Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: 29. april 2015 Underskrift: Fritjof Lind Link til skolens handlingsplan

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for CPH WEST har blandede resultater for året, hvad angår nedbringelsen af frafald. For hovedforløbene har nedbringelsen af frafaldet overgået måltallet på 6,5 % med et resultat på 6,1 %. På grundforløbene er målet for nedbringelsen ikke nået. CPH WEST havde et ambitiøst måltal for 2014 på maksimalt 18 % frafald på grundforløbene, men endte med et frafald på 20,6 %. Mulige forklaringer på det stigende frafald gives i kommende afsnit. CPH WEST har dog overordnet haft stor succes i arbejdet med nedbringelsen af frafaldet på uddannelserne. Inden arbejdet med handlingsplanerne lå frafaldet på omkring 34 %, hvorfor et frafald på omkring og under de 20 % er en markant forbedring. CPH WEST arbejder løbende med nye tiltag for at sikre bedre uddannelser og højere gennemførelsesprocenter. I 2013 startede skolen op i initiativet Ny Nordisk Skole (NNS), der skal fungere som et bredt pædagogisk tiltag, hvis overordnede målsætninger er at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan; mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. På CPH WEST ønsker vi mere specifikt over de næste tre år at arbejde med at øge livsdueligheden, øge mønsterbrydningen samt at sikre de bedst mulige resultater i uddannelserne. Disse mål, som hele tiden har været en del af skolens ønsker, ekspliciteres med NNS og er prioriteret højt som en del af skolens strategi. Indsatsen ventes på sigt at nedbringe frafaldet yderligere. Den ændrede satsning medfører ikke afskaffelse af de understøttende tiltag, der virker, men et ændret fokus, som stemmer overens med det obligatoriske indsatsområde: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 20,3 17,8 18,0 20,6 17,5 19,0 18,5 Hovedforløb under ét 7,0 6,1 6,5 6,1 6,5 6,1 6,0 2

3 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 Målet om at nå et frafald på kun 17,5 procent i skoleåret var for CPH WEST for lavt, hvorfor måltallet blev justeret til et frafald på 19 procent på grundforløbene. Dette var dog stadig for lavt, da frafaldet på grundforløbene endte med at være 20,6 procent. CPH WEST ønsker til stadighed at være ambitiøs omkring at øge gennemførelsen, men er samtidig bevidst om, at mange af de nuværende tiltag ikke vil give en virkning nu og her, men først efter et par år. Derfor fastholdes målet for skoleåret til et maksimalt frafald på 18,5 procent på grundforløbene, men justeres til 6,0 procent på hovedforløbene. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har flg. indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se afsnit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Tættere kobling mellem skole og praktik (synsfri sammenkobling) Beløb (kr.) Bevilget år FOUnr Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

4 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG), herunder styrket differentiering og kobling mellem skoledel og praktikdel Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag CPH WEST er Ny Nordisk Skole, og NNS-målene for skolen ligger til grund for skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Metoden til at arbejde med dette er LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), som baserer sig på forskningsmæssig evidens og fungerer som en metode til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde, der udføres. Stort set alle undervisere er i 2013 blevet uddannet inden for LP-modellen, kun få nyansatte lærere mangler en opkvalificering. Der er uddannet LP-vejledere og -tovholdere, og der er nedsat arbejdsgrupper, der afholder LP-møder, hvor aktuelle problemstillinger i og omkring undervisningen behandles. Rammerne for arbejdet med LP-modellen er således på plads. CPH WEST venter, at lærergrupperne bliver mere sikre i modellens metoder, og at der kan ses begyndende effekter af implementeringen af modellen i de kommende skoleår samt i den kommende LP-kortlægningsundersøgelse i efteråret Underviserne ventes over tid at udvikle og træne færdigheder inden for de metoder og tilgange, der anvendes inden for LP, hvorved resultater for en øget gennemførelse, en styrket differentiering samt en bedre kobling mellem skole og praktik gradvist vil vise sig. I dette ligger dog også en svaghed i forhold til stor udskiftning i lærergrupperne. CPH WEST må erkende, at der ligger en vis usikkerhed i forhold til strukturer og omrokeringer af undervisere i forhold til den kommende erhvervsskolereform, hvis ikrafttræden forventes at have en indvirken på særligt skoleåret Særligt skolens HG-afdelinger står overfor mulige forandringer. Men LP-modellen er et fast holdepunkt og en rutineret metode at arbejde med pædagogiske tiltag på, uanset eventuelle ændringer i diverse arbejdsgrupper. Derfor er det også vigtigt, at metoden er implementeret på alle afdelinger, og at alle er uddannet i denne. Styrket differentiering CPH WEST har i skoleåret arbejdet aktivt med en styrket differentiering i undervisningen. Alle elever på både tekniske og merkantile uddannelser niveauvurderes for at kunne ramme den enkeltes niveau bedst muligt, så eleverne føler sig tilpas udfordret. Underviserne tager stilling til den enkelte elev og underviser således på mange forskellige niveauer i de enkelte fag. Endvidere arbejdes der med at spotte talent samt at træne det for at kunne udfordre og fastholde de fagligt dygtige elever. 4

5 I efteråret 2013 er der blevet lavet den første LP-undersøgelse for alle skolens erhvervsafdelinger, i hvilken eleverne overordnet vurderer skolen godt. Særligt relationerne mellem elev og lærer vurderes af eleverne at være gode. Ved næste LP-undersøgelse i efteråret 2015 forventer CPH WEST at blive vurderet bedre af eleverne på samtlige parametre. Stærkere kobling mellem skole og praktik CPH WEST har gennemført flere projekter for at afprøve initiativer for en stærkere sammenhæng mellem den teori, der læres på skolen, og det praktiske arbejde, der forekommer i virksomhedspraktikken, som af mange elever opleves at være utydelig. Gennem projektet større virksomhedskontakt har stort set alle undervisere på det merkantile grundforløb været i virksomhedspraktik af op mod en uges varighed med det formål at komme tættere på den virkelighed, eleverne kommer ud i efter endt grundforløb. Underviserne har på disse praktikbesøg haft mulighed for at drøfte blandt andet forholdet mellem skole og praktiksted med virksomhederne. Der har været overvejende positive tilbagemeldinger fra underviserne efter praktikken, hvor mange har fået nye input til undervisningen eller har opnået en dybere forståelse af den specifikke branche. På det merkantile grundforløb anvendes udelukkende virksomhedsansatte på de årlige karrieredage, der finder sted på alle afdelinger. Særligt de merkantile elever har behov for at forstå, hvad deres skolefag på grundforløbet skal bruges til, når de får en elevplads på hovedforløbet. På de tekniske uddannelser bruges virksomhedsansatte til at undervise i specielle teknikker og for at kunne give eleverne et indtryk af, hvad forskellige virksomheder forventer af deres elever og medarbejdere. Alle unge merkantile grundforløbselever har været i virksomhedspraktik af en uges varighed på både første og andet år, og op mod 19 % af vokseneleverne på det merkantile grundforløb har været i praktik. På voksenforløbene har eleverne allerede en hel del erhvervserfaring, samtidig med at forløbene ofte er komprimerede, da mange elever kan meriteres for dele af uddannelsen. Dermed er der hverken samme tid til eller behov for virksomhedspraktik her. Praktik for såvel elever som lærere samt inddragelse af virksomheder anses som en del af årsagen til den øgede overgangsfrekvens på det merkantile område (se tabel 3.3). På de tekniske hovedforløb har langt størstedelen af eleverne allerede en uddannelsesaftale, men der gennemføres virksomhedsforlagt undervisning for de elever, der er i skolepraktik, og der er en øget indsats for at skaffe såvel delaftaler som restlæreuddannelsesaftaler. Resultatet af dette ses i tabel 4.1, hvor der er en markant stigning på antallet af delaftaler. Projektet tæt kobling mellem skole og praktik har fra ultimo 2013 til primo 2015 sat fokus på at synliggøre relevansen af den opnåede teoretiske viden på skolen, når eleverne herefter står i virksomhederne. På en række både tekniske og merkantile hovedforløb har undervisere udviklet mindre opgaver baseret på nyligt tillært 5

6 teori, som eleverne skal løse i den efterfølgende praktikperiode. Formålet har været at bevidstgøre eleverne om, hvilken teori de anvender i det praktiske arbejde i virksomhedspraktikkerne. Et teknisk hovedforløb udviklede en plakat, der visuelt giver et overblik over elevernes skoleforløb, herunder hvad der læres hvornår på skolen. Denne ide er på nuværende tidspunkt i gang med at blive udbredt til andre uddannelser. Virksomhederne har igennem projektet haft en øget kontakt til skolens undervisere og opnået mere viden om elevernes færdigheder på deres aktuelle stadie i uddannelsen og har derigennem kunnet søge større udbytte af elevens faglige kunnen på et tidligere tidspunkt, end erfaringer ellers viser. Underviserne oplever, at de medvirkende elever i en vis grad er blevet mere bevidste om egne opnåede færdigheder, såvel teoretiske som praktiske. Tæt kobling mellem skole og praktik startede i slutningen af 2013 og afsluttedes i starten af Efter at have høstet erfaringer ventes det at kunne udbrede nogle af disse metoder og opgaver på uddannelserne efterfølgende. Fokus på stærke elevers gennemførelse Indsatsen for de stærke elevers gennemførelse hænger i høj grad sammen med indsatsen for en styrket differentiering. Det er ikke længere muligt at måle på elevernes karakterniveau fra folkeskolen, hvilket ellers tidligere har været en målbar parameter indenfor indsatsen. Tidligere har sådanne målinger vist, at frafaldet ligger procentuelt en smule højere for elever med gennemsnitligt høje karakterer fra folkeskolen. Disse procentuelle opgørelser har dog været baseret på et meget lille antal elever, hvorfor der historisk har forekommet forholdsvis store udsving. Således var frafaldet for de fagligt stærke elever (defineret af deres gennemsnitlige folkeskolekarakterer) i skoleåret på 21,8 %, mens det i skoleåret lå på 16 %. Alle afdelinger på CPH WEST arbejder fortsat med at identificere og udfordre de stærke og talentfulde elever med henblik på at sikre denne gruppes gennemførelse. Dette sker blandt andet ved deltagelse i faglige konkurrencer og ved at tilbyde fag på højere niveau, end uddannelserne kræver. På hovedforløbet til frisøruddannelsen har omkring 40 % af eleverne afsluttet et eller flere fag på ekspertniveau, uden at det er påkrævet i uddannelsen. På smedeuddannelsen har nogle elever modtaget engelskundervisning på højere niveau, svarende til hele 76,5 % af en klasse, og for alle fagligt stærke elever på beklædningshåndværkeruddannelsen tilbydes en erhvervsrettet påbygning inden for ny teknologi. Det er for eleverne her også muligt at gennemføre dansk på både D- og C-niveau. Stort set al undervisning for beklædnings- og smedeafdelingen er individuelt tilrettelagt, og både fagligt stærke og svage elever søges tilgodeset. På det merkantile grundforløb i Ishøj har omkring 25 % af eleverne fag på højere niveau end påkrævet, og alle obligatoriske fag udbydes på højt niveau. 6

7 For merkantile grundforløbselever i Taastrup (vokseneleverne) har 78 % af eleverne haft fag på højere niveau end påkrævet, og på de merkantile hovedforløb administration og offentlig administration har alle elever gennemført på højere niveau. For de merkantile individuelt tilrettelagte erhvervsuddannelser (IEUD) og eventkoordinatoreleverne ligger alle fag allerede på C-niveau. For andetårselever på det merkantile grundforløb i Ballerup har hele 90,7 % haft fag på højere niveau end påkrævet i forhold til deres uddannelsesønske. Det vil fortsat være et indsatsområde for CPH WESTs erhvervsuddannelsesafdelinger at tilbyde højniveau i de fag, hvor det er muligt, men ikke påkrævet. Udover tilbuddet om fag på højere niveauer fokuseres der også på stærke elevers deltagelse i fagkonkurrencer. Særligt Danmarksmesterskaberne i Skills og Young Enterprise har haft stor tilslutning. Den merkantile afdeling i Ishøj sad med ved udviklingen af en merkantil opgave ved DM i Skills, og afdelingen er fortsat engageret i både Skills og Young Enterprise. I 2014 blev en smedeelev regionsmester, og to beklædningshåndværkerelever har deltaget i skrædderlaugenes årlige opvisning qua deres store faglighed. To frisørelever, tre kosmetikerelever og en gruppe merkantile elever har deltaget ved DM i Skills. I løbet af foråret 2014 har frisøruddannelsen øget sit fokus på at spotte og udvikle talenter på tværs af grund- og hovedforløb, hvor der over en periode har været tilbudt særlig talenttræning én gang ugentligt. Der har ligeledes været udbudt en række tværgående workshops, der både henvender sig til såkaldt stærke og svage elever med det formål at øve og træne faglige færdigheder. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb Mange unge fravælger fortsat uddannelser på grund af adgangsbegrænsning, hvilket giver et spinkelt grundlag i forhold til rekruttering af kvoteelever. Dette har også indflydelse på overgangsfrekvenser for de elever, der efter fuldført grundforløb fortsætter uddannelsen med ordinær uddannelsesaftale. De nyeste overgangstal fra 2013 viser en fremgang på alle indgange undtaget Produktion & Udvikling. På det merkantile grundforløb er vejledningen omkring overgangen fra grundforløb til hovedforløb blevet skærpet. Dette særligt i form af kurser for alle undervisere, som understøtter praktikpladskonsulenternes opgave i form af karrieredage og åben vejledning til jobsøgning én gang ugentligt. Alle merkantile undervisere har ligeledes været i virksomhedspraktik i enten 2013 eller 2014 for at kunne give eleverne et tydeligere billede af, hvad virksomhederne forventer af deres kommende elever på hovedforløbet. Voksenelever har dog i visse brancher svært ved at opnå en uddannelsesaftale grundet voksenløn. Mange merkantile virksomheder ønsker en yngre elev, mens aldersfordelingen dog inden for specielt eventkoordinatoruddannelsen er 50 % under 25 år og 50 % over 25 år. Denne branche ønsker generelt ældre elever. 7

8 Alle mål for indsatsen er nået. CPH WEST arbejder dog fortsat med at sikre en øget overgangsfrekvens fra grund- til hovedforløb. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Tættere kobling mellem skole og praktik Bevilget år 2013 FOUnr Skema 2.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Indsats med medfinansiering Tættere kobling mellem skole og praktik nr.: Baggrund/beskrivelse af Mange elever oplever en manglende sammenhæng mellem den teori, de problemstillingen jf. tidligere lærer i skoleperioderne, og det arbejde, de lærer i praktikken. handlingsplan Starttidspunkt Ultimo 2013 Sluttidspunkt Primo 2015 Initiativer/redskaber Konstruktion af opgaver til løsning i elevernes praktikforløb. Visuelt overblik (plakat) til virksomheder og elever over, hvad de lærer hvornår på skoleforløbene. Det oprindelige mål med I højere grad at bevidstgøre eleverne om, hvordan de bruger den tillærte indsatsen/forventet effekt teori på skolen i virksomhedspraktikken. At virksomhederne bliver bedre til at bruge elevernes faglige kompetencer tidligere i forløbet, end erfaringer ellers siger. Evaluering af indsatsen Projektet omfattede udvalgte elever og virksomheder disse havde aktivt blev det antal elever fastholdt, som man forventede? Projektet havde dog forskellig virkning alt efter branche. Ikke alle delta- sagt ja til at medvirke i indsatsen gende virksomheder har i sidste ende prioriteret tiden på indsatsen, hvorved disse elever ikke har løst de stillede opgaver ved tilbagevenden til skolen. Alle elever har dog gennem deltagelse i projektet ytret et større 8

9 Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra dette indsatsområde i det videre arbejde med øget gennemførelse? Hvad har virket/ikke virket? fokus på anvendelse af teorier. De virksomheder, der er blevet præsenteret for plakaten, der viser elevernes skoleforløb, har vist begejstring over overblikket. De deltagende afdelinger vil hver især fortsætte arbejdet med at udvikle opgaver, som eleverne kan løse i virksomhedspraktikken. Afdelingen som har haft succes med den omtalte plakat, er gået i gang med at lave lignende plakater for andre forløb. Afdelingerne har ladet sig inspirere af hinanden og vil bruge hinandens erfaringer i arbejdet fremover. Det har virket at få de deltagende elever og virksomheders interesse. Mange elever er blevet mere bevidst om egne evner og brug af teori i det praksisnære. Nogle virksomheder har ikke haft overskud til at følge op på elevernes opgaver i praktikken eller blot at give tiden til elevernes udførelse. Nogle virksomheder kører et højt tempo, hvori der ikke er meget ekstra plads eller overskud til, hvad der kommer ud over produktionen. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i CPH WEST er Ny Nordisk Skole, og det fælles pædagogiske og didaktiske skolens strategi, målsætning grundlag stemmer overens med målene for NNS. Metoden at arbejde med og undervisning? FPDG er gennem LP-modellen. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Skolens bestyrelse sikrer sig, at skolen på overordnet plan handler i overensstemmelse med NNS. De lokale afdelingsledere formidler tilbage til direktionen, hvordan arbejdet med LP-modellen går på de enkelte afdelinger. Afdelingslederne formidler budskaberne indenfor NNS til lærerne og lægger rammerne for, hvordan der arbejdes med LPmodellen. Eleverne får ikke direkte formidlet arbejdet med LP eller NNS, men skal på sigt indirekte have glæde af de pædagogiske og didaktiske mål og metoder, der arbejdes med. Resultater af kortlægningsundersøgelsen og de mindre men regelmæs- 9

10 Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? sige lokale evalueringer drøftes med eleverne. Indtil videre har kun været gennemført én LP-kortlægningsundersøgelse, hvorfor det endnu ikke har været muligt at sammenligne på arbejdet med LP historisk. Derved kan det endnu ikke siges, hvorvidt afdelingerne har udviklet sig i det pædagogiske arbejde med LP. Ud fra de resultater, der er på nuværende tidspunkt, arbejder afdelingerne blandt andet ved at udveksle erfaringer. Efter skolens anden LP-kortlægningsundersøgelse skal der evalueres også enkeltvis på afdelingerne. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Alle elever realkompetencevurderes og indplaceres således på det korrekte hvilke metoder differentierer faglige niveau. skolen undervisningen? Der tilbydes lektiehjælp og mentorordninger til fagligt svage elever og fag på højere niveau samt deltagelse i fagkonkurrencer for de fagligt stærke. Hvilken effekt har de valgte Gennemførelsen for de såkaldt svage elever er over en årrække markant aktiviteter haft på elevernes forbedret. En del elever tager imod lektiehjælp og/eller mentorordning. præstationer, fastholdelse og Mange elever modtager undervisning på højere niveau end påkrævet i evt. tilfredshed? uddannelserne. I LP-undersøgelsen fra efteråret 2013 vurderer eleverne læringsmiljøet til at være godt. Ca. 35 procent af eleverne svarer, at de altid kan klare de opgaver, der bliver stillet, omkring 55 procent svarer, at de ofte kan klare de opgaver, der bliver stillet; ca. 10 procent svarer, at de af og til kan klare de opgaver, der stilles; mens under en enkelt procent svarer, at de enten sjældent eller aldrig kan løse de opgaver, der bliver stillet. CPH WEST har gennem den mangeårige understøttende indsats erfaring og kompetencer med at rumme svage elever. Derfor har effekten hurtigt vist sig her. Hvad har virket / ikke virket? Fokus på de stærke elever skal skærpes, da gennemførelsen for denne elevgruppes vedkommende ønskes øget. Hvordan følges der op på Der måles på elevernes oplevelser af undervisningen i LPkortlægningsundersøgelsen igen til efteråret erfaringerne? Der måles på elevernes grundforløbsafprøvning, svendeprøve- og fag- 10

11 prøveresultater. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Tre projekter har arbejdet med koblingen af skole og praktik i uddannelserne. har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes Afdelingerne har inviteret virksomhedsansatte ind til at undervise og del- Merkantile undervisere har været i virksomhedspraktik. samarbejde om det fælles tage på de årlige karrieredage. uddannelsesansvar over for Alle unge merkantile grundforløbselever har været i virksomhedsforlagt den enkelte elev? undervisning af en uges varighed på både første og andet år. Undervisere på forskellige uddannelser har udviklet opgaver, der kan koble elevernes teoretiske læring med praksis. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præ- undervisningens relevans er rimeligt god (498 point), mens hovedfor- I LP-undersøgelsen fra efteråret 2013 har grundforløbseleverne svaret, at stationer, fastholdelse og evt. løbseleverne har svaret, at relevansen af undervisningen er meget god (534 tilfredshed? point) dette ud fra en median på 500. Dette vil der fortsat blive målt på, og CPH WEST forventer, at elevernes opfattelser af undervisningens relevans vil stige for fremtiden. Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Der har været gode erfaringer med at sende elever og lærere i virksomhedspraktik samt få virksomhedsansatte ind på skolerne. Der har været gode erfaringer med at udvikle opgaver, der kobler teori med praksis for eleverne. Projektet tæt kobling mellem skole og praktik er en del af et større FoUinitiativ, og der vil blive udarbejdet en samlet rapport på tværs af deltagende erhvervsskoler, der fortæller konkret om erfaringer. Interne på skolen er også blevet evalueret på denne indsats. Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Stærke elevers gennemførelse Alle afdelinger arbejder på at identificere de stærke elever og udfordre 11

12 dem. Der arbejdes på at spotte talent. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Flere elever har fag på højere niveau end påkrævet, og stærke elever tilbydes at deltage ved fagkonkurrencer. Det har givet motivation for såvel elever som lærere at deltage i fagkonkurrencer. Skolen har i skoleåret vundet DM for kosmetikere og Young Enterprise. Det er ikke længere muligt at måle på elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen, som det har været tidligere, hvorved vi ikke kan se, hvorvidt denne gruppe i skoleåret har øget eller mindsket frafaldet. Erfaringer med talentarbejdet videreføres efter august 2015, hvor alle afdelinger tilbyder talentspor. Indsatsområde nr. 2 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Overgang mellem grundforløb og hovedforløb Mange unge på det merkantile grundforløb fravælger hovedforløbene efter at have gennemført grundforløbet. Merkantile undervisere kommer i virksomhedspraktik for i højere grad at kunne formidle virksomhedernes behov i undervisningen. Merkantile overgangstal er øget til det fastsatte delmål. Merkantile undervisere har gennem deres praktikophold fået mere fokus på praksis i undervisningen, hvilket har haft en større påvirkning af eleverne. Indsatsen videreføres og påbegyndes allerede i det kommende grundforløb 1. 12

13 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald CPH WEST er kendetegnet ved at være en skole, hvor mange elever kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund og/eller har personlige, sociale og faglige vanskeligheder. Gennemsnittet i adgangskarakterer fra folkeskolen ligger i den laveste ende på landsplan i en stor del af de kommuner, der er CPH WESTs naturlige lokale rekrutteringsområde. Dette er faktorer, der vanskeliggør gennemførelsen. Derfor har CPH WEST gennem en årrække arbejdet aktivt med at forbedre gennemførelsen for denne elevgruppe. Samtidig søger CPH WEST også at udvikle og pleje talenter ved, at de såkaldt stærke elever opfordres til deltagelse i konkurrencer som DM i Skills, Young Enterprise med videre. Derudover udbyder CPH WEST så vidt muligt fag på højere niveau, end de specifikke uddannelser kræver, for at udfordre og fastholde de fagligt stærke elever i højere grad. Ved at støtte og udfordre hver enkelt elev, så de bliver så dygtige som muligt, giver vi alle elever mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt, og dermed bidrager CPH WEST til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Denne korte indledende beskrivelse af CPH WESTs udfordringer giver en stor del af svaret på, at CPH WEST vil være Ny Nordisk Skole. Målene med Ny Nordisk Skole er at: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Vejen til at nå disse mål skal på EUD nås gennem en bevarelse af understøttende tiltag i forhold til særlige elevgrupper, men også ved et øget fokus på den pædagogiske praksis og læringsmiljøet. På både grund- og hovedforløbet har CPH WEST en stor andel af kvindelige elever i sammenligning med landstallene for erhvervsuddannelserne. Dette hænger i høj grad sammen med uddannelsesudbuddet, særligt uddannelserne frisør, kosmetiker og beklædningshåndværker har overvægt af kvinder. Elevprofil på grundforløb Eleverne på CPH WESTs grundforløb fordeler sig med 25,5 procent under 17 år; 21,8 procent er mellem 18 og 19 år; 32,9 procent af eleverne er mellem 20 og 24 år; og 19,8 procent er over 25 år. I sammenligning med tallene fra sidste år er der kommet ca. 3,7 procentpoint flere elever under 17 år, og 2,3 procentpoint færre elever over 25 år, mens kategorierne af elever mellem 18 og 19 år og 20 til 24 år kun har ændret sig henholdsvis 1,1 procentpoint og 0,2 procentpoint i forhold til sidste år. Der har i skoleåret således været flere af de helt unge elever i sammenligning med sidste skoleår, mens den største andel af elever stadig forekommer i alderskategorien år. 13

14 Andelen af elever i denne aldersgruppe (20-24 år) ligger en smule over landstallene, mens CPH WEST i skoleåret ligger ca. 4,5 procentpoint lavere end landstallene, hvad angår andelen af elever over 25. CPH WEST har sammenlignet med landstallene procentuelt en anelse flere elever i kategorien år og en anelse færre elever i kategorien af de helt unge under 17 år. For skoleåret har særligt afdelingen for voksne elever på HG oplevet en stigning af elever, der gives et uddannelsespålæg. Generelt har undervisere på tværs af skolens afdelinger oplevet en stigning af fagligt og socialt svage elever, hvoraf nogle menes at være visiteret fra kommunale jobcentre. Disse elever opleves ofte som værende umotiverede for uddannelse, og det opfattes fra CPH WESTs side som problematisk, at den samme elevgruppe får finansieret 4 måneders uddannelse (men ikke 6, som eksempelvis et teknisk grundforløb normalt varer), og at de i øvrigt skal afbryde uddannelsen, hvis de tilbydes et job. Dette opleves som to systemer, der modarbejder hinanden, og som påvirker CPH WESTs frafaldsprocent i den forkerte retning. Skolen har ikke adgang til tal for, hvor mange elever, der har fået et uddannelsespålæg, men har gennem elevsamtaler et billede af en stigning. Graf 3.1 Alder på grundforløb, CPH WEST og landstal i procent 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Alder på GF, CPH WEST og landstal Uoplyst CPHWEST Landstal Kønsfordelingen på CPH WESTs grundforløb er som i tidligere år kendetegnet ved at have en overvægt af kvindelige elever grundet skolens uddannelsesudbud. Der er 67,5 procent kvindelige elever mod 32,5 procent mandlige elever, hvilket er stort set samme tal som sidste skoleår. Sammenlignet med landstallene har CPH WEST en meget høj andel kvinder. På landsplan lyder sammensætningen af grundforløbselever på 41,8 procent kvinder og 58,2 procent mænd. Kønsfordelingen skyldes i 14

15 høj grad uddannelsesudbuddet med uddannelserne beklædningshåndværker, frisør og kosmetiker, som primært har kvindelige elever, og få uddannelser der tiltrækker unge mænd. Graf 3.2 Køn på grundforløb, CPH WEST og landstal i procent 80,0% Køn på GF, CPH WEST og landstal 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kvinde Mand Uoplyst CPHWEST Landstal Tidligere har det været muligt for CPH WEST at måle på elevernes omtrentlige forudsætninger fra folkeskolen gennem deres karaktergennemsnit inddelt i tre grupper af lavere, mellem og højere karakterer. Dette er dog ikke længere muligt, hvorved det for skolen ikke er muligt at få en indikator på elevernes boglige niveauer, frafald fordelt på karaktergennemsnit, samt i hvor høj grad skolen formår at udfordre eleverne på et for den enkelte passende niveau. Karakterer fra folkeskolen har ikke været et tilstrækkeligt grundlag til at vise et reelt billede af eleverne, men har især kunnet give skolen en indikator på, hvorvidt skolen har formået at løfte eleverne i deres erhvervsuddannelse i sammenligning med deres grundskole. Dette er ikke længere muligt. Historisk har der dog været en overvægt af elever med et lavere karaktergennemsnit (karaktergennemsnit på under 5 på 7-trinsskalaen). I skoleåret havde således 46,3 procent af eleverne et karaktergennemsnit fra folkeskolen på under 5; 22,2 procent af eleverne havde et gennemsnit på mellem 5 og 7, og for 6,9 procents vedkommende var karaktergennemsnittet over 7 (dog er også en stor andel ukendte både i CPH WESTs tal og for landsgennemsnittene). CPH WEST har tidligere haft små procentuelle forskelle i elevernes karaktergennemsnit i sammenligning med landstallene. Tidligere har sproglige tests af eleverne vist, at på et gennemsnitligt hold på merkantil EUD har omkring 80 15

16 % af eleverne ikke de nødvendige forudsætninger for at gennemføre (dette med en prøve rettet mod screening af danskkundskaber for EUD-elever). Elevsammensætningen har ikke ændret sig væsentligt siden disse tests. Nogle afdelinger mener endda at se en stigning i andelen af fagligt svage elever. Der er derfor fortsat en massiv udfordring i forhold til elevernes faglige niveau, når de møder på EUD. I tabel 3.1 og 3.2 fremgår det, at der er en større andel mænd end kvinder med frafald uden omvalg på CPH WEST. For kvindernes vedkommende er det samlet set 19,3 procent, mens det for mændenes vedkommende er 23,4 procent. I forhold til sidste år er frafaldet for mænd steget med 1,8 procentpoint, og for kvinderne er frafaldet steget med 1,1 procentpoint. Sammenligner man dette års tal med landsgennemsnittet, ligger CPH WEST for de kvindelige elevers vedkommende 1 procent lavere, mens frafaldet for mændene er 0,3 procentpoint højere end landsgennemsnittet. I de forskellige alderskategorier er frafaldet uden omvalg for kvindernes vedkommende størst for gruppen mellem 20 og 24 år med et frafald på 23 procent. Den gruppe, der har det laveste frafald, er de yngste kvinder under 17 år, hvor frafaldet uden omvalg er 15,7 procent. Frafaldet uden omvalg placerer sig for de andre alderskategorier på 20,6 procent for de årige og på 16,1 procent for kvinder over 25 år. Hvis man ser frafaldet blandt kvinderne i forhold til sidste år, er det faldet 2,7 procentpoint for kvinder under 17 år og 0,3 procentpoint for kvinder over 25. Frafaldet er steget for kvinder i aldersgruppen år med 2,6 procent og med 3,6 procent for aldersgruppen år. Tabel 3.1 Andel kvinder fordelt på alder, CPH WEST i procent Kvinder fordelt på alder, procent MO UO Fuldført I gang Total under 17 2,3% 15,7% 16,2% 65,7% 100,0% ,3% 20,6% 22,2% 51,9% 100,0% ,6% 23,0% 39,7% 36,6% 100,0% over 25 0,9% 16,1% 26,5% 56,4% 100,0% Kvinder total 2,0% 19,3% 27,8% 50,9% 100,0% MO: frafald med omvalg UO: frafald uden omvalg 16

17 Blandt mænd i alderen år er frafaldet uden omvalg på 20,3 procent, hvilket er et fald på 0,9 procent i forhold til sidste år. Aldersgruppen år har et frafald på hele 31,3 procent, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 2,9 procentpoint. For kategorien af unge mænd under 17 år er frafaldet ligeledes steget med 2,4 procentpoint. For elever over 25 år er frafaldet til gengæld faldet med hele 5,7 procentpoint i sammenligning med sidste års frafaldstal. Tabel 3.2 Andel mænd fordelt på alder, CPH WEST i procent Mænd fordelt på alder, procent MO UO Fuldført I gang Total under 17 8,1% 19,1% 3,7% 69,1% 100,0% ,3% 31,3% 5,4% 57,1% 100,0% ,3% 20,3% 23,9% 51,4% 100,0% over 25 9,5% 25,4% 28,6% 36,5% 100,0% Mænd total 6,7% 23,4% 13,8% 56,1% 100,0% Overgange mellem grundforløb og hovedforløb CPH WEST har haft en fremgang i det absolutte antal af elever, der har fået en aftale (stigning fra 496 til 570 elever). Overgangen fra grund- til hovedforløb er dermed antalsmæssigt øget med 15 procentpoint. Det skyldes især, at et større antal elever har færdiggjort grundforløbene. Hvis man ser på overgangsprocenten på de enkelte indgange, ser billedet mere varieret ud. På det merkantile område er procenten steget, men der er også et væsentligt større antal elever der har gennemført. Der er også stigninger på indgangen Krop og Stil og en væsentlig forbedret overgang på indgangen Strøm, Styring og IT. På uddannelserne inden for indgangen Krop og Stil er der adgangsbegrænsning, og kun et lille antal elever får lov at starte på kvotepladser uden en uddannelsesaftale ved uddannelsens start. På disse uddannelser er der således en stor overgang fra grund- til hovedforløb, da langt de fleste elever allerede har sikret sig en praktikplads inden uddannelsesstart. Dette gør dog også, at elevoptaget er meget sårbart overfor praktikpladssituationen, og overfor, hvor mange virksomheder der tager elever. I 2011 var der således 366 afsluttende grundforløbselever på Krop og Stil og i 2012 kun 187, hvilket næsten er en halvering. Den markant lavere andel af grundforløbselever på Krop og Stil, der har den absolut højeste overgangsprocent blandt alle CPH WESTs uddannelser, er med til at ændre det samlede overgangstal for skolen. Antallet af afsluttende merkantile elever er i sammenligning med sidste år steget med ca. 2,5 procentpoint, og selvom overgangspro- 17

18 centen dermed er forbedret, er den store volumen bestående af merkantile grundforløbselever med til at trække gennemsnittet for CPH WESTs samlede overgangsprocent nedad. Overgangen på Krop og Stil er steget med 0,5 procentpoint sammenlignet med tallene fra sidste år og ligger nu 0,3 procentpoint over landsgennemsnittet for indgangen. Produktion og Udvikling er gået 33 procentpoint tilbage i forhold til sidste år, mens Strøm, Styring og IT er gået hele 17,5 procentpoint frem i sammenligning med tallene fra sidste år. Det skal dog her bemærkes, at der særligt på Strøm, Styring og IT er tale om et relativt lille elevantal, hvorfor få elever gør et stort udsving i procenter. Overgangsprocenten for næsten alle indgange er således steget, og i absolut antal er 15 procentpoint flere elever kommet ud i aftaler, til trods for at den samlede overgangsprocent er faldet lidt. Tabel 3.3: Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, CPH WEST 2013 og 2014 i procent. Indgang CPH WEST CPH WEST Difference Produktion og udvikling 82,1 48,9-33,2 Strøm, styring og IT 71,4 88,9 17,5 Merkantil 50,2 52,7 2,5 Krop og stil 90,9 91,4 0,5 Hovedtotal 62,9 60,3-2,6 Tabel 3.4: Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, landstal og CPH WEST i procent Indgang Landstal CPH WEST Difference Produktion og udvikling 77,5 48,9-28,6 Strøm, styring og IT 67,4 88,9 21,5 Merkantil 52,8 52,7-0,1 Krop og stil 91,1 91,4 0,3 Hovedtotal 60,7 60,3-0,4 1 Tallene dækker Tallene dækker

19 Elevprofil på hovedforløb Som på CPH WESTs grundforløb er der på hovedforløbene en klar overvægt af kvinder, nemlig 81,8 procent. Dette får CPH WESTs elevprofil til at afvige en hel del fra landsgennemsnittet, der har 50,6 procent kvinder og 49,4 procent mænd. I forhold til sidste år er antallet af kvinder steget omkring 4,8 procentpoint og andelen af mænd faldet tilsvarende. Graf 3.3 Køn på hovedforløb, CPH WEST og landstal i procent 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Køn på HF, CPH WEST og landstal Kvinde Mand Uoplyst CPHWEST Landstal Hvad angår alder, er hele 45 procent af eleverne på CPH WEST mellem år; 31,1 procent over 25 år, 17,1 procent mellem og 6,8 procent under 17 år (jf. graf 3.4). Sammenlignet med landsgennemsnittet har CPH WEST en større andel af elever mellem år, mens der er en mindre andel i de andre alderskategorier på nær de helt unge under 17 år, som ligger 0,7 procentpoint over landstallene. Dette mønster gør sig også gældende i forhold til elevprofilen på hovedforløbene sidste år. Der er kommet ca. 0,8 procentpoint flere elever under 17 år; 2,1 procentpoint flere elever i alderen år; 1 procentpoint flere elever i alderen år, mens andelen af elever over 25 år så er faldet med 2,9 procentpoint. Dette vurderes dog blot at afspejle brancheforskelle i CPH WESTs uddannelsesudbud. 19

20 Graf 3.4 Alder på hovedforløb, CPH WEST og landstal i procent 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Alder på HF, CPH WEST og landstal Uoplyst CPHWEST Landstal Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer med at øge gennemførelsen går meget på de mange fagligt og socialt svage elever. Der er på CPH WEST mange elever med uddannelsesfremmed baggrund, for hvem det at gå i skole er en stor udfordring. På grund af skolens geografiske placering på Københavns vestegn og erhvervsuddannelsernes for tiden ringe status er det svært at tiltrække og fastholde fagligt stærke elever. Dette arbejdes der fortsat med som indsatsområde. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Det procentvise frafald er for både grund- og hovedforløb lidt større blandt mandlige elever. Særligt mænd i aldersgruppen år på grundforløbene har et højt frafald. Der måles ikke længere på etnicitet eller karaktergennemsnit fra folkeskolen. 20

21 Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Eleverne falder særligt fra på grundforløbene, hvor der i skoleåret har været en stigning i frafaldet, som endte på 20,6 procent. Mange elever falder ligeledes fra i overgangen mellem grundog hovedforløb. Særligt den merkantile overgang skal forbedres. CPH WEST har allerede arbejdet med og løftet overgangen til 52,7 procent, hvilket er på højde med landstallene. Overgangen fra det merkantile grundforløb til de merkantile hovedforløb har det største frafald sammenlignet med de øvrige indgange. På grundforløbene til Strøm, Styring og IT samt Sundhed, omsorg og pædagogik er der et meget stort frafald på henholdsvis 29,7 procent og 42,9 procent. På disse grundforløb skyldes en stor del af frafaldet, at eleverne ikke er parate til at skifte skole for at gennemføre den sidste del af grundforløbet og ikke kan overskue de nye og utrygge rammer. Dog skal det bemærkes, at der på disse grundforløb er tale om et meget lille elevtal, hvorfor få elever gør store udsving i statistikkerne. Der er i høj grad tale om sociale og faglige problemer. For nogle merkantile grundforløbselever har det ikke været en ambition at gå videre på hovedforløbet. Der er ikke konstateret større enkeltårsager, og indsatsen vil derfor være en generel pædagogisk indsats som beskrevet i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, hvor der især fokuseres på lærer-elev-relationen. 21

22 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1 Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Implementeringsstrategien følges og drøftes løbende af ledelsesgruppen på EUD, og mål for implementeringen er indskrevet i EUD-afdelingens handlingsplaner. Derudover deltager ledere og udvalgte medarbejdere fra samtlige EUD-afdelinger i såvel beskrivelses-, udviklings- og implementeringsfasen. Reduceret tid på HG-forløbet. Ingen forlængelser af individuelle elevers forløb. Indtil grundskolereformen har haft den ønskede effekt på potentielle elevers forudsætninger, forventes det, at der vil være nogen uoverensstemmelse mellem målgruppen og kravene til eleverne Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen CPH WEST er med i initiativet Ny Nordisk Skole (NNS), og målene for sætte i gang for at implementere FPDG? er det didaktiske og pædagogiske grundlag, har CPH WEST i maj 2012 NNS stemmer overens med CPH WESTs mål. Da det nødvendige fokus iværksat en proces for at styrke dette område. LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) er for EUD måden at arbejde med dette. LPmodellen baseres på forskningsmæssig evidens og indeholder samtidig en metode til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde, der udføres. Samtidig er det en fortsættelse af det særlige indsatsområde på et afgrænset område af EUD, som blev iværksat i I forhold til NNS retter LPmodellen især fokus på lærernes kompetencer og evne til at skabe fællesskabsinddragende læringsmiljøer. Ny Nordisk Skole sætter målene (de faglige resultater øges, mønsterbrydningen øges, og livsdueligheden øges) LP-modellen er den fælles pædagogiske arbejdsmåde. 22

23 Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? CPH WEST vil i skoleårene implementere LP-modellen til alle afdelinger på erhvervsuddannelserne og har indgået et samarbejde med University College Nordjylland, Act2Learn, for at sikre en succesfuld implementering. LP-modellen har til formål at øge undervisernes kompetencer i håndteringen af eleverne og disses didaktiske og pædagogiske problemstillinger med det formål at kunne sikre et optimalt læringsniveau samt en øget elevgennemførelse. Forventningen er, at LP-modellen vil give underviserne de fornødne redskaber til at kunne tydeliggøre sådanne problemstillinger og ikke mindst løse dem på nænsom vis. Modellen skal således give en systematisk løsningsorienteret metode, der er håndgribelig for vores undervisere at anvende. Derudover fremmer metoden en orientering mod ny forskning i den pædagogiske verden, og det er således en forventning, at implementeringen af modellen vil bidrage til, at lærerne selvstændigt opretholder deres pædagogiske kompetencer. Alle lærere er i 2013 blevet uddannet indenfor LP-modellen, og alle LPvejledere og -tovholdere har færdiggjort meruddannelse. LP-vejledere videndeler med de øvrige undervisere på CPH WEST samt supporterer afdelingerne i deres pædagogiske problemstillinger. Bestyrelsen har vedtaget skolens indsats som NNS og har i strategien fastsat nogle fokusområder. Disse områder har sammenfald med NNS og LPmodellen. Derfor er det nu op til skolens ledelse at udfolde arbejdet med FPDG gennem LP-modellen. Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Alle lærere er uddannet indenfor LP-modellen. Nye lærere opkvalificeres inden for metoden for at kunne indgå i de oprettede LParbejdsgrupper. Der er i lærergruppen uddannet tovholdere, koordinatorer og vejledere inden for LP, der skal hjælpe arbejdsgrupperne. Der udarbejdes hvert andet år en kortlægningsundersøgelse over LParbejdet, hvori både elever, lærere og ledere inddrages. Kortlægningsundersøgelsen gennemføres af University College Nordjylland, der er LP-modellens danske samarbejdspartner. Den første kortlægningsundersøgelse blev gennemført i efteråret 2013, 23

24 hvorfor der endnu ikke er sammenlignelige resultater. Det anbefales fra LP-modellens stiftere, at der arbejdes mod en 7-årig horisont for at lade modellen få sit fodfæste i lærergruppen; dog forventer man på CPH WEST at kunne se en virkning tre år efter indførelsen. Virkningen af LP-modellen påregnes at skulle nedbringe frafaldet med én procent de kommende to skoleår Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Der arbejdes allerede med at sikre undervisningsdifferentiering. Alle afdelinger er blevet uddannet i LP-modellen for herigennem at styrke lærernes forudsætninger for at spotte problemer i og omkring undervisningen samt kunne behandle dem i fællesskab. Planer for efteruddannelse af undervisere er den enkelte afdelings ansvar. Alle elever realkompetencevurderes, således at underviserne kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Flere af afdelingerne tilmelder sig faglige konkurrencer som Young Enterprise og DM i Skills med det formål at udfordre de fagligt dygtige. Ved eksempelvis at styrke de dygtige elevers muligheder for udvikling forventes en øget fastholdelse af disse. Elever, der allerede er tilstrækkeligt udfordret i undervisningen, bliver tilbudt mentorordning med mulighed for lektiehjælp. På skolens HGafdeling i Ishøj møder omkring 35 mennesker op til den ugentlige lektiecafe. Omkring 100 elever på frisør-, kosmetiker- og fitnessinstruktøruddannelsen har modtaget hjælp af skolens læsevejleder. De enkelte afdelinger på CPH WEST har ydermere individuelle områder, de søger at undervisningsdifferentiere på. På den merkantile afdeling i Ballerup søger de at styrke differentieringen ved brug af ipads i undervisningen. Herved har underviseren flere og bedre muligheder for udarbej- 24

25 delse af og adgang til materiale på flere niveauer. Eleverne har herigennem mulighed for at aflevere opgaver via video, imovie eller andre apps, hvilket opleves som en fordel for den enkelte elev. Det opleves, at alle elever får afleveret opgaver, og at undervisningen forekommer mere effektiv. Eleverne oplever, at ipads bruges i omkring 80 procent af undervisningen. I sommeren 2014 afsluttede den første ipad-klasse med et karaktergennemsnit på 6,56, der er et væsentligt bedre gennemsnit i sammenligning med ordinære klasser, der for året havde et gennemsnit på 4,94. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål På det merkantile grundforløb i Taastrup tilbydes et fleksuddannelsessystem til eleverne. Elever kan arbejde differentieret i en sådan grad, at underviseren formår at undervise på op til fire forskellige niveauer på samme tid. Eleverne kan starte hver uge og kan arbejde i en fleksibelt differentieret læringshastighed. På afdelingen i Taastrup arbejdes ligeledes på at forbedre feedbackkulturen, sådan at eleverne opnår optimalt udbytte af undervisernes feedback. Alle elever. Der kører dog en særlig indsats for at udfordre stærke elever. Også ipad-klassen er en særlig målgruppe. Der evalueres løbende på antal og andel af elever, der afslutter henholdsvis grund- og hovedforløb med højere faglige niveauer end påkrævet. Det indgår i ledelsens resultatkontrakter. Der evalueres på antal elever, der deltager ved fagkonkurrencer. Der evalueres på ipad-klassens brug af ipads i undervisningen. Målet om, at 75 % af undervisningen baseres på ipad, er nået Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil CPH WEST er af den opfattelse, at en god virksomhedskontakt øger andelen af elever, der overgår fra grundforløbet til hovedforløbet, og derfor skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem er der fortsat fokus på dette område. To projekter er gennemført med læring i praktikken og skole- fokus på en stærkere kobling, og et projekt kører fortsat. 25

26 undervisning? Her har man søgt at inddrage virksomhederne i uddannelserne, blandt andet ved brug af virksomhedscases i undervisningen. Virksomhedsansatte kommer stadig ud på skolen og bidrager til undervisningen og til de årlige karrieredage for eleverne. På HG-afdelingen i Ballerup anvendes udelukkende virksomhedsansatte i karrieredagene. Alle merkantile elever på både første og andet år kommer i virksomhedspraktik, ligesom elever i praktikcenter uden uddannelsesaftale kommer det. Generelt vil CPH WEST søge at styrke samarbejdet mellem undervisere og praktikvejledere med det formål at inkorporere virksomhedspraktikken i undervisningen i højere grad. Det er et problem på særligt det merkantile grundforløb, at eleverne ikke har et tilstrækkeligt fokus på hovedforløbet og det at skaffe en praktikplads. Visse elever virker ikke til at være bevidste om udfordringerne, der følger her. For at gøre eleverne mere parate i forhold til at skulle søge praktik vil underviserne i samarbejde med praktikvejlederne sætte fokus på dette. Endvidere har evalueringer vist, at særligt undervisere på de merkantile uddannelser ifølge virksomhederne mangler kendskab til praksis. Derfor har alle merkantile undervisere været i virksomhedspraktik i 2013 eller Undervisere har været i praktik af op til en uges varighed, hvor der har været mulighed for at drøfte forhold med den givne virksomhed, herunder blandt andet elevplaner, undervisningsindhold, rollefordeling mellem virksomhed og skole m.m. Konkrete erfaringer fra projekt synsfri sammenkobling / tættere kobling mellem skole og praktik vil blive brugt på de enkelte afdelinger i arbejdet med at sikre en tydeligere kobling. Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange der skal deltage i det kommende år? 55 merkantile undervisere (dvs. næsten alle) har deltaget i virksomhedsforløb op til en uges varighed. Dette har været gjort for at styrke sammenhængen mellem teori og praksis. Det forventes, at det kun bliver et begrænset antal af alle EUDundervisere, der kommer til at deltage i virksomhedsforløb i skoleåret 26