1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid gældende lovgivning og med god ejendomsmæglerskik i forbindelse med klagers afgivelse af købstilbud på en ejerlejlighed, som indklagede havde til salg. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. Det var privatskiftende arvinger, der var sælgere af ejerlejligheden. Den 30. september 2009 skrev klager i en e-mail til indklagede, at klager afgav et købstilbud på ejendommen på kr. 4.500.000. Dette tilbud lå under udbudsprisen. Klager havde i e- mailen til indklagede bl.a. anført: PS: For den interesse, som det måtte have, kan jeg nævne, at min familie og forældre og familien [sælgers familienavn] formentlig har/har haft en række fælles bekendte. Her tænker jeg især på [ ]. Den 2. oktober 2009 skrev indklagede til klager og meddelte, at sælger ikke var interesseret i at acceptere klagers købstilbud.
2 Den 5. oktober 2009 skrev klager til indklagede og tilbød kr. 4.750.000. Klager har til sagen oplyst, at han besigtigede ejerlejligheden igen den 7. oktober 2009. Dagen efter skrev indklagede til klager og oplyste, at ejerlejligheden var solgt til anden side. Det fremgår af sagen, at ejerlejligheden blev solgt for kr. 4.800.000. Den 9. oktober 2009 skrev klager til sælger og meddelte, at klager var meget skuffet over indklagedes handlemåde. Klager spurgte, om sælger havde fået forelagt hans e- mail om fælles bekendte. Den 9. oktober 2009 klagede klager over indklagede til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere og til Klagenævnet for Ejendomsformidling. Den 11. oktober 2009 svarede sælger, at han ikke havde set klagers e-mail vedrørende fælles bekendte. Den 16. november 2009 skrev sælgers advokat til indklagede og bekræftede, at han og sælger var blevet orienteret om, at indklagede den 7. oktober 2009 havde fremvist ejerlejligheden på ny til klager, men at dette ikke havde resulteret i et højere købstilbud end det af sælger accepterede på kr. 4.800.000. Klager klagede til sælgers advokat, der den 29. november 2009 svarede indklagede bl.a.: [ ] Arvingerne har, som det vil være Dem bekendt, den 9. oktober 2009 accepteret et tilbud om køb af [ejerlejligheden] for en købesum på kr. 4,8 mio. [ ] Deres insinuation om, at min rådgivning til arvingerne må tilskrives mine særlige relationer til køberne og/eller Robert Børnum, er [ ] grebet ud af den blå luft, ligesom De intet grundlag har for at udtale Dem om, hvorvidt min rådgivning til arvingerne har været mangelfuld. I øvrigt er det Dem aldeles uvedkommende, om jeg i givet fald kunne eller burde have rådgivet arvingerne anderledes end sket.[ ] Jeg har til en vis grad forståelse for, at De kan føle ærgrelse og frustration over, at det ikke er lykkedes Dem at erhverve [ejerlejligheden], når De efter det foreliggende synes at have været indstillet på at tilbyde købesum, der er højere end kr. 4,8 mio. Jeg kan imidlertid ikke se rettere, end at De må bebrejde Dem selv, at De har valgt at satse på at kunne erhverve ejerlejligheden for en lavere købesum. Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere afsagde den 2. marts 2010 afsagde kendelse i sagen: [ ]
3 [ ] Klager har bl.a. anført: Indklagede har ikke levet op til gældende regler og retningslinjer inden for ejendomshandel og har dermed handlet erstatningspådragende over for klager. Da klager afgav et købstilbud på kr. 4.500.000, spurgte klager indklagede, om dette var et fornuftigt bud, hvilket indklagede bekræftede. Efterfølgende meddelte indklagede, at sælger fra starten havde ment, at et sådant tilbud ville være alt for lavt. Det viste sig også, at indklagede alene havde videregivet klagers tilbud til sælger, men ikke klagers oplysning om fælles bekendte. Indklagede forelagde ikke klagers købstilbud på kr. 4.750.000 for sælger, og indklagede orienterede ikke klager om, at der var en anden interesseret køber. Klager fik ligeledes ikke mulighed for at forhøje sit købstilbud, hvilket ellers var i sælgers interesse.
4 Klager står uforstående over for, at klager ikke blev oplyst om den anden interesserede købers bud på kr. 4.800.000. Det må være hævet over enhver tvivl, at denne køber må have fået oplysning om klagers bud på kr. 4.750.000. Sælger havde ikke afskrevet sig muligheden for at udbyde ejerlejligheden i licitation, hvorfor indklagede burde have sørget herfor for at sikre parterne bedst muligt. Klagers finansiering af købet var ikke noget problem. Klager kunne om nødvendigt betale lejligheden kontant af egne midler, hvilket klager også oplyste indklagede om. Indklagede blev også oplyst om, at klager havde et realkreditlånetilsagn på vej inden for få dage. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede bestrider at have handlet i strid med gældende lovgivning og god ejendomsmæglerskik. Indklagede opfordrede flere gange klager til at skaffe nødvendig accept på handlens finansiering, især fordi denne accept skulle foreligge, før klager ville underskrive et konkret købstilbud. Ventetiden, indtil accepten forelå, ville klager anvende til at overveje, om der var for meget trafikstøj fra gaden. Det bestrides, at indklagede skulle have rådgivet klager, herunder om klagers afgivelse af købstilbud på kr. 4.500.000. Det bestrides, at klager har givet udtryk for at være parat til at forhøje buddet på kr. 4.750.000 yderligere. Indklagede har orienteret sælger og dennes advokat om den aktuelle status vedrørende klager, forinden købsaftalen med den anden køber blev underskrevet af sælger. Nævnet udtaler: Det fremgår af 22 i formidlingsbekendtgørelsen, at formidleren straks skal orientere sælger om ethvert købstilbud. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ikke skulle have forelagt klagers tilbud på kr. 4.750.000 for sælger og dennes advokat og dermed ikke godtgjort, at indklagede ikke har overholdt denne bestemmelse. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede rådgav klager i forbindelse med afgivelse af købstilbud på kr. 4.500.000, og finder ikke, at indklagede har handlet i
5 strid med god skik ved ikke til sælger at videregive klagers bemærkninger om fælles bekendte, som klager havde anført i et PS i sin e-mail til indklagede. Nævnet finder ikke, at indklagede var forpligtet til at oplyse klager om, at der var andre interesserede købere eller om disse køberes købstilbud. Tværtimod ville det have været i strid med god ejendomsmæglerskik at oplyse interesserede købere om hinandens købstilbud for at opnå en højere pris på ejerlejligheden. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede skulle have oplyst den anden interesserede køber om klagers købstilbud. Det er sælger, der bestemmer, om ejerlejligheden skal udbydes i licitation, hvorfor klager ikke har krav på, at dette sker, når der er flere interesserede købere. Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af indklagedes arbejde, og finder dermed, at det ikke kan bebrejdes indklagede, at klager ikke erhvervede ejerlejligheden. Konklusion: Klagen tages ikke til følge. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand