Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen



Relaterede dokumenter
FOLKESKOLEREFORMEN.

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Skolereform har tre overordnede formål:

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Kære kommunalbestyrelse

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Strategi for Folkeskole

Børne- og Kulturudvalget

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen 2013

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Lovgrundlag om den åbne skole

Tema 1: Status for inklusion

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Dialog om folkeskolen i Halsnæs

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

Hyldgård Ny folkeskolereform

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Folkeskolereform Åben Skole

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Tema 1: Resultater, side 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Alle børn skal lære mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Spørgsmål og svar om den nye skole

Velkommen til Landsmøde. (og vores 5 års jubilæum)

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Hvad er der med den der skolereform?

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Proces omkring implementering af ny skolereform

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Skolereform & skolebestyrelse

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen

Oplæg for deltagere på messen.

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolereform din og min skole

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Assentoftskolen skoleåret

Transkript:

Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

Disposition Kort om Ressourcecenter for Folkeskolen Intentioner med den åbne skole Inspirationsprogrammet om en længere og mere varieret skoledag Deloittes erfaringsopsamling Puljen om 3 mio. kr. til sammenhængende tilbud af høj kvalitet Opsummering og de fremadrettede perspektiver Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6

Kort om Ressourcecenter for Folkeskolen Formål Ressourcecentret skal bidrage til: at den faglige og pædagogiske udvikling og praksis samt politiske beslutninger på statsligt og kommunalt niveau bygger på den bedst tilgængelige viden. Opgaver - Ressourcecentret skal bidrage til: at der skabes bedre overblik over viden på folkeskoleområdet at der udvikles ny viden, hvor der er behov. at formidle og anvendeliggøre viden Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7

Ressourcecentret og kapacitetsopbygning på folkeskoleområdet Side 8

Den åbne skole Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (indførelse af en længere og mere varieret skoledag), nummer 1640 af den 26. december 2013.»Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem og ungdomsklubber og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag, obligatoriske emner og understøttende undervisning.«http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/lovgrundlagisning Side 9

UVM s seneste initiativer Inspirationsprogrammet for en længere og varieret skoledag Indsatsområde 1: forskellige konsulenthuse samler op på de eksisterende erfaringer med længere og mere varieret skoledage (nov 13 jan. 14) Indsatsområde 2: tilskud til kommuner og skoler kan afprøve indførelsen af længere og mere varierede skoledage på forsøgsdage (foråret 2014) Øvrige initiativer: Ny reformhjemmeside Pulje til udvikling af sammenhængende tilbud af høj kvalitet Partnerskabet for Folkeskolen og inspirationselementer http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/kompetencer-og-viden/ressourcecenter-for- Folkeskolen/Inspirationsprogrammet Side 10

Indsatsområde 1 (inspirationsprogram) Kortlægning af eksisterende erfaringer med længere og varierede skoledag 4 delprojekter Opsamling af praksis- og varierede undervisningsformer, mål og evaluering, professionelle relationer såsom lærer- og pædagogsamarbejde, forberedelse til ungdomsuddannelse m.m. (Danmarks Evalueringsinstitut - EVA) Lektiehjælp og faglig fordybelse (Rambøll Management) Den åbne skole (Deloitte) 10 fortællinger om skoleledelse Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 11

Deloitte s erfaringsopsamling Erfaringsopsamling af 15 kommuners og 15 skolers samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, lokale fritidshjem og -klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler. Erfaringsopsamlingen danner baggrund for vejlednings- og inspirationsmateriale til henholdsvis kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skoleledelsen et særligt fokus på, hvordan der sikres fortsat kvalitet i klub- og fritidstilbuddene, når skoledagen forlænges. http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/kompetencer-og-viden/ressourcecenter-for- Folkeskolen/Inspirationsprogrammet Side 12

Kommuner og skoler som interviewes Kommune Odense kommune Herning kommune Fredensborg kommune Vejle kommune Næstved Kommune Roskilde kommune Thisted Kommune Billund Kommune Lemvig Kommune Holstebro kommune Gladsaxe Kommune Aalborg Kommune Slagelse Kommune Randers kommune Odsherred kommune Norddjurs Kommune Type af samarbejde Musikskole Musikskole Kulturlivet, museer mv. Erhvervslivet Erhvervslivet Fritidsklub Fritidsklub Folkeoplysende forening Idrætsforeninger Idrætsforeninger Idrætsforeninger Idrætsforeninger Idrætshøjskole Ungdomsskole Ungdomsskole Politisk forløb

Deloitte s erfaringsopsamling Hovedresultater: formålene med samarbejder med eksterne aktører fokuserer på de mere generelle mål for elevernes udvikling og læring, det vil sige folkeskolens formål. Organisering og finansiering af samarbejder varetages forskelligt i kommunerne og på skolerne. Generelt bliver samarbejderne med eksterne aktører ikke evalueret særlig systematisk. Der kan være forskellige udfordringer forbundet med samarbejder med eksterne aktører. Der er kendetegnende for samtlige erfaringer, at både kommuner, skoler og samarbejdsaktører oplever samarbejder om undervisningen og elevernes læring og trivsel som meget værdifulde for de involverede parter. Side 14

Deloitte s erfaringsopsamling Det gode samarbejde Klart formål og mål Værdiskabende for begge parter Baseret på gensidig forventningsafstemning Forberedt i fællesskab Velorganiseret og koordineret Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Evalueres ud fra opstillede mål Side 15

Deloitte s erfaringsopsamling Case: Randers Ungdomsskole Ønske om at kunne tilbyde eleverne i udskolingen flere og mere varierede valgfag, eks. Adventure, alverdens mad, dans og bevægelse, it og science m.v. Randers Ungdomsskole har etableret et samarbejde med 13 skoler i kommunen Ideen kom fra Randers Ungdomsskoler og det er udviklet i samarbejde med folkeskoleledere i kommunen. Fleksibilitet er vigtigt: varierede behov = varierede modeller Alle samarbejder er baseret på en skriftlig aftale Forskellige finansieringsmodeller og forholdsvis delt mellem skolen og ungdomsskolen Udfordring: mange af underviserne er typisk fritidsundervisere og underviser om aftenen Side 16

Inspirationsprogrammet Case: Sedan skole & Rising Ungdomsskole Projekt om udbud af valgfag: samarbejde om udbud af valg Idrætsleder, Førstehjælp og Sund Kost. Samarbejde mellem lokale foreninger, fritidsklubben, ungdomsskolen og Sedan og Rising folkeskolen Resultater: eleverne generelt positive: begejstring og øje for foreningslivets muligheder potentiale i samarbejde på tværs øje for hinandens ressourcer Udfordringer: Kort tid til projektet ikke en bæredygtig model på plads Der var ikke valgfrihed til eleverne Pludselige aflysninger hvilke andre muligheder er det? Anbefalinger Planlægning vigtigt god tid og tidlig inddragelse af relevante aktører Tænk ungdomsskolen og fritidsklubber ind lav tydelige aftaler, herunder vedr. tid, sted, økonomi mm Side 17

Deloitte s erfaringsopsamling Masser af yderligere inspiration af hente: Skabelon for samarbejdsaftale Vejledning og inspirations til kommunalbestyrelsen, skolebestyrelserne og skolelederne Lovgrundlag Erfaringerne opmærksomspunkter Side 18

Deloitte s erfaringsopsamling Konsekvenser for klub- og fritidstilbuddene Der er risiko for, at den udvidede undervisningstid skaber en form for asymmetri mellem lærere og pædagoger, fordi lærernes professionsfaglighed i højere grad er knyttet til undervisningen. Dermed kan pædagogernes rolle blive at fungere som assistent for lærerne med praktiske opgaver, og der skabes således ikke reel synergi mellem de to faggrupper. Det er afgørende, at pædagogerne tager initiativ til aktivt at bringe deres faglighed i spil. Læreres og pædagogers fælles planlægning af undervisningen gavner elevernes læring. Skoleledelsen har en central rolle i at fremme samarbejdet mellem de to faggrupper. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 19

Pulje til sammenhængende tilbud af høj kvalitet Puljen skal støtte projekter, som kan opsamle gode erfaringer og synliggøre, hvordan kommunerne kan sikre en god kvalitet og sammenhæng mellem folkeskolen og de kommunale tilbud som ungdomsskoler, musik-, kunst- og kulturskoler og kommunale klubtilbud. Derudover kan puljen også anvendes til at give bud på, hvordan disse samarbejder kan indgå i undervisningen og den understøttende undervisning, og hvordan samarbejdet kan være berigende for begge parter. Modtaget 18 ansøgninger til i alt knap 8 mio. kr. http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/fakta-om-folkeskolen/forsoeg-og-udvikling-ifolkeskolen/sammenhaengende-tilbud-af-hoej-kvalitet-i-den-nye-skoledag Side 20

Partnerskabet for folkeskolen og inspirationselementer Klare mål for elevernes læring Skoleledelsen er ansvarlig Samarbejdet er baseret på gensidig forventningsafstemning og skaber værdi for begge parter Klar kommunikation og let tilgængelighed De kommunale rammer understøtter skolerne Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 21

Opsummering Folkeskolereformen skaber nye rammer for at inddrage eksterne Særligt for ungdomsskolerne valgfag i 7. klasse. Mange store variationer i, hvordan de gribes an lokalt Benyt hinanden og de erfaringer som findes Erfaringerne peger på følgende opmærksomhedspunkter: Skal understøtte folkeskolens formål og omvendt også være interessant for jer eksterne Der skal være klare aftaler om rammerne for samarbejdet God tid til planlægning med tidlig inddragelse af alle de involverede aktører Ledelsesmæssig opbakning Tal med kommunen og kommunens forventninger Vigtigt: Indfri reformens målsætninger tænke fælles mål ind. Side 22

Tak for jeres tid. Spørgsmål? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 23

Læringskonsulenterne Hvorfor, hvem, hvad og hvordan Side 25

Hovedformål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Side 26

Læringskonsulenterne samarbejder med kommuner om skræddersyede forløb tager udgangspunkt i det, der allerede er er en ny måde for ministeriet at være med til at skabe forandring lokalt er praktikere, der har viden, kunnen og ønske om at skabe en positiv forandring Side 27

Vejledningsområder 1. Skoleledelse og målstyring 2. En længere og mere varieret skoledag 3. Udvikling af undervisning og læring 4. Inklusion 5. Tosprogsindsatsen 6. Vejledning i fagene Side 28

Niveau for intervention Folketing, ministerium og kommunalbestyrelse Forvaltning og ledelse Lærer/pædagog-elev Side 29

Vejledning Generel rådgivning Skriftlig og telefonisk kontakt Deltagelse i en række landsdækkende/regionale tilbud (fx konferencer, temadage, netværk og workshopper), der kan give viden og inspiration i forhold til kommunens valgte mål Inspirationsmateriale funderet i praksis Faglige og fagdidaktiske spørgsmål om folkeskolens fag, herunder for eksempel prøver og test 1-årige forløb Rådgivning og sparring til kommuner og skolers analyse og valg af udviklingsområder og mål i samarbejdsaftalen To læringskonsulenter, der vejleder kommunen om at omsætte ny viden til ændret praksis og virkeliggørelse af kommunens målsætninger i samarbejdsaftalen Forankring Side 30

1-årige forløb Forudsætning, at kommunen: Analyserer sin nuværende situation, udviklingspotentialer og behov Opstiller klare mål for sit udviklingsprojekt Indgår en samarbejdsaftale Nedsætter en styregruppe og udpeger en tovholder Afsætter tid og ressourcer til nøglepersoners deltagelse i workshopper og netværk Laver plan for forankring af udviklingsprojektet Følger op på vejledningsforløbet i det efterfølgende år Side 31

24 udvalgte kommuner Billund Fanø Fredensborg Fredericia Gentofte Glostrup Greve Herning Hillerød Hørsholm Ishøj Køge Lemvig Lolland Middelfart Nyborg Odder Odense Rebild Silkeborg Tårnby Vejen Viborg Vordingborg Århus Side 32

Regelgrundlag Den åbne skole Skolerne er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, lokale fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler. Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med de kommunale musik, kunst- og kulturskoler. Samarbejderne skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner. Det betyder, at samarbejderne både kan vedrøre dele af den understøttende undervisning og være supplement til den fagopdelte undervisning. Desuden skal samarbejderne medvirke til, at eleverne bliver bekendt med mulighederne for at deltage i et aktivt fritidsliv. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, lokale fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler. Skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejderne. Side 33

Regelgrundlag Den åbne skole Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens samarbejde, og principperne skal være overensstemmelse med de mål og rammer for samarbejder, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper er det den enkelte skoleleder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Skolelederen kan beslutte, at personer med de relevante kvalifikationer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisning i fag og emner. En elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at f.eks. at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole, i valgfagsundervisning på den kommunale Ungdomsskole eller i eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. Side 34

Inspirationselementer Klare mål for undervisningen og elevernes læring. Samarbejdet har fokus på at fremme elevernes læring og trivsel, og målene for samarbejdet er knyttet til forenklede Fælles Mål og/eller folkeskolens formål. Skoleledelsen er ansvarlig inden for de rammer, som kommunalbestyrelsens sætter, og inden for skolebestyrelsens principper. Skoleledelsen er ansvarlig for indholdet i aktiviteter, der afvikles i regi af den åbne skole. Dette indebærer, at aktiviteterne bidrager til elevernes læring i relation til de Fælles Mål. Samarbejdet sikrer høj faglig kvalitet, herunder målopfølgning, og mere variation i skoledagen. Samarbejdet er baseret på gensidig forventningsafstemning og skaber værdi for begge parter. Der er gensidig motivation for samarbejdet samt åbenhed og tydelighed i forventningsafstemningen, og samarbejdet er funderet på fælles dialog og aftale. Klar kommunikation og let tilgængelighed. Der skal f.eks. være tydelighed om gældende regler og om, hvor de eksterne samarbejdsparter henvender sig (på forvaltningen eller på de enkelte skoler). De kommunale rammer understøtter skolerne i samarbejdet med det omgivende samfund. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 35

Inspiration Der kan hentes inspiration til den åbne skole i to rapporter, som Deloitte har udarbejdet for Undervisningsministeriet: Den åbne skole og Folkeskolereformen og fritidstilbuddene samt i KL s inspirationsmateriale om Den åbne skole. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 36