Velkommen Fodermøde 14. november 2017
Program 19.30-19.40 Velkomst v/ Niels Borello, Afdelingschef forretningsudvikling og kvæg 19.40 20.10 Grovfoder fiber er ikke bare fiber v/ Louise Foged Kornfelt, teamchef, kvæg 20.10 20.25 Så er der serveret kofoder v/ Inger Marie Antonsen, Kvæg- og leankonsulent 20.25 20.45 Kaffepause 20.45-21.15 Kort nyt 21.15 21.45 Forventninger til mælkemarkedet v/ Rik Kool, Kvægkonsulent
Årets grovfoder Louise Foged Kornfelt, Kvægkonsulent
1. slæt kl. græsensilage Ford. org. stof Råprotein % NDF g/kg ts 2016 DK 2017 DK 2017 Fyn 76,1 78,3 76,1 14,3 16,1 14,9 446 425 416 FK NDF 71,2 74,4 69,7 NEL 20 5,90 6,13 5,84 Kg ts pr. FeN 1,27 1,22 1,28 Kg pr FeN 3,81 3,53 3,25
Majs til ensilering (2. november)
2016 DK 2017 DK 2017 Fyn Høstdato 28. sept. 3. okt. 1. okt. Ts. % 36,3 34,4 34,9 Ford. org. Stof 77,5 77,6 78,1 NDF g/kg ts 360 372 355 FK NDF 63,1 64,9 64,8 INDF 193 185 181 Stivelse 31,8 31,7 32,8 NEL20 6,24 6,33 6,33 Kg ts pr. FeN 1,19 1,17 1,17 Kg pr. FeN 3,32 3,44 3,40 Majsensilage (14. november)
Majsensilage 2016
Tørstof i majs
Hvordan påvirker ts-% i majsen fordøjeligheden i vommen Tørstof, % 25,7 35,0 40,3 Høsttid 26/9 23/10 6/11 Foderoptagelse Total kg tørstof 15,2 16,7 15,9 Heraf majsensilage 10,2 11,8 11,3 Heraf stivelse 2,1 3,5 3,7 Fordøjelighed FK Org. Stof, % 71,6 70,6 69,2 FK_NDF,% 57,9 51,8 45,8 (Weisbjerg et al., 2002) Fordøjeligheden af stivelse i majsensilage er høj uanset tørstof-%, mens fordøjeligheden af NDF falder med stigende tørstof-% 1 enhed op i FK_NDF -> 0,4 enheder op i org. Stof fordøjelighed
Plantecellen Celleindhold Græs: fruktaner i blade og stængel. Stivelse i bælgplanter og korn/majskerner Cellevæg
Kært barn, mange navne Cellulose Hemicellulose Tyggetid Struktur Lignin (ADL) NDF INDF DNDF FK_NDF Cellevægge Træstof ADF Fibre
NDF den vigtige! Lignin Cellulose ADL ADF NDF Hemicellulose Pektiner og Beta-glucaner
Fordøjelighed af næringsstofferne Næringsstoffer Fordøjelighed Celleindholdsstoffer Råprotein Høj konstant Råfedt Høj konstant Sakkarider 100 % Fruktaner 100 % Stivelse Tæt på 100 % Cellevægsstoffer Beta-glukaner 100 % Pektiner 100 % Cellulose Variabel Hemicellulose NDF Variabel Lignin 0 %
NDF Udtryk for indholdet af cellevægskulhydraterne cellulose, hemicellulose og lignin. Bestemmes efter kogevask med sæbe DNDF NDF INDF
NDF stigende med stigende afgrødemængde
Respons på ændring af NDFfordøjelighed i metaanalyse Antal forsøg Antal obs. Gennemsnit Respons pr. FK- NDF enhed P-værdi Tørstofoptagelse, kg 29 96 22,1 0,021 0,329 Mælk, kg/dag 25 83 33,8 0,082 0,042 Fedt, pct. 23 65 3,60 0,08 0,811 Protein, pct. 23 65 3,14 0,03 0,851 Laktose, pct. 15 37 4,86 0,2 0,006 Tilvækst, kg/dag* 13 33 0,369 0,012 0,028 * Bør tages med et vist forbehold, idet forsøgene er gennemført over korte perioder (typisk 28 dage), og der kan være sket ændringer i vomfylden Krämer-Schmid et al. (2016) 17..
Beregning af effekt på NDFfordøjelighed i Krämer-Schmid et al. (2016) Kg/dag MJ/kg MJ i alt/dag EKM 0,082 3,14 0,26 Tilvækst 0,012 31 0,37 EKM + tilvækst 0,63 Omregnet til kg EKM (0,63 MJ/3,14 MJ/kg) 0,20 Kg EKM pr. FK-NDF enhed korrigeret for majsandel (1000/776 = 1,29) 0,26 Dvs. En stigning en enhed i FK_NDF giver en stigning i ydelsen på 0,26 kg EKM 18..
Betydning af fordøjeligheden af NDF EKM, kg = - 30,56 + 3,472-0,006 x FK x 1,37 0,00005 x Y x FEN 0,1243 0,0007 x FK x 1,37 0.00005 x Y x FEN x 2 + 0,0034 x Y 1 %-enheds stigning i FK_NDF giver en stigning i mælkeydelsen på 0,25 kg EKM
Foderværdi i fraktioner af majs Fordøjlighedsværdier, Sejet Planteforædling
Forskellen i FK-NDF skyldes forskel i stængelfraktion under kolbe Fraktion Parameter Høj FK-NDF Lav FK-NDF P-værdi Kolbe EFOS 89,6 89,4 0,91 Stængel over kolbe Stængel under kolbe NDF 242 243 0,94 EFOS 49 47 0,27 NDF 612 625 0,10 EFOS 43 39 0,04 NDF 647 668 0,23 KvægInfo 2514, 2016 Ved høj stubhøjde er der betydeligt mindre forskel i FK-NDF mellem sorter 21..
Adgang til fibrene
Snitning = flere tilhæftningsmuligheder 3 cm majsstykke 15 mm 10 mm
Snitning af grovfoder manglende struktur
Betydning i foderplanen 10 kg ts majsensilage i rationen Høj FK Lav FK NDF, g/kg ts 348 419 DNDF, g/kg NDF 832 794 INDF, g kg NDF 168 206 Kg NDF 3,48 4,2 Kg INDF 0,6 0,9
Høj andel majs i rationen (>2/3 af grovfodret) - valg af majssorter Vigtigt at FKNDF ligger i top (62-66 %) Høj NEL20-værdi (samlet energivurdering af planten, hvor stivelsesindhold, FK_NDF og FK org. stof indgår) Kan både være tidlige, middeltidige og sildige sorter Ts-indhold i ensilagen: 30-35 % Kort snitlængde: 8-10 mm og knuste kerner
Opsamling Den vigtigste parameter, når vi ser på fiber, er NDF NDF kan inddeles i en fordøjelig og en ufordøjelig del Uanset om partiklerne/fibrene findeles, så er der stadig samme mængde næringsstoffer i, herunder også NDF (tvivlsomt ved chokolade og lagkager) Det vigtigste er, at så høj en andel af den NDF, der er til stede, er tilgængelig, dvs. høj FK_NDF Man kan ikke købe sig til den bedre fordøjelighed af NDF
Så er der serveret - kofoder Inger-Marie Antonsen, Kvæg- og leankonsulent
Foderplanen er i orden hvor kan det ellers gå galt?
Mange steder! Hygiejne Foderværdi Præcision Udstyr Digitalisering Opfølgning Foderværdi Præcision Hygiejne
Overlappende effekter eksempelvis vejret Årstid og relativ mælkeydelse fra KMP-fuldfoder Kilde: Niels Bastian Nielsen, Seges
Silo Sammentrykning Top, hjørner Udtagning, sortering Vand i foder Varme i foder? Årsager til varme Ensilage, råvarer, mask Udstyr rengøring Blander Vandbeholder Siloer Vandkar Hygiejne
Dårlig hygiejne i foder
Eksempler
Opformering
Udgangspunktet er fint
Foderværdi Indkøbte fodermidler Ensilage Prøveudtagning Ved ensilering I opfodringsfladen Indhold af råprotein i rapskage fra KMP-fuldfoder. Kilde: NBK, Seges
Præcision Omhu Oplæring Forståelse Minus variation
Digitalisering Implementering af FBO dataudveksling, status juni 2017 Producent Repræsentant Meddelt at arbejde med dataudveksling Demonstreret løsninger Dinamica Generale, Italien HiSpec Aps Ja Ja BVL, Tyskland BVL Ja Ja Digi-Star, USA Stenderup A/S Ja Ja Kongskilde Agriculture, Danmark Kongskilde Agriculture Ja CowConnect CowConnect, Danmark CowConnect Ja Ja One2Feed, Danmark One2Feed Nej Nej Label, Italien One2Feed, Stenderup A/S Nej Nej Kilde: NBK, Seges
Materiale Udstyr Dyrene Vægte kalibreres Fodervogne Kraftfoderautomater Malkerobotter NIR sensorer Kalibreres
Opfølgning Foderanalyser Hyppighed KMP fuldfoder Flere modeller Validering af data Plan for rengøring Plan for kalibrering af vægte Konkurrence til tavlemøder Spildspotter Blandepræcision
80/20 reglen Påstand: 20 % af indsatsen giver 80 % af resultatet Eksempler: 20 % dårlig foder er årsag til 80 % af resultatet 20 % af tiden ved ensilering og ved fodring giver 80 % af resultatet
Så er der serveret Fuld effekt af foderplanen Mindst mulig spild Størst mulig arbejdsglæde Penge Lækre produkter
Kaffepause Få bedre yversundhed i din AMS-besætning KvægrådgivningDanmark inviterer til et spændende møde med fokus på yversundhed og malkerobotter fredag den 24. november kl. 9.45-14.00 hos mælkeproducent Jesper Navne i Rudkøbing. Dyrlæge Peter Dahlgaard fra Ans Kvægpraksis vil b.la. gennemgå de ting vedrørende koens anatomi og fysiologi, som er vigtige at have kendskab til i forhold til malkning. Læs mere om dagen på www.centrovice.dk
Kort nyt
Fokus på yversundhed v/ Rik Kool, Kvægkonsulent
Hvorfor skal vi have fokus på yversundheden?
Hvorfor skal vi have fokus på yversundheden?
Potentiale i yversundhed
Kvægrådgiver + Dyrlæge Malkerutiner Følger malkningen i praksis Malkeanlæg Gennemgang og test Staldmiljø Behandlingsstrategi Opfølgning Hvad hjælper vi med? Vi giver ikke op før vi når i mål!
Madrasser og båseindretning v/ John Jensen, Kvægkonsulent
Sand Fiber Halm/kalk Fælles for ovennævnte er, at de skal passes Madrasser, hvoraf mange står til udskiftning Typer af liggeunderlag
Test på Sjælland Videoovervågning Køerne kunne frit vælge type madras Vandmadras Madrasser med forskellig hårdhed Madrasser med forskellig tykkelse Forskellige topduge, som havde stor betydning Pas på grovvævede topduge Køerne foretrak mere glatte topduge
Båsetilretning Køerne bliver større og større Holdinddeling ses mere og mere Stands op og vurdér, hvordan køerne ligger Brug noget af næste rådgivningsmøde på det Videoovervågning afslører ofte behov for justering af senge
Manglende brystbom Båsetilretning Brystbom for langt fremme ved 1. kalvs Nakkebom i forhold til køernes størrelse. Lastrem sammen med nakkebom kan være et godt alternativ Frontrør sidder for højt (max. 10 cm over gulv) Større og større køer giver også risiko for klemte køer i malkestalden
Konklusion OBS på topdugen. Må ikke slide på haserne Brug vinteren til at få set på båseindretning, evt. bistået af en rådgiver eller videoovervågning En times ekstra liggetid kan give 1,7 kg ekstra mælk om dagen
Hvordan er det gået med Non GM mælkeproduktion? v/ Laurits Rasmussen, Kvægkonsulent
Omfang af Non GM leverancer Omkring 550 mio. kg indvejes nu i Danmark Der åbnes op for 225 nye leverandører Tillæg p.t. en eurocent/kg mælk (ca. 7,4 øre) 2018 ændres tillæg ift. mælkens råvareværdi det giver relativt højere tillæg til mælk med høje fedt- og proteinprocenter
Konsekvens af omlægning på kg EKM (ud fra EFK data) Jersey 26 besætninger Stor race 63 besætninger Før Efter Før Efter Råprotein (g pr. kg tørstof) 171 169 169 167 AAT (g pr. MJ) 16,9 16,5 16,1 15,6 PBV (g pr. kg tørstof) 13 14 20 21 Fedtsyrer (g pr. kg tørstof) 35 37 32 33 NDF (g pr. kg tørstof) 324 320 329 319 Fosfor (g pr. kg tørstof) 4,4 4,7 4,2 4,6 Energiudnyttelse(%) 103 103 100 99 Kraftfoderandel (%) 41 42 41 41 EKM (kg/dag) 29,9 30,0 32,3 32,4
Konsekvens af omlægning på mælkeproduktionen (ydelseskontrol) Jerseyomlægning 23 bes. Jerseykontrol 252 bes. Før Efter Diff. Før Efter Diff. Mælk (kg) 21,8 21,5-0,3 19,8 19,9 0,1 Fedt(%) 5,89 5,90 0,01 6,02 5,99-0,03 Protein (%) 4,14 4,17 0,03 4,15 4,16 0,01 EKM (kg) 28,1 27,7-0,4 25,9 25,9 0,0 Stor raceomlægn. 83 bes. Stor racekontrol 1734 bes. Før Efter Diff. Før Efter Diff. Mælk (kg) 28,5 29,2 0,7 28,6 29,0 0,4 Fedt(%) 4,20 4,07-0,13 4,18 4,13-0,05 Protein (%) 3,45 3,43-0,02 3,44 3,42-0,02 EKM (kg) 29,4 29,4 0,0 29,2 29,3 0,1
Celletal før og efter omlægning Stor race non_gm (n=41) Stor race konv. (n=843) Før Efter Diff. Før Efter Diff. Celletal 197000 203000 6000 201000 201000 0 Jersey (n=23) Jersey (n=252) Før Efter Diff. Før Efter Diff. Celletal 191000 184000-7000 211000 211000 0
Økonomiske forudsætninger for sammenligning Leverance stor race 32 kg/dag. Jersey 23 kg/dag GM soja 2,56 kr./kg Non GM soja 3,56 kr./kg Rapsskrå 1,70 kr./kg 1,5 kg sojaskrå ombyttes til enten 1,5 kg Non GM sojaskrå eller 2 kg rapsskrå Non GM A-bl. + 10 øre/kg i f.h.t. konventionel
Økonomiske sammenligninger Omlagt til sojafri fodring før tilmelding Skift fra GM til non GM soja Skift fra GM soja til rapsskrå Skift fra GM soja til rapsskrå samt brug af 4 kg A-bl. i robot Stor Jersey Stor Jersey Stor Jersey Stor Jersey Merindt./dag. 2,37 1,70 2,37 1,70 2,37 1,70 2,37 1,70 Merudgift/dag soja 1,50 1,50-3,84-3,84-3,84-3,84 Merudgift/dag rapsskrå 3,40 3,40 3,40 3,40 Merudgift 4 kg. Non GM A-bl. 0,40 0,40 Gevinst ved Non GM 2,37 mælk 1,70 0,87 0,20 2,81 2,14 2,41 1,74 Gevinst/ko ved 310 leverancedage/år kr. 735 527 270 62 871 663 747 539
Ny miljøgodkendelse v/ Søren Boe Rasmussen, Miljørådgiver
Ny miljøgodkendelse? Miljøgodkendelsens formål Sikre at udledningen af ammoniak og lugt begrænses Redegørelse af gødningshåndtering, ressourceforbrug, transporter, støj mv.
Ny miljøgodkendelse? Tidligere beregningsgrundlag Antal dyr Stor race Lille race Dyretype Vægtklasser Mælkeydelse Miljøteknologi Nuværende beregningsgrundlag Produktionsareal Staldtype Dyregruppe Miljøteknologi
Ny miljøgodkendelse? Tilladelsen gives nu til et produktionsareal Op til landmanden hvor mange dyr, der skal stå på arealet Fortsat gældende krav til dyrevelfærd Mulighed for at skifte mellem stor og tung race Mulighed for at skifte mellem køer og kvier 6 års udnyttelsesfrist Mere fleksibel udnyttelse af godkendelsen Opmærksomhedspunkter Ingen lempelser i beskyttelsesniveau for ammoniak og lugt Udbringningsarealer skal ikke godkendes - Reguleres gennem gødningsregnskab Miljøteknologi - Ændringer eller udvidelse medfører krav om miljøteknologi Nuværende godkendelser er fortsat gældende til der foretages godkendelsespligtige ændringer
Forventninger til mælkemarkedet v. Rik Kool, Kvægkonsulent
Hvor produceres og hvor efterspørges?
Rabobank-modellen er baseret på forbrug pr. Indbygger og befolkningsændring
Polsk og irsk mejeriproduktion
Mælk er en vidunderlig råvare Efterspørgslen efter mejeriprodukter vil fortsat vokse globalt, men i et lavere tempo som ventet for 3-4 år tilbage. Efterspørgslen vil fortsat vækste fra udviklende markeder. "Lokal produktion" tæt på markedet i forskellige områder udvikler sig, men det er usandsynligt, at dette vil ændre mønsteret af selvforsyning på kort sigt. De vigtigste eksportregioner vil forblive nøglen til at opfylde efterspørgslen. Verdens mælkeproducenter i eksportregioner vil kæmpe for at imødekomme efterspørgslen over længere sigt på grund af arealanvendelse, igangværende lovgivning og "offentlig bevidsthed".
Prisudsving bliver hverdagskost
Difference is made in bad times!
Smørpris i frit fald En historisk stor prisboble på råvarebørserne for mejerivarer er nu bristet - Prisen på smør styrtdykker. Kilde Cial.it Januar 2009 25. oktober
Hvornår falder mælkeprisen igen?
Hvad skal du som mælkeproducent?
Hvordan skal vi agere? Prisen vil falde igen Tænk én ekstra gang over, hvad du vil bruge den rådige likviditet til på den korte bane.
Tak for i aften