B E S L U T N I N G:

Den 27. juli 2015 blev der i sag nr. 65/2014 B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt sålydende B E S L U T N I N G: Advokat D har på vegne B og C ved skrivelse af 22. august 2014 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt tidligere statsautoriseret revisor A for Revisornævnet. Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Klagen: Revisornævnet forstår klagen således, at klagerne ikke mener, at indklagede, i forbindelse med årsregnskabet for 2009, har ydet korrekt bistand til at optimere klagernes skattepligtige indkomst omfattet af virksomhedsordningen. Sagsfremstilling: Indklagede har den 8. juli 2010 afgivet assistanceerklæring vedrørende udarbejdelse af klagernes årsrapport for 2009 for en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen: Følgende fremgår blandt andet: Vi har ydet assistance med udarbejdelsen af årsrapporten for 2009 for Udlejningsejendommen. Vi har ikke revideret årsrapporten. Assistancens formål og udførelse Vi har tilrettelagt og udført vort arbejde med det formål, at assistere indehaveren med at aflægge årsrapporten i overensstemmelse med lovgivningens regler herom og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. Vort arbejde er udført i overensstemmelse med al- 1

mindeligt anerkendte retningslinjer for assistance med ikke-reviderede årsrapporter. Vi har herunder analyseret udvalgte regnskabsposter og sammenhænge i regnskaberne. Årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af virksomhedens bogføring og meddelte oplysninger. Konklusion Årsrapporten er efter vor opfattelse udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. Alle væsentlige forhold, som vi er bekendt med, er medtaget i årsrapporten og det personlige regnskab. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat efter skat var -192.899 kr., og at balancesummen var 7.669.116 kr., herunder egenkapital med 2.869.414 kr. Ved e-mail af 5. juli 2010 fra indklagede til klagerne fremgår følgende: Til B og C. Jeg har stadig intet hørt fra jeres bogholder. Der er seneste indsendelse af selvangivelsen på torsdag. Ved e-mail af 5. juli 2010 fra klagerne til indklagede, fremgår følgende: Hej E, F og G. Vi er på ferie i [land], men jeg ved at F arbejder på det. Han er dog lidt undskyldt da vi ikke har fået alt materialet fra os. Kan i ikke løse de sidste hænge partier sammen? I kan tage fat i G og H i butikken. De hjælper med det de kan. Ved e-mail af 6. juli 2010 fra indklagede til klagerne fremgår følgende: Hej B og C. Jeg er i gang med regnskabet of skal nok få et regnskab sendt af sted til tiden. Nogle spørgsmål fra hoften: 1. er tilgodehavendet i [by] afdelingen tabt 2. hvornår flyttede I ind på [gade] 3. har I betalt I for refusionen beregnet i 2008 og diskuteret i 2009. 2

Og nogle kommentarer: 1. profil har endnu ikke betalt varme fra startdagen til udløbet af 2009 2. I har hævet rigtig mange penge i virksomheden og kommer til at betale en stor restskat 3. sponsoreringen af J trækker jeg fra i skat. Men Jeres virksomhed kan formentlig ikke vinde en skattesag på sponsorbidraget. For hvad nytte har en udlejningsejendom af sponsorering. Venligst besvar gerne de øverste spørgsmål hurtigst muligt. Hertil har klagerne i e-mail af 6. juli 2010 besvaret e-mailen fra indklagede. Følgende fremgår heraf: Hej E. Jeg svare lige så godt jeg kan. B har glemt at indberette kørsel, men dem må vi tage senere. Tilgodehavenet i [by] er tabt. Vi flyttede ind 15 august 2009 Vi har endnu ikke betalt Po refusion. Vi må følge op på Po og varmen. De betaler selv for el. Jeg håber det er nok, ellers må du sige til igen. Revisoren i [by] K, jeg tror at du har hans nummer ellers må du lige sige til, har styr på vores tab derude. Tak for indsatsen. Ved brev af 12. juli 2010 har indklagede fremsendt årsrapport og selvangivelser for 2009 til klagerne. Det fremgår heraf, at: Af regnskabet kan I (i note 9) se en meget stor hævning i virksomheden på kr. 3.068.617 samt husleje indtil udflytningen fra lejligheden. Dette betyder, at I har hævet en meget stor del af den gamle opsparing fra salget af I, hvorfor skatten på denne opsparing udløses. På årsopgørelsen kan I se en restskat til Jer hver på ca. kr. 720.000, der skal betales i dette efterår. 3

Jeg vil meget gerne gennemgå regnskabet med Jer, så snart jeg vender tilbage fra ferie, hvilket jeg gør primo august. Og måske binde Jer fast til en planlægning, der forhindrer sådanne ting i at udløses.. Af et notat af 4. februar 2014, udarbejdet for indklagede af L vedrørende hævninger på virksomhedsskatteordningen, fremgår bl.a. følgende: SPØRGSMÅL Kan der ske modregning af hævninger i VSO af optaget lån? FORUDSÆTNINGER Vi har fået en erstatningssag omkring optimering af hævninger i VSO vedr. indkomståret 2009. Vi er i gang med at undersøge, om sagen er forældet, men vil alligevel gerne have afklaring af følgende: Kunden har foretaget ombygning af en erhvervsejendom for 1,1 mio. kr. og optaget et lån i ejendommen på 1,3 mio. kr. Kunden hæver cirka 3 mio. kr. i VSO til finansiering af privatforbrug og ombygning af deres private villa. Kundens nye revisor mener at vi burde have flyttet lånet til privatdelen og derved have reduceret hævningerne. Lånet er udbetalt i juni måned. Kunden har selv foretaget bogføring af virksomheden, hvor de bogfører lånet i VSO og provenu på bankkonto i VSO. Hvis dette skal give mening, skal vi i forbindelse med udarbejdelse af regnskabet have omposteret beløbet tilbage i juni Er det lovligt i henhold til VSO loven? Hvis postering foretages 31/12 vil det blive på mellemregning/indskud og derved ikke påvirke årets hævninger. [ ] SVAR Da lånet og provenuet fra lånet er placeret i virksomheden, kan der ikke ske modregning i hævningerne i VSO. Såfremt lånet skulle have været placeret i privat regi, skulle dette ske ultimo året og direkte på indskudskontoen. Udtagelse af provenuet fra lånet fra VSO skulle have været sket i henhold til VSL 5, altså via hævninger..... Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb 4

Udtagelse af lånet kan ikke ske via mellemregningen, jf. VSL 4a: Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter 3 overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen. Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse. Tilbage er således, at lånet udtages direkte fra indskudskontoen. Såfremt lånet skulle have været placeret uden for VSO, skulle dette have været sket ved optagelse af lånet. Provenuet og gælden skulle have været placeret i privat regi. Provenuet kunne efterfølgende have været indskudt via mellemregningskontoen, kontanter, jf. VSL 4a, stk. 1. Der kan således ikke ved revisorers udarbejdelse af årsregnskabet, ændres på mellemregningskontoen i årets løb, jf. VSL 4a stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter 5. Af et notat af 15. april 2014, udarbejdet for klagerne af en revisor fra M vedrørende gennemgang af bogføringen for 2009, fremgår bl.a. følgende: 1. Indledende bemærkninger Jeg har gennemgået bogføringen for N for 2009 ifølge kontokortene. Jeg har ikke haft mulighed for at se bilagene og bankens kontoudskrifter, men har forudsat, at bogføringen er ført på de korrekte konti af bogholderen og ellers flyttet af revisoren. Formålet med gennemgangen er at undersøge, om det nye lån hos O, som blev udbetalt i maj 2009, er blevet anvendt til at dække ombygningsudgifterne på den private villa, eller om lånet er anvendt til at dække ombygningsudgifterne på ejendommen i virksomhedsordningen. [ ] 3. Overordnede betragtninger om forløbet på det foreliggende grundlag. Ifølge ovenstående gennemgang kan man ud fra konto xxxx se, at udbetalingen fra O på 1.300.000 kr. sker ca. 1. juni 2009 og størstedelen af dette beløb anvendes til betaling af private bygge udgifter. De øvrige private byggeudgifter sker ifølge bogføringen i resten 5

af året. Dette kan ligeledes ses af konto Privatforbrug, som viser at overførslerne til privat sker efter 1. juni 2009. Tilgangen på firmaets bygning sker for 2/3 dels vedkommende inden udgangen af april 2009 og er finansieret fra firmaets bankkonto xxxx.xxxx eller indskudt fra privat. Den øvrige del af byggeudgifterne anser jeg også for dækket af firmaets likvide beholdning, da denne var 3.008.258 kr. pr. 1/1 2009 og 546.318 kr. pr. 31/12 2009. Omkostningerne og kurstabet ved låneoptagelsen hos O i maj 2009 er ikke medtaget i virksomhedsordningen som en ikke fradragsberettiget udgift, men er i stedet overført til privat. Dette indikerer, at revisoren anser låneoptagelsen for at være foretaget til brug for de private byggeudgifter. Derfor burde lånet været holdt udenfor virksomhedsordningen, og i stedet været betragtet som et privat lån med sikkerhed i et af virksomhedsordningens aktiver. Denne behandling medfører ikke en hævning. 4. Bemærkninger til brevet fra advokat P om erstatningssagen. Vedrørende spørgsmålet om C skulle have vidst, at der var begået fejl: Det er indlysende, at der skal være en stor restskat, når der sker en stor hævning fra en virksomhedsordning samtidig med at der er et stort opsparet overskud. Virksomhedsordningen er imidlertid så kompliceret, at det kun er revisorer, advokater og andre skatteskattespecialister, som har sat sig ind i virksomhedsskatteordningen, som kender reglerne for denne. Derfor kunne C ikke gennemskue, at virksomhedsordningen kunne have været udført på en anden måde, der sikrede en lavere skattebetaling. Erhvervsdrivende anvender revisorer for at blive rådgivet om, hvordan skatten bliver udskudt mest muligt, og har tillid til disses rådgivning. Derfor bliver C også først opmærksom på, at virksomhedsordningen kunne have været udarbejdet på en anden måde, der sikrer en lavere skattebetaling i 2009, efter at være blevet oplyst om det i starten af 2011 af M. C s bogholder har ikke speciel skattemæssig indsigt, men har bogført bilagene ud fra de oplysninger, som han har fået forelagt. Bogholderen har ikke bogført en låneoptagelse i virksomheden, men har bogført modposten til en indsættelse af et beløb på 1,3 mill kr på virksomhedens bankkonto på en særskilt bogholderikonto kt. 8562. Denne konto burde revisoren have betragtet som en mellemregningskonto. I stedet for har han overført beløbet til en lånekonto og desuden regulerede kontoen med det resterende beløb på 208.000 op til lånebeløbet på 1.508.000 kr. C indsatte beløbet på 1,3 mill. Kr. på firmaets bankkonto, da det er denne konto, som han anvender til overførsler i netbanken. Derfor sker overførslerne til de private byggeomkostninger fra denne konto i løbet af den følgende måned jf. ovennævnte kapitel 2. Der står i advokat P s brev, at det er faktuelt forkert, at Pengene blev udbetalt til ægtefællerne til brug for betaling af private renoveringsudgifter. Jeg står uforstående over for dette udsagn, da det fremgår af ovennævnte kapitel 2 afsnit 4, at dette netop er tilfældet. 6

Det fremgår af det efterfølgende afsnit i P s brev, at revisionsfirmaet ikke havde mulighed for at ændre på den bogføring, som C eller hans bogholder havde foretaget. Jeg står ligeledes uforstående overfor dette udsagn, da revisionsfirmaet som ovenfor beskrevet netop ændrer bogføringen ved at overfører indsætningen til en anden konto, som bliver til en O-lånekonto ved at bogføre et yderligere beløb på 208.000 kr. på denne. De 208.000 kr. vedrører bl.a. låneomkostninger og kurstab. Udgifter som burde havde været bogført i virksomhedsordningen, hvis lånet vedrørte virksomheden, men som revisor i stedet har betragtet som private udgifter og bogført på privatforbrugskontoen. Afsnittet om Second opinion ser jeg bort fra, da jeg ikke mener, at dette firma har haft de nødvendige oplysninger om bogføringen til at give et korrekt svar. Det valg, som revisionsfirmaet gjorde i forbindelse med bogføringen af indsættelsen af de 1,3 mill. Kr. kunne have gjort anderledes. Indsættelsen af de 1,3 mill. kr var en kontant overførsel fra privatøkonomien, og kunne derfor være betragtet som en bogføring på en mellemregningskonto. Det var revisors bogføring, som placerede lånet i virksomhedsordningen og ikke C s bogholder. Det er derfor tydeligt at se af ovennævnte, hvad det helt præcist er, som R statsautoriseret revisionsaktieselskab skulle have gjort anderledes i forløbet. At lånet har sikkerhed i en ejendom, der er medtaget i en virksomhedsordning, er ikke ensbetydende med, at lånet skal medtages i virksomhedsordningen. Det fremgår af Ligningsvejledningen afsnit E.G.2.4.6., hvor der er henvist til SKM2005.537.LSR og SKM2006.721.SR. I denne sag er det ikke afgørende, om C har søgt rådgivning løbende, da sagen drejer sig om, hvorvidt revisor har rådgivet den erhvervsdrivende bedst mulig med udarbejdelsen af virksomhedsordningen ved årsafslutningen ved udarbejdelse af regnskab og selvangivelse for 2009. Det er derfor min konklusion, at det er berettiget, at C har rejst et erstatningskrav. Parternes bemærkninger: Klagerne har til støtte for klagepunktet blandt andet anført, at det er klagernes opfattelse at indklagede i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse og assistance til regnskabsopstilling skal rådgive klager om den mest gunstige skatteoptimering i forhold til anvendelse af reglerne i virksomhedsordningen. Såfremt indklagede ikke mener at have tilstrækkeligt materiale til udarbejdelsen, burde indklagede have ventet med at indberette selvangivelse og regnskab, til trods for overskridelse af fristen herfor. Indklagedes manglende rådgivning har ført til et tab i form at en udløst skat, som kunne have været udskudt til virksomhedsordningens ophør. Det er, efter klagernes opfattelse, ikke korrekt, at revisorer alene skal påse, at selvangivelsen ikke er i strid med skattelovgivningens regler. Indklagede skal også rådgive om, hvilket skatteregler der er mest gunstige at anvende. Disponering af virksomhedsordningen sker i forbindelse med udarbejdel- 7

sen af regnskabet og udarbejdelsen af selvangivelsen. Da klagerne ikke har viden til at udarbejde regnskab efter virksomhedsskatteordningen, er det indklagede, der har ansvaret for at udarbejde dette bedst muligt. Er der tvivlsspørgsmål, må indklagede kontakte klagerne herom, inden virksomhedsordningen afsluttes. Klagen har sammenhæng med indklagedes erklæring på årsrapporten for 2009. Da opgørelser til virksomhedsskatteordningen er en integreret del af denne årsrapport, er opgørelserne efter klagerne opfattelse omfattet af indklagedes erklæring, og dermed af nævnets kompetence. Det bestrides, at materialet til udarbejdelsen af regnskabet og selvangivelserne er fremkommet for sent til indklagede, ligesom det bestrides at materialet skulle være mangelfuldt. Såfremt indklagede ikke mener at have haft tilstrækkelige oplysninger, og såfremt man var opmærksom på, at den pågældende disposition ville medføre store skattemæssige konsekvenser, burde indklagede have gjort klagerne opmærksomme herpå, og sikret sig, at det var korrekt angivet. Det er indklagede som den professionelle part, der har til opgave at udarbejde regnskab og selvangivelse, og som i den forbindelse skal foretage den økonomiske mest fordelagtige anvendelse af skattereglerne i forbindelse med udarbejdelsen. Indklagede har til støtte for sin påstand om afvisning anført blandt andet, at der er tale om assistance til regnskabsopstilling og selvangivelse Der er således ikke tale om erklæringsarbejde, der henhører under nævnets kompetence, hvorfor klagen bør afvises. Optimering af skattepligtig indkomst er en rendyrket rådgivningsopgave, som også kan udføres af advokater, konsulenter og pengeinstitutter og som foretages uafhængigt af aflæggelse af årsrapport. Skatteoptimering er et internt forhold mellem rådgiver, og kunde og er omverdenen uvedkommende. Klagen vedrører ikke en erklæringsopgave med sikkerhed, og indklagede har under alle omstændigheder alene har afgivet en erklæring uden sikkerhed i årsrapporten. Det følger udtrykkeligt af revisorlovens 16, stk. 1, at standarden god revisorskik alene er knyttet til situationer, hvor revisor skal afgive en erklæring med sikkerhed. En realitetsbehandling af klagen vil forudsætte en juridisk stillingtagen til spørgsmålene om aftaleindgåelse og opdrag og forudsætte en bevisførelse, som lægger langt uden for Revisornævnets kompetence, idet parterne er uenige om grundlæggende dele af sagens fakta. Klagen er endvidere upræcis, ligesom det er uklart, hvad der menes med revisorarbejde i sin helhed. Indklagede har ikke en reel mulighed for at forsvare sig mod en så upræcis kritik, hvorfor klagen også af denne årsag må afvises. Indklagede har til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse anført blandt andet, idet at indklagede ikke har modtaget oplysninger fra klager rettidigt og ej heller har været inddraget i aktiviteterne vedrørende ombygningen af den private ejendom med sikkerhedsstillelse i virksomhedsejendommen, hvorfor indklagede har udarbejdet selvangivelse og årsrapport på baggrund af de oplysninger, som indklagede havde til rådighed. Notatet fra L bekræfter, at indklagede ikke kunne have ageret anderledes. 8

Indklagede bestrider i øvrigt at have påtaget sig at optimere den skattepligtige indkomst eller at have pligt hertil. Det må afvises, at indklagede af egen drift skal påtage sig at foretage skatteoptimering af en klients aktiviteter. Ved udarbejdelse af selvangivelsen har indklagede, uden anden aftale, alene pligt til at påse, at selvangivelsen ikke er i strid med skattelovgivningens krav. Indklagede bestrider at have haft kendskab til aktiviteterne vedrørende ombygningen af den private villa og de omtvistede dispositioner er alene foretaget af klagerne uden involvering af indklagede. Klagerne udbad sig på intet tidspunkt skatterådgivning. Ifølge indklagede har klagerne tydeligvis heller ikke været af den opfattelse, da klagerne ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2009 kunne konstatere, at der var et problem med skatten. Klagerne forholdt sig ikke hertil, og var passive frem til december 2013, hvor klagernes advokat anmodede om, at der blev indgået en suspensionsaftale med klagerne. Havde klagerne været af den opfattelse, at det havde været indklagedes opgave at sikre skatteoptimering, er det særdeles påfaldende, at der ikke blev reageret på henvendelserne i 2010. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Af årsrapporten for 2009 fremgår det af revisors erklæring, at revisor har ydet assistance med udarbejdelsen af årsrapporten for 2009, samt at revisor ikke har revideret årsrapporten. Endvidere fremgår det, at formålet med revisors arbejde, var at assistere klager med at aflægge årsrapporten i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Herudover fremgår det, at indklagedes arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for assistance med ikke-reviderede årsrapporter og at årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af virksomhedens bogføring og meddelte oplysninger. Revisornævnet lægger til grund, at klagen reelt vedrører det forhold, at revisor ikke har rådgivet klienten om skatteoptimering, og ikke vedrører selve erklæringen der er afgivet i forbindelse med assistancepåtegningen, idet klagerne ikke har påpeget hvori fejlen i revisors erklæring består. Der er således ikke fremkommet konkrete klagepunkter vedrørende erklæringen. Revisornævnets kompetence er begrænset til klager over, at en revisor i forbindelse med udførelsen af opgaver efter revisorlovens 1, stk. 2 og 3, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Revisornævnet har således i almindelighed ikke kompetence til at behandle klager over revisors rådgivning eller mangel på samme. På baggrund af ovennævnte afvises klagen over indklagede. Thi bestemmes: Klagen over tidligere statsautoriseret revisor A afvises. Beslutningen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6 Henrik Bitsch 9