Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet



Relaterede dokumenter
CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Type 2 diabetes og intervalgang

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn Det Nationale Råd for Folkesundhed

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Social ulighed i kræftbehandling

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Hvordan får man raske ældre til at træne

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Kræft og motion

Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Intervalgang ny evidensbaseret træning til type 2 diabetes patienter

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Det handler om din sundhed

Sammenhængen mellem diabetes og demens

Kræftepidemiologi. Figur 1

Fysisk træning som behandling

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Kost, livsstil og tarmkræft

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Livslang Rehabilitering

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Social ulighed i kræftoverlevelse

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Hjertetransplantation og træning

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Flere mænd på banen!

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Bliver man syg af trafikstøj?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Hjernetumorer & motion

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Ydelser og patientens vurdering

FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Fedme, hvad kan vi gøre

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret?

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Transkript:

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes Dr. William H. Foege Dr. J. Michael McGinnis

Hvad dør vi af? JAMA. 1993;270:2207-2212 JAMA. 2004;291:1238-1245 Dr. David L. Katz: feet, forks, and fingers

Hvad dør vi af? 334,161 mænd og kvinder fulgt i ~12.4 år Inddelt i 4 kategorier: 1. Active 2. Modarately active 3. Moderately inactive 4. Inactive Inactive 23% Moderately Inactive 34% Active 20% Moderately Active 23% En kategori op : ~10% lavere dødelighed, og Moderately inactive vs inactive : ~20% lavere dødelighed Hvis alle inactive forsvandt: estimeret forlænget levetid ~7.5 år Am J Clin Nutr 2015;101:613 21

60 erne og muskelfysiologi Professor Bengt Saltin (1935 2014)

60 erne og muskelfysiologi Professor Bengt Saltin (1935 2014) Cell Metab. 2013 Feb 5;17(2):162-84

60 erne og muskelfysiologi Professor Bengt Saltin (1935 2014) Cell Metab. 2013 Feb 5;17(2):162-84

80 erne og metabolisme DeFronzo et al 1981, J Clin Invest

00 erne og myokiner Physiol Rev. 2008 Oct;88(4):1379-406

00 erne og myokiner Nat Rev Rheumatol 2015 Feb;11(2):86-97.

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft Træning som Medicin?

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft Fra Cancer.dk: Hvis du dyrker motion, mindsker du risikoen for at få kræft i tyktarmen. Det viser et amerikansk studie, der har gennemgået alle undersøgelser, som er lavet af sammenhængen mellem motion og tyktarmskræft siden 1984. Forskere ved ikke, hvor meget motion der skal til, men de mennesker i studiet, der rørte sig mest, havde 24 pct. lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft sammenlignet med dem, der rørte sig mindst. Men hvad når sygdommen har ramt? Wolin et al. 2009 Br J Cancer

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft Prognostisk betydning af fysisk aktivitet efter diagnose: ~30% reduceret dødelighed blandt de mest aktive vs de mindst aktive, UAFHÆNGIGT af præ-diagnostisk niveau.

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft Wang et al 2015 Br J Cancer

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft ~25% rapporterede mere end 120 minutters fysisk aktivitet om ugen (laveste sammen med lunge cancer pts) Wang et al 2015 Br J Cancer

Træning som Medicin The diseasome of physical inactivity J Physiol 587.23 (2009) pp 5559 5568

Træning som Medicin McTiernan 2008 Nat Rev Cancer

Fire mekanismer: 1) Kønshormoner 2) Immun funktion 3) Glukose/insulin 4) Adipokiner (fedt) = Medieret af FEDME Indirekte effekter Kroniske effekter Træning som Medicin Logisk, plausibelt.især forebyggende Men kan IKKE forklare hele effekten! McTiernan 2008 Nat Rev Cancer

Træning som Medicin Eksperimental model i cellekultur Eksperimental model i mus

Træning som Medicin Pedersen et al. 2015, Cancer J

Opsummering: Sammenhæng ml fysisk aktivitet og prognose for tarmkræft (uafhængigt af prædiagnostisk niveau) Formentlig kombination af akutte (anti-cancer) og kroniske (comorbiditeter) effekter MEN baseret på I) Observationelle data II) Eksperimentelle modeller III) Svag klinisk evidens Evidensbaserede / real-life interventioner mangler! Træning som Medicin

Interval-gang for Colorectal Cancer Patienter

Interval-gang for Colorectal Cancer Patienter 3 min hurtig gang 3 min hurtig gang 3 min langsom gang 3 min langsom gang 3 min langsom gang

Interval-gang for Colorectal Cancer Patienter InterWalk-applikationen Smart phone baseret intervention Fordele: Individualiseret program Udføres u-superviseret Monitoreres objektivt Ikke-hospital baseret Udendørs aktivitet (d vitamin?) Effektiv sundhedsfremme (i T2D) Skalerbart (nationalt) Udfordringer: Technologi-baseret (ældre gruppe) Årstids-effekter CPR registrering Tarm-gener 3 min hurtig gang 3 min hurtig gang 3 min langsom gang 3 min langsom gang 3 min langsom gang

Interval-gang for Colorectal Cancer Patienter Forsøgsdeltagere: 40 deltagere, efter afsluttet behandling, <5 år fra diagnose Grupper: InterWalk, n=20: 12+12 uger Ventelistekontrol, n=20: 12 ugers kontrol + 12 ugers InterWalk Effekt-mål Kondition Kropssammensætning Metabolisk profil Inflammation Livskvalitet Insulin følsomhed Kognitiv funktion

Interval-gang for Colorectal Cancer Patienter Center for Kræft og Sundhed København, Samarbejdskommuner ~150 patienter Baseline test and randomisering Standard Rehab: Sundhedscenter-baseret træning (4 mdr) Treat-to-target: Sundhedscenter-baseret træning + InterWalk InterWalk: Hjemme-baseret intervalgang 150 min per uge 6 mdr follow-up 12 mdr follow-up

Interval-gang for Colorectal Cancer Patienter Perspektiver: Større regionalt/nationalt studie baseret på resultater fra pilotundersøgelsen. Mulig kobling med patientregistre (ex. Danish Colorectal Cancer Group) Molekylære studier af direkte effekter af træning på colon cancer tumor biologi Identifikation af mulige biomarkører InterWalk i andre cancer diagnoser med udsat metabolisk profil (ex. prostatakræft, brystkræft)

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!