Bæredygtige partnerskaber - Kulturinstitution, Skole, Kommune



Relaterede dokumenter
På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark

Synlighed og kommunikation sparker processen

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

De tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede

Formand, Majbrit Berlau

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september og sidste møde

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Aktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Årsmøde EFS Børn og unge 2017

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Høring af medborgerskabspolitik

SAMSKABELSE OM DET GODE NETVÆRKSMØDE OPSAMLING PÅ WORKSHOP

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Europæiske Kulturbørn

Oplæg til Festival xx 2018 Navneforslag: Utakt og tone, Blackbox, Usagt

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

2 Formål. 3 Betingelser for medlemskab

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Submission #50 Roskilde Kommune

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Opsamling på erfaringsworkshop

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

1. Godkendelse af dagsorden Dato: Initialer MGK Åbent Punkt

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

BILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021

Håndens Arbejde! Temadag 15. marts 2018

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

KULTURBUS tilbud forår 2016

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Inklusion på Skibet Skole

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Forældre som samarbejdspartnere

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Seminar om Campusutvikling

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Museernes undervisningspraksis anno 2018

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen

Sociale partnerskaber

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Inspirationskatalog. Introduktion

Når borgerne bliver deltagere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Strategi for Folkeskole

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland

DIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Udviklingsstrategi år 2009

Sammen om en bedre skole

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

Samarbejde om Kerneopgaven

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

Transkript:

Bæredygtige partnerskaber - Kulturinstitution, Skole, Kommune Temadag: Heart Herning, Museum of Contemporay Art Tid: 19. november 2014 Arrangører: MiD, Foreningen for Museumsformidlere i Danmark, www.museumsformidlere.dk, & SkoletjenesteNetværket, www.skoletjenestenetvaerk.dk Partnerskaber er det nye buzz word, men hvordan får vi dem realiseret. Temadagen satte fokus på partnerskaber konkret, begrebsligt og organisatorisk. Partnerskaber er det nye buzz word, men hvordan får vi dem realiseret og gjort bæredygtige? Det er der næsten lige så mange modeller til, som der er kulturinstitutioner, skoler og kommuner, store som små. Modeller, der skal udvikles og fastholdes af en række mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder. I oktober 2014 udkom MiD Magasin med temaet partnerskaber. Her giver undervisningsansvarlige fra 11 museer og andre kulturinstitutioner deres bud på, hvordan de samarbejder med skoler, andre institutioner og kommuner. Temadagen tager fat i nogle af de udfordringer, der viser sig i artiklerne: Er der kommet forpligtende og bæredygtige partnerskaber ud af samarbejderne? På temadagen fortalte en række af folkene bag artiklerne til om deres erfaringer og med afsæt i oplæggene prøvede deltagerne at udtænke og udarbejde organisationsmodeller, der synliggør de muligheder, et partnerskab kan have for kulturinstitution, skole og kommune. En definition på partnerskab kunne være, at et partnerskab er en samarbejdsform, der tager udgangspunkt i, at to eller flere parter har en egeninteresse i i fællesskab at løse en bestemt opgave. Det er ofte et formaliseret samarbejde mellem en eller flere aktører og er en struktureret, gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejdsform, der ved at kombinere flere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at løse konkrete opgaver, udvikle nye processer eller aktiviteter. Der er ofte tale om en win-win - situation, da det er til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og afgørende er det, at ethvert samarbejde er ligeværdigt, og at alle parter oplever det som meningsfuldt at være en del af partnerskabet. Oplæg: Læs også artiklerne i MiD Magasinet oktober 2014 Folkeskolereformen som afsæt for praksisfællesskaber Oplæg v. Tine Seligmann, museumsinspektør v. Museet for Samtidskunst: Partnerskabskompetencer. Relevans? Et ligeværdigt ejerskab for alle implicerede parter? Fokus på de mangfoldige praksisfællesskaber, der opstår i partnerskaber og den udfordrende koordinatorrolle i processen, der kræver partnerskabskompetencer og hvad er så det? Udfordringerne viser sig også i forskellige forforståelser og forstyrrelser i processen. Refleksionsøvelse i plenum: Forforståelse: fordele eller ulemper? Hvordan kan det vendes til noget konstruktivt Forskellige kulturer, forskellige fagligheder Partnerskabskompetencer: afklare sine forforståelser, hvad er det for kompetencer, der er brug for? sætte egen dagsorden i parentes (sammenstød af dagsordner). Være nysgerrig, være faglig ydmyg, nysgerrighed, At være en lærende institution. Forstyrrelser: tid og økonomi 1

Hvorfor er der ikke en facitliste til kunstoplevelsen? Oplæg: Tværfaglig brobygning. Havet og mennesket. Materialesamling, redskaber og udfordringer. v. Anne Mette Hønke, undervisning og formidling, ARoS Sammenstød af forskellige fag hvad er fagenes kerne? Hvad er målet med undervisning? Fokus på det gensidigt berigende Diskussion om forskellige syn på læringssmålet i partnerskabsproduktet Partnerskaber er mangefacetterede i mål og forventninger Fra lille arbejdsgruppe til stort partnerskab hvordan håndtere man en stor gruppe? Forstyrrelse: planlægningsudfordring. Behov for fleksibilitet indskrevet i planlægningen, da der vil være flere uforudsete faktorer med flere partnere. Tage højde for, at institutionernes overordnede dagsordener er med - sørge for at alle partere bliver set. Refleksioner over - hvad er afkastet - er det det værd? Hvordan bliver partnerne fuldt involveret? Ikke kun medvirkende, konsulenter. Gode råd ved indgåelse af partnerskaber: Afstem samarbejdets succeskriterier fra start Tilpasning af indhold Fordeling af arbejdsopgaver Fastsættelse af deadline og tidsplan Ejerskab Formalisering af partnerskaber Der er behov for PROFFESIONALISERING af partnerskaber (jf. partnerskabskompetencer) Bærerdygtighed ved at bygge ovenpå allerede eksisterende partnerskaber opbygning af kompetencer Hvornår tager skolen kontakt til os om indgåelse af partnerskab? Diskussion af mulighedsrummet i forhold til at indgå partnerskaber praktiske og økonomisk. Hvilke nye veje kan vi gå i forhold til partnerskabetablering? På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark Oplæg: Elever og undervisere som medudviklere. KIE modellen, sæt vantænkning på standby! v. Anja Lemcke Stær, formidlingsinspektør, Hearth Camp for eleverne eleverne som rollemodeller Fokus på, at læringsudbyttet er rettet mod en selvrefleksiv proces lær at tænke men hvad vil det sige hvad vil innovation sige? Hvad er innovative læreprocesser? Behov for en forudgående rammesætning af samarbejdet teoretisk, praktisk en fælles forståelse! Der ligge nogle selvfølgeligheder/forforståelser som skal frem i lyset. Man lærer ikke bare noget om den anden man lærer også noget om sig selv Oplæg: Matchmaking. Inddragelse af unge i regeringens børne og ungestrategi. v. Sidsel Risted Staun, museumskonsulent, Kulturstyrelsen Erfaringer med partnerskaber og hvordan de vil understøtte det? Hvilke rammer skal museerne have for at kunne løfte partnerskaber? 2

Fokus på metode og procesudvikling lærende og forpligtende bærerdygtige projektindsatser Tænke partnerskaber skal være inde i projekter fra udgangspunktet Bærerdygtighed: kulturel (kulturel merværdi), social, økonomisk (medfinansiering) Kulturbussen. Ud af skolen ind på museerne Oplæg: Transportudfordringer! Kulturoplevelser på tværs af kommuner og museer. v. Katrine Noes Sørensen, udviklings- og undervisningsansvarlig, Museum Vestsjælland Projekt der nu skal gøres bærerdygtigt Kulturbussen løser en forstyrrelse i elevernes adgang til kulturinstitutionerne Tværmusealt - sammenstød af forskellige museumskulturer Kulturtjenesten - at løfte i fællesskab Oplæg: Kommunikation, strategi og netværk. Kulturambassadører og flerstrenget videndeling. v. Signe Chr. Dalsgaard, udviklingskoordinator for Kulturtjenesten, Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Foreningsstruktur - giver medejerskab - åbner for partnerskabsdannelse Kulturambassadør opgave om at videreformidle (lønnet via forvaltningerne der bakker op omkring foreningen) Ramme om samarbejde og udvikling katalysator Løfte initiativer ind i en fælles ramme 2015 fokus på transport Udfordring er at det er en demokratisk proces (på samme måde som partnerskaber er det) vi er bundet sammen af foreningen et fælles projekt. 3

Workshop I skal lave et udkast til en visuel partnerskabsmodel der rammesætter et bæredygtigt partnerskab (fx organisationsmodel, udviklingsmodel eller andet) ud fra en af de nedenstående cases. 1) Vælg en case Udeskoleforløb Stafet på tværs af to museer Forløb der sikrer samarbejde på tværs af uddannelsesindsatser, fx ung til ung eller andet. Frivilligt valgt case 2) Forstil jer at projektet foregår mellem: Skole (lærer, elever, skoleleder, x person) Kommunen (skolekonsulent, x person) Museet (underviser, x person) 3) Diskuter med projektgruppens sammensætning. Fordele og ulemper i forhold til: Forforståelser Kompetencer Forstyrrelser Andre fordele eller ulemper 4) På baggrund af diskussionen skal I invitere mindst én eller to partnere ind i partnerskabet for at understøtte den case, I har valgt X person - Faglig konsulent/ekspert på området? 5) På A3 papir skitseres den bæredygtige model, som skal præsenteres i plenum. Tænk visuelt Brug Symboler Tænk i niveauer 4

Resultat af workshop Skab en visuel partnerskabsmodel (se fotos sidst i dokument) Efterfølgende gennemgang af gruppernes refleksioner og udkast til partnerskabsmodeller Gruppe 1: Partnerskaber ligeværd hvad vil det sige? Det er ikke vigtigt, hvem der er projektleder men at alle bidrager med det, de er bedst til. (jf. partnerskab adskiller sig fra projektarbejde) Gruppe 2: Et samskabelsesrum Der er behov for at få kommunerne, skolelederne, pædagogerne, skole/kulturforvaltning sammen i et samskabelsesrum åben skole, andre aktører Behov at iværksætte pilotprojekter Gruppe 3: Fra et enkelt besøg til partnerskab Gentagelse, over tid, tryghed skolen og museet! Den samme skole, der kommer mange gange. Gruppe 4: Partnerskab som et middel /og eller / som et mål? Hvad er partnerskab egentlig? Partnerskaber som middel til mål jf. flere mål Skal det være ligeværdigt, hvis alle får noget ud af det? Gruppe 5: Udfordringer for-forståelser Lytte og imødekommenhed Er der behov for en ekstern person? Andre fagligheder (andre sektorer) Bærerdygtighed kræver kontakt til politikerne. Gruppe 6: Samskabelse fx pædagogstuderende kastes ud i kulturinstitutioner Sørge for, at der er nogen til at bære partnerskabet videre, hvilket skal tænkes ind i projektet. Implementering, bæredygtigt, nye relationer 5

6

7