Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen er steget med 5 år fra årgang 1976 til årgang 2006. Der er især sket en stigning i andelen af 30+årige, som gennemfører sygeplejeuddannelsen. Denne stigning i gennemsnitsalderen kan bl.a. forklares med, at en større andel af personer med en tidligere gennemført erhvervsuddannelse bliver sygeplejersker, end tidligere. I 2006 havde 23% af de nyuddannede en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen. Det drejer sig i høj grad om sundhedsuddannelserne: Social og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og sygehjælpe. Hovedkonklusioner De nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre. Fra årgang 1976 til 2006 er den gennemsnitlige alder for nyuddannede steget fra 23 til 28 år. Det er især alderen for den ældre gruppe af de nyuddannede, som har været stærkt stigende over de seneste 30 årgange. En større andel af de nyuddannede har børn i 2006 end ti år før. Dette kan hænge sammen med de nyuddannedes højere alder. Andelen af nyuddannelse indvandrer og efterkommere har været stigende især indenfor de seneste 10 årgange. Og aldersgennemsnittet for disse nyuddannede er højere end for danskere. Samlet set har 7% af årgang 1986 en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Denne andel er steget til 28% for årgang 2006. Det er især andelen med en tidligere gennemført erhvervsfaglige uddannelse der har været stigende fra årgang 1986 til 2006. Sundhedsuddannelserne (social- og sundhedsassistent, social og sundhedshjælper og sygehjælper) udgør en stor del af de tidligere gennemførte erhvervsfaglige uddannelser. Hvor 3,0% af årgang 1996 havde gennemført en af disse tre erhvervsfaglige sundhedsuddannelser før sygeplejerskeuddannelsen, er denne andel steget til 9% for årgang 2006. Nyuddannede med en tidligere gennemført social og sundhedsassistent uddannelse er ikke oftere ansat indenfor fagets primære brancher end andre uden en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Baggrund Aldersfordelingen af beskæftigede sygeplejersker viser, at de bliver ældre og ældre. Sammenlignes sygeplejerskernes aldersfordeling i 2007 med 1997 (her er der ikke tale om årgange, men samtlige beskæftigede sygeplejersker) viser figur 1, at langt flere beskæftigede sygeplejersker er over 50 år. Hvor der var 11.510 beskæftigede sygeplejersker over 50 år i 1997 (21,9 % af alle beskæftigede), var dette antal steget til 19.499 beskæftigede over 50 år i 2007 (31,8 % af alle beskæftigede). Figuren giver umiddelbart også anledning til at tro, at der er færre der bliver sygeplejersker, men dette forhold afspejler imidlertid at gennemsnitalderen for nyuddannede er stigende, hvorfor sygeplejerskerne tilgår arbejdsmarkedet senere. H:\KommunikationAnalyse\Analyse\MLF\Registerprojekt (DST)\Analyser\2. Uddannelse\Nyuddannede og alder\notat Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006.docx
Figur 1. Aldersfordelingen for beskæftigede autoriserede sygeplejersker. 1997 og 2007. 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 <25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70+ 1997 2007 Anm: Beskæftigede omfatter alle beskæftigede inklusiv beskæftigede på orlov eller på sygedagpenge. Der er tale om befolkningen pr 1. januar med arbejdsmarkedsoplysninger november året før. I perioden er gennemsnitsalderen for beskæftigede sygeplejersker steget med 2,7 år fra 41,2 år i 1997 til 43,9 år i 2007. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, Autorisationsregisteret og RAS Aldersudvikling blandt nyuddannede sygeplejersker Antallet af nyuddannede fra årgang 1976 til årgang 2006 har overordnet set været stigende. I 1976 gennemførte 1447 en grunduddannelse i sygepleje. Dette antal var steget til 1860 for årgang 2006. Der har dog været enkelte fald (årgang 1983 og 1994) efterfulgt af voldsomme stigninger (årgang 1984, 1995 og 2005) i perioden 1976-2006. Stigninger kan hænge sammen med ændringer i uddannelsen. Eksempelvis fandt der i 2005 tre ordinære dimissioner sted frem for de to normale dimissioner pga. ændret studieordning, hvilket forklarer den voldsomme stigning i antallet af nyuddannede 1. Aldersgennemsnittet for afgangsstuderende i sygepleje har været stigende over de seneste 30 årgange, jf. figur 2. I perioden er gennemsnitsalderen steget fra 23,0 år til 28,2 år. Dette svarer til en stigning i perioden på 22,4 % eller en gennemsnitlig årlig stigning på 0,7 %. Stigningen sker næsten hvert eneste år, bortset fra årene 1995, 2002 og 2005, hvor aldersgennemsnittet faldt. Den generelle stigende alder kan blandt andet forklares med at adgangskravene til uddannelsen har været stigende, hvilket har øget alderen for starttidspunktet 2. Det undersøges senere i notatet om andre forhold kan forklare den stigende alder. 1 Den 'ordinære' dimission for den gamle ordning blev afviklet oktober 2004 og sammen med reprøver i marts og juni 2005. Studieordningen fra 2001 havde første dimission januar 2005 og først igen i juni 2006 2 Tidligere var adgangskravet 10 års uddannelse. Adgangskravet er nu enten: Gymnasial eksamen, fire enkeltfag + erhvervserfaring eller social- og sundhedsuddannelsen + specifikke adgangskrav DSR Analyse Side 2 af 10
Figur 2. Udviklingen i antallet (venstre akse) og den gennemsnitlige alder (højre akse) for nyuddannede i sygepleje. Årgang 1976-2006 Anm. : Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte nemførte sygeplejerskeuddannede. Fordeles aldersudvikling på de fem regioner finder vi, at aldersudviklingen har været mest markant i region Sjælland, jf. figur 3. Årgang 1980 og 1990 har en gennemsnitsalder som ligger på omtrent samme niveau for de fem regioner. For årgang 2000 sker der dog en væsentlig stigning i aldersgennemsnittet for region Sjælland i forhold til de øvrige regioner. Figur 3. Udviklingen i gennemsnitsalder for udvalgte årgange fordelt på regioner for nyuddannede sygeplejersker. Årgang 1980, 1990, 2000 Alder 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 Nordjylland Midtjylland 1980 Syddanmark Hovedstaden 1990 2000 Ser man nærmere på aldersudviklingen, har alderen for de 10% yngste af årgangen været jævnt stigende fra 21 år (årgang 1980) til 23 år (årgang 1986), efterfulgt af en svagt Sjælland DSR Analyse Side 3 af 10
fluktuerende udvikling for de senere årgange, jf. figur 4. Derimod har alderen for de 10% ældste udviklet sig mere markant over de sidste 30 årgange med en stigning på 14 år. Det tyder på, at der er blevet relativ flere ældre studerende de seneste år, da forskellen mellem de grupper har udvidet sig fra 8 år i 1976 til 20 år i 2006. Figur 4. Udviklingen i aldersgennemsnittet for de 10% yngste og 10% ældste alle nyuddannede sygeplejersker. Årgang 1976-2006 Anm. : Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte nemførte sygeplejerskeuddannede. I figur 5 ser vi, at andelen af afgangsstuderende der er fyldt 30 år eller mere er steget fra 3 % for årgang 1976, til hver femte for årgang 2006. Figur 5. Antal af nyuddannede på 30+ år (venstre akse), og andel af nyuddannede på 30+ år af samlet årgang (højre akse). Antal 700 600 500 400 300 200 100 0 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Andel af hele årgangen 30+ år DSR Analyse Side 4 af 10
Sygeplejerskernes familiestatus Andelen af de nyuddannede med børn i familien har været stigende for de 3 årgange. For årgang 1996 var der 26 % af de nyuddannede der har et eller flere børn i familien pr. 1.1.1997. Dette tal og steget til 31 % for årgang 2001 (pr. 1.1.2002) og 34% for årgang (pr. 1.1.2007), jf. figur 6. Det tyder derfor på, at typen af studerende der fuldførte sygeplejestudiet har ændret sig i løbet af årene i takt med de studerendes høje alder. Da vi ikke har adgang til flere år der kan påvise at andelen af nyuddannede er steget, må resultaterne anvendes med et vist forbehold. Figur 6. Udviklingen i antallet af sygeplejerske, fordelt på med og uden børn i familien. Årgang 1996, 2002 og 2006. Familiestatus er opgjort hhv. pr. 1.1.1997, 1.1.2002, 1.1.2007 Sygeplejerskernes herkomst I perioden 1976-2006 er der sket en væsentlig stigning i andelen af indvandrer og mindre stigning af efterkommere af den samlede årgang, jf. figur 7. Med indvandrer og efterkommere menes personer født i udlandet af udenlandske forældre eller født i Danmark af udenlandske forældre, jf. metodeboks. Bemærk, at figurens akse går fra 90%-100%. Stigningen i antallet af indvandrere der fuldførte sygeplejestudiet er steget relativt kraftigst fra 23 personer for årgang 1976 til 82 personer for årgang 2006, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 4,3 %. For danskerne er tilsvarende gennemsnitlig stigning på godt 0,9 % pr. år. DSR Analyse Side 5 af 10
Figur 7: Udviklingen i andelen af nyuddannede fordelt på herkomst. Årgang 1976 2006. 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Dansker Indvandrere Efterkommere Aldersgennemsnittet for de nyuddannede sygeplejersker med dansk statsborgerskab er tydeligt lavere end tilsvarende tal for nyudannede indvandrer, jf. figur 8. Derimod ser det ud til, at aldersgennemsnittet næsten er ens mellem danskere og efterkommere samlet set i perioden. Det skal dog bemærkes, at der er i gennemsnit 7 efterkommere pr. årgang, og gruppen derfor bliver påvirket særlig meget af outliers i de enkelte årgange. Figur 8: Udviklingen i aldersgennemsnittet 3 for nyuddannede fordelt på herkomst. Årgang 1976 2006. Alder 34 32 30 28 26 24 22 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Dansker Indvandrer Efterkommer Anm. : Aldersgennemsnit for indvandrer og efterkommere er glidende for de seneste tre år, jf metodeboks. Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte sygeplejerskeuddannede. Sygeplejerskers tidligere gennemførte uddannelser For at komme en forklaring på den stigende gennemsnitsalder nærmere er det undersøgt, om en stigende andel af de nyuddannede sygeplejersker har gennemført en 3 Almindeligt gennemsnit for nyuddannede med dansk baggrund, og et 3-årige glidende gennemsnit for de andre 2 grupper. DSR Analyse Side 6 af 10
erhvervsfagliguddannelse før sygeplejerskeuddannelsen. Det bemærkes, at der her kun ses på de studerendes højst fuldførte uddannelsesniveau før sygeplejerskeuddannelsen. Analyser viser, at andelen af nyuddannede sygeplejersker med en erhvervsfaglig uddannelse er steget kraftigt i perioden 1986 til 2006, jf. figur 9. Hvor knap 6 % af de nyuddannede i 1986 havde en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse før deres sygeplejerskeuddannelse, er denne andel steget til 23 % i 2006 4. For de øvrige uddannelsestrin (KVU, MVU og LVU) ses en svag stigninger i andelen, der har gennemført en anden uddannelse før sygeplejerskeuddannelsen i perioden. Samlet set har knap 28 % de nyuddannede fra årgang 2006 en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Dette er en kraftig stigning sammenlignet med årgang 1986, hvor det kun var 7 % af årgangen havde en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Figur 9. Udviklingen i andel nyuddannede med tidligere gennemført uddannelse (ex grunduddannelse). Årgang 1986, 1996, 2006 30% 25% 22,5% 27,8% 20% 15% 10% 5% 0% 5,8% 13,0% Erhvervsfaglig udd 0,9% 2,2% 2,2% 0,4% 0,8% 1,2% 0,2% 0,4% 1,8% 7,4% 16,4% KVU MVU Bach + LVU I alt 1986 1996 2006 Stigningen i antallet af nyuddannede med tidligere erhvervsfaglig uddannelse skyldes især de mange personer, som har en anden sundhedsuddannelse 5 i bagagen (se figur 10). Figur 10 viser, at der i 1986 var 1 % og i 1996 var 3% af årgangen som havde fuldført en af de tre sundhedsuddannelser før sygeplejerskeuddannelsen (Social- og sundhedsassistent, Socialog sundhedshjælper og Sygehjælper). Dette tal er steget til 9 % for årgang 2006. Mens sygehjælperuddannelsen har eksisteret siden 1960, blev social og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne først etableret i 1991. De tre sundhedsuddannelser udgør således en stor andel af de tidligere erhvervsfaglige uddannelser (9% af i alt 23%). De resterende 13% 4 Det skal bemærkes, at uddannelsesoplysningerne stammer fra elevregisteret der indeholder uddannelsesoplysninger fra 1972. Derfor ser vi ikke på de tidligere uddannelser før årgange 1986, da sandsynligheden for at en tidligere uddannelse ligger før 1972 er forholdsvis stor. Det er samtidig muligt, at det reelle omfang af tidligere uddannelser for årgang 1986 er i underkanten i forhold til årgang 1996 og 2006. 5 Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper eller sygehjælper DSR Analyse Side 7 af 10
(22,5%-9,4%) fordeler sig på 6% som tidligere har gennemført en erhvervsfagliguddannelsen indenfor handle og kontor udgør og 7% på øvrige uddannelser såsom frisør, tjener, materialist ect. Figur 10. Udviklingen i andel af nyuddannede der har en sundhedsuddannelse før afgangen i sygeplejestudiet. Årgang 1986, 1996-2006 12% 10% 8% 7,5% 6,7% 8,1% 9,1% 9,9% 9,2% 9,4% 6% 4% 3,0% 4,1% 4,8% 6,0% 2% 1,1% 0% 1986 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Beskæftigelsesstatus for folk med tidligere sundhedsuddannelse Sidst er det undersøgt om personer med en tidligere SOSA-uddannelse er mere tilbøjelige til at arbejde indenfor sygeplejefaget primære brancher (primære brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder inden for det primære fagområde, der direkte kan henføres til deres funktionsområde), jf. definitionsboks end personer uden en tidligere uddannelse (erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU). Tabel 1 viser den primære ansættelsen for årgang 2006 i november efter endt sygeplejerskeuddannelse. Sygeplejersker med en tidligere SOSAuddannelse er i mindre grad beskæftiget på hospitalerne end sygeplejersker, uden en tidligere erhvervsuddannelse. Derimod er SOSA-sygeplejerskerne oftere ansat i andre primære brancher (herunder kommunerne). Forskellene i ansættelserne er dog ikke signifikant, selvom der kontrolleres for alder 6. Tabel 1. Branchetilhør for årgang 2006 umiddelbart efter endt uddannelse opdelt på tidligere uddannelse. Beskæftigede Tidligere SOSA Tidligere øvrig uddannelse 7 Ingen tidligere uddannelse Primære brancher, herunder 97,3% 95,2% 95,6% 95,6% Hospital 77,9% 82,3% 83,2% 82,7% sundhedsvæsen 0,9% 1,3% 1,0% 1,0% øvrige primære brancher 18,6% 11,6% 11,4% 12,0% Beslægtede brancher 0,9% 2,9% 1,3% 1,6% Andre brancher 1,8% 1,9% 3,1% 2,8% Alle 100,0% 100,0 % 100,0% 100,0% Anm. : Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte sygeplejerskeuddannede, samt beskæftigelsesregistret. Pga. afrunding summer kolonne ikke til 100%. Alle 6 Alder er en vigtig faktor da vi ved, at unge oftere ansættes på hospitaler end ældre og personer med en tidligere uddannelse gennemsnitlig ældre end de uden en tidligere uddannelse. 7 Erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU eller bachelor, bortset fra SOSA uddannelsen DSR Analyse Side 8 af 10
Boks. Definition af branchegruppering Indenfor fagets primære fagområde Primære brancher Primære brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder inden for det primære fagområde, der direkte kan henføres til deres funktionsområde; at udføre sygepleje, at lede og koordinere sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Med andre ord omfatter primær beskæftigelse sygepleje, administration, undervisning og forskning, hvilket finder sted på hospitaler, i det kommunale sundhedsvæsen, på uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v. Den primære beskæftigelse inddeles i tre undergrupper: hospitaler, sundhedsvæsen og øvrige primære brancher. Øvrige primære brancher dækker fx hjemmepleje, plejehjem og døgninstitutioner. Udenfor fagets primære fagområde Beslægtede brancher Beslægtede brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder med sundhedsrelaterede organisationer, institutioner eller virksomheder, hvor det ikke er en forudsætning at være sygeplejerskeuddannet, men hvor sygeplejersker kan bidrage med deres faglighed. Andre brancher Andre brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder helt uden for sygeplejerskernes fagområde som i f.eks. detailhandel, landbrug eller industri uden relation til sygepleje eller sundhedsvæsenet. DSR Analyse Side 9 af 10
Metode Data i Danmarks Statisk er anvendt til at finde alle de personer pr. 1.1.2007, der har været nyuddannede i prof.bach i sygepleje kategoriseret som AUDD= 5166 i elevregistret. Nyuddannede er opdelt i årgange. En årgang X er defineret som alle med en gennemført professionsbacheloruddannelse i sygepleje (audd=5166) i perioden 1.10 i år X minus 1 til 30.9 i år X. Eksempelvis består årgangen 2006 af nyuddannede fra perioden 1.10.2005 30.9.2006. Dette er samme metode som undervisningsministeriet anvender i afgrænsning af årgange. I alt er der uddannet 55.306 sygeplejersker med kendt alder fra årgang 1976-2006. Populationens alder ved afgangstidspunktet er beregnet udefra deres fødselsdagsdato og afgangsdatoen. Analyser af årgangenes tidligere uddannelse er gennemført ved at analysere den højst fuldførte/ sidst gennemførte uddannelse før sygeplejerskestudiet. I tilfælde af flere tidligere uddannelser gennemført på samme niveau, vælges den seneste uddannelse. Der vil derfor maksimalt kun optræde én tidligere uddannelse per nyuddannede sygeplejerske. Det bemærkes, at der herved vil være en underestimering af fx antallet af personer der har en sosu-hjælper uddannelse, da nogle senere kan have uddannet sig videre til sosu-assistenter. Definitioner I analyserne ses der på årgangenes antal (hjemmeboende) børn i familien. Børn i familien defineres ifølge Danmarks statisk som en person, der er under 18 år, uden hjemmeboende børn, som hverken er samlevende eller samboende. Dette svarer til Danmarks Statistiks definition af børn i en c-familie type. Danmarks statistiks definitionerne af indvandrere, efterkommere, og danskere er som følger: Indvandrere: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommer: I gruppen af efterkommer indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere (øvrige): I gruppen Danskere indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Et 3-årigt glidende gennemsnit for år Y udregnes her i notatet som et (uvægtet) gennemsnit mellem tal fra år Y minus 1, Y og Y plus 1, dvs. et gennemsnit af tallet selv og de omkringliggende tal. For årene hvor alle 3 tal ikke findes, tages der gennemsnit af de resterende tal. DSR Analyse Side 10 af 10