Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Strategi for Sprog og Læsning

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Læsevejlederens funktioner

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Evaluering af Turbodansk

Handleplan for læsning

Læsepolitik

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Læsepolitik for Christianshavns skole

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Handleplan for læsning

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning på Stilling Skole

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Skolens samlede evaluering

Læse-skrivehandleplan

Skolens samlede evaluering

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Læsepolitik Skolen på Duevej

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Handleplan for læsning

Læsepolitik på Damagerskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Læsebånd Friskolen Østerlund

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Støtteundervisning på Den lille Skole

Læsehandlingsplan. Formål

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET. Ikast-Brande Kommune

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Fag, fællesskab og frisk luft

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Evalueringskultur

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Læseundersøgelsen 2013

Læsning på Højvangskolen i klasse

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Transkript:

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre. Tjørnelyskolen ønsker, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Et af de vigtigste redskaber i elevernes læreprocesser er gode læsefærdigheder, og derfor prioriteres undervisning i læsning højt. Dette gælder både afkodning og læseforståelse. Vi finder det vigtigt at motivere eleverne og skabe læselyst. Derfor vil der foregå læsning på mange måder i skolen. Organiseret på forskellig vis, både alene, i makkerpar og grupper, samt med periodiske læsekontrakter. Målet er, at alle elever forlader Tjørnelyskolen med en funktionel læsekompetence. 1

På Tjørnelyskolen anser vi afkodning og læseforståelse som lige vigtige faktorer, og selvom vægten naturligt er på afkodning i indskolingen, skal der dog allerede her arbejdes med og undervises i læseforståelse. På mellemtrinnet og i overbygningen skal der således også arbejdes med afkodning, selvom fokus i større grad er på læseforståelse. AFKODNING FORSTÅELSE 0.KLASSE 9. KLASSE Tjørnelyskolen bruger timer fra USU (understøttende undervisning) til et dagligt læsebånd på 20 minutter. Børnene læser i forskellige fag, og det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge de 20 minutter, således at det dels passer ind på årgangen og dels i det fag, som bliver berørt, men der er særligt fokus på, at der gennem læsebåndet løbende bliver implementeret de forskellige læseforståelsesstrategier. 2

Det overordnede mål med læsebåndet er, at det favner og aktiverer alle elever, uanset fagligt niveau, så deres læsekompetence gradvist videreudvikles. I dette tidsrum og i de øvrige timer foregår forskellige undervisningsaktiviteter, der udvikler elevernes læsning. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed, ordforråd, læseforståelse, læselyst, litteratursamtale, dialogisk læsning, rollelæsning og makkerlæsning. Der vil også løbende være fokus på oplæsning, automatisering og flydende læsning, faglig læsning, læsestrategier, teksttyper og notater. Derudover ved vi, at hvis jeres børn skal blive rigtig dygtige læsere, skal der også læses hjemme hver dag. Forskningen viser, at I som forældre har stor indflydelse som rollemodeller i forhold til læsning. Jeres rolle og opbakning i samarbejdet omkring barnets læseudvikling er bl.a. af stor betydning for barnets udvikling af ordforråd, læsehastighed og ikke mindst afkodningsfærdigheder og læseforståelse. På Tjørnelyskolen forventer vi, at I forældre støtter op om og involverer sig i læseundervisningen. Alt efter jeres barns klassetrin og læsefærdigheder indebærer dette som et minimum: Gå på biblioteket sammen Læse historier højt for jeres barn Evt. sørge for lydbøger på cd (som kan lånes på biblioteket) eller til deres ipad (www.netlydbog.dk). Læsetræne med barnet i 15-20 minutter dagligt i begynderundervisningen Støtte og opmuntre barnet til den fortsatte 20 minutters daglige læsning på mellemtrin og overbygning 3

Fokusområder i forhold til læseudvikling 0. Klasse Sproglig opmærksomhed & dialogisk oplæsning 1. Klasse Fonologisk opmærksomhed & dialogisk oplæsning 2. Klasse Fonologisk opmærksomhed & litteratursamtale 3. Klasse Flydende læsning & begyndende faglig læsning 4. Klasse Flydende læsning & begyndende tilegnelse af læsestrategier 5. Klasse Anvendelse af læsestrategier & læseteknikker 6. Klasse Anvendelsen af læsestrategier & læseteknikker i den daglige læsning 7. klasse Videreudvikling af læseforståelseskomponenter 8. Klasse Videreudvikling af læseforståelseskomponenter 9. Klasse Videreudvikling af funktionel læsekompetence Kommunal / National Evaluering 3 delprøver fra Læseevaluering Ordlæsning OS64 Ordlæsning OS120/ Nationale test Sætningslæsning SL60 Læs 5 Tekstlæsning TL2 FSA 4

Elever, der klarer sig mindre godt i læseprøverne, har mulighed for at få forskellige former for hjælp og støtte efter deres behov, fx at sidde alene med en lærer og træne læsning eller at få forskellige støtteprogrammer på deres ipad. Tjørnelyskolen har uddannet to læsevejledere til at vejlede og inspirere i forhold til læseundervisningen, og i samarbejde med læseværkstedet og skolebiblioteket at understøtte, at alle elever bliver gode og glade læsere. 5