Generalforsamling 2013 og erhvervsmøde Tirsdag 22. januar kl. 17.30 hos Spar Nord, Sct. Olai Gade 39, Helsingør Referent fra generalforsamlingen: Referent fra erhvervsmødet: Anne Ehrenreich Jette Ankerstjerne Efter generalforsamlingen fortsatte mødet med foredragsholdere: Direktør Piet Petersen, Spar Nord, vært Borgmester Johannes Hecht-Nielsen, Helsingør kommune Jørgen Lindegaard, formand for AVT-Business School Hans Andersen, medlem af Folketinget for Venstre Anne Ehrenreich, medlem af Hørsholm kommunalbestyrelse og Region Hovedstaden. Piet Petersen, Spar Nord skulle fortælle noget om bankens virke: Mødet blev afholdt hos Spar Nord i Helsingør, som er en nordjysk bank med en meget anderledes profil end andre banker. Piet Petersen, som er leder af Helsingør afdelingen beskrev banken som en low risk retail bank. Aktivmassen skal være af høj kvalitet. Der er ingen engagementer, der er større end 10 % af bankens egenkapital. Der oprettes ingen blanco engagementer, der er større end 5 % af egenkapitalen. Der er lav eksponering mod ejendomsbranchen. Banken har en flot overskudslikviditet på pt. 10 mia. kroner. Lokalstrategien betyder, at afdelingen tager beslutningerne lokalt og de har den nødvendige kompetence til det. Der er høj grad af lokal involvering i erhvervs- og fritidsliv via sponsorater og generel involvering. Banken kommer hjem til møder i dit private hjem. Du får en personlig rådgiver og direkte telefonnummer til rådgiveren. Der blev en del debat omkring gebyr politik i bankerne generelt. Det blev debatteret om, hvad gør bankerne nu og i fremtiden? Det er en meget varm debat i pressen i disse dage. Der er flere måder at informere pressen og befolkningen på omkring dette emne. Der er ingen tvivl om at banker er en forretning, som har omkostninger i forbindelse med driften. Der stilles flere og flere krav til bankerne omkring terror lovgivning og hvidvaskning af penge. Disse ekstra udgifter, som er forbundet hermed giver staten ingen tilskud til. Det betyder, at bankerne kan have behov for at fordele nogle af disse omkostninger ud på bankens kunder. Debatten i pressen er ensidig i denne henseende og nogle partier går vidt for at kræve en statsovertagelse af bankvæsenet. Det præger debatten i aviserne. 1
Borgmester Johannes Hecht-Nielsen skulle fortælle noget om: Sådan har vi sparet ved offentlig privat samarbejde Helsingør kommune har svært ved at komme i gang med OPP samarbejder. Deres oplæg har været meget detaljeret. Det har vist sig, at det giver for nem adgang til at køre en klagesag og efterfølgende en retssag, for at vinde. Det kan omgøre afgørelsen eller det kan kaste penge af sig for de, der ikke vandt entreprisen. Det viser sig, at hvis man beskriver i rammer og lader den, der får entreprisen have ansvaret for at udfylde opgaven, så er det vanskeligere at få ret i en klagesag. En advokat kan altid finde et smuthul for at klage, når der er mange sider og høj detaljering. Helsingør har nogle grimme erfaringer på dette område. Andre kommuner får næsten ingen erstatningssager på OPP licitationerne. Gribskov har førertrøjen på og det kan andre lære meget af. Politisk er de svært i nogle kommune at komme igennem. Med hensyn til fx rengøring kan der spares meget, men ofte bliver argumentet for, at det skal være en offentlig opgave, at personalet bliver mere nedslidt, når det er en privat entreprise, da de skal arbejde i flere timer. Det vil betyde, at den borger koster mere, når de ikke længere kan arbejde på grund af nedslidning. Så politisk er et en vanskelig håndtering alt efter politisk observans i de enkelte kommuner. Det samme gælder for regionerne. De dårlige sager gør det ekstremt svært at argumentere for OPP løsninger. Der er for mange sager at henvise til, når fagforeninger og politikere er imod OPP samarbejde. Der er muligheder for at få tilskud fra staten til at sætte arbejde i gang på fx skolerne, men Helsingør har ingen penge at bygge for. Der hersker ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt for kommunerne at finde ud af at sende opgaverne i udbud. Med den fremtidige økonomi i Danmark, så vil de blive tvunget til at spare omkostninger. De kan ikke overleve, som udviklingen ser ud nu. Jørgen Lindegaard, formand for Udbudsrådet skulle fortælle noget om: Muligheder for offentlig udbud der skal ske mere! Jørgen Lindegaard har tidligere være CEO hos ISS m.m. Udbudsrådet er et uafhængigt råd, der er forum for dialog. Rådet udarbejder analyser baseret på fakta. Rådet sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugsstyrelsen. Der er bestemt mange besparelser at hente ved de offentlige opgaver. Det er især gældende for nedenstående områder: Plejecentre Hjælpemiddeldepoter Vejservice Rengøring 2
Pleje og omsorgsopgaver beløber sig årligt til over 40 mia. kr. på landsplan. Der er betydelige økonomiske gevinster ved konkurrence om plejecentre (15 % - 20 %). Der er kommuner, som har gennemført OPP entrepriserne med stor succes. Kommunerne burde lære af hinanden. Fordelen ved OPP udlicitering er fastholdelse eller forbedringer af kvalitet og serviceniveau for 8 ud af 10 kommuner. Der er en vurdering af, at der også for staten og regionerne er store besparelse på udlicitering af opgaverne. Barrieren for yderligere konkurrence er en usund udbudskultur. Der er tegn på manglende købmandskab i offentlige og udbudsreglerne er for komplicerede at sætte sig ind i. Udbudsrådet arbejder derfor hen imod at give mere viden om konkrete erfaringer, herunder særligt effekten af gennemførte udbud. Der skal skrives vejledning om udbudsreglerne i en forståelig form, så de er lettere at gå til for kommunerne. Hans Andersen, medlem af Folketinget for Venstre skulle fortælle noget om: Fra kanten af arbejdsmarkedet til ordinært job Venstre arbejder for et nyt regeringsgrundlag, hvori en af de store opgaver er: borgere i den arbejdsduelige alder uden for arbejdsmarkedet. Det er et af i alt 5 punkter, som her bliver fortalt om. Ud af en befolkning på 5.5 mio. personer er der 800.000, der i dag er på overførselsindkomst!! Tallet er endnu større, hvis man regner personer uden for arbejdsmarkedet på 60-65 år, så er tallet over 1 mio. personer. Kurven for arv og miljø er ikke knækket, som den borgerlige regering forsøgte. I socialgruppe 2+3 er der mere end 70.000 personer, der har levet i mange år på kontanthjælp. 60 % af danskerne mener, at det største samfundsproblem er, at der er for mange personer uden for arbejdsmarkedet i forhold til personer på arbejdsmarkedet. Det er en absolut nødvendighed, at kommunerne bliver gjort ansvarlige for, at alle unge, der går ud fra skolen, kan fortsætte på en videreuddannelse i en eller anden form. Der er for mange kommuner og skoler, der ikke lever op til de krav. For en personer der bliver syg i mere end 8 uger, er der ofte ikke nogen arbejdsgiver. Jobcentrene skal i større omfang samarbejde med virksomhederne end de gør i dag. Her er nogle skræmmende tal for de 1 mio. danskere, der er uden for arbejdsmarkedet i Danmark: Folkepensionister 146.000 borgere Syge- og barselsdagpenge 128.000 borgere Førtidspensionister eller fleksjob 303.000 borgere Efterløn 109.000 borgere 3
Aktiveringsforanstaltninger Ledige Øvrige kontanthjælpsmodtagere 106.000 borgere 128.000 borgere 81.000 borgere Andre specifikationer viser den udfordring, som det danske samfund har. 38 % af de unge med ufaglærte forældre er hverken færdige eller i gang med en uddannelse, når de fylder 25 år. Ungdomsarbejdsløsheden er 12 % - altså hver 3. nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed. 21.000 drenge faldt fra en uddannelse i år 2010 det svarer til 400 unge om ugen. Unge påbegynder deres uddannelse sent og er meget længe om at gøre den færdig. Der er 10 gange større risiko for at ende på kontanthjælp for de personer, der ikke har en ungdomsuddannelse. Danmark er det land, der har Europa rekord i personer på fortidspension på grund af psykiske lidelser. 245.000 personer er på førtidspension - det er hver 7. under 40 år. 7 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere hænger fast i systemet kun hver 10. er i job 1 år senere. Konsekvenser Det har økonomiske konsekvenser, at hver 4. dansker bliver forsørget af det offentlige. 21,5 mia. kr. årligt til de 141.000 personer på kontanthjælp 42,0 mia. kr. årligt til de 245.000 personer på førtidspension 11,8 mia. kr. årligt til de 67.000 personer i fleksjob 13,4 mia. kr. årligt til de 62.000 personer på sygedagpenge 19,0. mia. kr. årligt til den aktive beskæftigelsespolitik i Danmark. Det har menneskelige konsekvenser at være forsørget af det offentlige! Der er 11 gange større risiko for en svær depression. Den arbejdsledige rammes af psykiske problemer og misbrug. Finansministeriet siger, at de offentlige finanser kan ved at få 100.000 personer over på det private arbejdsmarked, forbedre nationaløkonomien med 30 mia. kr. Det er tal, der er til at forstå. Forslag til ændringer via Folketinget: Vedtagelse af en kontanthjælpsreform Gøre flere arbejdsmarkedsparate gennem uddannelse Sagsbehandle ikke arbejdsmarkedsparate med udredning af årsagen Brobygning fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Sygedagpenge reform Styrket indsats i jobcentrene og større samarbejde med det private arbejdsmarked Anne Ehrenreich, medlem af byråd I Hørsholm og region Hovedstaden skulle fortælle om: En dynamisk region bidrager til udviklingen 4
Regionen handler ikke kun om sundhed og hospitaler, selv om det fylder meget. Regionen har et budget på 31 mia. kr. og 33.000 ansatte, så alene gennem vores sundhedsaktiviteter spiller vi en central rolle for beskæftigelse og udvikling i Hovedstadsregionen. Det er en selvstændig prioritet for Hovedstadsregionen, at vi har en vigtig rolle at spille som vækstdynamo ikke kun i Hovedstadsregionen men for hele Danmark. Hovedstadsregionen er Danmarks vækstmotor. Hver gang der skabes 100 job i Hovedstaden, medfører det 20 nye job i resten af landet. Vi ønsker at styrke vores indsats. Som grundlag for det har vi i samarbejde med kommunerne udarbejdet en visionær udviklingsplan som sætter fokus på fire områder, hvor regionen skal styrkes: Erhverv Trafik Uddannelse Klima og internationalt samarbejde. Hvis vi skal klare os godt i den internationale konkurrence skal væksten øges. Offentligt privat samarbejde spiller en central rolle i indsatsen ikke kun, fordi det er mere økonomisk at gøre tingene på den måde, men også fordi det er den eneste måde, at vi kan sælge velfærdsløsninger på. Det spiller en central rolle på forskningsområdet, hvor der er et tæt samspil mellem forskere og virksomheder og også på innovationsområdet. Vi skal sikre de rette kompetencer til virksomhederne og styrker derfor indsatsen for at få flere unge gennem uddannelse eller i job. Regionen har også et tæt og frugtbart samarbejde internationalt for at lære af andre regioner i verden og for at dele vores viden med dem. Planen skal gerne skaffe flere jobs og mere gang i hjulene også i Nordsjælland. 5