AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012



Relaterede dokumenter
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Aktionslæring som metode

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Lokale indsatsområder

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Hvorfor gør man det man gør?

Læse- & skrivehandleplan

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Grønnevang Skole i Hillerød

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Håndværk og design, valgfag, kl. Lad os prøve det på egen krop!

! Årsplan Team Asteroider 2014 / 2015

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Den røde tråd i det forebyggende trivselsarbejde på Rynkeby Friskole 2018/19

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Efterårskurser på PPR 2013

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV

Dansk 1960erne-70erne

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Et fagligt løft af folkeskolen

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Princip for Undervisningens organisering

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Find og brug informationer om uddannelser og job

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Omsorg for personer med demens

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Ny Nordisk Skole Akademidag

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:

Praktikskolens uddannelsesplan

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Mål og evaluering i børnehøjde

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Årsplan for dansk i 2. klasse Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Uddannelsesplan Stenløse Privatskole 2015/2016

Uddannelsesplan Brårup Skole

Læringsmål. Materialer

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Uddannelsesplan 2015/2016

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Godt i gang med Tegn på læring

Cooperative Learning og Læringsstile

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

Inklusion i børnehøjde

Årsplan for 3.klasse i dansk

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Nyboder Skole som uddannelsessted

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Transkript:

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1

Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2

Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler i klassen ud fra den organisatoriske, den faglige og den sociale rammesætning. Dagens ord: Tydelighed Synlighed Struktur Italesættelse Gitte.Stamp1@skolekom.dk 3

Hvad er Spilleregler? Begrebsafklaring: Klasseledelse (spilleregler) = adfærdsledelse + læringsledelse Klasseledelse handler om at skabe rammer, der gør det muligt for lærer og elever at fokusere på det faglige indhold. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 4

Hvilke kompetencer behøver læreren/pædagogen? Kompetence til at etablere relationer til hver enkelt elev. Kompetence til at lede klassen/gruppen ved at være en synlig leder og etablere rutiner og regler. Didaktisk kompetence i forhold til den generelle undervisning og de enkelte fag Kilde: Rapport udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 5

Refleksion er vigtigere end perfektion Lærer/pædagog Elev Fagligt indhold Gitte.Stamp1@skolekom.dk 6

Gode beskeder I et velfungerende klasseværelse giver underviseren ca. 35 beskeder i løbet af en halv time. Når samarbejdet mellem elever og underviser halter, stiger antallet til ca. 60 beskeder på en halv time (Webster.Stratton 2005) Kilde: Relationsorienteret klasseledelse, Dafolo Gitte.Stamp1@skolekom.dk 7

Effektive beskeder: 1. Underviseren sikrer sig opmærksomhed 2. Forståelig for modtageren 3. Præsenteres på en måde, der øger sandsynligheden for, at den følges Opmærksomhedssignaler, eksempler Undgå spørgende beskeder, eksempler Efterspørg en aktiv handling, eksempler Gitte.Stamp1@skolekom.dk 8

Rammesætning af timen, 3. kl. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 9

Rammesætning af timen, 1.kl. På bordet til børn med særlige behov, evt. i kombination med minutur eller Timetimer. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 10

Ugens ord Gitte.Stamp1@skolekom.dk 11

Skab struktur og rutiner: Madro? Brug for hjælp? Ur: Timetimer Gitte.Stamp1@skolekom.dk 12

Forskellige former for arbejdsro Forskellige arbejdsområder Dimsekasse Fleksible Læringsmiljøer ledelse og organisering af Undervisning, Dafolo Gitte.Stamp1@skolekom.dk 13

? Gitte.Stamp1@skolekom.dk 14

CHIPS test CHIldren s Problem Solving Testmateriale af Mogens Hansen mfl. To udgaver (fra 3 år og op) Prøvetid 15-20 min. Viser elevens kognitive udviklingstrin Global Analyse/synteste Helhed Gitte.Stamp1@skolekom.dk 15

CHIPStest som klassespejl Gitte.Stamp1@skolekom.dk 16

Klassespejl Kan også anvendes på tværs af klassetrin, fx i indskoling Troldeemne. Global Analyse/Syntese Helhed Fx troldehuse, huler, foto heraf til fremstilling af små simple læsebøger Fx læse troldebøger og løse opgaver hertil (lukkede opgaver) Fx skrive små troldehistorie, lave troldeskuespil (åbne opgaver) Gitte.Stamp1@skolekom.dk 17

Undervisningsdifferentiering ved hjælp af måltaksonomier: Lav Viden om en trolds kendetegn (udseende/væsen/bolig) Skrive trolde ord ud fra oplæste historier/illustrationer Bruge ordene sammen med fotos/tegninger til simpel læsebog Middel Læsning af forskellige troldehistorier/små bøger Løsning af opgaver hertil Høj Skrive små troldehistorier Lave lille rollespil eller skuespil Sammenligne trolde med mennesker Gitte.Stamp1@skolekom.dk 18

Summeopgave Kort præsentation af dig selv og din funktion Hvad bliver du umiddelbart optaget af? Hvorfor? Hvad ser du af muligheder og udfordringer i forhold til den forebyggende AKT-indsats ud fra oplægget? Gitte.Stamp1@skolekom.dk 19

Tilrettelæggelse af undervisning - 4 faser: 1. Nysgerrigheden aktiveres. Hvad ved/kan eleverne allerede, og hvad kan/ved de ikke endnu? Opstilling af mål for undervisningen og tegn på, at man når frem til målet. Fælles konstruktion med eleverne af den plan man vil følge for at realisere målet for forløbet. 2. Gennemgang af planen sammen med eleverne. Hvilke arbejdsopgaver, spilleregler m.m. involveres? Evt. repetition af tidligere indlærte procedurer eller spilleregler? Planen skal være synlig i klasselokalet, på intranet el.lign. 3. Eleverne arbejder som planlagt og aftalt med de faglige og sociale udfordringer. Måske skal planen revideres undervejs? 4. Afslutning, fremlæggelse og evaluering. Nåede I de mål, I satte jer i fase 1? Rejser det nye mål for næste forløb? Mads Hermansen, Spilleregler i klassen, Akademisk Forlag 2010 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 20

Eksempel, mat. 4. kl. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 21

Læringsledelse handler om At finde ud af hvad der er vigtigt hvilke mål? At invitere eleverne til deltagelse (feedforward) At gøre målene tydelige (deltagende, modtagende) At indbygge forskellige feedback/evalueringsaktiviteter undervejs i forløbet At holde fortællingen om undervisning og læring i live historiefortælling er at forholde sig til sig selv for at blive klogere og for at gøre tingene bedre Gitte.Stamp1@skolekom.dk 22

10 min. til: At hente kaffe/the/kage med herind Evt. toiletbesøg? Gitte.Stamp1@skolekom.dk 23

Hvad er et fokusmål? Kategorien fokusmål fungerer som en reducering af evalueringsarbejdet det er ikke alt, der skal evalueres. Fokusmål er de mål, som man i løbet af året ønsker at holde øje særligt øje med. Fokusmålene kan have såvel faglig som social karakter Gitte.Stamp1@skolekom.dk 24

3 hovedformål for fokusmål: 1. At fokusere den løbende evaluering. 2. At tydeliggøre forventninger og krav til elever og forældre. 3. At forbinde elevplanen med årsplanen. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 25

Tydelige mål for skoleåret Gitte.Stamp1@skolekom.dk 26

Gitte.Stamp1@skolekom.dk 27

Lav Differentierede læringsmål, Kunne remse navneord, 2. kl.: Kunne finde og skrive navneord Kendeord (en/et) Middel Kunne bøje navneord i ental og flertal Høj Kunne bøje i ubestemt/bestemt Kunne sammenligne og skelne mellem andre ordklasser (udsagnsord og tillægsord) Klasse og Læringsledelse, Lene Heckmann, Dafolo. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 28

Eget sprog giver ejerskab Gitte.Stamp1@skolekom.dk 29

Synlige faglige stifindere: Gitte.Stamp1@skolekom.dk 30

Inddragelse, mål og evaluering: Fælles inddragelse og evaluering Individuel evaluering Gitte.Stamp1@skolekom.dk 31

Læse: Skrive: Sprog: Tale: Gitte.Stamp1@skolekom.dk 32

Arbejdet med de sociale spilleregler via interview: 1. Interview eleverne om deres tanker og observationer omkring en given situation. Skriv deres formuleringer ned, hæng dem synligt i klassen. 2. Interview eleverne om deres ønsker og forslag til, hvordan problemet/udfordringen kan løses. Skriv deres formuleringer ned, hæng dem synligt i klassen. (Dag 2) 3. Introduktion af træningsprogram på fx to uger. Lad eleverne finde tegn på, at målet er nået. Skriv dem ned, hæng dem synligt i klassen. Se hver dag sammen med eleverne på, hvor godt, det er gået. Vær anerkendende. (To uger) 4. Stop træningsprogrammet. Hvis målet er nået, flyttes det til den liste af mål, klassen allerede har indarbejdet og kan følge. Vend evt. tilbage til målet efter en pause, hvis der opstår behov for yderligere fokusering efterfølgende. Mads Hermansen, Spilleregler i klassen, Akademisk Forlag 2010 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 33

Sociale stifindere: Gitte.Stamp1@skolekom.dk 34

Gitte.Stamp1@skolekom.dk 35

Inddragelse, synlighed og effekt: Gitte.Stamp1@skolekom.dk 36

Fælles evaluering og daglig fokus og italesættelse: I indskolingen kan med fordel også anvendes en raket. Gitte.Stamp1@skolekom.dk 37

Gitte.Stamp1@skolekom.dk 38

Individuel evaluering - periodisk Gitte.Stamp1@skolekom.dk 39

Værktøjskasse til at skabe relationer, og nærvær eleverne imellem: Massage (fx materialet Fri for mobberi ) Mindfulness 6 små øvelser, evt. som små afbræk i u.v. Frisør eller styrede fælleslege Teambuildingsøvelser (CL) Børnemøder/klasseråd Filmkompagniet, 2010 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 40

Summeopgave: - Walk and Talk Hvordan afspejler jeres praksis sig i Hermansens 4 faser for den faglige og/eller den sociale rammesætning? Er der områder under de forskellige faser, I med fordel kunne fokusere mere på fremover? Gitte.Stamp1@skolekom.dk 41

Afslutning Opsamling Dialog Spørgsmål Gitte.Stamp1@skolekom.dk 42

Litteraturliste Spilleregler i klassen, Mads Hermansen, Akademisk forlag Studiehæfte spilleregler i klassen, Gitte Stamp, Akademisk forlag Læringsledelse løft til læring i skolen, Hermansen (red.), Forlaget samfundslitteratur Relationsorienteret klasseledelse - en praktisk håndbog, Inger Bergkastet mfl., Dafolo Div. mapper (mange konkrete idéer) vedr. Cooperative Learning, Dafolo Klasse- og læringsledelse en kopi og arbejdsmappe, Dafolo Læreren som leder, klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Helle Plauborg, Hans Reitzel forlag DVD:Mindfullness og empati i skolen 6 øvelser i praksis, Filmkompagniet Fleksible læringsmiljøer ledelse og organisering af undervisning, Dafolo Gitte.Stamp1@skolekom.dk 43