PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Transkript

1 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) A = afventer (der bliver ikke taget stilling til forslaget) Tekst der beskriver forslaget Skoler Besparelser på hardware PPR - Psykologbetjening Nedlæggelse af sproggruppeindsats for børn i dagtilbud Nedlæggelse af PPR betjening i Greve Kommunes STU tilbud Reduktion af støttetilbud i dagtilbud Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner Nedlæggelse af Greve Kommunes kriseberedskab Bugtskolen Reduktion af rammebevilling i skoler og SFO Læseindsats og Læseevalueringsværktøj bortfalder i skolerne Børnehaveklasseassistenter - bespares Reduktion i brugen af undervisningsassistenter Skolemiljøpris Reduceret åbningstid SFO med 1 time ugentligt Lejrskoler specialklasser Forhøjelse af forældrebetaling SFO Privatskolers SFO - bortfald af særtilskud Lukkedage SFO - 2 uger i sommerferien Al central kompetenceudvikling på folkeskoleområdet nedlægges Overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar. Nettobeløb på 3.02 ** 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Reduktion i løn- og driftsrammetildelingen pr. barn i dagtilbud med 3 pct Frivillig overgang til børnehave ved 2,9 år ændres til fast overgang ved 2,9 år lukkedage i dagtilbud i sommerferien Reduktion i åbningstiden i dagtilbud med 2 timer pr. uge Overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar - koordineres med 3.01 Skoler)**

2 Tekst der beskriver forslaget Forebyggelse og anbringelse Sundhedsplejen Greve Familiecenter Forebyggelse og anbringelse FI - forebyggelse og anbringelse *** Nedlæggelse af K team Fritid - unge Havana Gadeteam Notater: Normeringen i dagtilbud 0-3 år i ht. BUUs beslutning den ** Driftsbesparelsen på 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år medfører driftsudvidelse på Budgetområde 3.01 Skoler. Netto medfører forslaget mindreudgifter. *** Driftsbesparelsen medfører driftsudvidelse på Budgetområde 1.01 Administration. Forslaget er en Forretningsmæssig Investering (FI) og medfører nettomerudgifter til og med 2019, Besparelsesforslag i alt, Børne- og Ungeudvalget I kr priser+ = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 2

3 sforslag til Besparelser på hardware Udvalg: Børne og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Staben for HR, Udvikling og It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Besparelser på hardware I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Pc platformen på skolerne udfases til fordel for en Mac platform. Besparelsen vil medføre, at der ikke kan indkøbes tilstrækkeligt Mac computere til at dække behovet. Hver skole vil gennemsnitligt mangle én Mac computer. Målgruppe Målgruppen er folkeskoleelever og folkeskolelærere i kommunen. Fordele og ulemper Der er og vil i en årrække fremover stadig være en Pc platform på skolerne som anvendes som eksamenssæt. De manglende Mac computere kan således erstattes af en Pc. Afledte konsekvenser Der er ingen afledte konsekvenser. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres pr. 1/ BUDGETOPLÆG

4 sforslag til PPR - Psykologbetjening Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst PPR - Psykologbetjening I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Reduktion af psykologbetjening på almenskoler. PPR s psykologer har deres faste kontor og hverdag på den skole, de er tilknyttet. Psykologerne på PPR er fysisk placeret med kontor på skolerne og har deres daglige gang på skoler, dagtilbud og klub således, at deres indsats sker, når børnene er tilstede, i pædagogernes og lærernes dagligdag og ved konkrete aftaler med forældre. Der er således ikke en afgrænset åbningstid, men i stedet sker PPR-medarbejdernes indsats i hverdagen i skoler og dagtilbud og ved samtaler med forældre. Psykologerne udfører fx psykologiske undersøgelser af børn, rådgivning og sparring i hverdagen til forældre, pædagogisk personale og ledelse og observation, samtaler med børn mv. Derudover samarbejde med Praktiserende læger, psykiatrien, hospitaler mv. En reduktion vil betyde, at psykologerne vil fremover være mindre tilstede på almenskolerne i hverdagen. Ved reduktion af psykologbetjening svarende til ca. kr ,- vil der kun i meget lille omfang være mulighed for at personale og forældre kan få psykologisk sparring og rådgivning ved de tidligste tegn på bekymring svarende til anbefalinger fra KL og forskning. Det vil ikke være muligt at få helt korte og tidlige forebyggende psykologsamtaleforløb til børn i forhold til fx angst mv. Der må her forventes, at flere børn der ikke modtager en helt tidlig indsats, vil udvikle behov for mere indgribende indsatser. Der ses erfaringsmæssigt ganske få muligheder for fx samtaleforløb ved udvikling af egentlig psykiatrisk angstlidelse eller lignende i psykiatrien. Der vil fortsat foretages pædagogisk psykologisk vurdering. Målgruppe Børn og unge i skolealderen og deres forældre. Hertil personale og ledelse skoler. BUDGETOPLÆG

5 Fordele og ulemper Fordele I processen vil både almen og specialområdet bidrage til de besparelser som Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper: Der vil kun i meget lille omfang være mulighed for, at personale og forældre kan få psykologisk sparring og rådgivning allerede ved tegn på bekymring. Det vil ikke være muligt at få helt korte og tidlige forebyggende psykologsamtaleforløb til børn i forhold til fx. angst mv. Forslaget vil samlet set reducere muligheden for bedst muligt at tilgodese de behov det enkelte barn har tidligst muligt på indsatstrappen, og før problemerne har vokset sig store. Hvis færre børn får tidlige indsatser vil der opstå større behov og pres på at få iværksat indsatser fra familierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale ter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Ud fra forskning og anbefalinger må der forventes flere børn med behov for mere indgribende indsatser. KL peger på, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats. Her er det afgørende, at der er mulighed for, at de voksne omkring børnene kan få sparring og rådgivning allerede ved de tidligste tegn på bekymring, så specialviden er nemt tilgængelig og der kan ske en hurtig afklaring, evt. udredning, så indsatser kan igangsættes omkring barnet inden, der skal mere indgribende foranstaltninger i gang. Forskning peger på, at de mest virksomme indsatser er de, der understøtter børn tættest på en almindelig opvækst og så tæt på almenområdet som muligt. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Budgetforslagene fremlægges med en faglig bekymring. Det vurderes generelt ikke forsvarligt at nedsætte PPR s indsats i specialtilbud på skole-, dagtilbuds- eller klubområdet, da Cvi og PPR kun i særdeles begrænset omfang visiterer børn til udenbys specialtilbud. Erfaringsmæssigt ses det, at børnene i specialtilbud er præget af større grad af forskellighed og stigende vanskeligheder. Økonomi og tidsplan Der lægges med en besparelse på 0,670 mio. kr. fra 2017 og frem. Nøgletal. I forhold til sammenlignelige kommuner med samme udfordringer bruger Greve Kommune forholdsmæssigt få midler. Ifølge ECO nøgletal brugte Greve Kommune kr. pr årig til ansatte beskæftiget med pædagogisk psykologisk rådgivning. Kommuner i sammenligningsgruppen brugte i gennemsnit kr., kommuner i region Sjælland i gennemsnit kr., mens landsgennemsnittet var kr. BUDGETOPLÆG

6 sforslag til Nedlæggelse af sproggruppeindsats for børn i dagtilbud Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedlæggelse af sproggruppeindsats for børn i dagtilbud I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af intensiv sproggruppeindsats for børn i dagtilbud. Børn præget af omfattende sproglige vanskeligheder kan modtage et intensivt gruppetilbud fra PPR to formiddage ugentligt ved særligt uddannede pædagoger og tilknyttet talehørekonsulent. Herudover er indsatsen tilrettelagt således, at der både arbejdes meget målrettet med børnene i gruppen og sikres tæt vejledning i barnets dagtilbud. Der arbejdes intensivt med opfattelse af lyde, sproglig opbygning, lydlig hukommelse, ordforråd mv. Visitation sker i visitationsudvalg. Gruppetilbuddet er en tidlig, tidsafgrænset indsats målrettet barnets sproglige udvikling. Der ses en tæt sammenhæng mellem tidlige sproglige vanskeligheder og senere læsevanskeligheder. Den intensive sproggruppeindsats svarer til ca kr. Målgruppe Børn og unge 0-6 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud. Fordele og ulemper Fordele I processen vil både almen og specialområdet bidrage til de besparelser, som Byrådet beslutter skal gennemføres. Ulemper: Forslaget vil reducere muligheden for at understøtte børns sprog- og læseforudsætninger. Børn med omfattende sproglige vanskeligheder vil få en mindre indsats, der må forventes at have betydning for deres senere læseudvikling i skolen. BUDGETOPLÆG

7 Børn med omfattende sproglige vanskeligheder vil ikke i samme grad kunne udvikle deres kommunikation, der ses afgørende i det sociale samspil. Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale ter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast og at dette er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Økonomi og tidsplan Der lægges med en besparelse på 0,300 mio.kr. fra 2017 og frem. BUDGETOPLÆG

8 sforslag til Nedlæggelse af PPR betjening i Greve Kommunes STU tilbud Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedlæggelse af PPR betjening i Greve Kommunes STU tilbud I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget ,3 Budget ,3 Budget ,3 Budget ,3 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af PPR-betjening i Greve kommunes STU-tilbud. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Greve er en treårig ungdomsuddannelse for unge op til 25 år. STU Greve har tilbud til flere målgrupper: unge præget af generelle indlæringsvanskeligheder, autisme, ADHD mv. i en sådan grad, at de ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. Hertil unge præget multiple funktionsnedsættelser, uden eller med begrænset verbalt sprog. Der arbejdes på at give de unge muligheder for at størst mulig selvstændighed, botræning, praktik og fokus på tilknytning til arbejdsmarkedet. PPR sikrer fysioterapeutisk behandling og rådgivning, psykolog og talehørebetjening. Nedlæggelse af PPR-betjening med mindreudgift på ca kr. vil berøre kvaliteten i tilbuddet med bekymring for forældres eller andre kommunes valg af STU-tilbud. Målgruppe Unge i Greve STU og deres forældre. Hertil personale og ledelse i STU Greve. Fordele og ulemper Fordele I processen vil både almen og specialområdet bidrage til de besparelser, som Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper: BUDGETOPLÆG

9 Forældre og unge i STU Greve vil opleve ændret kvalitet i tilbuddet. Der må evt. forventes påvirkning i forhold til salg af pladser til andre kommuner. Forslaget vil reducere muligheden for at understøtte de unge på STU Greve i at udvikle størst mulig selvstændighed og uddannelse. Det kan være vanskeligt at tilgodese de unges behov i de nuværende målgruppe på STU Greve. Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale ter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Budgetforslaget fremlægges med en faglig bekymring for hvordan kvaliteten i Greve Kommunes indsats på specialområdet vil kunne fastholdes. Det vurderes generelt ikke forsvarligt at nedsætte PPR s indsats i specialtilbud på skole-, dagtilbuds- eller klubområdet, da der kun i særdeles begrænset omfang visiterer børn til udenbys specialtilbud. Erfaringsmæssigt ses det, at børnene i specialtilbud er præget af større grad af forskellighed og stigende vanskeligheder. Økonomi og tidsplan Der lægges med en besparelse på 0,180 mio. kr. fra 2017 og frem. BUDGETOPLÆG

10 sforslag til Reduktion af støttepædagog i dagtilbud Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion af støttetilbud i dagtilbud I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Reduktion af støttepædagog i dagtilbud. Der kan bevilges støttepædagog fra PPR til børn i mistrivsel, børn præget af vanskeligheder som fx ADHD, adfærdsmæssige vanskeligheder eller andre vanskeligheder. PPR s støttepædagoger har deres faste hverdag i de dagtilbud, hvor de enkelte børn går. Støttepædagog til børn i dagtilbud bevilges i visitationsudvalg efter ansøgning fra dagtilbud og i samarbejde med forældre. Støttepædagog bevilges med henblik på en tidlig, forebyggende indsats, der skal understøtte at flest mulige børn med vanskeligheder udvikles og så vidt muligt senere kan tilgodeses i en almenskole. Der ses aktuelt en stigning i ansøgninger til støttepædagog fra dagtilbud, hvor alle ansøgninger ikke kan imødekommes. I forlængelse af en reduktion på ca kr. må forventes en længere ventetid på støtte til børn i dagtilbud. Forskning viser, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats. Målgruppe Børn og unge 0-6 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud. Fordele og ulemper Fordele I processen vil både almen og specialområdet bidrage til de besparelser som Byrådet beslutter skal gennemføres BUDGETOPLÆG

11 Ulemper: Forslaget vil reducere muligheden for bedst muligt at understøtte det enkelte barn i en så almindelig opvækst som muligt. Der må forventes flere børn med vanskeligere social adfærd i dagtilbud og længere ventetid på støtte til børn med særlige behov. Der forventes flere sager, hvor forældre klager. Der er tidligere erfaringer med pres fra borgere mod de politisk valgte i et forsøg på af denne vej at få tilgodeset de konkrete børn og familiers ønsker og behov. Hvis færre børn får særlig pædagogisk støtte, vil der opstå større behov og pres på at få iværksat indsatser fra familierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse. Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale ter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Der visiteres aktuelt kun i særdeles begrænset omfang børn til specialtilbud eller udenbys specialbørnehaver. Ud fra forskning og anbefalinger må der forventes flere børn med behov for mere indgribende indsatser. KL peger på, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats på indsatstrappen. Forskning peger på, at de mest virksomme indsatser er de, der understøtte børn tættest på en almindelig opvækst og så tæt på almenområdet som muligt. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast og at dette er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Økonomi og tidsplan Der lægges med en besparelse på 0,450 mio. kr. fra 2017 og frem. BUDGETOPLÆG

12 sforslag til Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner. Når Greve kommune har et specialtilbud, der fagligt vurderes at kunne imødekomme barnets behov lægges der vægt på at tilbyde specialtilbud i barnets nærområde. I enkelte tilfælde får forældre tilbud om andet specialtilbud på baggrund af fx helt særlige vanskeligheder i samarbejdet med forældre i en sådan grad, at det ses at påvirke barnets udvikling. Der foreslås reduktion i udgifter ved fremover alene at tilbyde Greve kommunes specialtilbud, hvis barnets behov vurderes at kunne tilgodeses her, uanset forældrenes ønsker til anden placering. Endvidere hjemtage fra andre tilbud. Der er klageadgang i Klagenævnet og deres afgørelse skal følges; ligesom der i ganske få tilfælde er frit skolevalg, jf. lovgivning. Dette vil betyde mindreudgift på den samlede specialbørnehave, undervisnings- og fritidsdel og befordring. Eksempelvis er der merudgift på ca kr. til eksternt specialbørnehavetilbud i forhold til et lokalt tilbud til børn med tilsvarende behov. Hertil merudgifter til befordring. På skoleområdet er der tilsvarende merudgift fx på op til kr. i forbindelse med eksternt specialtilbud i stedet for Bugtskolen. Samlet skønnes mindreudgift svarende til ca. kr ,- ved reduktion/hjemtagelse. Der kan dog være behov for at øge midler på Bugtskolen, hvis der skal kunne undervises flere børn med multiple handicaps BUDGETOPLÆG

13 Målgruppe Børn og unge 0-18 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud. Fordele og ulemper Fordele I processen vil både almen og specialområdet bidrage til de besparelser, som Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper: Der må forventes flere forældre, der oplever ikke at få det rigtige specialtilbud med flere forældreklager. Forslagene vil samlet set alle reducere muligheden for bedst muligt at tilgodese de behov det enkelte barn har for en optimal opvækst og uddannelse. Der forventes flere sager, hvor forældre klager til Klagenævnet/Ankestyrelsen. Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at indsatser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser ét sted på de kommunale ter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Økonomi og tidsplan Der lægges med en besparelse på 0,800 mio. kr. fra 2017 og frem. BUDGETOPLÆG

14 sforslag til Nedlæggelse af Greve Kommunes kriseberedskab Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedlæggelse af Greve Kommunes kriseberedskab I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af Greve kommunes Kriseberedskab. Der indgår timer til psykologer fra PPR i Kriseberedskabet og administrativ bistand. Der er herudover timer fra Familierådgivningen og Sundhedsplejen i Kriseberedskabet. Kriseberedskabet yder hjælp til børn og deres familier inden for et døgn på hverdage, og har eksempelvis været tilkaldt i forbindelse med ulykke, hjemmerøveri, forælders selvmord, overfald, spædbarnsdød mv. Ud over indsatsen til børn og familier er behovet ofte også fx. psykisk førstehjælp/debriefing af personale og sparring til leder ved akutte og voldsomme hændelser. Der koordineres med andre indsatser, hvis dette er relevant. Målgruppe Børn og unge 0-18 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud og skoler. Fordele og ulemper Fordele I processen vil både almen og specialområdet bidrage til de besparelser, som Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper: BUDGETOPLÆG

15 Det vil betyde, at børn og familier i Greve kommune ikke tilbydes krisehjælp ved voldsomme og akutte hændelser. Der må forventes øgede efterreaktioner hos flere børn og forældre, når der ikke er tilbud om den akutte hjælp. Der må forventes flere efterreaktioner hos personale og ledelser, der vil stå mere alene i håndtering af en akut hændelse. Ansatte kan fortsat anvende abonnementsordning. Hvis færre børn får støtte, vil der opstå større behov og pres på at få iværksat indsatser fra familierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale ter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Der ses størst effekt ved en forebyggende og tidlig indsats, hvorfor der må forventes flere børn med behov for mere indgribende indsatser. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Økonomi og tidsplan Der lægges med en besparelse på 0,100 mio. kr. fra 2017 og frem. BUDGETOPLÆG

16 sforslag til Bugtskolen Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Bugtskolen I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Besparelsen på Bugtskolen sker ved reduktion på fire områder i skolens : 1. Sommerferielukning i to fortløbende uger i juli måned: ca kr. 2. Afskaffelse af lejrskoleaktiviteter for alle grupper: ca kr. 3. Efter- og videreuddannelse afholdes ikke midlertidigt: ca kr. 4. Restbeløbet dækkes ved en reduktion af drift- og lønmidler: ca kr. Synspunktet er, at den daglige undervisning stadig har det fulde fokus for Bugtskolens virksomhed. Målgruppe Både elever, medarbejdere og til dels elevernes forældre vil blive berørt af ændringen. Afledte konsekvenser Forslaget om sommerferielukningen vil betyde, at forældrene i perioden, hvor der er lukket, vil være pålagt enten selv at tage ferie i de to lukkeuger i juli måned, eller at skaffe pasning til deres barn fremover. Forslaget påvirker ikke elevernes skolegang. I forbindelse hermed kan der imødeses, at flere vil fremsende ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, aflastningsordning og hjælp i hjemmet til Familierådgivningen, som foretager en myndighedsbehandling. Afskaffelse af lejrskoleaktiviteter vil fratage eleverne de særlige oplevelser og erfaringer, der pågår, når gruppen og dens medarbejderne er afsted i flere dage. Reduktion af efter- og videreuddannelse påvirker indirekte elevernes skolegang i den forstand, at videreuddannelse gerne skal føre til forbedrede pædagogiske tiltag i undervisningen. BUDGETOPLÆG

17 Reduktionen i drift- og lønmidler betyder, at der vil være færre medarbejdere og dermed mindskes også den omsorg og den tilstedeværelse af voksne, der er essentielt for Bugtskolens elever. Økonomi og tidsplan Der reduceres i Bugtskolens med 0,5 mio. kr. fra året 2017 og frem. BUDGETOPLÆG

18 sforslag til Reduktion af rammebevilling i skoler og SFO er Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion af rammebevilling i skoler og SFO er I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Skolerne og SFO erne får hvert år tildelt en rammebevilling til blandt andet indkøb af undervisnings- og beskæftigelsesmaterialer, inventar, fødevarer m.m. Tildelingen til skolernes rammebevilling sker på baggrund af klasse- og elevtal pr. 5. september. Til SFO erne sker tildelingen på baggrund af det forventede antal børn og SFO erne reguleres ultimo året for det faktiske antal årsbørn Målgruppe Forældre og børn i skoler og SFO er. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 1,45 mio. kr. i Ulemper: Reduktion af rammebevillingerne til skoler og SFO er vil medføre færre aktiviteter. For SFO erne vil det være i forhold til de værkstedstilbud og læringsmæssige aktiviteter de tilbyder. For skolerne vil det begrænse muligheden for bl.a. at opdatere undervisningsmaterialesamlingen både analogt og digitalt. Samlet set vil det medføre et forringet serviceniveau. Afledte konsekvenser Med en nedskrivning af rammebevillingerne, vil kvaliteten af det pædagogiske arbejde forringes og mulighederne for at lave relevante aktiviteter begrænses. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages kan det implementeres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

19 sforslag til Læseløftindsats og Læseevalueringsværktøj (LUS) bortfalder i skolerne Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Læseløftindsats og læseevalueringsværktøj (LUS) bortfalder i skolerne I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Der har i Greve Kommune siden 2007 været særlig fokus på den forebyggende indsats Læseløft for kommunens elever. Indsatsen er forbeholdt klasser i indskolingen især 1. og til dels 2. klasse. LUS er et læseevalueringsværktøj, som følger den enkelte elevs læseudvikling helt op til mellemtrinnet med (4.-5. kl). Indsatsen er en del af det forebyggende læseudviklingsprogram og tidlig opsporing. Målgruppe Elever fra klasse på Greve Kommunes skoler. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 0,558 mio. kr. i 2017 og 1,338 mio. kr. i Ulemper: Læseløft og LUS er forebyggende tiltag, som skal sikre en god læseudvikling. Læseudviklingen kan vendes positivt ved tidlig indsats og understøtter den faglige udvikling i såvel dansk som alle andre fag. Den sproglige udvikling/ordkendskab kan afspejle læseniveauet senere i skoleforløbet. Dette kan netop styrkes med tidlige indsatser samt mindske gabet i forhold til den sociale arv. Den kommunale læseundersøgelse, samt mange andre undersøgelser, dokumenterer, at læseløft har en positiv effekt i forhold til at styrke elevernes funktionelle læsekompetence. Fra 2012 og frem kan man i kommunen konstatere, at progressionen i udvikling af læsefærdigheder er bedre end tilsvarende progression på landsplan. BUDGETOPLÆG

20 Afledte konsekvenser Hvis løseløftpuljen nedlægges, vil det få stor betydning for skolernes indsats med at styrke elevernes læseudvikling. Dette kan på sigt betyde, at andelen af elever i læsevanskeligheder vil stige. En ringe læsefærdighed har negative konsekvenser for indlæringen i de andre fag i folkeskolen. Opfyldelsen af den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne i folkeskolen, skal placere sig i kategorien gode resultater i dansk læsning, er endnu ikke opnået i kommunen. Målsætningen om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, må forventes at blive forringet, hvis forslaget om at fjerne læseløftmidlerne gennemføres. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages, vil det kunne implementeres fra skoleår 2017/2018 og dermed opnå en besparelse i 2017 på 0,558 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 1,338 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet skoleårets planlægning samt personalemæssige varsler. BUDGETOPLÆG

21 sforslag til Børnehaveklasseassistenter Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Børnehaveklasseassistenter besparelse I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve kommune har organiseret undervisningen i børnehaveklassen med en børnehaveklasseleder og en assistent. Assistenten er ikke lovbestemt og deltager i børnehaveklassen i 25 lektioner om ugen. Denne ekstra ressource har eksisteret i Greve Kommune siden Ved forslaget bespares assistenten og undervisningen forestås alene af en børnehaveklasseleder. Tilsammen arbejder børnehaveklasseleder og børnehaveklasseassistent med to primære mål for øje, at gøre alle børn skoleparate til at gå i skole og modtage undervisning samt til at lave grundlæggende faglige aktiviteter med eleverne som skaber en basis i forhold til sprog-og læseforståelsen samt talforståelsen. Målgruppe Målgruppen er børnehaveklasseelever i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 3,316 mio. kr. i 2017 og 7,960 mio. kr. i Ulemper: Hvis assistenten fjernes, vil det være en markant og mærkbar ændring af ressourcen og dermed også en væsentlig forandring i de pædagogiske muligheder for at sikre den bedst mulige skolestart for eleverne. Samtidig vil kvaliteten i det almene faglige arbejde og i det sociale arbejde forringes. Da børnehaveklassen er obligatorisk, foregår der mange faglige aktiviteter. Disse skal sikre en god faglig udvikling i såvel dansk som matematisk i det videre skoleforløb. Den sproglige udvikling/ordkendskab kan afspejle læseniveauet senere i skoleforløbet. Dette kan netop styrkes med tidlige indsatser samt mindske gabet i forhold til den sociale arv. Fagligt vil det blive svært at nå rundt om alle eleverne, idet de ikke er selvstændige og skal til at lære at lære. BUDGETOPLÆG

22 Afledte konsekvenser Der vil kun være én voksen til stede i samtlige timer uafhængig af aktiviteter. Socialt vil det kunne medføre mindre velfungerende klasser, som ikke er undervisningsparate, og deraf mere uro i klasserne. Dette kan føre til ringere læring, hvilket mærkbart vil kunne mærkes i undervisningen i 1. kl. og det videre skoleforløb. Hvis børnehaveklasseassistenten bespares, vil der være brug for vikarressourcer i børnehaveklasselederens fravær. Det vil aflede mere utryghed end i dag, hvor der sjældent bruges vikarer i forbindelse med børnehaveklassepersonalets fravær. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra skoleår 2017/2018 og dermed opnå en besparelse i 2017 på 3,316 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 7,960 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet skoleårets planlægning og personalemæssige varsler. BUDGETOPLÆG

23 sforslag til Reduktion i brugen af undervisningsassistenter Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion i brugen af undervisningsassistenter I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune har politisk vedtaget at bruge undervisningsassistenter til støtte for undervisningen i folkeskolen. I den centrale pulje til ordningen er der afsat 1,38 mio. kr. i årsvirkning. Ud over den centrale pulje lægger skolernes SFO-personale arbejde som undervisningsassistenter i undervisningen for en årlig værdi af 0,800 mio. kr. Undervisningsassistenter er ikke lovbestemt. Undervisningsassistenten er en praktisk hjælp for læreren i undervisningen. Det er læreren, der er ansvarlig for undervisningen, og det er lærerens vurdering, der er udgangspunkt for, hvordan undervisningsassistenten indgår i det daglige arbejde med klassen. Besparelsen vedrører ca. 4 fuldtidsstillinger fordelt på 10 folkeskoler. Det skal bemærkes, at der her er tale om, undervisningsassistenter der er tilstede i al deres tid i undervisningen, da de ikke skal have forberedelsestid og øvrig tid. Målgruppe Lærerne i folkeskolen og eleverne i klasser med en undervisningsassistent. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 0,577 mio. kr. i 2017 og 1,384 mio. kr. i Ulemper: Hvis man sparer undervisningsassistenten væk, vil der være færre voksen ressourcer i en given klasse, og dermed færre hænder til at håndtere sociale vaskeligheder samt understøtte den faglige læring i klasserummet. Tilstedeværelsen af en undervisningsassistent kan medvirke til, BUDGETOPLÆG

24 at der skabes mere ro i klassen, ligesom undervisningsassistenter kan medvirke til at løse praktiske opgaver. Derudover kan de hjælpe ved særlige problemstillinger i en klasse, hvor der er brug for ekstra ressourcer. Undervisningsassistenten kan hjælpe eleverne med at løse deres opgaver, men kan ikke have selvstændige undervisningsopgaver som f.eks. have ansvar for et hold. Afledte konsekvenser Ved at reducere brugen af undervisningsassistenter, vil læreren få mindre tid til at nå rundt om eleverne. Derudover vil det især få konsekvenser for de klasser med særlige problemstillinger, eller klasser som kræver særlige ressourcer, i kraft af en markant stigning af uro, med ringere læring til følge. Det kan ligeledes få negativ indflydelse på elevernes læringsudbytte af undervisningen, idet der oftere vil ske afbrydelser i undervisningen. Da skolerne køber en væsentlig del af deres undervisningsassistenter blandt personalet i skolernes SFO er, vil en beskæring af undervisningsassistenterne påvirke omfanget af stillinger i SFO'en med hensyn til både antal og omfang. I langt de fleste tilfælde vil en stilling af større omfang være mere attraktiv end en stilling af mindre omfang og en nedlæggelse af undervisningsassistenterne vil derfor forventeligt have negative konsekvenser for SFO'ernes mulighed for at besætte deres stillinger med velkvalificeret personale. Økonomi og tidsplan Såfremt forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra skoleår 2017/2018 og dermed opnå en besparelse i 2017 på 0,577 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 1,384 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet skoleårets planlægning samt personalemæssige varsler. BUDGETOPLÆG

25 sforslag til Skolemiljøpris Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Skolemiljøpris I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund For at øge fokus på arbejdet med miljø og natur i Greve kommunes folkeskoler, afsatte Byrådet i 2013 en pulje til at belønne særlige indsatser på en eller flere skoler. Som en udløber af indsatsen omkring miljø og natur har kommunens skoler arbejdet med miljøundervisningsprogrammet Grønt Flag. Den årlige udgift til Grønt Flag er finansieret af midlerne til miljøpris, og det forslås, at denne del fortsætter. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at fastholde den resterende økonomi til at belønne særlige indsatser. Målgruppe Alle folkeskoler. Fordele og ulemper Fordele: Kassen tilføres midler. Ulemper: Skolerne kan ikke kandidere til Skolemiljøprisen og dermed belønnes for særlige indsatser. Afledte konsekvenser Ingen bemærkninger. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med fuld virkning fra BUDGETOPLÆG

26 sforslag til Reduceret åbningstid i SFO Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduceret åbningstid i SFO, 1 time ugentligt I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund På alle skoler i Greve er der tilknyttet en SFO, der er et pasningstilbud forældrene kan vælge at benytte sig af i forlængelse af skoledagen. Greve Kommune har generelt lange åbningstider sammenlignet med andre kommuner. Det vil derfor være muligt, fremadrettet at reducere disse og dermed høste en gevinst. Der er ingen lovkrav om åbningstiderne, og forslaget lægger derfor op til at reducere SFO ernes åbningstider med 1 time ugentligt og derved opnå en besparelse på den samlede medarbejderressource. Det vil blive den enkelte skolebestyrelse, der konkret skal beslutte, hvordan den reducerede åbningstid bedst kan implementeres. Målgruppe Målgruppen er forældre og børn, som benytter sig af SFO-tilbuddene på skolerne. Fordele og ulemper Fordele Forslaget vil medføre en økonomisk gevinst, i form af besparelse på den samlede medarbejderressource i SFO en. Ulemper En kortere åbningstid i SFO og en fastholdelse af de nuværende takster, vil betyde øget forældrebetalingsandel. Muligheder for at lave relevante aktiviteter forringes, grundet kortere åbningstid, og der er en risiko for, at tilbuddet bliver reduceret til en "pasningsordning uden relevant pædagogisk indhold. Forslaget vil yderligere forringe muligheden for at leve op til bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger. BUDGETOPLÆG

27 Forældre, der pendler, kan have sværere ved at nå at hente deres barn Risiko for ringere tilslutning til SFO en Vanskeligere at rekruttere veluddannet personale til SFO, da der vil blive færre fuldtidsstillinger. Økonomi og tidsplan Ved en reduktion af åbningstiden vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 0,300 mio. kr. og med helårsvirkning i på 0,600 mio. kr. i hvert af årene. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Alternativt kan åbningstiden reduceres med 15 min eller 30 min ugentligt min /uge min/uge time/uge BUDGETOPLÆG

28 sforslag til Lejrskoler for specialklasser Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Lejrskoler for specialklasser I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Lejrskoler for specialklasser har et fagligt sigte, men det primære mål er socialisering og en mulighed for at give eleverne, som for en stor del kommer fra ressourcesvage familier, nogle oplevelser, der vil styrke dem i deres fremtidige færd og generelt styrke de sociale relationer de børnene/de unge mennesker i mellem. Der ydes et tilskud til faglige og specialpædagogiske ture i specialklasserne, når disse inkluderer overnatning. Tilskuddet udgør max kr. pr. elev for lejrskole i Danmark. For ture til udlandet udgør beløbet max kr. pr. elev. Lærerudgifter skal afholdes inden for dette beløb. Målgruppe Elever og lærere i specialklasserne i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 0,078 mio. kr. i Ulemper: Tidligere tures erfaringer viser entydigt, at disse styrker sammenholdet, giver de enkelte elever helt unikke oplevelser og bidrager til at styrke deres ballast fremadrettet. Lærerne opnår en særlig mulighed for at arbejde med relationer både eleverne i mellem, men også i forholdet lærer-elev. Dette relations skabende arbejde er i vigtigt i det daglige virke på skolen. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages, kan det implementeres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

29 sforslag til Forhøjelse af forældrebetaling i SFO Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Forhøjelse af forældrebetaling i SFO I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget ,9 Budget ,0 Budget ,9 Budget ,9 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ifølge Folkeskoleloven kan Greve Kommune frit fastsætte størrelsen af forældrebetalingen for SFO. Greve Kommune vil kunne opnå en merindtægt ved en forhøjelse af taksten til kr. pr. måned i 11 måneder juli måned er betalingsfri. Forhøjes taksten med 12 % svarende til 200 kr. pr. måned i 11 måneder udgør merindtægten i 2017 ca. 2,6 mio. kr. Målgruppe Børn der går i SFO og deres forældre. Fordele og ulemper Fordele: Greve Kommune vil opnå en merindtægt, og kassen tilføres ca. 2,6 mio. kr. i 2017 og ca. 2,5 mio. kr. i Ulemper: I forbindelse med skolereformens indførelse fra skoleåret 2014/15 nedsatte Byrådet taksten for SFO med 10 %, som følge af den reducerede åbningstid i SFO. Denne reduktion vil bortfalde. Afledte konsekvenser Skolereformen har betydet et øget undervisningstimetal for eleverne og dermed mindre tid i SFO. SFO erne er et pædagogisk tilbud, som udover at være pasningstilbud, også yder en indsats for at fremme børnenes udvikling og motivere børnene til sunde fritidsaktiviteter. BUDGETOPLÆG

30 En øget forældrebetaling vil kunne betyde, at flere forældre fravælger SFO. Økonomi og tidsplan Merindtægten i 2017 ved at hæve SFO-taksten med 200 kr. pr. måned i 11 måneder udgør ca. 2,6 mio. kr. Af nedenstående oversigt fremgår anslået merindtægt ved at hæve taksten med henholdsvis 50 kr., 75 kr., 150 kr. og 200 kr. pr. måned i 11 måneder: Takst 2016 pr. mdr. i 11 mdr. Takst hæves med: Kr. pr. mdr. i 11 mdr. I % Ny takst pr. mdr. i 11 mdr. Nettomerindtægt 2017* Nettomerindtægt 2018* I kr. Nettomerindtægt 2019* Nettomerindtægt 2020* % % % % *Beregnet udfra demografi Søskenderabat og økonomisk friplads er indregnet. Beregningerne er foretaget ud fra Demografi Forhøjelse af forældrebetalingen kan indføres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

31 sforslag til Privatskolers SFO, bortfald af særtilskud Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Nej Forslag: Tekst Privatskolers SFO, bortfald af særtilskud I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune yder særtilskud til Greve Privatskole og Hundige Lilleskole pr. barn, der benytter privatskolernes SFO. Kommunen er ikke forpligtet til at yde tilskuddet, og det kan derfor bortfalde. I 2014 indgik en ny model for særtilskud til Greve Privatskole og Hundige Lilleskole pr. barn, der benytter privatskolernes SFO. Modellen nedsatte tilskuddet pr. barn. Endvidere vedtog Byrådet i 2014 en bemærkning, om at ydelse af tilskud til Greve Privatskole og Hundige Lilleskoles SFO optages til forhandling, med henblik på, at sikre en fornuftig drift af disse, både for Greve Kommune og for de to privatskoler. Det skal i forhandlingen indgå, at tilbud på privatskolerne og i de kommunale SFO'er, så vidt muligt ligestilles bl.a. med hensyn til muligheder for aktiviteter. Bortfald af særtilskuddet vil altså, jævnfør Byrådets beslutning, kun kunne ske såfremt det vurderes, at de to privatskolers SFO er ikke derved stilles ringere end de kommunale SFO er. Målgruppe Greve Privatskole og Hundige Lilleskole. BUDGETOPLÆG

32 Fordele og ulemper Greve Kommune vil opnå en besparelse ved at særtilskuddet til børn i SFO på Greve Privatskole og Hundige Lilleskole bortfalder. Afledte konsekvenser Såfremt Greve Privatskole og Hundige Lilleskole vurderer det nødvendigt at hæve forældrebetalingen for SFO, kan det have konsekvenser for forældrenes valg af skole. Økonomi og tidsplan Der ydes fortsat tilskud til privatskolernes SFO er for børn der påbegynder 0. klasse den 1. august. Fra 2016 er tilskudsperioden for Greve Privatskole ændret så der ydes tilskud fra 1. januar 31. juli mod tidligere fra 1. april 31. juli (BY ). Hvis forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

33 sforslag til Lukkedage i SFO 2 uger i sommerferien Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Lukkedage i SFO 2 uger i sommerferien I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget lægger op til indførelse af 2 lukkeuger i Greve Kommunes SFO er. I forslaget placeres lukkedagene i forlængelse af hinanden i forbindelse med skolesommerferien. Der vil være enkelte SFO er, der har åbent og som tilbyder pasning. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at SFO erne på nuværende tidspunkt har følgende lukkedage med mulighed for pasning: 3 dage før påske Fredag efter Kristi Himmelfartsdag Mellem jul og nytår fra den december Nytårsaften den 31. december Desuden holder SFO erne lukket den 5. juni og 24. december. På disse to dage er der ikke mulighed for pasning. Målgruppe Målgruppen er alle børn og forældre i SFO i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der opnås en besparelse i form af den samlede medarbejderressource i SFO. Ulemper: Ved indførelse af lukkedage i SFO erne vil forældrene have mindre fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af deres ferie, da de vil være tvunget til at holde ferie samtidig med lukkedagene, hvis de ikke ønsker alternativ pasning i en anden SFO. BUDGETOPLÆG

34 Afledte konsekvenser Forslaget forringer serviceniveauet, da forældrene vil få færre dage, hvor de har mulighed for at få passet deres børn. Økonomi og tidsplan Ved at indførelse af 10 lukkedage vil der kunne opnås en besparelse på 0,300 mio. kr. i 2017 og med helårsvirkning i på 0,600 mio. kr. i hvert af årene. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Nedenstående skema viser alternative besparelser i kr. ved 1, 2, 3, 4, 5 eller 10 lukkedage. Lukkedage BUDGETOPLÆG

35 sforslag til Al central kompetenceudvikling på folkeskoleområdet nedlægges Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Al kompetenceudvikling på folkeskoleområdet nedlægges I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Center for Dagtilbud & Skoler har to puljer til centrale udviklingsinitiativer: Udvikling af folkeskolen på 1,9 mio. kr. og uddannelse/kompetenceudvikling på 1,6 mio. kr. Disse midler anvendes til at sikre den fælleskommunale kompetenceudvikling på skolerne eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse af skolepolitik, større og længerevarende kompetenceforløb (som f.eks. linjefag og vejledere) og andre strategisk vigtige indsatser i kommunen (f.eks. inklusionsindsatsen). Midlerne anvendes desuden til afholdelse af videndelingsaktiviteter på tværs af skolerne. Centret faciliterer otte netværk for de vejledergrupper, alle skolerne har og samler én gang årligt alle skolernes udviklingsgrupper til et fælles seminar, hvor der arbejdes med udvikling i relation til kommunen og den enkelte skole. Centret sørger endvidere løbende for at afholde forskellige arrangementer, hvor nye prøveformer, ny faglig viden inden for specifikke fag og nye testværktøjer mv. præsenteres af eksperter på områderne. Endelig bruges hovedparten af midlerne i disse år til at sikre, at Greve kan anvende de statslige midler, kommunen har mulighed for at trække på, i forbindelse med hele uddannelsesdelen i skolereformen. Det betyder, at vi i Greve indtil nu har været i stand til at udnytte de afsatte ca.1,3 mio. kr., fordi skolerne er blevet kompenseret for lærere og pædagogers undervisning på skolerne. De statslige midler kan nemlig ikke anvendes til vikarudgifter i forbindelse med kompetenceudvikling. Af midlerne der vedrører 2016, anvendes de 2,9 mio. kr. som kompensation for øgede vikarudgifter på skolerne, 0,35 mio. kr. anvendes på udviklingsseminaret, og resten af midlerne går til afholdelse af inspirations- og vidensarrangementer for skolerne. BUDGETOPLÆG

36 Målgruppe Alle pædagogiske medarbejdere på skolerne i Greve fordelt med ca. 500 lærere og 120 pædagoger i SFO og eleverne. Fordele og ulemper Fordele: Kassen tilføres midler Ulemper: Greve vil få vanskeligt ved at opfylde krav om videre- og efteruddannelse af lærere og pædagoger som skolereformen kræver. Lærere og pædagoger vil få ringere mulighed for at holde sig fagligt ajour. Greve vil højst sandsynligt ikke kunne anvende de statslige midler, der er øremærket området. Skolerne vil blive stillet ulige, i forhold til at honorere kravet om kompetenceudvikling, da det så vil være 100 % overladt til den enkelte skole, at opfylde reformens krav. Afledte konsekvenser Lærere og pædagoger i Greve vil opleve en forringelse af deres muligheder, for at holde sig fagligt ajour. Der må forventes en ringere udvikling på skoleområdet i forhold til ny viden og tilegnelse af nye metoder og værktøjer. Økonomi og tidsplan Forslaget vil kunne implementeres med fuld virkning fra BUDGETOPLÆG

37 sforslag til Reduktion i løn- og driftsrammetildeling pr. barn i dagtilbud med 3 pct. Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion i løn- og driftsrammetildeling pr. barn i dagtilbud med 3 pct I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Institutionernes drifts består af hhv. lønsum og driftsramme, som tildeles på baggrund af antal enheder. Lønsummen indeholder til pædagoger, pædagogmedhjælpere, økonomaer m.v. Driftsrammen indeholder blandt andet indkøb af beskæftigelsesmaterialer, inventar, fødevarer m.m. I blev der tildelt ekstra ressourcer til forbedring af normeringen i daginstitutionerne (mere faglært personale). Der blev tildelt 2,5 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i årene frem. Tildelingen til mere faglært personale er i 2015 blevet udmøntet pr. enhed og er dermed indregnet i enhedsprisen til løn. Hvis enhedsprisen med forslaget reduceres, vil denne ekstra tildeling delvist bortfalde. Det skal bemærkes, at kommunerne i forbindelse med de seneste økonomiaftaler mellem KL og regeringen er forpligtet til at forbedre normeringen i dagtilbud, hvilket forslaget vil modvirke. Hertil kommer de midler til mere pædagogisk personale, som blev afsat på finansloven i 2015, hvor Greve Kommune har søgt og fået ca. 2 mio. kr. i 2015 og Målgruppe Målgruppen er alle forældre, børn og medarbejdere i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Kassebeholdningen styrkes. BUDGETOPLÆG

38 Ulemper: Med en nedgang i lønsum og driftsramme vil kvaliteten af det pædagogiske arbejde blive reduceret. Forslaget er ikke i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudspolitikken, herunder vigtigheden af nærværet mellem børn og voksne. Afledte konsekvenser Forslaget kan give problemer i forhold til de fremtidige muligheder for fastholdelse og rekruttering af personale. Økonomi og tidsplan Ved en reduktion af enhedspriserne med 3 pct. vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 1,9 mio. kr. og med helårsvirkning i 2018 på 3,850 mio. kr. I vil der kunne opnås en besparelse på 3,950 mio. kr. i hvert af årene. I nedenstående oversigt fremgår den anslåede besparelse ved en reduktion i løn- og driftsrammetildelingen pr. barn i dagtilbud på henholdsvis 1, 2 og 3 procent: procent procent procent Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. I beregningen er der benyttet gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale og gennemsnitlig enhedspris til drift, som er baseret på distrikternes ter for Endvidere er de anvendte børnetal og procentsatser på hhv. økonomiske fripladstilskud og søskendetilskud fra Budget Det betyder, at den beregnede nettobesparelse ved nedsættelse af enhedspriser er det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på område BUDGETOPLÆG

39 sforslag til Frivillig overgang til børnehave ved 2,9 år ændres til fast overgang ved 2,9 år Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Frivillig overgang til børnehave ved 2,9 år ændres til fast overgang ved 2,9 år I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet vedtog den 25. august 2014 en ordning om frivillig overflytning til børnehave ved 2 år og 9 måneder. Frivillig overflytning sker med udgangspunkt i barnets udvikling/behov og på baggrund af en faglig vurdering i dagtilbuddet. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar Forslaget indebærer en ændring, så dagpleje-/vuggestuebørn fast overflyttes til børnehave ved 2 år og 9 måneder. Målgruppe Målgruppen er forældre, børn og medarbejdere i dagpleje og daginstitutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der vil kunne opnås en besparelse ved at overflytte børnene fast ved 2 år og 9 måneder, da et børnehavebarn tildeles færre ressourcer end et vuggestuebarn. Ulempe: Forslaget vil gå imod intentionerne i dagtilbudspolitikken, herunder vigtigheden af nærværet mellem børn og voksne. Det må forventes, at der med forslaget kommer et større pres på personaleressourcerne, da der i børnehavegrupperne vil være en større andel af børn, som ikke er selvhjulpne, fx: - En del børn, der endnu ikke er fyldt 3 år, er ikke renlige. Det betyder, at en medarbejder må gå fra, når et barn skal skiftes. Det vil særligt være en udfordring personalemæssigt i ydertimerne. BUDGETOPLÆG

40 - Jo yngre børnene er, når de starter i børnehave, jo mere er der brug for at arbejde pædagogisk med træning i barnets grundlæggende personlige og sociale færdigheder, hvilket vil betyde, at der skal sættes ekstra tid af hertil. Afledte konsekvenser Det skal sikres, at børnehaverne har de nødvendige puslefaciliteter til nye mindre børn. I den forbindelse må der påregnes en mindre udgift til etablering. Høringssvarene i forbindelse med forslaget om tidligere overgang til børnehave i juni/juli 2014, forholdt sig kritisk til forslaget om tidligere overgang, hvilket var baggrunden for, at ordningen blev gjort frivillig. Økonomi og tidsplan Ved ændring af overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave, vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 2,200 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 4,650 mio. kr. I 2019 og 2020 vil der kunne opnås en besparelse på 4,200 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på område BUDGETOPLÆG

41 sforslag til lukkedage i dagtilbud i sommerferien Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst lukkedage i dagtilbud i sommerferien I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget lægger op til indførelse af 5 lukkedage i Greve Kommunes pasningstilbud, dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. I forslaget placeres lukkedagene i forlængelse af hinanden i forbindelse med sommerferien. Der vil være enkelte institutioner, der har åbent og som tilbyder pasning. Der gøres opmærksom på, at Børne- og Ungeudvalget den 7. april 2010 vedtog, at når mindst 40 pct. af børnene har behov for pasning i en institution, skal den pågældende institution, hvor barnet er indmeldt holde åbent. Hvis under 40 pct af børnene har behov for pasning, skal der tilbydes alternativ pasning i et af de dagtilbud, der er udvalgt til at holde åbent. I tilfælde af at mindst 40 pct. af børnene i en institution har behov for pasning, kan besparelsen ikke indhentes. Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at ændre kriteriet for, hvornår en institution skal holde åbent. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at daginstitutionerne på nuværende tidspunkt har følgende lukkedage med mulighed for pasning: 3 dage før påske Fredag efter Kristi Himmelfartsdag Mellem jul og nytår fra den december Nytårsaften den 31. december Ydermere holder daginstitutionerne lukket den 5 juni og 24. december. På disse to dage er der ikke mulighed for pasning. BUDGETOPLÆG

42 Målgruppe Målgruppen er alle børn, forældre og medarbejdere i daginstitutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der er umiddelbart ingen fordele for børn og forældre, da forslaget forringer serviceniveauet, fordi forældrene vil få færre dage, hvor de har mulighed for at få passet deres børn. Ulemper: Det vil give forældrene mindre fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af deres ferie, fordi de vil være tvunget til at holde ferie samtidig med lukkedagene, hvis de ikke ønsker alternativ pasning i en anden institution. Særligt forældre til børn med særlige behov, der ikke kan tåle overflytning til en anden institution i lukkedagene, vil være tvunget til at planlægge ferie i lukkedagene. Afledte konsekvenser Forslaget vil betyde, at medarbejderne skal holde tvungen ferie i en uge i sommerferien. Økonomi og tidsplan Ved at indføre nye lukkedage, vil der kunne opnås en forskellig besparelse, alt efter antallet af lukkedage. Nedenstående skema viser alternative besparelser i kr. ved 1, 2, 3, 4 eller 5 lukkedage. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Lukkedage I beregningen er der brugt gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale, som er basereret på distrikternes lønsummer for Endvidere er de anvendte børnetal og procentsatser på hhv. økonomiske fripladstilskud og søskendetilskud fra Budget Det betyder, at den beregnede nettobesparelse ved indførelsen af 5 lukkedage i dagtilbud er det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på område BUDGETOPLÆG

43 sforslag til Reduktion i åbningstiden i dagtilbud med 2 timer pr. uge Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion i åbningstiden i dagtilbud med 2 timer pr. uge I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: I kr. (2017-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Indhold og baggrund Forslaget lægger op til at reducere åbningstiden med 2 timer ugentligt fra 51,53 timer ugentligt til 49,53 ugentligt i Greve Kommunes pasningstilbud, dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. Det vil være op til de enkelte institutioner at vælge, hvordan denne reduktion skal udmøntes. Dog skal det sikres, at der i et geografisk område er institutioner, der samlet set dækker åbningstiden kl. 6:30 17:15. Af nøgletalsrapporten for 2014 fremgår det, at Greve Kommune ligger i midten blandt sammenligningskommunerne i forhold til åbningstid i daginstitutioner. Den gennemsnitlige ugentlige åbningstid i 2013 på børnepasningsområdet Note: Åbningstiden er angivet som den gennemsnitlige åbningstid for institutioner, der er åbent på fuld tid i 2013, uden korrektion for lukke- og feriedage i BUDGETOPLÆG