Dannelsens!rolle!i!folkeskolen!

Transkript

1 !!! Dannelsens!rolle!i!folkeskolen! Fortrolig!! Ikke!fortrolig!!! X!! Prøvens(form(( (sæt(kryds)( Projekt( ( Synopsis( Artikel( Speciale( X!! Uddannelsens(navn( Kandidatuddannelsen!i!Anvendt!Filosofi! ( Semester( 10.!semester!! Prøvens(navn/modul((i( Kandidatspeciale!/!Modul!21! studieordningen)(( Gruppenummer( Studienummer( Underskrift( Navn(((!! Jonas!Borsøe!Christensen! ! Navn(((!!! Navn(((!!! Navn(((!!! Navn(((!!! Navn(((!!! Afleveringsdato( 13/9!2018! Projekttitel/Synopsis(titel/SpecialeA Dannelsens!rolle!i!folkeskolen! titel/(opgave(nummer( I(henhold(til(studieordningen(må( opgaven(i(alt(maks.(fylde(antal(tegn( ! 70!normalsider! Den(afleverede(opgave(fylder((antal( tegn(med(mellemrum(i(den(afleverede( opgave)((indholdsfortegnelse( litteraturliste(og(bilag(medregnes( ikke)( Vejleder((projekt/synopsis/speciale)( ( ! 533!normalsider! Anita!Holm!Riis!! Skriftlig(opgave( ( ( Jeg/vi(bekræfter(hermed(at(dette(er(mit/vores(originale(arbejde(og(at(jeg/vi(alene(er(ansvarlige(for( indholdet.(alle(anvendte(referencer(er(tydeligt(anført.(jeg/vi(er(informeret(om(at(plagiering(ikke(er(lovligt(og( medfører(sanktioner.(regler(om(disciplinære(foranstaltninger(over(for(studerende(ved(aalborg(universitet( (plagiatregler):( ( (

2 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU ' Dannelsens'rolle'i'folkeskolen' Kandidatspeciale' 'Anvendt'Filosofi'AAU' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ''''''''''''side Indholdsfortegnelse 01 Abstract 02 Indledning 03 Begrebsafklaring 05 Metode 08 Teori' JohnLocke Tankeromopdragelse 10 JeanKJacquesRousseau EmileellerOmopdragelse 13 >atleve<kdeterdethaandværkjegvillæreham 14 GivikkedinElevnogenLærdomiOrdhanbørkunfå denigennemerfaringen 16 Althusser Ideologiskestatsapparater 19 Katederetsomalter? Althusseromlærernesprædikendepotentiale 21 Ideologiskromantiskpragmatismeversusideologiskrealisme 22 Ideologienogidealismensbegrænsninger 23 Pragmatismensidé 24 DeweyifølgeBrinkman 26 Deweyomfællesskabetspædagogik 27 Diskussion' Dannelseienmodernekontekst 29 Løgstrupogdenuoverkommeligeopgave 29 Hvemdiskutereregentligmedhvem?Oghvaddiskutererde? 31 1)HvordanforstårDUformålsparagraffen? 34 2)Skalskoleeleveruddannesogopdragessommennesker ellerborgere?erdetdetsamme? 36 3a)HvemerdepolitiskKadministrative?Oghvorkommerdefra? 41 3b) Deterikkealtderkantællesdertæller ogdeterikkealt dertællerderkantælles 46 Analyse'og'perspektivering' Tendenseridenoffentligedebat 49 Hvorerdannelsenifolkeskolenpåvejhen? 52 Harskolendannelsesmonopol? 54 Erpræstationskulturenetforsøgpåatgøredet uoverkommeligeoverkommeligt? 55 Konklusion 57 Litteraturliste 58 1

3 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Abstract'' Thismaster sthesisisaboutgeneraleducationandtherolethatitcouldshould andmustplayinthedanishpublicschools.thesubjectisexaminedthrougha literaturestudybasedonahermeneuticreadingofchosenbooks. StartingwithJohnLocke sthoughtsonupbringingandeducationinthe beginningoftheageofenlightenmentandrousseau sbook EmileorOn education fromthesametimeinhistoryweseehow+250yearoldphilosophy isstillvalidtoday.hereafterlouisalthusserstakeonthecapitalistsocietyis mentionedtoaddamoresocietalviewonthesubjectofgeneraleducation wheretheschoolsroleinformingthechildrentofitintoacertainroleinsociety isthemaincontribution.inthelastpartofthetheoreticalsectionjohndewey s pragmaticphilosophycontributeswithemphasisontheimportanceofboththe romanticnatureboundpartofgeneraleducationand(theanalyticalmore scientificphilosophy. Thediscussionlooksatthreequestions;1)Doeseverybodyagreewhatthe schoolsmissionstatementsays?2)isittheschoolspurposetheeducatepeople orcitizens?andcanitdobothatthesametime?3)wheredoesthepoliticalk administrativewingcomefrom?andwhoarethey? Noteverybodyseemsreadthemissionstatementthesamewayandespecially themeaningofwordslikeknowledgeandskillsdivide.theschoolsmightnotbe abletoeducatethechildrentobecomebothpeopleandcitizensbuttheyhaveto. Itsayssointhemissionstatementanditisavitalpartofgeneraleducation. ThepoliticalKadministrativewingisnewandisformedbythecompetitive thinkinginsocietyinwhichgradescomparisonandresultsmeanmoreand more.thecompetitivethinkingisforsometoblameforthelackingemphasison generaleducationinthedanishschoolsandthepisaksurveysmadeinthe 2000 saremeanttohavecausedthismovement. Thetendencyinthepublicdebateisthefocusinthelastpartofthethesisand hereitseemsasifthepositionofgeneraleducationischanging.teachers schoolspoliticiansandotherstakeholdersarebecomingincreasinglyawareof theimportanceoftheselfandpersonaldevelopmentofthestudentsandless tiedtotestingandcompetitionbetweenthechildrentheschoolsandthe countries.educatingchildrenisanunaffordabletaskbutitmustbedonewith 2

4 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU boththechildren spersonalgrowthandtechnicalabilitiesinmind.general educationisinotherwordsimpossibletoperfectbutpricelesstopursue. Indledning' Manskalikkebladreigennemmangeaviserbøgerogtidsskrifterforatkunne konstatereatfolkeskolensominstitutionertildebatfortiden. Professionshøjskolerneeri2018kommetmedennyplanforlæreruddannelsen ennymegetomdiskuteretlovkomomfolkeskoleni2013ogitillægfindes utalligekronikkerdebatindlægdebatbøgerosv.omdendanskefolkeskole. Dettekansessometvidnesbyrdomatfolkeskolenerunderforandringogat ikkealleerenigeiretningen.lenetanggaardthomasastruprømerlars QvortrupAleksandervonOettingenPeterKempSteffenHermannogmange andrediskutereroganalyserergrundigtogjævnligtfolkeskolenognogleafde mangespørgsmålsombådebehovetforogudformningenafændringerneaf folkeskolenstillervildanneudgangspunktetfordettekandidatspeciale. Folkeskolensformålsparagrafkommertilatdannerammenfordette kandidatspecialedadenergrundlagetforudformningenafdendanske folkeskole.allepolitiskeprioriteringerpåskoleområdettagerudgangspunkti ovenståendemenhvadstårderegentligtiparagraffennedenfor?hvilken betydningtillæggeseksempelvisordene kundskaberogfærdigheder?når skolenskalforberedetilvidereuddannelseskalundervisningenifolkeskolenså udformesefterdekravderstillessenereellerudformesmedudgangspunkti elevernestidiselvefolkeskolen?formålsparagraffenharsetforskelligudsiden indførsleni1739menharsiden1975haftcirkasammeudtryk; '1.'Stk.(1.(Folkeskolen(skal(i(samarbejde(med(forældrene(give(eleverne(kundskaber( og(færdigheder(der:(forbereder(dem(til(videre(uddannelse(og(giver(dem(lyst(til(at( lære(mere(gør(dem(fortrolige(med(dansk(kultur(og(historie(giver(dem(forståelse(for( andre(lande(og(kulturer(bidrager(til(deres(forståelse(for(menneskets(samspil(med( naturen(og(fremmer(den(enkelte(elevs(alsidige(udvikling.( Stk.(2.(Folkeskolen(skal(udvikle(arbejdsmetoder(og(skabe(rammer(for(oplevelse( fordybelse(og(virkelyst(så(eleverne(udvikler(erkendelse(og(fantasi(og(får(tillid(til( egne(muligheder(og(baggrund(for(at(tage(stilling(og(handle.( 3

5 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Stk.(3.(Folkeskolen(skal(forberede(eleverne(til(deltagelse(medansvar(rettigheder( og(pligter(i(et(samfund(med(frihed(og(folkestyre.(skolens(virke(skal(derfor(være( præget(af(åndsfrihed(ligeværd(og(demokrati.( ((retsinformation.dk).(( Mensstk.1betonerbehovetforlystogevnertilvidereuddannelseogstk.2 vigtighedenafvirkelystfremmendedidaktiksåunderstregesdetheristk.3at åndsfrihedligeværdogdemokratieressentielle.heleskolensvirkeskalvære prægetafdissetrebegreber.denneformålsparagraffindesifolkeskolens lovbekendtgørelsefraaugust2017ogharståetmedovenståendeformulering siden2006. Den1.juni2018skrevSF suddannelseskogundervisningsordførerjakobmark etdebatindlægpåsinegenfacebooksideomkringfolkeskolenogdenretning folkeskolenerpåveji.debatindlæggetblevskrevetpåbaggrundafentalesom JakobMarkholdtd.25.Maj2018iFolketinget.IdebatindlæggetremserMarken udviklingopsomstartermeddethankalderpisakchokketidetdendanske folkeskoleklaredesigoverraskendedårligtidenførstepisakundersøgelsei 2006.Herefterindførtesnationaletestsennykarakterskala somifølgemark erudtrykforennulfejlskultur4000læringsmålogtilsidstdigitalelæringsmål hvorlærernekansikresigateleverneharværetigennemdetdeskal. Idettekandidatspecialevildetikkeblivediskuterethvorforvigåriskole.Det giverformålsparagraffenetsvarpå.allebørnskalgøresuddannelsesparatekog lystnedeskallæreattageansvarogdeltageogdetskalskemedåndsfrihed ligeværdogdemokratiforøje.formålsparagraffenkanlæsessådenihøjeregrad talerindiendannelsestankeendindidenlæringsogmålstyringstankesom JakobMarkbeskriverogidettespændingsfeltfinderviemnetfornærværende speciale.forhvordanhængerformålsparagraffensideologiskeudgangspunkt sammenmeddendefactotilstandsomnoglemeneratfolkeskoleneri?er folkeskolensomjakobmarkbeskriverdetvedatfjernesigfra formålsparagraffensbestemmelsertilfordelforenmerelæringskmålkog kompetencestyrettilgangogdidaktik? Oghvisdetertilfældethvilkekonsekvenserkanogvildetsåfå? 4

6 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Detkannaturligvisdiskutereshvorvidtformålsparagraffenssvarerdækkende mendeternokenstørreopgaveatafdækkedetfuldstændigt.som udgangspunktkanmansigeatvisendervoresbørniskolebl.a.fordideskal udviklesigfagligtaltsåindenforfxsprognaturfaghistorieosv. udviklesigsocialtaltsålæreatbegåsigismåogstoresammenhænge dannestilatfungeresomindividivoresdemokratiskesamfund dannestilatblivedemdeerogskalvære Inærværendekandidatspecialevilfokusværepådetsværtdefinerbare dannelsesbegrebdadannelsenbådeharbetydningfordetenkeltemenneskefor voressamspilmedhinandenogvoressamfundetsomhelhedogfordiflere førendepædagogiskeforskerebl.a.ovenståendemeneratskolensopdragelsesk ogdannelsesrollekanseudtilatskiftemindskesellerændressammenmedden nuværendeudviklingforfolkeskolen. Dettekandidatspecialebliverderfortiludfrafølgendeproblemformulering: Hvilken(rolle(kan(skal(og(bør(dannelse(spille(i(nutidens(folkeskole?( Begrebsafklaring' Hvaderdannelse?Hvadindebærerdetoghvilkeforståelsererderaf dannelsesbegrebet? Dannelseeret besværligt begrebathavemedatgøredadetkantillæggesså mangebetydningerogbrugesisåmangeforskelligesammenhænge.begreber somopdragelseselvettilblivelsedisciplineringoplæringuddannelse oplysningmedflerekanallesammenindgåienbeskrivelseellerforståelseaf dannelsesbegrebet.laddetværesagtmeddetsamme;idettekandidatspeciale erdetikkepådagsordenenatkommemedenkonkretdefinitionafdannelse.en sådanvilblotværeenirækkenoghervilderforistedetindledningsvistsespå enmereoverordnetforståelseafbegrebetsomvilværebestemmendefor indholdetidannelsesbegrebetforindeværendekandidatspeciale. Fordetteoverordnedeperspektivbrugesph.d.ogdoctoripædagogikOve Korsgaardoghansbog Kampenomlyset fra1997.herbelyses dannelsesbegrebetfrafleresiderhvorskolensogsamfundetsperspektiv naturligvisermestinteressantidennesammenhæng. 5

7 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Korsgaardbeskriverindledningsvisthvordankirkenigennemårhundrederhar haftenstordannelsesrollesomeninstitutionelhjørnestedidetdanskesamfund enrollesomskolerneidetmodernesamfundgradvistharovertaget(korsgaard ). Alleredemedreformationenforsmå500årsidensåsetdannelsesprojekti Danmarkidetkirkerneshovedopgaveidenneforbindelsevaratdanne danskernetilatblivegodekristne.folketskulledannesafdedannede (Korsgaard199713).Noglehundredeårsenererammeroplysningstiden Europasammenmeddeeuropæiskerevolutionerogdannelsenfårnuenny betydningikraftafenomvæltningisamfundet.pøblenogborgernegøroprør modkirkerneogdeadeligesmagtogvældeog folket etableres.idekommende afsnitservinærmerepåjohnlockeogjeankjacquesrousseausbidragtilog beskrivelseafkonsekvensernefordannelsenogpædagogikkenidenne samfundsudvikling. DannelseogoplysningerforKorsgaardbeslægtedeogsammenligneligeoghan brugeroftevendingen oplysningskogdannelsestraditioner.tankenmedbogen Kampenomlyset eratbelysefolketsdannelseogoplysningsiden reformationenogsærligtdesamfundsændringerellerskiftderersketsiden. JohnLockesomuddybesifølgendeafsnithavdeenkongstankeomoplysningaf mennesket;atdetatdannemennesketogatformesamfundetvartosideraf sammesag(korsgaard ).dennetankevaretnybruddadenblev præsenteretislutningenaf1600ktallethvorpøblenbønderneogborgernehidtil varblevetansetformereenressourceendsamfundetsrygrad det menneskesynskullesnartændres. Idet19.århundredevarudviklingenogopbygningenafsamfundetogstatenet stortogomdiskuteretemne.parternevardeltitolejre;deliberale(ikkeden forståelseviharafliberalidag)ogdemedborgerlige(isamtidenbenævnt republikanerne).fordeliberalevarstatenetnødvendigtondeogdenskulle havesålidtindflydelsepåborgerneslivsommuligtdadenbegrænsededen enkeltesselvudfoldelse.forrepublikanernevarmedmenneskelighedog medborgerskabaltafgørende.denstørsteforskelmellemdetopartervar forholdetmellemindividogfællesskab endiskussionderstadigleveridag (Korsgaard ).Dannelseafmennesketvaroverordentligvigtigforbegge 6

8 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU ideologiermenliberalisternehavdemestfokuspådannelsenafindividetmens republikanernefremhævedemedborgerskabetogdannelsetilfællesskabeteller samfundet.beggepartervardogenigeomatdannelsevarnogetderskulle fremelskesidenenkelteogatskolernehavdeenafgørenderolleheri. Dannelsensrolleisamfundetkunnekundiskuteresfordifolketefter revolutionernenunetopvaretfolkogderforstartededannelsestankeroverhele Europa. Dettyskeord Bildung erdetbegrebsomforbindermennesketsguddommelige ogjordiskeverdenerogsomdannerforbindelsemellemindividogfolk.forden oprindeligetyskeforståelseafbildunggælderdetat kun(ved(at(få(del(i(folkets( og(nationens(lys(kan(man(få(del(i(det(universelle(og(guddommelige(lys (Korsgaard ).Bildungeratmennesketrealisereretiboendepotentialeat mennesketudviklersigmedudgangspunktisigselvogblivertilsinegen bestemmelse.imennesketsdannelsesprocesskalenhverstræbeefterdei s gudeligebillede;dannelsensmålergudeligt. BildungergennemGrundtvigiDanmarkblevetoversattildannelseogfolkelig oplysningisverigeerdetoversattilordetbildningsomharsammebetydning sombildungogdetdanske dannelse mensdeanglokamerikanskelandebruger ordetliberaleducation.fællesforalledisseforståelseraf dannelse erat dannelse/bildung/bildning/liberaleducationkanbrugestilatskabe et( harmonisk(forhold(mellem(individ(og(fællesskab(mellem(menneske(og(natur(og(i( sidste(instans(mellem(menneske(og(gud (Korsgaard ). IDanmarkblev dannelse tilsammenmednationenognationalstatenog gennembegrebet folkeglighed ;enhverskulledannestilfolkelighedtilatbliveen delaffolketogtilatforståatallevarligeidetdemokratiskeogfolkestyrede Danmark.Dannelsesbegrebetblevdervedskabtafborgerskabetietopgørmed adelensstadstankeogstændersamfundetogietopgørmedkaldoghierarki. Dannelse(må(gælde(alle(og(være(almen (Korsgaard ). Denneforståelseafdannelsesbegrebetvilaltsådannegrundlagetfordet gældendedannelsessynmedmindreandeterangivet. Efterdennekortebegrebsafklaringvilbelysningenafindeværende problemstillingbegyndeogudgangspunktetherforerjohnlockestankerom 7

9 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU opdragelsen.efterlockesnyskabendeopdragelseskogdannelsessynservipåj.j. RousseausbogEmileforatfåetindblikidennesnaturKbaserede opdragelsesfilosofihvordetatbevægesigatprøveatlegeogatudfordrealt sammenervigtigereendatlæreatregneellertalelatin.hereftertagervibådeet tidsmæssigtogetfilosofiskspringtillouisalthusseridethanbringeretnyt perspektivpåbanen;samfundetsrolleidannelseoguddannelse.hanbeskriver ogkritiserersamfundetsskolesynforatværeforallokeringsfikseretogforkun athavereproduktionenafvoresproduktionssamfundforøje.disseidealistiske opdragelsestankerogsamfundskritiskeskolesynsuppleresdereftermedjohn Deweyserfaringsbaseredepragmatiskefilosofisomkanlæsessometforsøgpå brobygningmellemidealisterneogdeideologiskerationalistersomtraditionelt setharhafthvertderessynpåopdragelsedannelseoguddannelse. Hermeddetteoretiskegrundlagforendiskussionoganalyseafdenfolkeskolevi seridagensdanmark.medudgangspunktiløgstrupthomasastruprømer AlexandervonOettingenOveKajPedersenPoulPedersenmedflerediskuteres dethvorfolkeskolenståridaghvilkepolitiskebeslutningerogkulturerviserog hvordandetpåvirkerfolkeskolen.erfolkeskolenspolitiskegrundlaginspireret aflockeogrousseausromantiskeidealismeafdeweysbrederefavnende pragmatismeellerafspejlersamfundetsherskendekonkurrencestatstænkning sigsnarereifolkeskolensdagligdag?hvaderstatusoghvaderkonsekvenserne afdennesituation?ogslutteligthvorervipåvejhen? Metode' 'hermeneutikkens'videnskabsteori' Dettekandidatspecialeerbyggetopsometlitteraturstudiehvorfilosofiske teorierpædagogisketeorierogaktuelleartiklerlæsesdiskuteresoganalyseres foratbelysedengivneproblemstillingbedstmuligt. Detervigtigtatværeopmærksompåhvilkensamtiddeforskelligeteksterer skrevetindidadenvalgtelitteraturerskrevetiperiodenmellemslutningenaf 1600Ktalletogfremtil2018.Denlæsningellerteksttolkningderliggertilgrund fordeuddragogslutningerjeghargjortmigfradeforskelligebøgerermed udgangspunktihermeneutikken.hermeneutikkenerfortolkningsteoriog fortolkningafteksterharaltideksisteretdafortolkningerennaturligog ufravigeligdelaflæsning.denmodernehermeneutikblevgrundlagtaf 8

10 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Schleiermacheristartenaf1800Ktallethvorhanbeskrevbehovetforatforstå forfatterenspsykologiskelivogpersonligesituationnårmanskulleforståen tekst(thisted201861).hermeneutikkenudviklersigherfratilatværeen videnskabsteorisomdrejersigomrefleksioneroververdensåmankannåfrem tilennyellerbedreforståelse.grundmodellenforhermeneutikkenerden hermeneutiskecirkelhvormanifortolkningsprincippettidenvekslermellem fortolkningogforståelseafetgiventemne.diltheyudviklerdennemodelmeden historiskdimensionhvormanistørregradbliveropmærksompådenhistoriske samtidtekstenellerteorienerblevettili(thisted201862). HansKGeorgGardamerudviklerimidtenafdet20.århundrededenfilosofiske hermeneutiksomerdentekstfortolkningellertekstanalysedererbenytteti dettekandidatspeciale.igardamersfilosofiskehermeneutikudvidesdefaktorer deransessomvæsentligeitekstfortolkningentilikkeblotatinddrage forfatterenspersonligesituationogdenhistoriskesamtidmenalleandre sammenhængehvormenneskelivetkommertiludtryk.gardamers hermeneutiskecirkelbestårdervedattrefaktorer;forforståelseforståelseog efterforståelsedasåmangeforskelligefaktorerkangøresiggældendei forståelsenogfortolkningenafetgiventemneellerengiventekst(thisted ).Forståelsenafteksterneeraltsåmedudgangspunktiidettetilfældemin subjektiveforståelseogvalgetafbådeforfattereogspecifikketeksterer ligeledessubjektivt. Detteervigtigtidettekandidatspecialeforditeksternespændersåbredtbåde historiskforfatternesbaggrundderesdagsordnermedteksterneosv.lockeog Rousseauskrivereksempelvisderesteksterpåopfordringerfrakonkrete personermedetkonkretformålbaseretpåideologiogholdningerogiøvrigtfor mereend250årsidenmensalexandervonoettingenovekajpedersenosv. haretmeresamfundsorienteretogkonkretbeskrivendeoganalyserendeformål. Dalitteraturenomkringemnetersåomfangsrigbådeteoretiskogmedmeget heltaktueltdiskussionslitteratur flereafdevalgtebøgererudgiveti indeværendeår harjegvalgtikkeatlaveenempiriskundersøgelsekvalitative interviewellerlignende. 9

11 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU John'Locke' 'tanker'om'opdragelsen' Opdragelseafvoresbørnerikkenogetnytellernogetsomdetmoderne menneskeharfundetpå.homosapiensudmærkersigsomdyrogvæsenvedat væretænkende(homosapiensbetyderdettænkendemenneskepålatin)og mennesketharaltidværetistandtilatvideregiveogpåforskelligvisformidle lærdomevnertraditionerkulturosv.tilhinanden.opdragelsenafvoresbørn ogaffolkethardogsomvisåmedkorsgaardsdannelseskog oplysningsbeskrivelseovenforudvikletsiggennemtidenoggørdetihøjgrad stadigvæk. Såhvorskalvistartehvisvivilsetilbagepånoglevæsentligebidragtildenform foropdragelsevikenderidag? Etafdestoreskiftforopdragelsensketesomnævntislutningenaf1600Ktallet omkringoplysningstidensbegyndelseogdettebidragstoddenengelskelægeog filosofjohnlockefor.lockeselvkomfrapuritanskhjemgikpåetskolastisk universitetogsålængeudtilatskullebliveteolog.detdroppedehandogtil fordelformedicinuddannelsenoghanudgavsidenhenfilosofiskeværker.locke gjordei1680 ernesineførstefilosofisketankerogi1690udkomværkeressay( Concerning(Human(Understandinghvorhanførstegangbeskriverbarnetsomen blanktavlederkanfyldesgennemerfaringer.sommodreaktionmodden skolastisketeologiblevlockesfilosofiskeudgangspunktikkeatundersøge bevidsthedenogsjælenssubstansmenderimodforståelsensnaturogpragmatik (Fatum ).Detkombådetiludtrykidenneudgivelsesamtdenfølgende Some(Thoughts(Concerning(Educationsomviskalsepånu.( I1684blevLockekontaktetafgodsejerenEdwardClarkesombadomhjælpog goderådtilopdragelsenafhansnyfødtesøn.denneanmodningførtetilen længerebrevvekslingmellemdetoogi1693valgtelockeatsamlealledegode rådomopdragelsetilenbogsåflestmuligtkunnefåglædeafdem(locke2016 9).Iennærmestslavistpunktformopremses217rådellerparagrafferfor opdragelsenafbørnogbogenomfatteraltfradesimplestedagligdagsforholdtil destørstetankeromvidenogverdensbillede.lockenævneraltfra hans( [barnets](fødder(skal(vaskes(hver(dag(i(koldt(vand (Locke201633)og kød(bør( undgås(så(længe(han(endnu(går(i(kjole (Locke201639)tilenstørreogi 10

12 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU samtidenmegetnytænkendepædagogiskegrundholdningomat Ethvert( menneskes(sind(er(særegent(for(som(det(gælder(ansigtet(således(adskiller(hver( enkelt(sig(fra(andre (Locke ). NetopdettesynspunktgørLockestankeromopdragelseninteressantoget væsentligtbidragtilbørneopdragelsenogtilendelafdettekandidatspeciales teoretiskegrundlag.oplysningstidenudmærkedesigvedflerestorebevægelser ogmodreaktionermoddetetableredesamfundsomvarstyretafkirkerneogdet adeligeafhierarkiskopbyggedesamfundverdenoverogafennærmestlåst opfattelseafmennesketsrollerogmyndighed.deengelskefilosoffervarblandt katalysatorerneibruddethermedoglockestankerommenneskersom individertaltedirekteindidenyetendenser. Ethvert(menneskes(sind(er( særegent fortællerosbådeatindividetkommerifokusogatmenneskethar startetenløsrivelsefrakirkenogstændersamfundethvorenhverborgervarlåst ienrolleogenskæbne.nuerdettilladtognaturligtattænkeogskabe selvstændigt. TilbagetilLockeogtilbogenomopdragelse. Efterengennemgangafdagligdagsforholdeneafvigtighedenogmetodentil disciplineringstrafbelønninggodemanererosv.nårlockefremtil4begreber ellerhovedpointersomerdemvihervilhæfteosved;dydvisdomdannelseog lærdom. Hansiger; Dyd(er(vanskeligere(at(opnå(end(kendskab(til(verden (Locke )ogmarkererhermedenprioriteringafmålenemedopdragelsenog dannelsenafbørn.hanuddybervidereat Dyden(er(selve(det(solide(og( substantielle(gode(som(lærerne(skal([ ](indprente(og(rodfæste(i(deres([elevernes]( sind (Locke201680).Herharvimedopdragelsensvigtigsteelementatgøre. Detnæstekardinalpunktervisdommen.Det at(bestyre(sine(jordiske(forhold(med( dygtighed(og(fremsynethed ((Locke )eraltafgørendeforetmenneskes troværdighedogagtelseblandtandreogdetmåaldrigforvekslesmedsnuhed. Snuhederskjulesinmanglendeforstandogdettevilaltidbliveopdagetogdet vilaltidmedføremistillidogringeagt. Herefterfølgerdenciviliserededannelse.Detdrejersigomatudviserespektfor sinemedmenneskeromhensynsfuldhedhøflighedogdiskussionslyst.densom 11

13 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU kanbehagesinemedmennesker uden(at(nedværdige(sig(selv(til(plat(krybende( smiger kanaltidvindefolkstillidogagtelseogvilderforklaresigbedreialle sammenhænge.(locke ). Detsidsteafdefirevigtigsteforholderlærdommen.Lockesættermegetbevidst lærdommensomdetfjerdeogmindstvigtigeforholdblandtandetfordideti mangehjemfigurerersomdetvigtigste. Læsning(skrivning(og(lærdom(er( nødvendigt(det(indrømmer(jeg(men(det(er(dog(ikke(hovedsagen. (Locke ).MeddissefirebegreberoglærdommentilsidstslårLockeendegyldigt hanssynpåopdragelsenshierarkifast.bemærkelsesværdigtfordissefire kardinalpunkteriopdragelseneratdeførstetreernogetmanikkekanlæsesig til.deterevnerellerkompetencersomersubtileogudefinerbaremensommå læresgennemsamspilmedentutorellermedandremenneskeridetheletaget. Manmåforsøgesigfremogprøvenogleformerforopførselafforatfindefrem tilendydigfremtoningogsamtidigmåmanhavevejledningafdenrettetutor meddydenforøje. Lockeharenandenhyppigttilbagevendendepointeomkringopdragelsen: lystentilatlære.detdrejersigfortutorenellerunderviserenomatopelske kærlighedentilogagtelsenforatlæreforattilegnesigvidenogtutorens vigtigsteopgaveeratsætteeleven på(sporet(af(den(rette(måde(selv(at(erkende( og(udvikle(sig(på (Locke ). RentpædagogiskdrejerdetforLockeomattutorenmåladeelevenræsonnere. Vedatudfordreelevenssynspunkterevnerogtankerkandissebringesispili flereogstørresammenhængeogdervedkanelevenhjælpestilatindseatdet nytteratlære.vedatlærenogetkanmanbedrekonversereogargumenterei forskelligediskussionerogfagligemeningsudvekslingerogdervedvindebåde agtelseogrespektfrasinemedmennesker(locke ). Læringenmåaldrigbliveenpligtidetselvdensjovesteaktivitetvilblivetriviel ogkedeligthvisdenpåtvingesogoverdrives.medhvaddermedmeremoderne begrebervilkunnebeskrivessompædagogiskdidaktiskeovervejelsersiger Lockeatlæringenaldrigmå gøres(til(en(byrde(for(dem(eller(påtvinges(dem(som( en(pligt (Locke201682)ogatlærdommenkanoverdrives.Mankanlærefor megetomvidenskabregningnaturfilosofiosv.hantagerheretopgørmed 12

14 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU udenadslærenogmeddenslaviskeundervisningogdetenestemanaldrigkanfå formegetundervisningioglæringomkringerdannelsenkendskabettilden verdenvileveri(detderforegårmellemmennesker)dydenflidenosv.(locke ).Mankanikkeblivefordannet. JeanGJacques'Rousseau' 'Emile'eller'Om'opdragelsen' EfterovenståendegennemgangafJohnLockestankeromopdragelseerdernu etoplagtværkatfølgeopmednemligdetværksomisintidfulgteoppålockes bog.jeankjacquesrousseauskrevi1762bogen EmileellerOmopdragelsen somrousseauselviforfatterensfortale(herfraff)betegnersomendirekte kommentarelleropfølgningpålocke.rousseaufølgeropmeddennebogfordi ingenandrehavdegjortdetimellemtidenog Emile inddragesherfordibogen præsenteredeetmarkantskifteiopdragelsesogdannelsestænkningenogfordi densamtidigtvarkritiskoverfordetsamfundsombørneneskulledannesindi. ForordettildenforhåndenværendebogerskrevetafdendanskeprofessorDr. PhilKKromanoghanbeskriverindledningsvistbogensomRousseausforsøgpå atskabeenpædagogiskverdensreformation.verdenvarkommetaflaveogden toneslårrousseaudaogsåanibogensførstemegetberømtesætning: Alt(er( godt(som(det(kommer(fra(skaberens(haand(alt(udarter(under(menneskets( Hænder (Rousseau18973). Rousseaustankeromopdragelseogundervisningerkontroversielleog nytænkendeoghavdeifølgekromanenstorpåvirkningpåsinsamtids pædagogisketænkningdaemileblandtandetlærtedenfranskeskoleskræfter atfattebarnetsnatur.dissetankervaregentligalleredetænktaflockemen RousseauformåedeogsåifølgeRousseauselvatvidereføreogudvikleLockes tankerogsærligtatformedemogformidledemietmerelevendesprogmed detvellykkedeformålatfåfleretilatlæseomdem(rousseau1897ffiii). KromanbeskriverendelafRousseausagendamedspørgsmålet;hvadbestiller velbarnetivoreskoler?hanmeneratvikanlæreafrousseauatvoresskolerer gåethenogblevetlektieskoler underviserneeropdragendelektiehøreresom hørereleverneidereslektier. At(belære(var(simplere;(det(mente(man(at(kunne( og(dermed(lod(man(sig(nøje (Rousseau1897FFV)erKromanskritikafden 13

15 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU gængseholdningblandtdedidaktiskansvarligeogdetvarblandtandetpådette punktatrousseausbanebrydendeopdragelsestankerkunneogburdelæsesog indføresidettetilfældeidendanskeskoleanno1897.dennekritikvendervi tilbagetil. BogenEmileellerOmopdragelsenerblevettiludfradentænksommemoder MadamedeChenenceaux ønskeomrousseaushjælpoggoderådtilopdragelsen afhendesbarn ganskesomvisådethoslocke.bogenskulleblothaveværeten lilleafhandlingmenblevhurtigtetmereomfattendeværksomrousseaufølte signødsagettilatudgive.iffudviserrousseauenklarfrustrationoverde herskendetilstandeidefranskeskolerhvilketsærligtunderstregesmedordene; Man(har(snart(i(umindelige(tider(raabt(i(Kor(mod(den(herskende(Praxis(uden(at( nogen(har(tænkt(paa(at(foreslaa(en(bedre (Rousseau1897FFII).Defranske lærdebrugtealderestidpåatkritiseretingenestilstandmeningenhavde konkreteændringsforslag detprovokerederousseautilatskrivesitogetaf denpædagogiskefilosofismåskevæsentligtbidragtildato. MenhvadersåRousseauskonkreteforslagellertankeromopdragelsen?Det skalvisepånuogdetmedfølgendemotivationfraforfatterenselv; Jeg(kan(have(set(forkert(paa(hvad(der(bør(gøres;(men(Maalet(hvorimod(der(skal( arbejdes(det(tror(jeg(at(have(opdaget (Rousseau1897FFII). ( >at%leve<%*%det%er%det%haandværk%jeg%vil%lære%ham '(Rousseau189729)' Dettecitatstammerfra denførstebog ibogenemileelleromopdragelsen. HerservitidligtRousseaurose den(vise(locke forhanstankeromopdragelsen ogsærligtlockessynpåvigtighedenafspædbarnetsfriebevægelighed.han viserenstærkmodstandmoddeisamtidenmegetbrugteviklingerafbørnene; viklingersombegrænsedebørnenesbevægelsesfrihedogdervedholdtdemiro ogsamtidighangiverogsåopbakningtillockestankeromatbørnskaludsættes forbakteriesnavskuldevarmeosv.forathærdedem.børnskalikkeskærmes franaturen deskalværeendelafden(rousseau189731). Duk(dem [børnene](i(styx (Vande! opfordrerhanmedhenvisningtildenmørkeflodfra dengræskemytologihvoridengræskehavgudindethetisdukkedesinsønforat 14

16 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU gørehamusårlig.børnskaludsættesforaltdetsombørnsomdeuundgåeligtvil bliveudsatforsomvoksne. MidtiførstebogetablererRousseauEmilesomskalsessomentænktfostersøn etdrengebarnfradenbedreklassesomingenforældreharogingenandre opdragereharendrousseauselvsamtenamme.detteergrundlæggendefor bogenfordiemileskalsessomeksempletpådenforrousseauperfekte opdragelseafetbarnogdetkræverenafskærmningfradenverdensomvi tidligeresåhamkritisereforatværefordærvende. Iførstebogetableresdetat Menneskets(Opdragelse(begynder(ved(dets(Fødsel;(før( det(kan(tale(før(det(kan(høre(begynder(det(paa(sin(uddannelse.(erfaringen( kommer(lektierne(i(forkøbet (Rousseau189742).Dettekansessometudtryk foretopgørmedsamtidensskolesystemogsamtidensopdragelseskulturhvor opdragelseiligesåhøjgradvaretspørgsmålomindføringienslægtetsocialt lagogenkultur.detvaretspørgsmålomattilpasseikkeudvikle.erfaringerog detmanuddragerfraoplevedeerfaringervilaltidværepersonligeeller individuelleogethvertbarnskalhavelovtilatdragesineegne.detteeren kongstankehosrousseausom ligeledesatypisk meneratdennaturlige opdragelsebørindrettestænkesogudføresmedudgangspunktiatbarnetskal kunnepasseindiallemenneskeligeforhold.enadeligskalikkekunopdragestil atomgåsadeligeforsåbliverbarnetikkeopdragetmenindførtelleroplært. RousseaustarterdogikkemedatpræsentereEmile.Indenhannårdertil præsentererhanmednoglegenerelletankeromopdragelsenblandtandetat; Vore(Opdragere(er(Naturen(Menneskene(eller(den(os(omgivende(Tingenes(Verden (Rousseau18975).Naturensomopdragerskalforståssomudfoldelsenafvores evnerogorganeratvibrugervoresbiologiskekroptildenformålogskaberos noglekropsligeerfaringerpådenbaggrund.menneskenesopdragelseer opdragelsenafhinanden(forældretilbarn)ogkundskabenmedatbrugedet erfaredemenstingenesverdenindebærerbrugafdegenstandevifinderi verden bådenaturkogmenneskeskabtegenstande.afdissetreernaturens opdragelsedenvigtigstemendavikunbeherskermenneskenesopdragelseer detfokusinærværendebog. 15

17 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Allerførstibogenunderstregesligeledesnaturensrolleiopdragelsenog tilblivelsesommenneskeogherpræsenteressamtidigetafdette kandidatspecialesomdrejningspunkter nemligformåletmedopdragelsen; Tvungen(til(at(kæmpe(enten(mod(Naturen(eller(imod(Samfundsinstitutionerne(har( man(kun(valget(mellem(at(opdrage(det(til(et(menneske(eller(en(borger;(thi(man(kan( ikke(paa(én(gang(gøre(det(til(begge(dele (Rousseau18977).Etnaturmenneske beskrivessomethelttal.etselvstændigttalsomståriforholdtilsigselvog ingenandremensenborgertænkessomenbrøkettalsomerafhængigtafog hvisværdiståriforholdtilsamfundet. Ienhveropdragelsebørmanhaveforøjehvadformåletmedopdragelsener. Skalbarnetpopulærtsagtblivetilnogenellertilnoget?NårEmileflyverfra redenvildet jævnførcitatetidetteafsnitsoverskrift ikkeværesompræst ellersoldatmensometmenneskeelleretindivid. Giv%ikke%din%Elev%nogen%Lærdom%i%Ord:%han%bør%kun%faa%den%igennem% Erfaringen '(Rousseau189787)' IdenandenbogibogenkommerRousseaunærmereindpåenrækkevæsentlige pointeromkringopdragelsen.daordetdannelsepådettetidspunktendnuikke eksisterer brugesdettenaturligvisikkemenmangeafdetankerrousseaugør sighardannelseskarakter.citatetioverskriftenindrammermangeaf budskaberneidennebogogrepræsenterersamtidigdeleafdetbrudrousseau gørmeddepåtidspunktetklassiskeopdragelseskellerdannelsesidealer;et barnkanogbørikkegennemtalebelæringerteksterfablerosv.læreomlivet ogomretoggalt detskaltilenhvertiderfares. Skabeslæringengennemerfaringerogvedatvækkeinteressefornogetogskabe enindlevelsehosbarnetdavilmanopnåenlangtmerevarendelæringendden mankanlæseellerbelærestil.læringgennemerkendelseogerfaringeren metodesom skaber(selvstændigt(dømmende(dygtige(mennesker(sunde(paa( Legeme(og(Sjæl(som(ikke(vække(Beundring(i(deres(Ungdom(men(som(vinde(Agtelse( som(voksne (Rousseau )ogdeterforRousseaulangtvigtigereend barnetsevnetilatrecitereteksterpålatinoggræsk.dettefokuspåatvække barnetsinteresseforatlærenogetgårigengennemhele EmileellerOm opdragelsen ogdeterenpointesomviogsåtidligeresålockeunderstregeisin 16

18 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU bog.iforlængelseafovenståendecitatsigerrousseauat den ForhaandenværendeInteresse tilalletidervilværedenbedste undervisningsmetode.hansaltoverskyggendedidaktiskegreberatskabe interesseogsnartsagtatopelskeetlæringsbehovibarnetsådetselvopsøger denvidensomdetkanmærkeatdetharbehovfor.detteskaberifølge Rousseauvedvarendelæringogenvedvarendeinteresseforatlæremere. HermødervialtsåenafRousseausvæsentligstepointeromkringuddannelse læringogvidenstilegnelseidetheletaget.hansiger; Læsningen(er( Barndommens(Pine(og(næsten(den(eneste(Beskæftigelse(man(véd(at(give(den (Rousseau )ogfremførerherenprovokerendeundrenoveratviså stædigtholderfastiatetbarnaltidskallæreatlæsesåtidligtogsågodtsom muligt.børnsynesifølgerousseauatdeterkedeligtogintetsigendeatlæseog detgørdetfordidetofteharsværtvedatomsættedetlæstetilkropsligeeller kognitiveerfaringer.barnetharikkeerfaringerogoplevelsernokiogmedlivet tilatkunneomsætteentekstellerenfabeltilenbrugbarerfaringogderforbør manafholdesigfraatpåduttebarnetlæsningen.bådeafovenståendeårsagog fordimanrisikereratafskrækkebarnetfradenlivsvigtigelæsningsenereilivet. Rousseauvil hellere(at(han(aldrig(lærte(at(læse(end(jeg(skulde(skaffe(ham(denne( Færdighed(paa(Bekostning(af(alt(det(den(kan(gavne(ham (Rousseau ). Læsningenersåvigtigoggavnligforethvertmenneskeatmanikkeskalløbe denrisikoatafskrækkehamfradetientidligalder. DetteerforRousseaudenklogetilgang.Dentilgangsomskaberetdannetog lærelystensmenneskesomselvopsøgervidenogdervedlangtnemmereerfarer ogerindrerdentilegnedeviden.dennetankelænersigopafdendanske folkeskolesformålsparagrafsomvikortkomindpåovenformendetkommervi tilbagetilsenere. Somafslutningpådetteafsnitfindesnupladstiletcitatsombeskriveren grundpilleidettekandidatspecialenemligenpotentielskelnenmellem opdragelsenellerdannelsenafetmenneskeogafenborgerisamfundet. Rousseaubeskrevdetovenforsomenskelnenmellematbetragtessomethelt talellerenbrøkogherunderstregesforskellenyderligere.omdetatopdrageet barnellerenborgerher enlillelærd : Da(man(af(et(Barn(ikke(vil(opdrage(et( 17

19 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Barn(men(en(lille(Lærd(saa(kunne(Fædre(og(Lærere(aldrig(tidligt(nok(begynde(at( skænde(rette(dadle(rose(true(love(undervise(og(holde(fornuftsprædikener (Rousseau189790).Dentilgangmanvælgerdetsprogmantalerde medet merenutidigtsprog læringsmetodermanbrugerogdidaktiskeovervejelser mangørsigharenstoroggrundlæggendebetydningforomdeteretbarneller enlærdetmenneskeellerenborgermanisidsteendeendermedatdanne. NårmanbehandlerRousseauidennesammenhængmåmandogifølge forhenværendelektormag.artpoulfatumdogholdesigentingforøje; forskellenmellemidealitetogrealitet(fatum ).rousseausværkemile erfortolketkommenteretoganalyseretistortomfangligesidendetsudgivelse blandtandetpågrundafdemangenyskabendetankersomviharbehandlet ovenfor.rousseaubidrogifølgefatumsomidealistiskromantikermedtanker omproblemerneomkringbarndommenopgaveløsningenog aktivitetspædagogikken emnersomstadigeraktuelleidag menhanhavde manglerindenforudviklingspsykologienoglæreprocessernespsykologi(fatum ).NårRousseauiforordettilEmileselvbeskriversinmotivationtil udgivelsenmedenbeklagelseafatingenandretænkerpositiveogkonstruktive tankersåmenerfatumaltsåatrousseauikkeselvnårheltimål.dertiler emnetmuligvisogsåforkomplekst. ( OvenforharjegredegjortfordeopdragelsesKogdannelsestankerJohnLockeog JeanKJacquesRousseaugjordesigiåreneomkringoplysningstidensbegyndelse for250k300årsidenogdetsestydeligtatselvomsamtidenvarenandensågør mangeafderesprincippersigstadigtgældende.dannelsesombegrebhavdepå dettetidspunktendnuikkeindfundetsigihverkenenglandellerfrankrigså opdragelsenvarherdetgennemgåendetema.detatblivetiloghvordanman gørdet.dissetankervendervitilbagetil. Førstrettervidogfokusfradetenkeltebarnogmenneskeoghenmod samfundetietstørreperspektiv.formenslockeogrousseaubeggebeskriver vilkårenefordetenkeltebarnsåanerkenderdebeggeatopdragelsenog dannelsenhardetformålatethvertmenneskeskalfungereidetsamfunddeer endelaf. 18

20 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Netopsamfundetogdetsrolleidannelsenafbørnogungekommerifokusidet kommendeafsnit.indledningsvistsåvihvordandannelsealtidskerietsamspil mellemindividogfællesskabmellemdetenkeltemenneskeogdetsamfundden enkelteskaldannestilatværeendelaf. Althusser' 'Ideologiske'statsapparater' Viskifteraltsåsporbådehistoriskogfilosofisk.Fraathavehaftfokuspå oplysningstidenssynpådannelsenafdetenkeltebarnskalvinusepå samfundetsomhelhed.tildetteformålinddragesdenmarxistiskestrukturalist LouisAlthussernærmerebestemtdennestankeromskolernesrollei samfundet.dettespecifikkesamfundssynervigtigtidennesammenhængfordi detbringerskolensallokeringsfunktionispiltildiskussionenomfolkeskolens formål.formålsparagraffensformuleringomkring kundskaber(og(færdigheder( der(forbereder(dem(til(videre(uddannelse kantillæggesflereforskellige betydningerogsombidragtilbelysningherafinddragesalthusserstankerom reproduktionafproduktionsapparatetikapitalistiskesamfundsomdetdanske. Althusserskriveri1970bogen Ideologiogideologiskestatsapparater og dennebogerendelafhansarbejdemedatvidereudviklemarx ideeromstaten ogstatsmagtentilenegentligvidenskab.detheltcentraleibogeneratbeskrive ideologiensrolleireproduktionenafproduktionsmidlerneivoreskapitalistiske samfundmedudgangspunktimarx tankeromstatsmagten. IfølgeMarxerstaten en(repressionsmaskine(som(tillader(de(herskende(klasser(at( sikre(deres(dominans(over(arbejderklassen(for(at(underkaste(den(merværdiens( afpresningsproces (LaustsenogHolm201618)hvilketkansessomen beskrivelseafdetsamfundskritiskegrundsynderlåtilgrundforhansønskeom revolution.statsmagtenskulletilbagetilproletarerne! Althussermenerdogatstatenermerekompleksenddetteoghanbeskriver statensomflerstrengetogopdelerdenistatsmagtensomerdenbesiddendeog herskendeklasseellerallianceafklasserogstatsapparatetsomblandtandet omfatterregeringendomstolenepolitietoghæren.statsapparatetinddeles yderligereito;1)det repressive statsapparat regeringendomstolenepolitiet osv.derfungererpåvoldførstogideologidernæstog2)detideologiske 19

21 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU statsapparatsomindbefatterdereligiøsesystemerskolernemedierne kulturelleinstitutionerosv.somfungererførstpåideologiogdernæstvold (LaustsenogHolm201624). DetidettekandidatspecialemestinteressantevedAlthussersvidereførelseaf Marx tankererskolensrolleiogbetydningforreproduktionenaf produktionsforholdene.reproduktionenomfatteraltligefraløntilarbejderne sådeharrådtilogmulighedforbådeatopretholdelivetogtilatforplantesigog tiloplæringenogtilpasningenafdekommendearbejderesådepasserindi samfundet.althussermenerligesomløgstrupsomviskalsepåsenereat skolenharovertagetkirkenspladssomdetdominerendeideologiske statsapparatogdethardenfordi intet(ideologisk(statsapparat(disponerer(i(så( mange(år(over(obligatorisk(fremmøde(5g6(dage(om(ugen(i(8(timer(om(dagen(fra( samtlige(børn(i(den(kapitalistiske(sociale(formation (LaustsenogHolm201636). Denberøringskolerneharmedallebørnfraallesamfundslagerudensidestykke denmestbetydningsfuldeforvoressamfundogformulighederneforat reproduceredenarbejdskraftogdetsamfundsomvikenderdet.deter altafgørendeatviivoressamfundsomhelhedbeslutterosforhvadformålet medskolegangener.erdetdannelseafdenenkelteelevdetenkelteindividmed åndogsjælforøjeellererdetudelukkendeforatkunnereproducere produktionsapparatetsåsamfundetsvækstogfremgangkansikres?netop dennekontanteskildringafskolensallokeringsrolleerårsagentilatalthusser erinddragetidettekandidatspecialeoghanssynspunkterinddragesiden senerediskussion. Althusserselvbeskriverskolensomdetmestdominerendeinstrumenti partituretafideologiskestatsapparater musikkendissemangeinstrumenter frembringererhandogikkestortilhængeraf(laustsenogholm201635). Denneudviklingstartedemedopgøretmodkirkerneogadeleniblandtandet denfranskerevolutionislutningenaf1800ktalletogdensesifølgealthusseri allekapitalistiskesamfund. 20

22 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU Katederet'som'alter?' 'Althusser'om'lærernes'prædikende'potentiale.'' Dennestatussomdetdominerendeideologiskestatsapparatgørskolernesærligt vigtigeforethvertsamfundogalthusserbeskriverdefranskeskolerikritiske vendingeroghansigerblandtandet; skolen( dresserer (med(passende( sanktionsmetoder(udelukkelser(udvælgelser(osv.(ikke(blot(deres( præster (men( også(deres( menighed (LaustsenogHolm201626).Dennegennemgåendekritik markererforalthusserenideologiskslagmarkhvoropgøretmedkapitalismen skalståmeninærværendekandidatspecialebringesdetpåbanendadet understregerskolensrollefordenretningvoressamfundbevægerosi.althusser meneratlærernefårstatusafmodernepræsterderprædikernutidensalmene moralskenationalistiskeogøkonomiskeinteresserfordideterdenrolleskolen harfået.detinteressantehererikkealthusserspolitiskeståstedersom modstanderafdenherskendeideologimenhansbeskrivelseafskolenspladsi samfundet.hansiger; Med(andre(ord(underviser(Skolen(i( knowghow (men(på(en( måde(som(sikrer(underkastelsen(under(den(dominerende(ideologi(eller( beherskelsen(af(dens(praksis (LaustsenogHolm201614).ForAlthussererdet enideologiskkatastrofemeninærværendesammenhængenunderstregningaf skolensrolleiogmulighedforudviklingenafvoressamfund. Althusserbeskriverskolernesåledes;ideårhvorvoresbørnermestsårbare sendesdeiskolehverdagogheledagen.herpræsenteresdeforenmasse knowkhow indenforenlangrækkeskolefag fxfranskregningnaturfag litteratursamfundslæreogmoral.nårelevernebliver16årsendesdeførste eleverudafskolenogindiproduktionendeernuarbejdereellerbønder. Oplæringentilliveterfordisseeleverovre.Deskoleegnedebørnfortsætterog efternogleårsendesdenæsteeleverudiarbejdehvordefungerersom embedsmændogsmåfunktionæreraflavereellermiddelstatus.desomnår tindernebliverentenintellektuellekapitalisterogdriftsledereeller undertrykkelsesagenteripolitiethærenpolitikelleradministration.demsom falderfraimellemtidenoplærestilatpasseindidengivneideologiskestruktur sådennekanvidereføres(laustsenogholm201635). HermedAlthussersfortolkningafskolensomenslagstandhjulsfabrikhvor hvertenkeltbarnsendesindforatformesogfabrikerestiltandhjulistørrelser formerogfarversompasserindidensamfundsmaskineviharskabt.detkan 21

23 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU læsesogforståssomnegativsamfundskritiskmenbilledetkanogsåbetragtes nøgternt.beskrivelsenkommervitilbagetilsenere. OpsummerendesåharvoresskolelærereifølgeAlthusserikkeblotmulighed formenenabsolutogufravigeligopgaveiatprægeopdrageogdannevores børnindidetsamfundvialleerendelaf.hvismanerenigheriogtrorpåatdet gørsiggældendesåerdetvæsentligtatspørgesigselvoghinandenomhvad deterderbliverprædiketfrakatederet.ikkehvaddenenkelteunderviser prædikermenhvadvoresskolesystemlæggeroptilatderprædikes. Idealistisk'romantisk'pragmatisme'versus'ideologisk'realisme' LockeRousseauogAlthusserharnufåettaletid.Tolejreellerfokuspunkterto forskelligeperioderogvidtforskelligeomstændighedermenetfællesemne. Hvorforopdragerdanneroguddannervivoresbørn?Lockepræsenteredeetnyt synpåbørneopdragelsenhvordenfysiskehærdningognaturligebevægelse blevfremhævetoghvorlegenognaturenkomispil.samtidigmeddette præsenteredehandenfirdelteprioriteringafopdragelsenellerdannelsenhvor dydvisdomdannelseoglærdomoptræderinævnterækkefølge.rousseaulæste denviselockes bogmedstorinteresseogkunnetilsinærgrelsekonstatereat ingenfilosofferellerandretænkerehavdefulgtoppådenidengradsomhan mentedenfortjente.deraf EmileellerOmopdragelsen ogderienvidereførelse ogudviklingaflockestanker.herbetonessærligtnaturenekstratydeligtog legenfantasienoglystentilatlærenogetsætteshøjt.erfaringsbaseretlæringog udviklingtrumferaltlæstoghørtogdeoplevelsernaturenkangiveskaber langtvæsentligereogvarendelæringendbøger.bøgerneervigtigemendefår førstenrolleidannelsendendagbarnetevneratomsættedetlæstetil erkendelseogdetkrævererfaringfralivet. Detteromantiskeogpragmatisketankefikalleredeisamtidenstorbetydningfor særligtdetfranskeskolesystemogdentaltedaogsåindiderevolutionære bevægelserimellemeuropa.somindledendemodspiltilromantikernelockeog RousseaukomAlthusserpåbanen.Denideologiskeogsamfundskritiske franskmandbyggedesinsamfundskritikpåskuldreneafdetankersommarx præsenteredeimidtenaf1800ktalletmeddenvæsentligetilføjelseatskolernei 22

24 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU samfundetfungerersometideologiskstatsapparatsomharvitalbetydningfor udformningenafetsamfund.hanfigurereridettekandidatspecialefordivii læsningenafderomantiskepragmatikereikkemåglemmeatskoleneren institutionmedetklarsamfundsmæssigtformål.voresbørnskaldannesog opdragesiskolerneogdétdadeskaludfyldeenpladsisamfundetikkeblotfor fornøjelsensskyld. Vistårnumedenrækkespørgsmål.Skalvidannebørnellersmålærde menneskerellerborgere?kanmangørebeggedeleisammeskoleselvom Rousseaumenernogetandet?Passerdetandhjuldererformetafogmed naturenindidenfolkeskoleogdetkapitalistiskesamfundviharskabt?hvis ikkehvemskalsåtilpassesighvem? Ideologien'og'idealismens'begrænsninger' Foratbelysenærværendekandidatspecialesproblemstillingyderligereskiftervi nuspor.lockeogrousseausbidragharværetoplysningstidensnyeidealistiske ogromantiskesynpåopdragelseogdannelseafbørnmensalthussers ideologisketankeromsamfundetharbragtandremereoverordnede perspektiverispil.denproblemstillingviarbejderudfrastillerspørgsmålstegn veddannelsensrolleifolkeskolenogdeternunødvendigtatindtageandre positionerenddeidealistiskeogideologiske. Detskalviblandtandetikraftafideologiensmangleripraktiskforstand. Althusserbeskriverselviovennævnteværkideologiensom det(system(af(idéer( og(forestillinger(som(dominerer(et(menneskes(eller(en(social(gruppes(ånd (LaustsenogHolm201638).DeterdennetankeMarxbyggedesinemarxistiske teorierpåogdemsomden(tyske(ideologiudsprangfra.althussersigerligeledes heromat Ideologien(opfattes(der(som(ren(illusion(ren(drøm(dvs.(intet ogvidere at Ideologien(tænkes(således(som(en(imaginær(konstruktion(hvis(status(svarer( nøjagtig(til(drømmens(teoretiske(status(hos(freuds(forgængere (Laustsenog Holm201639).Enideologikansåledesmedetmeremodernebegrebbeskrives somenslagsvision.etuopnåeligtmålenslagsledestjernesomitankerne eksisterermenreeltikkekanudføres.detteerideologiensstyrkeogsvaghed. Styrkefordiideologierkansætteretningerogskabebevægelseudviklingog 23

25 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU historiskgentagendegangeogsårevolutionogsvaghedfordidisseideerifølge Althusseraldrigtilfuldevilkunneopnåsogudleves.Udfradennekritik udarbejderalthussersineegneideeromideologiogideologiskestatsapparateri hvilkenforbindelsehanblandtandetindførersitberømteinterpellationsbegreb mendenneteorivilviikkebehandlenærmereher. Detinteressanteidennesammenhængeratdenneideologibeskrivelseog kritikgårigenhosdenteoretikersomnufårtaletid. JohnDeweyerenafhistoriensvigtigstepragmatiskefilosofferoghansigerom ideologieratsålængevihængerfastienidésomikkeløsermenmåske ligefremskaberetforhåndenværendeproblemsådegenerereridéentilen ideologi.(brinkman200636).ideologierkanisådannetilfældeibedstefald brugestilatopretholdestatusquo. Deweyeraltsåikketilhængerafideologiermenerenafskaberneafden overordnedefilosofisketraditionpragmatismenognetoppragmatismen gennemdeweyogrichardrortybliveromdrejningspunktetidetkommende afsnit. Pragmatismens'idé' IselskabmedCharlesSandersPierceWilliamJamesogGeorgeHerbertMead sigesjohndeweyatværeblandtskaberneafdenfilosofisketraditionsom kaldespragmatismen.brinkmanbrugerisitafsnitafintroduktionentildewey historikerenlouismenardsordheromsomlyder: Pragmatismens(idé(om(idéer( hævder(at( ideer(ikke(er(derude (og(venter(på(at(blive(opdaget(men(er(redskaber( ( som(gafler(og(knive(og(mikrochips( (som(mennesker(skaber(for(at(mestre(den( verden(de(befinder(sig(i (Brinkman200630)ogetablererderved pragmatismensomnogetandetenddeandredominerendebetragtningsmåder ellerfilosofiskegrundsyn.forskellenetiltreafdissefilosofiskeskolerridseskort opher. Fordenplatonistiskeidelæreeridéerevigeoguforanderligestørrelserdeter detværendesgrundlæggendeforankring.denneopfattelseerdeweyog pragmatismenikkeenigidahanmeneratdenaltomfattendenaturikkeer 24

26 Kandidatspeciale JonasBorsøeChristensen AnvendtFilosofiAAU hverkenuforanderligellerbestårafevigeidéermenderimodafustabile begivenheder(brinkman200631). PragmatismenadskillersigafgørendefracartesianismenidetDescartesmente atmennesket venderindad ogerkenderverdengennemindividueltopbyggede ideerpåbaggrundafdetoplevede.hermenerpragmatismenatmennesket vender(udad (og(erkender(verden(gennem(aktiv(handlen (Brinkman200633). EndeligtadskillerDeweystænkningsigframarxismenidetpragmatismen meneratsamfundetshistorieogsamfundermereuberegneligog uvidenskabeligendmarxismenstænkningforudsætter.pragmatismenforsøger atnedbrydededikotomiersommarxismenopsætterblandtandetdet materielle><detreelleogdetimmaterielle><ideelle(brinkman200635). Såhvorforerdenpragmatisketanketraditionogtilganggodnårdetkommertil enanalyseaffolkeskolensretningogformål?deterdenblandtandetfordifor pragmatismen afhænger(idéers(overlevelse(ikke(af(deres(uforanderlighed(men( tværtimod(af(deres(evne(til(at(tilpasse(sig.hvisenideikkeudviklersigitaktmed virkelighedensådegenereridéensomnævnttidligeretilatbliveenideologi derkunkanopretholdestatusquo.idéersforanderlighedog tilpasningsmulighederkantænkesatværebådeeffektiveogrelevantenårdet kommertildeideologiskestatsapparatersheriblandtskolersvirkedadisse netoperforanderligeogkræverkonstanttilpasningtilnyeomstændigheder. Endeligtsårummerpragmatismendenegenskabatdenkanbrydemednogleaf filosofihistoriensdilemmaer byggermansineideerpådenanalytiskeellerden kontinentaleskole?brinkmanmenerat Pragmatismen(som(filosofisk(tradition( er(vigtig(da(den(på(flere(måder(bygger(bro(mellem(analytisk(og(kontinental(filosofi( eller(måske(nærmere(anskuer(filosofiens(problemer(på(måder(der(overskrider( begge(rækkevidde. (Brinkman200641). IdetfølgendeservinærmerepåJohnDeweyspragmatiskefilosofiogtankerom uddannelseogopdragelse. ' ' 25