Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det tiden, at sige velkommen til jer alle sammen og bevægelsessangen Dav dav alle sammen. Personalet har indøvet en ny sang Vor verden er en tumleplads, der er skrevet i anledning af folkeskolens 200 års jubilæum. Vi sang den for eleverne og de mange fremmødte forældre. Vi havde ligeledes nye lærere og pædagoger såvel dem i faste stillinger som i vikariater på scenen. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål.
Skoleskemaerne ser anderledes ud i år, det fremgår, hvilke lærere og pædagoger, der underviser. Den traditionelle skole med fast skoleskema skal suppleres med læringsforløb, hvor det vigtigste er indholdet. Alle børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet, og det skal understøttes i hele skoleforløbet, er det holdningsmæssige afsæt for folkeskolereformen. Vi skal have fokus på resultater og effekt i hele skoleforløbet, og vi skal sikre et fagligt løfte der efter en årrække kan måles på afgangsprøverne, men allerede i kommende skoleår kan ses på diagnostiske prøver og nationale test mm. Vi skal ligeledes gøre en ekstra indsats for brug af IT i hele skoleforløbet med henblik på at opnå øget læring og større motivation. Vi skal udvikle skolen med elevers læring som omdrejningspunkt.
Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære og det er lettere for læreren at undervise, når der er tydelige læringsmål. Elevernes stemme og feedback til den pædagogiske medarbejder bliver afgørende for justering af tilpasse udfordrende læringsmål. Børn skal opdrages til elevrollen, fordi den eneste måde man kan afgøre, hvorvidt en elev har tilegnet sig en bestemt form for adfærd (læringsmål) er at give dem mulighed for at vise det. Al undervisning, understøttende undervisning og øvrige læringsaktiviteter planlægges ud fra konkrete læringsmål for den enkelte elev og for fællesskabet. Alle elever informeres om og inddrages løbende i formulering af læringsmål og i drøftelsen af, hvad næste trin i læringsprocessen er. Vi arbejder med synlig læring, hvor eleven ved hvor vedkommende skal hen, hvor langt vedkommende er kommet, og hvad næste trin er.
Eleverne skal møde en afvekslende skoledag, hvor de udfordres, trives og lærer. Skoledagen skal derfor rumme en vekselvirkning mellem den faglige undervisning og den understøttende undervisning. I den faglige undervisning finder man introduktionen til nyt stof - en egentlig undervisning og den grundlæggende indlæring. Alsidige metoder skal give de bedste læringsmuligheder for den enkelte elev. I den understøttende undervisning finder man træning af de ting, man (næsten) kan, samt fordybelse i og alternative anvendelser af det lærte. Al undervisning kan finde sted i hold på tværs af årgangene. Bevægelse skal finde sted både i den faglige og i den understøttende undervisning. Bevægelse er både den egentlige idrætsundervisning og aktiviteter, som afvekslende elementer i anden undervisning. Lærere og pædagoger vil samarbejde om forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Pædagogerne vil være en del af hele skoleforløbet.
Forældrene må ligeledes med i en aktiv rolle og være velorienteret om reformens mål og handlinger. Der er et stort behov for en ændret attitude til læring og folkeskole, til ro i klassen og forberedelse. Lærerne har fået nye vilkår med nye arbejdstidsregler. Som udgangspunkt skal lærerne nu være til stede på skolen, hvor de forbereder sig sammen med hinanden og pædagogerne. Fra august vil der således være helt nye vilkår for skole/hjem-samarbejdet. Forældremøder vil fortsat være om aftenen. I og med at lærerne har fast arbejdstid, kan man ikke kontakte dem før og efter arbejdstid. Det er en forringet service, når vi sammenligner med i dag, men nødvendigt. Her får skolebestyrelserne en central rolle som brobyggere mellem lærere, pædagoger, ledelse og forældre og mindst i den nødvendige indsats for at tale folkeskolen op overfor forældre og presse.