Til: Byrådet 25. september 2014 Bilag 4 - Statsgaranti eller selvbudgettering i 2015 1. Indledning Dette notat beskriver valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2015. Notatet indeholder: Center for Økonomi og Administration Budget og Analyse Stiager 2 3500 Værløse 1. Indledning 2. Definition af statsgaranti og selvbudgettering 3. Det forventede resultat givet valg af selvbudgettering 4. En analyse af, hvor følsom beregningen er 5. Historik hvad er valgt tidligere 6. Forskellige budgetmetoder ved valg af selvbudgettering 7. Vurdering og konklusion Bilag 1: De bagvedliggende forudsætninger og mekanismer for beregningerne af det forventede provenu (teknisk gennemgang)
2. Statsgaranti eller selvbudgettering definition I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-2018 skal Byrådet tage stilling til, hvordan Furesø Kommune skal budgettere indtægter fra personskat samt tilskuds- og udligningsbeløbene. I det fremlagte budgetforslag 2015 til 2. behandling er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendt. Kommunen har mulighed for at vælge mellem: Statsgarantien: Beror på statens vurdering af Furesø Kommunes udskrivningsgrundlag, grundværdier, betalingskommunefolketal samt beregnet udgiftsbehov. Herudover indgår statens skøn for de tilsvarende parametre for hele landet, og Hovedstadsområdet i beregningen. Vurderingen beror på statens prognose for den samlede økonomi pr. maj 2014, og dermed kommuneaftalen indgået mellem Staten og KL i juni 2014. Furesø Kommune er ved valg af statsgaranti garanteret indtægter fra skat, tilskud og udligning. Disse indtægter vil ikke blive efterreguleret i forhold til de faktiske realiserede skatter og folketal for 2015, som først er endeligt kendt i 2018. Selvbudgettering: Beror på Furesø Kommunes vurdering af kommunens udskrivningsgrundlag, grundværdier, betalingskommunefolketal samt beregnet udgiftsbehov. Herudover indgår statens skøn for udskrivningsgrundlaget for hele landet opgjort på baggrund af statens prognose for den samlede økonomi i august 2014 i beregningen. Endeligt indgår også KL s skøn for udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet opgjort i september 2014 i beregningen. Vælger kommunen at selvbudgettere kan kommunen modtage foreløbige skatter samt tilskuds- og udligningsbeløb i 2015, som efterreguleres i 2018, når de faktiske tal vedr. udskrivningsgrundlag, grundværdier, drifts- og anlægsudgifter samt folketal, såvel for Furesø Kommune som for hovedstadsområdet og på landsplan er kendt. Derfor er valget mellem statsgaranti og selvbudgettering forbundet med potentielt store konsekvenser for kommunens indtægtsside og dermed også en stor usikkerhed. De primære faktorer, der kan påvirke valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering er: 1. Betalingskommunefolketallet i Furesø Kommune 2. Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune 3. Udskrivningsgrundlag på landsplan 4. Udskrivningsgrundlag i Hovedstadsområdet 5. Bruttodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet Side 2 af 17
De to første faktorer påvirker afregningen i budget 2015, mens de tre sidste har betydning for den efterregulering vedr. selvbudgettering, der foretages i budget 2018. Tabel 1 i afsnit 3 nedenfor, viser effekterne af de forskellige faktorer, og dermed det skønnede provenu ved valg af selvbudgettering. 3. Det samlede resultat ved valg af selvbudgettering Tabel 1 nedenfor viser det samlede forventede provenu ved valg af selvbudgettering for 2015. Beregningen er foretaget i to etaper. Den viser først det forventede provenu ved valg af selvbudgettering i 2015. Den næste beregning viser det forventede provenu, som Furesø Kommune forventes reguleret med ved efterreguleringen i 2018, når alle ligningsresultater m.m. for 2015 kendes. Tabel 1: Resultat for det samlede forventede provenu ved valg af selvbudgettering (- = tab) Beskrevet i bilag 1 Isolerede effekter I 1.000 kr. 1.1 1.2 1.3 Gevinst som følge af højere indkomstskatteprovenu 20.676 Udligningseffekt af højere indkomstskatteprovenu -18.744 Tilskuds- og udligningseffekt som følge af højere befolkningstal i forhold til statsgarantien 18.756 1.4 Tilskuds- og udligningseffekt af eget skøn for grundskyld 0 A. samlet skøn for provenu i 2015 20.688 1.5 Udligningseffekt af ændrede skøn for udskrivningsgrundlaget i hele landet i forhold til statsgarantien -5.508 1.5 Udligningseffekt af ændrede skøn for udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet i forhold til statsgarantien 10.620 1.6 Skøn som følge af lavere drifts- og anlægsudgifter i regnskab 2015-4.151 B. Skøn for efterregulering i 2018 961 A. + B. Samlet forventet provenu i budgetperioden 21.649 Kilde: KL s tilskudsmodel, Økonomi- og Indenrigsministeriets regneark til brug for selvbudgettering, samt forvaltningens egne beregninger Tabel 1 viser, at det samlede provenu ved valg af selvbudgettering forventes at udgøre 21,7 mio. kr. En tommelfingerregel i Københavns Kommune er, at der skal være en gevinst på mindst 150 mio. kr. før end det overhovedet overvejes at vælge selvbudgettering. Det svarer til ca.13 mio. kr. i Furesø Kommune, hvis det antages, at Furesø Side 3 af 17
Kommunes udskrivningsgrundlag udgør ca. 9 pct. af Københavns Kommunes udskrivningsgrundlag. Furesø Kommunes forventede provenu overstiger denne grænse, og det vurderes på den baggrund, at det er relevant at overveje, hvorvidt Furesø Kommune bør vælge selvbudgettering. Dette uddybes nærmere nedenfor. Det skal dog bemærkes, at beregningerne for 2015 bygger på de faktorer, der er nævnt i afsnit 2, og som er skønnet i beregningen i tabel 1. Det er uvist hvilken vægt og betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden og det endelige kendte provenu, ved et eventuelt valg af selvbudgettering. Det vil i sig selv øge risikoen ved valget mellem netop statsgaranti og selvbudgettering. Bilag 1 beskriver de forudsætninger og bagvedliggende tal, som er anvendt i beregningen (Teknisk afsnit). 4. Følsomhedsanalyse Bilag 1 beskriver de forudsætninger, der ligger bag beregningen af et eventuelt provenu ved valg af selvbudgettering. Beregningerne bygger på økonomiske skøn, der er ændret fra juni 2014 (kommuneaftale og statsgaranti) til august 2014 (Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse og KL s opdaterede tilskudsmodel). På den relativt korte tid har prognosen for udskrivningsgrundlag m.m. ændret sig væsentligt. Set i lyset af, at de endelige tal først kendes i maj 2017 kan skønnene ændre sig og dermed påvirke et eventuelt forventet provenu i både positiv og negativ retning. Valget af selvbudgettering er dermed forbundet med høj risiko og stor usikkerhed. Set i det lys, er der i dette afsnit udarbejdet en følsomhedsanalyse, der viser, hvor meget et forventet provenu kan variere, hvis forudsætninger om folketal og udskrivningsgrundlag ændrer sig i såvel positiv som negativ retning. Scenarierne er ikke et udtryk for forventninger til udviklingen, men beregnede eksempler, der viser spændvidden og dermed følsomheden for kommunens økonomi, hvis nogle faktorer ændrer sig op og ned i forhold til forvaltningens nuværende skøn eller statsgarantien. Side 4 af 17
Tabel 2: Forskellige scenarier for mulig gevinst/tab ved selvbudgettering (-=tab) Variabel/Scenarie Scenarie 1 Scenarie 2 Statsgaranti 3 Selvbudgettering 4 Scenarie 5 Scenarie 6 Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune i mia. kr. 8,16 8,26 8,36 8,44 8,54 8,64 Udskrivningsgrundlag i Hovedstadsområdet i mia. kr. 353,01 355,01 357,01 362,69 364,69 366,69 Udskrivningsgrundlag i hele landet i mia. kr. 882,72 887,72 906,65 902,72 911,65 916,65 Betalingskommunefolketal i Furesø Kommune 38.445 38.545 38.272 38.645 38.745 38.845 Forventet provenu ved valg af selvbudgettering i mio. kr.( - = tab) -48,9-19,8 0,0 21,6 47,8 66,2 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets regneark til selvbudgettering og forvaltningens egne beregninger Scenarie 4 dækker over de forudsætninger, der er beskrevet i afsnit 3 og giver et samlet forventet provenu på 21,6 mio. kr., mens scenarie 3 er statsgarantien. Hvis den vælges, eller de reelle tal for befolkning, udskrivningsgrundlag m.m. viser sig at være, som forudsat i statsgarantien vil valg af selvbudgettering give et provenu på 0,0 mio. kr. Scenarie 1 og 2 er negative scenarier, mens scenarie 5 og 6 er positive scenarier. De negative scenarier bygger på en forventning om lav vækst generelt og lave befolkningstal, mens det omvendte gælder for de positive scenarier. Spændet mellem gevinst og tab går fra et tab på 48,9 mio. kr. i scenarie 1 til en forventet gevinst på 66,2 mio. kr. i scenarie 6, og vidner om at der er en væsentlig risiko forbundet med valget. Side 5 af 17
5. Historik Hvorvidt en kommune ved valg af selvbudgettering, træffer det økonomisk rigtige valg afhænger af, om kommunen hjemtager et positivt provenu eller ej. Omvendt kan et valg af statsgaranti være det rigtige valg, hvis det viser sig, at kommunen havde hjemtaget et tab ved valg af selvbudgettering. På den måde er der en form for ligeværdighed i, at valg mellem statsgaranti og selvbudgettering ikke kun et tilvalg af en forventet gevinst, men ligeledes et valg, der handler om at undgå et tab. Tabellen nedenfor viser om Furesø Kommune historisk har truffet de rigtige valg i forbindelse af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Tabel 3: Resultater for valg af statsgaranti/selvbudgettering Skønnet provenu på Nettoprovenu ved tidspunkt for valget Kommunens valg År selvbudgettering i mellem statsgaranti og det pågældende år mio. kr. selvbudgettering Tab/Gevinst 2007 16,2-23,1 Selvbudgettering Realiseret tab 2008 13,7-10,7 Selvbudgettering Realiseret tab 2009 5,6-12,0 Statsgaranti Undgået tab 2010 14,3 15,2 Statsgaranti Mistet gevinst 2011 5,1-3,8 Statsgaranti Undgået tab 2012 2,3 4,3 Statsgaranti Mistet gevinst 2013 5,2-32,0 Statsgaranti Undgået tab 2014 13,1-10,2 Statsgaranti Undgået tab 2015 21,6 21,6?? Kilde: Indkomstårene 2007-2012 er de endelige afregninger Indkomstårene 2013-2014 bygger på KL`s skøn Tabel 3 viser, at valg mellem statsgaranti og selvbudgettering har været truffet korrekt i 50 % af tilfældene i perioden siden kommunalreformen, hvor tab er undgået. Omvendt har beslutningen været forkert i 50 % af tilfældene, hvor kommunen har mistet en mulig gevinst eller fået et tab som følge af beslutningen. Det viser dels, at valget er vanskeligt at træffe og det er vanskeligt at forudsige udfaldet. Spændet mellem tab og gevinster ligger i intervallet -32,0 mio. kr. og +15,2 mio. kr. Samtidig udgør den største forskel på forventet gevinst (16,2 mio. kr.) og et realiseret tab (-23,1 mio. kr.), samlet 39,3 mio. kr. Dette viser, at der er en betydelig risiko forbundet med valget, som kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Side 6 af 17
Fx vurderede forvaltningen i oplæg til Byrådets 2. behandling af budget 2014, at gevinsten ved valg af selvbudgettering forventedes at udgøre ca. 13 mio. kr. I de foreløbige beregninger af provenutabet i 2014 skønnes tabet at udgøre 10,2 mio. kr. Det forventede provenu har dermed ændret sig med over 23 mio. kr. i negativ retning fra august 2013 til august 2014. Dette er tilfældet, på trods af, at de befolkningstal, som Furesø Kommune anvendte i beregningerne viste sig at være lavere, end de reale betalingskommunefolketal for 2014 blev. Provenu som følge af højere befolkningstal ville dermed være hjemtaget. Dette er dog mere end opvejet af, at de øvrige faktorer trækker i modsatte retning. Endeligt skal nævnes, at de realiserede befolkningstal pr 1. september 2013 var lavere end forudsat i prognosen for 1. januar 2014. På nuværende tidspunkt er befolkningstallet pr. 1. september 2014 højere, end det der er forudsat i befolkningsprognosen for 1. januar 2015. Således er skøn for befolkningstallene mere sikre i beregningen af selvbudgettering for 2015 end tilfældet var på samme tidspunkt sidste år i beregningen af selvbudgettering for 2014. Tabel 4: Antal Kommuner der har valgt selvbudgettering Antal kommuner Statsgaranti Selvbudgettering 2007 8 90 2008 7 91 2009 79 19 2010 92 6 2011 90 8 2012 97 1 2013 98 0 2014 96 2 Kilde: KL Tabel 4 viser, hvor stor en andel kommuner, der har valgt selvbudgettering siden kommunalreformen. Det fremgår tydeligt, at antallet af kommuner der vælger selvbudgettering faldt markant efter finanskrisen i 2008, og der er dermed en tydelig kobling mellem de generelle konjunkturer og antallet af kommuner, der vælger at selvbudgettere. Således vil en generel forventning om, hvorvidt konjunkturerne vender, og der kommer en styrket vækst i dansk økonomi i 2015 generelt kunne forventes at styrke incitamentet til at vælge selvbudgettering. Side 7 af 17
I slutningen af august fremlagde Økonomi- og Indenrigsministeriet en konjunkturvurdering, hvor hovedbudskabet var, at Danmark ikke længere er fanget af krisen, men på vej ud af den. Vækstskønnet for både 2014 og 2015 blev fastholdt på henholdsvis 1,4 pct. og 2,0 pct. Det afspejler, at konjunkturbilledet ikke har ændret sig i forhold til de forudsætninger statsgarantien bygger på. Omvendt viser Danmarks Statistik nationalregnskab for 2. kvartal et fald i bruttonationalproduktet på 0,3 pct. Endeligt viser opgørelser fra Danmarks Statistik, at stigningen i privatforbruget i 1. halvår af 2014 er den højeste siden 2009. Konjunkturbilledet er derfor ikke entydigt, og der er heller ikke helt klar enighed blandt økonomerne om, hvorvidt Danmark endegyldigt er ude af finanskrisen, eller med hvilken kraft en eventuel konjunkturvending vil slå igennem i 2015. Dette er ikke med til, hverken at be- eller afkræfte, om et valg af selvbudgettering er det korrekte valg. 6. Budgetmetode Grundlæggende er der, som nævnt ovenfor, en høj risiko forbundet med valg af selvbudgettering. Samtidig vil en eventuel gevinst ved valget udløse en engangsindtægt for kommunen, der selvsagt ikke er varig. Et eventuelt provenu bør derfor ikke anvendes til drift, men derimod betragtes som ekstraordinære indtægter, der tilfalder kassen. I tilfælde af, at kommunen vælger at selvbudgettere i 2015, bør der i den forbindelse træffes en selvstændig beslutning om, hvilken model der anvendes, når en eventuel forventet gevinst ved valget, skal indarbejdes i budget 2015-2018. Idet en eventuel engangsindtægt er meget usikker er der flere forskellige måde at opfatte og håndtere indtægten på budgetmæssigt, afhængigt af risikovillighed og forsigtighed. Nedenfor opstilles tre modeller herfor: Høj risiko model: (Risk Lover Model) Kommunen vælger selvbudgettering og gevinsten indarbejdes i budget 2015 og skønnet for efterreguleringen indarbejdes i budgetoverslagsår 2018. Det er den mest risikobetonede model, hvor hele den forventede gevinst indarbejdes forlods i budgettet og eventuelt anvendes til engangsudgifter. Den risikoneutrale model: (Risk Neutral Model) Kommunen vælger selvbudgettering og indarbejder den forventede gevinst i Budget 2015. Samtidigt nedjusteres budgetoverslagsår 2018 med et tilsvarende beløb, således at valget rent provenumæssigt bliver budgetneutralt i budgetperi- Side 8 af 17
oden under et. Det bør dog bemærkes, at dette betyder, at kommunen stadig påtager sig en risiko ved valget af selvbudgettering. Der kan stadig opstå et økonomisk tab, hvis valget viser sig at være forkert. Lav risiko model: (Risk Averse Model) Kommunen vælger selvbudgettering, men budgetterer med de statsgaranterede indtægter fra skat, tilskud og udligning. Her er der stadigt risiko for et tab, men kun som følge af, at valget viser sig at være forkert, og ikke som følge af, at der indarbejdes en gevinst, som anvendes til finansiering, hvor gevinsten senere viser sig ikke at være til stede. Denne model anvendes fx i Københavns Kommune, når der vælges selvbudgettering. I dette tilfælde indarbejdes først de endelige beløb i budget 2018, når efterreguleringen vedrørende selvbudgettering for 2015 foretages i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Denne anbefaling indebærer således, at kommunen medio 2017, ved den endelige afregning af valget af selvbudgettering kan opgøre gevinsten eller tabet ved valget af selvbudgettering, og at kassen bærer risikoen herfor. Det betyder også, at et eventuelt finansieringsbehov som følge af et tab minimeres mest muligt, som følge af, at en potentiel gevinst ikke er blevet anvendt forlods til finansiering i budget 2015-2018. Figuren nedenfor viser de økonomiske konsekvenser ved valg af selvbudgettering i hhv. Risk Lover Model og Risk Averse Model: Side 9 af 17
7. Vurdering og konklusion Beregningerne af det skønnede og dermed forventede provenu ved valg af selvbudgettering viser en gevinst på 21,7 mio. kr. jf. afsnit 3 tabel 1. En tommelfingerregel i Københavns Kommune er, at der skal være en gevinst på mindst 150 mio. kr. før end, at det overhovedet overvejes at vælge selvbudgettering. Det svarer til ca. 13 mio. kr. i Furesø Kommune, hvis det antages, at Furesø Kommunes udskrivningsgrundlag udgør ca. 9 pct. af Københavns Kommunes udskrivningsgrundlag. Således viser tallene isoleret set, at det er relevant at overveje valget. Det skal dog understreges, som det er nævnt ovenfor, at det forventede provenu er et skønnet tal, der bygger på mange forskellige prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og forvaltningens egne beregninger. Omvendt er beregningen det bedste bud, der kan gives på nuværende tidspunkt, givet det grundlag der foreligger nu. Endeligt skal valget bero på, om kommunens økonomi i 2018 er robust nok til at bære et eventuelt tab, som følge af at valget viser sig at være forkert, og om der er et ønske om at påtage sig risikoen herfor. Væksten i Hovedstadsområdet forventes at være højere end i statsgarantien, hvilket bekræftes af skøn, der er indhentet fra blandt andet Københavns, Egedal og Allerød Kommuner. Befolkningstallene, der ligger til grund for selvbudgetteringsberegningen (og er skøn for befolkningstallet pr. 1. januar 2015), er allerede mere end realiserede pr 1. september 2014. Det betyder, at den del af et skønnet provenu, der kan henføres til et højere befolkningstal vurderes at være meget sikkert. Endelig bør en klar forudsætning for valg af selvbudgettering være, at kommunen vælger at budgetlægge med de statsgaranterede værdier for skatter- tilskud og udligning i 2015. Således minimeres risikoen for en finansieringsmanko, hvis valget viser sig at være forkert. Der er den metode, som fx Københavns Kommune anvender, ved valg af selvbudgettering. Der er dog også en række væsentlige argumenter imod at vælge selvbudgettering. Skønnene for udskrivningsgrundlaget i hele landet og Hovedstadsområdet er meget usikre og kan ændre sig væsentligt. Det kan dermed også påvirke det skønnede provenu væsentligt i negativ retning. Et andet forhold er fx, at der på samme tidspunkt i 2013 forventedes et provenu ved valg af selvbudgettering på 13,1 mio. kr. ved valg af selvbudgettering i Side 10 af 17
2014. Dette provenu forventes nu at være et tab på 10,0 mio. kr. Skønnet har dermed ændret sig med over 23 mio. kr. i negativ retning. Dette er tilfældet på trods af, at de endelige befolkningstal, som Furesø Kommune anvendte i beregningerne viste sig at være lavere, end de reale betalingskommunefolketal for 2014 blev. Provenu som følge af højere befolkningstal ville dermed være hjemtaget. Dette er dog mere end opvejet af, at de øvrige faktorer trækker i modsatte retning. Valg af selvbudgettering bringer et stort element af usikkerhed ind i budgettet, hvilket kan være uhensigtsmæssigt i forbindelse med anvendelsen af kassen til en investeringspulje. Ved et tab skal dette alt andet lige finansieres af kassen og dermed af investeringspuljen. Andre kommuner (som Furesø Kommune har kontaktet) som umiddelbart står til en gevinst ved at vælge selvbudgettering forventes at vælge statsgaranti, enten grundet den store usikkerhed forbundet med de økonomiske prognoser eller ud fra en betragtning om budgetsikkerhed. Konklusion Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i forbindelse med budget 2015 er særskilt vanskeligt. Det skyldes, at den potentielle gevinst ved at vælge selvbudgettering er af en sådan størrelse, at det er en reel mulighed. Hertil kommer, at udviklingen i befolkningstal i 2014 er så gunstig, at der i skrivende stund medio september allerede er 55 flere borgere end befolkningsprognosen fra marts 2014 forudser pr. 1. januar 2015. Omvendt er et valg af selvbudgettering en risikobetonet beslutning uden nogen nedre grænse for et tab, som i givet fald skal bæres af kommunen selv i 2018. Kun ganske få andre kommuner kan forventes at vælge selvbudgettering i 2015. Ud fra et forsigtighedsprincip og en samlet vurdering af fordele og ulemper vil forvaltningen dog anbefale, at statsgarantien vælges for 2015, idet der er relativt stor usikkerhed forbundet med udviklingen i konjunkturerne. Side 11 af 17
Bilag 1: De bagvedliggende forudsætninger og mekanismer for beregningerne af det forventede provenu (teknisk gennemgang) 1.1 Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune: Skønnet for udskrivningsgrundlaget for 2015 er på nuværende tidspunkt baseret på udskrivningsgrundlaget for indkomstårene i 2012 og 2013 beregnet i KL`s skattemodel. For indkomstårene 2014 2015 er grundlaget fremskrevet med KL`s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig. Forskellen i vækstskønnet jf. tabel 5 skyldes, at udgangspunktet for beregningen af statsgarantien for 2015 er den endelige opgørelse af indkomsterne for 2012, som opgøres i maj 2014, tillagt den af staten skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 2012 til 2015, som udgør 10,0 % (statsgarantiprocenten). Udgangspunktet for beregningen af kommunens eget skøn er opgørelsen af indkomsterne for 2013 i Furesø Kommune pr. september 2014. Det betyder, at statsgarantiberegningen bruger en vækstrate fra 2012 til 2013, der beror på en landstendens, mens kommunens egen beregning beror på de endelige afregninger i 2013 for så vidt angår 99 % af befolkningen i Furesø Kommune. Dette giver anledning til følgende to fremskrivninger som vist nedenfor: Tabel 1: Vækst i udskrivningsgrundlag Udskrivningsgrundlag, vækst i % 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Statsgaranti baseret på 2012 afregning (statsgaranti) 2,6 4,7 2,7 2,7 Beregning baseret på foreløbig 2013 afregning (selvbudgettering) 2,6 5,6 2,8 3,1 KL s vækstrater som tager udgangspunkt i et korrigeret udskrivningsgrundlag (skatteregler gældende på tidspunktet for udmelding af statsgarantien) og stemmer derfor ikke overens med tabel 5 som er de vækstrater, som Økonomi- og Indenrigsministeriet anvender, hvor der er taget udgangspunkt i et ukorrigeret udskrivningsgrundlag (skatteregler i det pågældende år). Tabellen viser, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Furesø Kommune er 0,9 procentpoint højere i 2013 end forudsat i statsgarantien, hvilket betyder, at det skønnede udskrivningsgrundlag i 2015 også bliver højere end i statsgarantien. Dette er netop primært drevet af væksten fra 2012 til 2013. Den skønnede forskel i provenu i 2015 er 20,7 mio. kr. (Se endvidere tabel 1 i afsnit 3). Det betyder, at niveauet for udskrivningsgrundlaget er højere i beregningen af selvbudgettering i forhold til statsgarantien, jf. nedenstående tabel. Side 12 af 17
Tabel 2: Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Indkomstskat 2.072.507 2.093.183 20.676 Udskrivningsgrundlag 8.356.883 8.440.253 83.370 Skatteprocent 24,8 24,8 0,0 Kilde: Egne beregninger En gennemgang af komponenterne i udskrivningsgrundlaget viser, at væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2012 til 2013 (som har betydning for niveauet i 2015) især bliver trukket af en gunstig udvikling i lønindkomst og pension. Samtidigt er især beskæftigelsesfradraget og fradrag for kapitalpension faldet, hvilket betyder, at de skattepligtige indkomster stiger samlet set. Det forklarer dels, at væksten i udskrivningsgrundlaget for Furesø Kommune i 2013 er opjusteret fra 4,7 % i statsgarantien til 5,6 % i selvbudgetteringsberegningen. 1.2 Udligningseffekten af højere udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune: Når udskrivningsgrundlaget pr borger i Furesø Kommune bliver relativt højere end landsniveauet betyder dette, at Furesø Kommune bliver relativt rigere end en gennemsnitskommune. I tilskuds- og udligningsberegningen afspejler dette sig i, at Furesø Kommunes strukturelle overskud (forskel mellem beregnede skatteindtægter og beregnet udgiftsbehov) bliver højere. Det betyder endeligt, at kommunen skal betale relativt mere i landsudligning (57 % af provenu) og hovedstadsudligning (27 % af provenu) samt til kommuner med højt strukturelt underskud (32 % af provenu). Da de tre udligningsordninger giver mere end 100 % i udligning, betyder dette principielt, at kommunen afleverer mere i udligning end den får i ekstra provenu fra skatter. Der er dog en bestemmelse i udligningsloven som betyder, at en kommune der bliver ramt af dette, højst kan aflevere 92 % af ekstra skatteprovenu (der træder en såkaldt overudligningskorrektion i kraft). Det bevirker, at kommunens bidrag til de tre udligningsordninger korrigeret for overudligning giver et samlet bidrag på 18,7 mio. kr. jf. tabel 1 i afsnit 3. 1.3 Befolkningstal: Kommunens egen befolkningsprognose fra marts 2014 viser et forventet befolkningstal på 38.695 borgere pr 1. januar 2015. Denne prognose er baseret på cpr-folketal, og er et udtryk for det antal borgere der er bosat i kommunen. Side 13 af 17
Til beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene anvendes betalingskommunefolketallet, der er et udtryk for det antal borgere, kommunen har betalingsforpligtelse for den 1. januar 2015. Kommunens eget skøn for betalingskommunefolketallet er på 38.645, beregnet på baggrund af befolkningsprognosen fra marts 2014, idet cpr. folketallet erfaringsmæssigt er 50 borgere højere end betalingskommunefolketallet. Betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2015 er på 38.272, og er således 373 borgere lavere end kommunens eget skøn. Pr. 17. september 2014 er der reelt 38.750 borgere i Furesø Kommune (opgjort efter cpr-folketallet), hvilket betyder, at betalingskommunefolketallet skønnes til at være 38.695 borgere. Dette er 55 borgere mere end forudsat i selvbudgetteringsberegningen. Det betyder, at skønnet for det forudsatte betalingskommunefolketal i beregningen er meget sikkert. Forskellen mellem kommunens prognose for 2014 i marts 2013 og de endelige tal pr 1. januar 2014 var på 11 borgere. Det bekræfter yderligere, at skønnet i beregningen at være validt. Det lave betalingskommunefolketal i statsgarantien skyldes blandt andet forskellen i opgørelsesmetoder, hvor Danmarks Statistik blandt andet ikke indregner effekten af kommunens boligprogram i Danmarks Statistik beregning. Rent beregningsteknisk betyder et højere betalingskommunefolketal, at kommunens skattegrundlag pr. borger falder i beregningen af kommunes strukturelle overskud, som dermed også bliver lavere. Det betyder, at Furesø Kommune i beregningen ved selvbudgettering bliver relativt fattigere i forhold til en gennemsnitskommune, og dermed skal bidrage med et mindre beløb i landsudligning og hovedstadsudligning. Den samlede effekt er opgjort til 18,8 mio. kr. jf. tabel 1 i afsnit 3. Da kommunens budget på udgiftssiden er reguleret i forholdet til antallet af borgere i befolkningsprognosen, betyder dette, at der er en opdrift på udgiftssiden som følge af et højere befolkningstal som allerede er indarbejdet. Omvendt modtagere kommunen tilskuds- og udligningsbeløb svarende til et lavere folketal hvis statsgarantien vælges. Med andre ord er gevinsten ved valg af selvbudgettering (som følge af højere folketal) faktisk et udtryk for, at en budgetmæssig ubalance elimineres, idet der Side 14 af 17
er forskel mellem forudsætningerne om folketal på hhv. indtægts- og udgiftssiden i tilfælde af valg af statsgaranti. 1.4 Afgiftspligtige grundværdier: I beregning af kommunens strukturelle overskud og dermed tilskuds- og udligningsbeløbene indgår kommunens samlede beskatningsgrundlag. I beskatningsgrundlaget indgår udskrivningsgrundlaget (indkomstskat) samt de samlede afgiftspligtige grundværdier (grundskyld). Dermed vil en afvigelse mellem grundværdierne i statsgarantien og kommunens eget skøn også have betydning for et skønnet provenu ved valg af selvbudgettering. Afvigelsen mellem statsgarantien og kommunens eget skøn er vist i tabellen nedenfor. Tabel 3: Grundværdier I mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Antal ejendomme Private ejendomme 12.655.933 12.649.315-6.618 12.033 Landbrug 91.823 96.137 4.314 75 I alt 12.747.756 12.745.452-2.304 12.108 Beregningsgrundlaget i budgetoplægget for 2015 hviler på det statsgaranterede grundlag, mens grundlaget i selvbudgetteringsberegningen hviler på udtræk fra ejendomsstamregisteret (ESR) ultimo august 2014. Der er sket marginale ændringer, der primært kan henføres til revurderinger. Ændringerne svarer samlet set til en mindreindtægt på 113 t. kr. Tilskuds- og udligningseffekten heraf vurderes til at udgøre 132 t. kr. Således vurderes det, at ændrede skøn for grundværdierne ikke vil påvirke nettoprovenuet ved valg af selvbudgettering. 1.5 Effekt af ændrede skøn i udskrivningsgrundlaget (opgjort i 2018) Hvis det viser sig, at udskrivningsgrundlaget i hele landet og hovedstadsområdet afviger fra statsgarantien påvirker dette også provenuet ved valg af selvbudgettering. Fx vil et højere udskrivningsgrundlag i 2015 i forhold til niveauet i statsgarantien betyde, at kommunerne i gennemsnit har et beregnet strukturelt underskud, der er relativt lavere end Furesø Kommune, som derfor skal bidrage relativt mere til landsudligningen. Samme mekanisme er gældende for en ændring i udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet, som vil afspejle sig i et ændret bidrag til hovedstadsudligningen. 1. Ændring af skøn for udskrivningsgrundlaget for hele landet: Skønnet for udskrivningsgrundlaget i statsgarantien beror på Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2014. Her skønnes udskrivningsgrundlaget til 906,5 mia. kr. Ministeriet har efterfølgende nedjusteret Side 15 af 17
skønnet i økonomisk redegørelse fra august 2014 til 896,6 mia. kr. Det er dette skøn, der ligger til grund for selvbudgetteringsberegningen. Dog skal det bemærkes, at ministeriets markante nedjustering på 9,9 mia. kr. skyldes tre forhold: A: Der er indregnet effekter af ændringer i skattelovgivningen, der endnu ikke er vedtaget, som påvirker udskrivningsgrundlaget. Denne effekt skønnes til knap 5,0 mia. kr. B: En fejl i statens skøn for udskrivningsgrundlaget for 2013, som har påvirket skønnet negativt med ca. 1,0 mia. kr. Disse to effekter (A og B) påvirker dog ikke selvbudgetteringsberegningen, idet efterreguleringen vedr. selvbudgetteringen afregnes i forhold til de skatteregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor statsgarantien blev udmeldt (efterreguleringsgrundlaget). C: En reel nedjustering af statens skøn for udskrivningsgrundlaget på 3,9 mia. kr., som primært skønnes ændrede skøn for fradrag for kapitalindkomst m.m. En nedjustering af udskrivningsgrundlaget på 3,9 mia. kr. betyder, at kommunernes strukturelle underskud bliver større og kommunerne bliver relativt fattigere i forhold til Furesø Kommuner, der dermed skal bidrage med 5,5 mio. kr. mere i landsudligning jf. tabel 1. 2. Ændring af skøn i udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet Skønnet i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsområdet i statsgarantien beror på statens endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2012 tillagt en vækstrate fra 2012 til 2015 for hele landet. KL s skøn for udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet beror på skattekørsler for udskrivningsgrundlaget for 2013 for kommunerne i hovedstadsområdet fremskrevet til 2015 niveau. Idet væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2012 til 2013 er højere i hovedstadsområdet (5,1 %) end forudsat i statsgarantien (3,3 %) vil niveauet i 2015 også være højere i beregning af selvbudgettering i forhold til statsgarantien. KL vurderer på den baggrund, at udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet vil være 5,7 mia. kr. højere end skønnet i statsgarantien. I tilskuds- og udligningsberegningen betyder dette isoleret set, at kommunerne i Hovedstadsområdet i gennemsnit bliver relativt rigere i forhold til Furesø Kommune (pga. et relativt mindre strukturelt underskud). Derfor skal Furesø Kommune bidrage relativt mindre til hovedstadsudligningen, svarende til 10,6 mio. kr. jf. tabel 1. Side 16 af 17
Tabellen nedenfor opsummerer de niveauer for hhv. statsgaranti og selvbudgettering, der er anvendt i beregningerne og beskrevet ovenfor. Tabel 4: Udskrivningsgrundlag og væsentlige vækstrater I mia. kr. 2012 2015 Vækst 2012-2013 I procent Vækst 2012-2015 Hele landet Statsgaranti 824,23 906,65 3,3 10,0 Selvbudgettering 824,23 902,72 4,2 9,5 Hovedstadsområdet Statsgaranti 324,55 357,01 3,3 10,0 Selvbudgettering 324,55 362,69 5,1 11,8 Furesø Kommune Statsgaranti 7,60 8,36 3,3 10,0 Selvbudgettering 7,60 8,44 5,6 11,1 Kilde: KL s tilskudsmodel samt Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsudmelding 1.6 Teknisk afgivelse i nettodrift- og anlægsudgifterne i hele landet I beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene afviger metoden for opgørelse af de samlede nettodrift- og anlægsudgifter i henholdsvis budget (statsgaranti) og regnskabssituationen (selvbudgettering). KL s skøn inddrager kommunernes regnskaber for 2013 i deres skøn, mens udgifterne der ligger til grund for statsgarantien teknisk fremskrives af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af kommunernes budgetter for 2014. De lavere nettodrift- og anlægsudgifter i regnskabssituationen i hele landet medfører at færre penge fordeles via lands- og hovedstadsudligningen og at en større andel af bloktilskuddet fordeles som statstilskud via folketal. Denne effekt skønnes at give et tab på 4,2 mio. kr. i Furesø Kommune. 1.7 Balancetilskudseffekten Den sidste effekt, der kan påvirke provenuet, ved selvbudgettering er balancetilskudseffekten. Størrelsen af denne afhænger dels af, hvor mange kommuner, der selvbudgetterer, og dels af, i hvor høj grad kommunerne rammer rigtigt. Det skyldes, at når kommuner samlet set efterreguleres i 2018, som følge af selvbudgettering i 2015, vil kommunernes økonomi ikke være i balance. Kommunerne får derfor et balancetilskud, som modsvarer reguleringen. Mens efterreguleringen udelukkende rammer de kommuner, der har selvbudgetteret i 2015 vil balancetilskuddet derimod blive fordelt på alle kommuner som et statstilskud, der fordeles efter andelen af det samlede folketal. Der er i beregningen af det forventede provenu ved valg af selvbudgettering for Furesø Kommune ikke taget højde for balancetilskudseffekten, idet det ikke er klart, hvor mange kommuner der vælger selvbudgettering. Den samlet effekt af valget på landplan kendes heller ikke. Side 17 af 17