Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter i denne tid har svært ved at tjene penge nok til at dække alle udgifter. Problemet forstærkes yderligere af, at en del bedrifter meget vanskeligt kan finde finansiering af underskuddet, og derfor kan stå med et stort likviditetsproblem. Det tvinger mange til at se mere nøje på relationen mellem indsats og udbytte, men egentlig bør det jo ikke kun være en krisepolitik. Inden for fodringen, er der i høj grad også behov for at tænke i indsats (foderniveau) og udbytte (mælkeydelse og tilvækst), fordi vi med stigende indsats får en ændring af udbyttes sammensætning, men også et fald i udnyttelsen af input. Det gør det dog yderligere vigtigt, men også mere kompliceret, at ved en stigende indsats sker der også en ændring af prisen på indsatsen. Det er fordi billigere grovfoder erstattes af dyrere tilskudsfoder for at få en øget indsats (foderniveau). Derfor skal vi tænke i marginalbetragtninger Loven om det aftagende udbytte Når det drejer sig om mælkeproduktionen, gælder loven om det aftagende merudbytte også. Den betydeligste årsag er et fald i fordøjeligheden af især cellevægskulhydraterne (NDF) ved stigende foderniveau. Faldet i fordøjeligheden varierer meget fra forsøg til forsøg, men de fleste betydende fodervurderingssystemer i verden har virkningen af foderniveauet indbygget, selv om virkningen varierer fra model til model. Faldet i fordøjeligheden ved stigende foderniveau bliver større og større jo højere foderniveau, men fordøjeligheden falder også med højere andel af kraftfoder. Da kraftfodermængden også øger foderniveauet, vil virkningen af øget foderniveau ofte være konfunderet med virkningen af øget kraftfoder/grovfoderforhold. Heldigvis ser det ud til, at når foderoptagelsen bliver øget som følge af en genetisk udvikling mod køer med højere ydelsespotentiale, vil samme ration have samme fordøjelighed hos køer med anlæg for henholdsvis lav og høj foderoptagelse, når der fodres efter ædelyst dvs. at højt ydende køer har den samme fodereffektivitet som lavt ydende køer på et højere foderniveau. Forklaringen er ikke kendt, men kan skyldes en øget vomkapacitet. Fodereffektivitet ved stigende foderniveau Da der ikke er andre forhold der i væsentlig grad modvirker den faldende fordøjelighed ved stigende foderniveau, vil den aftagende udnyttelse af energien i foderet med stigende foderniveau, komme til udtryk i en kurvelineær sammenhæng mellem optaget energi og udnyttet energi, som vist i figur 1. Udnyttet energi er summen af koens samlede livsytringer (mælk, tilvækst, foster og vedligehold) omregnet til foderenheder. Som følge af, at grovfoderkvaliteten har betydning for faldet i fordøjeligheden ved stigende foderniveau, vil grovfoderkvaliteten også have stor betydning for fodereffektiviteten og dermed det optimale foderniveau. 18 17 16 15 14 13 12 11 10 X=Y Udnyttelsesfunktion ved 7300 kg EKM 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Foderenheder indtaget Figur 1 Foderenheder udnyttet ved stigende foderniveau. FE-udnyttet er summen af alle livsytringer
Mælkeydelse, kg EKM Marginal mælkeydelse, kg Ekm Mælkeproduktion og tilvækst Responset i mælkeproduktionen ved stigende foderniveau følger også et aftagende marginaludbytte. Det skyldes selvfølgelige den faldende energiudnyttelse, men det skyldes også, at en større og større andel af energien aflejres i kroppen (eller reducerer mobiliseringen). Men også her har grovfoderkvaliteten en stor betydning, idet en høj grovfoderkvalitet øger andelen af energi til mælkeproduktion, og selv om virkningen af dette falder med stigende kraftfoderandele, kan kraftfoder aldrig udligne virkningen af en god grovfoderkvalitet. Virkning af ydelseskapacitet Det er vist, at udslaget af at øge energiniveauet er højere ved køer med høj ydelseskapacitet end køer med lav ydelseskapacitet, og at køer med forskellig ydelsespotentiale har samme fodereffektivitet på samme ration, selv om de højtydende æder langt mere. På samme måde forventes den marginale ydelsesrespons for ekstra energi at være den samme hos højtydende og lavtydende køer, når køerne fodres med samme ration efter ædelyst. Det er baggrunden for, at de responsfunktioner der anvendes i Danmark for energi, er korrigeret for en stigning i foderoptagelseskapaciteten ved stigende ydelseskapacitet. Derfor får virkningen af øget foderniveau med forskellige ydelseskapaciteter et udseende som vist i figur 2. 40 39 38 10500 kg EKM 37 36 10000 kg EKM 35 34 10500 kg EKM 33 32 10000 kg EKM 31 30 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Total FE i foderrationen 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Figur 2 Mælkeydelse og marginal mælkeydelse ved stigende foderniveau og forskellig ydelseskapacitet Figuren viser meget tydeligt den forskel der vil være i at øge foderniveauet et par foderenheder inden for samme ydelseskapacitet i modsætning til at øge ydelseskapaciteten svarende til de samme par foderenheder. En øgning af ydelseskapaciteten er hovedsagelig et managementløft. Man vil aldrig kunne følge den stiplede linje ved alene at øge kraftfodertildelingen. Foderoptagelseskapaciteten Foderoptagelseskapaciteten spiller en stor rolle når foderniveauet skal fastsættes, og den er i det danske system bestemt til at følge ydelseskapaciteten. Ved en rationsfylde over 0,35 udtrykker foderoptagelseskapaciteten den fysiske foderoptagelseskapacitet. Her er rationens samlede fylde som koen kan æde konstant. Det betyder, at når energiniveauet skal øges med et fodermiddel med lav fylde (tilskudsfoder) vil formindskelsen af grovfodermængden være lig forholdet mellem fyldefaktorerne, da den samlede fylde forbliver konstant. Anderledes ser det ud, hvis rationens fylde falder under 0,35. Da indtræder en fysiologisk regulering af foderoptagelseskapaciteten, der indebærer en reduktion, og rationens samlede fylde må derfor mindskes. Det gælder til en rationsfylde på 0,30, hvorefter modellen ikke længere har gyldighed. Optimering En økonomisk optimering af fodringen på en kvægbedrift spænder selvfølgelig over mange faktorer lige fra jordens beskaffenhed for grovfoderproduktion til fodringens betydning for sundheden i besætningen. Men en af de væsentligste er en optimering af foderniveauet i første del af laktationsperioden. Det er selvfølgelig en kompliceret affære som følge af alle de faktorer der har betydning for bl.a. ydelsesrespons på foderet, men derfor er der også udarbejdet en model til dette. Modellen forudsætter, at mængder og kvalitet af grovfoder er kendte, da der skal kunne fodres med grovfoder efter ædelyst.
Kvaliteten af grovfoderet skal være med en FK højere end 70 %. Fodringsprincipperne skal være strategifodring med kraftfoder eller fodring med fuldfoder. Den forventede varighed af prisrelationerne skal være mellem 3 og 6 måneder. Modellen kan ikke håndtere normfodring, men i tilfælde af normfodring er det stadig vigtigt at huske, at de biologiske sammenhænge om aftagende merudbytte stadig gælder. Det økonomisk optimale foderniveau Det økonomisk optimale foderniveau beregnes som det antal FE pr. ko dagligt, der maksimerer det økonomiske udbytte pr. ko. Det findes som det foderniveau, hvor det marginale økonomiske udbytte af produceret mælk og tilvækst er lig med de marginale omkostninger på foderforbrug (prisen for en ekstra FE). Som mælkepris anvendes den forventede afregning, inklusiv eventuel efterbetaling, omregnet til kr. pr. kg EKM. Prisen på tilvækst er kompliceret at bestemme sikkert, bl.a. fordi den er forskellig for køer, der udsættes og køer, der bliver i besætningen. I modellen for beregning af det økonomisk optimale foderniveau er tilvækstværdien sat til ca. 4 gange mælkeprisen. Prisen på en ekstra FE i rationen (marginalfoderenhedsprisen) Foderniveauet øges ved at øge andelen af kraftfoder. Koen vil dermed optage mindre grovfoder da den har en begrænset foderoptagelseskapacitet. Marginalfoderenhedsprisen er værdien af det ekstra tilskudsfoder minus værdien af den reducerede grovfodermængde, når det totale foderniveau øges netop én FE. I det hidtil anvendte foderoptagelsessystem antages foderoptagelseskapaciteten målt i fyldeenheder at blive gradvis mindre, når rationens samlede fylde pr. FE bliver mindre end 0,35. Det skyldes som tidligere nævnt, at foderoptagelsen gradvist skifter fra fysisk til fysiologisk regulering. Det har væsentlig betydning for substitutionsforholdet mellem kraftfoder og grovfoder. Marginalfoderenhedsprisen bliver derfor højere, når rationens fylde pr. FE bliver mindre end 0,35. Hvis eksempelvis grovfoderets fylde pr. FE er 0,50, tilskudsfoderets fylde pr. FE er 0,19 og grovfoderet koster 1,00 kr. pr. FE og tilskudsfoderet 1,50 kr. pr. FE, så kan prisen for en ekstra FE beregnes til 1,81 kr., når rationens fylde pr. FE er større end 0,35, mens prisen for en ekstra FE bliver 2,43 kr., når rationens samlede fylde er mindre end 0,35. Det skyldes, at nedgangen i grovfoderoptagelsen bliver større, da foderoptagelseskapaciteten bliver mindre og der skal derfor bruges en større mængde dyrt tilskudsfoder for at hæve foderniveauet med en FE. Mælk og tilvækst ved en ekstra FE Af mælkeproduktionsfunktionen fra Kristensen et al. (2003) kan udledes at den marginale ydelsesstigning ved en ekstra FE (EKM' FE ) afhænger af grovfoderets fordøjelighed i procent (FK), besætningens ydelseskapacitet (Y) udtrykt som korrigeret årsydelse i kg EKM og foderniveauet i FE pr. dag (FE R ): EKM' FE = (3,472-0,006 FK) (1,37-0,00005 Y) - 2 (0,1243-0,0007 FK) FE R (1,37-0,00005 Y) 2, Funktionen udtrykker, at marginalværdien falder med stigende foderniveau, men stiger med stigende ydelseskapacitet og fordøjelighed af grovfoderet. Marginaltilvæksten ved en ekstra FE afhænger af den marginale fodereffektivitet, den marginale ydelsesstigning samt energibehovet til mælk og tilvækst. Af en nyudviklet fodereffektivitetsfunktion beskrevet af Kristensen et al. (2003) fremgår, at den marginale fodereffektivitet ved en ekstra FE falder, når rationens fylde per FE øges og grovfoderets fordøjelighed falder. Besætningens ydelseskapacitet Besætningens ydelseskapacitet er en vigtig forudsætning for modellen. Tallet angives i kg EKM pr. årsko og udtrykker en blanding af miljø og genetik. Til at finde værdien for en givet besætning bruges forudgående ydelse korrigeret for fodring, sygdom og udskiftning i den pågældende periode. Eventuelt kan det være baseret på raske 3. kalvskøers ydelse 1 til 24 uger efter kælvning med korrektion for foderniveau. Ved at gange denne værdi med 250 fås en tilnærmet værdi for besætningens ydelseskapacitet pr. årsko. Det er vigtigt ikke at bruge besætningens målsætning, da modellen skal bruge værdien til at beskrive køernes respons på øget foderniveau.
Virkning af forskellige faktorer i modellen Modellen giver højere optimalt foderniveau når: marginaludbyttet stiger marginalfoderenhedsprisen falder Marginaludbyttet stiger når: Højere ydelseskapacitet Højere fordøjelighed af grovfoder Højere mælkepris Marginalfoderenhedsprisen falder når: Mere fyldende ædelystfoder (Pga. der skal bruges mindre tilskudsfoder) Lavere pris for tilskudsfoder Højere pris for grovfoder Højere ydelseskapacitet (foderoptagelseskapacitet) Virkningen af modellen Siden efteråret 2008, er mælkeprisen faldet dramatisk. Når mælkeprisen falder så drastisk, falder det økonomisk optimale foderniveau også, med mindre at andre faktorer ophæver virkningen af mælkeprisen. Det var ikke tilfældet på det tidspunkt, da foderkvaliteten jo var uændret, og tilskudsfoderprisen ikke faldt. Uden udsigt til hurtig bedring, var det derfor nødvendigt at ændre mængden af tilskudsfoder, hvis der stadig skulle fodres økonomisk optimalt. I tabel 1 er vist virkningen på optimalt foderniveau af et stort fald i mælkeprisen. Der er anvendt prisrelationer på foder, der gælder i efteråret 2009. Tabel 1. Optimalt foderniveau i første halvdel af laktationen, for en besætning med et ydelsespotentiale på 10.000 kg EKM ved forskellige priser på mælk. Mælkeydelse og foderoptagelse er gennemsnit i de første 24 uger af laktationen Forudsætninger Høj mælkepris Lav mælkepris Lav mælke- og grovfoderpris Mælkepris, kr./kg EKM Kraftfoder, kr./ FE Grovfoder, kr./ FE Marginalfoderenhedspris, kr./ FE Optimalt foderniveau, FE/ko/dag Grovfoder, FE/dag Kraftfoder, FE/dag Daglig tilvækst, g/ ko Mælkeydelse, Kg EKM/dag 2,80 1,50 1,00 1,87 20,5 13,0 7,5-328 34,9 1,90 1,50 1,00 1,87 19,4 13,8 5,6-386 34,4 1,90 1,50 0,75 2,05 19,0 14,1 4,9-403 34,1 Den marginale foderenhedspris er som vist i tabel 1 1,87 kr. Et blik på kurverne for økonomisk optimal foderniveau ved to mælkepriser som er vist i figur 3 viser, at det optimale foderniveau er 1,1 foderenhed lavere med en mælkepris på 1,90 kr. pr. kg end ved en mælkepris på 2,80 kr., når grovfoderkvalitet og foderpriser ikke ændrer sig.
Figur 3. Forholdet mellem marginalfoderenhedsprisen og det økonomisk optimale foderniveau ved to forskellige mælkepriser. Kraftfodermængden er imidlertid 1,9 FE lavere og grovfoderoptagelsen 0,8 FE højere. Derfor giver køerne kun 0,5 kg EKM mindre pr. dag. Det økonomiske optimale foderniveau giver altså en besparelse og et reduceret indkøbsbehov på knap 2 kg kraftfoder pr. dag i første halvdel af laktationen. Hvis der på bedriften er et meget stort lager af grovfoder, som vanskeligt kan sælges til den reelle værdi, fordi der ikke er stor efterspørgsel og det samtidig er vanskeligt eller meget dyrt at skaffe likviditet, er der ikke meget, der gør en stor lagerbeholdning særlig økonomisk fordelagtig. Det betyder, at marginalprisen på grovfoderet skal reduceres med lagertab, øgede lagerudgifter og høje renter. Derfor er antagelse, at det ekstra grovfoder køerne æder ved reduceret kraftfoder, er meget billig. I sidste kolonne i tabel 1 er beregninger vist med en grovfoderpris på 75 øre. Marginalfoderenhedsprisen bliver nu 2,05 kr. og økonomisk optimalt foderniveau bliver 19,0 FE. Konsekvensen af både et prisfald i mælk, meget store lagerbeholdninger og høj rente er derfor at foderniveauet skal sænkes med 1,5 FE, mælkeydelsen falder 0,8 kg EKM, tilvæksten er næsten uændret mens kraftfoderbehovet reduceres med 2,6 FE pr. ko pr. dag ved køer i første del af laktationen. Betydning af fodring over optimalt foderniveau. Besætningens foderoptagelseskapacitet afhænger af ydelseskapaciteten. Derfor ændrer denne sig ikke ved et ændret foderniveau inden for pågældende ydelseskapacitet. I tabel 2 er vist betydningen af at ændre antal FE i forhold til det beregnede optimale foderniveau bestemt ud fra prisen på marginalfoderenhedsprisen og grovfoderkvaliteten. Virkningen vil være omtrent den samme, hvis der fastsættes en for høj ydelseskapacitet i forhold til besætningens reelle niveau. Tabel 2. Eksempel på fodersammensætning, konsekvens for ydelsen, indkøbsbehov og besparelse i indkøb af tilskudsfoder, ved at fravige optimalt foderniveau. Planlagt foderniveau, FE/dag *Optimalt foderniveau = 20 FE/dag 19 20* 21 22 Grovfoder, FE/dag 14,3 13,7 13,1 12,5
Tilskudsfoder, FE/dag Mælkeydelse, kg EKM/dag Mælk foder, Kr./dag Indkøb, kr./dag Besparelse (Indkøb - tabt mælk) 4,7 34,0 43,45 7,05 1,25 6,3 34,6 42,60 9,45-7,9 35,0 41,85 11,85 1,65 9,5 35,4 40,50 14,25 3,30 Tabel 2 viser, at der sker en stor forskydning af kraftfoder/grovfoderforholdet, ved stigende foderniveau ved samme ydelseskapacitet. Det koster i eksemplet 2,10 kr. pr. ko pr. dag, at fodre efter 22 FE frem for de optimale 20 FE. I nederste linje er vist, at det daglige indkøbsbehov fratrukket mælketab ved lavere foderniveau er 3,30 kr. lavere ved optimalt foderniveau end ved 22 FE. Når der er yderligere gevinst ved at reducere foderniveauet under optimalt foderniveau, skyldes det, at der ikke er regnet med tilvækstværdi i tabel 2. Tabellen viser, at der ikke er store ydelsesmæssige konsekvenser af at ændre på foderniveauet, men gevinsten ligger i forskellen mellem dyrt kraftfoder og billigt grovfoder. Ud over de viste virkninger, vil en reduktion fra 22 til 20 Fe sandsynligvis også give et sundhedsmæssigt løft. Mulighed for tilpasning til et højere optimalt foderniveau Som nævnt skal man være forsigtig med at ændre foderniveau for kortvarige prisændringer. Det gælder især i de besætninger, hvor der fodres med TMR 1, fordi det der ikke er muligt at behandle de senlakterende køer separat. Køer i tidlig laktation vil øge mælkemængden hvis foderniveauet øges. De samme køer vil også forlænge mobiliseringsperioden ved reduceret foderniveau, og derved holde ydelsen bedre. De køer der er i senlaktationen bør fodres efter deres behov, og ønsket huld ved goldning. Det gælder uanset hvad det optimale foderniveau er. Sænkes foderniveauet i perioden, fordi de får en foderration der er tilpasset køer i tidlig laktation vil de reducere mælkemængden, og der vil ikke ske en tilsvarende stigning hvis energikoncentrationen igen stiger. De vil bare øge tilvæksten. Derfor må vi konkludere, at TMR 1 ikke er et hensigtsmæssigt foderprincip, når krisen kradser, og der skal optimeres på alle køer i besætningen. Men vi må ikke glemme, at de senlakterende køer får en for dyrt sammensat foderration i TMR 1, derfor vil det økonomiske tab ved ikke at kunne få disse køer op i mælk igen være begrænset. Det skyldes også, at de er lavtydende, og mange vil være relativt tæt på goldning. Betydningen for næste laktation vil være ubetydelig, hvis der ikke bliver meget magre eller fede køer. Det gør der ikke, ved de tilpasninger der normalt vil være tilfældet, men det viser selvfølgelig igen, at hvis der anvendes TMR 1 er der ikke reguleringsmuligheder. Forhold det er vigtigt at tage i betragtning Ved tilpasning til nye prisrelationer, er der mange forhold at tage i betragtning. Det er vigtigt at huske, at redskabet vi anvender til fastlæggelse af det økonomisk optimale foderniveau er et fremadrettet planlægningsredskab der bruger 3 6 mdr. horisont. Derfor skal det anvendes meget forsigtigt til akutte reguleringer. Kortvarige tilpasninger som f. eks. sæsondifferentiering kan være vanskelige, og bør overvejes nøje. Det er vigtigt, at fordelingen af foder mellem dyregrupperne også er optimeret Det er meget vigtigt, at have køerne placeret med den rigtige ydelseskapacitet, specielt når der fodres separat. Det er også vigtigt aldrig at reducere kraftfoderdelen kraftigt på en gang. Det skal altid ske gradvist, med omhyggelig observation af køernes reaktion på især mælkeydelsen. Grovfoder af den sædvanlige kvalitet skal være til stede i mængder der tillader øget forbrug, ellers bliver der jo en helt anden marginal grovfoderpris. Er det tungt fordøjeligt grovfoder der skal supplere, så reducerer eller fjerner det gevinsten. Køer der er mere end ca. 100 dage efter kælvning, reducerer ydelsen mere end køer i tidlig laktation, hvorfor reduktion af kraftfoder kan være vanskeligt, og reaktionen skal observeres tæt. Det kan gøre skrappe tilpasninger vanskeligere, hvis der fodres med samme fuldfoderration til alle køer (TMR 1).
Ved automatisk malkning, så kan der opretholdes en god malkefrekvens med helt ned til 3 kg kraftfoder pr. dag. Der skal muligvis påregnes lidt mere tid til at hente køer til malkning, men den tid kunne måske vise sig at give en høj timeløn. Fodring i andel halvdel af laktationen Fodringen i perioden efter strategiperioden tager udgangspunkt i den enkelte kos behov. I senlaktationen vil koen typisk reagere med reduceret mælkeydelse hvis energibehovet ikke opfyldes, og øget deponering hvis energibehovet overskrides. Det er derfor ikke relevant at lave en optimering baseret på den daglige produktion, men derimod en optimering rettet mod tilstand ved goldning og evt. produktionen i næste laktation. Ved fodring med én fuldfoderblanding (TMR 1), vil der derfor opstå det problem, at de senlakterende køer ikke kan friholdes for en regulering, hvis besætningen skal reguleres i kraftfoder/grovfoderandel. Derfor er det selvfølgelig her vigtigt at se ændringen i et lidt længere perspektiv, men man skal dog heller ikke overvurdere de negative konsekvenser. Økonomisk optimalt foderniveau i NorFor. I NorFor er der ikke en beregning af økonomisk optimalt foderniveau. NorFor tager hensyn til foderniveau i beregning af rationens foderværdi, men da det er en normbaseret model, optimerer den foderrationen økonomisk til det ydelsesniveau der indsættes. Det er der imidlertid planer om at gøre noget ved i efteråret 2009. Det skal ske ved at de gamle funktioner omregner det optimale foderniveau til et ydelsesniveau, som så kan indsættes som ydelsesinput mens foderoptagelseskapaciteten biholdes. Det skal så helst være en midlertidig genvej til et økonomisk optimalt foderniveau. Der er planlagt nye forskningsinitiativer, der skal fastlægge nye funktioner med henblik på NorFor, men finansieringen af dette kendes endnu ikke. Afslutning Økonomisk fodring, via økonomisk optimalt foderniveau, er ingen hindring for en høj ydelse. En høj grovfoderkvalitet og et højt pasnings- og sundhedsniveau, vil altid give en høj ydelse. Pointen er, at uanset hvilket niveau man ligger på, så er der på det niveau altid en aftagende udbytte af at øge tilskudsfodermængden, hvorfor der også er et økonomisk optimalt foderniveau. Der er ikke indregnet sundhedsværdi af at reducere tilskudsfodermængden, men det kan i mange besætninger være en væsentlig sidegevinst. Der er stadig, trods forbedrede fodertildelingsprincipper, mange løbedrejninger og subklinisk vomacidose nævnes også ofte som et problem. I en tid med lav mælkepris, og derfor grundlag for at reducere tilskudsfodermængden, bør der også kunne indregnes en væsentlig gevinst på sundhedssiden i mange besætninger. Referencer Kristensen, V. F., Ingvartsen, K. L., 2003. Forudsigelse af foderoptagelsen hos malkekøer og ungdyr. I: Hvelplund, T. og Nørgaard, P. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 1, Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJF rapport, Husdyr nr. 53. 511-557. Kristensen, V. F., Weisbjerg, M. R., Børsting, C. F., Aaes, O., Nørgaard, P., 2003. Malkekoens energiforsyning og produktion. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 2, Fodring og produktion. DJF rapport, Husdyr nr. 54. 73-108. Østergaard, S., Kristensen, T., Aaes, O., Kristensen, V. F., Jensen, M., Clausen, S., 2003. Planlægning af økonomisk optimal fodring af malkekøer. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 2, Fodring og produktion. DJF rapport, Husdyr nr. 54. 371-407. Østergaard S., 2009. Model for økonomisk optimalt foderniveau udviklet i FE-systemet. I: Østergaard, S., Weisbjerg, M., Aaes, O., Friggins, N., Kristensen, T. Kristensen, A. R., Nielsen, L. R.& Bossen, D.., 2009. Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan. Intern rapport, DJF Husdyrbrug nr. 14. Side 7-12.