Udviklingsprojektet Læseprofiler Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Læseprofiler Skolen ved Bülowsvej Projektleder: Pernille Frost Projektdeltagere: 2 læsevejledere på skolen, Ledelse og it-ansvarlig Subsidiært: alle skolens dansklærere Eleverne skal generelt anspores til at læse mere, og målet er at alle læser 1½ time dagligt, heraf ½ time hjemme. Det skal monitoreres vha. en registrant, og gennem denne registrant kan det følges om det lykkes at få omfanget af elevernes læsning effektivt udvidet. Samtidig skal det sikres at teksternes niveau stiger progressivt frem mod udskolingen, således at alle elever læser sværere tekster med større udbytte. Læseresultaterne i 2016 bør derefter være markant bedre for alle klasser fra 4. til 8. klasse, men især signifikant forbedrede for de to årgange som har gennemført mere læsning i 3 år: 5.-klasserne bør dette år præstere signifikant bedre i LÆS 5 end hidtil, og 8.-klasserne bør præstere bedre i TL2 end hidtil. Læseresultaterne skal desuden kunne samkøres med læseprofilerne, således at der på læsefeltet genereres ny viden om sammenhænge mellem læseindsats og læseresultater. Interessant bliver det også, om der ses lige stor fremgang for 3. klasser (2013) som for 6. klasser (2013). Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Gennem alle 3 projektår vil vi løbende kunne følge hvordan det går med alle involverede elevers læsevaner gennem den opbyggede registrant, og her vil mere tid brugt på læsning være et succeskriterium. Dernæst vil vi også holde øje med hvilket niveau der læses på, og hvilket niveau vi sigter mod. En større bevidsthed om betydningen af teksternes sværhedsgrad hos elever og hos lærere vil være et succeskriterium.
Hos eleverne vil vi desuden kunne iagttage deres grad af forståelse for sammenhænge mellem læseindsats og læseniveau italesat som fx læsemuskler. Målemetoder Projektbeskrivelse Endelig vil alle læsetest undervejs kunne sammenholdes med læseindsatsen, og her vil formentlig være en større grad af incitament for at ændre læsevaner med blik for denne sammenhæng. Det er oplagt at der skal sammenlignes med de læseresultater som kommunen har indsamlet siden 2000. De nationale test i 4. og 6. kan indgå, men det er vigtigt at fremgangen måles både på sikkerhed og hastighed idet hastighed netop er en funktion af træningen på et givet niveau. Det vil derfor være særligt interessant at sammenligne resultater i hhv. LÆS 5 og TL2 (+ ST7), som begge i modsætning til de nationale test måler hastighed på det givne niveau. For de startende 3.-klasser (2013) vil vi i øvrigt kende deres udgangspunkt fra OS120 i maj 2. klasse, ligesom vi kender de startende 6. klasser (2013) fra LÆS 5 i foråret 2013. Vi kan således tage højde for at de måske præsterede over eller under gennemsnit i 2013, og vi kan således få et mere retvisende billede af effekten af de forbedrede læsevaner. Projektet drejer sig i al sin enkelhed om læsevaner, og det skal sikre at der på mellemtrinet og i udskolingen læses dobbelt så meget som nu, for at man kan styre mod beherskelse af sværere tekster i udskolingen, fx fagtekster på lix 50-60, naturligvis med det mål at det skal være muligt at tage en ungdomsuddannelse, men samtidig også at den skolerelaterede læsning giver udbytte og læring for flere. Projektet er en 3-årig indsats som skal synliggøre og fremme de kvantitative forhold ved læsning, nemlig den læste mængde og det niveau der læses på. Indsatsen fordeler sig på to områder: Dels udvikling af et fælles værktøj en registrant, og dels en række motivationstiltag overfor eleverne især på mellemtrin og i udskoling. Der skal udvikles en registrant på alle elever, og denne læseprofil skal følge eleven fra år til år, specielt i overgangen fra indskoling til mellemtrin,
og videre fra mellemtrin til overbygning. Profilen kan tænkes som en udvidelse af nuværende læsekontrakter, blot med den mulighed at gemme data over længere tid, og derudover med mulighed for at registrere lixniveau. Det skal også være muligt at læsning i andre fag end dansk registreres. Og endelig skal der kunne trækkes både individuelle, klasse- og årgangsresultater fra registranten. Registranten skal føres løbende helst af eleven selv og den kan så indgå i skolens planlægning på flere måder: Det er oplagt at sammenholde læseresultater med elevens læseindsats, fx ved trepartssamtaler. Det bliver muligt for den enkelte at se sammenhænge mellem indsats og fremgang, og det bliver på længere sigt muligt for lærerne at se hvilken sammenhæng der er mellem en elevernes læseprofil og deres læseniveau. Fase 1 (2013-2014) Vi vælger at starte med en særlig indsats overfor 3. og 6. klassetrin. Dette år skal registranten op at køre for disse klassetrin, og der skal eksperimenteres med den bedste form/metode, for hhv. små og større børn, dvs. i hvor høj grad børnene selv kan forvalte registreringen, hvilke bindinger vi lægger for tekstvalg og hvordan vi sørger for at teksterne rent faktisk læses. På 6. klassetrin skal registranten også gerne rumme den faglitteratur der læses i fagene ved siden af frilæsningen. Fase 2 (2014-2015) Dette projektår vil have særligt fokus på overgangene mellem indskoling/mellemtrin og mellem mellemtrin/udskoling, idet 3. klasserne overgår til mellemtrin, og 6. klasserne går ind i udskolingen. Vi skal sikre forskellige former for overleveringsforretning mellem klassernes lærere. Vi skal desuden evaluere registranten og foretage nødvendige justeringer. Nye 3.-klasser og nye 6. klasser kommer i gang med registranten. I denne fase vil vi desuden tage fat på at tale til eleverne om læsevaner og læsemuskler, fx gennem læsesamtaler med eleverne, samt nogle forskellige incitamenter hvor ældre læsere er rollemodeller for mellemtrinnets drenge især.
Fase 3 (2015-2016) Dette år tilføjes igen årets 3.- og 6.-klasser, og herefter er alle årgange fra 3. til 8. med i registranten. Dette år skal 5.-klassers og 8.-klassers testresultater sammenlignes med alle resultater fra 2000 til 2015, og resultaterne skal samtidig sammenholdes med læseprofilernes udsagn om den enkeltes læseindsats. Hele projektet skal her evalueres: Hvor stor var virkningen på læseniveauet? Hvor meget lykkedes det at ændre elevernes læsevaner? Hvordan er det lykkedes at tale til elevernes metabevidsthed om deres læsevaner? Hvilke incitamenter og pædagogiske praksisser virker, og hvilke skal forbedres? Hvordan har de forbedrede læsevaner påvirket læsning og læring i fagene? Og endelig: Skal vores registrant optimeres yderligere? Projektet og projektets resultater formidles i en afsluttende rapport 2016. Forandringsteori Den stærkeste korrelation inden for læsning overhovedet findes mellem læseniveau og læseerfaring. Vi ved fx at de bedste læsere har læst 50 gange så meget som de svageste. Og der er antagelser om at det i gennemsnit tager 5-6000 timers læsning at udvikle sig til funktionel læser. Tager vi udgangspunkt i dette skøn, som indebærer 1½ times daglig læsning i hele skoleforløbet, så ved vi i hvert fald at kun meget få måske ingen læser i det omfang. Selv gode læsere fravælger læsning til fordel for andre adspredelser, og de dårligste læsere kæmper desuden med negativ motivation og ringe udbytte af det læste. Den for lille mængde af læst tekst giver 2 slags problemer: I indskolingen skal der en stor tekstmængde (læs: træningsmængde) til at automatisere læsningen, og heller ikke her har vi eksakt viden om hvor meget fx en svag læser skal træne for at opnå automatisering. Registranten ville på sigt give erfaringer med disse sammenhænge. Fra mellemtrinet giver den for lille tekstmængde et nyt problem: Vi kan ikke hæve niveauet på de læste tekster før et givet niveau er automatiseret, og vi står derfor med to lige dårlige alternativer: Enten hæver vi løbende teksternes niveau fra mellemtrinet og sigter mod et rimeligt
outputniveau, vel vidende at kun de bedste følger med i automatisering; Eller også finder vi hele tiden lettere tekster og skærer ned på mængden, og ender med et outputniveau der ikke er ambitiøst nok og hvor der ikke er sket særligt store landvindinger siden mellemtrinet. Økonomi På alle klassetrin betyder den mængde der læses derfor meget, men for nærværende er der ingen der har overblik over hvad eller hvor meget den enkelte elev samlet læser. Det skal derfor synliggøres for alle, for at der kan dannes forventninger til og erfaringer med læsevaner, og for at det bliver muligt for de tilgrænsende teams at få overlevering fra hinanden. Konsulentopgaverne bliver følgende: Tovholder og indpisker gennem alle 3 år Månedlige status- og planlægningsmøder med læsevejlederne/dsa-vejleder/ledelse/itansvarlig (20 timer årligt) 2 årlige møder i hver af de 3 teams (18 timer årligt) Årlig evaluering og resultatformidling for hele lærergruppen (4 timer årligt) Ad-hoc-bistand om fx tekstvalg og læsestrategier, læseevents og læsesamtaler (30 timer årligt) Afsluttende rapportskrivning 2016 Skolen afholder udgiften til kompetenceudvikling af medarbejderne Samlet giver det en årligt konsulentbistand på 72 mødetimer med varierende forberedelse, svarende til en årlig konsulentudgift 36.000 kroner. Claus Grubak Skoleleder Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C Telefon: 3821 0580 Telefon: 3821 0587 clgr01@frederiksberg