====================================================================================================

Redegørelse for eksamensgrundlaget Læreruddannelsen i Århus Side 1 af sider, der udarbejdes af den enkelte lærer efter drøftelse med de pågældende studerende, skal indeholde en fuldstændig oversigt over det stof, som undervisningen har omfattet, en beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med stoffet, og en angivelse af, hvilke eksaminationsmåder, der skal anvendes samt eventuelle særlige forhold vedrørende eksamen (f.eks. afvigelser fra eksamensbestemmelserne, afløsningsopgaver el.lign. Kopi vedlagt). Kopi af den aktuelle studieordning for faget vedlagt. Studiemønstre: Undervisningen har overordnet været struktureret omkring følgende otte studiemønstre: 1. Sprog 2. Retorik 3. Børne- og ungdomslitteratur 4. teori, - analyse og pædagogik (Forløbet er læst af adjunkt Helle Bonderup Steffensen) 5. it-didaktik, nabosprog/nabosprogsdidaktik og novellen som genre 6. Læsning 7. Medier og medieundervisning 8. Ældre tekster og litteraturhistorie Sprog: Målet for forløbet er at de studerende: - udvikler en bevidsthed om og sikkerhed i egen brug af skriftlighed - opnår kendskab til sprogets opbygning med særligt henblik på semantik og grammatik - opnår kendskab til fortællingen som genre - bliver fortrolige med procesorienteret skrivning både i den studerendes eget studie og som en arbejdsmetode i skolen - bliver bevidste om at læse hensigtsmæssigt i relation til læreruddannelsen Arbejds- og undervisningsformerne vil variere mellem blandt andet lærerforedrag og oplæg, holddiskussion, oplæg af jer i grupper og individuelt samt opgaveløsning både selvstændigt og i grupper. Widell, Peter m.fl.: Politikens Nudansk Grammatik, Politiken Jørgensen, Martin (2005): Læreren som sproglig vejleder, 2. udgave, Dansklærerforeningen Blankettens anvendelse Dato: Godkendt af den faglige leder: Original: seminariet 1. kopi: censor 2. kopi: eksaminator eksaminator(er) for rektor

Side 2 af sider Gregersen, Frans m.fl. (1996): Dansk Sproglære, Dansklærerforeningen Kapitel af Fibiger i: Asmussen, Jørgen (red.)(2005): Faktiske tekster, Systime Fælles mål faghæftet for danskfaget i folkeskolen (2003), Undervisningsministeriet Jørgensen, Martin (1997): Når du skriver i læreruddannelsen, KvaN Jørgensen, Peter Stray (2007): Studielæsning på videregående uddannelser, Forlaget Samtidslitteratur Tekstsamling med teoretiske tekster indeholdende: Generelt om procesorienteret skrivning i: Mens du skriver, Lærervejledning af Elisabeth Hansen, Gad, 1994 Nu kører det. Sætninger i: Mens du skriver af Elisabeth Hansen, Gad, 1994 Skrivekonferencer i folkeskolen af Vibeke Hetmar i: Esman, Karin m.fl.: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000 Avisens genrer i: Rikke Viemose: Skriv en avis, Dansklærerforeningen, 2004 Helsætninger og ledsætninger i: Det nye komma, Gyldendal, 1996 Sætningen i: Erik Hansen: Dæmonernes port, Hans Reitzel, 1993 Funktionel grammatikundervisning af Henrik Vejen i: Dansk, nr. 4, 2000 Grundbog i tekstlingvistik (uddrag) af Henrik Møller, Dansklærerforeningen, 2002 Diverse elevproducerede tekster fra folkeskolen Retorik: Mål for studieforløbet: At de studerende: - opnår en grundlæggende lærerfaglig viden om og færdigheder i mundtlig fremstilling og hensigtsmæssig stemme- og sprogbrug - bliver i stand til at kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer Haugsted, Mads Th. (2004): Taletid. Mundtlighed, kommunikation og undervisning, Alinea Krabek, Mogens: Fortællingen i klassen i: Norsklæreren nr. 5, 1997 Krabek, Mogens: Fortælleværkstedet i: Fortællelege, upublicerede noter Jacobsen, Mogens G.: Mundtlig fremstilling i: Erhvervsdansk Garbers, Lis m.fl.(1991): Den retoriske arbejdsmåde i: Grib ordet og gør det til dit!, Gyldendal Hagberg, Peter m.fl.(1995): Erindring og fantasi i: Fortæl igen!, Dansklærerforeningen Aller, Edith (1991): Hvad skal der fortælles i skolen i: Fortællebogen, Gad Børne og ungdomslitteratur: At de studerende Oplever og opnår en viden om litteratur for børn og unge Får indsigt i forskellige kriterier for vurdering af litteratur for børn og unge

Side 3 af sider Får kendskab til børnelitteraturens særlige æstetik og historie i Danmark Gør sig erfaringer med analytiske begreber som har særlige relevans for børnelitteratur Udvikler deres egen didaktiske kompetence med henblik på uddannelsens professionsrettethed, herunder viden om børns tilegnelse af litteratur i og uden for undervisningen Arbejsformer: En vekslen mellem læreroplæg og tekstanalyse samt lærerfaglig og didaktisk funderet analyse i grupper med efterfølgende oplæg i forhold til selvvalgte børne- og ungdomslitteratur med hovedvægt på nyere børne- og ungdomslitteratur. Udover den fælles anvendte litteratur skal grupperne selv finde og læse supplerende litteratur i forhold til deres valgte værk. Weinreich, Torben (2006): Børnelitteratur en grundbog, 2. reviderede udg., Høst og Søn Jørgensen, Martin (1988): Skal den ligefrem analyseres?, i: Læsefeber, KvaN 1988 Mørch-Hansen, Anne (1996): Nye fortællemåder i 1990 ernes danske ungdomslitteratur i: Drotner, Kirsten (red.): Øjenåbnere, DLF Mathiesen, Egon (1961): Mis med de blå øjne, Gyldendal Marianne Iben Hansen: Axel elsker biler, 2007 Louis Jensen: Nøgen, 1999 Billedroman: Christina Hesselholdt: Værelse uden nøgle læses gratis på: http://www.e-pages.dk/gennemsyn/34/ Derudover er andre børne- og ungdomslitterære værker studeret selvstændigt ved grupperne. teori, - analyse og pædagogik (Forløbet er læst af adjunkt Helle Bonderup Steffensen) At de studerende får indsigt i forskellige litteraturteoretiske tilgange og metoder, samt deres konsekvenser for læserens rolle og læreren som underviser. At de studerende tilegner sig redskaber til og opøver færdigheder i analyse og fortolkning af fiktive tekster. At de studerende får erfaringer med ældre og nyere fiktionstekster for børn og voksne og forskellige litteraturpædagogiske tilgangsvinkler til arbejdet hermed. teori: Mølgaard, Niels og Fibiger, Johannes: At fortolke tekster Kondrup, Johnny: Biografisk metode Larsen, Finn Stein: Nykritik Larsen, Svend Erik: Strukturalisme Steffensen, Bo: Receptionsæstetik alle I: Fibiger, Johannes m.fl.(2003): ens tilgange. Gad Barthes, Roland Forfatterens død, essay fra Forfatterens død og andre essays, Gyldendal

Side 4 af sider Iser, Wolfgang: Tekstens appelstruktur i: Olsen, Michel og Gunver Kelstrup (red.)(1981): Værk og læser, Borgens forlag Eco, Umberto: Læserens rolle i: Olsen, Michel og Gunver Kelstrup (red.)(1981): Værk og læser, Borgens forlag analyse: Lützen. Peter Heller (2003): Analyse og relevans, Dansklærerforeningen pædagogik: Skardhamar, Anne-Kari (2001): undervisning teori og praksis, Gyldendals seminarieserie Sørensen, Birte (2005): forståelse og fortolkning Alinea, kap 5 og 6 Sørensen, Birte (2004) : Når englene synger fra Dansk 8 Hansen, Thomas Illum(2005): Procesorienteret litteraturpædagogik, Dansklærerforeningen Primærtekster: H.C. Andersen: Fyrtøjet St. St. Blicher (1828): Sildig Opvågnen Tove Ditlevsen: Appelsiner Tove Ditlevsen: Nattens Dronning Grimms eventyr: Askepot Kim Fupz Aakesson: Hunden Henrik Pontoppidan: Havfruens sang Lene Kaaberbøl (2000): Skammerens Datter, Forlaget Forum Forløb om it-didaktik; nabosprog/nabosprogsdidaktik og novellen som genre: Målet er at de studerende: bliver i stand til at analysere og fortolke sprog og tekster på et reflekteret metodegrundlag udbygger deres kendskab til og bevidsthed om litteraturpædagogik på baggrund af ovenstående bliver i stand til at anvende it i undervisningen og forholde sig didaktisk til it som læringsredskab i faget udvikler genrebevidsthed med novellen som eksempel bliver i stand til at reflektere over fagets sproglige og litterære dannelsesdimensioner opnår viden om mundtlige og trykte tekster på svensk og norsk samt det nordiske kulturfælleskab Indholdsområder tekstanalyse og tekstfortolkning litteraturpædagogiske arbejdsformer it-undervisning og it-didaktik det nordiske sprog- og kulturfællesskab analyse af børne- og ungdomslitteratur skriveprocessen og lærerens rolle som vejleder

Side 5 af sider It-didaktik: Bundsgaard, Jeppe og Lisbeth Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik, Gyldendal Nabosprog og nabosprogsdidaktik: Lindelöf, My: Myrstacken, i: Novelleveje, Dansklærerforeningen, 1997 Tidholm, Thomas: Ungdomens förste dag i: Novelleveje, Dansklærerforeningen, 1997 Novellen som genre: Klujeff, Marie (2002): Novellen struktur, historie og analyse, kap. 2, 3 og uddrag af 5, Gads Forlag Novellekompendium med følgende tekster: Stille Existenser (1880) af Herman Bang i: Noveller, Gyldendal Rejsen til Ribe af Peter Seeberg i: Novelleveje, Dansklærerforeningen, 1997 Hun græder ikke af Naja Marie Aidt i: Bavian, Gyldendal, 2007 Læsning: Målet er at de studerende opnår viden om og indsigt i: - teorier om læsning, herunder viden om læseprocesser og læseudvikling - forskellige læsemetoder og forståelsesstrategier - sammenhængen mellem læsning og skrivning - læseforståelse - undervisningsmaterialer til begynderlæsning - vha. analyse af eksempler herpå - den fortsatte læsning og undervisning heri - evalueringsformer i tilknytning til læsning og læseforståelse Elbro, Carsten (2006): Læsning og læseundervisning, 2. udgave, Gyldendals Seminarieserie Brudhold, Merete (2002): Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alina Boelt, Vibeke og Martin Jørgensen (red.) (2006): Læsning - teori og praksis, KvaN Bjerre, Annemarie og Jesper Friis (2002): Nej farfar! For vi børnestaver, Alina Frost, Jørgen (2006): Principper for god læseundervisning, kap. 2 og 5, Dansk Psykologisk Forlag Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Søgning er læsning i: Danskfagets it-didaktik, Gyldendals seminarieserie Stouby, Henny (2007): Læsning på skærm i: På nettet i dansktimen anslag til en danskfaglig internetdidaktik, Dansklærerforenings Forlag, Danskdidaktik-serien Svendstrup, Charlotte (1999): Før den første læseundervisning i Danskdidaktiske synsvinkler, Dansklærerforeningen Læseprøve, FSA

Side 6 af sider Materiale til læseundervisning i folkeskolen: Læsefidusen, Dansklærerforeningen Freja og Eskild På vej mod den første læsning Storylineforløb om Aladdin (video) Medier og medieundervisning: Mål for forløbet: Målet for forløbet er at de studerende - får erfaringer med analyse og fortolkning af film for børn og voksne ud fra en bevidst teoretisk tilgang - får indsigt i mediepædagogik og mediedidaktik - får viden om medieproduktion - anvender informations- og kommunikationsteknologi i undervisning og fremlæggelse - øver sig i at tilrettelægge en undervisningssituation samt kommunikere hensigtsmæssigt Arbejdsformer Undervisningen veksler mellem oplæg af studerende og lærer. En stor del af undervisningen organiseres som gruppearbejde med efterfølgende fremlæggelse og undervisning af resten af holdet. Der produceres ligeledes et skriftligt produkt som lægges på konferencen. (I må meget gerne hjælpe til ved at medbringe bærbare computere som kan afspille dvd er! Det får I brug for til analysearbejdet i grupperne.) Der indgår it-tavler i fremlæggelserne (Smartboard). Larsen, Christine Pilegaard (2003): Medier og medieundervisning, Gyldendal: København Mørch-Hansen, Anne: Nye fortællemåder i 1990ernes danske ungdomslitteratur i: Drotner mfl.(1996): Øjenåbnere, Dansklærerforeningen: København Drotner, Kirsten: Unge og medier problemstillinger og perspektiver i: Drotner mfl.(1996): Øjenåbnere, Dansklærerforeningen: København Tufte, Birgitte: Medieanalyse at lære om og med medier i: KvaN 50 (1998): Medier, KvaN: Århus Christensen, Christa Lykke: Mediedannelse Hvad er det? i: KvaN 50 (1998): Medier, KvaN: Århus Iversen, Gurli Bjørn m.fl. (2002): Mediedidaktik, kap. 3, Dansklærerforeningen: København Norden i Bio. Gratis undervisningskompendium downloades på www.nordenibio.org om film og nabosprogsdidaktik

Side 7 af sider Ældre tekster og litteraturhistorie: Indhold Forløbet tager udgangspunkt i følgende ckf-områder (se studieordningen): - Ældre fiktionstekster - teksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner - Forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i tekster - Derudover inddrages viden og tekstanalytiske kompetencer fra vores tidligere forløb. Dette forløb sigter således bl.a. på at give de studerende et litteraturhistorisk overblik m.h.p. at kunne karakterisere forskelle og ligheder mellem ældre og moderne fiktionstekster. At opnå et litteraturhistorisk overblik med særligt fokus på perioden fra Romantikken og frem til i dag At de studerende aktualiserer og konsoliderer deres viden om litteraturhistorie og ældre dansk litteratur gennem de planlagte studieaktiviteter og supplerende selvstudium At arbejde med litteraturhistorien ud fra et kompetenceperspektiv At de studerende opnår en forståelse for de særlige problemstillinger i forbindelse med arbejde med ældre litteratur i skolens danskundervisning, herunder kanonpædagogik At de studerende stifter bekendtskab med didaktik for dansk som andetsprog og ældre tekster Arbejdsformer Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviser og studerende, arbejde i mindre grupper og selvstudium. Fibiger, Johannes m.fl.(2004): ens Veje, s.137 478, Systime Carlsen, Benny Bang: Hvorfor skal somaliere læse Tove Ditlevsen? Downloades på: http://www.ufe.dk/ufe_tema_2004_04.php Lorentzen, Rasmus Fink: Hvad skal vi bruge litteraturen til? Downloades på: http://www.rasmus-fink-lorentzen.dk/main/tekster/hvadskalvimedlitteraturen_/index.php Aabenhus, Jørgen: historie Dialog mellem tekstens du og læserens jeg i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen Skyum-Nielsen, Erik (2000): Hvor småt kan det blive og Måden hvorpå ingenting sker i: Engle i sneen Lyrik og prosa i 90erne, Gyldendal: København Goethe, J.W.: Saglig Længsel Staffeldt, Schack: Indvielsen Oehlenschläger, Adam: Guldhornene Blicher, St. St: Hosekræmmeren Brandes, Georg Jakobsen, I.P.: Mogens Bang, Herman: Frøkenen

Side 8 af sider Jensen, Johannes V.: Kongens fald Seeberg, Peter: Rejsen til Ribe Rifbjerg, Klaus: Konfrontation (udvalg) Christensen, Inger: Sommerfugledalen Strunge, Michael: Nattens sæd og syner, I drømmenes bagland og Pyjamarama i: Ud af natten, Borgen, 1982 Thomsen, Søren Ulrik: Jeg har tabt mit ansigt i et tog og Mit blik er standset på karmens planter i: Det skabtes vaklen, Vindrose, 1996 Balle, Solvej: 4 i: Ifølge loven, Lindhart og Ringhof, 1993 Adolphsen, Peter: Forfatterens forord og Kaffe en Seeberg pastiche i: Små historier 1 & 2, Samlerens Bogklub, 2000 Hypokonder, digt af Benny Andersen er en spade, digt af Per Højholt Gennem året er der blevet arbejdet med to forskellige skriftlige opgaver: Målet er at de studerende: - får erfaringer med genren skriftlig eksamensopgave - reflekterer over og evaluerer egen progression i studiet - repeterer grundlæggende færdigheder og kundskaber indenfor lærerfaglig analyse og fortolkning, sproglig analyse og lærerens vejledningsrolle Arbejdsform De studerende udformer og afleverer opgaven individuelt. Der giver individuel respons herpå fra underviseren. Generelle teamtikker samles op i plenum. Der arbejdes i den ene skriftlige opgave med udgangspunkt i følgende tekst: Svendsen, Hanne Marie: Weekend på Motel Paradis med tilhørende opgaver, s. 71 87 i: Moos, Ingelise og Karen Vilhelmsen (2007): Fra en anden klode. Læs litteratur i 5.-6. klasse, Dansklærerforeningens forlag Opgaven er fra: Læreruddannelsen i Århus: Intern prøve, Dansk, LU 07, Maj 2008 Der arbejdes i den anden skriftlige opgave med udgangspunkt i følgende tekst: Aidt, Naja Marie (1995): En kærlighedshistorie, novelle fra Vandmærket Opgaven er fra: Lærereksamen, vejledende eksempelopgave, Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, januar 2009 Anden læst skønlitteratur: Holdet har løbende læst følgende titler under overskriften Månedens bog : Rommer, Knud (2006): Den som blinker er bange for døden, Athene Teller, Jane (2000): Intet, Dansklærerforeningen Kristensen, Tom (1923): Bokserdrengen, Chr. Eriksens forlag

Side 9 af sider Túrell, Dan (2004): Vangede billeder, 7. udg., Borgen Reuter, Bjarne (2004): Løgnhalsen fra Umbrien, Gyldendal Helle Helle (2006): Ned til hundene, Gyldendal: København Jensen, Johannes V.(1901): Kongens fald Arbejdsform De studerende har på skift i grupper forberedt oplæg om månedens bog. Derudover har de studerende på skift enkeltvis forberedt et 5 min. mundtligt oplæg til hver undervisningsgang med eget valg af indhold. Respons fra holdet og underviser.