Sundhedsudvalget

Relaterede dokumenter
AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Oversigt Budgetforslag B

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Ændringer i økonomien siden B

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634

Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Dato 8. november 2016

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 619 Omsorg og Ældre

Velfærdsudvalget 0. Egentlige tillægsbevillinger 0 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune.

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Nr Overskrift Beskrivelse Bevillingsændring. Effektivisering investering implementering. Justering af serviceniveau. Påvirker andre områder

Redegørelse for udmøntning af rammereduktion i Sundhed og Omsorg i budget

10 Social Service/Serviceudgifter 0

Indledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel

Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet samt forventninger til budget 2020

AKTIV HELE LIVET BUDGET 18 OG BENCHMARK AKTIV HELE LIVET

Budget 2016 muligheder og begrænsninger

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Budgetseminar d. 23. august Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget

Bemærkninger til budget opfølgning 1. april Handicapområdet

20 Servicecenter / Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger

Udvalget for Ældre og Sundhed

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg 600

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budget2019 i MED. Temadag for H-MED 13. juni 2018

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Afstemningsliste for budget 2015 til Ændringsforslag fra Byrådets grupper -

Ældremilliarden. 17. marts 2015 Kasper Manniche FOA

Velkommen til Borgermøde om budget

Bilag 17. Fortsat omlægning af indsatsen samt energioptimeringer.

Beskrivelse af opgaver

Demografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere

Tillægs-Dagsorden. til mødet den kl på Rådhuset i Hanstholm - på Helge Ydes kontor.

Ældre- og Sundhedsudvalget Nr. Overskrift Side Revisitation af hjemmeboende borgere Reduktion i rengøringsdelen i C-pakkerne på

I indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen

Udmøntning af den økonomiske politik i direktørområdet Velfærd og Sundhed.

Budget Budget Rammereduktion - Besparelse på 35 mio. kr. - BPA 2.Budgetmodeller 3.Budgettemaer 4.

Omprioritering af driftsbudgettet

INDSATSOMRÅDER FOR HANDICAP OG PSYKIATRI

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

10 Social Service/Serviceudgifter Social Service/Overførselsudgifter 0

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

Det specialiserede voksenområde

Budgetområde 619 Omsorg og Ældre

Ældre og Sundhed. Budgetrevision Vurdering. Budgetrevision 2

Bilag 21. Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget Borgmesterens Afdeling. Kopi til.

Indstilling. Udbud af hjemmeplejen. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 25. april 2014

Indstilling. Budgetudfordringer på sundhedsområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 17. juni 2010.

POLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

10 Social Service/Serviceudgifter 0 Egentlige tillægsbevillinger 0

Ældre- og Sundhedsudvalget

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Faxe kommunes økonomiske politik

44. Behandling af budget for

Udvalg: Socialudvalget

Budgetprocedure for budget

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.

Regnskab Vedtaget budget 2009

1 Driften - oversigter

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Tilbud til ældre pensionister

Principper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Budgetopfølgning I pr. 31. marts Oversigt over omplaceringer og "udgiftsneutrale" tillægsbevillinger 2014

BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI SOCIALUDVALGET

Åbent Referat. til. Byrådet

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

En anstændig hjemmepleje

Frederikshavn Kommune - Budget Budgetforlig indgået mellem

Århus Kommune Mål- og økonomistyring. Budget 2015 retning

Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning 2018 for bevillingsramme:

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Dato 2. november 2015

Fredensborg Kommune. Rammerne for Budget Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Økonomivurdering 3. kvartal 2016 for Sundhedsudvalget

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Socialudvalget. Referat

Faxe kommunes økonomiske politik.

Total

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Godkendelse af overførsel af ubrugte midler fra 2018 til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, drift. Tillægsbevilling 2019

Ekstraordinær dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Budgetudfordringer på socialområdet

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

1. Resume Der forventes et regnskab stort set i balance, med en lille merudgift på 0,6 mio. kr. i forhold til varigt budget.

Økonomivurdering 1. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget

Transkript:

Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service

Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer

Udfordringer Pres udefra Genoptræning efter udskrivelse fra sygehus Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Antal genoptræningsplaner er steget med 163% siden 2007 Udgifter til ambulant genoptræning er steget med 167 % siden 2007 Botilbud og bostøtte Udgifter er steget 5,2 mio. kr. årligt fra 2008-2013

Genoptræning Antallet af genoptræningsplaner er steget med 163 % fra 2007-2013 Udgifter til ambulant genoptræning er steget med 167 % fra 2007-2013, eller 4 mio. kr. årligt i gennemsnit. Der har i 2013 været et merudgifter på 5,5 mio. kr. Det forventes, at udgifterne fortsat stiger. Stiger udgifter med samme beløb vil merudgiften i 2018 udgøre 25,5 mio. kr. 9.000 8.000 7.000 Antal genoptræningsplaner 40,0 35,0 30,0 Udgifter til ambulant genoptræning 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 Mio. kr. 25,0 20,0 15,0 10,0 1.000 0 Aarhus 2007 Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 5,0 0,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Genoptræning To typer ambulant genoptræning: - Specialiseret genoptræning: Hospitalerne beslutter og udfører. finansierer - Ambulant genoptræning: Hospitalerne beslutter. Sundhed og Omsorg udfører og finansierer genoptræningen Genoptræning understøtter: - At vi skal understøtte borgerne i at klare sig selv bedst muligt - Hjælper borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og tilbage i eget liv..men giver også en budgetudfordring..

Genoptræning - forslag Sikre budgetmæssig balance 2013-2018 - Budgetudfordring på 5,5 mio. kr. i 2013 finansieres af Sundhed og Omsorg - Tilførsel af 4 mio. kr. ekstra pr. år fra 2014-2018 - Hvis vækst i genoptræningsplaner ikke er stagneret i 2016, skal der udarbejdes budgetreguleringsmodel, der regulerer budgettet fra 2019 i forhold til antal genoptræningsplaner Hvis ikke tilføres midler: - Skal byrådet reducere serviceniveauet i

Bostøtte og botilbud

Botilbud og bostøtte Udgifterne til ældre handicappede i botilbud og modtagere af bostøtte er kraftigt stigende. Steget med 133 % fra 2008 til 2013. 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 har haft et merforbrug på 13,5 mio. kr. 2013 og fortsætter med at finansiere dette. Skal effektivisere for henholdsvis 31,2 mio. kr. og 36,9 mio. kr. i 2015 og 2016 (statuskorrektion bortfalder). Merudgifterne skønnes at stige til 44,7 mio. kr. i 2018 = 107 Sosu- assistenter. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Udgift Budget Budget inkl. statuskorrektion

Botilbud og bostøtte Sociale Forhold og Beskæftigelse visiterer til bostøtte og botilbud til borgere over 67 år og finansierer. Budgetmæssig balance 2015-2018 Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Forventet udgift til køb af botilbud og bostøtte 57,9 64,0 70,3 74,5 78,6 Budget 32,2 32,8 33,4 33,7 33,9 Forventet statuskorrektion jf. kompensationsaftale 12,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forventede merudgifter i fht. budgettet inkl. statuskorrektion 13,7 31,2 36,9 40,8 44,7 Andel MSO selv finansierer 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 Budgettilførsesbehov 0,2 17,7 23,4 27,3 31,2 Hvis der ikke tilføres midler til området vil byrådet skulle reducere serviceniveauet i

Vedtagne effektiviseringer

Vi har skåret ind til benet De sidste 8 år har gennemført konkrete byrådsvedtagne effektiviseringer, der i 2014 udgør 357 mio. kr. Det svarer til 15 procent af det samlede budget.

Konkrete byrådsvedtagne effektiviseringer 2007-14 Effektiviseringer typologi Effektivisering af drift 190,2 Administrativ effektivisering Velfærdsteknologi/rehabil itering Effektivisering fra Stat/KL 2014 Eksempler på effektiviseringer (mio. kr) 100,4 43,6 23,2 Budget 2007: Visitationspraksis for hjemmesygeplejen (7,3 mio.) Budget 2012: Optimering af sunhedsklinikker (6,8 mio.) Budget 2013: Investering i kontinensplejen (3 mio. i 2014) Budget 2007: Organisationsændring (17,5 mio.) Budget 2007: Samling visitation 3 steder (2,1 mio.) Budget 2011: Loftlifte i alle plejeboliger (3 mio) Budget 2011: Hjælpemiddel til af- og påtagning af kompressionsstrømper (3 mio.) Budget 2011: Nattevagt i mindre plejeboligenheder, teknologi (5,6 mio) Budget 2011: Enklere regler for visitation på ældreområdet (1,5 mio.) Budget 2013: Forenkling af frit valg (7,5 mio.) Samlet effektivisering 357,4 -

Og gennemført generelle effektiviseringer.(1) Budget 2007: Budgetmodellerne blev beskåret, så man fremover kun får 45 procent af budgetmodels beløb, når der kommer én ny ældre I 2014 er udgiften pr. 67+ årige i gennemsnit 54.400 kr. kompenseres med nuværende budgetmodel for 26.300 kr. pr. borger Budgetmodellen skal undgå udhuling af serviceniveau når der kommer flere ældre.

Og gennemført generelle effektiviseringer (2) Reduceret prisfremskrivning fra og med 1995 vedtaget af byrådet Manglende kompensation i MSO for prisstigninger 129 mio. kr. Reduceret prisfremskrivning 2014 2015 2016 2017 2018 8 16 24 32 40 Effektiviseringskrav som følge af bostøtte og træning på i alt 19 mio kr. årligt.

og potentialet til yderligere effektiviseringer er mindre og mindre. bruger i dag 10.000 kr. (18 procent) mindre pr. ældre end for 5 år siden. 80.000 Ældreudgifter (netto) pr. 65+årige 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 Københavns Kommune Esbjerg Kommune Aalborg Kommune Odense Kommune 45.000 40.000 2009 2010 2011 2012 2013 *Note: Tal for er korrigeret for indberetning vedr. socialområdet i perioden 2009-2011

Økonomisk politik

Introduktion til økonomisk politik Baggrund Kortlægning fra KL og fagministerier af Økonomistyring i 10 kommuner Ejerskab dybere forankring i kommuner med økonomiske målsætninger Proces 1. Drøfte diskussionsoplæg i Magistraten og udvalg. 2. Udarbejde egentlig politik, som forelægges Byrådet, foråret 2014

Mulige konsekvenser af økonomisk politik for? De største knaster for MSO: - Yderligere effektiviseringer af lønsum. - Budgetmodellerne.

Økonomisk politik: Effektivisering af lønsum? Skal der indføres et fast årligt effektiviseringskrav i form af budget-/rammereduktioner af en given størrelse? I givet fald, hvad vurderes som en realistisk størrelse? er allerede pålagt effektivisering af lønsum på i alt 2,5 procent i 2015 og fremover. De 2,5 procent svarer til 127 SOSU-stillinger i 2015. Hvis der skal være yderligere fx 1 procent i effektivisering, svarer det til 51 SOSU-stillinger i 2015.

Vedtagne effektiviseringer af lønsum 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Forlig om budget 2012-15: Etablering af buffer og finansiering af udviklingspulje. 0,75 % 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% Forlig om budget 2013-16: Videreføre buffer til uforudsete udgifter Magistratens forslag B2014-17: Øgede frihedsgrader for forbrug af opsparing Forlig om budget 2014-17: Afbureaukratisering mv. Statslige initiativer i regi af Moderniseringsaftale - - 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% - 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% - - 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% I alt 0,8% 1,8% 2,5% 2,5% 2,5% 2,5% I alt i kroner 15,4 37,1 51,7 52,3 52,4 52,4 I alt stillinger 38 90 126 127 128 128

Hvis yderligere 0,5 % hvert år 100,0 90,0 80,0 70,0 mio. kr. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Vedtagede effektiviseringer af lønsummen + 0,5 % akumuleret pr. år i perioden 2015-2018 Vedtagede effektiviseringer af lønsummen - R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018

Ændring i budgetmodeller Spørgsmål i økonomisk politik om budgetmodeller: Er der et ønske om færre eller flere budgetmodeller? På hvilke områder? Er der behov for at justere nogle af de eksisterende budgetmodeller? I givet fald hvilke(n)? Budget 2007: Budgetmodellerne blev beskåret, så man fremover kun får 45 procent af budgetmodels beløb, når der kommer én ny ældre Dvs. der er allerede en skjult besparelse hvert år nu er der risiko for at den bliver endnu større, alt efter hvordan eksisterende budgetmodel justeres. Budgetmodellen skal sikre mod udhulning af serviceniveau, når der kommer flere ældre.

Budgetmodel med effektiviseringskrav Antal borgere over 65 år stiger 13% i perioden 2013-2018: 50.000 49.000 48.000 47.000 46.000 45.000 44.000 43.000 42.000 41.000 Udvikling i antal borger over 65 år i Aarhus Kommune 43.711 44.892 46.016 47.066 48.109 49.329 40.000 R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018

Eksisterende budgetmodel Men der er færre midler pr. borger, hvis budgetmodel falder bort. Udgifterne pr. 65+ årig falder fra 37.000 kr. i 2013 til forventet 34.000 kr. i 2018. 38.000 37.000 36.000 35.000 Udgift pr. +65-årig (2014-pl) Kr. 34.000 33.000 32.000 31.000 30.000 R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018

Budgetmodellers betydning de næste 10 år I 2014 er udgiften pr. 67+ årige i gennemsnit 54.400 kr. kompenseres med nuværende budgetmodel for 26.300 kr. pr. borger Der 10.000 flere 67+ årige de næste 10 år (26 procent) Dermed stiger effektiviseringskrav til 316 mio. kr. om ti år. Det er 700 SOSU er Uden budgetmodel skal effektiviserer yderligere 239 mio. kr. de næste 10 år. I alt 555 mio. kr. det svarer til en fjerdedel af MSO budget og mere end 1.300 hjemmehjælpere. Hvorfor skal område med demografi-afhængige udgifter spare?

Hvad betyder den økonomiske politik for borgerne? Flere effektiviseringer og fjernelse af budgetmodeller skal give råderum til politisk prioritering. Men giver følgende problemer: Lavere serviceniveau Demografiafhængige områder skal spare Budgetusikkerhed risikerer at give tilbageholdenhed og manglende investeringer Adskillelse mellem besparelse og plusforslag. Demokratisk underskud ved skjulte nedskæringer Magistratsafdelinger har forskellige udgangspunkter

En anden vej frem Fortsættelse af praksis med omprioriteringskataloger, når økonomiske mål tilsiger handling Fordele: Større gennemsigtighed for borgerne om besparelser Politisk ansvar hvor det hører til i byrådet. Målrettede effektiviseringer, der hvor de er mulige: Ingen grønthøster.

Hvad tænker udvalg om fordele vs. ulemper? Flere effektiviseringer og fjernelse af budgetmodeller skal give råderum til politisk prioritering. Men giver følgende problemer: Lavere serviceniveau Demografiafhængige områder skal spare Budgetusikkerhed risikerer at give tilbageholdenhed og manglende investeringer Adskillelse mellem besparelse og plusforslag. Demokratisk underskud ved skjulte nedskæringer Magistratsafdelinger har forskellige udgangspunkter