Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Relaterede dokumenter
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Mælkeproduktion uden grovfoder

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Foderets fordøjelse og omsætning

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Sidste nyt om ensilering

Foto: Helle Dahl Schmidt

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Optimalt valg af kløvergræsblanding

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Aktuelt nyt om fodring

Strategi for foderforsyning

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Nettoudbytte og foderværdi

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

FODRING OG FODERPRODUKTION

Tørring og formaling af plantemateriale

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Fodermøde, kvæg. 12. november 2015

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Beskrivelse af NorFor Plan

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

NorFor. Normer og behov

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Transkript:

Struktursystemet

Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent

Nyt struktur/tyggetidsindeks Tidligere Tyggetid (min. pr. kg tørstof) = F * 3 * % træstof hvor F = findelingsfaktor, udtrykker en partikelstørrelse NorFor Tyggetid (CI) = Ædetid (EI) + Drøvtygningstid (RI) med udgangspunkt i NDF, partikelstørrelse og hårdhedsfaktor

Hovedprincipperne i et nyt system CI = EI + RI EI og RI skal bestemmes uafhængigt af hinanden ud fra indhold af strukturgivende fibre og partikelstørrelse NDF, ADF og træstof er potentielle indikatorer for struktur fibre Vi har valgt NDF Foderets fysisk effektive størrelse skal bestemmes ud fra processing (formalingsgrad) og TCL eller laboratoriemålinger (sigtning- image) Vi har valgt TCL= teoretisk snitlængde

Hovedprincipperne i et nyt system EI og RI er afhængig af indholdet af NDF og fysisk effektiv partikelstørrelse og en hårdhedsfaktor. Ædetid tager udgangspunkt i ensilage med 40% ts. EI, RI og CI værdier med samme hårdhed og samme fysisk effektive størrelse, er proportional med NDF-indhold Men kraftfoder får EI= 4

Hovedprincipperne i et nyt system Foderet karakteriseres med en faktor for fysisk effektiv størrelse af partikler der stimulerer tygning, spytsekretion og vom bevægelse ved Ædetid (SizeE) Drøvtygning (SizeR) Fra 0 ved fint formalet til 1 ved langt usnittet materiale. (Findelingsfaktor) Den fysiske modstand mod nedbrydning er karakteriseret ved en hårdhedsfaktor, relativ til medium FK ensilage der får værdien 1 Fastsættelse af værdier ud fra fodermidlets indhold af indf

Drøvtygningsindeks og ædetidsindeks Ifølge litteraturen har usnittet græsensilage med middel fordøjelighed en: EI på 55 minutter pr. kg NDF RI på 100 minutter pr. kg NDF CI på 150 minutter pr. kg NDF EI beregnes ved en basisværdi på 55 min./kg NDF og multipliceres med NDF indholdet og korrigeres med SizeE RI beregnes ved en basisværdi på 100 min./kg NDF og multipliceres med NDF indholdet og korrigeres med SizeR og hårdhed

Effective chewing time (min/kg CF) F-faktorens betydning for EI og RI 300 250 200 150 100 50 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 F-factor Eating;Y=141x+5 (Sehic,2003)* Eating; Y=202x-3 (Bendixen,2002)** Eating;Y=145x-11 (Nilsson,2003)* Ruminating;Y=55x+197 (Sehic,2003)* Ruminating;Y=130x+115 (Bendixen,2002)** Ruminating;Y=-2x+209 (Nilsson,2003)*

Partikel længde (mm) i foderet, foderbolle, vomindhold og gødning Kritisk partikel størrelse

Beregning af SizeE og SizeR Findelingsfaktor for EI index: SizeE = 1 (0.52 * e -0,078 * PS ) Findelingsfaktor for RI index: SizeR = 1 e (-0.173x(PS/0,7-1)) Hvor PS = Partikelstørrelse

Findelingsfaktor for drøvtygning respektiv ædetid beror på partikelstørrelse

Nyt struktur/tyggetidsindeks Ædetidsindeks EI = 0,05 * NDF (g pr. kg ts.) * SizeE SizeE = Findelingsfaktor for ædetid Drøvtygningsindeks RI = 0,1 * NDF (g pr. kg ts.) * SizeR * Hårdhedsfaktor SizeR = Findelingsfaktor for drøvtygning

Hårdhedsfaktor Udtrykker modstanden mod nedbrydning af fibre Har sandsynligvis stor relation til indf (g ufordøjeligt NDF/ kg NDF) Hårdhedsfaktor vil ligge mellem 0,75 og 1,25 ved høj henholdsvis lav fordøjelighed

Beregning af Hårdhedsfaktor Hårdhedsfaktor = 0,75 + indf/1000 Variation 0,75 1,25 Eksempel: Tidlig græs indf~ 0 Hårdhed = 0,75 Ældre græs 25% indf, indf/1000 = 0,25 Hårdhed = 0,75 + 0,25 = 1,0 Byghalm: indf/1000 = 0,32 Hårdhed 1,07 Lucerne: indf/1000 = 0,5 Hårdhed 1,25

Nyt struktur/tyggetidsindeks Type af behandling Fint formalet Grov formalet Valset Snittet Usnittet Partikelstørrelse Sold < 2 mm Sold >2-4 mm >4-6 mm TCL >6-40 mm TCL > 40 mm Eksempel på fodermidler Korn, pelleteret kraftfoder og Oliekager Græs, helsæd, majs og foderroer EI, Min./kg ts. RI, Min./kg ts. 4 0,05 * NDF * SizeE 0 0,1 * NDF * SizeR * Hårdhedsfaktor

Eksempel på tyggetider Byg, fin formalet Byg, groft Roepiller Kløvergræsensilage formalet / valset mid. FK Majsensilage mid. FK Vårbyghalm TCL 2 2,1 4 20 10 50 SizeE 0,56 0,56 0,62 0,89 0,76 0,99 SizeR 0,27 0,29 0,56 0,99 0,93 1,00 Hårdhedsfaktor 1,06 1,06 0,83 0,98 1,09 1,13 Ædetid (min kg/ts) Drøvtygningstid (min kg/ts) Tyggetid (min/kg ts) 4 4 4 19 14 38 0 6 18 38 32 87 4 4 9 4 22 8 54 56 Tyggetid i det gamle system 44 34 126 136

Tyggetid (min/kg TS) TSL's betydning for tyggetiden af grovfodermidler 65 Majsensilage Græsensilage Byghelsædsensilage 60 55 50 45 40 0 10 20 30 40 50 TSL (mm)

Hvordan forestiller vi os struktursystemet skal anvendes i NorFor Plan? Som foderplanskontrol Anbefaling for minimumstyggetid pr. kg tørstof (minimumværdi eller interval) Min. 32 minutter pr kg tørstof, men det bør ses som et interval, 30 35 min. Afhængig af fodringsprincip og vombelastningstal Skal på sigt måske integreres i modellen