Dimittend undersøgelse

Dimittend undersøgelse E05B Ansvarlig for evaluering Anette J. Madsen Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup

Indholdsfortegnelse 1.0 Er du?... 4 2.0 Hvad er din alder?... 5 3.0 I hvilket postnummerområde har du bopæl på nuværende tidspunkt?... 6 4.0 Hvad var din senest afsluttede uddannelse inden du søgte på ergoterapeutuddannelsen?... 7 5.0 Hvad var din begrundelse for at søge ind på studiet til Ergoterapeut?... 8 6.0 Gjorde du dig før studiet tanker om hvilke arbejdsopgaver dit studie kunne føre til?... 9 7.0 Hvilken type arbejdsopgaver?... 10 9.0 Har der igennem uddannelsen været tydelige mål for, hvilke kompetencer der skal opnås som færdig uddannet ergoterapeut?... 11 10.0 Uddyb herunder hvad der var gjort tydeligt og hvad der manglede at blive tydeliggjort!... 12 11.0 Mener du uddannelsen har opfyldt målene?... 13 12.0 På hvilke(t) område(r) mener du ikke uddannelsen har opfyldt målene?... 14 13.0 hvilket omfang har du oplevet at... 15 14.0 Har du generelt i uddannelsen oplevet kravene som for små, passende eller forhøje i forhold til de studerendes faglige niveau... 17 15.0 Uddyb hvordan du mener kravene har været for store eller små.... 18 16.0 hvilket omfang har du oplevet at... 19 17.0 I hvilket omfang har du oplevet at... 21 18.0 Hvordan vurdere du omfanget af kontakten/dialogen til underviserne på uddannelsen?... 23 19.0 Har der generelt igennem uddannelsen været tydelige bedømmelseskriterier ved de interne og eksterne prøver på uddannelsen?... 25 20.0 Uddyb på hvilke områder du ikke mener bedømmelseskriterierne har været tydelige nok.... 26 21.0 Hvilken betydning mener du studiemiljøet på hhv. uddannelsen som sådan og holdet specifikt har haft for din gennemførsel af studiet?... 27 22.0 Uddybning til spørgsmål 21... 28 23.0 Hvor mange gange har du igennem uddannelsen modtaget studievejledning?... 30 24.0 Har du i dialogen med studievejlederen følt dig forstået i forhold til den problemstilling du kom med?... 31 25.0 Hvilket udbytte har du fået ved brug af studievejledningen?... 32 26.0 I hvilket omfang mener du som helhed der er overensstemmelse mellem de kompetencer du har indlært på uddannelsen og de krav til kompetencer, som du vil møde i dine kommende arbejdsopgaver som ergoterapeut?... 33 2

27.0 Uddyb hvor du mener der er uoverensstemmelse mellem de indlærte kompetencer og de kommende arbejdsopgaver?... 34 28.0 Som helhedsbetragtning hvor kompetent ser du dig selv på nuværende tidspunkt til at arbejde som ergoterapeut?... 35 29.0 I hvor høj grad mener du, at du som færdiguddannet ergoterapeut har opnået nedenstående personlige og faglige kompetencer?... 36 30.0 I hvor høj grad mener du, at du som færdiguddannet ergoterapeut har opnået nedenstående samarbejds og formidlings kompetencer?... 44 31.0 Har du opnået kompetencer igennem uddannelsen, som du mener gør dig egnet til at starte på en videreuddannelse?... 48 32.0 Har du overvejelser om at tage en videregående uddannelse og i givet fald hvornår?... 49 33.0 Hvilke(n) af nedenstående uddannelse har du overvejet?... 50 34.0 Har du, på nuværende tidspunkt, fået arbejde indenfor ergoterapi?... 52 35.0 I hvilket geografiske område har du fået arbejde?... 53 36.0 Indenfor hvilket arbejdsfelt er du ansat?... 54 37.0 Hvornår indgik du en egentlig aftale om ansættelsen?... 55 38.0 Hvad var efter din mening medvirkende årsag til, at du fik jobbet?... 56 39.0 Hvad er din nuværende arbejdssituation?... 57 40.0 Har du søgt eller er du i gang med at søge arbejde indenfor ergoterapiområdet?... 58 41.0 Hvis nej, hvorfor har du ikke søgt arbejde?... 59 42.0 Hvor har du søgt arbejde?... 60 43.0 Hvad er afgørende for, hvor du søger arbejde?... 61 44.0 Hvor mange ansøgninger har du sendt?... 62 45.0 Hvad har efter din mening været afgørende for, at du ikke har fået nogen af de job, du har søgt?... 64 46.0 Er der noget du mener ergoterapeutskolen kan gøre for at forbedre dine jobmuligheder?... 66 47.0 Afsluttende bemærkninger.... 67 3

1.0 Er du? Er du? Abs. Pct. Mand 3 14% Kvinde 19 86% Ubesvaret 0 0% Basis 22 4

2.0 Hvad er din alder? Hvad er din alder? 20 25 26 30 31 35 36 40 41 45 46 50 over 50 Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 11 50% 6 27% 2 9% 2 9% 0 0% 0 0% 1 5% 0 0% 22 5

3.0 I hvilket postnummerområde har du bopæl på nuværende tidspunkt? I hvilket postnummerområde har du bopæl på nuværende tidspunkt? Svar 5000 5000 5260 5620 2300 5220 5240 6000 5260 5260 5220 5000 5220 5270 5000 5000 5000 5792 5792 5000 5550 5800 6

4.0 Hvad var din senest afsluttede uddannelse inden du søgte på ergoterapeutuddannelsen? Hvad var din senest afsluttede uddannelse inden du søgte på ergoterapeutuddannelsen? Abs. Pct. Gymnasiet 14 64% Anden uddannelse hvilken 8 36% Ubesvaret 0 0% Basis 22 Anden uddannelse: Svar HF Erhvervsuddannelse HF og etårig HH bibliotekar HF HF erhverserfaring + 9. klasse 2 årig HF og kontoruddannet 7

5.0 Hvad var din begrundelse for at søge ind på studiet til Ergoterapeut? Hvad var din begrundelse for at søge ind på studiet til Ergoterapeut? Gode jobmuligheder Mange arbejdsområder Mulighed for varierede arbejdsopgaver Arbejde med mennesker Løn Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 1 5% 14 64% 10 45% 16 73% 0 0% 0 0% 22 Spørgsmålstype: Gerne flere svar 8

6.0 Gjorde du dig før studiet tanker om hvilke arbejdsopgaver dit studie kunne føre til? Gjorde du dig før studiet tanker om hvilke arbejdsopgaver dit studie kunne føre til? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 3 14% 14 64% 5 23% 0 0% 0 0% 22 9

7.0 Hvilken type arbejdsopgaver? Hvilken type arbejdsopgaver? Svar Inden jeg startede på studiet forestillede jeg mig, at jeg kom til at arbejde med børn, når jeg var færdiguddannet Jeg kendte kun til få af ergoterapifagets indsatsområder. Disse var primært arbejde med børn og voksne som mistrivedes. Så er kun blevet positivt overrasket over fagets kunnen og tilbud. Arbejdsmiljø Somatiske problemstillinger, psykiatriske problemstillinger, genoptræning, arbejdsmiljø, børn, ældre genoptræningsopgaver af forskellig art, både fysiske, kognitive og psykiske arbejdsopgaver træning med børn, ældre sagsbehandling, visitation, genoptræning, boligindretning, hjælpemidler træningsfunktion konsulentopgaver Arbejdsmiljø, ergonomiopgaver samt selvstændig virksomhed Hjælpemidler, genoptræning og arbejdsstillinger Rehabilitering på sygehus eksamner og lektielæsning træning af fysisk aktivitet med mennesker generelt ældre opgave skrivning, litteraturlæsning Træning og hjælpemiddelformidling At det var meget gruppe opgaver, forløb omkring de forskellige fagområder. inden for arbejdsmiljø, og eller på sygehuset træne finmotorik, bruge håndarbejdsaktiviteter til at træne psykisk syge. Jeg havde ikke helt klare tanker om emnet, men en klar følelse af at kunne gøre en forskel på en måde der passede til mit temperament. Kombination af sagsbehandling og ud og arbejde iblandt og med mennesker børn voksne hjælpmidler sundhedsfremme og forebyggelse Samtale, fysisk og verbal guiding omkring træning af hverdagsaktiviteter, vejledning arbjede med sindslidende 10

9.0 Har der igennem uddannelsen været tydelige mål for, hvilke kompetencer der skal opnås som færdig uddannet ergoterapeut? Har der igennem uddannelsen været tydelige mål for, hvilke kompetencer der skal opnås som færdig uddannet ergoterapeut? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 8 36% 13 59% 1 5% 0 0% 0 0% 22 11

10.0 Uddyb herunder hvad der var gjort tydeligt og hvad der manglede at blive tydeliggjort! Uddyb herunder hvad der var gjort tydeligt og hvad der manglede at blive tydeliggjort! Svar Der er udarbejdet klare retningslinier, der er nemme at forstå. Jeg har dog flere gange undret mig over indholdet af retningslinierne, fordi jeg ikke altid har kunnet se hvorfor der har været så stort fokus på nogle ting/emner fremfor andre. Pga. at faget er så bredt, er der jo mange fag og områder, som man kun har snuset til som reumatologi, børneområdet og geriatri. Men de fag som vi fik mulighed for at udforske i praksis var mere tydelige: Neurologi, psykiatri og håndkirurgi. Det kan jeg ikke svare på Jeg? det kunne have været gjort tydligere hvorfor fagene lå på de tidspunkter som de gjorde Kan ikke lige huske retningslinierne for, men nogle formuleringer kunne godt ændres, så de blev mere forståelige Meget tydeligt blev gjort betydningen af empati, holistisk menneskesyn og klientcentreret tilgang. Paradigmet og den bagvedliggende teori er blevet eksplificeret i høj grad fra dag 1. Vigtigheden af samtalens værdi og interviewet kunne i højere grad være fremhævet. Det synes jeg er svært. Men synes ofte at retningslinierne kunne være lidt svære at gennemskue, men kan ikke lige komme med et konkret eksempel. Retningslinier for hvert fag var oftest meget udførlige og let forståelige. Indimellem kunne jeg dog være i tvivl om, hvad der helt forventedes, at man skulle kunne. Nogen gange virkede formuleringer i retningslinier lidt skræmmende. Altså skrevet med nogle ord som fik det til at virke meget sværere, end det nødvendigvis var, når man fik det nærlæst Der manglede lidt om vores konkrete værktøjer til behandling, hvad vi forventedes at kunne indenfor de forskellige områder når vi har færdige. Det overordnende om ergoterapeutiske paradigme og tankegang/grundprincipper/referencerammer har været fint tydeligt. Er gjort klart at man skal kunne indgå i tværfaglige opgaver og samtidig kunne arbejde selvstændigt. Mere specifikt føler jeg mig kun sikker i at kunne indgå i et arbejde inden for de områder som praktikkerne har bidraget til. Mangler lidt at få undervisning i nogle af de mindre områder, som vi som ergoterapeut også bør kunne indgå i. det var tydeligt gjort i de forskellige fagbeskrivelser hvad målene var for de enkelte fag. Specielt i forhold til retningslinierne, var det tydeligt for hvert semester hvad man skulle opnå af forløbet. vi havde altid gode retningslinjer for hvilke mål der skulle opnås når vi gik i gang med et nyt modul eller en klinisk undervisning Det blev tydeliggjort at man selvstændigt skal kunne planlægge en intervention, fra starten (ved undsøgelser), korttids og langtidsmål. Man skal lægge vægt på det kliencentrede perspektiv, og passe på ikke at overføre sine egne mål/ambitioner til patienten. Man skal i høj grad arbejde ud fra patientens ressourcer. (Altså, nu kan jeg ikke helt huske spørgsmålet og kan ikke gå tilbage og se..) Man skal kunne tage udgangspunkt i sin viden om forskellige sygdomstilstande. Det fremgik af beskrivelser og introduktion til semesterstart hvilke kompetancer de enkelte semestre ville være udviklende for. vigtigt at ville arbejde med mennesker vigtigt at komme rundt om det hele menneske, inden intervention mange arbejdsområder manglede: en større overførselsværdi set ift de ergoterapeutiske modeller og ud i det praktiske felt en del områder synes at være forsømt (livstilssygdomme, hjælpemidler, sagsbehandling) 12

da der er så mange områder inden for det ergoterapeutiske felt som man er hurtigt omkring, kan nogle område blive lidt overfladiske. Fx børneområdet man mangler noget mere praksis samt visitatiopn mm. disse områder bliver mere teoretiske ind praktiske Undervisning og afprøvning i klinisk undervisning 11.0 Mener du uddannelsen har opfyldt målene? Mener du uddannelsen har opfyldt målene? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 1 5% 8 40% 10 50% 1 5% 0 0% 0 0% 20 13

12.0 På hvilke(t) område(r) mener du ikke uddannelsen har opfyldt målene? På hvilke(t) område(r) mener du ikke uddannelsen har opfyldt målene? Svar I forhold til det som er beskrevet i fagbeskrivelsen jeg syens at undervisning om kroppen anatomi og fysiologi har været god, men ikke har været tilstrækkelig. jeg kunne ønske mig mere undervisning om væv, hud, lymfesystem osv. og måske lidt mere dybdegående anatomi. Jeg syntes nogen gange fokus har været de forkerte steder, f.eks har der været mødepligt til aktivitetsfag, hvor jeg mener det var mere relevant inden for andre fag, eks. den profesionelle samtale. Jeg ved ikke hvad det er for nogle mål, der refereres til. Og jeg kan ikke gå tilbage og se. mangelfuld omkring sagsbehandling mange områder er blevet behandlet/berørt overfladisk. Det er både en fordel og en ulempe at uddannelsen er så bred. ulempen er at der hurtigt bliver overset vigtige elementer og gør at jeg nu føler at jeg står på bar bund på flere punkter. Svaret bliver det samme som det tidligere... De fag som ikke bliver prøvet i praksis. Jeg synes, at der mangler flere individuelle opgaver frem for overvejende gruppearbejde som, efter min mening, hæmmer selvstændighed, så det er nemmere at "gemme sig" bag andre i gruppen. synes man mangler viden om tingene i praksis Se forrige svar Det er måske ikke helt korrekt at skrive, at jeg kun mener, uddannelsen opfylder målene "i nogen grad". Som jeg også skrev før, mener jeg at der er klare retningslinier for, hvad man skal nå, og på den måde mener jeg uddannelsen opfylder målene. Grunden til at jeg alligevel kun mener, at de er opfyldt "i nogen grad" er at jeg ikke synes, jeg har lært nok på uddannelsen, og at jeg derfor synes, ergoterapeutstuderende skal have mulighed for at opfylde målene for uddannelsen på et højere niveau end hvad uddannelsen lægger op til nu. Igen synes jeg dette er svært at svare på. Der har været eksempler igennem uddannelse på både det ene og andet, men kan heller ikke komme med nogle konkrete svar. 14

13.0 hvilket omfang har du oplevet at I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. hvilket omfang har du oplevet at Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis underviserne har anvendt velvalgte undervisningsformer igennem uddannelsen. 1 5% 14 70% 4 20% 1 5% 0 0% 0 0% 20 undervisningen ved de interne undervisere har haft en progression og bygget ovenpå de forudsætninger lært tidligere i studiet. 2 10% 13 65% 5 25% 0 0% 0 0% 0 0% 20 15

16

14.0 Har du generelt i uddannelsen oplevet kravene som for små, passende eller forhøje i forhold til de studerendes faglige niveau. Har du generelt i uddannelsen oplevet kravene som for små, passende eller forhøje i forhold til de studerendes faglige niveau. Alt for små For små Tilpas For høje Alt for høje Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 1 5% 5 25% 14 70% 0 0% 0 0% 0 0% 20 17

15.0 Uddyb hvordan du mener kravene har været for store eller små. Uddyb hvordan du mener kravene har været for store eller små. Svar Det er nemmest for mig at uddybe det med et par eksempler: Reumatologieksamen: Spørgsmålene til denne eksamen var udformet på en sådan måde, at man kunne slå svarene direkte op i reumatologibogen, og man behøvede derfor intet at vide om reumatologi for at bestå. Efter eksamen gav jeg min kæreste reumatologi bogen og bad ham om at svare på eksamensspørgsmålene ud fra bogen når jeg talte hans svar sammen kunne jeg se, at hvis han var gået til eksamen i stedet for mig, ville han have bestået med 90% rigtige svar, selvom han ikke engang ved hvad reumatologi betyder! "Udpensling": Jeg synes, at jeg rigtig mange gange i løbet af uddannelsen har følt, at jeg har spildt min tid på undervisning, hvor jeg ikke lærte noget. F.eks. på 1. semester, hvor vi havde om flow teori. Vi skulle bruge en hel dag (sådan husker jeg det i hvert fald) på en aktivitet f.eks. bowling, trivial pursuit for at vi kunne få en fornemmelse af hvad det vil sige at være i flow. For det første syntes jeg at det var meget mærkeligt at bruge så lang tid på det, fordi jeg tror, at de fleste ville kunne genkalde sig en flow oplevelse fra deres eget liv, hvis de bare fik fortalt hvad flow var. For det andet mener jeg ikke, at man kan inddele studerende i grupper og forvente, at de vil kunne opleve flow ved den samme aktivitet! Min oplevelse af det var at flow teorien blev udpenslet på en måde som jeg ikke mener er nødvendig for lige præcis den teori, og jeg følte virkelig at jeg spildte min tid! ( og jeg synes desværre at jeg kan komme med rigtig mange eksempler på dette fra undervisningen generelt) PBL: Jeg synes, det er ærgerligt at arbejde ud fra PBL metoden fordi niveauet ofte bliver sat efter "laveste fællesnævner". Jeg ved godt, at idéen med metoden er, at alle på hver deres niveau skal få noget ud af et projekt, men mine oplevelser med metoden er, at det ikke er sådan, det fungerer i praksis. Jeg synes sjældent at jeg er blevet udfordret på det niveau, jeg har haft behov for det har jeg selvfølgelig selv en stor del af ansvaret for, men fordi kravene til resultaterne af et PBL projekt er så lave fra uddannelsens side har det simpelthen været for nemt for mig IKKE at give mig selv nok udfordringer. Jeg oplever at det har været for nemt at komme gennem studiet. Der har ikke været nogen form for konsekvens for manglende engagement og deltagelse og flere er kommet gennem eksamener på et MEGET tyndt grundlag. Det mener jeg gør noget ved det faglige niveau. Jeg mener, at kravene har været for små i forhold til forberedelsen til timerne og pensum læsning. fx mange af de eksaminer man har er bestået ikke bestået, hvilket gør at de studernes indsats kan virke for ringe, da der ikke er store krav til dem. Derudover virker det til, at nogle kommer for let igennem uddannelsen da der ikke stilles nok krav til den studerende. Man er selv for meget herre over sin indsats i forhold til, at der ikke følges nok op på, om man kan det man skal kunne som ergoterapeut. Der er flere gange for jeg mener at der er blevet stillet for lave forventninger til os som studerende. Bl.a. til anatomi og fusiologieksamen. At få spørgsmålene 2 dage før så man kun skal læse på det, istedet for en skriftlig eksamen, der tester om vi egentlig har styr på det. Jeg syens der burde være højere krav til anatomi og fysiologi eksamen. Det er for let at gå til eksamen 2x10 min med noget man har haft to dage til at øve sig i. 18

16.0 hvilket omfang har du oplevet at Alt for lidt For lidt Tilpas For meget Alt for meget hvilket omfang har du oplevet at Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis der har været inddraget eksempler fra praksis i uddannelsen? 0 0% 10 50% 10 50% 0 0% 0 0% 0 0% 20 teori er blevet relateret til praksis i den kliniske undervisning igennem uddannelsen? 0 0% 6 30% 14 70% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Ubs. 19

20

17.0 I hvilket omfang har du oplevet at I hvilket omfang har du oplevet at I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis... at indholdet i uddannelsen praksisrelevant? 0 0% 10 50% 10 50% 0 0% 0 0% 0 0% 20 de interne undervisere er kompetente således, at kompetencerne til ergoterapeut kan opnås? 2 10% 11 55% 7 35% 0 0% 0 0% 0 0% 20 den personlige kontakt til underviserne har haft betydning for din gennemførsel af studiet? 0 0% 4 20% 11 55% 3 15% 2 10% 0 0% 20 21

22

18.0 Hvordan vurdere du omfanget af kontakten/dialogen til underviserne på uddannelsen? Hvordan vurdere du omfanget af kontakten/dialogen til underviserne på uddannelsen? Alt for lidt For lidt Tilpas For meget Alt for meget Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 2 10% 18 90% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Hvordan vurdere du omfanget af kontakten/dialogen til underviserne på uddannelsen? Hvad kunne gøres bedre? Synes de studerende skal tage mere initiativ under diskussionerne evt. flere evalueringer undervejs med den pågældende lærer Det er mest i det semester, hvor man har en bestemt underviser at man har kontakten. Derfter er der ikke så megen kontakt, hvilket af og til føles underligt, når man møder underviserne på skolen uden egentlig at hilse.. Kunne der arbejdes i at den generelle daglige kontakt bevares? Jeg er en person som både har været på efterskole og højskole, hvor lærere og elever bor i blandt hinanden. Så jeg synes, da at der er en vis afstand til underviserne på uddannelsen. Men i de fleste tilfælde er det fint nok. Men i de mere følelsesmæssige fag som den professionelle samtale, betød kontakten meget. Og den var ikke optimal efter min mening. Men det er nok mere et spørgsmål om, at lærerne skal ændre personlighed, og dette er jo bestemt ikke realistisk. måske endnu tydeligere hvilken eventuel "underviser" der er tilknyttet klassen på de enkelte semestre så man er klar over hvor man kan henvende sig hvis uklarheder eventuelt opstår. 23

24

19.0 Har der generelt igennem uddannelsen været tydelige bedømmelseskriterier ved de interne og eksterne prøver på uddannelsen? Har der generelt igennem uddannelsen været tydelige bedømmelseskriterier ved de interne og eksterne prøver på uddannelsen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 10 50% 9 45% 1 5% 0 0% 0 0% 20 25

20.0 Uddyb på hvilke områder du ikke mener bedømmelseskriterierne har været tydelige nok. Uddyb på hvilke områder du ikke mener bedømmelseskriterierne har været tydelige nok. Svar Ved nogle af de skriftlige prøver måske mere uddybende bedømmelseskriterier. i forbindelse med psykologieksamen I de kliniske praktikker er det ikke i stor nok grad blevet udtrykt hvad man skulle gøre for at kunne få bedømelsen: bestået Kan ikke svare mere konkret end at sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme emsamen slet ikke havde noget at gøre med det forløb det gik forud for eksamen. Derfor oplevede jeg ikke at blive bedømt efter det jeg troede men ved ikke rigtigt hvad der skal til for at bestå en eksamen, og det er ikke altid retningslinierne er lige nemme at forstå PÅ 6. semester indenfor sundhedsfremme og arbejdsmiljø. Her oplevede jeg meget misforstået ift. til eksamen. Det har til tider været svært at læse mellem linierne i retningslinierne for eksamenerne. Det har været meget formelt præget og det hat været svært at forholde sig til. I nogle tilfælde blev jeg lidt forvirret over ordlyden i fagbeskrivelserne ift. bedømmelserne i bestået ikke bestået prøver næsten alle kommer jo igennem kan det virkelig passe... Det er ikke altid lige nemt at forstå retningslinierne 26

21.0 Hvilken betydning mener du studiemiljøet på hhv. uddannelsen som sådan og holdet specifikt har haft for din gennemførsel af studiet? Hvilken betydning mener du studiemiljøet på hhv. uddannelsen som sådan og holdet specifikt har haft for din gennemførsel af studiet? Meget negativ betydning Negativ betydning Ingen betydning Positiv betydning Meget positiv betydning Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis Studiemiljøet på holdet 1 5% 4 20% 7 35% 8 40% 0 0% 0 0% 20 Studiemiljøet på uddannelsen 1 5% 2 10% 11 55% 6 30% 0 0% 0 0% 20 27

22.0 Uddybning til spørgsmål 21 Uddybning til spørgsmål Hvilke forhold har haft positiv betydning? Hvilke forhold har haft negativ betydning? Hvad kan forbedres?? Vi har været en MEGET blandet klasse med mennesker, der fagligt og personligt har haft så mange forskellige erfaringer med os, at vi har haft svært ved at lære af hinanden (for mig har dette betydet, at mit faglige udbytte ikke har været så stort som jeg tror, det kunne have været med en anden klasse som jeg f.eks. beskrev under "PBL")? Forholdet til min bedste veninde. At jeg på 5. semester mødte nogle rigtige søde medstuderende Forholdet i klassen. Vi fungerede jævnt okay i hinandens selskab, men det var ikke et gensyn man nøsvendigvis glædede sig til mandag morgen. At holdene kan have tendens til at være sammenspist og ikke virke fordrende på ens engagement ift. holdet/gruppen Tjaa... Har ikke noget konkret bud. Vi var nok bare meget forskellige... Fokus på forbedrelse af studiemiljø på de forskelige hold flere aktiviteter på skolen, flere? ingen sociale aktiviteter på holdet. skolen gør ikke ret meget for sociale aktiviteter generelt fester, mere fokus på sociale miljø på skolen sammenholdet i studiegruppen klassen har ikke altid fungeret lige godt flere aktiviteter som klasse de kammerater man har fundet sig folk er dømmende, grupperum flere grupperum flere studiekammerater, som jeg har haft et godt forhold til ingen flere tværfaglige projekter, så folk lærer hinanden på tværs af uddannelserne Skabe nogle traditioner omkring miljøet generelt, og tag de studerenes holdmøder alvorligt og giv opbakning til dette. Studiegruppe Fremmødet på holdet (ofte sad vi ikke særlig mange) Flere fag med mødepligt Enkelte studiekammerater som jeg har og vil have et tæt forhold til god studie gruppe, bibliotek og god kantine Når en meget stor del af klassen har valgt at blive væk fra rigtig meget af undervisningen dårlig stemning på holdet grundet konklikter i forbindelse med fordeling af praktikpladser. for stort hold i starten =vanskeligt at arrengere fælles arrangementer for hele holdet. INGEN LÆSESAL slet ikke mulighed for at sidde i ro og læse på skolen. Mere mødepligt indrette en læsesal (der er ofremeget larm boksene ved biblioteket). mindre hold størrelse gruppearbejde de åbne grupperum der er alt for meget støj de åbne grupperum 28

ved ikke ved ikke ved ikke en god studiegruppe har været godt under uddannelsen gode klassekammerater har givet lyst til at komme Forholdet til de andre på holdet Det har været motiverende at der har været mulighed for faglig sparring. kontakt til undervisere og andet personale klassens sammenhold Hyggeligt miljø på stedet, der inbyder til at sidde sammen Klassen har været præget meget forskellige personligheder, og den har ikke altid været så social, som jeg kunne have tænkt mig. mange kliker de åbne studierum. Her fandt jeg lydniveauet distraherende. Tænker at holdet som sådan kunne have været lidt bedre rystet sammen så man fremstod mere som en helhed. spredt hold folks indsats i studiet ringe grupperum Ikke samlet område for alle ergoterapeutstuderende Måske nogle flere ryste sammen ture? sætte ind ift miljøet i klassen, afhænger meget af sammensætningen, godt med mænd, skaber lidt balance Hvis man kunne finde en måde at lukke dem på. Til start at tage hånd om at "ryste" de studerende sammen... for vores vedkommende bedre introduktion og rustur. bedre studiemiljø i form af grupperum der er afskærmet mere tværfagligtsamarbejde PÅ en eller anden måde at tydeliggøre hvor de andre ergoterapeutstuderende er fra de andre semestre 29

23.0 Hvor mange gange har du igennem uddannelsen modtaget studievejledning? Hvor mange gange har du igennem uddannelsen modtaget studievejledning? Abs. Pct. 0 gange 8 40% 1 4 gange 12 60% 4 8 gange 0 0% 8 gange og derover 0 0% Ubesvaret 0 0% Basis 20 30

24.0 Har du i dialogen med studievejlederen følt dig forstået i forhold til den problemstilling du kom med? Har du i dialogen med studievejlederen følt dig forstået i forhold til den problemstilling du kom med? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 2 17% 9 75% 1 8% 0 0% 0 0% 0 0% 12 31

25.0 Hvilket udbytte har du fået ved brug af studievejledningen? Hvilket udbytte har du fået ved brug af studievejledningen? Svar Jeg blev lyttet til og rummet Det har været medvirkende til at give indsigt i forskellige muligheder omkring studiemiljøet og personlig udvikling. Fået den information som jeg havde brug for. Fået information om mine muligheder. Jeg har i høj grad følt mig velkommen og forstået. 1 god og 1 dårlig vejledning fint udbytte. Selvtillid At få forklaret hvorfor jeg ikke præsterede optimalt i en periode og derved opleve forståelse og accept at en situation Jeg fik afklaring på usikkerhed/tvivl ift klinisk undervisning grundlag for at fortsætte uddannelsen Har fået løst praktiske spørgsmål i forbindelse med studiestart og barsel. hjælp til barsel og sygdom i forbindelse med graviditet Jeg fik flyttet min kliniske undervisning 32

26.0 I hvilket omfang mener du som helhed der er overensstemmelse mellem de kompetencer du har indlært på uddannelsen og de krav til kompetencer, som du vil møde i dine kommende arbejdsopgaver som ergoterapeut? I hvilket omfang mener du som helhed God overensstemmelse Nogen overensstemmelse Ringe overensstemmelse Meget ringe overensstemmelsen Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 4 20% 15 75% 1 5% 0 0% 0 0% 20 33

27.0 Uddyb hvor du mener der er uoverensstemmelse mellem de indlærte kompetencer og de kommende arbejdsopgaver? Uddyb hvor du mener der er uoverensstemmelse mellem de indlærte kompetencer og de kommende arbejdsopgaver? Svar Som jeg har skrevet før mener jeg, at jeg kunne have lært mere, hvis niveauet havde været anderledes. Jeg ved godt, at man ikke kan nå at lære ALT på studiet, men jeg ville føle mig bedre rustet hvis jeg f.eks. havde lært mere om forflytning og om hvordan jeg kan formidle ergoterapi til andre faggrupper. Jeg føler også, at jeg mangler nogle helt konkrete øvelser/redskaber til f.eks. at lave SI, at arbejde ud fra ABC koncepterne osv. Der er rigtig mange krav fra det omkringliggende samfund til ergoterapeuten, såsom hvorledes man tilrettelægger/planlægger/organiserer arbejdsgangen, arbejder evidensbaseret, tværfagligt samarbejde, krav om konstant udvikling af faglige kompetencer. Det har der ikke været så stort fokus på i udd. Kompetencer på børenområdet mangler i forhold til evt kommende arbejdsopgaver på dette område. Alt for lidt undervisning på området. Generelt mange kompetencer som man først tilegner sig når man er i praksis. de kræver mere på arbejdspladserne, mere erfaring Det er svært at vide, hvad man bliver kastet ud i og om man føler sig rustet til det. Hvis jeg kom til at arbejde i visitationen, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle. Dette er vi ikke blevet lært på studiet. ingen uoverensstemmelse Jeg mener at der hvor jeg virkelig har tillært mig kompetencer, er når jeg har været i klinisk undervisning. Så derfor er det indenfor disse områder, at jeg føler mig bedst rustet til at søge job. Jeg føler mig rimelig rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet i den funktion, som jeg ønsker...pga. sammekoblingen mellem teori og praksis under klinisk undervisning jeg synes måske der kunne være mere om konflikthåndtering/løsning og samarbejdsstrategier og supervision i undervisningen på skolen. jeg har kompetencer at tilbyde inden for de gense områder som vi opererer inden for, men de mere specifikke som konsulent og koordinator inden for demens synes jeg ikke vi har fået de nødvendige kompetencer til lige at gå ud i, men at det da helt sikkert godt kan lade sig gøre med lidt oplæring fra arbejdspladsen jeg føler jeg har fået en grundlæggende viden indenfor de forskellige fag Da uddannelsen er så bred som den er, er det svært at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg føler at jeg må starte lidt forfra, og virkelig repetere uanset hvor jeg får arbejde. Det er også svært at vide hvad og hvor meget der forventes af en som nyuddannet? Noget jeg mener ville være godt er længere praktikperioder. Det er virkelig der jeg har lært noget. fordi det er en meget bred uddannelse, kan det knibe lidt med at man føler sig helt kompetent nok, tror dette kunne afhjælpes med flere praktikker, så man fik mere lov til at have det mellem hænderne, som fx sygeplejerskerne. Måske ikke helt uoverensstemmelse, men det ville have haft stor positiv betydning for mig, om vore praktikker havde været meget længere. En ting er teori, en anden er at "have det i hænderne", hvilket er den måde jeg selv lærer bedst på. Gennem uddannelsen har man tilegnet sig en bred viden om rigtig mange forskelligartede emner. Det der til en start kan fremstå som ouverenstemmende er at der efterspørges flere års erfaring og det skal vi jo så ud og tilegne os fremover. kobling mellem teori og praksis det har været nemmere at sidde på skolebænken og snakke om "den virkelige verden" og utrolig svært at udnytte det når man er derude. mange områder er blevet behandlet for overfladisk synes arbejdsopgaverne i praksis kan være utydlige i nogle områder fx. børneområdet, da man ikke har praksis med sig 34

Det mener jeg ikke der er 28.0 Som helhedsbetragtning hvor kompetent ser du dig selv på nuværende tidspunkt til at arbejde som ergoterapeut? Som helhedsbetragtning hvor kompetent ser du dig selv på nuværende tidspunkt til at arbejde som ergoterapeut? Ikke kompetent Mindre kompetent Kompetent Meget kompetent Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 2 10% 16 80% 2 10% 0 0% 20 35

29.0 I hvor høj grad mener du, at du som færdiguddannet ergoterapeut har opnået nedenstående personlige og faglige kompetencer? I hvor høj grad mener du, at du som færdiguddannet ergoterapeut har opnået nedenstående personlige og faglige kompetencer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis Jeg kan udvise situationsfornemmelse (f.eks. ved kontakt, krav, vurdering af behov, hjemmebesøg m.v.) 8 40% 10 50% 2 10% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan arbejde selvstændigt med opgaver indenfor ergoterapi 4 20% 6 30% 8 40% 2 10% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan indgå i nye arbejdssammenhænge indenfor ergoterapi 5 25% 7 35% 7 35% 1 5% 0 0% 0 0% 20 Jeg er i stand til at reflektere over faglige emner indenfor ergoterapi 4 20% 11 55% 4 20% 1 5% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan selvstændigt planlægge og udføre ergoterapeutisk intervention som muliggør meningsfuld aktivitet og deltagelse 3 15% 8 40% 8 40% 1 5% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan målrette den ergoterapeutiske intervention til forskellige befolkningsgrupper i samfundet. 3 15% 8 40% 7 35% 2 10% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan anvende den indlærte teori i forhold til ergoterapeutiske ansvarsområder. 1 5% 11 55% 6 30% 2 10% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan udføre opgaver af kompleks art. 1 5% 7 35% 7 35% 5 25% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan begrunde mine faglige handlinger og løsninger. 3 15% 8 40% 9 45% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan evaluere eget ergoterapeutiske arbejde 3 15% 6 30% 11 55% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan dokumentere virkningen af ergoterapi 1 5% 5 25% 11 55% 2 10% 1 5% 0 0% 20 Hvis nødvendigt, er jeg i stand til at indgå i forsknings og udviklingsarbejde på min fremtidige arbejdsplads. (herunder projektarbejde) 0 0% 5 25% 12 60% 2 10% 1 5% 0 0% 20 Jeg kan analysere videnskabelige undersøgelser 1 5% 5 25% 10 50% 3 15% 1 5% 0 0% 20 Jeg kan søge ny viden via databaser 3 15% 10 50% 5 25% 2 10% 0 0% 0 0% 20 36

37

38

39

40

41

42

43

30.0 I hvor høj grad mener du, at du som færdiguddannet ergoterapeut har opnået nedenstående samarbejds og formidlings kompetencer? I hvor høj grad mener du, at du som færdiguddannet ergoterapeut har opnået nedenstående samarbejdsog formidlings kompetencer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis Jeg kan, i samarbejde med klienter/pt løse og forebygge aktivitetsproblemer. 6 30% 8 40% 6 30% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Jeg er god til at kommunikere med klienter/pt. 6 30% 12 60% 2 10% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan indgå kan indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper 5 25% 12 60% 2 10% 1 5% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan skriftligt formidle ergoterapeutisk arbejde til andre samarbejdspartnere 3 15% 7 35% 10 50% 0 0% 0 0% 0 0% 20 Jeg kan mundtligt formidle ergoterapeutisk arbejde til andre samarbejdspartnere. 3 15% 7 35% 10 50% 0 0% 0 0% 0 0% 20 44

45

46

47

31.0 Har du opnået kompetencer igennem uddannelsen, som du mener gør dig egnet til at starte på en videreuddannelse? Har du opnået kompetencer igennem uddannelsen, som du mener gør dig egnet til at starte på en videreuddannelse? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 7 35% 11 55% 1 5% 1 5% 0 0% 20 48

32.0 Har du overvejelser om at tage en videregående uddannelse og i givet fald hvornår? Har du overvejelser om at tage en videregående uddannelse og i givet fald hvornår? Ja, indenfor et år Ja, indenfor 2 5 år Ja, men ikke hvornår Nej Ubs. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis 0 0% 3 15% 13 65% 4 20% 0 0% 20 49

33.0 Hvilke(n) af nedenstående uddannelse har du overvejet? Hvilke(n) af nedenstående uddannelse har du overvejet? Abs. Pct. Diplomuddannelse 3 19% Masteruddannelse 6 38% Kandidatuddannelse 2 13% Anden videreuddannelse 5 31% Ubesvaret 0 0% Basis 16 Anden videreuddannelse: Svar Ved ikke hvilken endnu jeg ved ikke endnu hvad det bliver. Skal først ud på arbejdsmarkedet for at se, hvilket område jeg brænder mest for Jeg har slet ikke overvejet noget specifikt endnu. Ved ikke hvad de forskellige uddannelser kan tilbyde. Psykoterapeut omhandlende kost og ernæring evt. diætist 50

51

34.0 Har du, på nuværende tidspunkt, fået arbejde indenfor ergoterapi? Har du, på nuværende tidspunkt, fået arbejde indenfor ergoterapi? Abs. Pct. Ja 5 25% Nej 15 75% Ubesvaret 0 0% Basis 20 52

35.0 I hvilket geografiske område har du fået arbejde? I hvilket geografiske område har du fået arbejde? Abs. Pct. Fyn 4 80% Sjælland 1 20% Sønderjylland 0 0% Midtjylland 0 0% Nordjylland 0 0% Andet sted 0 0% Ubesvaret 0 0% Basis 5 53

36.0 Indenfor hvilket arbejdsfelt er du ansat? Indenfor hvilket arbejdsfelt er du ansat? Abs. Pct. Psykiatri 1 20% Socialpsykiatrien 1 20% Somatisk 1 20% Børn 0 0% Træning Vedligeholdende genoptræning 0 0% Rehabilitering 1 20% Hjælpemidler 1 20% Undervisning 0 0% Andet 2 40% Ubesvaret 0 0% Basis 5 Spørgsmålstype: Gerne flere svar Andet: Svar Arbejdsmiljø Ergoterapeut på et bosted for udviklingshæmmede 54

37.0 Hvornår indgik du en egentlig aftale om ansættelsen? Hvornår indgik du en egentlig aftale om ansættelsen? Abs. Pct. Under uddannelsen 4 80% Umiddelbart efter uddannelsen 1 20% Andet 0 0% Ubesvaret 0 0% Basis 5 55

38.0 Hvad var efter din mening medvirkende årsag til, at du fik jobbet? Hvad var efter din mening medvirkende årsag til, at du fik jobbet? Svar at jeg havde arbejdet indenfor det givne område i den valgfri praktik, havde på den måde en lille berøringsflade til det. At jeg har været i klinisk undervisning på det pågældende sted At jeg udtrykte kompetence for at beskæftige mig med seksuelle problemstillinger, og at min personlighed passede til dem Jeg havde været i praktik (6.sem) på den pågældende arbejdsplads 56

39.0 Hvad er din nuværende arbejdssituation? Hvad er din nuværende arbejdssituation? Abs. Pct. Jeg er ledig 14 93% Jeg har fået job indenfor andet fagområde 0 0% Jeg er påbegyndt/har planer om at påbegynde anden uddannelse? 1 7% Ubesvaret 0 0% Basis 15 57

40.0 Har du søgt eller er du i gang med at søge arbejde indenfor ergoterapiområdet? Har du søgt eller er du i gang med at søge arbejde indenfor ergoterapiområdet? Abs. Pct. Ja 14 93% Nej 1 7% Ubesvaret 0 0% Basis 15 58

41.0 Hvis nej, hvorfor har du ikke søgt arbejde? Hvis nej, hvorfor har du ikke søgt arbejde? Abs. Pct. Jeg vil vente til efter bacheloreksamen 0 0% Jeg går på barsel 1 100% Jeg ønsker ikke at bruge min uddannelse 0 0% Jeg ønsker en sabbat periode 0 0% Jeg vil påbegynde videreuddannelse 0 0% Jeg vil påbegynde anden uddannelse 0 0% Andet 0 0% Ubesvaret 0 0% Basis 1 59

42.0 Hvor har du søgt arbejde? Hvor har du søgt arbejde? Abs. Pct. Fyn 13 93% Sjælland 2 14% Sønderjylland 1 7% Midtjylland 2 14% Nordjylland 0 0% Andet sted 3 21% Ubesvaret 0 0% Basis 14 Spørgsmålstype: Gerne flere svar Andet sted: Svar fredericia region syddanmark 60

43.0 Hvad er afgørende for, hvor du søger arbejde? Hvad er afgørende for, hvor du søger arbejde? Abs. Pct. Jeg var i klinisk undervisning det pågældende sted 2 14% Det ligger i nærheden af min bopæl 8 57% Jeg er interesseret i arbejdsområdet 11 79% Jeg har været vikar indenfor området 1 7% Jeg kender nogen der arbejder indenfor området 1 7% Andet: 3 21% Ubesvaret 0 0% Basis 14 Spørgsmålstype: Gerne flere svar Andet: Svar at arbejdet er på fyn Det vigtigtste for mig er at komme igang, og at jeg som nyuddannet finder et sted, hvor jeg kan få god sparing. skal have erfaring og ser alle jobene som en mulighed for at udvikle mig 61

44.0 Hvor mange ansøgninger har du sendt? Hvor mange ansøgni nger har du sendt? 10 og derover 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ubs. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. Ab s. Pc t. 14 7 0 21 7 7 14 0 7 21 2 % 1 % 0 % 3 % 1 % 1 % 2 % 0 % 1 % 3 % 0 Bas is 0 % 14 62

63

45.0 Hvad har efter din mening været afgørende for, at du ikke har fået nogen af de job, du har søgt? Hvad har efter din mening været afgørende for, at du ikke har fået nogen af de job, du har søgt? Abs. Pct. Jeg tror jeg er overkvalificeret til de job jeg har søgt 0 0% Jeg har ikke de rette kompetencer til jobbet 2 14% Jeg mener de andre havde flere kompetencer end mig 1 7% Jeg er ikke god til at skrive ansøgninger 2 14% Jeg klarer mig sjældent godt ved de personlige samtaler 0 0% Andet: 9 64% Ubesvaret 0 0% Basis 14 Andet: Svar Jeg har nok ikke solgt mig selv godt nok til samtalen + at arbejdet ikke virkede særlig ergoterapeutisk relevant nogle af de steder afventer jeg at høre fra og ellers er det måske fordi erfaring på områder stammer fra klinisk undervisning på nuværende tidspunkt. Manglende erfaring manglende erfaring har været enstemigt svar fra de samtaler og svar jeg har fået Manglende erfaring, og har ikke før prøvet at skrive ansøgninger. Jeg har fået et afslag, pga manglende arbejdserfaring, de andre er kun lige afsendt og jeg har ikke modtaget svar fra dem endnu. manglende erfaring Jeg takkede nej til at komme til samtale Fordi jeg er nyuddannet 64

65

46.0 Er der noget du mener ergoterapeutskolen kan gøre for at forbedre dine jobmuligheder? Er der noget du mener ergoterapeutskolen kan gøre for at forbedre dine jobmuligheder? Svar næ, jeg har lidt svært ved at se, hvad det skulle være Svært at sige? umiddelbart ikke. Erfaringen kan de ikke give os. Men som arbejdsgiver burde man se hvad det er vi kan, frem for at vælge den sikre løsning som erfaring. Vi har jo masser af engagement og power at tilbyde: ) Tja det er svært at sige. Jeg synes den tit hænger på erfaringen, og det kan skolen jo ikke hjælpe med. Måske noget omkring hvad en ansøgning skal indeholde, og hvad der lægges vægt på under en samtale. nej kursus i hvordan man skriver jobansøgning Længere praktikperioder. indføre lønnet praktik???? nej, jeg skal bare fortsætte som jeg gør, jobbet skal nok komme Ikke med mindre der kan blive undervist i at skrive en jobansøgning Nej, det tror jeg ikke Mere og længere klinisk undervisning, så jeg som studerende kan skrive flere erhvervserfaringer (altså hvad jeg har udført i praksis) på min ansøgning. 66

47.0 Afsluttende bemærkninger. Afsluttende bemærkninger. Hvad anser du for de største styrker ved uddannelsen? Der er en god blanding mellem teori og praksis De kliniske undervisningsperioder... Fagets bredde. Sund reflektion Personlig udvikling, bred uddannelse med mange indfaldsvinkler alsidig selvudvikling, kompetente undervisere kompetente lærere Hvad har du manglet mest på uddannelsen? Personlige udfordringer og et meget højere fagligt niveau Mere praktik, og mere tid. Vi skal læse og lære meget, men vi får ikke tid nok til at fordybe os, og til at nå igennem hele pensum. Så prøv at få uddannelsen til at vare 4 4,5 år... At have eksterne underviser til at undervise i fag, da de dermed har "fingeren på pulsen" Sociale miljø og relevante tværfaglige samarbejds moduler (ikke med radiograferne!) med sygeplejerskerne eller fysioterapeuterne struktur mere klinisk undervisning + undervisning i seksualitet intensivitet God platform at arbejde videre på/videreuddanne sig efter. Kompetencer i interaktionen med klienter, borgere og patienter. At den er så bred som den er. At man bliver rustet til meget forskelligt gennem klinisk undervisning man udvikler sig helt enormt personligt og fagligt alsidighed Praktikkerne. Det er helt klart der jeg har fået sat teori på praksis. Det har fremmet min indlæring bedst. at man afprøver mange fagområder At den er så bred, men det kan også være en ulempe. den rammer bredt, så man kan altid finde noget man har lyst til at arbejde med Den er meget bredt orienteret. Den er baseret på at man skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne samarbejde. Svagheder ved uddannelsen: Ergoterapi er sidestillet med alternativ behandling i det offentlige, og der mangler et fokus på vores spidskompetencer dvs. en konkretisering/håndgribelighed af fagområde i stil med fysioterapien. Mere fokus på hvordan de ting jeg er blevet undervist i anvendes i praksis. Mere klinisk undervisning mere studiemiljø lidt flere håndgribelige værktøjer og mere viden om kroppen Anatomi osv Viden om hvad de andre sundhedsuddannelser egentligt laver og kan tilbyde i praksis, så det kan øge det tværfaglige samarbejde efter endt uddannelse at kunne fordybe sig i de områder man finder interessant, f.eks. at man kunne vælge retning Længere praktik perioder mere klinisk undervisning Længere praktikperioder 67

At det er personligt udviklende og spænder meget bredt bred uddannelse at der er praksis arbejde i uddannelsen Aktivitetsanalyse, sygdomslære, kommunitationskompetencer, terapeutiske behandlingsprincipper Mere sammenhold på det enkelte hold mere uddybegående undervisning i de enkelte fag samt større krav til den enkelte stud at perioderne med klinisk undervisning er for få og for korte kunne være godt med overbygningh hvor man kunne specialisere sig i et område Mere psykologi, mere klinisk undervisning 68