03-06-2013. www.motion-online.dk



Relaterede dokumenter
Helhjertet træning. - og et længere liv

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Godthåb Trim. Pulstræning

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Konditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Cykling; præstation og træning

Fitness Instruktør Tradium Kredsløbtræning

Højintens træning for løbere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Træningsplanlægning v. Jesper Franch

Sundhed og fysisk aktivitet

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Personal Profile. For. john Hansen

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Kost og motion - Sundhed

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s Pulsen... s Kondital... s Konklution... s. 11

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Hvordan får man raske ældre til at træne

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Mogens Strange Hansen

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen Ballerup

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Bliv din egen træner

Konditest: Idrætsrapport/journal

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. Banegårdspladsen 5

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kolding Triathlon Klub

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64

Styrketræning. Lars Olesen

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben

H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. DGIbadminton

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

Sundhed og fysisk aktivitet

Kost og ernæring for løbere

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion?

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Transkript:

Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning & metabolisme Metabolisk Fitness Alder Måling af kondition Response på træning 1

Type 1 Type 2a Type 2x Kraft Lav Fmax Kraft Høj Fmax Kraft Højere Fmax Lav F/ t Høj F/ t Højere F/ t Kraft Tid (ms) Høj udholdenhed Kraft Tid (ms) Lav udholdenhed Kraft Tid (ms) Lavere udholdenhed Tid (min.) Tid (min.) Tid (min.) Ændringer i muskelfiberstørrelse Ung voksen = Langsom type I = Hurtig type II Pubertet Aldring reduceret ( antal fibre) Styrketræning Mean fibre area ( m2) 6 1 Samlet antal fibre 4 2 Type 1 Type 2 8 6 4 2 2 4 6 8 2 4 6 8 Alder (år) Alder (år) 2

1 m sprint - Europamesterskaber De 3 bedste tider i hver aldersgruppe Korhonen MT et al 22 Myosin ATPase farvning Type 1 Type 2a Type 2x Kraft / Hastighed Sjældent brug for maksimal kontraktion (MVC = maximal voluntary contraction). Excentrisk dynamisk kontraktion Kraft Et givet arbejde kan udtrykkes som %MVC (typisk isometrisk). Isometrisk kontraktion Koncentrisk dynamisk kontraktion Hastighed 3

16 14 12 11 RM Gentagelser 1 8 6 6 RM 4 3 RM 2 1 RM 7 75 8 85 9 95 1 % af 1 RM Rekruttering af motoriske enheder Muskelstyrke Neural komponent Muskelstørrelse Fig. 1 Iltoptagelse (l min -1 ) 2, - 7,5,25 Tid Hvile Arbejdsbelastning 4

Fig. 2 Iltoptagelse (l min -1 ) 2, - 7,5 1 % VO 2 max 1 % Intensitet,25 % Hvile Arbejdsbelastning Hjertefrekvens 2 C A HF-max = 196 (A og C) 18 16 14 B HF-max = 165 (B) Relation mellem belastning (Watt) og Iltoptagelse på ergometercykel 6 12 1 Iltoptagelse (Ltr./min) 5 4 3 2 1 8 1 2 3 4 Belastning (Watt) 6 5 1 15 2 watt A: 2 år; hvilepuls: 6/min. y x Puls v/1 Watt: 13/min. Max. puls: 22-2 = 2/min z 2 Watt => 43 ml/min/kg (5% fejl) Max. puls: 196/min. => Max belastning: (196-6)/(13-6) x 1 = 194 Watt. VO 2max : 2,7 ltr/min + (1 MET x 7 kg)/ 7 kg = 41 ml/min/kg (nomogram) + 2,5 ml/min/kg Maximal Hjertefrekvens med med alder alder 24 24 22 22 Hjertefrekvens (/min) Hjertefrekvens (/min) 2 18 16 14 2 18 16 14 22-alder 12 Målt 22-alder (m/variationsbredde) 12 Alder (år) 1 Alder (år) 21 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 3 35 4 45 7 2 25 5 55 6 65 5

Hjertefrekvens 2 C A HF-max = 196 (A og C) 18 16 14 B HF-max = 165 (B) Relation mellem belastning (Watt) og Iltoptagelse på ergometercykel 6 12 1 Iltoptagelse (Ltr./min) 5 4 3 2 1 8 1 2 3 4 Belastning (Watt) 6 5 1 15 2 watt A: 2 år; hvilepuls: 6/min. y x Puls v/1 Watt: 13/min. Max. puls: 22-2 = 2/min z 2 Watt => 43 ml/min/kg (5% fejl) Max. puls: 196/min. => Max belastning: (196-6)/(13-6) x 1 = 194 Watt. VO 2max : 2,7 ltr/min + (1 MET x 7 kg)/ 7 kg = 41 ml/min/kg (nomogram) + 2,5 ml/min/kg Hjertefrekvens Max 1 % Utrænet Trænet Intensitet Hvile % Hvile (,25) Max-utrænet (2,-3,) Iltoptagelse (l min -1 ) Max-trænet (4, - 7,5) Borgs skala for numerisk vurdering af anstrengelse. 6

Borg vs. intensitet (relativt arbejde) Alle ud at bevæge sige: rundt i gården på grus/småsten el. asfalt; op ad trappen; Aflæs BÅDE puls og vælg en værdi fra Borg skalaen. Tilbage i lokalet: opskriv data på tavle. Maksimal iltoptagelse Hvad er konditallet og hvilke faktorer er bestemmende? Kondital 8 7 6 5 4 3 2 1 Mænd 2 3 4 5 6 7 8 Alder 7

Kondital 8 7 6 5 4 3 2 1 Kvinder 2 3 4 5 6 7 8 Alder Iltoptagelse ilttransportkædens led. Lungerne Ventilation Diffusion Hjerte - cirkulation Hæmoglobin, blodvolumen, minutvolumen Arterielt blodtryk Perifær cirkulation Perfusion af organer, væv samt ikke aktive muskler Muskelperfusion Blodkarrenes størrelse, inklusiv kapillærnettets størrelse Energiomsætning Tilførsel af energi, næringsstoffer (sukker, fedt), muskelmasse Myoglobin, mitokondrier 8

14 Blodgennemstrømning - ben (l min -1 ) 12 1 Minutvolumen (l min -1 ) 24 22 2 19 mmhg 11 mmhg Blodtryk 3 2 1 Intensitet (watt) Iltoptagelse 2 arme 3,4 l min -1 2,7 l min 2 ben -1 1 2 Tid (min) Ilttransport kapacitet Led i iltens optagelse, transport og forbrug Lungernes øvre grænse for transport af ilt. Utrænede (ml/kg/min) Trænede (ml/kg/min) 8 1 8-1 Hjertets øvre grænse for transport af ilt. 4 5 8 1 Musklers øvre grænse for modtagelse og forbrug af ilt. 3 4 >5 VO 2max : 8-95 ml/min/kg MAX; ~ Hjertet s kapacitet (UT). Hos T også grænse ved lunger. 9

Respiratoriske udvekslings kvotient RER,9 1, Utrænet,9,8,7 RER 1, Utrænet Trænet Hvile Let Moderat Hårdt Trænet,8 Omsætningsvarme (- H) kcal/g Ltr O 2 forbrugt (/gram) Ltr CO 2 dannet (/gram) RER (V CO2 /V O2 ),7 Kulhydrat (glukose) Ca. 4,746,746 1, Fedt (triglycerid) Hvile Let Moderat Hårdt Ca. 9 2,3 1,43,7 Protein (blandet animalsk) Ca. 4,97,77,79 Alkohol Ca. 7 1,46,97,66 Metabolisme substratvalg under arbejde Fat oxidation, g * min -1,4,3,2,1 T2DM, MFO Obese, MFO Control, MFO T2DM Obese Control 2 4 6 8 Relative workload, % VO 2 MAX (leg) Larsen, S. et al. Diabetologia, 29 O 2 ml min -1 5 4 Eet-bens træning. 2 timer sparkearbejde med samme absolutte belastning. RQ.91 RQ.82 FFS TG Fedt FFS Fedt 3 Glykogen TG 2 1 Glukose CHO Glykogen Glukose CHO 12 min 12 min Utrænet Trænet NB. Blood flow til UT & T ben ens! 1

Energiomsætning Iltoptagelse i hvile: ~ 3,5 ml O 2 kg -1 min -1 = Èn metabolisk enhed = 1 MET Aktivitet Almindelig gang Almindeligt havearbejde Fritidssejlads Golf Bowling/billard Almindeligt fiskeri Cykling til arbejde Rask gang /jogging Sportsdans / folkedans Motionssvømning Motionstennis Skisport/langrend som motion Græsslåning u/motor Gravearbejde I haven Terrænløb / motionsløb Basketball / håndbold Fodbold Roning /Kano-kajak Cykelløb / mountainbike Squash/badminton Bjergbestigning Energiforbrug (kcal/min) Time/uge (for at nå 1.5 kcal) 2,5 5,5 4,5 1 5,5 7, 3,5 4,5 7, 9, 3, 3,5 Maksimal iltoptagelse - træningeffekt - inaktivitet -alder. Importance of intensity Heart Rate at 2 watt (beats/min) 2 19 18 17 16 15 14 13 12 11 Training: 2 2 225 25 25 watt Weekly: 3x3 4x3 3x3 3x3 5x3 min Jan Feb Mar Apr May June E.H.-Christensen, Arbeitsphysiologie,4:453-47,1931 11

1 hr/day for 3 month 3 hrs/day for 3 month 3 hrs/day for 6 month Same distance different speed Petrov und Siebert 1925, Siebert 1929 Iltoptagelse (l min -1 ) Mælkesyre (mm) 5, Veltrænede 15, 4, 3, Før træning Efter træning 12, 9, 2, Iltoptagelse 6, 1, Mælkesyre 3, 5 1 15 2 Hastighed (km/t) Respons (ml O 2 min -1 ) 12 1 N=72 Gns. respons 384 ml O 2 min -1 8 6 4 2-2 2 4 6 Individer 12

Iltoptagelse (l min -1 ) Iltoptagelse (ml kg -1 min -1 ) 4, 5 3, Mænd 4 Mænd 2, Kvinder 3 2 Kvinder 1, 1 4 8 4 8 Alder Maksimal iltoptagelse (ml kg -1 min -1 ) 45 n=5 4 +5 måneders træning 35 3 3 ugers inaktivitet 1966 ~2 år 1996 ~5 år Maximal oxygen uptake (ml/kg/min) Ændringer i kondital hos mandlige ultra-marathon løbere 8 7 6 5 4 3 2 1 35 4 45 5 55 6 65 7 75 Age Træningsmængde 39 år: 15-2 km/uge (løbetræning) 62 år: 45-6 min dagligt (motion) Man kan altså ikke træne på forskud... Blev ved med at træne (1 personer) Holdt op med at træne (7 mænd) "Gennemsnits mænd" 13

Nu til tests. Alment om diverse test. Afprøvning af tre (fire) tests: 6 min gå test (3 m afstand) Step-test Bip-test/yo-yo test (2 m afstand) (12 min Cooper test) Tilbage i lokale snak om resultater. Normalbefolkning - Mænd: Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt 5-14 < 38 39-43 44-51 52-56 > 57 15-19 < 43 44-48 49-56 57-61 > 62 2-29 < 38 39-43 44-51 52-56 > 57 3-39 < 34 35-39 4-47 48-51 > 52 4-49 < 3 31-35 36-43 44-47 > 48 5-59 < 25 26-31 32-39 4-43 > 44 6-69 < 21 22-26 27-35 36-39 > 4 7- <19 2-24 25-32 33-37 >38 Normalbefolkning - Kvinder: Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt 5-14 < 34 35-39 4-47 48-51 > 52 15-29 < 28 29-34 35-43 44-48 > 49 3-39 < 27 28-33 34-41 42-47 > 48 4-49 < 25 26-31 32-4 41-45 > 46 5-64 < 21 22-28 29-36 37-41 > 42 65- <19 2-26 27-34 35-39 >4 Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.): Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt Mænd < 6 6-7 7-8 8-9 > 9 Kvinder < 5 5-58 58-64 64-72 > 72 14