Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. september 2015 Kl. 16:15 i Mødelokale 5, Allerslev
Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 1. behandling af budgetforslag 2016-2019...2 3. Person - ØU - Personsag...5
Lejre Kommune Økonomiudvalget 02-09-2015 Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den 02-09-2015: Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:
Lejre Kommune Økonomiudvalget 02-09-2015 Side 2 2. ØU - 1. behandling af budgetforslag 2016-2019 Sagsnr.: 15/12470 Resumé: Budgetforslag 2016-2019 til 1. behandling i Økonomiudvalget er Koncerndirektionens budgetoplæg. Oplægget tager afsæt i 2. budgetprognose, som er udarbejdet på baggrund af den indgåede økonomiaftale 2016 mellem Regeringen og KL samt en teknisk fremskrivning af udgiftssiden. Formålet med Koncerndirektionens budgetoplæg er at anvise muligheder for at skabe et budgetgrundlag for den fireårige budgetperiode 2016-2019, som er i balance. Samtidig skal budgetoplægget skitsere potentielle handlemuligheder og prioriteringsrum for de afsluttende politiske forhandlinger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget fremsender Koncerndirektionens budgetforslag 2016-2019 til Kommunalbestyrelsens 1. behandling den 10. september 2015, 2. at budgetforslag 2016-2019 sendes i høring i perioden 3.-22. september 2015, 3. at forslag til justeret budgetmodel på ældreområdet godkendes, 4. at forslag til justeret budgetmodel for tandplejen godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 02-09-2015: Borgmesteren omdelte flertalspartiernes budgetforslag 2016-19. Pkt. 1. Ikke tiltrådt. A, I og F besluttede, at fremsende flertalspartiernes budgetforslag 2016-19 til Kommunalbestyrelsens 1. behandling. V og O tog forbehold. Pkt. 2. Ikke tiltrådt. A, I og F besluttede, at flertalspartiernes budgetforslag 2016-19 sendes i høring i perioden den 3.-22. september 2015. V og O tog forhold. Pkt. 3. Anbefales. Pkt. 4. Anbefales. Sagsfremstilling: Koncerndirektionens budgetoplæg 2016-2019 Koncerndirektionens budgetoplæg 2016-2019 indeholder et overskud i hvert af de 4 budgetår, fra godt 8 mio. kr. i 2016 stigende til knap 33 mio. kr. i 2019 (jf. tabel 1 nedenfor). Samlet set er overskuddet på knap 100 mio. kr. for hele den 4-årige periode. Denne bundlinje opnås under forudsætning af, at Lejre Kommune reducerer sine udgifter med knap 72 mio. kr. i perioden 2016-2019. Beløbet svarer til det fald i indtægterne, kommunen oplever som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag, der indgår i Økonomiaftalen 2016. For at realisere omprioriteringsbidraget lægger Koncerndirektionen op til, at administrationen arbejder med hhv. et kortsigtet og et langsigtet strategispor. Der
Lejre Kommune Økonomiudvalget 02-09-2015 Side 3 redegøres nærmere for overvejelserne omkring omprioriteringsbidraget og de to strategispor i bilag 2. I forhold til 2. budgetprognose indeholder Koncerndirektionens budgetoplæg forslag til en række tilpasninger og justeringer. Samlet set udgør ændringerne -4,2 mio. kr. Ændringerne fremgår af bilag 2, hvor hver enkelt ændring ligeledes er kort beskrevet. Tabel 1. Koncerndirektionens budgetoplæg 2016-2019. (løbende priser) 2016 2017 2018 2019 Indtægter i alt -1.553.987-1.571.289-1.583.694-1.603.717 Skatter -1.397.255-1.424.440-1.469.643-1.512.814 Tilskud og udligning -156.733-146.849-114.051-90.903 Driftsudgifter i alt 1.440.251 1.447.512 1.458.760 1.474.419 Driftsudgifter fast 2016-p/l 1.440.251 1.418.754 1.402.524 1.390.567 Pris- og lønfremskrivning 0 28.758 56.236 83.852 Renter 10.437 12.126 11.866 11.866 - - - - Driftsresultat 103.300 111.651 113.068 117.432 Anlægsudgifter 70.415 61.104 54.535 55.144 Anlægsudgifter fast 2016-p/l 70.415 60.153 52.934 52.934 Pris- og lønfremskrivning 0 951 1.601 2.210 Optagne lån -8.101-6.081-4.000-4.000 Balanceforskydninger 7.944 7.842 7.842 7.842 Afdrag på Kommunens lån 24.688 24.236 25.517 25.517 Udgifter i alt 1.545.633 1.546.738 1.554.519 1.570.787 Budgetbalance -8.354-24.550-29.174-32.929 Vedtaget Budget 2015-2018 15.246-14.330-28.197 2. budgetprognose 2. budgetprognose er opdateret på baggrund af det udmeldte indtægtsgrundlag fra Social- og Indenrigsministeriet og KL s tilskudsmodel. På udgiftssiden er driftsudgifterne fremskrevet ud fra de tidligere vedtagne fremskrivningsprincipper (jf. bilag 5, for en uddybning af fremskrivningsmetoden henvises i øvrigt til Budget 2016-2019, 1. budgetprognose, budgetseminar 1). Dog er der sket ændringer på to områder: På ældreområdet har Økonomiudvalget tidligere efterspurgt en justeret fremskrivningsmetode. Et sådant notat blev udarbejdet til Budgetproces 2014-2017, men uden indstilling om at ændre den gældende fremskrivningspraksis. På baggrund af udviklingen på området anbefaler administrationen nu, at fremskrivningsmetoden gøres mere enkel, og samtidig i højere grad tager højde for de væsentligste rammebetingelser såsom demografi og sundhedstilstand på området. Den foreslåede budgetmodel beskrives nærmere i bilag 3. Som en del af de vedtagne effektiviseringer i budget 2015-2018, blev det besluttet, at budgetmodellen på tandplejens område skulle tage højde for den demografiske udvikling.
Lejre Kommune Økonomiudvalget 02-09-2015 Side 4 På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til ny budgetmodel for tandplejen. Modellen beskrives nærmere i bilag 4. Udtalelser: I henhold til budgetprocessen for 2016-2019 udsendes budgetforslaget, som Økonomiudvalget oversender til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget 2016-2019 til høring efter Økonomiudvalgets møde den 2. september 2015. Høringsperioden er den 3. 22. september 2015. Høringsberettigede parter er brugerbestyrelser, råd, nævn og lokaludvalg/personalemøder med MED-status/Centerudvalg. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler, at det her fremlagte forslag til budget 2016-2019 lægges til grund for Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Jfr. sagsfremstilling ovenfor. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1-2. budgetprognose 2016-2019 2. Bilag 2 - Budget 2016-2019, Koncerndirektionens budgetoplæg 3. Bilag 3 - Fremskrivningsmetode af ældreområdet 4. Bilag 4 - Budgetmodel på tandplejens område 5. Bilag 5 - Fremskrivningsmetoder, budget 2016-2019 6. Bilag 6 - Oversigt over budgetændringer (til 1.behandling af budget) 7. Bilag 7 - Foreløbigt takstkatalog, budget 2016.pdf 8. Budgetaftaletekst - 020915.docx 9. Politisk budgetoplæg - 010915.xlsx
Lejre Kommune Økonomiudvalget 02-09-2015 Side 5 3. Person - ØU - Personsag Sagsnr.: 11/15757 Beslutning Økonomiudvalget den 02-09-2015: Tiltrådt.
Bilag: 2.1. Bilag 1-2. budgetprognose 2016-2019 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 80635/15
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015 fremlagde administrationen 1. budgetprognose for budget 2016-2019. Efterfølgende har Regeringen og KL den 3. juli 2015 indgået Økonomiaftale 2016, Social- og Indenrigsministeriet har i forlængelse heraf udmeldt det statsgaranterede indtægtsgrundlag og KL har justeret sin tilskudsmodel. Administrationen har på den baggrund udarbejdet en 2. budgetprognose for budget 2016-2019. Den opdaterede prognose viser et overskud i 2016 på 4,1 mio. kr., stigende til hhv. 12 mio. kr. i 2017 og godt 5 mio. kr. i 2018. I 2019 er der et lille underskud på 1,5 mio. kr. Tabel 1: 2. budgetprognose for Budget 2016-2019 (løbende priser) 2016 2017 2018 2019 Indtægter i alt -1.553.987-1.571.289-1.583.694-1.603.717 Skatter -1.397.255-1.424.440-1.469.643-1.512.814 Tilskud og udligning -156.733-146.849-114.051-90.903 Driftsudgifter i alt 1.444.475 1.460.025 1.482.619 1.508.870 Driftsudgifter fast 2016-p/l 1.444.475 1.431.010 1.425.434 1.422.999 Pris- og lønfremskrivning 0 29.015 57.185 85.871 Renter 10.437 12.126 11.866 11.866 Driftsresultat -99.076-99.138-89.209-82.981 Anlægsudgifter 70.415 61.104 54.535 55.144 Anlægsudgifter fast 2016-p/l 70.415 60.153 52.934 52.934 Pris- og lønfremskrivning 0 951 1.601 2.210 Optagne lån -8.101-6.081-4.000-4.000 Balanceforskydninger 7.944 7.842 7.842 7.842 Afdrag på Kommunens lån 24.688 24.236 25.517 25.517 Udgifter i alt 1.549.857 1.559.252 1.578.378 1.605.238 Budgetbalance -4.130-12.037-5.315 1.522 Vedtaget Budget 2015-2018 15.246-14.330-28.197
Nedenfor gennemgås forudsætningerne for den opdaterede budgetprognose, og de væsentligste forskelle mellem 1. og 2. budgetprognose beskrives. Væsentlige forudsætninger for 2. budgetprognose Indtægtsprognosen er for alle årene beregnet i KL s tilskudsmodel. Økonomiaftalen fastlægger, at tilskuddet til ældreområdet på 1 mia. kr. årligt bliver omlagt til at indgå i kommunernes bloktilskud fra 2016 og frem. Lejre Kommunes andel, ca. 5 mio. kr. årligt, indgår på indtægtssiden, mens der i 2. budgetprognose ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal ske en hel eller delvis udmøntning på udgiftssiden. Der er foretaget en tilpasning af pris- og lønfremskrivningerne i overensstemmelse med KL s seneste skøn for pris- og lønudviklingen i budgetperioden. Tilskud til flygtninge på i alt 325 mio. kr. på landsplan i 2016 er ikke udmøntet på nuværende tidspunkt, da vi på nuværende tidspunkt ikke kender den præcise fordeling. De modsvarende udgifter er ligeledes ikke indarbejdet i 2. budgetprognose, så samlet set er dette område forudsat udgiftsneutralt. Lov- og cirkulæreprogrammet er indarbejdet for alle årene. Finansieringen indgår som en del af indtægtsgrundlaget, og nettoudgifterne er indarbejdet på driftssiden. Lejre Kommunes andel af puljen til skattenedsættelse er på nuværende tidspunkt fastholdt uændret til 50 pct. i 2016 (svarende til 1. budgetprognose). Administrationen anbefaler, at den potentielt fulde andel på 75 pct. afventer endeligt tilsagn fra ministeriet. Merindtægten som følge af 75 pct. andel er rundt regnet 1 mio. kr. i 2016. De væsentligste forskelle mellem 1. budgetprognose (april) og 2. budgetprognose (august) 2. budgetprognose viser et forbedret resultat i 2016 i forhold til 1. budgetprognose præsenteret i april. For overslagsårene er der sket en forbedring i 2017, men en forværring af budgetbalancen i 2018 og 2019. Nedenfor beskrives de væsentligste ændringer. Indtægter: Indtægterne i 2016 udgør 1,550 mia. kr. I forhold til 1. budgetprognose er der sket en forbedring på ca. 13 mio. kr. De væsentligste årsager hertil er ( - er lig en forbedring): Skatteskøn: -11,8 mio. kr. Kommunal udligning og statstilskud: +21,5 mio. kr. Opdateret skøn for aktivitetsbestemt medfinansiering: -4,4 mio. kr. Side 2 af 5
Beskæftigelsestilskud: -8,0 mio. kr. Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægning: -2,8 mio. kr. Lejre Kommunes andel af finansieringstilskud på 1,5 mia. kr.: -7,1 mio. kr. I overslagsårene er indtægterne reduceret i forhold til 1. budgetprognose, hvilket især skyldes det indarbejdede omprioriteringsbidrag samt lavere pris- og lønfremskrivning. Forholdene omkring og konsekvenserne af omprioriteringsbidraget er nærmere beskrevet i Koncerndirektionens budgetoplæg. Driftsudgifter: Driftsudgifterne i 2016 udgør 1,444 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr. lavere end i 1. budgetprognose. Dette dækker over flg. ændringer: Et ændret pris- og lønskøn betyder en reduktion af driftsudgifterne med ca. 5,5 mio. kr. i 2016 i forhold til 1. budgetprognose. Der er indarbejdet yderligere tekniske korrektioner for ca. 3,1 mio. kr. i 2016 i forhold til 1. budgetprognose (jf. tabel nedenfor) Tabel 2: Tekniske korrektioner indarbejdet til 2. budgetprognose (1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Ændringer i alt (i forhold til 1. budgetprognose) 3.081 1.159 1.270 3.124 Arbejdsmarked (opdateret konsekvens af refusionsomlægning) 1.201-357 -2.265-429 Tandplejen (ny model) -125-250 -377-514 Ansættelse af grundforløbselever under SOSU-uddannelse -104-104 -104-104 Demografi Nat og sygepleje 20 28 31 189 Rensning af brønde 120 120 120 120 LAG Midtnordvestsjælland 75 75 75 75 Fremrykning af uddannelsesmidler på dagtilbudsområdet fra 2017 til 2015-1.000 Udbetaling Danmark 122 122 122 122 Forpagtningsafgifter 150 150 150 150 Økonomisk konsekvens af kørselsudbud -1.100-1.100-1.100-1.100 Integrationsområdet (stigende antal flygtninge) 3.600 3.600 3.600 3.600 Udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogram 1.064 642 1.784 1.784 Reduktion i bygnings- og løsøreforsikring -300-300 -300-300 UU-vejledning - tilpasning til grundbudget -100-100 -100-100 Tilretning af lønbudget 1.200 1.200 1.200 1.200 Tilpasning af budget på dagtilbudsområdet som følge af seneste befolkningsprognose -2.209-2.209-2.209-2.209 40-børns-pulje dagtilbud Tilpasning til seneste befolkningsprognose -1.903-728 -727-729 Drift af DUBU-system 285 285 285 285 Bedre telefonisk betjening Opnormering i Borgerservice 400 400 400 400 Styrket indsats i forhold til sygefravær Opnormering i KSU 635 635 635 635 Osted Kulturhus, øget driftstilskud 50 50 50 50 Side 3 af 5
Det skal bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af det fælles beredskab, der træder i kraft pr. 1. januar 2016, ikke er indarbejdet i 2. budgetprognose. Budgettet for det fælles beredskab er endnu ikke endeligt fastlagt, men foreløbige beregninger peger på, at Lejre Kommunes udgifter kan blive større, end det der er afsat i budgettet på nuværende tidspunkt. De økonomiske konsekvenser vil blive forelagt til politisk behandling og vil blive indarbejdet i budgetgrundlaget, når disse er kendt. Renter: Renteudgifterne er i 2016 reduceret med 1,4 mio. kr. som følge af et lavere renteniveau end hidtil forudsat. Afdrag på kommunens lån: Afdrag skønnes i 2016 at udgøre 24,7 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. højere end i 1. budgetprognose. Forøgelsen sker ud fra en forventning om, at kommunen i 2015 vil optage nye lån i størrelsesordenen 20 mio. kr. (jf. uudnyttet låneadgang i 2015). Fordelingen af lån, der forventes at blive optaget i 2016, ses i tabel 3. Tabel 3. Forventet låneoptagelse i 2015 1.000 kr. 2015 - skøn Energiforbedringer - 2015 (inkl. overførsler) 9.392 Energiforbedringer - rådhus i Allerslev og Hvalsø 5.000 Bøgebakken 213 Ombygning af flygtningeboliger 2.162 Indefrosne ejendomsskatter 4.000 Låneoptag i alt 20.767 Anlægsudgifter: Anlægsudgifterne forudsættes at udgøre 70,4 mio. kr. i 2016. Anlægsprogrammet indeholder de samme projekter, som blev vedtaget i budget 2015-2018. Et enkelt af projekterne Risikostyring, etablering af ABA-anlæg har været i udbud, hvilket har reduceret de forventede udgifter med 0,2 mio. kr. i forhold til 1. budgetprognose. Anlægsudgifterne fremgår af tabel 4. Side 4 af 5
Tabel 4: Anlægsinvesteringer i Budget 2016-2019 Overskrift 2016 2017 2018 2019 Asfalt og slidlag 5.791 5.791 5.791 5.791 Brorenoveringer 3.048 3.048 3.048 3.048 Trafiksikkerhed samt cykelsti 8.534 6.502 6.502 6.502 Pulje til tilgængelighed 508 508 508 508 Ejendomsvedligeholdelse 11.684 11.176 11.176 11.176 Risikostyring - ABA etablering 2.340 2.340 2.340 Energioptimering 4.064 2.032 Byfornyelsespulje 4.064 6.096 6.096 6.096 Anvendt borgernær teknologi 505 505 505 505 Pulje bæredygtige børnetilbud 10.160 13.208 5.791 Bærbare tablets til skoleelever 2.850 2.850 Halanlæg Kirke Hyllinge 15.240 Pulje til halanlæg 5.080 10.160 Lys kunstgræsbane Hvalsø 610 Nationalpark 1.016 1.016 1.016 1.016 Udisponeret pulje 18.291 I alt 70.415 60.153 52.934 52.934 Side 5 af 5
Bilag: 2.2. Bilag 2 - Budget 2016-2019, Koncerndirektionens budgetoplæg Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 80636/15
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Henrik Nielsen Koncerndirektionen D 2047 6169 E henn@lejre.dk Budget 2016-2019 - Koncerndirektionens budgetoplæg Dato: 22. august 2015 J.nr.: Som grundlag for de afsluttende forhandlinger om budget 2016-2019 har Koncerndirektionen udarbejdet sit budgetoplæg. Koncerndirektionens budgetoplæg bygger videre på 2. budgetprognose, hvor der er sket en opdatering af Lejre Kommunes budgetgrundlag. Opdateringen er sket på baggrund af den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL samt øvrige tekniske korrektioner. 2. budgetprognose er nærmere beskrevet i et særskilt notat, som ligeledes er tilgængeligt i forhold til den videre budgetproces. Formålet med Koncerndirektionens budgetoplæg er at anvise muligheder for at skabe et budgetgrundlag for den fireårige budgetperiode, som er i balance. Samtidig skal budgetoplægget skitsere potentielle handlemuligheder og prioriteringsrum for de afsluttende politiske forhandlinger. Sammenfatning af Koncerndirektionens budgetoplæg: Som det fremgår af Tabel 1 herunder er der i hvert af de fire budgetår et prognosticeret mindreforbrug Og samlet for perioden 2016-2019 er mindreforbruget i størrelsesorden knap 100 mio. kr. Tabel 1: Koncerndirektionens budgetoplæg 2016-2019 (løbende priser) 2016 2017 2018 2019 Indtægter i alt -1.553.987-1.571.289-1.583.694-1.603.717 Skatter -1.397.255-1.424.440-1.469.643-1.512.814 Tilskud og udligning -156.733-146.849-114.051-90.903 Driftsudgifter i alt 1.440.251 1.447.512 1.458.760 1.474.419 Driftsudgifter fast 2016-p/l 1.440.251 1.418.754 1.402.524 1.390.567 Pris- og lønfremskrivning 0 28.758 56.236 83.852 Renter 10.437 12.126 11.866 11.866 Driftsresultat -103.300-111.651-113.068-117.432 Anlægsudgifter 70.415 61.104 54.535 55.144 Anlægsudgifter fast 2016-p/l 70.415 60.153 52.934 52.934 Pris- og lønfremskrivning 0 951 1.601 2.210 Optagne lån -8.101-6.081-4.000-4.000 Balanceforskydninger 7.944 7.842 7.842 7.842 Afdrag på Kommunens lån 24.688 24.236 25.517 25.517 Udgifter i alt 1.545.633 1.546.738 1.554.519 1.570.787 Budgetbalance -8.354-24.550-29.174-32.929 Vedtaget Budget 2015-2018 15.246-14.330-28.197
En afgørende vigtig forudsætning for det prognosticerede mindreforbrug er, at udgiftsgrundlaget over den fireårige budgetperiode bliver reduceret med godt 72 mio. kr., svarende til det niveau, kommunens tilskudsgrundlag bliver reduceret med som følge af indførelsen af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Hvis denne forudsætning ikke bliver indfriet, vil budgetgrundlagets balance for 2016-2019 blive nedbragt til godt 20 mio. kr., og der vil således kun i absolut begrænset omfang være et prioriterings- og handlerum frem mod de politiske forhandlinger. Ovenstående kan også udtrykkes på den måde, at hvis der ikke fra regeringens side var indført det omtalte omprioriteringsbidrag, ville kommunens budgetgrundlag med afsæt i de tidligere politiske prioriteringer have indeholdt et prioriterings- og handlerum i størrelsesorden knap 100 mio. kr. over den fireårige budgetperiode, uden at det ville kræve reduktioner i kommunens udgiftsgrundlag. I forhold til de tidlige vurderinger i 1. budgetprognose fra april måned er der over den samlede budgetperiode sket en markant forbedring af budgetgrundlaget Særligt i 2016 har den indgåede økonomiaftale forbedret grundlaget, primært som følge af videreførelsen af det ekstraordinære finansieringstilskud i 2016. Det strategiske udgangspunkt for Koncerndirektionens budgetoplæg: I sidste års budgetproces blev der rammesat et væsentligt effektiviserings- og besparelseskrav fra 2015 og frem Konkret i størrelsesorden 11 mio. kr. i 2015 stigende til knap 20 mio. kr. i 2016. Det er Koncerndirektionens vurdering, at de iværksatte initiativer samlet set sikrer en realisering af de forudsatte reduktionskrav. Dette spiller en afgørende rolle i forhold til, at udgangspunktet for budget 2016-2019 er ganske robust. Der er dog fortsat behov for at fastholde fokus på de allerede vedtagne effektiviserings- og besparelseskrav, således at vi også i praksis sikrer en fuld realisering i 2016 og frem. Dette vil derfor være et væsentligt fokusområde for Koncerndirektionen og den samlede organisation også i det kommende år. Samtidig er der behov for, allerede nu, at vi overvejer, hvordan Lejre Kommune skal håndtere det vilkår, at regeringen har indført det føromtalte omprioriteringsbidrag for de kommunale udgifter på 1 pct. om året. Regeringen har samtidig tilkendegivet, at de midler, som omprioriteringsbidraget frigør, vil blive prioriteret til en række målrettede indsatser, eksempelvis sundhed, ældre og tryghed. For kommunerne under ét betyder omprioriteringsbidraget en reduktion af udgiftsrammerne i omegnen af 2,4 mia. kr. årligt, hvor der for 2016 er aftalt, at de 1,9 mia. kr. tilbageføres. For 2017 og frem er der på nuværende tidspunkt ikke aftalt et niveau for tilbageførsel af midler til kommunerne. Der er ligeledes ikke en afklaring på, i hvilket omfang de tilbageførte midler fra 2017 og frem vil være omfattet af konkrete bindinger på udmøntning af midlerne (i 2016 er der ingen bindinger). Side 2 af 9
For Lejre Kommunes vedkommende betyder indførelsen af omprioriteringsbidraget, at vores tilskudsgrundlag bliver reduceret med 2,2 mio. kr. i 2016 stigende til 12,8 mio. kr. i 2017, 23,3 mio. kr. i 2018 og 33,9 mio. kr. i 2019 Altså i alt en forværring af vores indtægter på godt 72 mio. kr. over den fireårige budgetperiode. Med ovenstående som afsæt anbefaler Koncerndirektionen, at vi for budget 2016-2019 anlægger en strategi med henholdsvis et kortsigtet og et langsigtet spor. Det kortsigtede strategispor: Det kortsigtede strategispor har fokus på at omsætte de allerede vedtagne effektiviserings- og besparelseskrav med fuld effekt fra 2016 og frem. For at sikre det nødvendige fokus er det væsentligt, at der ikke i den igangværende budgetproces bliver vedtaget nye og markante reduktionskrav, som risikerer at forstyrre og modarbejde de igangværende indsatser. Udover at sikre fastholdelse af fokus på effektuering af de allerede vedtagne reduktionskrav, vil det kortsigtede strategispor bidrage til, at der kan fastholdes fokus på øvrige væsentlige udviklingsdagsordener i organisationen, eksempelvis med fokus på kerneopgaven, nedbringelse af sygefravær etc. Det langsigtede strategispor: Det langsigtede strategispor har fokus på at skabe rammerne for at kunne imødekomme det indførte omprioriteringsbidrag i det omfang, dette fra 2017 og frem ikke bliver imødekommet af en tilbageførsel af midler til de kommunale budgetter. Koncerndirektionen anbefaler derfor, at der henover resten af 2015 og i 1. halvår af 2016 bliver udarbejdet et råderums- og handlekatalog som anviser muligheder for udgiftsreduktioner, minimum svarende til det niveau, som Lejre Kommunes tilskudsgrundlag bliver reduceret med Altså godt 72 mio. kr. henover budgetårene 2016-2019. De nærmere rammer for arbejdet med et råderums- og handlekatalog er endnu ikke detaljeret fastlagt, men Koncerndirektionen vurderer, at der vil være behov for at arbejde med indsatser af forskellig karakter I hovedtræk følgende: Fortsat effektivisering af den eksisterende opgaveportefølje, eksempelvis med fokus på arbejdsgangsprocesser, LEAN etc. Øget fokus på innovation med henblik på at omlægge dele af opgaveporteføljen til mere fremtidssikrede løsninger Justering/reduktion i eksisterende serviceniveauer I arbejdet med et råderums- og handlekatalog skal Vores Sted indgå som et centralt element, for på den måde at sikre bedst mulig sammenhæng mellem de foreslåede prioriteringer og den retning, som Vores Sted lægger for udviklingen af Lejre Kommune. Side 3 af 9
Som der er redegjort for, ligger det på nuværende tidspunkt ikke fast, i hvilket omfang det indførte omprioriteringsbidrag vil kræve reduktioner i Lejre Kommunes udgiftsrammer på sigt. Koncerndirektionen er dog af den opfattelse, at iværksættelsen af arbejdet med at skabe et politisk omprioriteringsrum er udtryk for rettidig omhu, ligesom det under alle omstændigheder fremadrettet vil kunne indgå i de politiske drøftelser omkring prioritering af kommunens økonomiske rammer. Budgetoplæggets ændringer: Koncerndirektionens budgetoplæg indeholder en række anbefalinger til tilpasninger og justeringer af budgetgrundlaget for 2016-2019. Disse bidrager samlet set til at skabe et robust grundlag for de forestående politiske drøftelser og prioriteringer, under forudsætning af, at der sker en reduktion i kommunens udgiftsrammer som følge af indførelsen af omprioriteringsbidraget. Som det helt indledningsvist er præsenteret i Tabel 1 skaber Koncerndirektionens budgetoplæg et samlet prognosticeret mindreforbrug over den fireårige budgetperiode på knap 100 mio. kr. I Tabel 2 herunder fremgår Koncerndirektionens anbefalinger til tilpasninger og justeringer, suppleret med en kort forklarende tekst for hvert af punkterne. Tabel 2: Anbefalinger til tilpasninger og justeringer 2016 2017 2018 2019 I alt Koncerndirektionens budgetoplæg: 1 Realisering af det langsigtede strategispor - Omprioriteringsbidraget -2.200-12.760-23.320-33.880-72.160 2 Flygtninge og integration (prognose) -2.400-2.400 2 Udmøntning af midler - Flygtninge og integration 1.600 1.600 3 Provenu - Salg af KMD-ejendomme -540-1.080-450 -90-2.160 4 Øget lønudgift - Opkvalificering af ansatte i dagtilbud 450 900 350 800 2.500 5 Tilpasning af normering - Det specialiserede børnesocialområde 1.900 1.425 1.425 1.425 6.175 6 Tilpasning af normering - Byggesagsbehandling 600 600 600 600 2.400 7 Nulstilling af pulje vedrørende 40 børns princip -834-1.341-1.515-1.287-4.977 8 Videreførte tiltag fra Økonomisk beredskab: - Reduktion af midler til tværgående tiltag -1.000-1.000 - UKF-pulje til prioritering -100-100 - Reduktion af midler til voksenundervisning -100-100 - Pulje til andre kulturelle aktiviteter, alternativt Oplevelsespuljen -100-100 - Reduktion af pulje til skole-it -500-500 - Kollektv trafik - Reduktion i formidling og kommunikation mm. -100-100 - Materielgården - Udskydelse af indkøb af materiel -200-200 - Samordnet rengøring - Udskydelse af invsteringer -100-100 - Reduktion i rammebeløb til vejplanlægning -200-200 - Reduktion af udgifter til køb fra eksterne virksomheder -400-400 1. Realisering af det langsigtede strategispor Omprioriteringsbidraget: Som der er redegjort for under afsnittet Det strategiske udgangspunkt for Koncerndirektionens budgetoplæg, anbefaler Koncerndirektionen, at der bliver Side 4 af 9
iværksat en indsats med henblik på at imødekomme de mulige omkostningsreduktioner, som det indførte omprioriteringsbidrag måtte have på kommunens budgetgrundlag. Koncerndirektionens budgetoplæg bygger således på en forudsætning om, at udgiftsgrundlaget én til én bliver reduceret i samme omfang, som kommunens tilskudsgrundlag er blevet reduceret. 2. Flygtninge og integration: Med økonomiaftalen er det mellem regeringen og KL aftalt at videreføre den finansiering, som kommunerne for 2015 fik via finansloven til håndtering af de ekstraordinære udfordringer som følge af det stigende antal flygtninge. Der er i 2016 tale om 325 mio. kr. til landets kommuner. Vi kender på nuværende tidspunkt ikke den eksakte fordeling af midlerne, men forudsat at fordelingsnøglen vil være den samme som i 2015, vil vi i Lejre Kommune modtage 2,4 mio. kr. i 2016. For bedst muligt at kunne imødekomme de ekstraordinære udfordringer som følge af det stigende antal flygtninge, er der i løbet af 2015 iværksat en række tiltag, finansieret af det ekstraordinære tilskud. Disse anbefaler Koncerndirektionen at videreføre, hvilket medfører udgifter i størrelsesorden 1,6 mio. kr. i 2016. 3. Provenu Salg af KMD-ejendomme: I 2015 er der gennemført et salg af en række ejendomme, som ikke blev solgt i forbindelse med salget af KMD i 2009. Dette salg medfører, at de kommuner, som i sin tid var med til at etablere KMD, får udbetalt deres forholdsmæssige andel af salgsprovenuet fordelt i perioden 2015-2019. For Lejre Kommune betyder det, at vi i alt får udbetalt 2,25 mio. kr., hvoraf knap 0,1 mio. kr. bliver udbetalt i 2015. De resterende 2,16 mio. kr. bliver udbetalt i perioden 2016-2019 med en fordeling, besluttet af KL s bestyrelse. KL har anbefalet, at kommunerne anvender det udbetalte salgsprovenu til at understøtte de markante digitaliseringsopgaver, som aktuelt pågår i kommunerne. Ud fra en samlet vurdering af kommunens økonomiske rammevilkår er vi dog i Koncerndirektionen af den opfattelse, at vi allerede i tilstrækkelig grad er rustet til at imødekomme digitaliseringsopgaverne. Derfor anbefaler vi, at salgsprovenuet indgår i den samlede prioritering af kommunens økonomi. 4. Øget lønudgift Opkvalificering af ansatte i dagtilbud: I budgetaftalen for 2015-2018 blev der fra 2016 og frem afsat 1 mio. kr. årligt til efter- og videreuddannelse af personale i dagtilbuddene. På daværende tidspunkt blev der ikke afsat budgetmidler til at imødekomme de stigende lønudgifter som følge af et øget uddannelsesniveau. Side 5 af 9
Koncerndirektionen anbefaler, at der fra 2016 og frem bliver afsat midler til disse stigende lønudgifter, baseret på følgende forudsætning om procentvis fordeling mellem personalegrupperne: Side 6 af 9
Udg.pkt. 2016 2017 2018 2019 Pædagog 60 pct. 62 pct. 64 pct. 66 pct. 68 pct. Pædagogisk assistent 0 pct. 2 pct. 4 pct. 6 pct. 8 pct. Pædagogmedhjælper 40 pct. 36 pct. 32 pct. 28 pct. 24 pct. I praksis betyder de iværksatte to-årige efter- og videreuddannelsesaktiviteter, at i omegnen af 23 fuldtidsnormeringer fra 2019 og frem vil være konverteret fra pædagogmedhjælpere til pædagoger og pædagogiske assistenter. Baseret på den angivne forudsætning om fordeling mellem personalegrupperne vil lønomkostningerne, som følge af det øgede uddannelsesniveau, stige med 450.000 kr. årligt fra 2016 og frem. Som det fremgår af Tabel 2 er der angivet et faldende udgiftsniveau i 2018 og 2019. Årsagen hertil er, at Koncerndirektionen anbefaler, at den mio. kr., som årligt blev afsat i budgetaftalen for 2015-2018, fra og med 2018 indgår i finansieringen af de stigende lønudgifter. Reelt udgør de stigende lønudgifter i 2018 og 2019 således henholdsvis 1,35 mio. kr. og 1,8 mio. kr. 5. Tilpasning af normering Det specialiserede børnesocialområde: De specialiserede socialområder er til stadighed under et budgetmæssigt pres som følge af stigende udgifter til iværksatte foranstaltninger. Koncerndirektionen følger denne udvikling tæt, og vurderingen er, at vi også i 2016 vil være markant budgetmæssigt udfordret. Det er dog ikke kun stigende udgifter til iværksatte foranstaltninger, som udfordrer det specialiserede socialområde Der er også markante udfordringer på det personalemæssige område. På den ene side handler det om at udvikle den faglige kvalitet på området, eksempelvis via procedurer, kvalitetsstandarder etc., og på den anden side handler det om den rette sammenhæng mellem omfanget af opgaver og de tilstedeværende personaleressourcer, særligt på det specialiserede børnesocialområde. Den ansvarlige ledelse har i foråret 2015 gennemført en grundig gennemgang af samtlige sager på børneområdet. Sammenholdt med Dansk Socialrådgiverforenings vejledende anbefalinger omkring sagsantal for medarbejdere er vurderingen, at der mangler ca. 3 fuldtidsnormeringer. Koncerndirektionen anbefaler, at der fra 2016 og frem bliver afsat midler til disse normeringer. For 2016 er anbefalingen, at der ligeledes bliver afsat én normering til at understøtte implementering af et IT-system (DUBU), som fremadrettet skal bidrage til at fremme sammenhæng og kvalitet på det specialiserede børnesocialområde. 6. Tilpasning af normering Byggesagsbehandling: Personalekapaciteten på byggesagsområdet har i længere tid været i underkanten af, hvad der er nødvendigt for at løse de daglige opgaver og holde sagsbehandlingstiderne på det politisk fastsatte niveau. Der skal kun ganske lidt Side 7 af 9
til, for at medarbejderne ikke kan følge med, og sagsbehandlingstiderne øges. Det kan være forhold som lidt mere sygdom end normalt i en periode, indkøring af nye it-systemer, nogle få store og tidskrævende retssager eller større uddannelsesforløb, som gør, at sagsbehandlingstiderne stiger. Byggesagsbehandlerne løser også en række opgaver ud over selve byggesagsbehandlingen. En af de største sideopgaver er BBR-opgaven. Som led i det landsdækkende Grunddataprogram kører et særskilt Adresseprogram, og da BBR fremtidigt skal være det nye, landsdækkende adresseregister, har dette arbejde i nogen tid taget betydelige ressourcer fra byggesagsbehandlingen, og det vil forventeligt også gøre det i nogle år fremover. Også andre elementer i Grunddataprogrammet vil i de kommende år belaste, ligesom bygningsgeokodning, hvor bygningsoplysninger fra luftfoto samkøres med bygningsoplysninger i BBR, forventes at ville gøre det. Koncerndirektionen anbefaler derfor, at byggesagsområdet opnormeres med 1 byggesagsbehandler. Det vurderes, at det vil gøre byggesagsområdet tiltrængt mere robust over for variationer i opgavemængden og sætte området i stand til al løse de opgaver der følger af grunddataprogram mv., samtidig med at behandlingstiden på de løbende sager kan holdes nede på det politisk ønskede niveau. 7. Nulstilling af pulje vedrørende 40 børns princip: Udvalget for Børn & Ungdom behandlede på deres møde den 9. december 2014 punkt om tilpasninger på dagtilbudsområdet. I udvalgets protokollering står der følgende; Med disse initiativer følger et opgør med 40-børns princippet, hvilket vil sige, at det fra 2016 ikke længere udløser supplerende tilskud, hvis institutioner får mindre end 40 børn. Hvis der er institutioner, som kommer i denne situation, vil mulighederne/konsekvenserne for den enkelte institution blive vurderet konkret. I budgetgrundlaget for 2016 og frem har der hidtil indgået en budgetpulje til at imødekomme institutioner, som ifølge befolkningsprognosen ville have behov for særlige budgettilførsler som følge af færre end 40 børn. I praksis forventer vi, med afsæt i den seneste befolkningsprognose, at der er tale om institutionerne Lærkereden, Skovvejen, Birken og Rollingen. Koncerndirektionen anbefaler, med afsæt i udvalgets beslutning fra den 9. december, at denne budgetpulje bliver neutraliseret, således at midlerne herfra kan indgå i den samlede prioritering af de økonomiske midler i budget 2016-2019. 8. Videreførte tiltag fra Økonomisk beredskab: Som følge af at kommunens budget i 2015 er under pres, blev det i foråret besluttet at iværksætte et arbejde omkring det såkaldte økonomiske beredskab. Beredskabets formål er at pege på en række håndtag som kan bringes i anvendelse, i det omfang der er behov for det. Side 8 af 9
Koncerndirektionen har i forbindelse med udarbejdelsen af dette budgetoplæg vurderet, hvorvidt nogle af de foreslåede aktiviteter og tiltag i det økonomiske beredskab med fordel kunne blive videreført i 2016. I alt anbefaler Koncerndirektionen, at der bliver videreført aktiviteter og tiltag for i alt 2,8 mio. kr. Fordelingen af de 2,8 mio. kr. fremgår af Tabel 2. For en nærmere beskrivelse af de enkelte aktiviteter og tiltag henvises til punkt 10 Økonomisk beredskab i Økonomiudvalgets dagsorden til mødet den 24. marts 2015. Side 9 af 9
Bilag: 2.3. Bilag 3 - Fremskrivningsmetode af ældreområdet Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 80637/15
NOTAT Fremskrivning af ældreområdet Økonomiudvalget har efterspurgt en justeret fremskrivningsmetode på ældreområdet. Et sådant notat blev udarbejdet til Budgetproces 2014-2017, men uden indstilling om at ændre den gældende fremskrivningspraksis. På baggrund af udviklingen på området samt tendenser blandt andre kommuner, så anbefaler Koncerndirektionen nu, at fremskrivningsmetoden på velfærds- og omsorgsområdet justeres. Forslaget til en justeret fremskrivningsmodel har udgangspunkt i, at en fremskrivning skal være så simpel som muligt, men samtidig tage højde for væsentligste rammebetingelser, fx demografi og sundhedstilstand. De indarbejdede budgetændringer på ældreområdet i 1. budgetprognose 2016-2019 er fremkommet på baggrund af den justerede fremskrivningsmetode, som præsenteres her. Nuværende fremskrivningsmodel på Velfærds- og omsorgsområdet Velfærds- og omsorgsområdet dækker over en række fagopgaver, herunder: - Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (egen bolig) - Pleje og omsorg af ældre i plejecentre og aflastningsboliger - Forebyggende indsats for ældre og handicappede - Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring - Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning - Aktivitetsbestemt medfinansiering De væsentligste faktorer der påvirker områdets udgiftsbehov er 1) pris- og lønudviklingen, 2) den demografiske udvikling, og 3) sundhedstilstanden. Såfremt disse faktorer ikke ændrede sig, behøvede budgettet alt andet lige heller ikke skulle ændres nævneværdigt for at fastholde et ens serviceniveau fra år til år. I den nuværende fremskrivningsmodel fremskrives alle bevillinger med pris- og lønudviklingen. Samtidig fremskrives de fleste bevillinger med demografi. Dog er det for flere opgaver (hvor hjemmepleje er den største) besluttet, at der kun fremskrives med 50 % Side 1 af 4
af den demografiske udvikling, hvormed der et indirekte pres for at effektivisere og reducere udgifterne pr. ældre borger. Samtidig kan det konstateres, at den demografiske fremskrivning ikke dækker fx plejecentre. En analyse af KORA fra 2013 viser, at 65 % af kommunerne anvender demografi i deres fremskrivning af plejecentrene. Sundhedstilstanden indgår ikke eksplicit i den nuværende fremskrivningsmodel. Dette på trods af, at danskerne forventes at leve længere og længere, og at sundhedstilstanden for de enkelte aldersgrupper bliver bedre og bedre. Således er der fx de senere år set en reduktion i det gennemsnitlige antal visiterede timer pr. borger i hjemmeplejen. I Budget 2012 blev der indlagt en budgetreduktion på 2,4 mio. kr. afledt af rehabilitering contra hjemmepleje samt aktiv og sund hele livet. Indirekte korrigeres der samtidig for faldende plejebehov, idet hjemmeplejens budget lægges med udgangspunkt i de visiterede timer i sidste regnskabsår hvis der fx er visiteret færre timer i 2014 end i 2013, så bliver budgettet også mindre i 2016 end i 2015. Men der er ikke en fast korrektionsfaktor i Lejre Kommunes fremskrivning på området. Og den indirekte tilpasning til visiterede timer tager ikke højde for det fald i plejebehov, som må forudsættes at være sket fra fx 2014 til 2016. Med andre ord er budgettilpasningen altid to år efter udviklingen i plejebehov. Den allerede nævnte analyse fra KORA viser, at lidt over halvdelen af kommunerne har en eksplicit korrektionsfaktor i deres fremskrivningsmodel. I tillæg til pris- og lønudviklingen, den demografiske udvikling og sundhedstilstanden, så er der på velfærd- og omsorgsområdet en række eksterne faktorer, som Lejre Kommune kun i meget begrænset omfang har mulighed for selv at påvirke eller alene har mulighed for at påvirke på mellemlang eller lang sigt. Det gælder især på sundhedsområdet, hvor Lejre Kommunes udgifter til medfinansiering er betinget regionens produktivitet. Det samme gælder for genoptræning, idet det er sygehusets læge der afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning og om genoptræningen skal være specialiseret og ske på sygehus, eller være almindelig genoptræning i kommunalt regi. Udgiftsudviklingen burde være betinget af ovenstående tre faktorer, men de seneste år har der været en klar tendens i retning af, at der inden for sundhedsvæsnet har været en langt højere aktivitetsstigning, som kommunerne ikke direkte kan påvirke, men skal betale for. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis fremskrivningsmodellen for sundhedsområdet bliver baseret på en specifik og løbende analyse og vurdering af de aktuelle og forventede udgiftsog aktivitetsdata. Anbefaling til justeret fremskrivningsmodel på Velfærds- og omsorgsområdet På baggrund af udviklingen på området samt tendenser blandt andre kommuner, så anbefaler Koncerndirektionen, at fremskrivningsmetoden på velfærds- og omsorgsområdet justeres til følgende model. Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (egen bolig) Der fremskrives efter den forventede pris- og lønfremskrivning. Herudover fremskrives ud fra følgende principper: Side 2 af 4
- Frit valg hjemmepleje fremskrives med 50 pct. demografi (aldersopdelt demografimodel, med 5-års intervaller) samt opgørelse af visiterede timer i seneste regnskabsår. Hertil modregnes årligt fald på 1% i plejebehov for aldersgruppen 65+ årige, samt eventuel ubegrundet overskridelse af de budgetterede visiterede timer i seneste regnskabsår. - Madservice fremskrives med 50 pct. demografi (+65-årige). Pleje og omsorg af ældre i plejecentre og aflastningsboliger Der fremskrives efter den forventede pris- og lønfremskrivning. Herudover fremskrives ud fra følgende principper: - Udgifter til SSH-elever og SSA-elever justeres i henhold til dimensioneringsaftale mellem KL og Undervisningsministeriet om antal elever samt forventet frafald. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Der fremskrives efter den forventede pris- og lønfremskrivning. Herudover fremskrives ud fra følgende principper: - Nattevagt og sygepleje fremskrives med 50 pct. demografi (+65-årige). - Forebyggende indsats fremskrives med 50 pct. demografi (+65 årige) Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Der fremskrives efter den forventede pris- og lønfremskrivning. Herudover fremskrives ud fra følgende principper: - Handicapkørsel tilrettes ud fra Movia's budgetudmelding, - Hjælpemidler fremskrives med 100 pct. demografi (+ 65-årige). Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Der fremskrives efter den forventede pris- og lønfremskrivning. Herudover fremskrives ud fra følgende principper: - Genoptræning fremskrives ud fra senest kendte antal genoptræningsplaner tillagt forventet ændring (vurderes hvert år). - Personbefordring til genoptræning fremskrives med senest kendte antal genoptræningsplaner tillagt forventet ændring (vurderes hvert år), - Vederlagsfri fysioterapi fremskrives med 50 pct. demografi (+18-årige), Aktivitetsbestemt medfinansiering Der fremskrives efter den forventede pris- og lønfremskrivning. Herudover fremskrives ud fra følgende principper: Side 3 af 4
- Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet budgetlægges i henhold til udmelding fra KL tillagt forventede afvigelse på baggrund af specifik og løbende analyse og vurdering af de aktuelle og forventede udgifts- og aktivitetsdata, - Ambulant specialiserede genoptræning på regionalt sygehus fremskrives med 50 % demografi (+65-årige) Side 4 af 4
Bilag: 2.4. Bilag 4 - Budgetmodel på tandplejens område Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 81124/15
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Lene Wervick Nissen KØA E Ny budgettildelingsmodel til tandplejen Dato: 27. august 2015 J.nr.: Der er lavet forslag til en ny budgettildelingsmodel til tandplejen. Baggrunden for den nye model er, at området ikke tidligere har haft en tildelingsmodel, men budgettet blot er blevet pris- og lønfremskrevet. Tandplejen har gennem en årrække haft et mindreforbrug. Dette skyldes bl.a., at den primære udgiftsbærer på tandplejens område er antallet af børn, men området har ikke været demografireguleret i takt med det faldende børnetal. Administrationen har udarbejdet en budgettildelingsmodel, der så simpelt som muligt tager højde for ændringer i rammebetingelserne fx demografi og andelen af private leverandører. Den nye budgettildelingsmodel sikrer: Klare og tydelige budgetforudsætninger Danne grundlag for nødvendige tilpasninger af udgifter på baggrund af børnetal Sammenhæng mellem budgettildelingsmodellen og de aktivitetstal, der laves budgetopfølgning på Med udgangspunkt i den nye model bliver budgettet for tandplejen som vist nedenfor: Løbende pl, 1.000 kr. Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budgetmodel (NY) 8.302,0 8.338,0 8.369,0 8.393,0 PL-fremskrivning (GL.) 8.427,1 8.587,7 8.746,0 8.907,3 Tandplejens budget er som nævnt ovenfor hidtil blevet dannet ved plfremskrivning af det foregående års budget. Tandplejen har i en årrække haft et mindreforbrug ved årets slutning. I budget 2015 blev tandplejens budget
reduceret med 0,5 mio. kr. fra 2015 og frem, og i 2015 forventes forbruget på nuværende tidspunkt at ligge på niveau med budgettet. Den nye model bygger på: Antal børn Enhedspriser (gns. priser) Det nuværende serviceniveau Modellen er inddelt i hovedparametrene: o Børnetal 0-18 årige (for tandregulering dog 7-18-årige) o Kommunal tandpleje Forebyggende tandpleje Tandregulering o Privat tandpleje Forebyggende tandpleje Side 2 af 2
Bilag: 2.5. Bilag 5 - Fremskrivningsmetoder, budget 2016-2019 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 81125/15
Fremskrivningsmetode, budget 2016-2019 Oversigt over forslag til fremskrivningsmetoder for budget 2014-2017 1 ØKONOMIUDVALG Bevilling 10 POLITISK ORGANISATION P/L (udmeldt af KL) 10 VEDERLAG M.V. x 11 ØVRIG POLITISK ORGANISATION x 12 POLITISKE UDVALG x 13 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET x 14 DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD x 15 ÆLDRERÅD x 16 HANDICAPRÅD x 17 HEGNSYN x 20 ADMINISTRATIV ORGANISATION Demografi Faktisk beløb (udmeldt på forhånd) 30 FÆLLES FUNKTIONER x (x) 31 BUDGETRAMME KONCERNSEKRETARIATET x 32 BUDGETRAMME SCA (ELEVER) x 33 BUDGETRAMME KONCERNØKONOMI- OG ANALYSE x 34 BUDGETRAMME CENTER FOR EJENDOMSDRIFT x 35 BUDGETRAMME CENTER FOR KULTUR&FRITID x 36 BUDGETRAMME CENTER FOR SKOLETILBUD x 37 BUDGETRAMME CENTER F. BØRN, UNGE &FAMILIE x 38 BUDGETRAMME CENTER FOR DAGTILBUD x 39 BUDGETRAMME CENTER FOR BYG & MILJØ x 40 BUDGETRAMME CENTER FOR VEJE & TRAFIK x 41 BUDGETRAMME CENTER FOR JOB & SOCIAL x 42 BUDGETRAMME CENTER F. VELFÆRD&OMSORG x 43 TURISME OG ERHVERVSFREMME x Særlig fremskrivning Konkret beregning (pba. seneste opgørelse/ udgiftsniveau) Egen prognose (pba. landsprognose + seneste udvikling) Bemærkning Kontingent til KL reguleres til konkret beløb (besluttes på KL's delegeret møde) + bidrag til UDK tilrettes ift. udmelding fra UDK i juli 44 BORGERRÅDGIVER x 45 ADM.UDG. FRA FORSYNINGSVIRKSOMHEDER UDBETALING AF TJENESTAMANDSPENSIONER x Tj.mandspension beregnes konkret pba. senest kendte opgørelse og inkl. kendt til-/afgang 30 UDLEJNING M.V. 50 UDLEJNINGSBOLIGER x x Forholdet mellem udgifter og indtægter tilpasses 51 ÆLDREBOLIGER x x Forholdet mellem udgifter og indtægter tilpasses 52 FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V. x x Konkret beregning af forventede indtægter 53 STØTTET BOLIGBYGGERI x x Tilrettes konsekvenser ved evt. arealændring 35 LEJRE BRANDVÆSEN x 38 IT OG KOMMUNIKATION x 40 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 60 BYGNINGS- OG LØSØREFORSIKRINGER x 61 ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER x Fremskrives i overensstemmelse med aktuarrapport 62 FÆLLES VIKARPULJE x 50 GEBYRER x x Forbrug i perioden 1/1-30/4-2015 omregnes til årsforbrug i 2016 og overslagsår 70 PULJER TIL SPAREMÅL 80 SPAREKRAV,RAMMEBESP,LEDELSESUDV.PROJ x 81 SAMLING PÅ 2 RÅDHUSE x 2 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 10 KULTUR & FRITID 10 FÆLLES FACILITETER x 11 IDRÆTSHALLER x 12 BIBLIOTEK & ARKIV x 13 MUSIKSKOLEN x 14 FRITIDSAKTIVITETER M.V. UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN x 15 FRITIDSAKTIVITETER UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN x 16 TILSKUD T/ KULTURELLE OPG, MUSEER MV x 17 EKSTERNE PROJEKTMIDLER x 3 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 10 SKOLETILBUD 10 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER x x Demografiregulering (antallet af 6-16 årige i budgetåret) ganges med takstbeløb pr. elev. Skolechefen fordeler budget til de enkelte skoler efter vedtagne principper, jf. KBbeslutning den 30. januar 2011. Dette takstbeløb dækker også budgettet på bevilling 3.10.10, 3.10.11, 3.10.12 og 3.10.13 med undtagelse af produktionsskole, specialskole (firkløverskolen) ungdomsskolen og Aktivitetshuset Kr. Sonnerup hvor der sker en ordinærpris- og lønfremskrivning. 11 FORÆLDREBETALING SFO x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 12 FRIPLADSER, SØSKENDERABAR M.V. x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 13 BET TIL/FRA STAT OG KOMMUNER SKOLER OG SFO x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 14 ALLERSLEV SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 15 BRAMSNÆSVIG SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 16 HVALSØ SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 17 KIRKE SAABY SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 18 KIRKE HYLLINGE SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 19 OSTED SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 20 TRÆLLERUP SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 21 FIRKLØVERSKOLEN x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 22 UNGDOMSSKOLEN x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 25 GLIM SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 26 KIRKE SONNERUP SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter" 27 SÆBY-GERSHØJ SKOLE x x Jf. bemærkning under 3.10.10 "Fælles udgifter og indtægter"
Oversigt over forslag til fremskrivningsmetoder for budget 2014-2017 20 SOCIAL & FAMILIE Bevilling P/L (udmeldt af KL) 30 FÆLLESUDG. + KOMPENSATION LØN/MERUDG x 31 STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST. x 32 SÆRLIGE TILBUD x 33 SPECIALKLASSER x 34 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING x 35 FAMILIEHUSET x 30 DAGTILBUD Demografi 40 FÆLLESUDGIFTER DAGTILBUD M.V. x x 41 TILSKUD TIL PRIVAT PASNING M.V. x x 42 FORÆLDREBETALING DAGTILBUD x x 43 FRIPLADSER, SØSKENDERABAT M.V. x x 44 SUNDHEDSPLEJEN x x 45 DAGPLEJEN x x 49 OMRÅDE 1 x x 50 OMRÅDE 3 x x 51 OMRÅDE 4 x x 52 OMRÅDE 2 x x 60 HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE x x 61 BØRNEHAVEN ROLLINGEN x x 65 TANDPLEJEN x x 4 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 10 BYG & MILJØ 10 NATUR, MILJØ OG PLAN x 11 IT-FAGSYSTEMER (GIS) x 12 BYFORNYELSE x Faktisk beløb (udmeldt på forhånd) Særlig fremskrivning Konkret beregning (pba. seneste opgørelse/ udgiftsniveau) 14 GEBYRER x x 20 VEJE & TRAFIK 20 GRØNNE AREALER x 21 MATERIELGÅRDEN x 22 VEJVEDLIGEHOLDELSE x (x) 23 VINTERVEDLIGEHOLDELSE x Egen prognose (pba. landsprognose + seneste udvikling) Bemærkning Som noget nyt fra budget 2016 fremskrives ud fra demografi, jf beslutning ifm. budget 2015 Vejafvandingsbidrag beregnes som 8 pct. af Lejre Forsynings anlægsudgifter til nye kloaker. Endeligt budget modtages i september 24 KOLLEKTIV TRAFIK x Tilpasses budgetforslag fra Movia. Budgetforslag modtages ultimo august. 25 FORSYNINGSVIRKSOMHED 27 RENOVATION x Hvile-i-sig-selv-princip. Konkret beregning skal foretages hvert år 28 ROTTEBEKÆMPELSE x 30 EJENDOMSDRIFT 30 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE x 31 DRIFTS AF ADMINISTRATIONSBYGNINGER x 32 ENERGIFORBRUG x 33 ENERGISTYRING OG -MÆRKNING x 34 SAMORDNET RENGØRING x 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 10 JOBCENTER 10 UNGDOMSVEJL. OG SÆRLIG TILRETT. UDD. x 11 ARB.MAR.FORANST. OG FORSØRGERYDELSER x x 12 INTRODUKT.PROGRAM UDLÆND. & YDELSER x x 13 SYGEDAGPENGE x x 14 DAGPENGE TIL FORSIKREDE LEDIGE x x 6 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 10 VELFÆRD & OMSORG 10 FÆLLESUDGIFTER VELFÆRD OG OMSORG x (x) 11 KONSULENTGRUPPEN x x 12 AKT.BESTEMT FINANS. AF SUNDHEDSVÆSEN x (x) (x) x 13 PLEJECENTRE OG AFLASTNINGSBOLIGER x 14 BESTILLERFUNKTION x (x) (x) 15 MELLEMKOMM. AFR PLEJE I PL.BOLIG MV. x x 16 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD MV. x x 17 OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE SAMT HANDICAPKØRSEL x (x) 18 HJEMMEPLEJE - UDFØRER x x 19 NATTEVAGT,SYGEPLEJE,AKTIVITET&SAMVÆR x (x) 20 GENOPTRÆNING - UDFØRER x x 21 AKTIVITETSCENTRE x 20 SOCIAL & FAMILIE 30 FÆLLESUDG,KONTAKTPERS.+LEDSAGERORDN. x 31 TILBUD PERS M/ SÆRLIGE SOCIALE VANSK x 32 ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE x 33 SOCIALPSYKIATRISK CENTER x Ny model på baggrund af reform Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 Ny budgetmodel fra 2016, jf. beskrivelse i bilag 3 til ØU's 1. behandling af budget 2016-2019 34 SOLVANG x (x) Takstindtægter fremskrives iht. Rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner 35 BRAMSNÆSVIG x (x) Takstindtægter fremskrives iht. Rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner
Oversigt over forslag til fremskrivningsmetoder for budget 2014-2017 Bevilling P/L (udmeldt af KL) Demografi Faktisk beløb (udmeldt på forhånd) Særlig fremskrivning Konkret beregning (pba. seneste opgørelse/ udgiftsniveau) Egen prognose (pba. landsprognose + seneste udvikling) Bemærkning 36 BOFÆLLESSKABER x (x) Takstindtægter fremskrives iht. Rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner 30 DIVERSE YDELSER MV. 40 FÆLLESUDGIFTER x 41 STØTTE FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE x 42 SOCIALE YDELSER x x Førtidspension fremskrives pba. konkret beregnet prognose for Lejre Kommune 43 KONTANTE YDELSER x x Boligydelse pensionister fremskrives ud fra demografi +65-årige 44 ØVRIGE SOCIALE YDELSER x
Bilag: 2.6. Bilag 6 - Oversigt over budgetændringer (til 1.behandling af budget) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 81454/15
Budgetændringer, budgetoplæg 2016-2019 Udvalg Bev. Budgetændring 2016 2017 2018 2019 Indarbejdet i: ØU 1.20.30 KL-kontingent 5 5 5 5 1. budgetprognose ØU 1.20.30 Hyrevognsbevilling (rettet til indtægt) -20-20 -20-20 1. budgetprognose ØU 1.20.37 Spec. socialområde, administrative funktioner 2.848 2.848 2.848 2.848 1. budgetprognose ØU 1.20.45 Adm. udgifter forsyningsvirksomheder (indtægter tilrettet) -397-397 -397-397 1. budgetprognose ØU 1.40.60 Tjenestemandspensioner 856 856 856 856 1. budgetprognose ØU 1.40.61 Arbejdsskadeforsikring (regulering til aktuarrapport) -292-712 -1.550-1.480 1. budgetprognose UBU 3.10.10 Skole (demografi) -2.401-845 -9.093-13.646 1. budgetprognose UBU 3.30.40 Dagtilbud (demografi) -4.876-6.052-6.419-4.339 1. budgetprognose UTM 4.20.24 Foreløbig udmelding Movia (gevinst ved ny finansieringsmodel + budgetforslag 2016) -5.628-2.856 0 0 1. budgetprognose USSÆ 6.10.10 Ældre (demografi, ny model) 2.290 2.814 3.320 4.867 1. budgetprognose USSÆ 6.10.12 Akt. medfinansiering (FV KL-udmelding) 2.247 2.247 2.247 2.247 1. budgetprognose USSÆ 6.10.12 Akt. medfinansiering (forventet udfordring udover KL-udmelding) 3.558 3.558 3.558 3.558 1. budgetprognose USSÆ 6.30.42 Sociale ydelser (føp) 2.258 344-935 -2.542 1. budgetprognose USSÆ 6.30.44 Varmetillæg -3.223-3.223-3.223-3.223 1. budgetprognose ØU 1.20.30 Udbetaling Danmark, Adm. bidrag 122 122 122 122 2. budgetprognose ØU 1.20.30 Tilretning af lønbudget 1.200 1.200 1.200 1.200 2. budgetprognose ØU 1.20.31 Bedre telefonisk tilgængelighed (opnormering, medarbejder i BS) 400 400 400 400 2. budgetprognose ØU 1.20.31 HR-partner (jf. arbejdet med sygefravær) 635 635 635 635 2. budgetprognose UBU 1.20.37 Drift af DUBU-system, det spec. børneområde 285 285 285 285 2. budgetprognose ØU 1.30.52 Forpagtningsafgifter 150 150 150 150 2. budgetprognose ØU 1.40.60 Reduktion i bygnings- og løsøreforsikring -300-300 -300-300 2. budgetprognose ØU 1.70.80 Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) 1.064 642 1784 1784 2. budgetprognose Konsekvens af kørselsudbud (pol. beslutning), besp. udover forventet ØU 1.70.80 (skal udmøntes til fagområder) -1.100-1.100-1.100-1.100 2. budgetprognose UKF 2.10.16 Osted Kulturhus, øget driftstilskud 50 50 50 50 2. budgetprognose UBU 3.30.40 Demografi dagtilbud, reguleringspulje 2016-2019 -2.209-2.209-2.209-2.209 2. budgetprognose UBU 3.30.40 40-børns-pulje dagtilbud, overbudgetteret i 2016-2019 -1.903-728 -727-729 2. budgetprognose UBU 3.30.40 Fremrykning af uddannelsesmidler fra 2017 til 2015-1.000 2. budgetprognose UBU 3.30.65 Tandplejen (ny model) -125-250 -377-514 2. budgetprognose UTM 4.10.10 Rensning af brønde 120 120 120 120 2. budgetprognose USSÆ 6.10.10 Ansættelse af grundforløbselever under SOSU-udd. -104-104 -104-104 2. budgetprognose USSÆ 6.10.19 Demografi Nat og sygepleje 20 28 31 189 2. budgetprognose EUT 7.10.10 LAG Midtnordvestsjælland 75 75 75 75 2. budgetprognose UJA 5.10.10 UU-vejledning - tilpasning til grundbudget -100-100 -100-100 2. budgetprognose UJA 5.10.11 Arbejdsmarked (opdateret konsekvens af refusionsomlægning) -100-100 -100-100 2. budgetprognose UJA 5.10.12 Integrationsområdet (ekstra kvoteflygtninge) 3.600 3.600 3.600 3.600 2. budgetprognose UBU 1.20.37 Tilpasning af normering - det specialiserede børne- og socialområde 1.900 1.425 1.425 1.425 KCD-budgetoplæg UTM 1.20.39 Tilpasning af normering - byggesagsbehandling 600 600 600 600 KCD-budgetoplæg ØU 1.30.50 Provenu - salg af KMD ejendomme -540-1.080-450 -90 KCD-budgetoplæg ØU 1.70.80 Realisering af det langsigtede strategispor, skal udmøntes på fagområder -2.200-12.760-23.320-33.880 KCD-budgetoplæg ØU 1.70.80 Flygtninge og integration (prognose for tilskud) -2.400 KCD-budgetoplæg Udmøntning af midler - Flygtninge og integration, skal udmøntes på ØU 1.70.80 fagområder 1.600 KCD-budgetoplæg UBU 3.30.40 Øget lønudgift - opkvalificering af ansatte i dagtilbud 450 900 350 800 KCD-budgetoplæg UBU 3.30.40 Nulstilling af pulje vedr. 40-børns-princip -834-1.341-1.515-1.287 KCD-budgetoplæg Videreførte tiltag fra Økonomisk beredskab 2015 ØU 1.20.30 Reduktion af midler til tværgående tiltag -1.000 KCD-budgetoplæg UKF 2.10.13 Reduktion af midler til voksenundervisning -100 KCD-budgetoplæg UKF 2.10.15 UKF-pulje til prioritering -100 KCD-budgetoplæg UKF 2.10.15 Pulje til andre kulturelle aktiviteter -100 KCD-budgetoplæg UBU 3.10.10 Reduktion af pulje til skole-it -500 KCD-budgetoplæg UTM 4.20.21 Materielgården - Udskydelse af indkøb af materiel -200 KCD-budgetoplæg UTM 4.20.22 Reduktion i rammebeløb til vejplanlægning -200 KCD-budgetoplæg UTM 4.20.24 Kollektiv trafik - reduktion af formidling og kommunikation mm. -100 KCD-budgetoplæg UTM 4.30.34 Samordnet rengøring - udskydelse af investeringer -100 KCD-budgetoplæg UJA 5.10.11 Reduktion af udgifter til køb fra eksterne virksomheder -400 KCD-budgetoplæg
Bilag: 2.7. Bilag 7 - Foreløbigt takstkatalog, budget 2016.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 81456/15
Takster budget 2016 ØKONOMIUDVALGET: Takstforslag 2016 Takster Betalingsenhed Bemærkninger bestemt Politisk 2015 kr. kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Fast takst* Kommunalbestyrelsen, kommissioner, råd og nævn: - hegnsyn 1.171 1.161 pr. hegnsyn Lovbestemt x Administrationen i øvrigt: - rykkerskrivelse - civilretslige krav - rykkerskrivelse - krav med udpantningsret 100,00 + rente 250,00 + rente 100,00 + rente pr. styk 250,00 + rente pr. styk Det maximale beløb kan højst udgøre kr. 100 + rente Det maximale beløb kan højst udgøre kr. 250 + rente x x - bevilling hyrevogn 1.546 1.533 pr. styk Lovbestemt x - behandling af ansøgning til hyrevognsbevilling 469 465 pr. styk Lovbestemt x - førerkort hyrevogn 115 114 pr. styk Lovbestemt x - Udstedelse fornyelse af førerkort 115 114 pr. styk - påtegning af toldattest hyrevogn 161 160 pr. styk Lovbestemt x - Trafikbog 73 72 pr. styk - Grøn tillægsnummerplade 146 145 pr. styk - sundhedskort 191 189 pr. styk Lovbestemt x - adresseoplysning 54 54 pr. styk Lovbestemt x - bopælsattest 54 54 pr. styk Lovbestemt x - ejendomsoplysninger 424 420 pr. styk Lovbestemt x - BBR-ejendomsoplysninger 74 73 pr. styk Lovbestemt x - vurderingsattest 94 93 pr. styk Lovbestemt x - skatteattest 94 93 pr. styk Lovbestemt x - vielser udlændinge 520 516 pr. styk x 1
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID: Haller mv. (bramsnæs) Takstforslag 2016 Politisk Fast takst* Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger bestemt kr. kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode - reklameskilte i haller exl. moms 1.694 1.680 pr. styk x - leje af gymnastiksal/multisal til fest 606 601 pr. gang x - leje af hal til fest 1.178 1.168 pr. gang x - ved deltagelse af mere end 1200 personer i haller og gymnastiksal +62,3% +62,3% pr. gang x - overnatning i haller og skoler 27 27 pr. gang x - bad i forbindelse med militær 7 7 pr. person x - udlejning af hal til møder/underv.f.udenbysfor.o.l. 606 601 pr. gang x - udlejning af gymnastiksal til møder/underv.f.udenbysfor.o.l 606 601 pr. gang x - udlejn.idræt/sport gymnastiksal for udenbysforeninger 606 601 pr. gang x - udlejn.idræt/sport hal (udenbysforeninger) 419 415 pr. gang x - udlejn.idrætsformål gym (udenbysforeninger) 154 153 pr. gang x - forberedelse til fester i hal 142 141 pr. time x Musikskolen: - Musikalsk legestue 0-1 år (forløb af 8 uger) 410 392 pr. forløb x - Musikalsk legestue 1-5 år (forløb af 12 uger) 590 578 pr. forløb x - Rytmisk værksted/musik og bevægelse 590 578 pr. sæson x - Soloundervisning/instrumentalundervisning 1.120 1.104 pr. sæson x - Sammenspil 210 206 pr. sæson x - Hørelære/teori 160 145 pr. sæson x - Kor (gratis hvis du går til andet på musikskolen) 210 206 pr. sæson x - Talentlinie 1.540 1.517 pr. sæson x - Improvisationslære 210 206 pr. sæson x 2
Takstforslag Takster Politisk Fast UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID: 2016 2015 Betalingsenhed Bemærkninger bestemt takst* kr. kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode - Strygerdage 140 124 pr. sæson x - Instrumentleje 310 299 pr. sæson x - Musikkarrusel 3 rater 750 733 pr. rate x Overskridelse af lånetid Børn: 1 dag - x 7 dage - x 14 dage 31 31 pr. bog x 30 dage 104 103 pr. bog x Voksne fra 14 år 1 dag 10 10 pr. bog x 7 dage 10 10 pr. bog x 14 dage 31 31 pr. bog x 30 dage 104 103 pr. bog x - fotokopi sort/hvid pr. stk. A4 1 1 pr. kopi x - fotokopi sort/ hvid pr. stk. A3 2 2 pr. kopi x - fotokopi farvet pr.stk A4 2 2 pr. kopi x - fotokopi farvet pr. stk. A3 4 4 pr. kopi x - print fra internet sort/hvid 1 1 pr. print x - print fra internet farve 2 2 pr. print x - salg af bøger voksne 5 5 pr. styk x - salg af bøger børn 5 5 pr. styk x Note: alle takster er prisfremskrevet og afrundet til hele kr./hele 10 kr. Dog undtaget biblioteksområdet, hvor taksterne er uændrede. 3
UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM: Takstforslag 2016 Politisk Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger bestemt kr. kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Dagpleje/vuggestue: - dagpleje Afventer 2.555 pr. måned x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75%. Juli måned er betalingsfri. Dagpasningsområde afventer beslutning omkring budgetmodel. Takster fremlægges i forbindelse med 2. behandling. - vuggestue Afventer 3.606 pr. måned x Fast takst* Børnehave: - børnehave over 3 år fuldtid Afventer 1.873 pr. måned x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75%. Dagpasningsområde afventer beslutning omkring budgetmodel. Takster fremlægges i forbindelse - børnehave over 3 år deltid, med 2. behandling. (kun for allerede indmeldte deltidsbørn) Afventer 1.311 pr. måned x Note: Forældreandelsbetaling for daginstitution og børnehavepladser er 25 pct. Frokostordning børnehave: Alene gældende for institutioner med forældrevalgt frokostordning 721 715 pr. måned Tilskud til privat pasning: - 24 uger til og med 2 årige 5.652 5.271 pr. måned PL- fremskrevet. Juli måned er betalingsfri. Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% - 3 årige til start i børnhaveklasse 3.720 3.759 pr. måned x x x Tilskud til pasning af egne børn: 4
UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM: Takstforslag 2016 Politisk Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger bestemt kr. kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode - ½ - 2 år 6.405 5.973 pr. måned Tilskuddet kan højst udgøre 85% af den billigste nettodriftudgift i et x - 3-5 år 4.216 4.261 pr. måned dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen x Fast takst* SFO SFO 0-3. klasse 1.380 1.357 pr. måned x Kan fastsættets helt frit. Juli måned SFO 4. - 5. klasse 806 793 pr. måned er betalingsfri. Takster i 2015 er de x takster der var gældende fra 1.4.2015 SFO 6+ 548 539 pr. måned x Ungdomsskolen: - Knallertbevis 432 428 pr. styk Færselsloven 124d x - Ungdomsskoleklub (aftenklub) 291 289 pr. sæson x 5
UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Takstforslag 2016 Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger Politisk bestemt Fast takst* kr. kr. Alle priser inkl. moms Bidrag til parkeringsfond 27.950 27.711 Éngangsbeløb pr. parkeringsplads KB besluttet 26.03.07 x Bygningsgebyr: Simple konstruktioner, anmeldelse af byggearbejder i forbindelse med enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, sommerhuse og lign.) - 1.156 pr. sag Simple konstruktioner, anmeldelse af byggearbejder i forbindelse med erhvervsejendomme - 1.156 Pr. bygning x Simple konstruktioner Nedrivningstilladelse - 785 pr. sag x Tilladelsessager: Nye enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse - 5.553 pr. boligenhed x Tilladelsessager: Tilbygninger og andre byggearbejder der kræver byggetilladelse enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, sommerhuse o.lign). Udestuer, garager, etc. over 50 m2 er omfattet af denne kategori - 2.880 pr. sag x Erhvervsbyggeri, herunder landbrugsbyggeri (begrænset kompleksitet jfr. BR 08 1.3.1 og 1.3.2) - 26 pr. m2 Dog min. 2.500 kr. For arealer over 1.000m 2 betales 15 kr/m 2 Mobilantenner, sceneanlæg, skiltning og tekniske anlæg - 3.675 pr. sag x Andre faste konstruktioner solfanger-/solcelleanlæg og vindmøller er fritaget for byggesagsgebyr 0 x Erhvervsbyggeri og etageboliger - 36 pr. m2 Dog min. 3.500 kr. For arealer over 1.000m 2 betales 20 kr/m 2 x x 6
UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Renovation: Det faste gebyr: Takstforslag 2016 Administration 280 278 pr. år kr. Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger kr. Renovationsgebyret er opdelt i et fast og et variabelt gebyr. Politisk bestemt Indsamling af glas 39 39 pr. år Renovation kører efter "Hvile-i-sigselv"- x Farligt affald 5 5 pr. år princippet som er lovbestemt. x Storskrald og haveaffald 104 103 pr. år x Genbrugsplads 860 853 pr. år x I alt fast gebyr 1.289 1.278 pr. år x x Fast takst* Variabelt gebyr: Dagrenovation Renovationsgebyret er opdelt i et fast og et variabelt gebyr. - 140 l. 576 571 pr. år Renovation kører efter "Hvile-i-sigselv"- x - 190 l. 783 776 pr. år princippet som er lovbestemt. x - 240 l. 1.087 1.078 pr. år x - 340 l. 1.630 1.616 pr. år x - 660 l. 2.718 2.695 pr. år x - 770 l. 3.171 3.144 pr. år x Papirbeholdere - 140 l. helårs 197 195 pr. år x - 660 l. helårs 927 919 pr. år x - 770 l. helårs 1.082 1.073 pr. år x - 140 l. sommerhus 61 60 pr. år x - 660 l. sommerhus 285 283 pr. år x Diverse: Ombytningsgebyr 197 195 pr. ombytning x Ekstra sæk 34 34 pr. sæk x Ekstra tømning 140-360 l. 202 200 pr. tømning x 7
UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Takstforslag 2016 kr. Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger kr. Ekstra tømning 660-770 l. 403 400 pr. tømning x Erstatning af beholder: Politisk bestemt Fast takst* 140 l. 414 414 pr. beholder x 190 l. 441 441 pr. beholder x 240 l. 471 471 pr. beholder x 360 l. 665 665 pr. beholder x 660 l. 1.279 1.279 pr. beholder x 770 l. 1.358 1.358 pr. beholder x Kompostbeholder 613 608 pr. beholder x Gravitationslås til 660-770 l containere 1.256 1.245 pr. beholder x Erhvervsvirksomheder og institutioner: 140 l. 414 414 pr. år Samme takst som for borgerne x 190 l. 441 441 pr. år Samme takst som for borgerne x 240 l. 471 471 pr. år Samme takst som for borgerne x 360 l. 665 665 pr. år Samme takst som for borgerne x 660 l. 1.279 1.279 pr. år Samme takst som for borgerne x 770 l. 1.358 1.358 pr. år Samme takst som for borgerne x Erhvervsaffaldsgebyr Administrationsgebyr Lejre Kommune 425 283 pr. år Genberegnet til 2016 pga. underskud Genbrugspladsgebyr, opkrævning erhverv pr. besøg 219 219 pr. besøg Opkræves af KARA/Noveren x Gebyr på KARA/Noverens modtageanlæg Fraktion navn 8
UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Takstforslag 2016 kr. Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger Dagrenovation 619 619 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Forbrændigsegnet affald 575 575 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Forbrændigsegnet affald til neddeling 825 825 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) 850 938 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Haveaffald 238 238 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Rødder, stød og grene 138 138 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Deponeringsegnet 1.213 1025 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Blandet affald til sortering 1.769 1175 pr. år Opkræves af KARA/Noveren kr. Politisk bestemt Fast takst* UDVALGET FOR SOCIAL, SUNDHED OG ÆLDRE Takstforslag 2016 kr. Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger kr. Politisk bestemt Fast takst* Madservice Kommunens leverandør uddeler løbende menuliste og priskatalog til modtagerne af madservice. - Prisloft på madservice fremskrives årligt med satsregulerings- procenten, senest ved Vejledning Nr. 9781 af 20. oktober 2014. Der er for 2016 indtil videre sket en egenberegning, hvorfor der kan ske rettelse af takster når årets takster meldes ud fra ministerie. - Maksimal egenbetaling for modtagere på fritvalgsområdet pr. dag for hovedret inkl. transport er 50 kr. pr. dag 2015 prisniveau Leverandørens dagspris pr. dag Lovbestemt i forhold til maksimal brugerbetaling. Maksimal egenbetaling for modtagere i øvrigt pr. måned er 3.450 kr. i pr. måned 2016 Leverandørens dagspris pr. måned x x Aflastningsplads/venteplads/gæstestue Egenbetalingen for borger: - Kost 92 92 pr. døgn Leje af linned samt øvrige engangsartikler og tøjvask 39 38 pr. døgn 9
UDVALGET FOR SOCIAL, SUNDHED OG ÆLDRE Takstforslag 2016 kr. Takster 2015 Betalingsenhed Bemærkninger kr. I alt - takst for aflastningsophold 132 131 pr. døgn x Politisk bestemt Fast takst* Frit valg (ekskl. moms) Ekstern leverandør: - Praktisk hjælp (fremskrevet udbudspris) 245 243 pr. døgn x Personlig pleje, hverdag (omkostningsberegnet takst) 378 388 pr. døgn x Personlig pleje, øvrig tid (omkostningsberegnet takst) 428 439 pr. døgn x Opholdsbetaling plejecentre (mellemkommunal) 1.525 1.488 pr. døgn x Brugerbetaling på kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 34 33 pr. gang x Sundhed: Egenbetaling fremskrives årligt med satsreguleringsprocenten, senest ved cirkulæreskrivelse 9767 af 3. november 2014. Der for 2015 indtil videre er sket en egenberegning, hvorfor der kan ske rettelse af takster når årets takster meldes ud fra ministerie. - Egenbetalingen for henholdsvis: - Omsorgstandpleje - kan maksimalt udgøre 490 485 pr. år x Specialtandplejen - kan maksimalt udgøre 1.810 1.795 pr. år Følger satsreguleringsprocenten x 10
Bilag: 2.8. Budgetaftaletekst - 020915.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 02. september 2015 - Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 82980/15
Der findes et sted, hvor vi prioriterer bevidst og ansvarligt Høringsforslag til budget 2016-2019 A, C, F, I og Ø Side 1 af 13
Forord Siden kommunalvalget i november 2013 har A, C, F, I og Ø udgjort flertallet i Kommunalbestyrelsen. Vi har samarbejdet tæt om at udvikle kvaliteten i velfærdstilbuddene, om at foretage de svære prioriteringer og i det hele taget om at nå de mål, vi har sat os. Så vidt muligt gennem et bredt samarbejde i Kommunalbestyrelsen. Lad os give nogle få eksempler på resultater: Som en af få kommuner i Danmark er der flere private arbejdspladser i Lejre Kommune i dag end i 2010. Der er siden 2010 skabt 400 nye private job, antallet af eksportvirksomheder er stigende og iværksættere lever bedre og længe, når de har hjemme i Lejre Kommune end i andre kommuner på Sjælland. Ledigheden blandt unge er rekordlav, og Lejre Kommunes beskæftigelsesindsats får topscorer, når vi sammenlignes med andre kommuner. Lejre Kommune har, i modsætning til flere andre kommuner i Region Sjælland samt en del af de store omegnskommuner, en positiv flyttebalance. Flere flytter til vores kommune end fra den. Det er særligt yngre erhvervsaktive, der vælger at bosætte sig i Lejre Kommune. Tilflytningen har også påvirket huspriserne i gunstig retning. Lejre Kommune var således i 2014 blandt de tre kommuner i landet, hvor ejendomspriserne steg mest, nemlig 19,4 pct. Vi mærker også aktuelt en voksende interesse fra virksomheder, der ønsker at slå sig ned her hos os. Samtidig vokser nye boligområder hastigt frem. Kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplaner for udstykninger ved Hyllegården og Buske i Hvalsø og for butikker ved Søtorvet i Hvalsø, og alle steder er bygherrerne i fuld gang med at realisere planerne. På sundhedsområdet har vi intensiveret indsatsen for at forebygge behovet for varig hjælp og sikre gode forløb efter indlæggelse og sygdom. Hjerneskadekoordinatoren er nu et fast tilbud, der gør, at vi kan tilbyde borgere med hjerneskade en koordineret og tidlig indsats. Vi har siden 2013 investeret godt 11 mio. kr. i cykelstier fra Kr. Hyllinge til Nr. Hyllinge, fra Gl. Lejre til Gevninge og langs Ledreborg Allé, og vi har forbedret trafiksikkerheden betydeligt flere steder med lyskryds og vejbump. De senere år har vi etableret to snart tre - kunstgræsbaner i Lejre, Hvalsø og Osted, og vi er i færd med at analyse og vurdere, hvordan vi kan forbedre borgernes muligheder for at dyrke sport og passe på deres helbred, ung som gammel. Vi har i samarbejde med lodsejere, borgere, organisationer, foreninger og mange andre realiseret Sjællands første nationalpark, og vi kan med Nationalpark Skjoldungernes Land værne om vores natur, øge biodiversiteten, skabe nye oplevelsesmuligheder for borgere og turister og understøtte erhvervsudviklingen på en række områder. Satsningen på det grønne og bæredygtige med økologi som centrum for indsatsen har styrket Lejre Kommunes brand, tiltrukket bl.a. virksomheder og borgere og forbedret miljøet. Lejre Kommunes investering i og samarbejde med Sagnlandet har båret frugt: Vi har med den økonomiske håndsrækning hjulpet Sagnlandet til at opnå en donation på 65 mio. kr., der bl.a. skal bruges til at slå Lejres betydning for Danmarkshistorien fast. Vi kan og vil ikke hvile på laurbærene. Udkast til budget 2016-2019 adresserer vigtige udfordringer og udviklingsmuligheder, som vi vil forfølge de kommende år. Side 2 af 13
Det strategiske afsæt: Vores Sted Det vil vi gøre med afsæt i Lejre Kommunes nye branding- og udviklingsstrategi Vores Sted, som Kommunalbestyrelsen vedtog i foråret 2015. Vores Sted er en fortælling om Lejre Kommune. Eller rettere en række fortællinger om de 49 småbyer og landsbyer og en hel masse andre steder, der udgør Lejre Kommune. Det er fortællinger om de fællesskaber mellem mennesker, om den natur og kulturarv og om det frirum til initiativ, der gør Lejre Kommune til noget unikt. Mere end 1.000 borgere har bidraget til at skabe brand-fortællingen om Lejre Kommune. Med Vores Sted vil vi støtte op om og videreudvikle de unikke kvaliteter i Lejre Kommune - i et forpligtende samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, foreninger, kommune og andre samarbejdspartnere. Vores Sted vil påvirke prioriteringerne og de politiske beslutninger i mange år frem og skal inspirere til nye måder at løse kerneopgaverne på i alle dele af den kommunale organisation. Lad os give et par eksempler: Når de grønne arealer langs Lavringe Å i Lejre by omlægges til bæredygtig drift, spares både driftsmidler til slåning, og der skabes bedre levesteder for dyr og planter til glæde for dem, der færdes i områderne. Og høet, der nu kun slås en gang om året, bliver fjernet og kan bruges som foder til heste eller andre husdyr. Når børnehaverne holder høns, skabes værdifulde hverdagsoplevelser, forståelse for hvor maden kommer fra, et kvalitetsprodukt til madordningen og mulighed for at genbruge madresterne. Når frivillige eller ansatte på ældrecentrene tager de ældre med på rickshawcyklerne, får de vind i håret, oplevelser, frisk luft og motion til glæde for alle. Vi vedhæfter bogen om Lejre Kommune Vores Sted, så høringsparter og andre interesserede kan læse om den strategiske retning, som Kommunalbestyrelsen har sat, og som dette udkast til budget 2016-2019 skal være med til at virkeliggøre. Partierne bag høringsforslaget ønsker i budget 2016-2019 at afsætte yderligere 1 mio. kr. til borger- og virksomhedsnære udviklingstiltag, der skaber fællesskaber, øger adgangen til natur og fremmer lokale intiativer. Herudover har vi allerede afsat 1 mio. kr. i budget 2016 til Vores Sted. Investeringsmidlerne skal gå til at skabe endnu mere af dét, Lejre Kommunes borgere efterspørger og værdsætter mest ved at bo og leve netop her og til at brande kommunen udadtil på de mange kvaliteter, vi har. Langsigtet udvikling og konsolidering Med forslaget til budget 2016-2019 vil flertalspartierne sikre en langsigtet og bæredygtig udvikling af Lejre Kommune som landkommunen med enestående mad-, natur- og kulturoplevelser, tæt på storbyen. Landkommunen med stærke engagerende fællesskaber. Udvikling kræver investering. Udgangspunktet for flertalspartiernes høringsforslag til budget 2016-2019 er et betydeligt økonomisk råderum på knap 100 mio. kr. i 2016-2019 et økonomisk råderum som er skabt med vores tidligere beslutninger og prioriteringer. Side 3 af 13
Vi vil bruge råderummet til at videreudvikle velfærdstilbuddene og konsolidere kommunens økonomi. Vi lægger i høringsforslaget op til at bruge ca. 30 mio. kr. på at udvikle kernevelfærden og ca. 65 mio. kr. på at konsolidere kommunens økonomi gennem en opbygning af kassebeholdningen. Det økonomiske råderum kommer ikke af sig selv. Venstre-regeringen har med økonomiaftalen for 2016 fjernet penge fra kommunerne herunder Lejre Kommune - gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det svarer til i omegnen af 72 mio. kr. over hele perioden for Lejre Kommune, og samlet for kommunerne er der tale om i omegnen af 16 mia. kr. For Lejre Kommunes vedkommende betyder Venstre-regeringens omprioriteringsbidrag, at det råderum, vi selv har skabt gennem de senere års målrettede indsatser, bliver kraftigt reduceret faktisk med mere end 70 mio. kr. Hvis vi fortsat ønsker, at der skal være et råderum i Lejre Kommune, er der derfor brug for nye tiltag. I praksis kan råderummet blive genetableret ved, at vi selv aktivt skaber det, eller ved at regeringen tilbagefører nogle af midlerne, hvilket vi vil arbejde aktivt for gennem KL. Vi lagde allerede i 2014 en offensiv effektiviseringslinje netop for selv at skabe et råderum. Vi indarbejdede således et effektiviserings- og besparelseskrav på 11 mio. kr. i 2015 stigende til 22 mio. kr. i 2017 og frem. Her er altså tale om varige omkostningsreduktioner, og havde det ikke været for regeringens omprioriteringsgrundlag, ville vi derfor nu have skabt et økonomisk råderum på knap 100 mio. kr. i de fire år. Vi vil i 2016 og frem fortsat have et systematisk fokus på også i praksis at indfri de effektiviserings- og besparelseskrav, som vi indarbejder i budgettet. Partierne bag dette høringsforslag ser ikke noget alternativ til at fortsætte en offensiv og flerårig udviklings- og budgetstrategi. Jo, vi kunne læne os tilbage og præsentere et defensivt budgetforslag uden økonomisk råderum i overslagsårene. Men vi har en alt for ambitiøs udviklingsdagsorden i og for Lejre Kommune til at være defensive og bare vente på, hvad andre beslutter. Derfor lægger vi op til en langsigtet udviklingsdagsorden, hvor vi selv tager teten, alt imens vi håber på, at regeringen vil besinde sig og føre alle eller nogle af de penge tilbage, som de med omprioriteringsbidraget har taget fra kommunerne. I 2016 vil vi konsolidere arbejdet med de målsætninger, udviklingsprocesser og effektiviseringer, vi allerede har besluttet. 2016 skal derfor være et år, hvor vi ikke sætter en masse nye skibe i søen, men får bragt dem, vi har sat i søen, sikkert i havn - med den målsatte effekt og med et sikkert fokus på kerneopgaver og drift. Samtidig skal vi bruge 2016 til at lægge sporene for at kunne tilpasse vores udgiftsniveau i samme omfang, som regeringens omprioriteringsbidrag reducerer vores indtægter. På den måde kan vi sikre, at vi i hele budgetperioden har det ønskede råderum, så vi som før omtalt dels kan fortsætte udviklingen af vores kernevelfærd og dels kan konsolidere kommunens økonomi yderligere. Partnerskaber og fundraising Vi skal altså selv skabe et råderum det er et vilkår, som private virksomheder kender alt til, og det er ikke så anderledes for en offentlig virksomhed som vores. Men vi behøver ikke gøre det helt alene. I 2014-15 har vi vist, at satsningen på fundraising skaber resultater. Vi er lykkedes godt med i 2014-15 at tiltrække investeringer og rejse penge. Det drejer sig bl.a. om 2,1 mio. kr. fra Trafikstyrelsens pulje til fremme af kollektiv trafik i yderområderne, 0,350 mio. kr. fra Realdania til at udarbejde en strategi for fremtidens landsbyer, 3 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til områdefornyelse i Hvalsø, 15 mio. kr. fra Helsefonden til - sammen med Socialt Udviklingscenter og Helsingør Kommune at gå nye veje i Side 4 af 13
at bryde den negative sociale arv og forebygge ensomhed blandt børn og unge, 0,875 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til at uddanne vores skoleledelser og nøglepersoner på skolerne i læringsledelse, 0,340 mio. kr. fra Økologifonden bl.a. til en torvehalsanalyse m.v., 0,176 mio. kr. til fra Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering til socialøkonomi som udviklingslokomotiv, 0,250 mio. kr. fra Fonden for Økologisk Landbrug til lokal økologi i lokale gryder, 0,085 mio. kr. til en ny lokal torvehal fra Fonde for Økologisk Landbrug m.v. Vi vil videre af den vej dog naturligvis ikke for enhver pris. Det må aldrig være penge i sig selv, der er bestemmende for, hvad vi prioriterer i Lejre Kommune. Derfor når vi arbejder for at tiltrække investeringer så gør vi det med afsæt i vores strategi Vores Sted, borgernes behov og Kommunalbestyrelsens mål. Fundraising forudsætter, at andre end os selv finder de tiltag og projekter, vi sætter i søen, interessante og vigtige. Ellers vil de ganske enkelt ikke investere netop her hos os. Vi skal derfor fortsætte kursen med at finde samarbejdspartnere, der vil bidrage med knowhow og penge til at udvikle Lejre Kommune. Lejre Kommune samarbejder også aktivt med omkringliggende kommuner - 2014 har stået i beredskabets og forsyningens navn. Vi vil løbende evaluere resultaterne af de samarbejder, vi har indgået, og vurdere fordele og ulemper for Lejre Kommune ved at indgå nye; hvad enten det handler om at kvalitetsudvikle og effektivisere administration, købe bedre ind eller udvikle velfærdstilbuddene f.eks. gennem konkurrenceudsættelse. Del af noget større - klima og flygtninge Vi skrev i budgetaftale 2015-2018, at vi er en lille kommune med store ambitioner. Det gælder stadig. Vi kan ikke indfri ambitionerne, medmindre vi ser os selv som en del af Sjælland, Danmark, Skandinavien, Europa og verden. Det gælder, når vi skal give vores lille bidrag til at løse de opgaver, der følger af flygtninge- og folkevandringsstrømmene disse år, klima- og miljøproblemerne der følger af en stadig stigende befolkningstilvækst og krav til levestandard og den voksende ulighed. Partierne bag høringsforslaget vil tage ansvar for ikke alene vores egne problemer, men også for at bidrage til at afhjælpe konsekvenserne af problemerne i verden. Derfor prioriterer vi miljø, bæredygtighed og integration højt. Vi har i budget 2016-2019 sat ekstra ressourcer af til at støtte op om integrationen af børn med dansk som andet sprog, og herudover har vi gjort en ekstraordinær indsats i 2014-15 for i samarbejde med borgere og Flygtningevennerne at sikre boliger og gode rammer for integration af vores nye medborgere Også på klimaområdet rykker vi og vi vil gerne rykke endnu hurtigere. Det vil vi gøre ved at støtte aktivt op om lokale, borgerdrevne energitiltag f.eks. Sæbyprojektet, der viser, hvordan en by kan gå helt nye veje inden for grøn energi. Også lokale landmænds bestræbelser for et lokalt, økologisk biogasanlæg vil vi understøtte. Vi vil prioritere kildesortering, som kan nedbringe mængden af affald, der sendes til forbrænding, understøtte økologiindsatsen og arbejde for at øge biodiversiteten på land, i skoven og i fjorden. Det vil vi gøre gennem samarbejdet med Nationalpark Skjoldungernes Land, Fishing Zealand, Danmarks Naturfredningsforening, Gefion, Økologisk Landsforening og mange flere. Vi vil vægte både pris, kvalitet og bæredygtighed, når vi køber ind, når vi planlægger, og når vi bygger nyt. Det ene udelukker ikke det andet, tværtimod er det netop udtryk for bæredygtighed at have øje for alle tre parametre. Herudover vil vi fortsætte investeringerne i energioptimering af de kommunale bygninger. Og vi vil i 2016 se kritisk og innovativt på, hvad vi som kommune kan gøre for, at vi når de klimamål, vi har sat os, så vi fra 2017 og frem har en flerårig handleplan, der kan kan bringe os i front på klimaområdet. Side 5 af 13
Erhvervslivet Samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune er afgørende for, at vi kan fastholde og tiltrække virksomheder. Vi tog i 2014-15 en række vigtige skridt, som har intensiveret samarbejdet og vi skal videre i den retning. Lejre Kommunes mange små og mellemstore virksomheder kan noget særligt - og har også nogle særlige behov. Dem skal vi blive klogere på gennem dialog og samarbejde. I 2015 dannede vi derfor Lejre Erhvervsudviklingsforum LEUF som i samarbejde med Udvalget for Erhverv & Turisme og Lejre Turistforening er omdrejningspunktet for dialog og samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Også samarbejdet med erhvervslivets interesseorganisationer fik i 20142015 en højere prioritet. Vi genoptog det årlige dialogmøde med Dansk Industri, og der har været dialogmøder med Dansk Erhverv og Dansk Byggeri. Landbrug & Fødevarer er der aftalt dialogmøde med, og vi samarbejder allerede tæt med Økologisk Landsforening. Vi skal videre ad den vej! Virksomhedernes omkostningsniveau og deres adgang til kvalificeret arbejdskraft og infrastruktur er og bliver afgørende for konkurrenceevnen. I 2014 fjernede vi afgifterne på byggesagsbehandling for både borgere og erhvervsvirksomheder. Vi nedsatte i 2014 personskatten, og vi gør det igen i 2015. Vi har ingen dækningsafgift. Og med etableringen af Lejre Erhvervsservice i 2014 har vi sikret én indgang for virksomhederne, ligesom vi har udvidet åbningstiderne og fjernet den ugentlige lukkedag. I budget 2016-2019 vil mobil- og bredbåndsdækningen i landsbyerne have høj prioritet. Vi er på vej til en bedre dækning. Det kræver nye master, og der er flere på vej, foruden opgradering af fire eksisterende master. Men det er ikke godt nok, og vi afsætter derfor 7 mio. kr. i budget 2016-2019 til at investere i bedre netdækning for borgere og virksomheder med udgangspunkt i nogle af vores landsbyer. Vi håber, regeringen vil tage deres del af ansvaret som lovet i valgkampen, og at de som varslet i regeringsgrundlaget vil hjælpe med at finansiere de nødvendige tiltag, men heller ikke på dét område har vi tid til at vente på andre. Herudover vil vi bl.a. prioritere: At samarbejde med erhvervslivet om at etablere et iværksætterhus At følge op på uddannelsesforløbet af vores medarbejdere i professionel service. Vi vil i 2016 bl.a. spørge erhvervslivet, om de er tilfredse med den service, vi tilbyder. At synliggøre offentlige udbud og færdiggøre arbejdet med en ny udbuds- og indkøbsstrategi At støtte op om tiltag som erhvervslivet driver f.eks. økologisk biogas og erhvervsklynger bl.a. inden for vores markante styrkeposition: fødevarer. Side 6 af 13
At arbejde for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft bl.a. ved at markedsføre og brande Lejre Kommune, jf. Vores Sted. At tage aktivt tage del i Greater Copenhagen ved i partnerskab med Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune at vise i praksis, hvordan et samarbejde mellem land og by kan gavne hele regionen, herunder med et særligt fokus på lokale fødevareproducenter i Lejre Kommune. At forbedre infrastrukturen ved at øge investeringerne i vores vejkapital med yderligere 4 mio. kr. i budgetperioden. Lanceringen af Lejremælken er et eksempel på et flot resultat af partnerskab mellem erhvervsliv og kommune. Vores Sted markerer, at vi vil gå partnerskabsvejen i en offensiv erhvervsudviklingsstrategi bl.a. inden for fødevareområdet, hvor Lejre Kommune allerede har en absolut styrkeposition. Børne- og familielivet Børn og unge repræsenterer fremtiden. Det er væsentligt for os alle sammen, men først og fremmest skal vores børn og unge have det godt, netop mens de er børn og unge. Både i den familie de fleste børn er en del af, og i de fællesskaber vi som kommune har det primære ansvar for at skabe for og sammen med børnene, mens de er i dagpleje, børnehave, skole og SFO samt ungdomsklub og musikskole m.v. Vi har i et par år drøftet behovet for strukturelle ændringer som følge af det faldende børnetal, og vi har også taget nødvendige, men svære beslutninger for at tilpasse tilbuddene og kapaciteten på dagtilbudsområdet. Vi passer nemlig 413 færre 0-5 årige børn i dag, end vi gjorde i 2011, og det har haft mærkbare konsekvenser, ikke mindst for dagplejen. Om få år vil nogle skoler også mærke det faldende børnetal. Forældrene i Lejre Kommune har i forbindelse med den seneste høringsproces om skolestruktur klart markeret, at skolestrukturen skal bestå, som den er i dag, og fra politisk side har vi lyttet. Men opretholdelsen af status quo fjerner ikke det problem, der følger nogle steder af det lavere børnetal. Vi står derfor de kommende år over for en fælles opgave med at videreudvikle kvaliteten i vores dag- og skoletilbud, for de penge vi har til rådighed. Vi må gå nye veje, når vi ikke vil følge den slagne strukturtilpasningsvej (lukning og koncentration af tilbuddene færre steder), som vi ser, at andre kommuner gøre det, men tværtimod vil opretholde de nære børnetilbud i en tid med færre børn. Side 7 af 13
En af de veje, vi vil gå, er at sætte et markant fokus på udvikling af kvalitet i kerneopgaven i de enkelte dagtilbud og skoler og tilpasset de enkelte institutioners særlige udfordringer og muligheder. Vi har i 2015 fået meget mere viden om, hvordan kvaliteten og resultatdannelsen er på børneområdet bl.a. med den første kvalitetsrapport efter skolereformen, og vi ved også mere om, hvad der virker på dagtilbudsområdet, f.eks. inden for børns sproglige udvikling. Der er også både fastlagt effektmål og sat aktiviteter i gang, som skal forbedre børnenes læring og trivsel såvel på skole- som dagtilbudsområdet. Men vi skal endnu tættere på: Skolen og børnehaven selv, forældre og politikere skal kende status ikke bare for det samlede skolevæsen og dagtilbudsområde, men for den enkelte børnehave og skole, og de skal være med til at sætte mål og have mulighed for at se, om målene nås, eller om indsatserne skal justeres. Partierne bag høringsforslaget lægger dermed op til at sætte turbo på en mål- og resultatorienteret udvikling af den enkelte skole og børnehave, byggende på en høj grad af gennemsigtighed og fælles viden om hvad status er. Både på de parametre vi allerede måler og målsætter karakterer, elevernes trivsel og inklusion - og på parametre og indikatorer vi ønsker at følge tættere social lighed, personaleomsætning, til- og afgang af elever til den enkelte skole og forældretilfredshed. Vi vil sikre, at Vores Sted-strategiens fokus på natur, mad, fællesskaber og plads til initiativ tænkes ind i udviklingen af de kommunale børnetilbud og bliver omdrejningspunkt for samarbejde og vidensdeling på tværs. På dagtilbudsområdet har vi løftet budgettet, så vi kan tilbyde flere af vores ansatte en uddannelse som pædagog, og i 2016 og frem løfter vi budgettet, så institutionerne også har råd til at ansætte flere uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter. Side 8 af 13
Det er afgørende, at udviklingen af børneområdet, både når det gælder vores dagtilbud og vores skole, sker i et tæt samarbejde med de ansvarlige faggrupper og forældrebestyrelser. Vi har et fælles ansvar for vores børn og børnetilbud! Når nuværende og kommende forældre til børn i Lejre Kommune ønsker nære børnetilbud, må vi samarbejde om at udvikle dem, vi har og om at skabe og synliggøre de gode fortællinger. Bedre kommunikation skal derfor prioriteres inden for den samlede dagtilbuds- og skolerammes udviklingsmidler. Der afsættes desuden 0,3 mio. kr. i en pulje under Udvalget for Børn & Ungdom, som Ungdomsskolen kan få del i ved at komme med forslag til konkrete initiativer, der sker i samarbejde med folkeskolen. Den tidlige opsporing og forebyggende indsats i forhold til børn med særlige behov skal videreudvikles bl.a. i samarbejde med det forældrenetværk for børn med særlige behov, som er dannet i 2014, og som netop lægger op til et tættere samarbejde med kommunen. Lejre Kommune arbejder for at udvikle den faglige kvalitet på såvel det specialiserede børne- som voksenområde. Der er i 2014 sat en nødvendig og langsigtet kvalitetsudviklingsproces i gang med fokus på at øge den faglige kvalitet og med fokus på bedre økonomistyring. For bedst muligt at understøtte denne udviklingsdagsorden er partierne bag høringsforslaget indstillet på at tilføre ekstra ressourcer til området. Vi opnormerer kraftigt på rådgiverressourcerne, så borgerne i højere grad vil opleve, at der bliver taget hånd om deres situation, og så vores ansatte vil få forbedret deres arbejdsmiljø. Vi forventer, at det øgede fokus på den faglige kvalitet og på bedre økonomistyring på sigt vil reducere omkostningerne på de specialiserede socialområder. Vi forventer i runde tal at nedbringe omkostningerne med i omegnen af 15-20 mio. kr. i 2019 i forhold til det forventede udgiftsniveau i 2015, svarende til 7-8 pct. Vi er dog bevidste om, at der er tale om en særdeles ambitiøs forventning, og samtidig er der tale om et område, hvor selv få ændringer i borgernes livssitutioner kan have en betydelig indvirkning på de kommunale udgifter. Derfor er partierne bag høringsforslaget også indstillet på, at der skal ske en kontinuerlig og tæt opfølgning på udgiftsudviklingen, ligesom der politisk er vilje til, i begrænset omfang og i en overgangsperiode, at tilføre området yderligere midler, såfremt de gennemførte opfølgninger skulle vise et behov for dette. Voksenlivet når eller før der er behov for hjæp Befolkningens sammensætning ændrer sig markant, så der bliver flere ældre og færre børn. Alene i løbet af de kommende fire år forventer vi, at der i Lejre Kommune vil være mere end 500 flere borgere over 65 år. Samme udvikling gør sig gældende både på landsplan, i hovedstadsområdet og på hele Sjælland. Men både de ældre og de yngre voksne i Lejre Kommune er gennemgående sunde og tilfredse med livet: Side 9 af 13
Aktiv og sund hele livet er et velkendt mantra for vores indsatser i Lejre Kommune, og partierne bag høringsforslaget ønsker at fastholde og videreudvikle disse indsatser. Vi skal fastholde fokus på tidlige rehabiliteringsforløb i forhold til den ældre del af befolkningen for at forebygge funktionsnedsættelse og minimere plejebehovet, men også i forhold til den yngre del af befolkningen, eksempelvis borgere med hjerneskader eller psykiatriske diagnoser, som via rehabilitering kan lære at tackle deres livssitution, så de bedre kan fungere i deres hverdagsliv og på arbejdsmarkedet. Vi har ligesom resten af landet et stigende antal borgere med demens. Det kræver en særlig indsats, der ikke kun omfatter decideret pleje, men også en indsats der understøtter, at der stadig er gode oplevelser med samvær og indhold. Der er afsat 1 mio. kr. årligt særskilt til initiativer, der bidrager til dette. Vi oplever fortsat, at vores borgere bliver tidligere udskrevet fra sygehusene, og det stiller krav til indsatserne i vores egne tilbud. Vi har eksempelvis rigtig gode erfaringer med at styrke fagligheden i vores gæstestuer med flere sygeplejeog terapeutressourcer. Det øger markant kvaliteten i tilbuddet, og samtidig forebygger det genindlæggelser. Partierne bag høringsforslaget forventer, at der i et vist omfang vil blive afsat midler til sådanne indsatser på finansloven. For at skabe sikkerhed omkring indsatserne er partierne dog villige til at reservere op til 4 mio. kr. årligt, i første omgang for 2016. En afgørende vigtig forudsætning for at kunne forblive Aktiv og sund hele livet er tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor skal vi sikre gode betingelser for, at vores unge i Lejre Kommune enten er i job eller uddannelse. Netop her har vi en særlig udfordring i Lejre Kommune, for ved udgangen af 2014 var omkring hver niende under 30 år på offentlig forsørgelse og det på trods af, at vi over de seneste to år har formået at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse med i omegnen af 10 pct. Som i mange andre situationer er tidlig opsporing og forebyggelse én af nøglerne til at sikre, at vores unge kommer i job eller uddannelse. Vi skal allerede på de sidste klassetrin i folkeskolen have fokus på unge mennesker med særlige problematikker, og vi skal styrke og videreudvikle det tværgående samarbejde eksempelvis mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutionerne og Jobcentret. Derfor fastholder vi også et højere serviceniveau i UU-vejledningen end det lovpligtige. Side 10 af 13
Allerede i sidste års budget blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Partierne bag høringsforslaget ønsker, at disse midler i 2016 særligt skal understøtte indsatser, som kan bidrage til at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse ved i stedet at sikre, at de unge kommer i job eller uddannelse. I disse år modtager vi stadig flere flygtninge i Lejre Kommune og vi har en særlig forpligtigelse i forhold til at sikre en vellykket integration af vores nye medborgere. Det er nemlig forudsætningen for, at også de kan være aktive og sunde hele livet. Indsatserne er mange, og vi har et stærkt netværk af frivillige, som på forbilledlig vis bidrager til, at Vores Sted også er for nye borgere fra især krigshærgede lande. Særligt to forhold er vigtige for at sikre en god integration henholdsvis boligforhold og muligheden for at lære det danske sprog. Med hensyn til boligforhold ønsker vi at fastholde den bedst mulige udnyttelse af vores eksisterende boligmasse, men vi er også nødt til at gå andre veje, hvor vi eksempelvis har gode erfaringer med at anvende privat indkvartering. Vi ønsker, at vores tilbud om sprogundervisning bliver styrket. Én mulighed kan være, at vi etablerer vores eget sprogcenter, hvilket vi ønsker at undersøge mulighederne for. Herudover er vi overbevist om, at det styrker indlæringen af et nyt sprog, hvis man har mulighed for at øve det i hverdagen. Derfor ønsker vi at fremme anvendelsen af sprogpraktikker, og vi ønsker, at vi som kommunal arbejdsplads går foran i etableringen af disse. Livet i landsbyerne natur og kultur Som et af de få steder på Sjælland kan Lejre Kommune på én gang levere det ægte landsbyliv i naturen og samtidig være så tæt på storbyens mangfoldighed og gode jobmuligheder. Borgerne i Lejre Kommune har tilvalgt det mindre lokalsamfund, hvad enten det er stationsbyen eller landsbyen. Samtidig ved vi, at over 70 pct. af arbejdsstyrken Side 11 af 13