Indstilling Magistraten i Århus

Indstilling Magistraten i Århus Til Århus Byråd Den 8. august 2005 Forslag til årsbudget for 2006 og budgetoverslag for årerne 2007-2009 1. Resume I overensstemmelse med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov har Magistraten udarbejdet forslag til årsbudget for 2006 og budgetoverslag for 2007-2009. De økonomiske nøgletal På baggrund af budgetforslaget er der foretaget følgende ajourføring af de økonomiske nøgletal: KB 2005 B2006 BO2007 B02008 BO2009 Mio. kr. løbende priser Overskud -456 55-240 -314-324 Finansiel -537-481 -721-1.035-1.359 egenkapital Et overskud angives med et plus. En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen og beholdningen af pantebreve fratrukket den skattefinansierede gæld. Den skattefinansierede gæld er opgjort ekskl. gælden vedr. ældreboliger. Sagsnummer M0/2005/02205-003 Sagsbehandler Niels Jørgen Rasmussen Telefon 89402100 Direkte telefon 89402143 Telefax 89402121 E-post E-post direkte njr@oek.aarhus.dk Det fremgår af tabellen, at den finansielle egenkapital ultimo 2005 er skønnet til -537 mio. kr. (korrigeret budget 2005). Der er et overskud på 55 mio. kr. i 2006, mens der i 2007-2009 er underskud på henholdsvis 240 mio. kr., 314 mio. kr. og 324 mio. kr. Samlet er der et gennemsnitligt underskud - og dermed en gennemsnitlig reduktion af den finansielle egenkapital - på ca. 206 mio. kr. p.a. i perioden fra 2006 til 2009. Det resulterer i, at den finansielle egenkapital i perioden ultimo 2005 til ultimo 2009 falder fra -537 mio. kr. til -1.359 mio. kr. Det gennemsnitlige underskud på 206 mio. kr. i perioden 2006-2009 udgør ca. 3 % af de styrbare driftsudgifter. Byrådet gennemførte i forbindelse med budgetlægningen for 2004 en sparerunde, der medførte en reduktion i de styrbare udgiftsområder på 4,16 %. Hvis sparerunden ikke var gennem-

ført, ville den finansielle egenkapital ultimo 2009 være yderligere forringet med ca. 1,6 mia. kr. i forhold til indeværende budgetforslag. Sparerunden førte til, at byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2004-2007 forventede et mindre underskud i 2005 samt overskud i 2006 og fremefter. Overskuddet i 2006 i det aktuelle budgetforslag for 2006-2009 svarer i niveau til det, der blev forventet om 2006 i forbindelse med budgetlægningen for 2004, mens der optræder en ubalance i 2007-2009, der ikke var forventet. De væsentlige årsager til ændringerne i den kommunale økonomi er følgende forhold. For det første har Århus Kommune haft stigende udgifter til overførsler (førtidspensionsudgifter, kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobs m.v.) samt andre ikke-styrbare udgiftsområder. Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2005 at iværksætte en analyse af disse ikke-styrbare udgiftsområder i Århus kommune herunder indkomstoverførslerne. Analysen er fremsendt til byrådet primo august 2005, og den viser blandt andet, at Staten i en vis udstrækning har kompenseret kommunerne under ét for disse merudgifter. Men Århus Kommune og de øvrige 6-byer har haft større stigninger på disse områder end den kompensation, som kommunen og de øvrige 6-byer konkret har modtaget. Baggrunden for den utilstrækkelige kompensation til Århus Kommune er blandt andet, at Århus Kommune og andre storbyer har haft og fortsat har - en forholdsvis høj andel af personer, der modtager indkomstoverførsler. De seks storbyer har generelt sammenfaldende problemer vedrørende udgifterne til indkomstoverførslerne. Århus Kommune har på nogle områder en relativt kraftig udgiftsvækst i forhold til seksbyerne f.eks. vedr. andelen af nytilkendte førtidspensioner, modtagere af fleksjobs samt sygedagpenge over 52 uger. Omvendt har Århus kommune på andre områder en relativt gunstig udvikling i form af et relativt store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, en lavere vækst i de samlede sygedagpengeudgifter end de øvreige seksbyer samt relativt få modtagere af ledighedsydelse (en ydelse der modtages mens man venter på et fleksjob) i forhold til antallet af fleksjobs. For det andet har Århus Kommune haft en fortsat positiv befolkningsudvikling, der har ført til, at den demografiske udgiftsvækst har været større end antaget i forbindelse med budgetlægningen for 2004-2007. Budgetmodellerne til børnepasning, skolegang som ældreservice har således udløst større udgiftsstigninger end forventet. For det tredje er der i perioden efter vedtagelsen af budgettet for 2004-2007 gennemført en række opgaveomlægninger mel- Side 2 af 35

lem offentlige myndigheder, hvor Århus Kommune har haft et tab ved omlægningerne via de reduktioner, der er gennemført i statstilskuddet til kommunen efter DUT-princippet. Århus Kommune har f.eks. haft et tab på ca. 54 mio. kr. om året fra 2006 vedr. omlægningen af skatte- og inddrivelsesopgaverne. Århus Kommune har også i tidligere år haft kompensationstab, og der blev på den baggrund anvendt en udgiftsreserve i budgetlægningen til imødekommelse af sådanne tab. I forbindelse med fastlæggelsen af sparemålet for sparerunden for 2004-2007 blev det besluttet efter indstilling fra en enig Magistrat - at eliminere reserven. Vedrørende skatteindtægterne skal det bemærkes, at væksten i skatteindtægterne blandt borgerne i Århus kommune har været - og frem til og med 2006 fortsat forventes at være - højere end landsgennemsnittet. Denne udvikling forventes blandt andet fordi ledigheden blandt borgere i Århus Kommune på det seneste er faldet hurtigere end ledigheden på landsplan. Paradoksalt nok forekommer der således i budgetperioden på en gang både forbedringer i udviklingen i ledigheden og skatteindtægterne for borgerne i Århus Kommune (i forhold til landsgennemsnittet) samtidigt med, at Århus Kommunes økonomi udviser stigende ubalancer blandt andet som følge af de ovenfor omtalte særlige storby tendenser samt den demografiske udvikling. Ubalancerne kan hypotetisk fjernes såfremt en eller en kombination af flere af følgende ændringer realiseres: Skatteindtægterne i Århus Kommune stiger yderligere i forhold til landsgennemsnittet. Stigningerne i de ikke-styrbare udgifter ophører ved mindre stigninger/større fald i Århus kommune i disse udgiftsområder end på landsplan. En sådan udvikling kan opstå som følge af ændrede strukturelle forhold (overvejende konjunkturbestemte) eller ekstraordinære lokale indsatser. Der er gennemført en analyse af de ikke styrbare udgiftsområder i Århus Kommune, som er udsendt til Byrådet i august 2005. Analysen indeholder forslag til handlinger, der evt. kan iværksættes. En forbedret kompensation til Århus Kommune via udligningssystemet. Det skal bemærkes, at Finansieringsudvalgets betænkning om et nyt udligningssystem fra januar 2004 ikke indeholder forslag, der samlet set sikrer dette. Reduktioner i de skattefinansierede udgifter Side 3 af 35

Budgettets hovedelementer Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i magistratens budgetforslag. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i resultatopgørelsen (tabel 2.1 side 9); men der redegøres kun for de væsentligste dele af resultatopgørelsen i dette resume. For en grundigere redegørelse for samtlige poster henvises til de relevante hovedafsnit i indstillingen. Beskrivelsen af den økonomiske udvikling i dette budgetforslag for 2006 sker ved at sammenligne med det vedtagne budget for 2005. Det skal bemærkes, at der i beskrivelsen af udviklingen i økonomien benyttes to typer af sammenligninger. For det første sammenlignes udviklingen i dette budgetforslag for 2006 med det vedtagne budget for 2005. Altså hvordan er udviklingen i 2006 sammenlignet med det vedtagne budget for 2005. For det andet sammenlignes der i overslagsårerne med de tilsvarende år i det vedtagne budget for 2005. Altså hvad var forventningerne eksempelvis for 2006 i det vedtagne budget for 2005, og hvordan ser udviklingen for 2006 rent faktisk ud i dette budgetforslag. Det skal indledningsvis understreges, at den økonomiske situation, herunder den budgetterede forværring af den finansielle egenkapital, skal ses i lyset af den usikkerhed, der altid er indbygget i budgetlægningen for en fireårig periode. Herunder er der i særlig grad usikkerhed omkring de økonomiske konsekvenser af en ny tilskuds- og udligningsmodel for kommunerne, som i øjeblikket forventes gennemført fra 2007. Desuden knytter der sig betydelig usikkerhed til de økonomiske konsekvenser af strukturreformen, som forventes at være fuldt gennemført fra 2007. Samlet set knytter der sig altså meget stor usikkerhed til budgetlægningen i overslagsårerne. For udlignings- og strukturreformen gælder, at det alene er de økonomiske konsekvenser af strukturreformen på skatte- og inddrivelsesområdet, der er indarbejdet i dette budgetforslag. Udgiftssiden: Som det fremgår af resultatopgørelsen stiger de samlede driftsudgifter fra 11.068 mio. kr. i 2005 til 11.500 ved udgangen af budgetperioden. Det svarer til en udgiftsvækst på ca. 108 mio. kr. om året i budgetperioden. Det er i lighed med tidligere år forudsat, at der ved udgangen af budgetperioden ultimo 2009 er et opsparet overskud af driftsmidler på de decentraliserede områder på 200 mio. kr. Hvis der er et større forbrug på de decentraliserede områder inden 2009, vil det betyde, at driftsudgifterne stiger tilsvarende, og den finansielle egenkapital vil blive forringet. Side 4 af 35

Serviceudgifterne: Der budgetteres med en relativ beskeden stigning i serviceudgifter fra 2005 til 2006. Der ses herefter en kraftig stigning i serviceudgifterne fra 2006 til 2007, hvorefter serviceudgifterne falder en smule frem mod 2009 (der henvises til afsnit 2.1.1 for en mere udførlig redegørelse for udviklingen i serviceudgifterne). Siden 1999 har kommunernes vækst i serviceudgifterne fra skiftende regeringers side været underlagt en vækstramme. I forbindelse med dette års aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2006 er den maksimale vækst i kommunernes serviceudgifter fastlagt til ca. 0,25%. Når der korrigeres for lovændringer samt foretages andre tekniske korrektioner, er væksten i serviceudgifterne fra budget 2005 til budget 2006 mindre end 0,25%. Den aftalte serviceramme er således ikke fuldt udnyttet i det foreliggende budgetforslag. Den ikke udnyttede serviceramme er på ca. 6 mio. kr. Såfremt serviceramme unyttes fuldt ud fra 2006 og frem, vil det forværre den finansielle egenkapital med yderligere 25,3 mio. kr. i 2009. I opgørelsen af væksten i serviceudgifterne fra 2005 til 2006 er tabet som følge af skatte- og inddrivelsesområdet ikke medregnet i opgørelsen af servicevækstrammen. Desuden er der korrigeret for den faktiske stigning i udgifterne til tjenestemandspensioner i Århus Kommune. Hvis det senere viser sig, at kommunerne samlet set ikke har overholdt den samlede vækstramme, kan der blive sat spørgsmålstegn ved de nævnte tekniske korrektioner i opgørelsen af vækstrammen i Århus Kommune. Overførselsudgifterne: Udgifterne til overførsler stiger med 126 mio. kr. fra budget 2005 til budget 2006, og den gennemsnitlig årlige stigning er på 65 mio. kr. i budgetperioden (der henvises til afsnit 2.1.2 for en nærmere beskrivelse af udgifterne til overførsler). Væksten i udgifterne til overførsler sker specielt på de budgetgaranterede områder (kontanthjælp, ledighedsydelse, førtidspension mv.). På disse områder forventes der en kraftigere vækst i udgifterne, end det er skønnet på landsplan. Skønnet på landsplan er fastsat i forbindelse med regeringsaftalen for 2006. Det vurderes dog, at skønnet for udgiftsvæksten på landsplan i regeringsaftalen er for lavt, og væksten i udgifterne på landsplan vil ligne den vækst der pt. forventes i Århus Kommune. Som følge heraf er der forudsat merindtægter på 30,6 Side 5 af 35

mio. kr. årligt i budgetperioden, som følger af en forventet efterregulering af de budgetgaranterede områder. Overførslerne uden for budgetgarantien omfatter blandt andet sygedagpenge, fleksjob, boligydelse, boligstøtte mv. Også på disse områder er der en markant vækst i udgifterne. Med hensyn til udgifterne til fleksjob er der således en vækst på 22,7 mio. kr. årligt fra 2006 og frem i forhold til budget 2005. Udgifterne til fleksjob i Århus Kommune er således 25 mio. kr. højere end forventet i forhold til de skønnede udgifter på landsplan. Der er forudsat merindtægter på 15 mio. kr. årligt i budgetperioden, da det forventes, at dele af udgifterne til fleksjob vil blive efterreguleret, og/eller at der vil opstå mindreudgifter til kontanthjælp. Der forventes altså et tab på ca. 10 mio. kr. årligt vedr. udgifterne til fleksjob. Anlægsudgifterne: De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør i budget 2005 i alt 374 mio. kr. I budget 2006 udgør anlægsudgifterne 170 mio. kr., og herefter er der budgetteret med et anlægsniveau på 288 mio. kr. i 2007, 266 mio. kr. i 2008 og 221 mio. kr. i 2009. Anlægsniveauet i 2006-2009 er påvirket af Byrådets vedtagelse af investeringsplanen Investeringer i Fremtiden i forbindelse med budgettet for 2004, da denne investeringsplan udgør en stor del af det samlede anlægsniveau. De anlægsbeløb der årligt er afsat i investeringsplanen i 2006-2009 er i gennemsnit ca. 45 mio. kr. lavere end de anlægsbeløb, der er i gennemsnit er afsat i årerne fra 2010 til 2013. Det betyder, at det samlede anlægsniveau i 2006-2009 er lavere end i årerne 2010-2013, og anlægsniveauet i 2006 er specielt lavt. Overskuddet i 2006 kan således opfattes, som en form for opsparing til efterfølgende år. Ved den overordnede prioritering af anlægsmidlerne ved budget 2004 blev der truffet beslutning om at afsætte en anlægsbuffer på 53 mio. kr. årligt fra 2008. Anlægsreservebufferen udmøntes med 2 års mellemrum for 2 år af gangen i en samlet, tværgående prioritering. Første gang i forbindelse med budgetlægningen for 2006-2009. I overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure er der i forbindelse med udarbejdelsen af afdelingernes budget indhentet ønsker fra alle magistratsafdelinger til udmøntningen af anlægsbufferen i 2008 og 2009. Forslagene til udmøntning af anlægsbufferen blev behandlet i Magistraten den 6. juni 2005 sammen med afdelingernes budgetforslag. Forslaget til ud- Side 6 af 35

møntning af anlægsbufferen er efter Magistratens behandling indarbejdet i budgetforslaget. Der resterer herefter i alt 16 mio. kr. i 2008 og 2009 til yderligere udmøntning i forbindelse med budgetforhandlingerne. De fremsendte ønsker samt forslag til udmøntning fremgår af bilag 3. I lighed med tidligere år er i de samlede anlægsudgifter forudsat, at der udskydes anlægsarbejder for i alt 200 mio. kr. til efter budgetperioden. Som ved udskydelsen af driftsudgifter udenfor perioden gælder det, at forbrug af de udskudte midler før 2009 vil medføre en forværring af den finansielle egenkapital. Øvrige udgifter: De øvrige dele af resultatopgørelsens udgiftsside beskrives ikke nærmere i dette resume; en redegørelse for bidrag til momsudligningsordningen, pris- og lønstigninger, finansielle tilskud samt renter findes i afsnit 2.3-2.6. Indtægtssiden: Indtægterne i budgetforslaget består af to dele; dels skatteindtægter dels tilskud og udligning, hvor tilskuddet fra staten er den primære del. Disse elementer gennemgås kortfattet nedenfor. For en mere detaljeret gennemgang henvises til afsnit 2.7 (tilskud og udligning) og 2.8 (skatter). Tilskud og udligning: Tilskuds- og udligningsbeløbene er som udgangspunkt budgetteret på grundlag af KL s tilskudsmodel. Fra budget 2005 til budget 2006 stiger kommunens indtægter vedrørende tilskud og udligning fra 2.475 mio. kr. til 2.723 mio. kr. i løbende priser. Indtægtsstigningen på 248 mio. kr. skyldes primært en stigning i det såkaldte balancetilskud på 230 mio. kr. fra 2005 til 2006. Stigningen i balancetilskuddet skyldes hovedsageligt, at der forventes stigende udgifter til overførsler i 2006 sammenholdt med 2005. Som det fremgår af ovenstående redegørelsen for udviklingen i udgifter til overførsler er dette også tilfældet i Århus Kommune. I overensstemmelse med KL s anbefalinger vedr. balancetilskuddet i overslagsårerne, budgetteres der med nul-vækst i serviceudgifterne i 2007-2009. I overslagsårerne er der altså ikke indarbejdet statslig finansiering til øgede serviceudgifter. Side 7 af 35

I forhold til KL s budgettering af balancetilskuddet er der i dette budgetforslag foretaget to korrektioner. For det første forventer KL ikke fuld kompensation for de kommunale lønstigninger i overslagsårerne, og for det andet forventer KL at balancetilskuddet i overslagsårerne vil blive reduceret som følge af øgede kommunale indtægter fra jordsalg. I dette budgetforslag er disse antagelser ikke indarbejdet, idet der forventes fuld kompensation for lønstigninger samt en uændret indtægt fra jordsalg. Begrundelsen for disse korrektioner er en forventning om, at de ovennævnte reduktioner af balancetilskuddet ikke vil finde sted i forbindelse med næste års regeringsaftale. De to korrektioen hæver således den tekniske beregning af balancetilskuddet med 875 mio. kr. årligt i overslagsårerne, svarende til en merindtægt for Århus Kommune på 48 mio. kr. årligt fra 2007-2009 i forhold til KL s tilskudsmodel. Skatter: Ved budgetteringen af skatteindtægterne er KL s skøn for væksten i beskatningsgrundlaget som udgangspunkt blevet anvendt. Udskrivningsgrundlaget for indkomstskatteindtægterne, som udgør ca. 85% af de samlede skatteindtægter, er fra og med 2004 baseret på skøn, idet det senest opgjorte udskrivningsgrundlag vedrører 2003. Skønnet for 2004 er Århus Kommunes eget skøn, som er baseret på faktiske, men ikke endelige, oplysninger om indkomster og fradrag. Indtægterne, især fra og med 2004, skal derfor ses i sammenhæng med den usikkerhed, der er forbundet med en skønnet vækst i udskrivningsgrundlaget. Indkomstskatterne er for perioden 2005-2009 budgetteret med udgangspunkt i KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. I 2005 og 2006 er der dog budgetteret med en vækst i udskrivningsgrundlaget som er 0,3 procentpoint højere end KL s skøn på landsplan for disse år. I perioden fra 1999-2003 har væksten i udskrivningsgrundlaget i Århus Kommune årligt været ca. 0,5 procentpoint højere end på landsplan, mens væksten i udskrivningsgrundlaget i 2004 forventes at blive 0,2 procentpoint større end på landsplan. Det er denne udvikling, som forventes at forsætte i 2005 og 2006, og som begrunder antagelsen om, at væksten i udskrivningsgrundlaget i disse år vil være højere end på landsplan. Tidligere undersøgelser har vist, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Århus Kommune ligger tæt op af væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, når der foretages sammenligninger over en længere periode. Derfor er der i budgetoverslagsårerne budget- Side 8 af 35

tet med KL s skøn for vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Statsgaranti eller selvbudgettering I forbindelse med budgetlægningen skal Byrådet tage stilling til, om Århus Kommune skal anvende selvbudgettering af skatteindtægterne og det generelle tilskud eller tage imod en statsgaranti af indkomstskatten, ejendomsværdiskatten og de generelle tilskud. Det anbefales at udskyde det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering til fællesmøderne mellem Magistraten og Økonomiudvalget, da der på det tidspunkt vil foreligge et mere sikkert - men dog ikke endeligt - skøn for 2004 vedrørende både indkomst- og ejendomsværdiskatten. Magistratens vurdering Magistraten konstaterer, at der er overskud i budgetåret 2006, men at der er en ubalance i økonomien i overslagsårene. Magistraten vurderer den økonomiske situation i overslagsårene som alvorlig og bekræfter derfor beslutningen fra B2005 om, at den finansielle egenkapital skal bringes i balance, når forholdene vedrørende struktur- og udligningsreformerne er afklaret, og størrelsen af et indgreb kan fastlægges. Magistraten finder det afgørende, at der fortsat foretages en stram økonomisk styring. Magistraten finder, at merudgifter indenfor de ikke-styrbare områder fortsat skal finansieres via omplaceringer indenfor det samlede nettobudget på de styrbare områder, mens merudgifter på styrbare områder skal finansieres indenfor eget budget. Der er siden vedtagelsen af B2005 udarbejdet en analyse af de ikke-styrbare udgiftsområder i Århus Kommune. Der er en generel tendens til udgiftsvækst på disse områder samt en utilstrækkelig kompensation herfor. Magistraten anbefaler derfor, at der tages initiativer til at omsætte anbefalingerne i rapporten om de ikke-styrbare udgifter til handling - med det formål at bremse udgiftsvæksten. Analysen angiver som nævnt en række anbefalinger til handlinger, der kan gennemføres i Århus Kommune. Dernæst påviser analysen også, at de store byer har særlige problemer med store sociale udgifter, som ikke kompenseres tilstrækkeligt i til- Side 9 af 35

skuds- og udligningssystemet. Magistraten anbefaler derfor, at der fortsat i samarbejde med de øvrige 6-byer sættes fokus på disse problemer overfor beslutningstagere ifm. udligningsreformen. Ved vedtagelsen af B2005 blev det understreget, at Århus Kommune står over for nogle store udfordringer i de kommende år, hvor strukturreformen skal gennemføres, og hvor kommunens økonomi er under pres. Derfor er der brug for enighed og sammenhold for offensivt at kunne imødekomme fremtidens udfordringer. Disse udfordringer forestår fortsat, og Magistratens finder det påkrævet i fællesskab at arbejde for at varetage Århus Kommunes interesser. Rådmand Poul B. Skou og rådmand Niels Erik Eskildsen tog forbehold. Side 10 af 35

2. Magistratens budgetforslag for 2006-2009 Tabel 2.1 på næste side gengiver udviklingen i budgettets hovedposter - fra regnskab 2004 til budgetoverslaget for 2009. Som forudsætning for beregningen af nøgletallene i Magistratens budgetforslag for 2006 til 2009 indgår det korrigerede budget for 2005, der er ajourført med tillægsbevillinger pr. primo juni 2005 samt korrigeret for de overførsler af overskud på de decentraliserede områder, af rådighedsbeløb m.v., som er en konsekvens af regnskab 2004. Magistratsafdelingerne har ved regnskab 2004 overført opsparing til forbrug i 2005 og efterfølgende år. En del af forbruget i 2005 er flyttet uden for budgetperioden med henblik på at fastholde antagelsen om et samlet udskudt forbrug af opsparede midler på 200 mio. kr. Tilsvarende er der i de samlede anlægsudgifter i det korrigerede budget for 2005 taget højde for, at en del af de budgetlagte anlægsudgifter først forventes forbrugt efter budgetperiodens udløb. Det er forudsat, at der udskydes anlægsarbejder for i alt 200 mio. kr. til efter budgetperioden. Side 11 af 35

Tabel 2.1. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital 2004-2009 R 2004 B 2005 KB 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 -- mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv - virksomheder (2006- priser) 11.044 11.068 11.141 11.245 11.413 11.447 11.500 Anlæg, ekskl. hvile i sig selv - virksomheder (2006- priser) 422 374 581 170 288 266 221 Pris- og lønstigninger -648-366 -374 0 339 701 1.074 Bidrag til momsudligning 522 558 558 563 570 586 600 Renter -78-80 -71-42 -43-36 -25 Finansielle tilskud 10 46 85 56 77 79 82 Skattefinansierede udgifter i alt 11.272 11.601 11.920 11.993 12.645 13.044 13.453 Tilskud og udligning 2.274 2.475 2.475 2.723 2.689 2.820 2.930 Skatter ved forudsat udskrivnings-% 8.713 8.989 8.989 9.326 9.717 9.910 10.199 Indtægter i alt 10.987 11.464 11.464 12.048 12.406 12.730 13.129 Overskud (indtægter-udgifter) -284-137 -456 55-240 -314-324 Underskud drift og anlæg, hvile i sig selv - virksomhederne (2006-priser) -284 68 83-134 -115 2-35 Nettodriftsoverskud for ældreboliger 2 11 1 1-3 -4-4 Anlægsudgift ældreboliger - 86/93 % (2006-priser)* 185 315 310 404 214 69 0 Pris- og lønstigninger 5-13 -13 0 3 4-4 Finansforskydninger (+:nettoudgift) -78-17 -16-14 -23-14 -11 Nettolånoptagelse (+:nettoafdrag) -135-522 -525-129 -448-317 -111 Kassehenlæggelse 20 21-297 -72 133-53 -160 Finansiel egenkapital -81-301 -537-481 -721-1.035-1.359 *) De resterende 14/7 % i 2004-2009 er en skattefinansieret anlægsudgift. Et overskud angives med et plus. En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen og beholdningen af pantebreve fratrukket den skattefinansierede gæld. Den skattefinansierede gæld er opgjort ekskl. gælden vedr. ældreboliger. Side 12 af 35

For at gøre udviklingen i årene 2006-2009 så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i årene 2006-2009 opgjort på baggrund af det korrigerede budget for 2005. KB 2005 er baseret på tillægsbevillinger medio april 2005 tillagt de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for 2004. Det skal bemærkes, at anlægsudgifterne til udbygningen af Musikhuset ikke indgår i resultatopgørelsen, idet udgifterne ikke på længere sigt finansieres via det skattefinansierede område. 2.1 Skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter stiger fra 11.068 mio. kr. i budgettet for 2005 til 11.500 mio. kr. i 2009. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig udgiftsvækst på ca. 108 mio. kr. Regeringen arbejder med en udgiftspolitisk målsætning om en begrænset vækst i serviceudgifterne frem til 2010. I forbindelse med årets økonomiaftale mellem KL og Regeringen blev der aftalt en vækstramme på ca. 0,25 % for 2006, dvs. en maksimal gennemsnitlig vækst i serviceudgifterne fra budget 2005 til budget 2006 på 0,25 %. I det følgende er de samlede skattefinansierede udgifter beskrevet dels for udgifter omfattet af servicerammen (afsnit 2.1.1), dels for udgifter vedrørende overførsler (afsnit 2.1.2). 2.1.1 Skattefinansierede serviceudgifter og rammen for serviceudgifter Nedenfor er angivet udviklingen i henholdsvis rammen og budgettet for serviceudgifterne for budget 2005. Tabel 2.2. Ramme og budget for serviceudgifter 2006-2009 Mio. kr. 2006-priser B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Serviceudgifter i 2005 8.694 Vækst fra 2005 til 2006 22 0 0 0 Lov og cirkulæreprogrammet -92-30 -2 0 Tekniske korrektioner 40 0 0 0 Ramme for serviceudgifter 8.664 8.634 8.632 8.632 Korrigerede serviceudgifter 8.658 8.749 8.729 8.743 Fri ramme* 6-116 -97-111 Hovedelementerne i udviklingen i vækstrammen og serviceudgifterne - og dermed i den frie serviceramme - er gennemgået nedenfor. Opgørelsen af rammen for serviceudgifterne i tabel 2.2 er beregnet på baggrund af oplysninger fra KL. Udgangspunktet for beregningen af servicerammen er serviceudgifterne i det vedtagne budget for 2005, prisfremskrevet til Side 13 af 35

2006 niveau. Det korrigerede udgangspunkt for budget 2005 er fastsat til 8.694 mio. kr. Regeringsaftalen indebærer, at der er aftalt en vækst i serviceudgifterne fra 2005 til 2006 på 0,25 procent. For Århus Kommune svarer det til en vækst i serviceudgifterne på ca. 22 mio. kr. fra 2005 til 2006. Rammen for 2006 skal dog korrigeres for ændringer som følge af lovgivning i år og i tidligere år (opgavekorrigeret). Lov- og cirkulæreprogrammet indeholder bl.a. en kompensation på 400 mio. kr. for kommunerne under et, som følger af nedsættelsen af forældrebetalingen for pasningen af 0-2 årige. Det vurderes, at udgifterne som følge af den nedsatte forældrebetaling vil være større end de 400 mio. kr., og der er i opgørelsen af servicerammen for Århus Kommune forudsat, at merudgifterne kompenseres samt at merudgifterne ikke skal medregnes i opgørelsen af servicevækstrammen. Merudgiften svarer til 10 mio. kr. i Århus Kommune. Desuden er der i lov- og cirkulæreprogrammet en række lovændringer, der reducerer kommunernes serviceudgifter og dermed også vækstrammen. Det er ikke mindst overflytningen af skatte- og inddrivelsesopgaven fra kommunerne til staten, der medfører et fald i serviceudgifterne. Samlet set reducerer lov- og cirkulæreprogrammet vækstrammen med 92 mio. kr. fra 2005 til 2006. Desuden er der sket en teknisk korrektion af servicevækstrammen som følger af regeringsaftalen for 2006. Disse tekniske ændringer omfatter ændrede momsregler på ældreområdet og stigende udgifter til tjenestemandspensioner, samt korrektion for udgifter til administration på flygtninge området. Disse tekniske ændringer af vækstrammen fra 2005 til 2006 øger vækstrammen med 40 mio. kr. netto i Århus Kommune. Det fremgår af tabel 2.2 at den korrigerede ramme for serviceudgifterne i 2006 er på 8.664 mio. kr., hvilket er 30 mio. kr. mindre end udgangspunktet serviceudgifterne for 2005 på 8.694 mio. kr. Rammen på 8.664 mio. kr. korrigeres for elementer i lov- og cirkulæreprogrammet på 30 mio. kr., som først har effekt fra 2007. Hermed fremkommer rammen for 2007 på 8.634 mio. kr. Rammen for 2008 og 2009 er beregnet på lignede måde. Som det fremgår af tabel 2.2 er der i overslagsårene 2007 til 2009 forudsat nulvækst for serviceudgifterne i forhold til niveauet i budget 2006. Det vil sige, at der i overslagsårerne 2007-2009 alene er sket en fremskrivning af serviceudgifterne i 2006 med den forventede pris- og lønudvikling i overslagsårerne og korrigeret for effekterne af ændret lovgivning i overslagsårerne. Dette er i overensstemmelse med KL s forudsætninger, idet KL forudsætter, at kommunerne ikke får mulighed for at udvide serviceudgifterne i 2007 til 2009 i forhold til aftaleni- Side 14 af 35

veauet i 2006. Regeringsaftalen for 2006 indeholder ikke aftaler om hverken realvæksten i serviceudgifterne eller balancetilskuddet i overslagsårerne. Rammen på 8.664 mio. kr. i 2006 udtrykker de udgifter på serviceområderne i Århus Kommune, der svarer til de aftalte serviceudgifter for KL-kommunerne under ét. I 2006 er det dog valgt at bruge den faktiske udgiftsvækst vedr. tjenestemandspensioner i Århus Kommune, og ikke Århus Kommunes andel af udgiftsvæksten på landsplan. Når der tages udgangspunkt i den faktiske udgiftsvækst skyldes det blandt andet, at Århus Kommune er selv-forsikrede, og dermed antages at have en højere vækst på området end kommuner, der indbetaler tjenestemandspensioner via en årlig præmie. Desuden skal det bemærkes, at der som hovedregel ikke længere sker tjenestemandsansættelser i Århus Kommune. Hvis det senere viser sig, at kommunerne samlet set ikke har overholdt den samlede vækstramme, kan der blive sat spørgsmålstegn ved den måde hvorpå vækstrammen er opgjort i Århus Kommune. De budgetlagte serviceudgifter i budgetforslaget for 2006-2009 fremgår også af tabel 2.2 og udgør 8.658 mio. kr. i 2006. Ved opgørelsen af de budgetlagte serviceudgifter er der korrigeret for det tab på ca. 53 mio. kr., som opstår i Århus Kommune som følge af, at skatte- og inddrivelsesopgaven overføres fra kommunerne til staten. For kommunerne under ét forudsættes overførelsen af skatte- og inddrivelsesopgaverne fra kommunerne til staten ikke at give anledning til merudgifter i serviceudgifterne udover den aftalte DUT-kompensation, hvorfor tabet i Århus Kommune på ca. 53 mio. kr. ikke medregnes i opgørelsen af serviceudgifterne i tabel 2.2. Som ved den ovenfor nævnte korrektion for de stigende udgifter til tjenestemandspensioner kan der senere blive sat spørgsmålstegn ved en sådan opgørelse af kommunens serviceudgifter 1. Det fremgår af den sidste linie i tabel 2.2, at der en positiv fri ramme i 2006 mens der er en negativ fri ramme fra 2007-2009. Den frie ramme er forskellen mellem den beregnede ramme for serviceudgifterne (jf. ovenfor) og de budgetlagte serviceudgifter. Såfremt den frie ramme på 6 mio. kr. i 2006 bliver realiseret som et merforbrug i 2006-2009 på 6 mio. kr. om året, vil den finansielle egenkapital forværres med ca. 25,3 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. 1 Korrektionen af de budgetlagte serviceudgifter med 53 mio. kr. forklarer, hvorfor de skattefinansierede serviceudgifter i tabel 2.3 er 53-54 mio. kr. højere end de korrigerede serviceudgifter i tabel 2.2. Side 15 af 35

Kommunens samlede budgetterede serviceudgifter 2 udgør jf. tabel 2.3. ca. 8.694 mio. kr. i 2005. Der er en mindre stigning i serviceudgifterne fra 2005 til 2006, og stiger herefter med ca. 1% fra 2006 til 2007, og er stort set uændret fra 2007 til 2009. De væsentligste ændringer i serviceudgifterne i forhold til budget 2005 er vist i tabel 2.3. 2 Serviceudgifterne er inkl. drift af ældreboliger dog ikke renter og afdrag (jf. principperne i KL s budgetvejledning). De i tabel 2.3 angivne serviceudgifter og de i tabel 2.4 angivne overførselsudgifter summer ikke til de samlede driftsudgifter i resultatopgørelsen. Difference på 100-110 mio. kr. udgøres af rente og afdrag til ældreboliger. Der er derfor ikke en direkte sammenhæng til resultatopgørelsen Side 16 af 35

Tabel 2.3. Ændringer i de skattefinansierede serviceudgifter i forhold til budget 2005 Skattefinansierede serviceudgifter B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 mio. kr. i 2006-priser 8.694 8.711 8.803 8.782 8.796 Vækst i forhold til 2005 17 109 88 102 Korrektioner s.f.a. befolkningsudviklingen - Børnepasningsområdet 12 12 16 27 - Skoleområdet 16 24 27 26 - Ældreområdet 34 54 71 87 - Børnesundhedsområdet 1 1 1 1 Demografi i alt 63 92 116 141 Øvrig vækst: Pensionsstigninger 12 26 40 55 Mindre prisfremskrivning af kommunens udgifter til varer og tjenesteydelser m.v. Ikke-styrbare serviceudgifter Korrektion for lovændringer samt nedsat forældrebetaling for 0-2 årige -27-59 -75-92 27 26 24 23-93 -117-115 -117 Sparerunde ved B2004-15 -15-15 -15 Tab på skat og inddrivelse 53 54 54 54 Decentraliserede områder 45 47 52 54 Tilpasning af budget og efterregulering på skolerne samt efterregulering af SFO 20 20 20 20 Budgetudskydelser -68 32-12 -12 Ændring af budgetforslag (B&U) og børneforlig 10 9 10 11 Ændrede momsregler 9 9 9 9 Øvrige -19-15 -20-29 I alt forklaret 17 109 88 102 Som det fremgår, skyldes udgiftsvæksten for en væsentlig del, at der på en række områder tages højde for den befolkningsmæssige udvikling. Side 17 af 35

På børnepasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, og børnesundhedsområdet er der budgetmodeller, der korrigerer for befolkningsudviklingen. Udgiftsændringer vedrørende den befolkningsmæssige udvikling er udmøntet på de enkelte magistratsafdelingers konti i forbindelse med afdelingernes bidrag til Magistratens budgetforslag. Det skal bemærkes, at en stor del af udgiftsstigningerne allerede indgik i budget 2005. På børnepasningsområdet omfatter væksten i udgifterne på alle de områder, der reguleres på baggrund af "Pladsbehov": Pasningsgarantien for alle børn fra ½ år til og med 3. klasse (B&U-sektoren samt SFO), sprogstøtte til tosprogede børn samt fritids- og pasningstilbud til handicappede børn og unge. Den beskrevne vækst i udgifterne er den vækst, der er indeholdt i B2005 samt i de tekniske ændringer, der blev godkendt i Magistraten den 28. februar 2005 og konsekvenserne af Økonomisk Afdelings bemærkninger til afdelingernes budgetforslag. Den samlede merudgift udgør samlet i forhold til B2005 hhv. 12 mio. kr. i 2006 og 2007, 16 mio. kr. i 2008 og 27 mio. kr. i 2009. Befolkningsudviklingen på skoleområdet medfører merudgifter i forhold til budget 2005 på henholdsvis 16 mio. kr. i 2006, 24 mio. kr. i 2007 og 26-27 mio. kr. i 2008 og 2009. Væksten omfatter øgede udgifter til folkeskolen, elever på privat- og efterskoler og specialundervisning. Som følge af befolkningsudviklingen på ældreområdet medfører budgetmodellen merudgifter i forhold til budget 2004 på henholdsvis 34 mio. kr., 54 mio. kr., 71 mio. kr. og 87 mio. kr. i årene 2006-2009. Befolkningsudviklingen på børnesundhedsområdet medfører merudgifter i forhold til budget 2005 på ca. 1 mio. kr. i hvert af årerne 2006-2009. Væksten i de fremtidige pensionsudgifter forventes i forhold til 2005 at udgøre henholdsvis 12 mio. kr., 26 mio. kr., 40 mio. kr. og 55 mio. kr. i årene 2006-2009. Stigningen er alene udtryk for den del af pensionsudgifterne, som følger af tilgangen af nye tjenestemandspensioner i perioden 2006-2009. Herudover er der nettomerudgifter til tjenestemandspensioner på det ikke-styrbare område på 8,3 mio. kr. i 2006 faldende til 3,9 mio. kr. i 2009. Det skyldes primært mindreindtægter fra de decentrale områder. I tabellen er nettomerudgiften indeholdt i opsamlingen af ikke-styrbare merudgifter (jf. nedenfor). Samlet set er der således stigninger i udgifterne til tjenestemandspensioner på ca. 20 mio. kr. i 2006 stigende til 59 mio. kr. i 2009. Der forventes mindreudgifter i forhold til 2005 på henholdsvis ca.27 mio. kr., 59 mio. kr., 75 mio. kr. og 92 mio. kr. i 2006- Side 18 af 35

2009, som følge af Byrådets beslutning om ikke at foretage prisfremskrivning vedrørende kommunens køb af varer og tjenesteydelser m.v. fra 2004-2007. Fra 2008 er der forudsat en fremskrivning med halvdelen af den almindelige prisudvikling. Besparelsen er begrundet i de kommunale institutioners mulighed for at skifte til varer med lav inflationsstigning samt mulighederne for at anvende de kommunale indkøbsaftaler Den opsamlede reserve for mer- og mindreudgifter på de ikke-styrbare serviceområder udgør 27 mio. kr. i 2006 faldende til 23 mio. kr. i 2009. Udgifterne er opsamlet i forbindelse med tillægsbevillinger og regnskabet for 2004 (jf. bilag 2). De ikke-styrbare merudgifter er indregnet i de økonomiske nøgletal (herunder den finansielle egenkapital). Lov og cirkulæreprogram og nedsat forældrebetaling for 0-2 årige giver samlet set en budgetlagt reduktion i serviceudgifterne på 93 mio. kr. fra 2005 til 2006, mens reduktionen af serviceudgifterne i overslagsårerne er på ca. 117 mio. kr. årligt. Den nedsatte forældrebetaling øger serviceudgifterne, mens en række andre lovændringer, herunder ikke mindst overførslen af skatte- og inddrivelsesområdet fra kommunerne til staten, medfører en reduktion af serviceudgifterne. På de decentraliserede områder er der indarbejdet merudgifter i forhold til B2005, som følge af at budgettet på en række områder tilpasses rammen. Der er merudgifter på 45 mio. kr. i 2006, 47 mio. kr. i 2007, 52 mio. kr. i 2008 samt 54 mio. kr. i 2009. Budgetudskydelserne fra 2006 til efterfølgende år (herunder også driftsfinansierede anlægsprojekter og overførsler fra drift til anlæg) er foretaget på de decentraliserede områder på baggrund af Magistratens behandling af afdelingernes budgetforslag i juni 2005. Væksten i serviceudgifterne i 2006-2009 er også påvirket af besparelserne i forbindelse med budget 2004, som har medført, at serviceudgifterne i forhold til B2005 er reduceret med 15 mio. kr. årligt i hele budgetperioden. I forbindelse med strukturreformen overføres skatte- og inddrivelsesopgaver fra kommunerne til staten per 1. november 2005. KL og regeringen er nu blevet enige om den kompensation, som staten skal have fra kommunerne som følge af DUT. Der forventes et tab for Århus Kommune på ca. 37 mio. kr. årligt. Hertil kommer udgifter på ca. 15 mio. kr. årligt til de opga- Side 19 af 35

ver, som forbliver i kommunen. Det samlede tab på ca. 53 mio. kr. er foreløbig optaget på reserven til senere udmøntning. I forbindelse med tillægsbevillingen til B2004 for Magistratens 4. Afdeling (vedtaget i byrådet den 19. januar 2005) skete der en tilpasning af Skoleforvaltningens budget for 2005 og frem. Det skal bemærkes, at tilpasningen ikke har medført en forøgelse af skolevæsenet budgetramme. Tilpasningen dækkes med andre ord fuldt ud indenfor skolevæsenets egen ramme. Samtidig skete der en efterregulering på SFO området, på baggrund af det faktiske antal passede børn i 2004. Børn & Unge Afdelingen har foretaget en ændring af sektorens budgetforslag, idet der er sket berigtigelse af budgetbeløb. Berigtigelsen på 4-5 mio. kr. årligt dækkes fuldt ud af Børn og Unge Afdelingens ramme. I henhold til aftalen i forbindelse med indstillingen vedrørende Sikring af den økonomiske balance på daginstitutionsområdet medudgifter på 6 mio. kr. årligt. Merudgiften på de 6 mio. kr. svarer til en forøgelse af afdelingens budgetramme på 6 mio. kr. årligt. Samlet set medfører aftalen og berigtigelsen medudgifter på 9-11 mio. kr. p.a. Indenrigs- og sundhedsministeriet har den 23. december orienteret kommunerne om ændrede momsregler på ældreområdet. Ændringen betyder, at kommunerne ikke længere kan afløfte moms på den del af ældreområdet, som er omfattet af frit valg (praktisk hjælp og personlig pleje uden for ældreboliger samt udbringelse af mad). Ændringen giver merudgifter for Magistratens 3. Afdeling på ca. 9,5 mio. kr., som dog modsvares af mindreudgifter i bidrag til momsudligningsordningen. Desuden indgår merudgiften ikke i opgørelsen af vækstrammen (jf. tabel 2.2.). Øvrige udgifter dækker over dels tekniske korrektioner, dels de serviceudvidelser, der var indeholdt i budgettet for 2005. Der gøres desuden opmærksom på, at Byrådet har henvist udgiftskrævende forslag fra magistratsafdelingerne til budgetdrøftelserne. I det vedlagte bilag 4 er givet en oversigt over de tre indstillinger, der er fremsendt til budgetdrøftelserne. Som det fremgår, medfører de to indstillinger i alt nettomerudgifter på serviceområderne på 16,3 mio. kr. i 2006 faldende til 15,6 mio. kr. i 2009. Side 20 af 35

2.1.2 Skattefinansierede overførselsindkomster Tabel 2.4. Ændringer i overførselsindkomster i forhold til budget 2005 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 mio. kr. i 2006-priser Skattefinansierede overførselsindkomster 2.337 2.463 2.519 2.560 2.596 Vækst i forhold til 2005 126 182 223 259 Udgifterne til overførselsindkomster stiger med 126 mio. kr. fra 2005 til 2006, og ved budgetperiodens slutning i 2009 er overførselsudgifterne steget med 259 mio. kr. i forhold til budget 2005. Den gennemsnitlige stigning i udgifterne til overførsler er hermed på 65 mio. kr. i budgetperioden. Stigningen skyldes primært merudgifter på de budgetgaranterede områder og primært vedr. førtidspensioner. Uden for de budgetgaranterede områder er der blandt andet stigende udgifter til fleksjob. De budgetgaranterede områder: Budgetgarantien betyder, at kommunerne under ét får fuld kompensation for udgiftsændringer på de områder, der er omfattet af budgetgarantien. Det drejer sig blandt andet om kontanthjælp, ledighedsydelse, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse. Ved budgetlægningen på de budgetgaranterede områder tilstræbes det, at der er symmetri mellem indtægter og udgifter. Det svarer til en forventning om, at Århus Kommune bliver fuldt kompenseret for ændringer i udgifterne på disse områder. Det er her en underliggende antagelse, at udgiftsudviklingen i Århus Kommune i store træk svarer til udviklingen på landsplan. Symmetrien sikres ved at fastlægge et retvisende budget på udgiftssiden og derefter tilpasse indtægtssiden. Den budgetterede udgiftsudvækst i Århus Kommune i 2006 ligger højere end den skønnede udgiftsudvikling på landsplan. Det vurderes, at den skønnede udgiftsudvikling på landsplan er for lav. På baggrund heraf er der forudsat merindtægter som følge af efterregulering på de budgetgaranterede områder på 30,6 mio. kr. årligt i budgetperioden. Merindtægten er indarbejdet som en korrektion af statstilskuddet. (I Økonomisk Redegørelse for august 2005 er budgetlægningen på de budgetgaranterede områder nærmere beskrevet). Det skal bemærkes, at KL i deres forudsætninger vedrørende udviklingen i udgifterne til overførsler i overslagsårene alene har indlagt forventede merudgifter til førtidspension, mens der Side 21 af 35

ikke er indregnet en udgiftsvækst på andre overførselsområder, hvor udgiftsniveauet fra regeringsaftalen for 2006 blot er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. I overensstemmelse med KL s forventninger til udgifterne på landsplan budgetteres der også i Århus Kommune med stigende udgifter til førtidspension. Udgiftsstigningen i Århus Kommune forventes dog at være kraftigere end på landsplan. Der budgetteres således med en gennemsnitlig årlig udgiftsvækst på ca. 45 mio. kr. i perioden 2004 til 2007. I 2008 og 2009 er der forudsat en udgiftsvækst på ca. 38 mio. kr. svarende til Århus Kommunes andel af KL s forventning på landsplan. Disse merudgifter var allerede indarbejdet i budgettet for 2005. Regnskabet for de budgetgaranterede områder i 2004 er endeligt opgjort i forbindelse med regeringsaftalen for 2006, og kan sammenholdes med kompensationen, som beregnes på baggrund af udviklingen på landsplan. Samlet set har der i Århus Kommune været en overkompensation på 12 mio. kr. Overkompensationen har også effekt i overslagsårerne. På de budgetgaranterede områder forventes desuden en overkompensation vedr. 2006 på 3 mio. kr. årligt fra 2006-2009. Overkompensation skyldes faldende udgifter til kontanthjælp på landsplan og i Århus Kommune. Århus Kommune har en forholdsvis stor del af de samlede udgifter til kontanthjælp på landsplan. Et fald i udgifterne til kontanthjælp på landsplan, medfører således normalt et forholdsvist større fald i udgifterne i Århus Kommune end faldet på landsplan. Det forholdsvis større fald i Århus Kommune sammenlignet med landsplan giver anledning til overkompensation. Det skal bemærkes, at Århus Kommune i forbindelse med regnskaberne for 1999-2003 er blevet underkompenseret på de budgetgaranterede områder. Overførsler udenfor budgetgarantien: Overførslerne udenfor budgetgarantien er blandt andet fleksjob, sygedagpenge, boligydelse, boligstøtte mv. Der er i dette budgetforslag også væsentlige merudgifter på områder udenfor budgetgarantien, ikke mindst til etablering af flere fleksjob. I forhold til budget 2005 er der således merudgifter på 22,7 mio. kr. årligt fra 2006 og frem. Udgiftsniveauet til fleksjob i Århus Kommune er dermed 25 mio. kr. højere end forventet udfra den skønnede udgiftsudvikling på området på landsplan. Med andre ord: Hvis Århus Kommune havde en udvikling i udgifterne til fleksjob, som svarede til udviklingen på landsplan ville udgifterne i Århus Kommune fra 2006 og frem årligt være 25 mio. kr. mindre end det nu budgetlagte. I forbindelse med regeringsaftalen for 2006 er det aftalt, at der skal ske en revurdering af overførselsudgifterne uden for budgetgarantien ( musefældeklausul ). Kommunerne vil således Side 22 af 35

blive kompenseret, hvis de foreløbige skøn for udviklingen i udgifter til overførsler uden for budgetgarantien viser sig ikke at holde stik. På den baggrund er der optaget en merindtægtsreserve på 15 mio. kr. årligt fra 2006 og frem, som delvis kompensation for udgiftsstigningen. Merindtægtsreserven forventes realiseret enten via efterregulering på baggrund af musefældeklausulen eller som følge af yderligere mindreudgifter til kontanthjælp eller andre overførselsindkomster. I forhold til udviklingen på landsplan forventes der altså et tab på ca. 10 mio. kr. årligt i budgetperioden på fleksjobområdet. I perioden fra 2003-2006 har Århus Kommune også haft en udvikling i udgifterne til overførsler uden for budgetgarantien, som er kraftigere end på landsplan. Det medfører et tab på 29 kr. mio. kr. årligt. Det skal bemærkes, at der er merudgifter på i alt ca. 1 mio. kr. i 2006 stigende til ca. 10 mio. kr. i 2009 på de ikke-styrbare overførselsområder. Udgifterne er opsamlet i forbindelse med tillægsbevillinger og regnskabet for 2004 (jf. Bilag 2), og merudgifterne er indregnet i de økonomiske nøgletal. Det skal endelig bemærkes, at der i forbindelse med budget 2005 blev besluttet at igangsætte en analyse af de ikkestyrbare områder (omfattende såvel service som overførsler) med henblik på at afdække årsagerne til udgiftsstigningerne i Århus Kommune på disse områder. Analysen er nu foretaget og udsendt til byrådets medlemmer i august 2005. Et uddrag af analysens aktiviteter og resultater samt anbefalinger findes desuden i Økonomisk Redegørelse august 2005. 2.2 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør i budget 2005 i alt 374 mio. kr. I budget 2006 udgør anlægsudgifterne 170 mio. kr., og herefter er der budgetteret med et anlægsniveau på 288 mio. kr. i 2007, 266 mio. kr. i 2008 og 221 mio. kr. i 2009. Der er i de samlede anlægsudgifter i det korrigerede budget for 2005 forudsat, at der udskydes anlægsarbejder for i alt 200 mio. kr. til efter budgetperioden. Anlægsniveauet i 2006-2009 er påvirket af Byrådets vedtagelse af investeringsplanen Investeringer i Fremtiden i forbindelse med budgettet for 2004. I 2006 er det samlede afsatte beløb i investeringsplanen på 124 mio. kr., mens der i overslagsårerne er afsat 155 mio. kr. i gennemsnit. I hele budgetperioden 2006-2009 er der i investeringsplanen afsat gennemsnitligt 147 mio. kr. årligt, mens der i perioden fra 2009-2013 er afsat 191 mio. kr. årligt. Det samlede anlægsniveau i budgetperioden er således lavere end de kommende år, og anlægsniveauet i 2006 er Side 23 af 35

specielt lavt. Overskuddet i 2006 kan således opfattes, som en form for opsparing til efterfølgende år. Ved den overordnede prioritering af anlægsmidlerne ved budget 2004 blev der truffet beslutning om at afsætte en anlægsbuffer på ca. 53 mio. kr. årligt fra 2008. Bufferens størrelse er fastsat blandt andet for at sikre midler til fremtidige udgiftsbehov til bl.a. bygningsvedligeholdelse samt evt. ændrede forudsætninger om den befolkningsmæssige udvikling. Anlægsreservebufferen er dermed en finansiering reserveret til fremtidige behov. Anlægsreservebufferen udmøntes med 2 års mellemrum for 2 år af gangen i en samlet, tværgående prioritering. Første gang i forbindelse med budgetlægningen for 2006-2009. Med vedtagelsen af Procedure og tidsplan for budgetlægningen for budgetåret 2006 og budgetoverslagsårene 2007-2009 samt forslag til analyser i forbindelse hermed den 15. december 2004 blev det besluttet, at der er i forbindelse med budgetlægningen for 2006 skal fremsendes forslag i prioriteret rækkefølge til udmøntning af anlægsbufferen for 2008 og 2009 fra alle magistratsafdelingerne. Forslagene til udmøntning behandles i Magistraten samtidig med behandlingen af afdelingernes budgetforslag. De indhentede ønsker samt forslag til udmøntning af anlægsbufferen blev i overensstemmelse med ovenstående behandlet i magistraten den 6. juni 2005. Forslaget til udmøntning af anlægsbufferen er efter Magistratens behandling indarbejdet i budgetforslaget. Der resterer herefter i alt 16 mio. kr. i 2008 og 2009 til yderligere udmøntning i forbindelse med budgetforhandlingerne. De fremsendte ønsker samt forslag til udmøntning fremgår af bilag 3. Godkendelsesordningen for anlægsprojekter i kommunerne videreføres ikke for Århus Kommune i 2006. 2.3 Bidrag til momsudligning Århus Kommunes andel af kommunernes samlede bidrag til momsudligningsordningen er forudsat til 5,44 % svarende til kommunens forventede andel af det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne under ét. Bidraget til momsudligningsordningen er budgetteret til 563 mio. kr. i 2006 på baggrund af KL s tilskudsmodel. I overslagsårene er der tilsvarende budgetteret på baggrund af KL s tilskudsmodel, hvilket medfører et stigende bidrag frem til 2009, hvor bidraget udgør 600 mio. kr. Det skal bemærkes, at bidraget budgetteres i løbende priser, hvilket er den primære årsag til udgiftsstigningen. Side 24 af 35