Kvalitetsrapport 2010/2011



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2014

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2012

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Nordbyskolens evalueringsplan

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Gullestrup Skole Løvbakkevej Herning

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Folkeskolerne i Lolland Kommune

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Den kommunale Kvalitetsrapport

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport Andkær skole

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Principper for skolehjemsamarbejdet

Evaluering og opfølgning:

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2010/2011

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Nordbyskolens evalueringsplan

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport 2010/2011 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg Tlf:

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2011

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Kvalitetsrapport 2010/2011

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Kvalitetsrapport 2010

Principper for trivsel

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Specialklasserne på Beder Skole

Transkript:

Kvalitetsrapport 2010/2011 Brændgårdskolen Brorsonsvej 4 7400 Herning Tlf: 96287900 E-mail: brejj@herning.dk http://www.braendgaardskolen.dk Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 14

A. Præsentation af skolen Beskrivelse af skolen Brændgårdskolen er en overbygningsskole med elever fra 0. - 9. årgang. Der er p.t. ca. 470 elever. Skolen har 2 spor på alle årgange, dog 3 spor på 8. årgang. Brændgårdskolen lægger vægt på det kreative/musiske i undervisningen. Således er violinundervisning - i samarbejde med Herning Musikskole - en obligatorisk del af undervisningen i 0.-1. klasse, og skolen har et velfungerende musikliv med frivillig undervisning efter skoletid. En del af skolens elever kommer med anden etnisk baggrund. 27 forskellige nationaliteter er repræsenteret på skolen. Integration af elever med anden etnisk baggrund vægtes højt. For alle elever gælder det, at en så god skolegang som muligt skal give muligheder for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Til skolen er knyttet en SFO med plads til 49 børn. Børnene kan blive i SFO'en til og med 4. klasse. Der lægges vægt på et åbent, trygt og kreativt miljø med tid til leg. Skolens værdigrundlag Skolen skal sætte eleverne i stand til at indgå og handle med åbenhed og fleksibilitet i en verden i stadig forandring. Skolen skal være præget af respekten for det enkelte menneske, dets egenart og ligeværd. Alle i skolen har krav på at have et godt liv i dagligdagens fællesskab, så den enkelte elevs selvforståelse og selvværd styrkes. Eleverne skal gøres bevidste om den enkeltes ansvar for miljøet og de naturgivne resurser, og de skal forstå, at vore handlinger ofte har konsekvenser, der rækker ud over tid og sted. Vi skal til stadighed arbejde med konstruktiv konfliktløsning. I vores skole værdsættes mangfoldigheden i menneskelivet. Eleverne skal have indsigt i dansk kultur. Undervisning og samvær skal bygge på international forståelse og respekt for forskellighederne. Fællesskabet på skolen skal tilrettelægges således, at alle oplever engagement, medbestemmelse og medansvar. Undervisningen skal tilrettelægges således, at alle oplever engagement, medbestemmelse og medansvar. Undervisningen skal sikre, at alle børn lærer grundlæggende kulturteknikker herunder IT og lærer at bruge dem funktionelt og meningsfyldt på et kritisk og etisk grundlag. Undervisningen skal bygge på et socialt og fagligt fundament. Den skal sikre fagenes samspil i helheder og skabe mulighed for oplevelse, selvvirksomhed og fordybelse. Undervisningen skal anspore til nysgerrighed, kreativitet og engagement og til brug af mange forskellige arbejdsformer, arbejdsmetoder og udtryksformer. Undervisningen tager udgangspunkt i såvel det fælles arbejdes undervisningsindhold som den enkelte elevs forudsætninger og behov. Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til eleverne, så alle sider af den enkelte elevs personlighed tilgodeses. Samarbejdet på Brændgårdskolen omfatter alle -elever, medarbejdere og forældre. Arbejdet på skolen og samarbejdet mellem skole og hjem kendetegnes af et højt informationsniveau, deltagelse i beslutningsprocesserne samt tolerance og respekt for forskellighederne mellem os. Samarbejdet mellem skole og hjem bygger på tillid, åbenhed og fælles ansvar for elevernes trivsel og udvikling. Udviklingsberedskab: For at sikre eleverne en tidssvarende og vedkommende undervisning er det vigtigt at lærerne er godt uddannede, og at deres faglige, pædagogiske viden er ført ajour. Efteruddannelse må derfor prioriteres højt. Det er vigtigt, at lærerne kan hjælpe og supplere hinanden i velfungerende teams. Dannelsen af sådanne teams omkring de enkelte elevgrupperinger planlægges derfor omhyggeligt i forbindelse med arbejdets fordeling mellem lærerne. På vores skole skal der være et åbent, engagerende og trygt miljø, således at lærerne sammen med eleverne fortsat har lyst til at udvikle og forbedre skolen. Skolen skal arbejde hen imod at kunne tilbyde tidssvarende og inspirerende rammer, hvor den enkelte elev og lærer kan trives og udvikle sig i et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 14

B. Vurdering af skolens faglige niveau Vurdering af skolens niveau Brændgårdskolen præsterer en undervisning og et engagement fra medarbejdernes side, som giver eleverne gode muligheder for at få passende udfordringer både fagligt og socialt. Skolens karaktergennemsnit og tidligere testresultater viser, at skolens faglige niveau ligger særdeles tilfredsstillende. På det sociale område viser vores trivselsundersøgelse, at eleverne trives på skolen, og at lærerne tager sig af de problemer, der kan opstå mellem eleverne. Skolens styrkesider Brændgårdskolen er en multikulturel skole. Eleverne kommer fra 27 forskellige lande. Dette indebærer, at skolens personale skal have indsigt i og kunne arbejde med forskellige kulturer. Lærerne har igennem mange år oparbejdet stor kompetance i at kunne agere i et rum med mange forskellige opfattelser og holdninger, ikke kun i forhold til skolekulturen, men også i forhold til kulturelle og sociale forskelle generelt. Personalet har stor erfaring og kompetance i forhold til disse børn og deres forældre, hvilket bevirker, at også disse børn rummes på skolen. Brændgårdskolen har gennem tre år arbejdet med LP-modellen. Der arbejdes stadig med at implimentere denne model i det daglige arbejde. Desuden skal nye kolleger, som er overflyttet i forbindelse med skolekabalen, i gang med en indføring. Baggrunden for vurdering af det faglige niveau Skolens faglige niveau er vurderet udfra følgende parametre: - Prøveresultater ved afgangsprøverne - Niveauet ved de nationale test - Resultater fra standardiserede test foretaget af skolens læsevejledere og støttecenter - Undervisningseffekten (Cepos 2007, Folkeskolens faglige kvalitet, analyse af skolernes undervisningseffekt,og netop offentliggjorte rangliste 2010) - Elevsamtaler, elevplaner, samtaler med lærere og Skole-hjem-samarbejdet - lærernes løbende evaluering af den daglige undervisning Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder i skoleåret 2009/2010 og 2010/2011 Kommunale mål 2009/10 Bygninger: Grundet påbud fra Arbejdstilsynet om udskiftning af ventilations- og varmesystem samt udskiftning af utætte vinduer, som skulle laves inden 1/8-10 og dernæst blev udskudt til 1/8-11, er der ikke foretaget større bygningsændringer. Bygningerne er vedligeholdt i forsvarlig grad, men er stadig ikke uptodate. Der har i 09/10 og 10/11 været god plads for de enkelte klasser - lokaler, der har betydet mulighed for forskellige for at bruge Skolekabalens overflytning af eleverne fra Sønderagerskolen har betydet, at der har været meget fokus de enkelte lokalers kommende anvendelse. Brændgårdskolen har gennem de sidste tre år arbejdet med LP-modellen. Modellen giver en fælles pædagogisk indfaldsvinkel til drøftelser i de selvstyrende teams, hvilket har haft positiv virkning på samarbejdet omkring de enkelte børn. AKT-indsatsen på Brændgårdskolen er styrket via uddannelsen af to AKT-lærere. I skoleåret 10/11 har der været næsten udelukkende fokuseret på konsekvenserne af skolekabalen. Udgangspunktet har været, at to kulturer skulle sammensmeltes. En afklaring af egen kultur har været foretaget med hjælp fra HR-afdelingen. De "bevaringsværidige" elementer i skolens dagligliv danner grundlag for det videre arbejde i PR og pædagogisk udvalg. Vurdering af den specialpædagogiske bistand På Brændgårdskolen er den socialpædagogiske bistand forankret i vores støttecenter. Der planlægges ud fra, at timerne læses af så få fagpersoner som muligt, for at kvalificere undervisningen. At få personer har en større timemængde giver en fleksibilitet, Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 14

der betyder mulighed for hurtig omlægning af timer alt efter det behov, der måtte opstå. Efterhånden som støttecenterlærerne i samarbejde med kollegerne vurderer, at eleven fagligt har flyttet sig tilstrækkeligt, bliver støtten udfaset, og nye elever kan komme til. Ved årets start prioriteres de yngste elever,så de hurtigst muligt kan knække læsekurven. Lærerne i støttecenteret foretager i samarbejde med klassernes lærere læseprøver og rådgiver og vejleder derefter omkring den enkelte elev. Vurdering af kommunale specialtilbud I forbindelse med skolekabalen er Brændgårdskolens tre specialklasser overført til Vestervangskolen. Klasserne har været velfungerende og med så få klasser på en skole samt en fysisk placering mellem de øvrige klasser er mulighederne for integration stor. De øvrige specialtiltag fungerer således: Skolens specialcentermøder er omdrejningspunkt for hvilken specialpædagogisk bistand eleven skal tilbydes: Timer/kurser i skolens støttecenter, samtaler med AKT-lærer eller henvisning til videre foranstaltning via PPR. Desuden fordeles ved skoleårets start et antal timer til de enkelte årgange til varetagelse af undervisning specielt rettet mod skolens tosprogede elever. I årgangene 1.-3. klasse bruges timer til holddeling (knækkurven-timer). Disse timer læses af skolens læsevejledere. De ekstra timer har stor betydning for læseindlæringen i de yngste klasser. Vurdering af SFO Mål og indholdsbeskrivelsen bruges som pædagogisk værktøj i hverdagen til at fastholde SFOéns personale i husets værdier og visioner i forhold til praksisfelt. Forstået på den måde, at personalet har en forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller, set i forhold til at moti-verer og være engagerede og være bevidst om at skabe positiv og anerkendende relationer til børne-ne. De overordnede mål skaber også rammen for hvert enkelt barn, som har brug for at udvikle sine personlige og sociale kompetencer i det store fællesskab og gennem relationer til andre, så de kan få en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelsen er med til at være brobygger mellem skole og SFO, da det er folke-skolens formålsparagraffer som gælder i den samlede virksomhed, det giver stor mulighed for at samarbejde på tværs. Vurdering af undervisning i dansk som andetsprog Brændgårdskolen har elever fra 27 forskellige nationer. Selv om flere af eleverne er anden/tedje generation er der fortsat stort behov for, at alle tosprogede elever modtager tosprogsundervisning. Timerne organiseres på to forskelliige måder: Timer læses uden for elevernes normale skema som ekstraundervisning på hold. Ordforråd, begrebsindlæring samt generel indlæring om dansk kultur. Andre timer eller perioder læses timerne som dobbeltlærerfunktion for at understøtte elevernes indlæring i fagtimerne. Efter skoletid har alle elever i 3.-6. klasse mulighed for at gå i lektiecafe' 1-2 gange ugentligt, varetaget af klassens egne lærere. Dette giver mulighed for at følge op på det daglige arbejde og yde den fornødne hjælp. Elevernes standpunkt tages op til drøftelse på de teammøder, hvor eleverne vurderes samt ved elevsamtaler. Evt. vurdering af strukturændringer I forbindelse med skolekabalen har Brændgårdskolen modtaget ca.175 elever fra Sønderagerskolen samt 15 nye kolleger fra forskellige skoler. Som optakt til overflytningen brugte klasserne i sidste skoleår tid på at besøge hinanden, ligesom flere forældreråd afholdt fælles arrangementer for børn og forældre. Der har desuden været afholdt nyt skolebestyrelsesvalg - begge skoler er nu repræsenteret i bestyrelsen. Før sommerferien deltog de nye kolleger i flere PR- samt samarbejdsmøder. Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 14

Der har fra alle sider været vist utrolig samarbejdsvilje. Der er lagt et stort arbejde i at få en så positiv start som muligt. Der er ansatte, der har knoklet ud over det sædvanlige, f.eks. PLC-folk, superbrugere, pedeller, sekretærer og ledere. Desværre er der ikke afsat midler til at honorere den indsats. Hvis alle ikke havde gjort det ekstra arbejde, ville rokaden ikke være mulig. Såfremt man ved en senere lejlighed skal lave noget tilsvarende, skal det medtænkes, at så store ændringer ikke sker af sig selv, og at der bør være mulighed for at aflønne medarbejderne i en vis grad. Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 14

C. Pædagogiske processer og skolebestyrelsens principper Den løbende evaluering Status på elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Mål Tiltag Tegn Øvrige kommentar Den løbende evaluering inddrages ved planlægningen af undervisningen for klassen og for den enkelte elev. Eleverne inddrages i den løbende evaluering i hverdagen, når det er relevant og ved elevsamtaler og de to årlige skolehjemsamtaler. I alle klasserne bruges følgende evalueringsmetoder: Standardiserede test ifølge skolens testplan, nationale test, lærerproducerede test, feedback til eleverne ved afleveringsopgaver, elevrespons og lærerrespons ved projektfremlæggelser, elevsamtaler og elev-planer. Der evalueres både på faglige og sociale mål. Forældrene orienteres ved skolehjemsamtalerne. Enkelte forældre informeres løbende efter behov. Vi vil fortsat holde fokus på, at de faglige og sociale mål er synlige for eleverne i læringsmiljøet, og at de er synlige for både elever og forældre på klassernes hjemmeside. Vi vil også fortsat følge op på at der sættes faglige og sociale mål i elevplanen i et samarbejde mellem eleven, forældrene og lærerne. LP-modellen skal bruges aktivt af de enkelte team, når klassens læringsmiljø debatteres. Vi fastholder den hidtidige praksis med målfastsættelsessamtaler, to årlige skole-hjemsamtaler. Samtidig skal de lærere, der er kommet til skolen som følge af skolekabalen indføres i LP-modellen, så alle lærere på skolen kan bruge modellen aktivt i arbejdet med skolens gaglige og sociale liv. LP-modellen bruges aktivt i de enkelte team Efter nye kollegers indføring i LP-modellens arbejdsform deltager hele lærerkollegiet i et e-læringsforløb om teamsamarbejde. Skole-hjemsamarbejde Status på samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem afvikles i flg. rammer: - der afholdes to forældresamtaler i løbet af året med 20 minutter afsat pr. gang. Samtalen, der ligger i løbet af foråret sker på baggrund af den udsendte elevplan. - der afvikles to klassearrangementer i løbet af året, arrangeret af skolen i samarbejde med klasserepræsentanterne. Desuden afholder mange klasser sociale tiltag arrangeret af klasserepræsentanterne. - der udsendes månedsbreve til forældrene, hvor klassens lærere orienterer om det faglige arbejde samt klassens sociale liv. Supplerende støtte Dansk som andetsprog Status på tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Status Arbejdet med dansk som andetsprog organiseres dels som ekstra undervisning uden for skoletid på mindre hold dels som to-lærerordning i de enkelte klasser. I begge tilfælde lægges der vægt på begrebsindlæring og forøget ordforråd. Mål Tiltag Tegn Målet er, at to-sprogede elever opnår et sprogligt og fagligt fundament, der gør dem i stand til at få den ungdomsuddannelse, som deres evner og ambitioner retfærdiggør To-sprogstimerne læses af dels af klassens egne lærere, som har et indgående kendskab til den enkelte elevs styrker og svagheder dels af lærere, der har linjefag inden for området og dermed en dybtgående viden om det at være to-sproget. Der er desuden oprettet lektiecafeer på de enkelte årgange, hvor eleverne kan få lektiehjælp et par gange om ugen. Disse timer læses ligeledes af klassernes egne lærere. Eleverne vurderes løbende (som alle andre). Ved afgansprøverne i 9. klasse klarer eleverne prøverne på niveau med de etnisk danske elever. Lektiehjælp for tosprogede elever Status for eleverens lektiehjælp for tosprogede elever Status 3.-6. klasserne tilbydes 1-2 timers lektielæsning om ugen. Mange klasser bruger desuden klassens hjemmeside til at notere lektier, så forældrene kan orientere sig om disse. Mål Målet er, at de elever, der har behov for hjælp og struktur i forbindelse med lektierne, får kvalificeret hjælp dertil. Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 14

Tiltag Tegn Det er klassens egne lærere, der er lektiehjælpere. Lektiehjælpen ligger i umiddelbar forlængelse af skoledagen. Det er lettere for mange elever at få hjælp af lærere, der kender dem på forhånd Holddannelse Status for holddannelse vedrørende Knæk Kurven Status I skoleåret 10/11 har knæk-kurven timerne været læst af skolens læsevejledere. Disse er samtidig lærere i skolens støttecenter. Timerne har været anvendt som holddelingstimer i 0.-3. årgang. Mål Tiltag Tegn Målet er at bruge læsevejledernes resourcer på en måde, så både elever og kolleger får udbytte af den viden, som læsevejlederne har i kraft af deres uddannelse. Se status Eleverne ligger særdeles godt placeret i diverse læsetest Anvendelse af en procent midler Status for anvendelse af en procent midlerne Skolen har modtaget midler fra 1%-puljen til: Idrætsklub-løse børn: Der har været arrangeret sportseftermiddage for elever - opdelt i to aldersgrupper. Mange klubløse børn deltager i aktiviteter i skolen idrætslokaler, hvor de involverede lærere præsenterer eleverne for forskellige idrætsaktiviteter. Kulturaftener: Timerne har været anvendt til sammenkomst for to-sprogede mødre. Programmet har været rettet mod vigtigheden af, at mødrene har en forståelse af og en opbakning til vores skole. Gennem diskussion har vi drøftet skole, børneopdragelse, uddannelse o.lign. Timer til ekstra specialundervisning: Timerne anvendes til undervisning af den enkelte elev samt på små hold. Det er tydeligt, at hvis der er både specialundervisnings- og tosprogsundervisningbehov hos eleverne, er det en stor hjælp, at der kan undervises på mindre hold. Kommunalt specialpædagogisk tilbud Brændgårdskolen har i mange år haft tre kommunale specialklasser for elever med generelle, specifikke faglige og sociale vanskeligheder. I alt 27 elever. Disse klasser er nu overført til Vestervangskolen. Eventuelle principper for den løbende evaluering vedtaget af skolebestyrelsen Principper for arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolebestyrelsen har ikke vedtaget principper på dette område Eventuelle principper for skole-hjemsamarbejde vedtaget af skolebestyrelsen Principper for samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Forældresamarbejdet på Brændgårdskolen skal til enhver tid opleves i en tryg og positiv ånd, i gensidig forståelse omkring elevernes skolegang. Der afholdes to årlige forældresamtaler a' 20 minutters varighed, hvori eleverne kan deltage. Drøftelsen omhandler såvel den faglige som sociale del af eleven skoleliv. Der afholdes to forældre/børn-arrangementer i løbet af året. Klasserepræsentanterne har desuden mulighed for yderligere at arrangere aktiviteter. Alle forældre modtager månedsbrev, hvor lærerne informerer om klassens arbejde og aktiviteter. Skolebestyrelsen har desuden via månedsbrevet mulighed for at orientere om igangværende arbejde. Forældre er altid velkomne til at komme at overvære undervisningen. Eventuelle principper for dansk som andetsprog vedtaget af skolebestyrelsen Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 14

Principper for tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Der er ikke vedtaget særskilte principper på dette område Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 8 af 14

D. Rammebetingelser Klassetrin, spor og elever Punktet udfyldes af forvaltningen på baggrund af status d. 5. september i året forud for rapporteringsåret Antal elever Bh. kl. 35 2 1. klasse 17 1 2. klasse 37 2 3. klasse 27 1 4. klasse 28 1 5. klasse 25 1 6. klasse 26 1 7. klasse 26 1 8. klasse 25 1 9. klasse 24 1 Antal spor Antal elever i den almindelige specialundervisning Elever der modtager specialpædagogisk bistand på skolen under den almindelige specialundervisning Antal elever i den almindelige specialundervisning I løbet af året ca. 75-80 børn. Nogle på kortere kurser, andre i længerevarende forløb. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 22,5 Gennemsnitlig udgift pr. elev 42.989 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 1.248.429 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 776.965 kr. Antal elever pr. lærer 9,4 Elevernes fravær opdelt i 3 kategorier: Sygdom, Lovlig fravær og ulovligfravær 6,8 2,2 0,7 Elever pr. antal computer, der er under fem år gamle 1,18 elever pr. computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1707 kr. pr elev Nøgletal for specialklasser / centerklasser Antal elever, der modtager undervisning i en specialklasse 27 Gennemsnitlig udgift pr. elev 87.973 Ressource afsat til specialklasser 2.375.279 Antal elever pr. lærer i specialklassser 5,2 Antal tosprogede elever, der modtager specialundervisning Antal tosprogede elever, der modtager undervisning i sporgklasser 0 Antal tosprogede elever, der modtager basisundervisning (modtagerklasser) 0 Antal tosprogede elever, der modtager særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog på hold, ca. Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 9 af 14

sprogstøttecenter, tolærerordninger 135 Rammebetingelser i øvrigt - 1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 35% Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling Planlagte undervisningstimer Gennemførte undervisningstimer 45.700 kr. 20.241 timer 20.128 timer Rammebetingelser i øvrigt - 2 Undervisningen er varetaget af lærere med linjefag Dansk (%) 100% Engelsk (%) 100% Kristendomskundskab (%) 85% Historie (%) 85% Samfundsfag (%) 85% Idræt (%) 85% Musik (%) 100% Billedkunst (%) 85% Håndarbejde (%) 100% Sløjd (%) 100% Hjemkundskab (%) 100% Matematik (%) 100% Natur/teknik (%) 85% Geografi (%) 100% Biologi (%) 100% Fysik/kemi (%) 100% Tysk - tilbudsfag (%) 100% Specialundervisning, specialklasser m.m. (%) 100% Dansk som andetsprog (%) 90% Rammebetingelser i øvrigt 3 Undervisernes kompetencer i forhold til AKT, Specialpædagogik, Læsevejledning, Skolebibliotek, Medievejledning Antal Lærere/børnehaveklasseledere, der er AKT - uddannede 1 Pædagoer, der er AKT - uddannede 0 Medarbejdere, der er i gang med en AKT - uddannelse 2 Medarbejdere med diplom i specialpædagogik (mindst 1 modul - herunder den gl. speciallærer - uddannelse). 4 Medarbejder med uddannelse i specialpædagogik 0 Lærere/børnehaveklasseledere med læsevejlederuddannelsen 3 Lærere/børnehaveklasseledere der har taget læsevejlederkurser 0 Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 10 af 14

Medarbejdere, der er i gang med en læsevejlederuddannelse 0 lærere med skolebibliotekaruddannelse 1 Medievejledere med diplom 0 MEdievejledere med anden uddannelse (kurser) 1 Medarbejdere med andre vejlederuddannelser 1 Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 11 af 14

E. Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2011 Dansk - Læsning 5,14 Dansk - Retstavning 5,81 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,62 Dansk - Orden 7,67 Dansk - Mundtlig 8,33 Matematik - Matematiske færdigheder 6,24 Matematik - Matematisk problemløsning 5,05 Engelsk - Mundtlig 8,00 Fysik/kemi - praktisk mundtlig 5,14 Geografi - Skriftlig 6,10 Samfundsfag - Mundtlig 7,71 Projektopgaven 8,52 9. klasse 10. klasse Læsetesten fra OS - 64 % Hurtig og sikre læsere 90% Langsomme og delvis sikre læsere 10% Undervisningsmiljøvurderingen Undervisningsmiløvurderingen er foretaget 2010 År Elevernes valg efter 9. klasse 2009 2010 2011 10. klasse (%) 56,7 50,0 50,0 Erhvervsuddannelse 10 3,8 0,0 Gymnasiale uddannelser 33,3 38,5 50,0 STU (%) 0,0 0,0 0,0 Andet (%) 0,0 7,7 0,0 Elever i folkeskolen 2008 - hvad laver de i 2010 og fremadrettet 2010 10 Kl. 0,0 Afsluttet ungdomsudd. 3 Erhvervsudd. 1 Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 12 af 14

Forberende og udv. aktiviteter 1 Gymnasiale uddannelser 2 Midlertidige aktiviteter 0 STU 0 Andet 0 Elevers valg i 2009 og fremadrettet 2009 2010 10 Kl. 17 0 Afsluttet ungdomsudd. 0 0 Andre ungdomsudd. 0 Erhvervsudd. 3 6 Forberedende og udv. aktiviteter 3 Gymnasiale uddannelser 10 15 Midlertidige aktiviteter 1 Andet 0 4 STU 0 0 Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 13 af 14

Z. Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen udtaler sig til skolens bidrag til kvalitetsrapporten Da skolebestyrelsen er helt nydannet efter skolekabalen, afventer bestyrelsen de kommende møder, hvor skolens indhold/ordning skal debatteres. Kvalitetsrapport for Brændgårdskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 14 af 14