Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende undervisning er en ny opgave som ikke har en helt uvæsentlig påvirkning af såvel tilrettelæggelsen af skoledagen, men også i økonomisk henseende. Hvem skal varetage denne understøttende undervisning, og hvor mange timer skal læses af lærere og hvor mange af pædagoger? Det er bare ét af de parametre som der skal tages stilling og som er svært at fastlægge fra en start. 14. marts 2014 Kontaktperson: Margit Just E-mail: mjust@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7487 Vi har i vore beregninger kalkuleret med 2 ugentlige ekstra klokketimer pr. lærer altså 80 timer årligt. Der er i lønaftalerne på folkeskoleområdet indarbejdet, at der udløses et undervisningstillæg på kr. 126 for de timer der undervises ud over 750. Det er også et parameter som ikke kan fastlægges 100 % fra staten, men vil skulle korrigeres løbende indtil niveauet er lagt eller konsekvenserne ved en konkret planlægning kan vise. Der er en række parametre som vi ikke kender den fulde sandhed af i dag, men hvor resultaterne af implementeringen af reformen, vil giv os en større viden til at vi i de kommende år kan lægge niveauet mere præcist. Vi har i dette notat taget udgangspunkt i 3 forhold som der lægges op til en politisk drøftelse af. Hvordan er fordelingen mellem den del der varetages af henholdsvis lærere og pædagoger i den understøttende undervisning? Hvor stor er andelen af undervisningstimer for lærere og pædagoger? I hvilket omfang skal der udbetales undervisningstillæg?
Det er samtidigt vigtigt at pointere, at der pt. ikke er nogen facitliste for de nye tiltag og at de forudsætninger der besluttes nu, skal tages op til drøftelse i de kommende år. Budgetmodeller 1. Understøttende undervisning Fordeling mellem lærere og pædagoger Beløb i 1.000 kr. A B C D E Parameter 1 Understøttende undervisning fordeling mellem lærer og pædagoger BUUs forudsætninger Sektorskrivelsen Alt. 1 A-B Alt. 2 A-D 17.596 14.104 3.492 15.849 1.747 Børne- og Uddannelsesudvalgets forslag: Understøttende undervisning er forudsat varetaget med 80 % af lærere og 20 % af pædagoger. Beløbet på 17,569 mio. kr. dækker den samlede forventede udgift til skolereformen, jfr. budgettet for 2014. Alternativ 1, sektorskrivelsen: I sektorskrivelsen på folkeskoleområdet er nævnt, at 45 kommuner har valgt at lærere og pædagoger deler understøtende undervisning med 50 % til hver gruppe. 14 kommuner har valgt at over 50 % af den understøttende undervisning skal varetages af personale med andre kompetencer end lærerkompetencer, her under pædagoger. I ovenstående beregning er brugt en fordeling på 50 % på hver gruppe. Konsekvensen ved en fordeling med 50 % til hver gruppe er, at de forventede udgifter falder med 3,492 mio. kr. til 14,104 mio. kr. Alternativ 2: Som alternativ 2 er skønnet en fordeling, hvor 65 % af understøttende undervisning varetages af lærere og 35 % af pædagoger. Ved denne fordeling vil den forvende udgift være 15,849 mio. kr. eller en reduktion af udgiften med 1,747 mio. kr. 2
Pilehaveskolen Pilehaveskolen vil umiddelbart ikke kunne ændre i pædagog/lærer sammensætningen, så der vil ikke være ændringer. Konsekvenser: Folkeskolelovens 16a beskriver indholdet og ideen med understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, lærings aktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevens læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning. Understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdergrupper med relevant baggrund. Grundlaget for god undervisning er den pædagogiske og didaktiske tilgang til det stof, som skal formidles til eleverne i skolen. Lærerne har qua deres uddannelse de kvalifikationer der skal til for at kunne løse opgaven. Inddragelse af andre faggrupper skal ske i et samarbejde med skolen om at understøtte de mål, der er for skolens virke på både det fagfaglige niveau og det mere dannelsesmæssige i elevernes hverdag. Det er kun i indskolingen (0.-3. kl) efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen, at andre end læreruddannede kan undervises i folkeskolen fag og obligatoriske emner. I indskolingen kan pædagoger undervise. Denne del strammes op med krav om at der efter 2020 kun kan undervises i folkeskolen af lærere, der har linjefagskompetence i det de underviser i af folkeskolens fagfrække. Den understøttende undervisning skal være kittet, der får faget og de enkelte fag til at hænge sammen i den længere skoledag. En ændring af forholdet mellem læreruddannede og andre faggrupper vil udfordre den sikkerhed som ledelsen har i, at den understøttende undervisning opfylder de krav, der er til netop dette nye tiltag. Da der endnu ikke er nogen skoler, der er færdige med at planlægge næste skoleår, er der endnu ingen erfaringer at trække på i forhold til om de vurderinger, der blev lagt i forhold til 80/20 er mere korrekt end det sektorskrivelsen fra KL beskriver. 3
Hvis mængden af understøttende undervisning ikke bliver så stor som antaget i beregningsmodellerne skal der afsættes mere til undervisning, da skoledagens længde er fastlagt. 2. Understøttende undervisning Undervisningstid for lærere og pædagoger Beløb i 1.000 kr. A B C D E Parameter 2 Understøttende undervisning undervisningstim er for lærere og pædagoger BUUs forudsætn inger Sektorskrivelsen Alt. 1 A-B Alt. 2 A-D 17.596 11.908 5.688 13.231 4.365 Hvor mange timer at lærerne kan undervise i understøttende undervisning i forhold til forberedelse, møder og efteruddannelse. Børne- og Uddannelsesudvalgets forslag: Udgangspunktet for læreres norm for undervisning herunder understøttende undervisning er fastsat til 742 timer, resten af tiden op til 1.680 timer skal/kan bruges på forberedelse, møder og efteruddannelse. Pædagogerne kan også tildeles forberedelsestid. Udgangspunktet for pædagogernes undervisningsnorm er i denne beregning fastsat til 1018 timer. Resten af pædagogernes tid kan bruges til forberedelse, møder og efteruddannelse. Udgangspunktet er stadig et samlet tal på 17,569 mio. kr. til dækning af reformen. Alternativ 1, sektorskrivelsen: I sektorskrivelen på folkeskoleområdet, er normen til undervisning, herunder understøttende undervisning for lærerne, fastsat til 1.019 timer. Dette er begrundet i en forventning om færre forberedende aktiviteter og ingen rette aktiviteter. For pædagogerne er der ligeledes fastlagt en norm på 1019 timer til undervisning, altså samme niveau som for lærerne. I den fynske Erfa-gruppe for den nye folkeskolereform, har dette været drøftet. Der er forskel på hvad de andre fynske kommuner har valgt af norm. Spændet ligger mellem 1.019 timer og 1.425 timer. Der er i sektorskrivelsen ikke beskrevet en 4
norm, men det er verbalt beskrevet således, at pædagogerne kan have en større norm end 1019 timer. I denne beregning har vi ladet lærere og pædagoger have en undervisningsnorm på 1.019 timer. Den økonomiske konsekvens af det medfører at de forventede udgifter til skolereformen falder med 5,688 mio. kr. til 11,908 mio. kr. Dette er begrundet i, at der vil være behov for færre lærere til at dække understøttende undervisning, dog vil udgifterne til det høje undervisningstillæg (kr. 126) kunne stige, hvilket der er taget højde for i beregningen. Alternativ 2: Som alternativ 2 er lærernes undervisningsnorm fastsat til 950 timer og pædagogernes til 1.200 timer. Ved at bruge disse tal i forhold til udgangspunktet, vil konsekvensen være, at der er behov for færre lærere og pædagoger. Dermed vil de forventede udgifter falde med 4,365 mio. kr. til 13,231 mio. kr. Pilehaveskolen Ved at øge undervisningstiden for lærere og pædagoger, forventes Pilehaveskolen ikke have yderligere omkostninger til lønninger, ved implementering af skolereformen. Konsekvenser: Dette handler om forholdet mellem tid til undervisning, hvor der er et møde mellem lærer og elev og øvrig tid som indeholder bl.a. læreres individuelle forberedelsestid, fælles forberedelsestid. Lov om arbejdstid lov 409 foreskriver, at når en lærere er i kontakt med en elev betragtes tiden som undervisningstid. Hvor meget tid der medgår til forberedelse og efterbehandling både individuelt og i fællesskab med andre lærere eller andre faggrupper er det altid svært at sætte en faktor på. Generelt er der effektiviseret i forhold til, at lærernes gennemsnitlige undervisningstime tal er øget med, hvad der svarer til to klokketimer pr. uge. Hvis understøttende undervisning skal have karakter af mere end blot aktiviteter, der på en eller anden måde relaterer sig til det konkrete indhold i skolens fag, kræver det forberedelse og efterbehandling individuelt og i fællesskab. Der er ingen erfaring med området, og hvis andre faggrupper skal deltage skal arbejdstidsbestemmelser på deres områder naturligvis overholdes. 5
Der vil i begrænset omfang måske blive tale om ulønnet arbejdskraft (idrætsforeninger, erhvervsvirksomheder), men der vil der nok altid være en medarbejder fra skolen til stede som i et eller andet omfang skal have tid til planlægning og efterbehandling Arbejdet i og omkring undervisning og samvær med børn kræver professionelle medarbejdere, der har den fornødne tid til at forberede og efterbehandle sig individuelt og i fællesskab samt tid til efteruddannelse for at sikre den kvalitet, der skal til for at nå de mål som folkeskolereformen foreskriver. 3. Undervisningstillæg Beløb i 1.000 kr. A B C D E Parameter 3 Undervisningstillæg BUUs forudsætn inger Sektorskrivelsen Alt. 1 A-B Alt. 2 A-D 17.596 16.795 801 17.192 404 I de central aftaler om lærernes lønforhold er det fastsat, at det udløser et tillæg på 126 kr. pr. timer ud over 750 timers undervisning, herunder understøttende undervisning. I KLs sektorbeskrivelse er der lagt op til, at der i forbindelse med skoleårets planlægning, tages højde for, at lærere med lavt undervisningstal tildeles flere timer, hvilket har den konsekvens, at der kan planlægges med timer for de lærere som ikke har et timetal der er tæt på 750 timer, uden at det udløser det ekstra undervisningstillæg på 126 kr. pr. time. Børne- og Uddannelsesudvalgets forslag: Der er indregnet at lærerne skal undervise 80 timer mere om året og at det i 80 % udløser det høje undervisningstillæg på 126 kr. pr. time. Ovenstående er forudsætningen i det samlede beløb på 17,596 mio. kr. som er afsat i budgettet. Alternativ 1, sektorskrivelsen: Der er i sektorskrivelsen som nævnt ovenfor lagt op til at den øgede undervisning planlægges således, at flere lærere med lavt undervisningstal får flere timer end lærere med højt timetal. Der er ikke forslået en decideret fordeling. Men det ligger i formuleringen at lærere med lavt antal undervisningstimer, skal have deres øget deres 6
undervisningstimetal mest. I denne beregning er det forudsat, at 50 % af det forøgede timetal udløser det høje undervisningstillæg. Den økonomiske konsekvens af det vil være et fald i forventede udgifter på 0,801 mio. kr. til 16,795 Alternativ 2: Som alternativ 2 er der sat en forudsætning med at 65 % af lærernes yderligere undervisningstid, vil udløse det høje undervisningstillæg. Denne forudsætning vil give en fald i de forventede udgifter med 0,404 mio. kr. til 17,192 mio. kr. Konsekvenser Samme konsekvenser som i ovenstående, da pkt. 3 er en følge af pkt. 1 og 2, men et spørgsmål om antallet af tillæg der kommer til udbetaling. 4. De tre parameter ændret samtidig Beløb i 1.000 kr. A B C D E Parameter Total for ændrede parameter BUUs forudsætn inger Sektorskrivelsen Alt. 1 A-B Alt. 2 A-D 17.596 10.133 7.463 11.404 6.192 Hvis vi ændrer de 3 parametre i et samlet forslag, vil konsekvenserne se ud som følger. Udgangspunktet er stadig Børne- og Uddannelsesudvalgets forslag som svarer til de beløb der er medtaget i budgettet for 2014 på en samlet årsudgift på 17,596 mio. kr. Alternativ 1, sektorskrivelsen Vi forudsætter at lærernes andel af understøttende undervisning fastsættes til 50 %, og samtidig øges lærernes timetal til 1019 til understøttende undervisning. Denne miksning af de to parametre medfører et færre antal lærere, men til en højere pris som følge af det høje undervisningstillæg og samtidig et større antal pædagoger. Andelen der vil udløse det høje undervisningstillæg på 126 kr. pr. time fastsættes til50 %. 7
Den økonomiske konsekvens af alle tre ændrede parametre vil medføre en mindreudgift på 7,463 mio. kr. i forhold til Børne- og Uddannelsesudvalgets forslag. Hvis man lægger de skønnede mindreudgifter af delberegningerne sammen, får man et højere tal end det ovenfor anførte. Begrundelsen er som ovenfor anført, at når parametrene mikses får det afledte konsekvenser på hinanden i form af færre, men dyrere lærere og flere pædagoger. Alternativ 2 I alternativ 2 er lærernes timetal til understøttende undervisning sat til 950 timer og pædagogernes til 1200 timer. Samtidig er fordelingen mellem lærere og pædagoger sat til at lærerne varetager 65% af den understøttende undervisning. Samt at 65% af de 80 timers yderligere almindelig undervisning, vil udløse det høje undervisningstillæg. Som ved alternativ 1, vil man heller ikke her opnå den fulde besparelse ved at samle alle 3 forslag i et. Det samlede fald i forventede udgifter er 6,192 mio. kr. til 11,404 mio. kr. Her skyldes det som ved alternativ 1, at man både øger i lærernes timetal og sænker andelen af lærerne som skal varetage af understøttende undervisning. Så der bliver behov for færre lærere, men som dog koster mere, samtidig med at der vil være behov for flere pædagoger. Afsluttende Modellerne kan sammensættes på mange forskellige måder. Derfor er der ikke et endeligt facit på nuværende tidspunkt, men det er op til en politisk vurdering om, hvor vægten skal være i forhold til den understøttende undervisning. Ved et politisk valg af et af alternativerne, kan et eventuelt provenu anvendes til at understøtte det arbejde, som bliver igangsat med at efteruddanne lærerkorpset, så lærerne i 2020 har det, der svarer til linjefagskompetencer i de fag de underviser i. Der er endnu ikke nogen fastsat standard på, hvad der skal til for at en lærer kan vurderes at have de konkrete kompetencer. Forvaltningen forventer, at det bliver en meget stor opgave i de kommende år. Der gives særskilte midler til den opgave, men det må samtidig påregnes, at der skal bruges lokale midler for at nå målet i 2020. Den første måling af kompetenceniveauet blandt lærerne i 8
Assens viste, at ca. 20 % af undervisningen i Assens bliver udført af lærere, der ikke har kompetencer svarende til linjefagsniveau. Det skal bemærkes, at den målestok som er brugt i forhold til kompetenceafklaring i forbindelse med skolernes kvalitetsrapport er en anden, og i disse målinger er undervisningen varetaget af lærere med relevante kompetencer i de enkelte fag. Folkeskolereformen giver ligeledes udfordringer i forhold til skolernes fysiske rammer. Der er etableret lærerarbejdspladser. En anden mulighed ved et eventuelt provenu er at drøfte anlægsprogrammet for de kommende år, i forhold til de beløb der er afsat til om- og tilbygning af Glamsbjergskole, Tommerup skole og Gummerup skole. Konklusion Byrådet vedtog på sit møde den 26. februar 2014, at de afsatte midler i budget 2014-2017 til implementering af den nye folkeskolereform skal blive på folkeskoleområdet. Denne forudsætning er fortsat gældende i nedenstående konklusion. En sammenfatning af ovenstående notats forskellige scenarier skal derfor være, at tildelingen til skolerne pr. elev, for så vidt angår de yderligere midler som Assens Kommune har modtaget, tager udgangspunkt i alternativ 1 som bygger på KLs sektorskrivelse vedr. den nye folkeskolereform. Det vil have den økonomiske konsekvens, at der som udgangspunkt kan anvises en mindreudgift på 7.463.000 kr. som årsvirkning i forhold til de beløb der er medtaget i budgettet for 2014-2017. I 2014 får reformen 5/12 virkning, hvorfor beløbet i år svarer til 3.100.000 kr. Dette beløb kunne fastholdes centralt, som pulje, til imødegåelse af eventuelle bristede budgetforudsætninger efter de første fem måneders erfaringer med den nye reform, altså ved afslutningen af regnskabsåret 2014. Modsat kan beløbet overføres til regnskabsår 2015 med henblik på at styrke indsatsen til lærernes efteruddannelse. Et eventuelt provenu i forhold til de afsatte beløb i 2015, 2016 og 2017 vil derefter kunne allokeres enten til samme formål i forhold til efteruddannelse eller kanaliseres til anlægsinvesteringer i forhold til planlagte om- og tilbygninger på udvalgte skoler. 9