Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1



Relaterede dokumenter
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Skolereform har tre overordnede formål:

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

En reform af folkeskolen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Folkeskolereformen 2013

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Center for Undervisning

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Temamøde om strategi

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Hyldgård Ny folkeskolereform

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetencemålstyring

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Matematik i marts. nu i april

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skoledagen styres af elevernes læring

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Undervisningsministeriet Februar Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Strategi for Folkeskole

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Torsdag d. 7. november 2013

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kompetenceudviklingsstrategi

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereformen - implementering og ressourcestyring. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 6. november 2014

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Folkeskolestrategi

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Temaaften om status og udvikling

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Forenklede Fælles Mål

Skolernes mål og handleplaner

Forenklede Fælles Mål tysk

Kvalitetsanalyse 2015

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Transkript:

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Side 2

Centrale initiativer for at understøtte kvalitetsudviklingen Forenkling af Fælles Mål Ressourcecenter for folkeskolen Læringskonsulentkorps Udvikling af vidensportal for folkeskolen Vejledninger og eksemplariske undervisningsforløb Partsudvalg Nationalt program for skolelederuddannelse- og udvikling Understøttelse af målstyret undervisning og skoleudvikling Side 3

Forenkling af Fælles Mål Kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål: Forenklede Fælles Mål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Mere konkrete mål: Forenklede Fælles Mål skal være konkrete mål, der mindsker oversættelsen fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte arbejdet med elevens progression Dynamisk understøttende materiale: Forenklede Fælles Mål skal være er brugbart redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen - eksempler på kompetenceopgaver, undervisningsmetoder, årsplan mv. Side 4

Ressourcecenter for folkeskolen Ressourcecentret har tre hovedopgaver Udvikling af ny viden relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter Anvendelse af viden i praksis overblik, formidling og spredning af viden Styrkelse af samspillet mellem vidensaktører - vidensinfrastruktur Forskningskortlægninger Sprogudvikling og læsekompetence (literacy) Matematik (mathematical literacy) Varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp Pædagogisk ledelse (herunder opbygning af evalueringskultur) Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer Inspirationsprogrammet om den længere og varierede skoledag 35 kommuner og 74 skoler gennemfører i foråret 2014 forskellige forsøg med den længere og mere varierede skoledag Side 5

Vidensportal, vejledninger og eksemplariske forløb Etablering af vidensportal for folkeskolen med fem universer : for pæd. personale, skoleledelser, forvaltninger, forældre og elever Udarbejdelse af vejledende materiale Udarbejdelse af eksemplariske undervisningsforløb Side 6

Læringskonsulentkorps Etablering af et nationalt læringskonsulentkorps, der skal give vejledning inden for prioriterede områder Korpset indgår et-årige samarbejder med skoler og kommuner ud fra de lokale behov og udfordringer Læringskonsulenterne giver generel vejledning Læringskonsulenterne skal bidrage til den varige kapacitetsudvikling i kraft af vidensspredning, bl.a. gennem netværk Læringskonsulentkorpset samarbejder lokalt og med hele styringskæden Korpset skal bidrage til at bringe den aktuelt bedste viden i spil og også sikre tilbageløb af lokale erfaringer til ministeriet, så den kan bringes aktivt i spil i andre kontekster Side 7

Partsudvalg og nationalt program for skolelederuddannelse og udvikling Partsudvalg for efteruddannelse fremlagde pejlemærker i nov. 2013 Partsudvalg for samarbejde, tillid og arbejdsmiljø forventes etableret snarest Nationalt program for skolelederuddannelse. Styregruppe for Skoleledelse (UVM, KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen) skal give indstilling om udmøntning af 60 mio. kr. til undervisningsministeren. En del af midlerne er udmøntet til bl.a. KL-COK-skoleledelsesforløb i efteråret 2013 Side 8

Understøttelse af målstyret undervisning og skoleudvikling Datavarehus, herunder LIS Kvalitetsrapporter Årlig statusredegørelse Side 9

Øvrige eksempler Partnerskab om folkeskolen partnerskabsbaseret skoleudvikling Ny Nordisk Skole Reformhjemmeside 200-års jubilæum Side 10

Læs mere på uvm.dk 11