Folkeskolereformen - Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Udarbejdet af: Dagtilbud & Skole Vejen Kommune Juni 2014
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mål... 3 2.1. Overordnet formål... 3 2.2. Mål for indsatsen... 3 2.3. Økonomiske strategimål... 3 3. 8 Pejlemærker for lærere og pædagoger... 3 3.1. Pejlemærke 1... 4 3.2. Pejlemærke 2... 5 3.3. Pejlemærke 3... 5 3.4. Pejlemærke 4-5... 6 3.5. Pejlemærke 6-8... 8 4. Kommunale kompetenceudviklingsindsatser... 9 5. 12 Pejlemærker for ledelse... 10 6. Ansøgninger... 11 6.1. Ansøgning til Mærsk Fonden... 11 6.2. Ansøgning til Undervisningsministeriets læringskonsulenter... 11 7. Bilag... 12 7.1. Bilag 1 Kommissorium for partsudvalget... 12 7.2. Bilag 2 Organisering af VFL indsats... 14 7.3. Bilag 3 Kompetenceafdækning... 15 7.4. Bilag 4 Kompetenceafdækningsskema... 17 7.5. Bilag 5 DUX (MUS) skemaet... 18 7.6. Bilag 6 - Forventningsafstemning ved kompetenceudviklingstiltag (før og efter)... 19 1
1. Indledning Når vi ser på elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag, er målet med folkeskolereformen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Vejen Kommune har valgt at nedsætte et kommunalt partsudvalg, som har arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejdere i Vejen Kommunes børnecentre og skoler. Partsudvalget har behandlet kommissoriet (Bilag 1) og deraf udarbejdet denne kompetenceudviklingsplan for Vejen Kommune 2014-2020. Partsudvalget består af Birgitte Storm Hansgaard - skoleleder på Føvling Skole, Claus Holm skoleleder på Grønvangskolen, Pernille Dalsgaard Bøss - skoleleder på Askov-Malt Skole, Søs Sissel Greve Nielsen - SFO-leder på Højmarkskolen, chefkonsulenterne Regin Holm Nielsen og Kirsten Busk, repræsentanter for BUPL Per Andersen og Birthe E. Cramon fra DLF. AC-medarbejder Line Schlosser Nielsen er referent. Kompetenceudviklingsindsatsen på kort og langt sigt vil i Vejen Kommune tage udgangspunkt i de formål og mål for indsatsen, som er skitseret i partsudvalgets kommissorium (bilag 1) omkring kompetenceudvikling. Der er i dag meget der tyder pa, at lærernes kompetenceudvikling sker for tilfældigt, og at valget af efteruddannelse ikke bruges strategisk til eksempelvis at understøtte folkeskolens mal. Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag de underviser i eller har opnaet en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. (Citat: Undervisningsminister Christine Antorini, dec. 2013). Der er i uddannelsesverdenen meget opmærksomhed på den læring, der kommer ud af kompetenceudvikling. Bliver den nye viden omdannet til ny praksis til gavn for børnenes læring? Undersøgelser viser, hvor vigtigt det er, at arbejde med såvel forforståelse som opfølgning i forbindelse med et kompetenceudviklingsforløb: 1. 40 % af effekten af kompetenceudviklingen kan føres tilbage til, i hvilket omfang medarbejderen er motiveret for at modtage og anvende ny viden samt ledelsens forberedelse af medarbejderen på kompetenceudviklingsforløbet. 2. 20 % af effekten kan tilskrives kvaliteten af selve kompetenceudviklingen. 3. 40 % af effekten kan tilskrives, hvordan arbejdspladsen understøtter anvendelsen af det tillærte. 1 Så hvis en medarbejder skal have høj effekt af kompetenceudviklingen, så det ændrer praksis, er det vigtigt, at ledere og medarbejdere arbejder systematisk med læringsprocessen både før og efter et uddannelsesforløb, med henblik på at anvende den nye viden i praksis (afsnit 3.5 pejlemærke 7). 1 Brinkerhoff og Apking High Impact Learning: Strategies For Leveraging Performance And Business Results From Training Investments 2
Dygtige pædagoger og lærere har stor betydning for, hvorvidt børnene i dagtilbud og folkeskoler får et godt udbytte af deres aktiviteter og skolegang. Derfor er kvaliteten af kompetenceudviklingen vigtig for at opnå størst mulig effekt på børn og elevers læring og trivsel. Den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen, er lærerens kompetence til at undervise. Fundamentet for alle læringsprocesser i Vejen Kommune er Vurdering For Læring (VFL) (bilag 2). VFL skal understøtte alle indsatser i forbindelse med folkeskolereformen - herunder arbejdet med at opfylde de tre nationale mål og Vejen Kommunes skolepolitiske mål. Denne kompetenceudviklingsplan vil tage udgangspunkt i de 8 nationale pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen (afsnit 3) samt de 12 nationale pejlemærker for ledelse (afsnit 5). Kompetenceplanen er et dynamisk dokument, der kan ændres løbende, efterhånden som arbejdet med folkeskolereformen skrider frem og eventuelle nye behov opstår. 2. Mål 2.1. Overordnet formål Andelen af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i, er 85 % i 2016, 90 % i 2018 og 95 % i 2020. 2.2. Mål for indsatsen Alle medarbejdere vurderer i dialog med ledelsen, om de er kompetente i forhold til: opgaver i forbindelse med at realisere og forankre folkeskolereformen at arbejde professionelt med de nationale og kommunale mål 2.3. Økonomiske strategimål De afsatte kommunale kompetencemidler anvendes, så eksterne ressourcer kan udnyttes optimalt. Eksempel 1: Finansieringen fra staten og midler fra Mærsk-fonden til videreuddannelse, må udelukkende gå til udgifter til formelle uddannelser. Derfor kan skolerne ikke kompenseres for den manglende tid, transportudgifter og ophold, hvor personalet er på uddannelse. Det vil kunne suppleres af egne midler, så flere vil kunne uddanne sig samtidig. Man kunne forestille sig, at der vil være flere midler fra staten og Mærsk-fonden, som vi ikke har "råd" til at benytte, fordi der er følgeudgifter, der ikke finansieres. Eksempel 2: De pædagogiske udviklingskonsulenter er ligeledes en kommunal satsning, som gør det muligt at opsøge, følge op på og videndele om kommunale og nationale tiltag. Skolerne benytter udviklingskonsulenterne til at hjælpe med realisering af og opfølgning på de lokale indsatser. Dermed undlades i stor udstrækning udgifter til eksterne konsulenter. 3. 8 Pejlemærker for lærere og pædagoger Undervisningsministeriets pejlemærker 1 8 er udarbejdet af et nationalt partsudvalg som anbefaling til kommunernes arbejde med kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. 3
3.1. Pejlemærke 1 Kompetenceudvikling i folkeskolens fag Vejen Kommune arbejder mod målet om en realisering af 95 % kompetencedækning frem mod 2020. 95 % af alle lærere skal således have undervisningskompetence (tidl. linjefagskompetence) i de fag, de underviser i alle har ret til et bevis på kompetencerne. De 95 % omtales som fuld kompetencedækning, og dette gælder alle fag og alle klassetrin. Den samlede opgørelse vil være på kommunalt niveau. For at opfylde pejlemærke 1 vil Vejen Kommune anvende nationale midler (ca. 600.000 kr. i 2014 og ca. 1,2 mio. i årene 2015-2020) suppleret af med kommunale midler. Midlerne skal finansiere direkte udgifter forbundet med kompetenceudviklingsaktiviteterne for folkeskolens lærere og pædagoger, dvs. midlerne skal gå til selve kursusudgiften. Der er mulighed for at opspare midlerne og anvende dem i det efterfølgende regnskabsår inden for perioden til og med 2020. Undervisningskompetence i et fag opnås gennem deltagelse i mellem 1 og 4 faglige moduler inden for det pågældende fag. Antallet af moduler afhænger af den afdækning der sker forud for. Her afgøres i samarbejde med University College behovet for, om det vil kræve gennemførelse af 1, 2 eller 3 faglige moduler for at kunne gå til kompetencemålsprøve i faget. Der vil løbende frem mod 2020 blive opslået faglige moduler indenfor fagene, som udbydes i samarbejde med University College Lillebælt, University College Syd og Vejen Kommune. For at understøtte skoleledelsernes arbejde med 40-20-40 effekten er de pædagogiske udviklingskonsulenter i Dagtilbud & Skole tovholdere på modulerne. Der vil blive udbudt et fagligt modul fra august 2014 (efteruddannelse med 10 ECTS): Matematik yngste (for lærere med matematikundervisning i 1.-6. klasse) Skolelederen er ansvarlig for at vurdere medarbejderens kompetencer i de fag, de underviser i med afsæt i kompetencemålene fra den nye læreruddannelse. I løbet af efteråret 2014 går et større arbejde med afdækning af lærernes kompetencer i gang på skolerne for at sikre, at målet med de 95 % med undervisningskompetencer opfyldes (bilag 4). Lederen vurderer kompetencebehovet og udarbejder i dialog med medarbejderen, den enkeltes kompetenceudviklingsplan. Det vurderes for hver enkelt lærer i hvert af de fag, de underviser i, hvilket omfang efteruddannelsen skal have. Linjefagsuddannede skal som udgangspunkt ikke kompetenceudvikles - følgende muligheder inddrages, hvor det vurderes at undervisningskompetencer ikke er opdateret i forhold til de nye kompetencemål: Kompetencevurderende samtale på University College (UC) En times forberedelse (cases og survey) En times samtale UCs vurdering Gennemførelse af et eller flere fagmoduler Afslutte med en kompetencemålsprøve 4
De sidste fem procent af lærerne, vil typisk arbejde i specialklassetilbuddene. Her vil kompetencebehovet være et andet. Et nedsat udvalg vil i løbet af efteråret 2014, og i samarbejde med UC erne, arbejde med relevant efteruddannelse for denne gruppe af lærere og pædagoger. Opfølgningen på kompetencedækningen vil blive foretaget årligt af UNI-C og indgå i kommunens kvalitetsrapport. Der skal ligge en plan for, hvordan der følges op på de prioriterede indsatser i kompetenceplanen, herunder hvor langt kommunen er nået med målet om 95 % kompetencedækning, som kan fremgå af kvalitetsrapporten. Læs mere om UCSyddanmarks og UCLillebælts tilbud om undervisningskompetence i forhold til folkeskolereformen og om at få papir på undervisningskompetence. Information og vejledning til indberetningen i de forskellige systemer kan ses på UNI-C s hjemmeside. 3.2. Pejlemærke 2 Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus I forhold til anvendelse af midler, herunder Vejen Kommunes egne midler og evt. søgte midler fra Mærsk-fonden, har Vejen til Vurdering for Læring Vejen Kommunes største prioritet (afsnit 6.1 Ansøgning til Mærsk fonden). Alle lærere og pædagoger i skolen skal gennemgå forskellige kompetenceforløb i Vurdering For Læring for at få viden om og indsigt i den fælles kommunale læringsstrategi og for at kunne anvende VFL i alle læreprocesser. Andre tiltag inden for området læring og trivsel er de kommunale pædagogiske udviklingskonsulenters løbende understøttelse af skolernes arbejde med: Klasseledelse, relationsledelse og trivsel Fagdidaktisk ledelse af læringsprocesserne Løbende faglig opdatering inden for bl.a. faglig læsning, matematik og fremmedsprog hhv. engelsk (1.-3. klassetrin) og tysk (5.-6. klasse) Understøttelse af inklusionsindsatsen Andre særlige indsatsområder som fx anvendelse digitalisering af undervisningen Der udbydes desuden et fagligt modul for skolepædagoger Pædagogen i skolen, som skal indgå i den understøttende undervisning (10 ECTS point). Alle forløb opslås på den kommunale portal læringforalle.nu hvor lederen kan tilmelde medarbejdere til kompetenceudviklingskurser. For at styrke samarbejdet tilbydes en række kurser og forløb på tværs af forbundne dagtilbud og skoler. 3.3. Pejlemærke 3 Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Ifølge pejlemærke 3 skal kommunerne vurdere, hvordan ressourcepersonerne i dag og i fremtiden kan anvendes til at øge elevernes læring og trivsel. Ressourcepersonerne skal anvendes strategisk og med størst mulig effekt for elevernes læring. 5
En nedsat arbejdsgruppe arbejder ud fra et kommissorium med en fremtidig strategi for ressourcepersoner i 0-18 årsområdet, økonomisk ramme og organisering af indsatsen samt løbende opdatering og kompetenceudviklingen for ressourcepersonerne i 2014 2020. Arbejdsgruppen består af tre skoleledere, hvor der er repræsentation fra både indskoling, mellemtrin og udskoling. De tre skoleledere er: Birgitte Storm Hansgaard fra Føvling Skole, Elsebeth Kristensen fra Rødding Skole og Heidi Slominski fra Lintrup Børnecenter. Fra dagtilbud deltager områdeleder Kirsten Kyneb fra Bække Børnehave og Lene Jacobsen fra Børnecentret Spiloppen. Chefkonsulenterne Kirsten F. Busk og Regin Holm Nielsen deltager og AC-medarbejder Line Schlosser Nielsen fungerer som referent. I Vejen Kommune uddannes pt. matematikvejledere med tre pædagogiske diplommoduler svarende til i alt et halvt års fuldtidsstudie (videreuddannelse/overbygning med 10 ECTS). Der er tidligere gennemført kommunale vejledningsforløb for hhv. læsevejledere og inklusionsagenter/vejledere. 3.4. Pejlemærke 4-5 Pejlemærke 4 Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces Målet i Vejen Kommune er, at - alle lærere og pædagoger i Vejen Kommune skal opleve, at de er kompetente i forhold til: Opgaver i forbindelse med at realisere og forankre folkeskolereformen At arbejde professionelt med de nationale og kommunale mål Ledelsen skal i samarbejde med medarbejderne og på baggrund af skolebestyrelsens principper udarbejde en kompetenceudviklingsplan, som tager udgangspunkt i den kommunale kompetenceudviklingsplan. Ledelsen skal desuden udarbejde en kompetenceudviklingsplan for ledelsesteamet og skolen som helhed. I samarbejde med DASK udarbejdes skolelederens kompetenceudviklingsplan. Planerne opdateres løbende og efter behov. Fra det nationale partsudvalg vil der blive udarbejdet et notat, der sætter rammer for, hvordan skolelederne kan vurdere lærernes undervisningskompetence. Notatet forventes frigivet først i juni 2014. Ifølge den nationale udmelding fra partsudvalg skal en kommunal kompetenceplan forholde sig til, hvordan kommunerne vil anvende de midler, de modtager i forbindelse med rammeaftalen 2014 (Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2014 - s. 7-8). Den kommunale kompetenceplan skal som minimum indeholde den kommunale prioritering af de midler, der er givet i forbindelse med aftalen om fuld kompetencedækning, herunder leve op til Vejen Kommunes skolepolitiske mål. I efteråret 2014 anvendes de tildelte nationale midler (600.000 kr.) til to diplomforløb. Der vil blive udbudt et fagligt modul fra august 2014 Matematik yngste - for lærere med matematikundervisning i 1.-6. klasse (efteruddannelse med 10 ECTS) og et fagligt modul for 6
skolepædagoger Pædagogen i skolen, som skal indgå i den understøttende undervisning (10 ECTS point). Den kommunale kompetenceudviklingsplan udarbejdes i løbet af efteråret 2014, når kompetenceafdækningen på skolen er foretaget (bilag 4). Kommunens samlede behov for kompetenceudvikling opgøres herefter. Nedenstående tidsplan for Vejen Kommunes kompetenceudviklingsindsats 2014-2015 er udarbejdet i samarbejde med partsudvalget. Tidsplanen vil løbende blive justeret. 7
Pejlemærke 5 Opfølgning på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning Der vil blive fulgt op på skolernes kompetenceudviklingsplaner for skolen som helhed, for medarbejderne og for det samlede ledelsesteam én gang om året samt på de nationale tal som udmeldes i 2016, 2018, 2020. Her kan kommunen følge med i, hvor langt vi er nået i forhold til de 95 % målet. Evaluering af pejlemærke 5 I forlængelse af pejlemærke 5 og opfølgning på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning, vil der blive målt på skole- og kommunalt niveau i forhold til: De nationale mål om 95 % undervisningskompetence, Vejen Kommunes skolepolitiske mål, udbyttet af kompetenceudviklingen og økonomiske mål: Nationale mål Målet i 2020 er, at 95 % af lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i: 2016 (85 %) 2018 (90 %) 2020 (95 %) Skole- politiske mål Kompetenceudviklingsindsatsen vil tage udgangspunkt i de skolepolitiske mål. Der måles på udbyttet af kompetenceudviklingen. Kompetenceudvikling (KPU) Der udarbejdes en omkostningsanalyse ift. de økonomiske strategimål Økonomiske mål 3.5. Pejlemærke 6-8 Pejlemærke 6 Arbejd systematisk med kompetenceudvikling I Vejen Kommune arbejdes der systematisk med kompetenceudvikling. Ved medarbejderudviklingssamtaler afdækkes medarbejdernes kompetenceudviklingsbehov (bilag 5). Skolelederen skal sætte klare mål for den læring, som kompetenceudviklingen skal føre frem til, hvordan kompetencerne anvendes i praksis og bidrager til elevernes læring og trivsel. Lederen udarbejder kompetenceudviklingsplan for: For skolen Den enkelte medarbejder 8
Det samlede ledelsesteam Planerne vurderes og evt. justeres løbende. Pejlemærke 7 Sætte fokus på medarbejdernes engagement i læringen Under dette pejlemærke er der især fokus på 40-20-40 effekten. Når en medarbejder skal på et kompetenceudviklingskursus, har skolelederen en stor rolle i de hhv. første 40 % og de sidste 40 % af læringsprocessen, jf. ovenstående tænkning og indledningen. Lederen skal opstille rammer/en plan og dermed motivere og forberede medarbejderen på kompetenceforløbet, som skal sikre, at medarbejderen reflekterer over behov for og anvendelse af nye kompetencer. Forventningsafstemning, før og efter et kompetenceudviklingskursus, er vigtigt at få afklaret mellem medarbejderen og lederen (bilag 6). For at opnå høj effekt af et kompetenceudviklingsforløb anbefales det, at lederen, inden medarbejderens deltagelse i kompetenceforløbet, har diskuteret følgende med deres medarbejder: Hvilke kompetencer har medarbejderne behov for at udvikle i lyset af egne og skolens behov? Hvilken betydning vil disse nye kompetencer kunne få for medarbejdernes kerneopgave (elevernes læring og trivsel)? Hvordan vil medarbejderne efterfølgende anvende disse kompetencer i deres praksis på skolen? o Hvad har medarbejderen lært? o Hvordan skal medarbejderens nye kompetencer implementeres på skolen? o Hvor skal medarbejderens nye kompetencer anvendes på skolen? Pejlemærke 8 Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel I Vejen Kommune er der vedtaget skolepolitiske mål, der sammen med de nationale mål, sætter fokus på at øge elevernes faglige resultater og trivsel. Den kommunale kompetenceudvikling vil kvalificere lærere og pædagoger til arbejdet med disse mål. Kompetenceudviklingsindsatsen vil blive evalueret løbende i forhold til de opstillede mål. 4. Kommunale kompetenceudviklingsindsatser I Vejen Kommune er fokus på en helhedstænkning i indsatserne i 0-18 års området. Derfor arbejder de pædagogiske udviklingskonsulenter i Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune med sammenhængende og målrettede kompetenceforløb for alle medarbejdere i dagtilbud og skoler. De tilbyder kurser, inspirations- og udviklingsforløb, der understøtter den lokalpolitisk vedtagne kvalitetsindsats i dagtilbuddet og reformen i folkeskolen. Hver konsulent understøtter kompetenceområder, som kan ses på læringforalle.nu under konsulenter. De 8 pejlemærker sigter mod folkeskolen, men de nye krav og udfordringer, både i folkeskolen og i dagtilbuddet, indebærer også løbende kompetenceudvikling af dagtilbudspædagoger gennem relevante kurser og forløb målrettet dagtilbuddet - se læringforalle.nu under kompetenceudvikling. 9
5. 12 Pejlemærker for ledelse For at ledelserne kan være kvalificerede til det øgede fokus på elevernes læring er der er udarbejdet 12 nationale pejlemærker for faglig ledelse og (kultur) forandringsledelse. Faglig ledelse: 1. At kunne formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel. 2. At kunne analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. 3. At kunne sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. 4. At kunne rammesætte fagprofessionelt samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på lærernes undervisningspraksis, både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til deres pædagogiske og didaktiske praksis. 5. At kunne observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kollegaer. 6. At kunne følge op på undervisningen og give feedback. 7. At kunne arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og -udvikling af medarbejdergruppen. (Kultur) forandringsledelse: 8. At kunne identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. 9. At kunne analysere, identificere og prioritere de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater og udarbejde en handlingsplan for forandring. 10. At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. 11. At kunne omsætte handlingsplaner til konkrete handlinger og forandringer af praksis og vaner. 12. At kunne fastholde eget og medarbejdernes fokus på de aftalte forandringer. Et nedsat udvalg bestående af Janus Lynggaard skoleleder på Gesten Skole, Vivian Møberg Pedersen skoleleder på Holmeåskolen, Heidi Slominski skoleleder på Lintrup Børnecenter, chefkonsulenterne Regin Holm Nielsen og Kirsten Busk, arbejder med kommunale forløb, hvor fokus er på den faglige ledelse. Her ud over vil der komme nationale tilbud i 2014/2015 inden for de 12 pejlemærker. 10
6. Ansøgninger 6.1. Ansøgning til Mærsk Fonden Med udgangspunkt i "Vejen til Vurdering for Læring" er der ansøgt Mærsk Fonden om et samlet beløb på 1.119.338 kr. Svar fra Fonden kan forventes ultimo juni 2014. Overordnet mål for projektet Vejen til Vurdering for læring er at sikre kompetenceløft af såvel undervisere som ledere i hele Vejen Kommune. Målene i ansøgningen er: At vi med indsatsen omkring Vejen til vurdering for læring får oparbejdet et stillads, således at indsatsen også efter projektperiodens udløb bliver en integreret del af læringskulturen i Vejen Kommune At skabe fagligt, personligt og socialt kompetente elever, der trives og udvikles optimalt At opnå synergieffekt i og med alle kommunens skoler arbejder med afsæt i samme grundtanke indenfor læring Via målrettet arbejde med elevernes egen læringsforståelse og læringsstrategier at gøre eleverne uddannelsesparate og motiverede for gennemførelse af ungdomsuddannelser. Dermed lever vi op til Vejen Kommunes skolepolitiske mål. Delmål: at underviserne bliver i stand til at møde eleverne med tydelige, positive forventning og konstruktiv feedback således, at egen læringsindsats, motivation og lyst til at lære og udvikles at lette overgangen mellem fødeskole og overbygningsskole i og med, der er en fælles kommunal læringsstrategi at øge og kvalificere den interne mobilitet 6.2. Ansøgning til Undervisningsministeriets læringskonsulenter Vejen Kommune har ansøgt og fået godkendt et 1-årigt vejledningsforløb på ledelsesniveau med Undervisningsministeriets læringskonsulenter i et samarbejde med ledelsen fra fem medvirkende folkeskoler (Andst Børnecenter, Askov-Malt Skole, Holmeåskolen, Skodborg Skole og Østerbyskolen). Udviklingsprojektets titel er Vejen til Vurdering for Læring. Vejledningsforløbet starter ud med et opstartsmøde i juni og fortsætter fra august. Det overordnede mål med udviklingsprojektet er, at skabe fagligt, personligt og socialt kompetente elever i Vejen kommune, der i mødet med tydelige, positive forventninger øger egen læringsindsats, motivation og lyst til at lære. 11
7. Bilag 7.1. Bilag 1 Kommissorium for partsudvalget Overordnet formål: Kompetencestrategi og kompetenceudvikling (KPU) i Vejen Kommune 2014-2020 Andelen af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i, er 85 % i 2016, 90 % i 2018 og 95 % i 2020 Mål for indsatsen: Alle medarbejdere vurderer i dialog med ledelsen, om de er kompetente i forhold til opgaver i forbindelse med at realisere og forankre folkeskolereformen at arbejde professionelt med de nationale og kommunale mål Kommissorium for Vejen kommunes partsudvalg: Partsudvalget opgave er at: Udarbejde en strategi for arbejdet med pejlemærkerne 1-8, jf. Partudvalgets UVM rapport Udarbejde en kommunal kompetenceplan med henblik på o at realisere målet om fuld kompetencedækning for lærerne (pejlemærke 1) o pædagogisk kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale med elevernes læring og trivsel i fokus herunder samarbejdet mellem pædagoger og lærere (pejlemærke 2) o at medtænke kompetenceudvikling af kommunens ressourcepersoner (pejlemærke 3) Udarbejde forslag til lokal kompetenceplan til brug for den enkelte skoles arbejde med KPU Indsamle viden om redskaber til kompetenceafdækning herunder kommuneopgørelse med henblik på at samarbejde med nabokommuner om afvikling af forløb Udarbejde forslag til organisering af og indhold i kompetenceforløbene herunder vigtigheden af praksisnær aktionslæring og kollegial sparring Udarbejde forslag til arbejdet med effekten af kompetenceudvikling 40/20/40 hvad skal vi måle på for at se effekt? Overveje projekter i forbindelse med midler fra A.P. Møller Fonden. Planlægge et temamøde for relevante aktører med fremlæggelse og drøftelse af arbejdsgruppens udspil Deltagere: Skoleleder Birgitte Hansgaard, Føvling Skole Skoleleder Claus Holm, Grønvangskolen SFO-leder Søs Sissel Greve Nielsen, Højmarkskolen Skoleleder Pernille Bøss, Askov-Malt Skole Repræsentant for BUPL Per Andersen Repræsentant for DLF Birthe Cramon Chefkonsulent Regin Holm Nielsen Chefkonsulent Kirsten Busk Sekretær for arbejdsgruppen er Line Schlosser Mulighed for ad hoc-deltagere: 12
Repræsentanter fra UC Lillebælt Repræsentanter fra UC Syd Tidsplan: Første møde medio marts Temamøde maj Bilag: Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger https://ucc.dk/videreuddannelse/undervisningsfag Lærer- og pædagogsamarbejdet Klar til skolereformen A.P.Møller Fonden 13
7.2. Bilag 2 Organisering af VFL indsats 14
7.3. Bilag 3 Kompetenceafdækning Lederens vurdering trin 1 Lederens vurdering trin 2 15
Lederens vurdering trin 3 Lederens vurdering trin 4 16
7.4. Bilag 4 Kompetenceafdækningsskema Undervisningskompetencen bliver vurderet på baggrund af de kompetencemål, som gælder for de enkelte fag på den nye læreruddannelse 2013. Nedenstående kompetenceafdækningsskema er skitseret for 1 linjefag, men flere fag kan tilføjes ved behov. Personoplysninger Navn: CPR nr.: Fag, der ønskes dækket: Formelle kompetencer Læreruddannelsessted og årstal: Linjefag 1: Linjefag 2: Fag i øvrigt: Relevant efteruddannelse Linjefag 1: Årskurser (fag, sted og årstal): Relevante pd-moduler: Kursus af relevans for faget - 30 timer og derover (kursustitel og årstal): Ugekurser og inspirationskurser af relevans for faget (titel og årstal): Undervisningserfaring i faget Linjefag 1: Klassetrin og varighed: Resultater i faget Linjefag 1: Nationale test: Prøver: Kommunale/lokale test: Ledelsens vurdering af undervisningskompetencen Linjefag 1: (sæt X) Fortsætter med plan for fortsat kompetenceudvikling i faget: Kompetencevurderende samtale: Kompetencemålsprøve: 17
7.5. Bilag 5 DUX (MUS) skemaet DUX ledelsesopfølgning på realisering af folkeskolereformen DUX skemaet er et bud på mål og kriterier for ledelsesindsatsen (og tager udgangspunkt i Vurdering for Læring - VFL). Nedenstående er et uddrag fra DUX skemaet omkring punktet MUS: Mål Kriterier Bemærkninger MUS At gennemføre MUS med lærere, pædagoger og mellemledere i løbet af foråret 2014 mhp gensidig forståelse af opgaven ifm realisering af folkeskolereformen afdækning af behov for kompetenceudvikling (KPU) I samtalen sikres at den enkelte medarbejder kender opgaverne i folkeskolereformen kender og arbejder konstruktivt efter skolens procesplan/drejebog for realisering og forankring af reformen er afklaret med sin egen rolle i realiseringen og forankringen af reformen kender ledelsens anbefaling/krav til medarbejderens KPU kender de nationale krav om undervisningskompetence i de fag, den enkelte underviser i får mulighed for at fremlægge ønsker til nye arbejdsopgaver samt arbejdsområder, som medarbejderen ønsker at fortsætte med. har givet udtryk for egne behov og ønsker til KPU har haft mulighed for at komme med input og inspiration til reformprocessen Ledelsen udarbejder en plan for den enkelte medarbejders KPU 18
7.6. Bilag 6 - Forventningsafstemning ved kompetenceudviklingstiltag (før og efter) Forventningsafstemning før et kompetenceudviklingstiltag, som både udfyldes af lederen og medarbejderen: Medarbejder individuel refleksion Hvad vil jeg blive bedre til at gøre? opstil 1-3 tydelige læringsmål: Kvalificeret/afstemt med leder Hvilken kompetence kræver det? formuler en kompetence for hvert mål: Hvordan vil jeg øge denne kompetence via mit uddannelsesforløb? angiv hvilken form for studieaktivitet, du tænker bedst kan understøtte dine mål: Hvilke forhold skal være i orden, hvis jeg skal anvende kompetencen? beskriv forventninger til, Forhold du selv kan beslutte: Forhold du og kollegerne kan beslutte: Forhold der kræver ledelsesbeslutning: Hvordan ved jeg, om jeg er blevet bedre? angiv situationer/tegn der indikerer, at du handler (mere) relevant: 19
Leder individuel refleksion Hvordan kan du understøtte din medarbejders fortsatte motivation og bearbejdning af den nye viden, gennem inddragelse af Teamlæring? Kvalificeret/afstemt med medarbejder Lokale ressourcepersoner? Udviklingskonsulenter? Tværfaglige samarbejdspartnere? Hvordan kan du understøtte videndeling, samt implementering af den nye viden i den samlede organisation? Hvilke punkter skal en konkret plan, for fastholdelse af fokus gennem løbende refleksion, indeholde? Hvordan vil du understøtte evaluering af medarbejderens og organisationens læringsudbytte? 20
Forventningsafstemning efter et kompetenceudviklingstiltag, som både udfyldes af lederen og medarbejderen: Medarbejder individuel refleksion Hvilken viden vil jeg gerne dele med ledelse og kolleger? Kvalificeret/afstemt med leder I hvilke roller og positioner tænker jeg min viden kan formidles relevant? Hvilke nye kompetencer kan jeg byde ind med i praksis? I hvilke roller og positioner tænker jeg mine nye kompetencer skal i spil? Hvilke forhold skal være i orden, hvis jeg skal anvende viden og kompetencer? beskriv forventninger til, Forhold du selv kan beslutte: Forhold du og kollegerne kan beslutte: Forhold der kræver ledelsesbeslutning: 21