Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Relaterede dokumenter
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Beskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen:

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Principper for skolehjemsamarbejdet

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Følgende sager behandles på mødet

Princip for undervisningens organisering

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Folkeskolereformen 2013

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Princip for undervisningens organisering:

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Talentstrategi. for folkeskolen

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Kvalitetsanalyse 2015

Strategi for Folkeskole

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Linjer og hold i udskolingen

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Talentudvikling i folkeskolen

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

Alle børn skal lære mere

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Tema Beskrivelse Tegn

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

1: Resultater Nationale test:

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Elevplaner i Meebook

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Integration på Enghøjskolen 2011/12

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole

Læringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen

Transkript:

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen Brædstrup Skole 3. Underskrift Bilag 2 4. Kontaktperson Ansøgers kontaktperson og dennes telefonnummer og e-mail. 5. Beskrivelse af den konkrete kvalitetsunderstøttende indsats Beskriv de pædagogiske formål med forsøget, herunder; - hvilke ændringer skolen konkret vil foretage i undervisningen, og - de aktiviteter, der konkret ønskes anvendt til at bidrage til elevernes læring. Rikke Meldhede, skoleleder Brædstrup Skole Telefon: 76291684 Mobil: 20789938 E-mail: rime@horsens.dk Forsøget omfatter alle klasser på mellemtrinet, dvs. 4. a + 4.b; 5.a + 5.b; 6.a + 6.b + 6.c. samt alle klasser i udskolingen, dvs. 7.a + 7.b + 7.c; 8.a + 8.b; 9.a + 9.b. Pædagogisk faglig begrundelse for hver enkelt klasse i fht. formålet med forsøget: Konkret faglig begrundelse for 4.a: Stor andel med svag præstation i Konkret faglig begrundelse for 4.b: Stor andel med svag præstation i matematik, særligt indenfor tal og algebra (NT16-17) Konkret faglig begrundelse for 5.a: Stor andel af dårlige læsere (NT16-17) Konkret faglig begrundelse for 5.b: Stor andel af dårlige læsere i (NT16-17) Konkret faglig begrundelse for 6.a: Forholdsvist stor andel af dygtige elever i matematik(nt16-17) Konkret faglig begrundelse for 6.b: Forholdsvist stor andel af udfordrede elever i matematik(nt16-17) Forholdsvist stor andel af udfordrede danskfaglige elever (NT16-17) 1

Konkret faglig begrundelse for 6.c: Forholdsvist stor andel af dygtige elever i matematik(nt16-17) Konkret faglig begrundelse for 7.a Forholdsvist stor andel af dygtige danskfaglige elever(nt16-17) Stor spredning i elevgruppen i Konkret faglig begrundelse for 7.b Forholdsvist stor andel af dygtige danskfaglige elever (NT16-17) Stor spredning i elevgruppen i Konkret faglig begrundelse for 7.c Forholdsvist stor andel af udfordrede danskfaglige elever (NT16-17) Stor spredning i elevgruppen i Konkret faglig begrundelse for 8.a Forholdsvis høj andel af elever med med lav progression (NT 15-16) Konkret faglig begrundelse for 8.b Forholdsvis høj andel af elever med med lav progression samt elever med lav faglighed og lav progression (NT 15-16) Konkret faglig begrundelse for 9.a Forholdsvis høj andel af elever med med lav progression samt elever med lav faglighed og lav progression (NT 15-16) Forholdsvis høj andel af elever med højt fagligt niveau i dansk, men med lav progression samt elever med lav faglighed og lav progression (NT 15-16) Høj andel med store udfordringer indenfor sprogforståelse (NT16-17) Konkret faglig begrundelse for 9.b Forholdsvis høj andel af elever med med lav progression samt elever med 2

lav faglighed og lav progression (NT 15-16) Forholdsvis høj andel af elever med højt fagligt niveau i dansk, men med lav progression samt elever med lav faglighed og lav progression (NT 15-16) Høj andel af meget dygtige læsere (NT16-17) Formål: Formålet er at styrke samt sikre kvalitet i et tilstrækkeligt mangesidet interventionssystem, der rettidigt, anvisende og systematisk understøtter den rette indsats for den enkelte elev. Hvilket betyder, at undervisningen på baggrund af formative og summative vurderinger tager afsæt i specifikt opstillede og resultatorienterede læringsmål tilpasset den enkelte elevs specifikke læringsbehov i områder indenfor fagene dansk og matematik. Der sigtes således mod gennemførslen af en pædagogisk og didaktisk omlægning af den understøttende undervisning til en kvalitativ og målrettet indsats, der styrker de fagligt svage såvel som de fagligt dygtige elevers læringsudbytte samt deres motivation for skole og uddannelse. Hypotesen er desuden, at dette vil bidrage til en sideløbende positiv udvikling for midtergruppen af elever, idet en øget motivation for læring, skole og uddannelse i de øvrige to elevgrupper vil påvirke det samlede læringsmiljø i en positiv retning. De frigivne ressourcer anvendes på de enkelte årgange til at styrke og målrette en differentieret og tilpasset undervisning, så hver enkelt elev bliver udfordret og udvikler sig ud fra det faglige niveau, de har, særligt med fokus på dansk og matematik. 3

Ændringer i undervisningen: Særlige turboforløb i fagundervisningen (i dansk og matematik) for de fagligt svage elever. Særlige talentforløb i fagundervisningen (i dansk og matematik) for de fagligt dygtige elever. I udskolingen arbejdes der også med et særskilt fokus på elever som erklæres ikkeuddannelsesparate. Fx ved at gennemføre turbo- og milife forløb for udvalgte elever. Generelt arbejdes der med udvidede og fleksible holddannelser på tværs af årgangene inden for mellemtrinnet og udskolingen. Hold- og differentieringskriterier tager afsæt i databasseret viden om den enkelte elevs faglige niveau samt faglige progression fastsat på baggrund af resultaterne afstedkommet jf. skolens evalueringsplan, herunder fx nationale test og andre vurderings- og evalueringsmaterialer som benyttet på skolen jf. skolens systematiske evalueringsplan. Aktiviteter til elevernes læring: Turboforløb for de fagligt svage elever: Målrettede og intensive forløb i fagundervisningen, indenfor dansk og matematik, med særligt fokus på at styrke forskellige didaktiske stilladseringslæringsformer såsom formativ evaluering gennem feedforward, feedback, styrkelse af elevernes læringsstrategier samt personlige mestring af fagforståelse, struktur og deltagelse i undervisningen. Talentforløb for de fagligt dygtige elever: Målrettet og innovative læringsforløb i fagundervisningen, hovedsagelig inden for fagene dansk og matematik, med særligt fokus på at styrke kompetencer kendetegnet ved en kreativ, problemløsende, innovativ tilgang til videntilegnelse og skabelsen af ny viden. Forløb for ikke-uddannelsesparate elever: 4

Målrettet og intensivt forløb omhandlende udvikling og træning af personlig mestrings kompetencer, som sigter mod at skabe en positiv ændring af elevernes selvopfattelse i fht. skoleliv og skolepræstationer samt skabe motivation hos eleven ift. at tage aktiv del i egen læring og dermed formning af egen fremtid. 6. Beskrivelse af kommunens forventning om effekten af forsøget og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Beskriv, hvilken effekt skolen forventer at få ud af forsøget. Beskriv, hvilke succeskriterier der opstilles for, om indsatsen er gennemført samt indikatorer for, hvordan man vil påvise ændring (forbedring) af elevernes udbytte m.v. Effekter for skolen: At opnå den størst mulige faglige progression for alle elever såvel for fagligt svage som for fagligt stærke elever. En forventet forhøjelse af karaktergennemsnittet Flere uddannelsesparate elever Flere i uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole forløb Flere vælger en erhvervsrettet uddannelse Succeskriterier for gennemførelse af indsatser: Aktiv inddragelse af elever, således de involverede elever oplever en betydelig faglig- og personlig progression og deraf oplever en øget motivation ift. læring og videnstilegnelse Tydelig og fleksibel organisering samt samarbejde i personalegruppen omkring holddelinger, som sikrer optimal læringsforløb for de involverede elever Målrettede handleplaner koordineret med målrettede vejledningsplaner for ikke-uddannelsesparate elever samt systematisk opfølgning på handleplanerne Ledelsesmæssig opfølgning med fokus på at sikre kvalitet i indsats og 5

den rette implementering Forældreinvolvering gennem samarbejde samt tydelig og klar kommunikation til forældre Indikatorer for ændring/forbedring af elevernes udbytte: Forbedrede resultater i nationale test og andre test/prøver jf. skolens evalueringsplan Højere elevdeltagelse/motivation målt gennem alsidig udvikling i MinUddannelse Bedre elevtrivsel målt igennem den nationale trivselsundersøgelse Flere uddannelsesparate elever 7. Forsøgets organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret, herunder med angivelse af antallet af timer, som skoledagen forventes at blive afkortet med som følge af forsøget. Flere elever i ungdomsuddannelse efter 15 måneder Omfang: De ovennævnte indsatser organiseres således at undervisningen varetages af underviserne med linjefags fagfaglige kompetencer inden for de nævnte fag samt af undervisere med særlig viden indenfor specialpædagogik. Det omlægges ressourcer svarende til 2 lektioner pr. klasse. Skoleugens længde forkortes tilsvarende med 2 lektioner svarende til 1,5 time pr. klasse. 8. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. Skolen vil, så snart der er truffet en afgørelse om evt. deltagelse, informerer forældrene skriftligt om forsøgets formål og organisering. Herudover vil skoleledelsen mundtligt informere på forældremøder i kommende skoleår samt løbende orientere forældregruppen samt skolebestyrelsen om forsøgets afvikling. Skolen vil, så snart der er truffet en afgørelse om evt. deltagelse, informere eleverne 6

mundtligt om forsøgtes formål og organisering. Heri vil de enkelte undervisere på årgangene have en væsentligt andel. 9. Opbakning fra skolebestyrelsen Der vedlægges relevant dokumentation for tilslutning fra skolebestyrelsen til forsøget. Skolebestyrelsen på Brædstrup Skole bakker til fulde denne ansøgning op. Det er vores klare opfattelse, at dette tiltag vil give Brædstrup Skole en unik mulighed for at lave en fokuseret indsats der løfter det faglige niveau hos både de fagligt svage og de fagligt stærke elever. Tilgangen med differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, vil sikre udvikling af den enkeltes faglige niveau. Da det differentierede udgangspunkt baseres på faktuel viden om den enkelte elev, er det skolebestyrelsens overbevisning, at eleverne vil opleve de særligt tilrettelagte forløb som succeser. En stor del af elevernes motivation og deres fortsatte lyst til at lære afhænger af, at man udfordres på et passende niveau, og at man oplever, at man har succes med at arbejde med udfordringerne. I skolebestyrelsen ser vi meget frem til at følge, hvordan denne nye strukturering af ressourcerne vil have en positiv effekt på kvaliteten i undervisningen, og hvordan de planlagte forløb vil have en gavnlig effekt på elevernes læring og motivation. På vegne af skolebestyrelsen, Ole Dahl Kristensen, Formand. 7