I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen



Relaterede dokumenter
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Dagtilbud og Skole Rådhus Allé Assens. Kvalitetsrapport fra skolerne i Assens Kommune 5. generation skoleårene 2010/11 og 2011/12.

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Temaaften om status og udvikling

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Indsatsområder skoleåret

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Kvalitetsrapport fra skolerne i Assens Kommune 4. generation, skoleåret Skolens navn: Assensskolen

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Dialogbaseret aftale mellem

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0%

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Notat. Bilag 1. Tværgående analyse af de decentrale udviklingsstrategier. Pædagogiske tendenser i områdeinstitutionerne på dagtilbudsområdet

Skolens handleplan for sprog og læsning

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Et sundt liv i Vallensbæk

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Børnehaverne Støvring Syd

Forord. Læsevejledning

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Dansk som andetsprog (DSA)

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Kvalitetsrapport Andkær skole

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Fokusområder

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Resultataftale for

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Tema Beskrivelse Tegn

Kvalitetsrapport 2010

Til alle pæd. medarbejdere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Kompetenceplan for LC-netværket

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Skovsgård Tranum Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Børn og Unge i Furesø Kommune

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Skole. Politik for Herning Kommune

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Kvalitetsrapport 2011

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Terndrup Skole og SFO

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Transkript:

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet og den enkelte har gavn af det. Inklusionstiltag: 1. Inklusion og anerkendende pædagogik Skabe ejerskab blandt medarbejderne til den inkluderende tankegang og hele processen i udviklingsstrategien. Udbrede anerkendende pædagogik, som grundlæggende tankegang i den daglige pædagogiske praksis. Videreudvikle den faglige og professionelle dialog, som basis for skolens udvikling og dagligdag. Der kan gennemføres kompetencedage for afdelingen. Behov for fælles retningslinjer. 2. Forældreinddragelse og accept. Forældresamarbejde åbne samtaler Retningslinjer er på vej og skal gøres færdig. Gensidig bedre forberedelse og klarere aftaler skriftlig dagsorden. Videreudvikling af intra og vores brug heraf. 3. Etablering af resurse- og kompetence centre A. Inklusions- og støttecentre som resurse i de enkelte afdelinger a. inklusions og resursetimer b. rådighedstimer (skyggeskema) c. da2-timer (supplerende dansk) d. øvrige resurser (AKT, læsestøtte, motorik m. m) B. Resurse- og kompetencecenter for hele skolen e. Læsevejledere f. Matematikvejledere g. AKT-vejledere h. Motorikvejleder i. Undervisningsvejleder (Læringscenteret; undervisningsmidler og -miljø) Fokus på igangsætningen: hvordan griber vi det an?, hvem og hvad tager vi med? Behov for afgrænsning i forh. til støtte- og inklusionscentre. Hvordan prioritere vi i elevernes behov!

Overgange A. Tidlig opsporing overgang mellem dagtilbud og skole, indsats i indskolingen Trivselsskemaer udfyldes. Den vanskelige samtale opkvalificering. Procesbeskrivelse for 2011 (se bilag) Model og metoder kan muligvis videreføres til mellemtrin og Labyrinten. B. mellem skolens afdelinger Den røde tråd, faglig progression og emneafklaring i fagene. Huske at anvende progressionsskema vedr. projektarbejde Sammenhæng i elevplanen, ensarte skabelonerne Dem og vi kultur fælleskultur. C. Tættere samarbejde med Labyrinten (specialafdelingen). Perspektiv fysisk placeret i almen afdelingerne. Erfaring: Labyrintens egen kultur er en kvalitet i sig selv. Teamsamarbejde. Skolen arbejder med ny teamstruktur med det sigte at give lærere og pædagoger medansvar og mulighed for at udnytte de fleksible muligheder, bl.a. gennem etablering af årgangsteam. Pædagogisk udvikling mod inkluderende undervisning målrettet den enkelte elev. 1. Pædagogisk dag med Mogens fra Lisbjergskolen a. Fleksibel skole med fleksible dage/uger/hold b. Kontaktlærerordning i stedet for klasselærere c. Undervisnings-/elevdifferentiering 2. Klasseledelse Udvikling af redskaber i forb. med inklusion af eleverne. f.x. Cooperativ learning, intern kompetenceudvikling med egen underviser 3. Ønske om/behov for supervision a. Intern b. Ekstern 4. Pædagogisk administrativt system (PAS). Systemet, modellen afklares og undersøges nærmere. Side 2 af 5

Kompetenceprofil og kompetenceudvikling: Etablering af resurse- og kompetencecenter medfører behov for uddannelse: a. Læsevejledere, 2 medarbejdere er netop gennemført diplom udd. Læsekultur/-politik er under udarbejdelse. b. Matematik vejledere, medarbejdere er interesserede og starter i det små, behov for uddannelse skal prioriteres s.s.s.m. c. AKT-vejledere. To lærere og to pædagoger får opgaven fra skoleåret 2011/12. Kontakt til AKT-konsulenten m.h.p. intern konpetenceudvikling Deltager i kommunalt AKT-netværk, der er under opbygning På sigt ønske om yderligere, gerne kommunal kompetenceudvikling/uddannelse. d. Motorik vejleder. Medarbejder tilmeldt motorik uddannelsen i 2011/12. e. Undervisningsvejledere (Læringscenteret; undervisningsmidler og -miljø) Teamet omkring LC består af 3 personer, erfaren skolebibliotekar, nyuddannet skolebibliotekar og en som netop er starter på diplom i medier og kommunikation. Derudover er der tilknyttet en IT- resurseperson. f. Koordinatorer uddannes til proceskonsulenter. Formulere funktionsbeskrivelse for koordinatorerne. Afklare KU s rolle og opgaver. Dokumentations- og evalueringsstrategi. Evalueringskultur I skoleåret 2010/11 har skolen haft evalueringskultur som fokusområde. Afsættet var en pæd. dag i oktober, med særlig fokus på elevsamtaler, åbne samtaler og elevplaner. Løbende evaluering Portfolio Elevplaner som evalueringsredskab i hverdagen, rød tråd gennem hele skoleforløbet. IT-strategi for brugen af intra Ny skoleintra version på vej med forbedring af elevplandelen. Skole-hjem dialogen overvejes. Side 3 af 5

Tids- og procesplan: Koordinationsudvalget er tovholder i processen. Vigtigt at projektet hele tiden italesættes og derved bliver en naturlig del af dagligdagen. Planen for projektet skal løbende konkretiseres, udvikles og evalueres i forhold til de 4 fokusområder. I forbindelse med igangsætningen af projektet skal opgaver for og indhold på afdelingsmøder, pæd. rådsmøder, team- og årgangsmøder tydeliggøres Udviklingsplan: 2011/12 Igangsætning og udvikling af Inklusions- og Støttecentre Uddannelse af motorikvejleder Deltagelse i kommunalt AKT-netværk, Internt brug af kommunal AKT-konsulent Tidlig opsporing kursus Diplom uddannelse af LC-medarb. Internt kursus med Mogens fra Lisbjergskolen 7. oktober. Målrette kursusprioritering i retning af udviklingsplanen. Foråret 2012 Evaluering af igangværende indsatser revidering og præcisering af plan for 2012/13 2012/13 Uddannelse af AKT-vejledere Uddannelse af matematikvejledere 2013/14 Uddannelse af koordinatorer Side 4 af 5

Oversigt over møder/aktiviteter 2011/12 Planen for projektet skal løbende konkretiseres, udvikles og evalueres i forhold til de 4 fokusområder. Dato 7. jun. 2011 Møde/ aktivitet Blokmøder Indhold Orientering om planen - Umiddelbare kommentarer Ansvarlig Blokformænd 10. aug. Lærermøde og afd. møder v. skolestart Oplæg om intensionerne i processen - begrundelser for indsatsen Indlæg om inkluderende tankegang v. Ledelsen 12. sept. Afd. møder Opsamling på igangsætningen af inklusions- og støttecenter i afdelingen. Dialog om oplæg til mål og retningslinjer for skolehjem samarbejde. 26. sept. Pæd. råd Oplæg om inklusion og anerkendende pædagogik. 7. okt. Pæd. eftermiddag Oplæg ved Mogens &?? fra Lisbjergskolen. Formulering og afklaring af egen indsats. Hvad vil vi? Hvad tør vi? Hvad gør vi? 10. okt. Afd. møder 14. nov. Afd. møder 9. jan. Afd. møder 13. feb. Afd. møder 12. mar. Afd. møder 26. mar. Pæd. råd Evaluering og formulering af videre indsats 16. april Afd. møder 30. april Planlægningsmøde 14. maj Afd. møder 11. juni Afd. møder Side 5 af 5