Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen i Danmark 2. Vandplanernes miljømål og indsatsbehov 3. Grøn Vækst politisk aftale om vand- og naturindsats m.v. 4. Vandplanernes indsatsprogram og virkemidler 5. Offentlighedens inddragelse
Vand- og naturplanlægning Stat -kommuner -regioner Statens 23 vandplaner Indsatsprogrammer 98 Kommunale vandhandleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Statens 246 Natura 2000-planer Indsatsprogrammer 98 Kommunale N- 2000 handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Hovedoplande I, 1 I, 2 I, 3 III,1 I, 4 I, 5 I, 6 I, 7 I, 8 II, 3 I, 9 II, 1 II, 2 I, 13 II, 4 I, 10 I, 12 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 II, 6 Miljøcentergrænser.shp Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav Kommuneplan Kommunal spildevandsplan og vandindvindingsplan Regional udviklingsplan
Miljøministeriet i Danmark Naturstyrelsen varetager vand- og naturplanlægningen og overvågningen af natur og vandmiljø
Naturstyrelsens organisering af vandplanarbejdet Kontorchef Tony Christensen, NST Roskilde Overordnet fagligt indhold Formand Vicedirektør Helle Pilsgaard, NST København Naturstyrelsens (NST) styregruppe for vandplanlægning Kontorchef Harley Madsen, NST Odense EU vanddirektør Kontorchef Jørgen Bjelskou, NST København Kontorchef Peter Kaarup, NST Aarhus Grøn Vækst udvalg Retningslinjer Lovgivning Overordnet styring og proces Kontakt til KMS Punktkilder Søer Hav Belastning af vandomr. Vandløb Grundvand Miljøfarlige stoffer Faglige koordinationsgrupper* Tværfaglig koordinationsgruppe Vandplangruppen Virkemidler og økonomi Projektsekretariat NN NST København NN NST Roskilde NN NST Odense NN NST Aarhus *Hver af de faglige koordinations grupper bemandes med deltagere fra hver af NST s landsdele og med associerede medlemmer fra NST København.
Lidt historie - Hovedtræk i dansk vandmiljøforvaltning - 1974-1986: - Miljøbeskyttelseslov - Recipientkvalitetsplaner og Regionplaner - Kommunale spildevandsplaner: Afskærende spildevandsledninger og renseanlæg - 1987-2004: - Vandmiljøplan I, II og III - Biologiske renseanlæg med næringsstoffjernelse - Halvering af landbrugets N-udvaskning - 2005-2015: - Spildevandsrensning i spredt bebyggelse og regnvandsproblematik i byerne - Vandrammedirektivet/Miljømålsloven med basisanalyser og vandplaner
De 23 vandplaner Hovedoplande I, 1 Vandområde afgrænsning: -146 kystvandområder, heraf 74 fjorde -638 søer > 5 ha -296 søer <5ha -27.000 km vandløb -385 grundvandsforekomster I, 2 I, 3 I, 4 I, 5 I, 6 I, 7 I, 8 II, 3 I, 9 II, 1 II, 2 I, 13 II, 4 I, 10 I, 12 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 Miljøcentergrænser.shp Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 6 III,1
Opbygning af en vandplan Plan Miljømål Indsatsprogram Retningslinjer Redegørelse Områdebeskrivelse Påvirkninger Tilstand Indsatsbehov Virkemidler og økonomi Bilag Kortbilag Tekniske baggrundsnotater m.v
Miljømål og referencetilstand Vandrammedirektivets mål er mindst god tilstand inden 2015 Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra referencetilstanden* Svag afvigelse fra referencetilstanden* Mindre grad af afvigelser Ringe tilstand Dårlig tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er tilstede *Referencetilstand svarer til uberørte forhold
Biologiske kvalitetselementer (VRD) anvendt i første generations vandplaner (grøn markering) Vandløb Søer Kystvande - Den akvatiske floras sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning, tæthed
Vandløb. Tilstand og miljømål Økologisk tilstand Faunaklasse normal Faunaklasse blødbund Høj 7 5 God 5 eller 6 4 Moderat 4 3 Ringe 3 2 Dårlig 1-2 1 Ukendt tilstand 0 0 Miljømål: Mindst god økologisk tilstand Den eksisterende tilstand må ikke forringes
Kunstige og stærkt modificerede vandløb - DK Stærkt modificerede 2% Kunstige 7% Naturlige 91%
Mål og målopfyldelse i vandløb - DK Miljømål Målopfyldelse Ht 5% Gp 9% Ukendt 10% Ja 40% Gt 86% Nej 50% År: 2015 (baseline
Miljømål for søer, økologisk tilstand Søtype Lavvandede, kalkrige Referencetilstand, klorofyl a Grænser mellem økologiske tilstandsklasser, klorofyl a (sommermiddel) Høj/ god God/ moderat Moderat/ ringe Ringe/ dårlig 6,24-7,50 9,9-11,7 21,0-25,0 56 90 Dybe 2,53-3,85 4,6-7,0 8,0-12,0 27 56 Kalkfattige 2,45-3,72 4,3-6,5 8,0-12,0 27 56 - Hvis søens referencetilstand er i den høje ende af intervallet eller den ikke kendes, anvendes den høje ende af intervallet - Hvis søen allerede opfylder miljømålet, må tilstanden ikke forringes, dvs. miljømål = nuværende tilstand
De danske søers aktuelle tilstand Målt indhold af klorofyl i overfladevandet i 764 søer 700 Klorofyl-a, µg/l 600 500 400 300 200 34% (260 stk.) søer med målopfyldelse 66% (504 stk.) søer med forhøjet klorofyl 100 0 1 23 45 67 89 111 133 155 177 199 221 243 265 287 309 331 353 375 397 419 441 463 485 507 529 551 573 595 617 639 661 683 705 727 749 Søer
Målopfyldelse for søer - DK Ukendt 22% Ja 29% Nej 26% Delvis (intern belastning) 23% År: 2015 (baseline)
Miljømål for grundvand - Kemisk Tærskelværdier (drikkevandskriterier) Påvirkning af overfladevand (vandløbsmålsætninger) - Kvantitativt Vandbalance (vandindvinding må ikke overstige 35% af grundvandsdannelsen) Påvirkning af overfladevand (vandløbsmålsætninger max. 25% påvirkning af medianminimumsafstrømningen fra vandindvinding)
Miljømål for marine områder Dybdeudbredelsen af ålegræs er det kvalitetselement som i første planperiode primært er anvendt til tilstandsvurdering og vurdering af indsatsbehov i kystvande Miljømål Ålegræs: (EU-interkalibreret) God tilstand = max 26% afvigelse fra referencetilstand Referencetilstand Referencetilstand Miljømål Tilstandsklasser Høj God Moderat Ringe Dårlig
Referencetilstand og baggrund og miljømål for miljømål Historiske kilder fra omkring år 1900 Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år 1890-1930) observationer af ålegræs
Opgørelse af indsatsbehov og indsatskrav Nuværende påvirkning (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Fremskrivning af effekterne af: -VMP III -Kommunale spildevandsplaner -Spredt bebyggelse -Miljømilliard projekter Fremskrevet påvirkning i 2015 (baseline) (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Estimeret maksimal påvirkning ved målopfyldelse (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Indsatsbehov (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Indsatskrav = Indsatsbehov - undtagelser
Fjorde - Beregning af kvælstofbelastning ved målopfyldelse Miljømål Ålegræs dybdegrænse: 26% afvigelse fra ref. tilstand, ex. 7 m N-koncentration ved målopfyldelse, ex. 250 ug N/l N-belastning ved målopfyldelse: Ex. 1000 ton N/år eller 8 kg N/ha/år Model Model Ålegræs hovedudbredelse (m) 10 1 outliers ln(y)=8,961-1,244ln(x) Type I Type II Type II (uden outliers) ln(y)=5,934-0,755ln(x) ln(y)=7,615-1,021ln(x) TN koncentration (µg l -1 ) 400 350 300 250 OW1 OW3a OW2 OW3b 0.1 100 1000 10000 Total kvælstof (µg l -1 ) 200 0 10 20 30 40 Areal-specifik TN tilførsel (kg N ha -1 yr -1 )
Vandplanernes indsatsprogram (Grøn Vækst aftalen I og II) Landbrugsrelateret indsats: - 19.000 tons kvælstof af hensyn til kystvandene 9.000 tons generelle og målrettede virkemidler 10.000 tons (udvalg om den fremadrettede kvælstofregulering) - 210 tons fosfor (af hensyn til søerne) - Fysiske forbedringer på udvalgte strækninger af op til 7.300 km vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Fjernelse af spærringer og rørlægninger Ikke landbrugsrelateret: - Indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse - Indsats over for regnbetingede overløb + renseanlæg
Grøn Vækst aftalens baggrund Tværministerielt udvalg bestående af: Økonomi- og Erhvervs Ministeriet Finansministeriet Fødevare, Landbrug og Fiskeri Ministeriet Miljøministeriet Klimaministeriet Skatteministeriet Kulturministeriet Virkemiddeludvalg I og II Sektorforskningsinstitutioner DMU, DJF, FØI, GEUS
Grøn Vækst aftalens baggrund Et ønske om at arbejde på tværs af sektorerne Et ønske om at høste flest mulige synergier Aftalen sikrer, at DK lever op til kravene i EU's vandrammedirektiv og Natura 2000-direktivet Aftalen erstatter og supplerer Vandmiljøplan III fra 2004 Aftalen er en opfølgning på Pesticidplan 2004-2009 Aftalen understøtter, at der vil kunne ske fuld hjemtagning fra EU af landdistriktsmidler
Grøn Vækst aftalens baggrund Valg af virkemidler Grøn Vækst aftalen fastlægger en række virkemidler, der på en omkostningseffektiv måde skal sikre at vi lever op til vand- og naturplanernes mål. Virkemidlerne er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og deres potentiale
Grøn Vækst aftalen Generelle virkemidler (indarbejdes i eksisterende reguleringer) - Randzoner à 10 meters bredde rundt om søer og på begge sider af vandløb, - Efterafgrøder i sædskiftet i stedet for 100 % vintergrønne marker, - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, - Ingen jordbearbejdning i efteråret samt en neutralisering af kvælstofeffekt ved byudvikling
Grøn Vækst aftalen Målrettede virkemidler (gennemføres ved konkrete projekter på udvalgte lokaliteter) - Permanente vådområder (N) - Periodevis oversvømmelse i ådale (P) - Yderligere efterafgrøder - Forbedring af fysiske forhold i vandløb - Sørestaurering - Indsatser over for spildevandsudledning Virkemiddelkatalog findes på: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/virkemidler/
Grøn Vækst aftalen Sammensætning af virkemidler - næringsstoffer Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler - Ændring af gødningsnormsystem 1.000 t N - Ingen jordbearbejdning i efteråret 110.000 ha 740 t N 20 t P - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker 15.000 ha 230 t N i visse perioder - Efterafgrøder i stedet for vintergrønne 50.000 ha 690 t N marker - 10 m randzoner 53.400 ha 2.560 t N 160 t P Målrettede virkemidler - Yderligere efterafgrøder 140.000 ha 1.950 t N - Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse 10.000 ha 1.130 t N - Ådale/vådområder til fosforfjernelse 3.000 ha 30 t P - Omsættelige kvælstofkvoter (i udvalg!) 10.000 t N Ialt 18.300 t N* 210 t P * + 700 t N/år (synergi fra primært ophør/ændret vandløbsvedligeholdelse )
Vandløbsindsats
Søindsatsen: -P-Ådale -Randzoner -Restaurering - Spildevandsrensning for P
Grundvandsindsats Indsatser og undtagelser i relation til grundvand i første planperiode: - Overudnyttelse: Manglende viden omkring muligheder for flytning af kildepladser, - og økonomisk tung byrde. - Kvantitativ påvirkning af overfladevand: Utilstrækkelig viden om sammenhæng. - Ringe kemisk tilstand: Varetages af nationale planer, f.eks. pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, harmonikrav for udbringning af husdyrgødning mv. - Drikkevand: indsatser varetages af kommunale indsatsplaner.
Den marine indsats 130.000 t N/år NPO, VMP I Bæredygtigt landbrug VMP II 64.000 t N/år VMP III etc. (2,700 t N/år) VRD (19.000 t N/år*) 42.300 t N/år N-belastning ved målopfyldelse (God økologisk tilstand) Usikkerhed 1980-90 2001-2005 2015 År * Der er pt. alene besluttet virkemidler for 9000 t N/år. Resterende 10.000 t N/år behandles pt. i udvalg
Marin indsats baseret på tre vidensniveauer De danske fjorde og kystvande opdeles i tre videnskategorier: V1: Fjorde/lukkede kystvande med bedst beregningsgrundlag V2: Øvrige fjorde/lukkede kystvande V3: Åbne farvande m.v. med stor usikkerhed på opgørelse af indsatsbehovet Indsatskrav 1. planperiode (Grøn Vækst): V1: 85% af estimeret indsatsbehov V2: 75% af estimeret indsatsbehov V3: Kun generelle virkemidler
Offentlighedens inddragelse Høring i to etaper: 8 ugers forhøring af kommuner, regioner og statslige myndigheder Forhøring er begrænset til: - Ajourføring/kvalificering af data/grundlag opdatering af oplysninger om igangværende indsats på vandområdet - prioritering af virkemidler (vand) Offentlig høring i 6 mdr. om alle emner. Afsluttes 6. april 2011.
Se mere på: WWW.NATURSTYRELSEN.DK
Tak for opmærksomheden!