Gudenåens passage ved Tangeværket

Transkript

1 Miljøministeriet og Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket Samfundsøkonomisk analyse Marts 2002

2 Miljøministeriet og Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket Samfundsøkonomisk analyse Marts 2002 Dokument nr. -P A-4-SØKORAPPORT Revision nr. -01 Udgivelsesdato -15. marts, 2002 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt -aej, coa, jjd -eb -hl

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Formål Skitseprojektet Metode Analysens komponenter Kilder og følsomhedsvurdering 7 2 Økonomiske effekter Anlægsinvesteringer Drift af anlægget Elproduktion Erhvervsfiskeri Skovdrift Grusindvinding Turisme Ejendomsværdier Inddragelse og anvendelse af tidligere søareal 48 3 Miljøeffekter Vandkvalitet Luftforurening Rekreativ værdi 61 Bilagsfortegnelse Anneks 1 Anneks 2 Anneks 3 Anneks 4 Beregningsantagelser for anlægs- og driftsudgifter Skadevirkninger ved luftforurening Følsomhedsanalyser, rente og tidshorisont Litteraturliste

4 2 1 Baggrund 1.1 Formål Formålet med at gennemføre den samfundsøkonomiske analyse for projektet vedrørende etablering af faunapassage ved Tange Sø (herefter: projektet) er at belyse projektets økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, dels for samfundet som helhed, dels for lokalområdet. Hensigten med analysen er således at bidrage til beslutningsgrundlaget for det endelige valg af løsningsalternativ (herefter: model) for faunapassagen. Samfundsøkonomisk delkomponent 1.2 Skitseprojektet Denne analyse indgår som en særskilt komponent i det samlede skitseprojekt til etablering af faunapassage ved Tange Sø. De øvrige delkomponenter af skitseprojektet beskriver tekniske, miljømæssige såvel som kulturelle forhold relateret til de enkelte løsningsalternativer. Der henvises til de øvrige delkomponenter for en nærmere gennemgang af modellerne for så vidt angår alle andre end økonomirelaterede spørgsmål. Hvis den samfundsøkonomiske analyse læses løsrevet fra de øvrige delkomponenter i skitseprojektet, anbefales det derfor indledningsvist at gennemlæse skitseprojektets sammenfatning for at få et hurtigt overblik over væsentlige fysiske karakteristika m.v. for de enkelte modeller. Tidsmæssig udsendelse af rapporten Model 8 Tekniske forhold har nødvendiggjort, at rapporten udsendes nogle uger senere end de øvrige komponenter af skitseprojektet. Særligt i forhold til skitseprojektets sammenfatning vil der således kunne observeres visse mindre afvigelser i faktiske talstørrelser. I tilfælde af uoverensstemmelser, vil det vil alt andet lige være denne version, som er gældende. Den eneste bemærkning, som således knyttes direkte til modelbeskrivelserne på dette sted, er, at model 8 (hævning af vandløbsbund nedstrøms Gudenåcentralen) indtager en særstatus i forhold til de øvrige modeller, idet den ikke i sig selv repræsenterer en egentlig faunapassageløsning. Gennemførelse af model 8 vil, såfremt modellen vedtages, skulle kobles med gennemførelse af en af de øvrige modeller, idet model 8 på denne vis vil forstærke visse af de miljømæssige fordele i forhold til en model, som ikke kobles med model 8. På trods af denne indbyggede binding, behandles model 8 på linje med de øvrige modeller

5 3 i den samfundsøkonomiske analyse. Dette følger metodikken for de øvrige delkomponenter i skitseprojektet. Sammenfatning af samfundsøkonomisk analyse Sammenfatningen af den samfundsøkonomiske analyse er ikke indeholdt i nærværende rapport, men udsendes særskilt. Denne rapport er således at opfatte som et bilag til den endelige sammenfatning. 1.3 Metode Samfundsøkonomi Fordelingsmæssige forhold Samfunds- og lokaløkonomiske analyser En samfundsøkonomisk analyse (også kaldet en cost-benefit analyse) har til formål at søge at sammenveje eller sammenligne den samfundsrelaterede nytte og de samfundsøkonomiske omkostninger af en given investering eller tiltag. Resultatet kan eksempelvis opgøres som den samfundsmæssige forrentning af investeringen. Analysen inkluderer effekterne af egentlig økonomisk karakter såvel som de effekter, der knytter sig til miljøforhold. Hvad sidstnævnte angår søger analysen, hvor det er muligt, at kvantificere disse i økonomiske (pengemæssige) termer med henblik på at kunne inddrage effekterne i analysen. Den samfundsøkonomiske analyse vurderer således den samfundsøkonomiske nettogevinst (eller det modsatte), der følger af projektets gennemførelse. Den samfundsøkonomiske analyse siger til gengæld ikke noget om, hvordan den samfundsøkonomiske værdiændring fordeler sig - hverken mellem forskellige geografiske regioner inden for landet eller for den sags skyld mellem forskellige indkomstgrupper. Den aktivitetsændring, som en gennemførelse af projektet giver anledning til, vil ramme de forskellige regioner meget uens, idet langt den væsentligste del af den genererede omsætningseffekt naturligt nok vil tilfalde den region, hvori projektet gennemføres. Tilsvarende vil projektets gennemførelse have en række - typisk uens - konsekvenser for borgere og erhvervsliv i samfundet, idet fx vedtagelse af et stort anlægsarbejde vil gavne entreprenørbranchen frem for andre brancher. Økonomiens evne til at absorbere aktivitetsændringer Den reelle betydning af projektet for økonomiens fremtidige udvikling afhænger i høj grad af økonomiens evne til at absorbere eller imødekomme de fordringer, som aktivitetsændringerne stiller. Hvis projektet eksempelvis genererer et større antal nye arbejdspladser i anlægsfasen i en situation, hvor der i øvrigt i forvejen i økonomien (særligt naturligvis i lokalområdet) er fuld beskæftigelse, så vil projektet alt andet lige trække arbejdskraft til sig, som alternativt ville være blevet anvendt produktivt andetsteds. I dette tilfælde neutraliseres beskæftigelseseffekten altså af den offentlige investering. Denne og tilsvarende betragtninger kræver dog reelt et detailkendskab til projektets endelige udformning, som endnu ikke er kendt. Det vurderes således ikke muligt at inddrage disse forhold på nuværende tidspunkt, idet de endelige resultater vil drukne i usikkerheder om de underliggende antagelser.

6 4 I skitseprojektet opereres med i alt 26 forskellige scenarier (kombinationer af modeller og afstrømningsforhold), og der er ganske enkelt en grænse for, hvor præcist konsekvenserne for hvert enkelt scenario kan beskrives på dette tidspunkt i projektcyklussen. Lokaløkonomi Denne analyse Den lokaløkonomiske analyse relaterer sig i sagens natur til et nærmere velafgrænset geografisk område, og definitionen af området vil i sig selv derfor have afgørende betydning for størrelsen af de lokaløkonomiske effekter. Projektet til etablering af faunapassage ved Tange Sø har først og fremmest et miljømæssigt sigte. Det vil derfor være naturligt at afgrænse den lokaløkonomiske analyse til at dække det område, hvor de miljømæssige effekter af projektet (vandkvalitet, udvikling i flora og fauna mv.) forventes at ville kunne mærkes. Ses der bort fra CO 2 -forhold (som normalt antages først og fremest at have nationale eller endog globale konsekvenser), så dækker området altså Gudenåen opstrøms Tange Sø (til Silkeborg), Tange Sø, Gudenåen nedstrøms Tange samt Randers Fjord med oplande. Denne analyse har hovedvægten lagt på at redegøre for de samfundsøkonomiske effekter af projektet, idet dog lokaløkonomiske og/eller fordelingsmæssige effekter tillige er omtalt, hvor dette skønnes relevant. En nærmere beskrivelse af analyserne og de forudsætninger, de hviler på, er givet i det følgende. Velfærdsteori Samfundets nytte Monetarisering Analysemetode Den samfundsøkonomiske metode til vurdering af projekter bygger på et velfærdsteoretisk fundament. Den grundlæggende antagelse er i denne sammenhæng, at mennesket pr. definition handler økonomisk rationelt, altså at det stillet i en valgsituation altid vil vælge det alternativ eller gode, hvor det forventede afkast alt andet lige er størst (hvor præferencen er størst). Hvor antagelsen umiddelbart kan synes acceptabel i en traditionel virksomhedsøkonomisk sammenhæng, så har den ikke samme umiddelbare appel i en samfundsøkonomisk sammenhæng. I særdeleshed ikke i det omfang at alternativerne omfatter goder, som ikke synes at have en direkte økonomisk implikation, såsom eksempelvis en vandretur i skoven (optionsværdi) eller bevidsthed om et renere og mere mangfoldigt miljø (eksistensværdi). Frem for at fokusere på økonomisk afkast i form af kroner og ører opererer man derfor i den samfundsøkonomiske metode snarere med økonomisk afkast i form af samfundets nytte. Nytteenheden repræsenterer således nettoværdien af samfundets fordele og ulemper ved et givent alternativ, på samme måde som virksomheden måler fordele og ulemper ved et alternativ i form af den mere traditionelle kroner og ører enhed. Den samfundsøkonomiske metode anvender dog af praktiske årsager ikke desto mindre kroner og ører enheden i analysen (monetarisering af samfundets nytte). Der antages således at være en direkte proportional sammenhæng mellem samfundets nytte på den ene side og kroner og ører enheden på den anden. Men i samfundsøkonomisk sammenhæng dækker enheden altså langt bredere, derved

7 5 at enheden anvendes til at repræsentere nytteværdien for samfundet af markedsomsatte såvel som af ikke-markedsomsatte goder. I den samfundsøkonomiske vurdering af projektet inddrages således alle de effekter, der vurderes at have betydning for projektets samfundsøkonomiske værdi, idet der i denne sammenhæng skelnes mellem egentlige økonomiske effekter (mere traditionel forstand) samt miljømæssige effekter (herunder optionsværdi og eksistensværdi). Hvor det er muligt, er de enkelte effekter søgt kvantificeret og prissat, også hvor der er tale om store usikkerheder i de resulterende, estimerede samfundsøkonomiske værdier. Lokaløkonomi Beskæftigelse Den øgede omsætning, som skabes af den offentlige investering, vil have et forskelligt omfang alt efter, hvordan økonomien defineres. Hvis projektet eksempelvis medfører en øget tilgang af lystfiskere til Gudenåen i forhold til tidligere, så vil der givetvis være en klar positiv lokaløkonomisk effekt for områderne ved og omkring Gudenåen. Men i det omfang at den øgede tilgang ved Gudenåen modsvares i et tilsvarende fald ved andre sammenlignelige fiskevande i Danmark (Skjern Å, Odense Å og lignende), så vil den samfundsøkonomiske effekt i denne sammenhæng udlignes. Hvor det er muligt og relevant, vil analysen søge at beskrive disse forskelle. Egentlige budgetøkonomiske konsekvenser for lokalområdet vil ikke blive berørt i analysen. En gennemførelse af projektet vil i et vist omfang give anledning til ændret beskæftigelse. Hvor det er muligt, vil det blive angivet skønsmæssigt hvor mange arbejdspladser, der kan være tale om. Værdien af arbejdspladserne er principielt indregnet i den samfundsøkonomiske analyse. I det omfang der er foretaget skøn over berørte arbejdspladser, er der altså ikke tale om en ekstra værdi, der skal tillægges resultaterne af analyserne. Mængder Beregningstekniske forhold Analysen tager udgangspunkt (datagrundlag) i den tekniske beskrivelse af de enkelte modeller og afstrømningsscenarier, samt af konsekvensvurderingerne af de fysiske forhold. Projektet befinder sig for nuværende på skitseniveau, idet detailprojektering samt den egentlige VVM-vurdering ligger længere fremme i projektcyklussen. De foreliggende beskrivelser og vurderinger har derfor i sagens natur foreløbig karakter. Den samfundsøkonomiske analyse kan i et vist omfang opfattes som (økonomiske) konsekvenser af (fysiske) konsekvenser, og kvaliteten af datagrundlaget vil derfor afspejles i analysens nøjagtighed. Analysen vil således sigte mod at systematisere de enkelte effekter og angive deres størrelsesorden i de tilfælde, hvor dette skønnes muligt. Priser Effekterne opdeles i markedsomsatte og ikke-markedsomsatte goder. Førstnævnte prissættes på baggrund af de markedsbestemte priser, hvorved goderne omsættes. Særligt en række af projektets omkostninger er dog i udgangspunktet opgjort i faktorpriser (dvs. eksklusive afgifter), og bør derfor justeres i forhold til den såkaldte nettoafgiftsfaktor. Der anvendes i analysen en nettoaf-

8 6 giftsfaktor på 1,25 for internationalt handlede varer samt 1,17 for indenlandsk handlede varer og goder. 1 Der findes derudover en række metoder til prissætning af ikke-markedsomsatte goder. De rene værdisætningsmetoder er typisk baserede på betalingsviljeundersøgelser, hvorved man forsøger at afdække samfundets reelle præferencer ud fra en hypotetisk markedssituation. Der er ikke i forbindelse med den samfundsøkonomiske analyse for projektet foretaget sådanne betalingsviljeundersøgelser. Datagrundlaget for denne slags undersøgelser for sammenlignelige projekter er endvidere i en dansk sammenhæng særdeles sparsomt. I denne analyse refereres derfor kun i begrænset omfang til disse tidligere undersøgelser, og betalingsviljeestimater anvendes kun til at angive et meget groft skøn over den reelle værdi. Øvrige prissætningsmetoder for ikke-markedsomsatte goder (husprismetoder, rene omkostningsbetragtninger mv.) anvendes i analysen hvor dette skønnes muligt og rimeligt. Tidsdimensionen De beregnede omkostninger og nytteeffekter ved hver af de betragtede effekter er opgjort i perioden fra vedtagelsen af en eventuel anlægslov (antages 2003) og indtil 50 år efter, at anlægsarbejdet er sat i værk. En stor del af særligt de miljømæssige fordele vil dog fortsætte udover den betragtede periode - i princippet til uendelig tid. Hvor det skønnes relevant, er opgørelserne derfor suppleret med beregninger gældende for en uendelig tidshorisont. Alle modellerne indebærer en forskellig fordeling af omkostninger og fordele inden for den 50-årige periode, som projektet vurderes ud fra. For nogle modellers vedkommende vil der eksempelvis være tale om en kort anlægsperiode og derved en tilsvarende længere driftsperiode. Når det endelige resultat for den samfundsøkonomiske analyse sammenfattes, skal der tages højde for disse tidsmæssige forskydninger, idet modellerne ellers ikke kan sammenlignes. Resultaterne for enkelte effekter angives derfor som nutidsværdi. En betaling, som forfalder i dag, vil alt andet lige have en højere værdi (vurderet i dag) end den samme betaling, som forfalder om 50 år (ligeledes vurderet i dag). Forskellen udtrykkes ved renten (også refereret til som kalkulationsrentefod). Nutidsværdien er summen af effektbidragene for de enkelte år under og efter projektperioden, idet der justeres for den tidsmæssige forskydning ved anvendelse af en samfundsøkonomisk rentefod. Herved bliver modellerne sammenlignelige. Der anvendes i analysen en rentefod på 5% p.a. Der foreligger ikke i skitseprojektet oplysninger om, hvorledes betalingerne til anlægsinvesteringerne forfalder over årene inden for anlægsperioden. I forbindelse med analysens nutidsværdiberegninger anvendes derfor annuiteter både på omkostnings- såvel som på benefitsiden. 1 Flemming Møller et al (2000).

9 7 1.4 Analysens komponenter De analyserede effekter opdeles i økonomiske og miljømæssige effekter. Så vidt muligt kvantificeres og prissættes alle effekter. De økonomiske effekter omfatter: Direkte projektomkostninger, nærmere betegnet udgifter forbundet med anlæg og drift af projektet. Konsekvenser for den erhvervsmæssige ressourceanvendelse, herunder effekter for vandkraftproduktion, erhvervsfiskeri, plantagedrift, inddragelse af søareal til landbrugsformål samt mulig fremtid grusindvinding. Konsekvenser for den erhvervsmæssige arealanvendelse, som primært dækker effekter forbundet med turisme, herunder lystfiskerturisme. Matrikulære effekter, som dækker en vurdering en mulig udvikling i huspriserne særligt for de beboelsesejendomme, som befinder sig på vestsiden af Tange Sø (i Ans og Tange). Miljøeffekterne omfatter tilsvarende: Værdi af den ændrede vandkvalitet, særligt med sigte på omsætnings- og tilbageholdelsesforhold for kvælstof og fosfor i sø, å og fjord. Forhold vedrørende luftkvalitet, herunder særligt med sigte på direkte og afledte effekter for CO 2 -udslippet forbundet med gennemførelse af projektet. Effekter forbundet med rekreativ værdi, herunder med særlig sigte på projektområdets fremtidige muligheder for diverse former for friluftsliv. Kilder 1.5 Kilder og følsomhedsvurdering Den samfundsøkonomiske analyse er principielt baseret på fysiske konsekvenser, som de er opgjort i den resterende del af skitseprojektet. Der henvises ikke i analysen til de specifikke arbejdsrapporter, men blot generelt til "skitseprojektet". Det har endvidere været nødvendigt i visse sammenhænge at foretage yderligere analyser til uddybning af udvalgte fysiske konsekvenser. I disse og alle andre sammenhænge er der refereret til kildegrundlaget, som er angivet som anneks til rapporten. Følsomhedsvurdering Der er for hver effekt, der gennemgås i analysen, tilføjet et kort afsnit indeholdende følsomhedsvurdering på udvalgte parametre og beregningsantagelser. Der er dog ikke foretaget følsomhedsberegning på de parametre (typisk fysiske konsekvenser), som stammer direkte fra den øvrige del af skitseprojektet (modelbeskrivelser og øvrige arbejdsrapporter. Endeligt er der til slut i rapporten

10 8 foretaget en følsomhedsberegning på de overordnede beregningstekniske antagelser, herunder særligt kalkulationsrentefod og tidshorisont. Det bør understreges at følsomhedsvurderingerne i denne sammenhæng opfattes som en rent numerisk øvelse, idet kvalitative vurderinger af beregningsantagelser er forsøgt holdt inden for rammerne af den egentlige analyse. Nøjagtighed Der er i gennem analysen angivet størrelser og værdier med så mange decimaler, som beregningsantagelserne giver anledning til. Der vil dog som oftest være tale om en falsk nøjagtighed i disse tilfælde, idet der med rimelighed bør rundes af til nærmeste relevante større enhed (tusinder, millioner mv.). Af beregningstekniske årsager er det dog valgt kun at afrunde det endelige samfundsøkonomiske resultat for derved at undgå, at afrundingsfejl mv. skævvrider det endelige resultat.

11 9 2 Økonomiske effekter Udgiftskomponenter 2.1 Anlægsinvesteringer Statens investeringsudgifter er i analysen specificeret ved følgende komponenter: Tabel 2.1 Udgiftskomponenter for anlægget Udgiftskomponent Gravearbejder Øvrige entreprenørudgifter Rådgivning Erosionssikring Publikumsfaciliteter Arealerhvervelse Beskrivelse Dækker udgifter forbundet med udgravning af omløbets profil samt opfyldning af Gudenåen (særligt for model 8). Dækker tillige transport af opgravet materiale til deponeringsområde. Dækker etablering af stryg, gydebanker, diverse broer, ristebygværk mv. omlægninger og afværgeforanstaltninger i forbindelse med omlægning af højspænding, veje mv. diverse udgifter (15% af samlede entreprenørudgifter) Der forestår et større rådgivningsarbejde i forbindelse med detailprojektering, udarbejdelse af VVM, udbud og kontrahering mv. I modsætning til et naturligt åløb, hvor kanter, stryg osv. har sat sig naturligt over tid, vil der være behov i forbindelse med det kunstige omløb at etablere diverse foranstaltninger for erosionssikring i form af fanghylder, sandfang mv. Der forestår et valg i forhold til hvilken publikumsmodel, der ønskes etableret i forbindelse med naturgenopretningsprojektet (hvor stor skal tilgængeligheden til projektområdet være osv.). Udover selve området med tilliggende arealer, hvorpå selve omløbet etableres, skal der yderligere opkøbes jord til brug for deponering af ikke genanvendeligt jord mv. opgravet fra omløbet Størrelsen af de enkelte udgiftskomponenter afhænger i første omgang af, hvilken model der vælges. Derudover forestår en række valg, som ikke nødvendig-

12 10 vis er modelspecifikke, men som snarere afhænger af andre eksterne beslutninger. Det gælder eksempelvis i forhold vedrørende publikumsfaciliteter. Der er til brug for dette skitseprojekt derfor foretaget en række beregningsmæssige antagelser i udvirkningen af projektets samlede anlægsudgifter. Disse antagelser er nærmere specificeret i Anneks 1. Anlægsudgifter statens investeringsudgifter i forbindelse med projektet er angivet i Tabel 2.2 nedenfor, idet nettoafgiftsfaktoren tillige fremgår for hver enkelt komponent. Nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede varer er 1,25 som nævnt ovenfor, og det vil for projektet primært dreje sig om de maskiner, der indgår i anlægsarbejdet. Øvrige andele (arbejdskraft samt input i form af råmaterialer) afregnes til faktoren 1,17 for indenlandsk handlede varer og goder. Baseret på tidligere tilsvarende årestaureringsprojekter antages maskinandelen set i forhold til de øvrige andele at udgøre omtrent 30% af de samlede entreprenørudgifter. Herved fremkommer en vægtet nettoafgiftsfaktor på 1,19. Tabel 2.2 Specificerede anlægsudgifter faktorpriser (dvs. ekskl. nettoafgiftsfaktor), millioner kr. Model Gravearbejder Øvrige entreprenørudgifter Rådgivning Erosionssikring Publikumsfaciliteter Arealerhvervelse Faktor 1,19 1,19 1,17 1,19 1,19-1A 89,9 49,2 18,3 1,4 10,3 17,9 1B 97,3 52,5 19,6 1,4 10,3 18,9 1C 136,2 69,3 26,4 1,4 10,3 24,8 2A 53,7 39,9 15,2 1,4 10,3 12,5 2B 56,7 43,0 13,5 1,4 10,3 13,0 2C 94,1 60,6 20,2 1,4 10,3 18,8 3A 10,6 16,4 5,0 0,6 2,0 2,5 3B 10,7 17,6 5,2 0,6 2,0 2,5 3C 14,5 30,8 8,1 0,6 2,0 3,1 3.1A 1,6 5,2 1,5 0,5 1,1 0,5 3.1B 1,7 6,0 1,7 0,5 1,1 0,5 3.1C 2,1 10,9 2,6 0,5 1,1 0,6 4A 10,5 16,3 5,4 0,9 4,9 3,1 4B 14,1 19,8 6,7 0,9 4,9 3,8 4C 27,7 24,8 8,5 0,9 4,9 5,3 5A 16,0 13,1 5,8 0,9 4,9 3,8 5B 22,0 17,2 7,5 0,9 4,9 4,8 5C 33,9 18,3 8,4 0,9 4,9 6,5

13 11 Model Gravearbejder Øvrige entreprenørudgifter Rådgivning Erosionssikring Publikumsfaciliteter Arealerhvervelse 6A 9,7 16,5 5,3 0,9 4,9 2,7 6B 15,1 20,4 6,9 0,9 4,9 3,8 6C 24,0 24,3 7,9 0,9 4,9 5,1 7 51,9 48,8 13,3 1,0 5,6 10,3 8 3,8 0,8 0,8 0,0 1,8 0,6 9A 75,2 48,7 16,4 1,3 8,6 15,0 9B 86,6 55,8 18,6 1,3 8,6 16,7 9C 120,7 78,4 25,6 1,3 8,6 21,8 Kilde Entreprenørudgifter samt gravearbejde er baseret på de fysiske størrelser, som er angivet i skitseprojektets modelbeskrivelser og jorddeponeringsscenarier. Beregningsantagelser er angivet i Anneks 1. Arealerhvervelse Indtægter fra salg af grus Indtægter fra salg af ryddet træ Projekt- og deponeringsområder forventes eksproprieret af staten, og disse betalinger repræsenterer en reel udgift på statens anlægsbudget (dvs. budgetøkonomisk effekt). I samfundsøkonomisk sammenhæng indgår arealerhvervelsen derimod på linje med en transferering, idet denne udgiftspost i princippet kun har en fordelingsmæssig effekt. Den samfundsøkonomiske værdi forbundet med arealerhvervelsen relaterer sig snarere til den tabte jordrente, dvs. det indkomsttab, som følger af, at det eksproprierede område muligvis ikke fremover kan anvendes til skovdrift, jagt mv. Konsekvenser forbundet med arealanvendelsen, herunder særlig skovdrift, er behandlet særskilt i afsnit 2.5 nedenfor. Geotekniske undersøgelser foretaget i forbindelse med skitseprojektet har påvist, at der på visse strækninger i projektområdet findes betydelige mængder af grus, som kan genanvendes i andre sammenhænge. Det er materiale, som under alle omstændigheder skal opgraves og disponeres i forbindelse med etablering af omløbet. Mængden af genanvendeligt grus afhænger af omløbets dybde, bredde, placering i terrænet mv., og der er derfor meget store forskelle modellerne imellem i, hvor store mængder, der vil blive tale om. Det er sandsynligt, at en vis andel af det opgravede materiale, der ellers ville blive permanent deponeret, vil kunne sælges og derved generere en indtægt til gavn for statens anlægsbudget. Forholdene vedrørende det salgbare grus er på nuværende tidspunkt meget usikre hvad angår, hvor store mængder, der reelt vil være til rådighed, afsætningsmuligheder og øvrige markedsforhold. Disse forudsætninger er behandlet særskilt andetsteds i skitseprojektet (jorddeponeringsforhold). Den samfundsøkonomiske værdi af den øgede ressourceudnyttelse er yderligere behandlet i afsnit 2.6 nedenfor. Det antages i det videre, at de salgbare fraktioner af det opgravede materiale kan afsættes til en pris af 15 kr. pr. m3. Omkostningerne til rydning af skov er i anlægsudgifterne sat til kr. pr. ha. Det ryddede træ repræsenterer tillige en mulig indtægt for projektet. Det skønnes, at indtægten fra salget tilnærmelsesvist vil modsvare de direkte om-

14 12 kostninger forbundet med rydningsarbejdet. Der er af denne årsag foretaget et fradrag i anlægsudgifterne i forhold til de i skitseprojektet i øvrigt specificerede udgifter. Anlægsperiode Anlægsprojektet vil have en vis udstrækning over tid, således at de store modeller alt andet lige vil være mere tidskrævende i forhold til de mindre. Den væsentligste begrænsning i forhold til anlægsprojektets tidsmæssige udstrækning hænger sammen med forhold vedrørende jordarbejderne. Der vil således blandt andet være begrænsninger i hvor meget jord og grus, der rent praktisk kan fragtes bort fra projektområdet inden for en given tidsperiode. Anlægsperiodens udstrækning afhænger også af, hvor mange gravemaskiner, som kan sættes ind ad gangen over hele omløbsstrækningen. I Tabel 2.3 nedenfor er den forventede projektperiode for anlægsarbejdet angivet tillige med de endelige diskonterede beregningspriser for hver enkelt model. Tabel 2.3 Anlægsudgifter ekskl. arealerhvervelse. Diskonteringsfaktor = 5% p.a. og projektopstart i 2003 Model Samlede anlægsudgifter ekskl. arealerhvervelse (mio. kr.) Indtægter fra grussalg (mio. kr.) Projektperiode (antal hele år) Samlet nutidsværdi (mio. kr.) 1A 200,9 17, ,8 1B 215,2 18, ,3 1C 289,4 23, ,7 2A 143,1 8, ,6 2B 148,5 8, ,1 2C 221,9 13, ,0 3A 41,1 6,9 2 32,7 3B 42,8 7,0 2 34,2 3C 66,5 9,2 2 54,6 3.1A 11,7 0,5 2 10,5 3.1B 13,0 0,6 2 11,7 3.1C 20,4 0,9 2 18,3 4A 45,1 3,1 2 39,8 4B 55,1 5,5 2 47,2 4C 73,5 9,0 3 60,0 5A 48,4 5,4 2 41,1 5B 62,4 9,0 2 51,3 5C 78,9 12,4 3 62,4 6A 44,3 1,2 2 40,7 6B 57,3 4,8 2 49,9

15 13 Model Samlede anlægsudgifter ekskl. arealerhvervelse (mio. kr.) Indtægter fra grussalg (mio. kr.) Projektperiode (antal hele år) Samlet nutidsværdi (mio. kr.) 6C 73,6 8,6 3 60, ,2 12, ,7 8 8,5 0,0 1 8,3 9A 178,3 17, ,2 9B 202,9 19, ,5 9C 278,6 24, ,0 Kilde Skitseprojekt samt egne beregninger Lokaløkonomi Projektets anlægsinvesteringer finansieres af staten og bortset fra arealerhvervelsen, har anlægsinvesteringerne ingen direkte indkomstvirkning i lokalsamfundet. Til gengæld vil der være mulighed for, at anlægsinvesteringerne kan medføre afledte indkomsteffekter i væsentligt omfang, idet ikke mindst de omfattende entreprenørarbejder forbundet med jordarbejdet vil trække på lokal arbejdskraft i stor udstrækning. Visse dele af omløbet forventes at skulle udgraves vådt (dvs. under vand), hvilket kræver specielle gravemaskiner, som formodentlig næppe hverken kan stilles til rådighed eller bemandes af lokale entreprenører. Derimod vil transport og øvrig behandling af jord og grus i stort omfang kunne foretages af lokale vognmænd som underentrepriser m.v. På baggrund af disse og tilsvarende overordnede betragtninger om anlægsarbejdets art mv. kan der angives en størrelsesorden for hvor stor en andel af den omsætning, der genereres af statens anlægsinvestering, som vil give anledning til øget omsætning i lokalsamfundet. Procentsatserne i Tabel 2.4 neden angiver således hvilken andel af en afholdt omkostning, der skønnes at vil kunne omsættes til løn og fortjeneste i lokalområdet. Tabel 2.4 Skønnede potentielle lokale andele af omsætning genereret af de statslige investeringer Udgiftskomponent Skønnet lokal andel Grave og jordarbejder 50% Øvrige entreprenørudgifter 30% Rådgivning 10% Erosionssikring 30% Publikumsfaciliteter 30% Beplantning 50% Note Vurderet på baggrund af erfaringer fra tidligere årestaureringsprojekter, herunder Skjern Å og Brede Å. Ud af en krone brugt til fx grave- og jordarbejder, vil således 50 ører forventes at kunne omsættes til løn og fortjeneste i lokalområdet. Den endelige betydning

16 14 for lokaløkonomien af anlægsinvesteringen vil dog som nævnt tidligere afhænge af lokalområdets evne til at imødekomme den øgede efterspørgsel af ikke mindst arbejdskraft. Der er altså tale om et potentielt meget betydeligt input i den økonomiske aktivitet for lokalområdet, særligt i den del af lokalområdet, som ligger i umiddelbar forbindelse til Tange Sø. Beskæftigelse En væsentlig del af den øgede økonomiske aktivitet i lokalområdet vil blive realiseret som øget efterspørgsel efter arbejdskraft i anlægsfasen. Omfanget kan groft estimeres på baggrund erfaringer fra tilsvarende anlægsprojekter (Skjern Å og Brede Å), idet der dog må justeres for en vis produktivitetsstigning i forhold til disse 5-10 år gamle projekter. Det skønnes således, at der i anlægsfasen vil blive efterspurgt i alt mellem 80 og 130 årsværk for de lange modeller, mellem 20 og 40 årsværk for de mellemlange, henholdsvis mellem 10 og 20 årsværk for de korte modeller. Udgiftskomponenter 2.2 Drift af anlægget De årlige udgifter til drift og vedligehold af det etablerede anlæg er specificeret ved følgende kategorier: Tabel 2.5 Udgiftskomponenter for drift og vedligehold Udgiftskomponent Administration til vandløbsmyndigheden Vedligehold af etablerede anlæg Oprensning af ristebygværk Beskrivelse Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan et fremtidigt projektområde skal forvaltes i praksis, men der må under alle omstændigheder forventes udgifter til administration (koordinering, planlægning og ledelse). Fysiske anlæg, såsom broer, veje og stier mv., kræver løbende vedligehold. Der kan tillige være behov for anden løbende vedligehold i forbindelse med selve omløbet. Etablering af ristebygværk ved omløbets indløb vil formodentlig vise sig nødvendig for de mindre vandrige modeller (dvs. A og B modeller) med henblik på at få passageforholdene til at fungere tilfredsstillende. Ristebygværket kræver løbende rensning. Ristebygværket udføres så automatisk som muligt. Hvis der bruges mindre automatik bliver der større vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med oprensning Udgifter til drift og vedligehold af anlægget vil således i alt væsentligt bestå af omkostninger til arbejdskraft. Størrelsen af de enkelte udgiftskomponenter afhænger i første omgang af, hvilken model der vælges. Derudover forestår en række valg, som ikke nødvendigvis er modelspecifikke, men som snarere afhænger af andre eksterne beslutninger. Der er til brug for nærværende skitseprojekt derfor foretaget en række beregningsmæssige antagelser i udvirkningen af projektets udgifter til drift og vedligehold. Disse antagelser er nærmere specificeret i Anneks 1.

17 15 Udgifter til drift og vedligehold Udgifter til drift og vedligehold af anlægget er angivet i Tabel 2.6 nedenfor, idet der er korrigeret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandsk handlede varer og goder (1,17) i forbindelse med udregning af den samlede diskonterede beregningspris. Tabel 2.6 Udgifter til drift og vedligehold. Diskonteringsrate = 5% p.a., tidshorisont på 50 år Model Administration årsbasis Fysiske anlæg årsbasis Ristebygværk årsbasis Anlægsarbejde slut Samlet nutidsværdi Enhed tus. kr. tus. kr. tus. kr. år tus. kr. 1A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C Kilde Skitseprojekt samt egne beregninger Note Beregningsantagelser er angivet i Anneks 1.

18 16 Note Model 9C er den af modellerne, som har de største udgifter til vedligehold af fysiske anlæg. Det er først og fremmest fordi der med denne model er forudsat etablering af betydelige arealer, der skal udlægges som stryg og gydebanker, hvorved tillige omkostninger til vedligehold øges. Lokaløkonomi Udgifter til drift af anlægget antages i alt væsentligt at omfatte arbejdsløn. Vedligeholdelse af de fysiske anlæg, herunder ristebygværket, forudsættes tilsvarende at blive forestået af lokalt mandskab. Derved repræsenterer statens udgifter til drift af anlægget som angivet i Tabel 2.6 ovenfor samtidigt den størrelsesorden, som forventes at kunne omsættes til løn og fortjeneste i lokalområdet, idet lokalområdet således tilføres ekstra ressourcer. 2.3 Elproduktion Historie Tangeværkets fremtid Introduktion og afgrænsning Tangeværket har gennem sit ca. 80-årige liv produceret i gennemsnit 11,3 GWt på årsbasis. Hvor værket ved sin etablering repræsenterede en betydelig volumenmæssig gevinst i forhold til samfundets øvrige elproduktion, udgør værkets årlige produktion i dag kun et ganske marginalt bidrag. Således dækkede værkets produktion i 1920 erne omtrent 25% af det samlede elforbrug i Jylland, 2 hvor det tilsvarende for år 2000 udgjorde ca. 0,03% af landets samlede elproduktion. 3 Det ligger ikke i skitseprojektets opdrag at gisne om mulige fremtidsscenarier for Tangeværket. Når der i det følgende alligevel vurderes samfunds- og lokaløkonomiske effekter af, at Tangeværkets elproduktion lukkes ned eller reduceres, er det primært med henblik på at give læseren en ide om sagens potentielle omfang. Det skal understreges, at der ikke er foretaget reelle overvejelser om værkets fremtid. Produktionskapacitet Driftsøkonomi Elproduktionen afhænger entydigt af de vandmængder, som kan ledes igennem værkets turbiner, og i det omfang at de enkelte modeller medfører en ændret vandføring, vil der altså være væsentlige driftsøkonomiske konsekvenser for elproduktionen på Tangeværket som følge. Der er i forbindelse med skitseprojektet foretaget en kapacitetsvurdering af Tangeværket, hvorved mulig fremtidig elproduktion under de enkelte modeller er estimeret. Estimaterne fremgår af Tabel 2.7 nedenfor. 2 Elmuseet (2001). 3 Samlet indenlandsk elforsyning ca TJ for år 2000 svarende til ca GWt. ENS (2001a).

19 17 Tabel 2.7 Driftsøkonomiske årsnøgletal, primær drift, Tangeværket Model Elproduktion Faste omkost- Variable om- Samlet resultat (GWt) ninger (t kr.) kostninger (t kr.) (t kr.) Realiseret gennemsnit , A 8, B 7, C 0, A 8, B 7, C 0, A 8, B 7, C 1, A 8, B 7, C 1, A 8, B 7, C 1, A B 7, C A B 7, C , , A B 7, C 0, Kilde Skitseprojekt

20 18 Note Note Model 7 er ikke fastsat direkte i ovenstående kildemateriale, og antages derfor i denne sammenhæng i praksis at følge de øvrige store C- modeller (dvs. 1C, 2C samt 9C) Det forudsættes at driftsfasen begynder samme år, som anlægsfasen afsluttes. I det modellernes anlægsperioder varierer, vil forskellige modeller med identiske afstrømningsforhold kunne give anledning til forskellige nutidsværdier for drifts- og vedligeholdskomponenten Driftsomkostninger Tabel 2.7 angiver estimerede driftsresultater for Tangeværket i den hypotetiske situation, hvor produktionsapparatet fastholdes på sit nuværende niveau uanset, hvordan produktionsforholdene udvikler sig (vandføringen ændres). Tabel 2.7 viser således tillige driftsomkostninger relateret til produktion af den angivne mængde el, opdelt på faste og variable omkostninger. Det fremgår, at de variable omkostninger kun udgør ca. 4% af de samlede driftsomkostninger, og at det netop er denne egenskab, altså den ringe mulighed for at justere på produktionsapparatet, som skaber de negative resultater. Dette forhold mellem faste og variable driftsomkostninger er ikke unormalt for branchen i øvrigt. Det fremgår af Tabel 2.8 nedenfor, at omtrent 2/3 af de faste driftsomkostninger går til løn og administration. Det fremgår endvidere, at en række af løsningsforslagene, herunder særligt alle A-modellerne (15% scenarierne), i regnestykket er meget tæt på at balancere udgifter med forventede elindtægter. I betragtning af de usikkerheder som i øvrigt ligger i regnestykket, er det sandsynligt, at det vil kunne lade sig gøre i disse tilfælde at justere de faste driftsomkostninger, således at aktiviteterne i hvert fald ikke giver direkte driftsmæssigt underskud. Tabel 2.8 Omkostning Faste driftsomkostninger for Tangeværket, gennemsnitsår Beløb pr. år Løn (5 mand) Administration, skat, pension mv Andre faste driftsomkostninger Årlige større arbejder Henlæggelser til investeringer Kilde Kapacitetsvurdering af Tangeværket, SNS (2001a) Driftsindtægter Tangeværkets indtægter stammer fra elsalget, som for et gennemsnit af perioden repræsenterede et årligt beløb på ca. 6,7 mio. kr., svarende til en produktion på 11,3 GWt/år afregnet til 59 øre/kwt. Af dette beløb stammede omtrent 46% eller 3,1 mio. kr. fra staten i form af elproduktionstilskud, som ydes til CO 2 -neutral elproduktion ( grøn el ). De resterende 54% eller 3,6 mio. kr. stammede fra det direkte elsalg, som altså afregnes til gældende markedspris. For den pågældende periode svarede markedsprisen til 32 øre/kwt, og elproduktionstilskuddet tilsvarende til 27 øre/kwt. Det statslige tilskud er resultat af en politisk beslutning, og en sådan beslutning kan principielt omgøres til enhver tid. I øjeblikket ser det ud til, at tilskuddet

21 19 bl.a. til vindkraft vil bortfalde i år 2010, og noget tilsvarende kan derfor også tænkes om tilskuddet til vandkraft. Et eventuelt bortfald af eltilskuddet vil have væsentlige konsekvenser for Tangeværkets fremtidige driftsmuligheder. Alternativ finansiering Der er i forbindelse med skitseprojektet som nævnt tidligere ikke foretaget en egentlig vurdering af Tangeværkets muligheder for at justere produktionsapparatet, idet det ikke ligger direkte i skitseprojektets kommissorium at overveje mulige scenarier for Tangeværkets fremtid. Det står dog under alle omstændigheder klart, at hvis værket skal fortsætte med elproduktion i et eller andet omfang, vil der for de fleste modellers vedkommende alt andet lige være behov for at få finansieret aktiviteterne på anden vis end via indtægter fra elsalg som nu. Endeligt bør det nævnes, at elproduktionstilskuddet er politisk fastlagt. De seneste års beslutninger om en delvis udfasning over de kommende år af elproduktionstilskuddet blandt andet til vindkraft kan således vise sig at nødvendiggøre en alternativ finansiering af Tangeværkets drift selv uden etablering af en faunapassage. Samfundsøkonomisk værditab Samfundsøkonomi Tangeværkets driftsøkonomiske over- eller underskud modsvarer ikke direkte værdien af elproduktionen for samfundet. Den samfundsøkonomiske værdi af den producerede el er derimod den værdi, som private, virksomheder og andre forbrugere tillægger strømmen, uanset hvilke omkostninger virksomheden, Tangeværket, har i forbindelse med produktionen. Ved en gennemførelse af projektet, vil elproduktionen reduceres som angivet i Tabel 2.7 ovenfor. Det svarer til, at en del af Gudenåens potentielle vandkraftressource ikke længere udnyttes (forbliver uudnyttet, om man vil), og denne ubrugte ressource repræsenterer reelt et værditab for samfundet i forhold til udgangssituationen. Når produktionen på Tangeværket reduceres, skal der i en fremtidig situation produceres en tilsvarende ekstra mængde på et andet værk. Værditabet, altså den samfundsøkonomiske omkostning forbundet med gennemførelse af projektet, kan groft estimeres på baggrund af fremskrivninger af de samfundsøkonomiske omkostninger af elproduktion. 4 Værditabet reduceres med et beløb svarende til de variable omkostninger for produktionen på Tangeværket, for de modeller, som muliggør dette jvf. Tabel 2.7. Tabel 2.9 Samfundsøkonomisk værdi af reduceret elproduktion på Tangeværket, diskonteringsrate = 5% p.a. og 50 års horisont Model Elproduktion, reduktion ift nuværende situation, GWt/år Samfundsøkonomisk værdi af reduceret elproduktion, nutidsværdi, mio. kr. 1A 2,9 10,2 1B 3,7 13,3 4 ENS (1999).

22 20 Model Elproduktion, reduktion ift nuværende situation, GWt/år Samfundsøkonomisk værdi af reduceret elproduktion, nutidsværdi, mio. kr. 1C 10,6 36,4 2A 2,9 11,0 2B 3,7 14,5 2C 10,6 38,0 3A 2,8 11,0 3B 3,5 14,1 3C 10,2 41,0 3.1A 2,8 11,0 3.1B 3,5 14,1 3.1C 10,2 41,0 4A 2,8 11,0 4B 3,5 14,1 4C 10,2 39,5 5A 3,3 13,2 5B 4,0 16,4 5C 10,3 40,0 6A 3,3 13,2 6B 4,0 16,4 6C 10,3 40,0 7 10,6 39,6 8 0,5 2,4 9A 3,3 12,2 9B 4,1 14,9 9C 10,6 36,4 Kilde Note Note Note Skitseprojekt samt egne beregninger Reduktionen i elproduktionen er udregnet i forhold til den nuværende situation, svarende til 11,3 GWt/år Det antages at udbygningen af VE vil fortsætte i takt med at statens eltilskud afskaffes. Det forudsættes med andre at ord at den substituerende elproduktion fra år 2010 vil være i form af VE Det forudsættes at driftsfasen begynder samme år, som anlægsfasen afsluttes. I det modellernes anlægsperioder varierer, vil forskellige modeller med identiske afstrømningsforhold kunne give anledning til forskellige nutidsværdier for den reducerede elproduktion Det bør understreges kraftigt, at disse tal er baseret på en antagelse om, at værket fortsætter elproduktionen, uanset hvor meget vand der er til rådighed for elproduktionen i en fremtidig situation. Det er i sagens natur en hypotetisk be-

23 21 tragtning, idet værket næppe fortsætter på det nuværende omkostningsniveau såfremt vandkraftressourcen reduceres væsentligt. Forhold vedrørende CO 2 Statsligt eltilskud Denne beregningsmetode forudsætter implicit, at reduktionen i Tangeværkets elproduktion substitueres af konventionel el, dvs. typisk produceret ved anvendelse af fossile brændsler. Derved fremkommer en ekstra omkostning for samfundet i form af øget CO 2 -udslip fra den substituerende produktion, idet produktionen på Tangeværket i modsætning hertil er CO 2 -neutral. Denne CO 2 - relaterede omkostning er behandlet særskilt i afsnit 3.2. Det antages i det følgende, at udbygningen af vedvarende energi vil fortsætte i takt med at statens eltilskud afskaffes. Det forudsættes med andre, at ord at den substituerende elproduktion fra år 2010 vil være i form af vedvarende energi. Staten yder som nævnt ovenfor et tilskud til elproduktionen på Tangeværket svarende til 27 øre/kwt (per 4. kvartal 2001). Statens udgifter til eltilskud reduceres i takt med at produktionen på Tangeværket reduceres. Det har i sagens natur en budgetøkonomisk konsekvens for staten. I samfundsøkonomisk sammenhæng er tilskuddet dog at opfatte som en transferering, som ikke i sig selv repræsenterer en værdistigning (eller det modsatte) for samfundet, og det sparede tilskud skal derfor ikke modregnes i det samfundsøkonomiske resultat. Det skal dog bemærkes at staten yder elproduktionstilskuddet netop fordi, der tillægges en særlig værdi til denne form for elproduktion. Det antages derfor i den videre analyse, at den værdi, som staten kompenserer via elproduktionstilskuddet, primært er relateret til det forhold at vandkraft (på linje med vindkraft og lignende) producerer CO 2 -neutral el. Forhold vedrørende CO 2 er omhandlet særskilt i afsnit 3.2, og vil derfor ikke blive yderligere berørt her. Udbud og efterspørgsel Overvejelserne ovenfor er alene baserede på en betragtning om udbud, altså hvor meget der kan produceres henholdsvis ikke produceres i en given situation. En væsentlig overvejelse i sammenhængen vil derfor være, hvilken betydning en eventuel lukning af Tangeværket vil have ud fra en efterspørgselsbetragtning. Ved en nedlukning af Tangeværket vil den el, som værket tidligere producerede, principielt skulle erstattes af el fra andre kilder under forudsætning af, at efterspørgslen er konstant. Det har derfor endvidere relevans at betragte kapacitetsforholdene i den danske elsektor. Kapaciteten i det danske elsystem Man har i de senere år i Danmark gjort sig overvejelser om den fremtidige indretning af det danske elsystem, herunder om behovet for en øget fleksibilitet i systemet. Overvejelserne skal ses i lyset af et politisk ønske om i årene fremover at udbygge vindkraft- og kraftvarmeanlæg. Det særlige ved disse elproduktionsformer er at de producerer såkaldt bunden energi, dvs. at produktionen ikke afhænger direkte af markedets efterspørgsel, men snarere af andre eksterne faktorer (hvor meget vinden blæser henholdsvis hvor stor efterspørgslen på varme er). Forsyningen af el til distributionsnettet svarer definitorisk til elforbruget på et givent tidspunkt. I det omfang at de bundne elproduktionsformer skaber midlertidige overudbudssituationer (eller underudbudssituationer), fordi de netop ikke er efterspørgselsstyrede, så må balancen genoprettes enten ved at tage andre elproduktionsformer midlertidigt ud af drift, eller ved at afsætte overskudsproduktionen på det internationale marked (eller opkøbe i en under-

24 22 udbudssituation). Dette er det såkaldte eloverløb. I det omfang eloverløbet kan afsættes på det internationale marked, repræsenterer det derved en valutaindtægtskilde for samfundet. Bunden el Kritisk eloverløb Det kan diskuteres, om vandkraft udgør en bunden elproduktionsform eller ej. I princippet vil man ved Tangeværket have mulighed for midlertidigt at indstille produktionen ved at lede vandet gennem frislusen frem for gennem produktionsanlæggets turbiner. I praksis synes historiske data for værket dog at bekræfte det modsatte, nemlig at værket reelt kører uafhængigt af varierende afsætningsforhold og at elproduktionen på værket derfor bør betragtes som bunden. Eloverløbet repræsenterede for år 2000 et estimeret energiindhold svarende til 520 GWt. 5 Med udgangspunkt i den forventede udbygning af vindkraft- og kraftvarmeanlæg forventes eloverløbet at udvikle sig i betydelig grad, således at der alene i år 2020 forventes et eloverløb svarende til GWt. Foretages der ikke videre udbygning af transmissionssystemer og tilsvarende, vil en del af denne mængde (omkring 20%) udgøre såkaldt kritisk eloverløb, idet tekniske barrierer vil forhindre, at den fulde mængde kan afsættes på det internationale marked. Det kritiske eloverløb repræsenterer således en potentiel væsentlig samfundsøkonomisk omkostning. Disse betragtninger giver i første omgang en størrelsesorden af de buffermekanismer, som i øvrigt er indbygget i det danske elproduktionssystem, herunder også hvorledes de forventes at udvikle sig inden for de næste 20 år. I betragtning af Tangeværkets i denne sammenhæng beskedne bidrag på ca. 12 GWt/år, skønnes det at der ikke vil opstå forsyningsmæssige flaskehalse med dertil hørende samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af at Tangeværket eventuelt ophører med elproduktion. Endvidere konkluderes det, at en eventuel samfundsøkonomisk værdi reelt kun realiseres i det omfang, at elproduktionen på Tangeværket ikke bidrager til et kritisk eloverløb i det danske elforsyningssystem. Lokaløkonomi Beskæftigelse Tangeværket ejes og drives af selskabet Gudenåcentralen a.m.b.a, hvis andelshavere udgøres af en række jyske energiforsyningsselskaber og kommuner. Det er tvivlsomt, om det nuværende driftsoverskud reelt tilfalder lokalområdet i forhold til den afgrænsning, som anvendes for denne rapport. Som angivet i afsnit ovenfor har Tangeværket ikke i væsentligt omfang mulighed for at justere produktionsomkostningerne (i absolutte størrelser) i forhold til den til rådighed værende vandkraftressource. I henhold til den kapacitetsvurdering af Tangeværket, som er blevet udarbejdet i forbindelse med skitseprojektet, vil det således stadig kræve eksempelvis fem mand til at bemande turbiner mv. selvom vandtilførslen reduceres endog meget væsentligt. I den (hypotetiske) situation, hvor værket fortsætter sine aktiviteter uanset vandtilførslen, vil der altså ikke være beskæftigelsesmæssige konsekvenser for lokalmrådet. 5 ENS (2001)

25 23 Vælger Tangeværket derimod at indstille kommerciel elproduktion fuldstændigt som følge af etablering af en faunapassage, så vil der altså potentielt kunne være tale, om at op til fem arbejdspladser bortfalder Følsomhedsvurdering Af de forudsætninger, som resultaterne i dette afsnit bygger på, vurderes antagelsen om bortfald af eltilskuddet i år 2010 samt anvendelsen af de samfundsøkonomiske elpriser at være de mest kritiske. Sidstnævnte indvirker direkte proportionalt på det samlede resultat. 2.4 Erhvervsfiskeri Primære og sekundære værdier Afgrænsninger I denne analyse skelnes der mellem lystfiskeri og erhvervsfiskeri. Begrundelsen for denne afgrænsning ligger primært i en antagelse om, at det er forskellige typer af værdier, som realiseres i forbindelse med to fiskeriformer. Den direkte effekt af lystfiskeri antages således primært at være knyttet til rekreative værdier, altså glæden for fiskeren ved at bevæge sig i naturen, opleve spændingen ved fangsten og tilsvarende. Selve fangstudbyttet antages at have sekundær værdi for lystfiskeren, idet den rekreative værdi ikke nødvendigvis forringes af ikke at hjembringe en eventuel fangst. Mange lystfiskere sætter således deres fangst ud igen i det omfang, fisken vurderes uskadt. I modsætning hertil antages den direkte effekt i forbindelse med erhvervsfiskeriet netop at være knyttet til den markedsrelaterede værdi af selve fangstudbyttet. En erhvervsfisker kan naturligvis opleve de samme glæder ved sit fiskeri som også lystfiskeren, men disse værdier antages at være sekundære for erhvervsfiskeren og derved også i en samfundsøkonomisk sammenhæng. Begge fiskeriformer vil dog indebære afledte effekter i form af øget lokal omsætning, beskæftigelse med videre. Erhvervsfiskeri Med afsæt i betragtningerne ovenfor opfattes erhvervsfiskeri i denne analyse derfor reelt som redskabsfiskeri, idet dette begreb dækker bredere i forhold til den definitoriske opfattelse af erhvervsfiskeri. Redskabsfiskeri dækker således fritidsfiskeri, bierhvervsfiskeri (minimum 5% af fiskerens samlede indtægt stammer fra fiskeri) samt egentlig fuldtids erhvervsfiskeri. Inden for det afgrænsede lokalområde udøves erhvervsfiskeri dels på Tange Sø, dels i Randers Fjord. Der udøves ikke erhvervsmæssigt fiskeri i selve Gudenåens hovedløb. Fiskearter Fysiske konsekvenser De fiskearter, som vil blive berørt ved etablering af faunapassagen og som samtidigt har en betydning for de involverede erhvervsfiskere, omfatter ål, helt, gedde, havørred, bækørred, sandart med videre. Laksen indtager en særstatus i denne sammenhæng, idet de laks, som fanges i dag, i al væsentlighed stammer fra tidligere udsætninger. Der findes ikke en egentlig selvreproducerende laksestamme i Gudenåen i dag.