Oversigt over handouts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over handouts"

Transkript

1 Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed for boligejere 8. Reformens betydning for boligejere med høj gæld ift. indkomsten 9. Kapitalindkomstbeskatning lavere skat på opsparing og skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst 10. Sundhedsbidraget og bundskatten lægges sammen 11. Indfasningen af reformen 12. Satser og beløbsgrænser 13. Skattereformen bidrager til at stabilisere dansk økonomi 14. Skattereformen styrker det langsigtede finanspolitiske råderum 15. Regeringens og skattekommissionens forslag 16. Hvad betyder ordene

2 Lavere marginalskat De fleste fuldtidsbeskæftigede godt 70 pct. vil højest skulle betale en marginalskat efter arbejdsmarkedsbidrag på knap 44 pct., mens marginalskatten for de højeste indkomster sænkes til godt 55 pct. efter arbejdsmarkedsbidrag. Skatten på den sidst tjente krone Skattebetaling fordelt på indkomstgrupper Pct Gældende regler Reformen Lønmodtagere fordelt efter lønindkomst (h. akse) Lønindkomst (før AM-bidrag), kr. Pct kr kr Indkomstgruppe Gældende regler Reform (2019-regler) Nedsættelsen af marginalskatten øger tilskyndelsen til at arbejde. Samlet skønnes reformen på sigt, at kunne øge arbejdsudbuddet med hvad der svarer til godt fuldtidspersoner. Den største del af det øgede arbejdsudbud kan henføres til fjernelse af mellemskatten og lavere satser for bund- og topskat, herunder at godt personer fritages fra at betale topskat. Med gældende regler er indkomstskattebetalingen i gennemsnit godt kr. for de 10 pct. af befolkningen med de højeste indkomster. Skattebetalingen er dermed omtrent 3½ gange højere for den højeste indkomstgruppe sammenlignet med dem, der er midt i indkomstfordelingen. Og ca. 11 gange større end for de laveste indkomster, der i gennemsnit kun betaler kr. i skat, jf. figuren til højre. Med den reform, regeringen foreslår, vil skattebetalingen være ca. 3,4 gange større for den højeste indkomstgruppe i forhold til mellemste gruppe og 10,7 gange i forhold til den laveste. Det skønnes, at forslaget øger den samlede velstand (BNP) med mindst 1½ pct. på lang sigt, svarende til ca. 30 mia. kr. På lang sigt skønnes virkningerne af reformen på arbejdsudbud og opsparing mv. at styrke de offentlige finanser varigt med ca. 5½ mia. kr.

3 Skattereformens indkomstskatteelementer Skattereformforslaget indeholder følgende ændringer i indkomstbeskatningen Bundskatten nedsættes fra 2010 med 0,5 pct.enhed fra 5,26 pct. til 4,76 pct. Personfradraget for personer fyldt 18 år forhøjes med kr. fra 2010 Der indføres fra 2010 en grøn check på 700 kr. til alle, der er fyldt 18 år Mellemskatten afskaffes fra 2010 Beskæftigelsesfradraget forhøjes gradvist fra 4,25 pct. (maks kr.) til 7,0 pct. (maks kr.) Topskattegrænsen forhøjes med kr. i 2010 og 2011 Topskattesatsen nedsættes med 1,5 pct.enheder fra 15 pct. i 2009 til 13,5 pct. i 2011 Skatteloftet sænkes parallelt med nedsættelsen af skattesatserne fra 59 pct. til 51 pct. efter arbejdsmarkedsbidrag Der indføres et bundfradrag på kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget ( kr. for ægtepar) Skattesatserne for aktieindkomstskatten nedsættes gradvist til 25 pct. under laveste progressionsgrænse og 40 pct. for højere aktieindkomster Sundhedsbidraget ophæves og bundskatten forhøjes gradvist med 8 pct.enheder fra Skatteværdien af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag reduceres hermed over en årrække med 8 pct.enheder. Rentefradrag på under kr. for ægtepar og kr. for enlige friholdes for den lavere fradragsværdi. Der indføres en særlig kompensationsordning for familier med stor gæld eller store ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Den indebærer, at hvis tabet som følge af den lavere værdi af rentefradraget (og lavere værdi af de ligningsmæssige fradrag) er større end gevinsten ved nedsættelsen af indkomstskatten, skal det overskydende tab ikke betales.

4 Større gevinst ved at yde en ekstra indsats Skattereformen indebærer, at beskatningen af den sidst tjente krone reduceres for stort set alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det understøtter regeringens målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Den gennemsnitlige marginalskat for alle fuldtidsbeskæftigede reduceres med ca. 4,6 pct.-enheder som følge af reformen. Reduktion i marginalskat for forskellige arbejdsløshedskasser Stigning i gevinst ved at tjene kr. ekstra Pct.-enheder Pct.-enheder Kr. Kr HK 3F FOA Funktionærer og tj.mænd Kristelige Danske sygeplejersker Metal Ledere Folkeskolelærer Ingeniører Akademikere Efter skat 370 kr. Efter skat Eksempel: 570 kr. Lønindkomst på kr. Skat 630 kr. Gældende regler Arbejder ekstra og tjener kr. Skat 430 kr. Reform Grænsen for betaling af topskat øges fra kr. til kr. før arbejdsmarkedsbidrag i Det betyder, at godt skatteydere ikke længere skal betale topskat. Og det øger tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats ved at øge arbejdstiden, tage større ansvar eller dygtiggøre sig. Reduktionen i marginalskatten for personer, som ikke længere skal betale topskat eller mellemskat, er markant: Gevinsten ved at tjene kr. mere øges med omkring 190 kr.

5 Grøn reform Regeringen foreslår en grøn skattereform, som hæver skatten på energiforbrug og forurening og dermed understøtter en ambitiøs klima-, energi- og miljøpolitik. Regeringens forslag vil med udgangspunkt i Energistyrelsens aftalefremskrivning fra juli 2008 betyde: Reduceret bruttoenergiforbrug med ca. 16,8 PJ. Dette svarer til en reduktion på ca. 2 pct. af det forventede bruttoenergiforbrug i I forhold til fremskrivningen nås målet om en reduktion i bruttoenergiforbruget på 4 pct. Dermed lettes presset i forhold til den del af energispareindsatsen, der er indregnet i fremskrivningen, men endnu ikke udmøntet i konkrete tiltag. Reduceret udledning af drivhusgasser på ca. 0,6 mio. ton CO2-ækvivalent i de ikke-kvoteregulerede sektorer. Dette svarer til en reduktion på knap 2 pct. af den forventede udledning af drivhusgasser i 2020 eller ca. en femtedel af den manko, der blev skønnet at være i forhold til reduktionsmålet på 20 pct. En stigning i anvendelsen af vedvarende energi på ca. 5,7 PJ. Dette svarer til en stigning på godt 2 pct. af den forventede anvendelse af VE i 2020 eller ca. den manko, der blev skønnet at være i forhold til målsætningen om en VE-andel på ca. 27,0 pct. opgjort i forhold til bruttoenergiforbruget. Regeringens grønne forslag Konkret foreslår regeringen: For husholdningerne øges energiafgifterne på el og varme med ca. 15 pct. Forøgelsen kompenseres gennem forhøjelse af personfradraget på kr. samt en grøn check på 700 kr. årligt til alle over 17 år. For erhvervene indføres energiafgift på brændsler på 15 kr./gj, og der indføres elafgift på 6 øre/kwh. Der tages hensyn til brancher, der har særlig stor energiintensitet, og er udsat for en høj grad af international konkurrence. Aftrapning af CO2-bundfradrag. Der indføres afgift på energi til aircondition. Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme. Der indføres afgift på smøreolie. Præcisering af regler vedr. afgift til vejbelysning mv. og transformerstationer. Afgift på andre klimagasser ved energianvendelse på 150 kr. pr. CO2-ækv. Forhøjelse af CFC-afgiften til 150 kr. pr. CO2-ækvivalent. Forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct. Omlægning af emballageafgiften. Grøn omlægning af registreringsafgiften for hyrevogne. Der indføres grønne kørselsafgifter for lastbiler. Vægt- og ejerafgift på dieselbiler uden partikelfilter forhøjes. Der indføres et grønt miljøtillæg for fri bil betalt af arbejdsgiverne. Der indføres grøn ejerafgift for varebiler svarende til personbiler. Regeringen vil i folketingssamlingen fremsætte forslag til en fundamental, grøn omlægning af bilbeskatningen. Der skal indføres grønne kørselsafgifter, der blandt andet gør det dyrere at køre, men til gengæld billigere at anskaffe en energiøkonomisk bil. Regeringen vil endvidere som led i udspillet om Grøn Vækst fremlægge en række initiativer, herunder blandt andet ambitiøse tiltag i forhold til reduceret kvælstofudvaskning og reduktion i pesticiders skadesvirkninger.

6 Mere sund kost Det er regeringens målsætning, at middellevetiden skal forlænges med 3 år over de næste 10 år. Et væsentligt indsatsområde er at anspore befolkningen til gode og sunde kostvaner. Regeringen foreslår derfor, at afgifterne på is, chokolade, slik og sukkerholdig sodavand forhøjes, og at der indføres en afgift på mættet fedt i mælkeprodukter og i vegetabilske olier og fedtstoffer. Dette vil bidrage til at reducere indtaget af sukker og mættet fedt samt til at løfte regeringens målsætning om at forlænge middellevetiden. Provenueffekten af forslaget fremgår af tabellen. Provenuvirkninger af regeringens forslag på afgiftsområdet til fremme af sundt kostindtag Mia. kr., 2009-priser Varig provenuvirkning Afgift på chokolade, sukkervarer og is 450 Sodavandsafgift - Afgift på mættet fedt I alt Anm.: Provenuerne er opgjort inkl. moms Afgifter løser ikke udfordringerne alene, og afgiftsinstrumentet skal bruges varsomt, fordi Danmark er en del af en international økonomi. Øges afgiften yderligere, vil det ikke nødvendigvis styrke sundheden, men bidrage til at øge grænsehandlen. Forhøjelse af afgifterne på chokolade, sukkervarer is og sodavand Et for stort sukkerindtag kan medføre øget risiko for udvikling af overvægt. Overvægt er en central årsag til udvikling af bl.a. type2-diabetes samt hjertekarsygdomme. Forbruget af varer med et meget højt sukkerindhold som for eksempel is, chokolade, slik og sodavand mv. er mere end fordoblet siden Regeringen foreslår derfor følgende forhøjelser og omlægninger af afgifterne: Afgiften på slik og chokolade forhøjes med 3,55 kr. fra 14,20 kr. pr. kg. til 17,75 kr. pr. kg. Dette svarer til en forhøjelse på 25 pct. Afgiften på is forhøjes med 0,85 kr. fra 3,40 kr. pr. liter til 4,25 kr. pr. liter. Dette svarer til en forhøjelse på 25 pct. Afgiften på sukkerfrie sodavand reduceres fra 91 øre pr. liter til 57 øre pr. liter, mens afgiften på sukkerholdige sodavand forhøjes fra 91 øre pr. liter til 115 øre pr. liter. Denne differentiering skønnes at være provenuneutral. Indførelse af afgift på mættet fedt Et for stort indtag af mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdomme og kræft. Mættet fedt findes særligt i animalske produkter som kød og mælk samt i visse vegetabilske fedtstoffer som fx margarine. Regeringen foreslår, at der indføres en afgift på 20 kr. pr. kg mættet fedt i mælkeprodukter og i vegetabilske olier og fedtstoffer.

7 Højere tobaksafgifter Det er regeringens målsætning, at middellevetiden skal forlænges med 3 år over de næste 10 år. Et væsentligt indsatsområde er at nedbringe tobaksforbruget i Danmark. Dette skal ses i lyset af, at tobak er den risikofaktor, som medfører flest dødsfald i befolkningen. Rygning medfører øget risiko for bl.a. kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme. Regeringen foreslår derfor følgende forhøjelser af tobaksafgifterne: Afgifterne på cigaretter forhøjes med 3 kr. inkl. moms pr. 20 stk., således at prisen for en pakke cigaretter forventes at stige fra ca. 32 kr. til ca. 35 kr. inkl. moms. Dette svarer omtrent til prisniveauet i nabolande som Sverige og Tyskland. Afgiften på rulletobak forhøjes med 120 kr. pr. kg Værdiafgiften for cigaretter øges, og stykafgiften nedsættes. Denne omlægning vil ikke påvirke detailhandelspriserne på tobak. Forhøjelserne af tobaksafgifterne forventes samlet set at reducere tobaksforbruget med omkring 1 pct. Derudover vil forslagene medføre et øget provenu på ca. 550 mio. kr. Forslagene forventes at medføre mindre forøgelser i grænsehandlen.

8 Tryghed for boligejere Regeringen har lagt vægt på at skabe tryghed for boligejerne, og at der tages hensyn til et presset boligmarked. Regeringens forslag vedr. skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) består derfor af tre dele. De tre dele bidrager hver især til at sikre, at boligejere og andre med renteudgifter ikke får lavere rådighedsbeløb som følge af reformens indkomstskatteelementer. Langt de fleste boligejere vil samlet set skulle betale mindre i skat, når der tages hensyn til nedsættelsen af skatterne på arbejdsindkomst mv. De tre led i regeringens forslag til ændringer vedr. rentefradraget er: Renteudgifter på op til et fast beløb på kr. ( kr. for enlige) berøres ikke af nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget. For renteudgifter over denne grænse sker der en gradvis nedsættelse af skatteværdien med 8 pct. enheder indfaset med 1 pct. enhed om året fra 2012 til Herudover indføres en kompensationsordning, så familier med særligt store fradrag (inkl. ligningsmæssige fradrag) ikke kan miste mere som følge af begrænsningerne af fradrag, end de får i indkomstskattelettelser. De tre elementer den langsomme nedsættelse af værdien af rentefradraget, bundgrænsen for nettorenteudgifter, der berøres af lavere fradrag, samt kompensationsordningen hindrer hver for sig og især i kombination, at skatteydere får skatteforhøjelser som følge af begrænsningerne af fradragenes værdi. Den lange overgangsordning fra 2012 til 2019 giver familierne tid til at tilpasse sig de nye forhold. Belastningen reduceres for de familier, der har købt boliger de seneste år, hvor boligpriserne har været høje. Det skyldes, at indkomsterne i almindelighed vil stige med typisk 3-4 pct. pr. år i perioden (og ofte mere for unge boligejere), mens gælden og rentebyrden som følge af boligkøbet vil falde i takt med afdragene på huset. Virkningen på huspriserne nu og her reduceres også. Bundgrænsen på kr. for ægtepar ( kr. for enlige) for nettorenteudgifter, der får lavere skatteværdi, sikrer, at størstedelen af boligejerne ikke bliver berørt af lavere rentefradrag. Af landets godt 2,8 mio. familier har godt 1,9 mio. netto renteudgifter. Heraf har 82 pct. renteudgifter under bundgrænsen og bliver således ikke berørt af lavere rentefradrag. Bundgrænsen betyder, at en familie i et gennemsnitligt dansk parcelhus til en værdi på 1,8 mio. kr. typisk ikke vil blive berørt ved en belåningsgrad på op til 80 pct. Familien vil derimod få indkomstskattelettelser som følge af lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag samt evt. lavere topskat og afskaffelse af mellemskatten.

9 Familier med dyrere ejerboliger og højere renteudgifter vil typisk også have højere indkomster og dermed som følge af indkomstskattelettelserne samlet set opnå en indkomstskattelettelse. Der kan imidlertid være særlige forhold, der gør, at renteudgifter eller ligningsmæssige fradrag er særligt høje i forhold til indkomsterne. Det kan f.eks. være relativt nyetablerede boligejere, personer med højt befordringsfradrag eller personer med beskedne indkomster i områder med høje boligpriser. For personer og familier med særligt høje fradrag indføres derfor en yderligere sikkerhed, der betyder, at de i perioden 2012 til 2019 ikke kan miste mere på beskæringen af fradragsværdien, end de vinder på indkomstskattelettelserne, når der ses bort fra de dele af indkomstskattelettelserne, som kompenserer for højere afgifter på miljø og sundhed. Den særlige kompensationsordning er baseret på værdien af fradragene i det aktuelle indkomstår. De fradrag, der er omfattet af kompensationsordningen, er både rentefradrag og ligningsmæssige fradrag, herunder befordringsfradraget.

10 Reformens betydning for boligejere med høj gæld ift. indkomsten Renteudgifter på op til et fast beløb på kr. ( kr. for enlige) berøres ikke af ændringerne af værdien af rentefradraget. Grænsen svarer til, at ca. 80 pct. af belåningen i et gennemsnitligt dansk parcelhus ikke berøres af begrænsningen af rentefradraget. For renteudgifter ud over denne grænse nedsættes skatteværdien af rentefradraget gradvist med 8 pct. enheder. Nedsættelsen bliver indfaset med 1 pct. enhed om året fra 2012 til 2019, så værdien af rentefradraget i 2019 er reduceret fra ca. 33,5 til ca. 25,5 pct. for renteudgifter, der overstiger kr. ( kr. for enlige) Der bliver indført en kompensationsordning for tab, så familier med særligt store fradrag i forhold til indkomsten ikke mister mere pga. den lavere fradragsværdi end det, de opnår i form af skattelettelserne (ekskl. personfradrag og grøn check, som kompenserer for skattereformens afgiftsforhøjelser). For de fleste familier vil skattereformen betyde en fremgang i den disponible indkomst. I de fleste tilfælde vil skattelettelserne, som følger af reformen, mere end opveje det tab, som den lavere fradragsværdi medfører. Derudover vil lønningerne stige i fremtiden, hvilket isoleret set øger værdien af reformens skattelettelser set i forhold til tabet fra den lavere værdi af rentefradraget. Familierne kan yderligere afdrage på gælden, hvilket gradvist reducerer renteudgifterne i fremtiden. Det vil samlet set betyde, at gevinsten ved skattereformen gradvist vokser i takt med, at indkomsten stiger over livsforløbet, og renteudgifterne falder. Hvordan virker overgangsordningen for personer med høje renteudgifter? I nedenstående eksempler, jf. tabel 1, illustreres eksempler på virkningerne på skattebetalingen for personer, der har høje renteudgifter i forhold til indkomsten og samtidig frem mod 2019 øger gælden og renteudgifterne i takt med indkomstfremgangen. For en enlig med en årlig indkomst på kr., der har renteudgifter på kr. (svarende til ca. 350 pct. af bruttoindkomsten), vil indkomstskattenedsættelserne udgøre kr. i Den lavere skatteværdi af fradrag udgør kr. (inkl. ligningsmæssige fradrag). Skatteyderen vil samlet få en skattelettelse på 903 kr. For en skatteyder med en indkomst på kr., som har høje renteudgifter på kr. (svarende til mere end 500 pct. af bruttoindkomsten), vil den lavere skatteværdi af fradrag udgøre kr. i 2019, hvilket overstiger indkomstskattenedsættelsen, der udgør kr. Det samlede tab udgør derfor kr. (inkl. ligningsmæssige fradrag). Skatteyderen kompenseres for tabet, og skatteyderens samlede skattebetaling er uændret i 2019 i forhold til i dag.

11 Tabel 1. Eksempler på virkningen af skattereformen for skatteydere med høje renteudgifter i forhold til indkomsten i 2019, kr. (2009- niveau) Lønindkomst Negativ nettokapitalindkomst Fradrag i alt som skatteværdien reduceres for 1) Indkomstskattenedsættelser 2) Lavere skatteværdi af fradrag Skatteændring før kompensationsordning 3) Kr Skatteændring i alt, inkl. kompensationsordning 3 Deltidsansat Deltidsansat Deltidsansat Faglært arbejder Faglært arbejder Faglært arbejder Funktionær Funktionær Funktionær Højtlønnet Note: 1) Ligningsmæssige fradrag (inkl. beskæftigelsesfradrag) samt negativ nettokapitalindkomst over kr. Ligningsmæssige fradrag ekskl. beskæftigelsesfradraget forudsættes at udgøre kr. i alle eksemplerne. 2) Ekskl. forhøjelsen af personfradraget og grøn check. 3) Forskellen mellem nedsættelsen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst ud over / kr. og skattelettelsen vedr. bundskatten, beskæftigelsesfradraget, mellemskatten, topskatten og aktieindkomstskatten.

12 Kapitalindkomstbeskatning lavere skat på opsparing og skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst Initiativerne vedr. kapitalindkomstbeskatningen sigter mod at øge opsparingsniveauet og sikre finansiering til lavere skat på arbejdsindkomst. Der foreslås følgende elementer vedr. kapitalindkomstbeskatningen: Der indføres et bundfradrag på kr. for ægtepar ( kr. for enlige) for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Beskatningen af positiv nettokapitalindkomst reduceres med mellem 0,3 og 7,8 pct. som følge af reformforslagets øvrige indkomstskattenedsættelser. Skattesatserne for aktieindkomst nedsættes fra 28, 43 og 45 pct. til hhv. 25 og 40 pct. Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) over et bundfradrag på kr. ( kr. for enlige) reduceres med 8 pct. enheder, indfaset fra 2012 til 2019 med 1 pct. enhed om året. Kapitalindkomst beskattes nominelt dvs. afkastet af opsparingen inkl. den del af afkastet, der kompenserer for inflationen. Skatten på afkastet af almindelig, fri opsparing i f.eks. bankindskud eller obligationer er i dag på op til 59,7 pct. Korrigeret for inflationen, svarer det til en beskatning af det reale afkast på omkring 90 pct. Det vil sige, at stort set hele det reale afkast betales i skat. Det reducerer tilskyndelsen til at spare op. Samtidig beskattes kapitalindkomst i dag med meget forskellige satser, alt afhængigt af, hvor opsparingen er placeret. En stor del af den samlede private opsparing er derfor enten placeret i pensionsopsparing eller i ejerboliger, som beskattes betydeligt lavere end opsparing i banken eller i obligationer og aktier. Forslaget om et bundfradrag på kr. ( kr. for ægtepar) for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget vil reducere antallet af personer, der betaler topskat af kapitalindkomst, fra omkring til omkring personer. Samtidig reduceres den reale beskatning af nettokapitalindkomst for de berørte til ca. 55 pct. For skatteydere, der har positiv nettokapitalindkomst udover kr., reduceres den nominelle marginale skattesats til 51,7 pct. svarende til en real skattesats på ca. omkring 80 pct. Initiativerne til lavere beskatning af opsparing vil øge tilskyndelsen til opsparing betydeligt og medvirke til mindre skattemotiverede placeringer i andre opsparingsformer. Samtidig sikrer forslaget, at hovedaktionærer, der tager indkomst ud af virksomheden som udbytte, beskattes på niveau med marginalskatten for arbejdsindkomst.

13 Sundhedsbidraget og bundskatten lægges sammen Gældende regler: Sundhedsbidraget udgør 8 pct. af den skattepligtige indkomst ud over personfradraget. Negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter) og ligningsmæssige fradrag kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Bundskatten udgør 5,26 pct. af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst ud over personfradraget. Negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter) og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes i grundlaget for bundskatten. Skattereformen: Sundhedsbidraget og bundskatten lægges sammen og opkræves af det nuværende grundlag for bundskatten. Negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter) og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes i grundlaget for bundskatten. Bundskatten nedsættes samtidig med 0,5 pct.-enhed, således at den samlede bundskat bliver 12,76 pct. (5,26 pct. 0,5 pct. + 8 pct.). Det betyder: Fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag reduceres med 8 pct.enheder fra 33,5 pct. til 25,5 pct. i en gennemsnitskommune, da disse fradrag ikke kan foretages i grundlaget for bundskatten. Negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter) på op til kr. for ægtepar og kr. for ugifte bevarer sin nuværende skatteværdi. Lang overgangsperiode. Reduktionen af værdien af fradragene sker gradvist med 1 pct.enhed om året i perioden 2012 til Samtidig indføres en særlig kompensationsordning for familier med stor gæld eller store ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 4,25 pct., maks kr., til 7,0 pct., maks kr. Forhøjelsen medfører en egentlig forbedring (ud over kompensation for den lavere skatteværdi).

14 Indfasningen af reformen Der gennemføres skattenedsættelser på i alt ca. 24 mia. kr. i Nedsættelsen af skatteværdien af rentefradrag over kr. ( kr. for enlige) og de ligningsmæssige fradrag gennemføres gradvist over 8 år fra Endvidere vil de øvrige finansieringselementer blive indført gradvist, således at husholdninger og virksomheder i god tid kan indrette sig på de nye regler. Derfor er skattereformen underfinansieret med knap 13 mia. kr. i 2010 og knap 9 mia. kr. i I de efterfølgende år træder stramningerne gradvist i kraft, således at reformen set over en længere årrække er fuldt finansieret. Provenuvirkning af reformens indfasning , mia. kr. (2009-niveau) Lavere mellem- og topskat 9,7 12,4 12,4 12,4 12,4 12,0 Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag 7,3 7,3 7,7 8,1 8,6 9,0 Kompensation for grønne afgifter 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 Skattenedsættelser i alt 21,6 24,2 24,5 24,8 25,2 25,2 Lavere værdi af rentefradrag 0,0 0,0 0,2 0,3 0,6 0,8 Loft over indbetaling på ratepension på kr. pr. år 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 En udligningsskat for større private pensionsudbetalinger 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag 0,0 0,0 1,0 2,0 2,9 3,9 Multimediebeskatning mv. 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Grønne afgifter mv. (inkl. sundhed) 4,2 9,3 9,2 9,0 8,9 8,8 Erhvervslivet generelt udover grønne afgifter 2,8 4,1 4,2 4,5 4,8 4,9 Auktionering af CO2-kvoter 0,0 0,0 0,0 3,6 3,6 3,7 Skattekompensationsordning 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1-0,2 Finansiering i alt 8,9 15,5 16,5 21,4 22,8 23,9 Underfinansiering 12,7 8,7 8,0 3,4 2,4 1,3

15 Satser og beløbsgrænser Satser Gældende regler pct AM-bidrag Kommuneskat 1) 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5 Kirkeskat 1) 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Sundhedsbidrag Bundskat 5,26 4,76 4,76 5,76 6,76 7,76 8,76 9,76 10,76 11,76 12,76 Mellemskat Topskat ,5 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 Skrå skatteloft 59 51, Nedslag i gns. kommune 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 Beskæftigelsesfradrag 4,25 5,25 5,25 5,5 5,7 5,9 6,1 6,35 6,6 6,8 7 Aktieindkomstskat 28/43/45 28/40 28/40 25/40 25/40 25/40 25/40 25/40 25/40 25/40 25/40 Udligningsskat - 7,5 8 7,75 7,5 7,25 7 6,75 6,5 6,25 6 Tillæg til beford.frad ) I en gennemsnitskommune.

16 Beløbsgrænser Gældende regler kr. (2009-niveau) --- Personfradrag Beskæftigelsesfradrag Mellemskattegrænse Topskattegrænse Bundfradrag for pos. kap.indk. i topskat 1) Bundgrænse for omlægningen af negativ nettokapitalindkomst (fast nominelt beløb) 1) Grøn check (fast nominelt beløb) Maks- tillæg til befordringsfradrag ) Det dobbelte for gifte.

17 Skattereformen bidrager til at stabilisere dansk økonomi Skattereformen giver mulighed for offensivt at håndtere udfordringerne på den korte bane, nu hvor finanskrisen har ramt verdensøkonomien. Ledigheden er aktuelt lav. Langt lavere end i de fleste andre lande, og ca. en tredjedel af, hvad den var under den forrige internationale lavkonjunktur. Men ledigheden er i lyset af den internationale økonomiske krise steget hurtigt de seneste måneder. Regeringens oplæg til en skattereform er derfor indrettet til at give et skub til den økonomiske udvikling på kort sigt. Ved at tilrettelægge indfasningen af skattereformen, så nedsættelsen af skatterne kommer hurtigt, mens finansieringen gennemføres mere gradvist, kan skattereformen understøtte stabiliteten i dansk økonomi og bidrage til, at der kan komme fornyet fremgang. - Skattenedsættelserne i starten vil have en bred efterspørgselsfremmende effekt der ikke favoriserer enkelte erhverv, men som kan bidrage til at skabe tillid og fornyet optimisme i hele økonomien. - Store skattenedsættelser fra start og en mere gradvis gennemførelse af finansieringen vil styrke familiernes indkomster og forbrugsmuligheder. Det kan medvirke til at holde hånden under boligmarkedet. Tilsammen med den øvrige besluttede finanspolitik i 2009 og 2010 indebærer regeringens skatteudspil, at finanspolitikken samlet lempes med ca. 2 pct. af BNP i 2009 og 2010, målt ved de direkte provenuer, jf. tabellen. Samlet styrker den forudsatte finanspolitik i 2009 og 2010 aktivitetsniveauet i 2010 med skønsmæssigt 1¼ pct. af BNP. Beskæftigelsen i 2010 skønnes dermed at være ca højere og ledigheden personer lavere end den ellers ville have været, som et resultat af den indregnede finanspolitik. Finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 Direkte provenuvirkninger Bidrag til aktivitetsvækst Pct. af BNP Finanslov og 2015-plan -0,9-0,3 0,4 0,2 Grøn transportpolitik -0,1-0,1 0,1 0,1 Allerede besluttede initiativer -1,0-0,4 0,5 0,3 Skattereform - -0,7-0,3 I alt -1,0-1,1 0,5 0,6

18 Skattereformen styrker det langsigtede finanspolitiske råderum Regeringens udspil til en skattereform er fuldt finansieret på sigt, så skattenedsættelserne krone for krone modsvares af øget provenu fra andre tiltag. Reformens afledte virkninger på arbejdsudbud og opsparing mv. bidrager derfor til at styrke de offentlige finanser på langt sigt. Samlet skønnes reformen at styrke de offentlige finanser varigt med ca. 5½ mia. kr., inkl. rentevirkning fra indfasningen, jf. tabel 1. Det er lidt under halvdelen af kravet i 2015-planen til bidrag fra strukturreformer, der skal sikre finansiering af udgifter til bl.a. sygehuse, folkeskoler og plejehjem for ca. 14 mia. kr. Tabel 1 Skøn for dynamiske effekter på arbejdsudbud Fuldtidspersoner Effekt på arbejdsudbud Heraf: - Lavere mellem- og topskat Højere beskæftigelsesfradrag Lavere bundskat Finansieringsforslag mv., samt grøn check og personfradrag Forbedring af de offentlige finanser (holdbarhed) 5½ mia. kr. Løft i velstand 30 mia. kr. Det er primært nedsættelsen af de progressive skatter, som bidrager til skattereformens strukturelle forbedringer af økonomien. Den lavere skatteværdi af rentefradraget bidrager også positivt via større opsparing, mens virkninger fra den øvrige finansiering trækker i den modsatte retning. I alt øger skattereformen beskæftigelsen svarende til godt fuldtidspersoner på længere sigt. Skattereformen bidrager dermed også til, at der er hænder nok til at løfte opgaverne i fremtiden, både til omsorg og pleje i den offentlige sektor og til produktion i den private sektor.

19 Regeringens og skattekommissionens forslag Regeringens forslag til en skattereform er i hovedtræk på linje med indholdet i skattekommissionens forslag: En markant nedsættelse af den gennemsnitlige marginalskat på lønindkomst for fuldtidsbeskæftigede, der overvejende finansieres af en lavere værdi af fradrag, udbredelser af skattegrundlag og finansieringsbidrag fra virksomheder. En øget vægt på grønne afgifter, hvor provenuet anvendes til at forhøje personfradraget og indføre en grøn check. En fuldt finansieret skatteomlægning på sigt. Regeringens forslag til en skattereform indeholder skattenedsættelser og finansiering på ca. 26 mia. kr. Skattekommissionens forslag indeholder skattenedsættelser og finansiering på ca. 35 mia. kr. Nedsættelsen af bundskattesatsen og skatteloftet er således 1 pct.enhed lavere end i skattekommissionens forslag. Det betyder, at reduktionen af marginalskatten på arbejdsindkomst begrænses med knap 1 pct.enhed for alle indkomstgrupper. Hertil kommer forskelle i sammensætningen af finansieringen, hvor regeringen bl.a. har lagt større vægt på at øge sundhedsfremmende afgifter. Regeringens forslag til skattereform er udformet, så den i højere grad end skattekommissionens forslag skaber tryghed for boligejerne. Regeringen har derfor lagt særlig vægt på, at nedsættelsen af værdien af rentefradraget er mere begrænset end foreslået af skattekommissionen særligt for lav- og mellemindkomstfamilierne. Derudover sker indfasningen over en væsentligt længere periode, så familierne har bedre tid til at indrette sig efter nye skatteregler. Regeringens forslag indebærer sammenlignet med skattekommissionens forslag en betydelig reduktion af antallet af familier, der samlet set får reduceret rådighedsbeløbet. Regeringens forslag indeholder endvidere en kompensationsordning, som frem til 2019 kompenserer familier, der har så høje fradrag, at virkningerne af en gradvist lavere værdi af fradragene ikke fuldt ud modsvares af gevinster fra lavere skat på arbejdsindkomst. Modstykket til den lidt mindre skattenedsættelse og indretningen efter at begrænse antallet af familier med fald i rådighedsbeløbet er, at de afledte virkninger på arbejdsudbud, velstand og offentlige finanser er lidt lavere sammenlignet med skattekommissionens forslag. Samtidig er omfordelingen lidt mindre end i skattekommissionens forslag.

20 Udtryk Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Nettokapitalindkomst Aktieindkomst Ligningsmæssige fradrag Skatteværdi af fradrag Statslige indkomstskatter Sundhedsbidrag Bundskat Mellemskat Topskat Forklaring Skattepligtig indkomst er summen (nettobeløbet) af samtlige indkomster og fradrag: Personlig indkomst +/ Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Løn, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder, sociale pensioner, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag m.v. Fradrag i personlig indkomst: Driftsudgifter for selvstændige, indbetalinger til pensionsopsparing, arbejdsmarkedsbidrag m.v. Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større end renteindtægterne. Man taler i disse to situationer om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst. Aktieudbytte og realiserede kursgevinster der beskattes separat. Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Det drejer sig eksempelvis om beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, gavefradrag m.v. Den værdi i kroner og ører som personen skal betale mindre i skat som følge af fradragsret - eksempelvis i form af ligningsmæssige fradrag på 33,5 pct. (nuværende regler). Indkomstskat til staten består af fire skatter, som benævnes sundhedsbidrag, bundskat, mellemskat og topskat. Sundhedsbidrag til staten udgør 8 pct. og betales af alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget. Sundhedsbidraget beregnes af den skattepligtige indkomst. Bundskat beregnes i 2009 med 5,04 pct. og betales af alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget. Beskatningsgrundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. I 2010 er satsen 5,26 pct. Mellemskat beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst, der overstiger kr. (2009-niveau) med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Ved mellemskatten er der den særlige regel for ægtepar, at hvis den ene ægtefælles indkomst ligger under mellemskattegrænsen, kan den uudnyttede del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og dennes bundfradrag. Topskatten udgør 15 pct., og beregnes af den personlige indkomst plus eventuel positiv nettokapitalindkomst, som overstiger kr. (2009-niveau). Aktieskat Skat af aktieindkomst beskattes separat efter en progressiv skala: 28 pct. op til kr., herfra 43 pct. op til kr., herfra 45 pct. (2009-niveauer) Skatteloftet Beskæftigelsesfradrag Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Der er i skattelovgivningen et loft over, hvor høj en samlet skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Der kan maksimalt betales 59 pct. i skat, selvom de statslige skatter og kommuneskatter tilsammen overstiger 59 pct. Arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat indgår ikke i skatteloftet. For alle erhvervsaktive beregnes et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag (33,5 pct. efter gældende regler) i den skattepligtige indkomst. For 2009 udgør beskæftigelsesfradraget 4,25 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst kr. Lønindkomst, honorarer, overskud af virksomhed, der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder m.v.

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

Lavere skat siden 2001

Lavere skat siden 2001 Oversigt 1. Lavere skat siden 21 2. To balancer i reformen 3. Hovedelementer 4. Markant bidrag til vækst 5. Skattereformen bidrager til finansiering af den fremtidige velfærd 6. Højere pensionstillæg 7.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Marts 2009 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Marts 2009

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning Hovedindhold og baggrund for aftalen Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en omfattende skatteomlægning,

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen,

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Lavere skat på arbejdsindkomst

Lavere skat på arbejdsindkomst Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Skatteministeriet J. nr

Skatteministeriet J. nr Skatteministeriet J. nr. 16-1692470 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere