MIT BARNS SKOLELIV PÅ MELLEMTRINNET. FORORD Kære forældre og elever på melletrinnet. M ellemtrinnet Skoleåret 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIT BARNS SKOLELIV PÅ MELLEMTRINNET. FORORD Kære forældre og elever på melletrinnet. M ellemtrinnet Skoleåret 2014/2015"

Transkript

1 FORORD Kære forældre og elever på melletrinnet Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere og mere varieret skoledag, og som har til hensigt at sætte elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. HVORFOR EN REFORM AF FOLKESKOLEN? Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tillid til og trivslen i Folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (kilde UVM) Det er en ambitiøs reform, der sigter mod at forbedre fagligheden og trivslen for alle børn, og som giver anledning til, at vi skal tænke og tilrettelægge skoledagen og undervisningen på nye måder. Vi ser mange nye muligheder, indsatser og udviklingsområder, som vi sammen skal udnytte og udforske i de kommende år. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. (kilde: UVM) Vi håber, at I på de følgende sider vil få et informativt indblik i den skolehverdag, der venter eleverne i indskolingen og samtidig blive lidt klogere på, hvad reformen kommer til at betyde for dit barns skoleliv og jer som forældre. Solvangskolen skal ikke bare være en skole, men en lærende skole i alle led - for ingen er klogere end os alle! MIT BARNS SKOLELIV PÅ MELLEMTRINNET Hele omdrejningspunktet i reformen handler om, at elevernes faglige niveau skal forbedres, og at nye fag kommer til, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Antallet af undervisningstimer i enkelte fag øges, så det i højere grad bliver muligt at udvikle de enkelte fag og inddrage nye og anderledes måder at undervise på. PÅ MELLEMTRINNET BETYDER DET AT: Forhøjelse af natur og teknik i 4. klasse svarende til 30 timer mere pr. år. Forhøjelse af dansk og matematik svarende til 30 timer mere pr. år på alle tre årgange. Sløjd og håndarbejde ændres officelt til et samlet fag; håndværk og design (). Indførelse af 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) i 5. klasse med 30 timer pr. år og i 6 klasse med 60 timer pr. år. Musik indføres i 6. klasse med 30 timer pr. år. Der indføres understøttende undervisning svarende til 180 timer pr. år i 4. klasse og 150 timer pr. år i 5+6. klasse. Kilde UVM: Når et skoleår svarer til 200 skoledage (40 uger) betyder det, at skoleugens længde øges til 33 timer, og at alle elever på mellemtrinnet møder hver dag kl 8.00 og har fri enten kl eller kl GOD LÆSELYST På vegne af ledelse, lærere og pædagoger på Solvangskolen Andreas Hundebøll skoleleder 1

2 MIT BARNS SKOLEDAG PÅ MELLEMTRINNET Efter sommerferien vil lektionsbegrebet på 45 minutter blive erstattet af et nyt begreb undervisningsenheder, hvor en enhed svarer til 30 minutter. Det betyder, at skemaet kan planlægges helt ned til 30 minutter, og omvendt vil det være muligt at have det samme fag en hel dag bestående af mange enheder. Mandag-Fredag DET FLEKSIBLE SKEMA Vi vil skoleåret igennem arbejde med fire fleksible skemaperioder, så vi i højere grad tilgodeser kravet om en varieret skoledag, hvor det er læringen, der definerer dagen. Det betyder helt konkret, at jeres barn vil opleve, at skemaet ændrer sig minimum fire gange årligt. Det betyder også, at undervisningen i udvalgte fag kan foregå over en given periode og derved planlægges over nogle uger/måneder, hvis det giver mening i forhold til opfyldelsen af læringsmålene for faget. Kravet er, at når skoleåret er omme, har eleverne modtaget det antal timer, som svarer til årsnormen i det pågældende fag. DEN GODE MORGENSTUND, FRIKVARTER OG GÅRDVAGTER Skoledagen starter kl Her vil en lærer eller pædagog være til stede i klasserummet til at sige godmorgen og sikre, at eleverne er undervisningsparate til kl Efter sommerferien vil der forsat ikke være en klokke, der ringer ud og ind. Der vil være én fælles pause for hele skolen midt på dagen (kl ). Som det fremgår af skemaet, er der afsat mere ro og tid, til at få spist sin madpakke og gå i kantinen end tidligere kl , så vi ikke bruger tid fra undervisningen, til at alle kan nå at få spist deres madpakke. I spisepausen er det enten en lærer eller pædagog, der har tilsynspligten Undervisnings Enheder Spisepause frikvarter Undervisnings Enheder Skolens kantine Café Sund fornuft vil følge den nye pausetid, så det bliver muligt at hente sin bestilte frokost fra kl Desuden vil der være mulighed for at bestille sunde snackposer til den lidt længere skoledag. Det vil være to årgangsteam (12-14 pers.), som dagligt har gårdvagtstilsynet i det fælles frikvarter (kl ), som vi kender det i dag, hvor der er plads til den frie leg med kammerater fra egen klasse eller på tværs af klasser og årgange. Elever er forskellige og har brug for pauser på forskellige tidspunkter. Det betyder, at den resterende pausetid ikke skemalægges, men vil være en integreret del af de læringsaktivi- teter, der finder sted, når det giver mening for klassen, en gruppe af elever eller den enkelte elev. Det er læreren eller pædagogen, der foretager denne vurdering og vægtning. ET EKSEMPEL PÅ ET UGESKEMA PÅ MELLEMTRINNET Hvordan kunne et ugeskema på fx 4. årgang se ud i én periode efter sommerferien? MANDAG UU SVØ-E SVØ-E SVØ-E TIRSDAG IDR IDR IDR ENG ONSDAG ENG ENG UU TORSDAG BIL BIL BIL MUS MUS MUS UU: Understøttende undervisning : Faglig fordybelse og læringscafé FREDAG KRI KRI 2

3 PÆDAGOGER I SKOLEN Som noget helt nyt vil der være fire pædagoger fra klubben Idrætten som en del af skoledagen på mellemtrinnet. De vil være tilstede ca. 14 timer om ugen pr. årgang. Ved at få koblet pædagogernes kompetencer til mellemtrinnet sikrer vi dels en bedre kobling imellem skole og fritid, og samtidig bliver der tilført nye resourcer og kompentencer, som er med til at styrke læringen for eleverne. Læreren har den generelle undervisningskompetence og ansvar for at sikre sammenhæng i undervisningen, samt at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Pædagogerne kan inddrages i den fagopdelte undervisning i en understøttende rolle fx ved at støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer, som vi kender det i dag. På mellemtrinnet kan pædagogerne varetage afgrænsede undervisningsopgaver. UGESKEMAETS NYE ELEMEER UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING I UU-timerne skal eleverne have mulighed for at afprøve, træne og udvikle det, de lærer. Fx igennem læsetræning, anvendt matematik, tabeltræning, leg og læring mv. UU-timerne skal også styrke elevernes sociale evner og trivsel fx igennem det strukturerede klassemøde (klassenstid), social træning, elevsamtaler mv. Både lærere og pædagoger kan varetage UU-timerne. Pædagogernes kompetencer kan fx være særlig relevante, når eleverne møder aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for UU-timerne som vi kender det fra de almindelige fag, da de netop skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Som ovenstående antyder, er den understøttende undervisning et nyt fag på skemaet, og en ny dimension i skoledagen, som vi ikke har erfaringer med. Vi skal sammen - lærere og pædagoger - gøre os nogle erfaringer og videndele på tværs af klasser og årgange. Den understøttende undervisning vil derfor have et særligt udviklingsfokus igennem det kommende skoleår. DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING HERUNDER LÆRINGSCAFÉ OG FAGLIGE FORDYBELSE PÅ SOLVANGSKOLEN skal supplere og understøtte den fagdelte undervisning og forskellige tilgange til læring ved at give eleverne mulighed for fordybelse, afprøvning og træning af faglige færdigheder og kompetencer. skal tilbyde eleverne mulighed for at lære på forskellige måder, hvor kobling mellem teori, praksis og undervisning styrkes gennem en varieret og differentieret læringstilgang, hvor bevægelseselementet kan indgå. skal understøtte elevernes alsidige udvikling, motivation, trivsel og mulighed for træning af sociale færdigheder og kompetencer i sociale fællesskaber. LÆRINGSCAFÉENS KENDETEGN: At der fokuseres på de kompetencer eller forforståelser eleverne har brug for at udvikle, for at kunne deltage i de faglige fællesskaber. At eleverne gives rum til efterbehandling, fordybelse og mulighed for at samarbejde med kammeraterne til at nå læringsmålene. At eleverne får mulighed for feedback på deres læringsprocesser individuelt eller i grupper. At eleverne i læringscafeen gives mulighed for at arbejde med egne læringsmål. At lektier er defineret som et stykke arbejde man skal udføre i forbindelse med læreprocesserne, enten alene eller i samarbejde med andre. At lektier er kendetegnet ved at eleven kan løse opgaven selv eller med lidt hjælp. Udarbejdet af PUR Juni

4 DEN MÅLSTYREDE UNDERVISNING Læringsbegrebet og at arbejde målstyret i forhold til elevernes læring vægtes i reformen. For at imødekomme dette har skolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) udarbejdet følgende målsætning. Undervisningen på Solvangskolen og aktiviteter, der knytter sig hertil, tager afsæt i konkret opstillede læringsmål, som er kendte af både lærere, pædagoger, elever og forældre. Læringsmål som bruges aktivt og meningsfuldt i samspil med eleverne. Læringsmål som fungerer som styringsredskab for elevernes læring og kvalificerer lærerens og/eller pædagogens valg af indhold, metode og materialer, DET BETYDER PÅ SOLVANGSKOLEN AT: LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES valg af aktiviteter, metode og materialer kvalificeres, når det sker med afsæt i konkret opstillede og tydeligt formulerede læringsmål. Arbejdet med tydelige læringsmål kvalificerer ligeledes opfølgningen og evalueringen på den enkeltes elevs læring i forhold til feedback og feedforward. ELEVERNE gøres bevidste om egen læreproces, succes og fremskridt, når læringsmålene er kendte. Herved skabes rum for at eleverne tager aktivt medansvar for egen læring og at lære at lære. FORÆLDRE er bekendte med de opstillede læringsmål for undervisningen, for herved bedst muligt i samarbejde med skolen at kunne støtte barnets læringsproces og udvikling. Udarbejdet af PUR Juni 2014 Bevægelsesdimension vil på mellemtrinnet være et integreret element i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Bevægelseselementet kan bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold den legende læring. Fysisk aktivitet gavner elevernes sundhed og læring indirekte, øger trivslen og evnen til koncentration, hvilket er gode betingelser for at lære. Solvangskolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) har formuleret følgende målsætning for bevægelse i undervisningen, og det vil være denne som lærere og pædagoger vil tage afsæt i, når fag og de understøttende timer anvender bevægelseselementet. VED BEVÆGELSE OG MOTIONS I UNDERVISNINGEN FORSTÅR VI: Elever som bevæger sig i løbet af skoledagen i alle fag og på mange forskellige måder, for derigennem at skabe en øget læring og varieret skoledag. fysisk aktiv læring, der understøtter læringsmålene for det enkelte fag, som læringsaktiviteter, hvor kroppen sættes i spil. kropsligudfoldelse i løbet af skoledagen ved fx, løbebånd, brain breaks, samarbejdsøvelser, massage, lege mv. Udarbejdet af PUR Juni 2014 Bevægelse i undervisningen er et område, som vi vil vægte højt og have særligt fokus på at udvikle igennem skoleåret. FAGLIG FORDYBELSE OG LÆRINGSCAFÉ At arbejde mere eksplicit med læringsmål er et område, som vi vil vægte højt og have særlig fokus på at udvikle igennem skoleåret. Derfor har vi på mellemtrinnet ansøgt ministeriet om at påbegynde brugen af de nye Fælles Mål i natur og teknik allerede for kommende skoleår. BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN Bevægelseselementet vægtes højt i reformen. Målet er, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. 4 FORDI VI GERNE VIL HAVE, AT DU BLIVER LIDT LÆNGERE Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp (læringscafé) og mulighed for faglig fordybelse svarende til 3 timer pr. uge på mellemtrinnet. Timerne skal skemalægges i ydretimerne, og deltagelse er som udgangspunkt frivilligt det første år, dog har Skolebestyrelsen vedtaget følgende princip: Alle elever på Solvangskolen deltager i udgangspunkt i den faglige fordybelse og læringscafé på de respektive årgange, for at understøtte målene for skolereformen bedst muligt. Vedtaget i Skolebestyrelsen Juni 2014 Se hele princippet på skolens hjemmeside.

5 Anmodning om fritagelse skal ske skriftligt fra periode til periode. Hertil anvendes dokumentet Anmodning om fritagelse fra læringscafé og faglig fordybelse på Solvangskolen som findes på forældreintra. Fravælges faglig fordybelse og læringscafé () vil pasningstilbuddet fra klasse foregå på Solvangskolen. DEN ÅBNE SKOLE Et andet område som vægtes i reformen er, at der skal ske en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i skolen således at: Læringsrummet flyttes og gøres mere virkelighedsnært og varieret, således at elevernes læreprocesser og videntilegnelse stimuleres på en ny og anderledes måde. I efteråret 2014 vil Skolebestyrelsen udarbejde principper for den åbne skole på Solvangskolen. SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM Med reformen skal alle lærere undervise flere timer og have en øget tilstedeværelse på skolen. Alle medarbejdere vil fra næste skoleår i gennemsnit være på skolen i minimum 35 timer. Det har den betydning for jer forældre, at den primære del af jeres henvendelser til lærer/pædagoger skal foregå i tidsrummet Forældreintra vil stadig være vores foretrukne kommunikationsplatform, og her kan man som forældre og elev stadig henvende sig døgnet rundt. Der vil i skoleåret 2014/15 være to forældremøder og en skole-hjem samtale. I vil kunne læse mere om samarbejdet mellem skole og hjem i årsplanerne fra de respektive årgange, som er tilgængelige på forældreintra, inden det første forældremøde afholdes i efteråret. Skolens elever møder fagpersoner med en anderledes ekspertviden i en anden kontekst, end den de møder i dagligdagen. Alle aktiviteter har et iboende læringsaspekt, der kan understøtte et eller flere fag fra den fagopdelte undervisning, for derigennem at koble konkrete læringsmål med virkelighedsnære aspekter fra det omgivende samfund. Læringsindholdet favner bredt jf. kravet om differentiering og inklusion, og at de læringsforløb, der samarbejdes om, er målrettet hele klasser eller større hold på tværs af årgange. Det er lærernes og pædagogernes ansvar at foretage en kvalificeret vurdering i forhold til om det konkrete samarbejde, aktivitet/forløb med de eksterne interessenter opfylder og understøtter et eller flere af fagenes fælles mål evt. i et tværfagligt læringssigte. Samarbejdet omkring den åbne skole på Solvangskolen vil, udover vores hidtidige samarbejde med det omgivende samfund, tage afsæt i Furesø kommunes onlineportal, hvis sigte er at tilbyde et samlet overblik over muligheder for samarbejde med det omgivende samfund og inddragelse af lokale samarbejdspartnere i den daglige læring. 5

6 EN AFSLUTTENDE BEMÆRKNING Vi håber, at I hermed har fået et informativt indblik i den skoledag, der venter jeres børn. Hermed ikke sagt, at det bliver en let opgave, og den egentlige test må stå, når vi for alvor kommer til at se alt det beskrevne folde sig ud i løbet af det kommende skoleår. Reformen er som helhed en stor mundfuld, som vi forholder os ydmygt overfor samtidig med, at det bliver spændende at gå om bord i. Med det in mente, og som vi tidligere har skrevet, har vi navngivet reformen Folkeskolereform version 1.0 i vished om, at der vil opstå børnesygdomme under implementeringen af en ny skoledag, og at det vil tage tid, før alt det nye er blevet lokalt forankret. Således forbereder vi os på, at der i bedste software stil løbende vil være opdateringer, der har til formål at justere hverdagen, så den hele tiden forbedres. Inden sommerferien, vil vi nå rundt i alle klasser og tale med eleverne om den nye skoledag, der venter dem, når vi slår dørene op til et nyt og spændende skoleår i august. Herudover har vi, i samråd med skolebestyrelsen, besluttet at indbyde alle interesserede til et dialogmøde i efteråret, når vi har de første pejlinger på, hvordan den første periode af skoleåret i en ny kontekst er forløbet. Datoen for dette vil blive udmeldt efter sommerferien, når den nye skolebestyrelse er på plads. RIGTIG GOD SOMMER! Mikkel Sønderskov Nielsen & Andreas Hundebøll Afdelingsleder for mellemtrinnet Skoleleder 6

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold Forældrenyt Uge 18 Folkeskolereformen på Ellevangskolen Ellevangskolen Fra næste skoleår bliver folkeskolen, som vi kender den, forandret. Med den nye folkeskolereform er der en klar ambition om at øge

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015 Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Mere folkeskole for pengene

Mere folkeskole for pengene Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

NY læringsreform aug. 14

NY læringsreform aug. 14 NY læringsreform aug. 14 Hvorfor ny læringsreform? Øge børns læring og trivsel - Udfordre alle børn, så de bliver så dygtige som de kan - Mindske betydningen af social baggrund på de faglige resultater.

Læs mere