En undersøgelse af Visionsprojektet i Brønderslev Provsti

Transkript

1 Kirker på tværs En undersøgelse af Visionsprojektet i Brønderslev Provsti

2 Kirker på tværs En undersøgelse af Visionsprojektet i Brønderslev Provsti Rapport på baggrund af 37 kvalitative interviews foretaget af Erik Villy Rasmussen og Emma Katrine Lyng Svensson. Rapporten er udarbejdet af Emma Katrine Lyng Svensson på vegne af Brønderslev Provsti

3 Indhold Forord p Indledning p Visionsprojektet det overordnede indtryk p Det overordnede indtryk af Visionsprojektet p Kendskab til Visionsprojektet p Processen omkring Visionsdagen og Visionsprojektet p Visionsgrupperne p Menneskelige ressourcer p Nuværende ansatte p Manglende kompetencer og ønske om nye medarbejdere p Frivillige p Ledelse, drift og administration p Visionsprojektets ledelse p Økonomi og spareplaner p Generel drift af bygninger etc. p Kirkegårdsdrift p Samarbejde og forholdet mellem det lokale og det centrale p Forholdet mellem det lokale og det centrale p Forholdet mellem store og små sogne p Samarbejde, fællesskab og inspiration p Det kirkelige liv p Særlige arrangementer og kultur i kirken p Tiltag for børn og unge p Kristendomsundervisning p Gudstjenestefornyelse p Diakoni p Kommunikation og synlighed p Synlighed p Fælles hjemmeside og sociale medier p Fælles kirkeblad p Provstiets rolle i det kirkelige liv p Konklusion p. 27 3

4 Forord Brønderslev Provstis Visionsprojekt blev påbegyndt i efteråret 2011, hvor provst Yvonne Nielsen Alstrup tog initiativ til en visions- og målsætningsdag (omtales i øvrigt som Visionsdagen), hvis formål var at undersøge, hvordan man kunne skabe større sammenhæng i provstiet og hvordan man kunne samarbejde mere på tværs af sognene. Visionsmødet fandt sted i Hjallerup den 5. november På mødet blev der etableret en række Visionsgrupper med hver sit fokusområde: gudstjenestefornyelse, drift, undervisning, rekruttering og fastholdelse af menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere og frivillige, kommunikation og diakonal virksomhed. De fremmødte meldte sig ind i en eller flere grupper og der blev valgt en tovholder for hver enkelt gruppe. Baggrunden for denne rapport er, at der fra 2013 er sat 1,1 millioner kr. af til Visionsprojektet, og derfor er det nødvendigt med et overblik over projektets forskellige arbejdsområder og over, hvilke holdninger, forslag og betænkeligheder, der knytter sig til projektet ude i de enkelte sogne. Rapportens overordnede formål er således at afdække, hvilke fordele og ulemper en række ansatte, menighedsrådsmedlemmer og frivillige fra de forskellige sogne og Visionsgrupper ser i implementeringen af Visionsprojektet. Mere konkret er formålet at undersøge, hvordan de, der deltager i undersøgelsen, forestiller sig, at provstisamarbejdet får indflydelse på hverdagen såvel i deres sogn som på provstiniveau. Undersøgelsens resultater forventes at kunne bidrage til at skabe et generelt overblik over, hvor Visionsprojektet befinder sig. Derudover tænkes undersøgelsen anvendt som redskab for provstiudvalget, der skal træffe afgørelser om, hvordan Visionsprojektets midler bedst kan anvendes. Interviewene blev foretaget af provstisekretær Erik Villy Rasmussen og projektkoordinator Emma Katrine Lyng Svensson. Rapporten blev udarbejdet på vegne af Brønderslev Provsti af Emma Katrine Lyng Svensson. Vi har mødt stor hjælpsomhed og interesse i arbejdet med denne undersøgelse, og vi vil gerne takke de mange deltagere for deres tid og engagement. 1.0 Indledning Nærværende rapport er baseret på en kvalitativ undersøgelse foretaget i perioden uge 45 til uge 49 i Med henblik på at få en så repræsentativ undersøgelse som muligt under nødvendig hensyntagen til undersøgelsens ressourcer blev der taget kontakt til alle sognepræster og menighedsrådsformænd i provstiet. Desuden blev enkelte med en anden baggrund kontaktet ud fra deres viden om, interesse i eller modvilje mod Visionsprojektet. Alle øvrige ansatte og menighedsrådsmedlemmer havde mulighed for selv at tage kontakt, hvis de ønskede at deltage i undersøgelsen. Før undersøgelsens påbegyndelse var det forventede deltagerantal anslået til 4

5 omkring 30. I alt deltog 37, mens tre ikke ønskede at medvirke. Fem henvendte sig selv med ønsket om at medvirke i undersøgelsen. Den kvalitative undersøgelsesmetode blev valgt ud fra et ønske om at få et så nuanceret indtryk af de forskellige interviewpersoners holdninger og idéer som muligt. Derfor blev det vurderet, at den kvalitative undersøgelses begrænsninger med hensyn til antallet af deltagere var at foretrække frem for en kvantitativ undersøgelse i form af fx et spørgeskema. Spørgsmålene blev udformet således, at respondenterne fik lejlighed til at tilkendegive, hvilke fordele og ulemper, de forestiller sig, at Visionsprojektet vil frembyde både på lokalt, dagligt plan og på et mere overordnet niveau. Der blev desuden spurgt ind til de deltagendes kendskab til og overordnede indtryk af Visionsprojektet ligesom der var mulighed for at komme med forslag og idéer til blandt andet kommende fokusområder, projekter og kommunikationsstrategi. Rapporten er skrevet på basis af undersøgelsens besvarelser. Rapportens struktur er primært bestemt af de indkomne besvarelser, idet det i overvejende grad er svarenes indhold frem for spørgsmålene, der har været bestemmende for, hvilke afsnit, der findes i rapporten. Afsnit 2.0 Visionsprojektet det overordnede indtryk behandler respondenternes generelle holdning til Visionsprojektet og processen omkring dets opstart. 3.0 Menneskelige ressourcer omhandler de interviewedes holdninger til, hvilken indflydelse Visionsprojektet bør have på eventuelle kommende ansættelser, herunder hvilke fagpersoner, der ønskes, nuværende ansatte og frivillige. Afsnit 4.0 Ledelse, drift og administration undersøger respondenternes syn på Visionsprojektet i forhold til projektets ledelse og økonomi. Desuden bliver der set nærmere på, hvordan Visionsprojektet kan påvirke driften af kirkens bygninger med hensyn til fx energibesparelse og på hvilke holdninger, der knytter sig til Visionsprojektet i forbindelse med drift af kirkegårde. 5.0 Samarbejde og forholdet mellem det lokale og det centrale behandler de interviewedes holdninger til Visionsprojektets mulighed for at skabe mere samarbejde på tværs af sognene. Forholdet mellem de store og små kirker i provstiet samt synet på centralisering over for en stærk lokal kirke bliver også inddraget. Afsnit 6.0 Det kirkelige liv har respondenternes opfattelse af Visionsprojektets påvirkning af det kirkelige liv i provstiet som omdrejningspunkt. Fokus ligger særligt på arrangementer, tiltag for børn og unge, diakoni og kristendomsundervisning. 7.0 Kommunikation og synlighed omhandler, hvilke mulighed de interviewede mener, der er for at gøre såvel Visionsprojektet som Brønderslev Provsti mere synligt både internt og eksternt, hvor der særligt er fokus på forslaget om en fælles hjemmeside og et fælles kirkeblad. Afsnit 8.0 Provstiets rolle i det kirkelige liv undersøger, hvilke holdninger respondenter har i forhold til, at provstiet i forbindelse med Visionsprojektet påtager sig en aktiv rolle i forhold til det 5

6 kirkelige liv frem for en rent administrativ rolle. Rapporten afsluttes med en konklusion, der i kort form gengiver undersøgelsens overordnede pointer. 2.0 Visionsprojektet det overordnede indtryk 2.1 Det overordnede indtryk af Visionsprojektet Alle interviewpersoner er blevet spurgt om, hvilket indtryk de overordnet set har af Visionsprojektet. Den holdning, som flertallet af interviewpersoner giver udtryk for, er, at det er en god idé med Visionsprojektet. Projektet beskrives med udsagn som: Det er godt, der er brug for nytænkning, fantastisk idé og det er vejen frem. En person mener, at sådan et projekt skaber udvikling på en anden måde end almindelige ting om mursten og økonomi. En anden giver udtryk for, at det er positivt, når folk på den måde engagerer sig i kirken. En del af dem, der er positive over for projektet, understreger også, at man ikke skal gå for hurtigt frem, det skal have lov til at spire lige så langsomt nedefra. Mange af de interviewede kommer ind på, at Folkekirken overordnet set trænger til fornyelse, og de mener, at Visionsprojektet forhåbentlig kan være medvirkende til at skabe den fornyelse i Brønderslev Provsti. Langt størstedelen af de interviewede mener, at kirkens mission er forkyndelse af det kristne budskab, og at denne forkyndelse skal stå centralt i forhold til den fornyelse, som Visionsprojektet faciliterer. En person udtaler, at Visionsprojektet kan både være mål og middel i forhold til kirkens mission. Der er dog også et mindretal, der stiller sig mere afventende eller decideret afvisende over for projektet. En person har det lidt dobbelt med projektet, fordi det er godt, hvis projektet kan aflaste, men det er belastende, hvis det giver mere arbejde, fordi man skal med i grupper og i planlægning. De, der overordnet set ikke er glade for projektet, kommer særligt ind på en manglende tiltro til at projektet reelt vil føre til noget, fordi der typisk ikke sker noget i sådan nogle projekter samt en bekymring for om man som sogn kan blive tvunget til at være med i forskellige fælles projekter, som man måske ikke ønsker at deltage i. En person understreger, at Visionsprojektet skal være et tilbud, så menighedsrådene selv bestemmer om de vil være med. Desuden nævner flere, at der er nogle uafklarede spørgsmål omkring processen i forbindelse med Visionsprojektet, ledelsesproblematikker eller økonomiske udfordringer. Disse betænkeligheder vil alle blive behandlet mere dybdegående længere nede i rapporten. Det generelle indtryk af Visionsprojektet fremstår således positivt med visse betænkeligheder fra en mindre del af interviewpersonerne. 6

7 2.2 Kendskab til Visionsprojektet Der en vis overvægt af interviewpersoner, der fortæller, at deres kendskab til Visionsprojektet er udmærket eller godt, men der er alligevel en del, der har et begrænset kendskab til det. En stor del af de interviewede deltog i Visionsdagen og langt de fleste giver udtryk for, at de fik meget ud af dette arrangement. Mange er nu med i en eller flere af visionsgrupperne og har derfor et godt indblik i denne gruppes arbejde. Derudover fortæller størstedelen, at de ikke har det store detailkendskab til, hvad der foregår rundt omkring i de forskellige grupper. Der bliver sendt referater ud fra møderne, som nogle nævner, at de læser. En person nævner, at disse referater dog ikke altid er så fyldestgørende. Nogle personer giver dog udtryk for, at de har et godt overblik over Visionsprojektet mere generelt. Enkelte personer mener, at de generelt mangler information om projektet, hvilket kan gøre det svært at forholde sig til det. Ud fra disse svar fremgår det, at mens kendskabet til den gruppe eller det område, som hver enkelt interviewperson er engageret i, beskrives som godt og udmærket, er der kun få, der har et bredt overblik over Visionsprojektet på et mere overordnet niveau. De referater, som hver enkelt visionsgruppe sender ud, bliver dog i et vist omfang læst af andre end gruppens egne medlemmer. 2.3 Processen omkring Visionsdagen og Visionsprojektet Et betydeligt flertal af de interviewede har deltaget i den Visionsdag, der blev holdt i Langt størstedelen, der kommenterer dette arrangement, giver udtryk for, at det var en god idé. Visionsdagen beskrives som en god opstart, perfekt og et tiltag, der giver inspiration. Visionsdagen beskrives af flere som et arrangement, der skabte større synlighed og mere åbenhed om visioner fra provstiets side. En person udtaler et ønske om flere visionsdage med forskellige temaer. Der er dog enkelte personer, der mener, at formålet med projektet var for ukonkret til Visionsdagen eller at selve projektet har fremstået diffust og forvirrende. En interviewperson mener, at selve processen efter visionsdagen har været problematisk, fordi der mangler en oversigt over, hvad de enkelte grupper er nået frem til. Desuden mener vedkommende, at det ikke fremgår nogen steder, hvem der har ansvaret og har besluttet, at Visionsprojektet skal prøves af med de penge, der er afsat i 2013, da der ikke står, at det er besluttet af budgetsamrådet. Visionsprojektet mangler vedtægter, og det er uklart, hvor i processen projektet befinder sig. Vedkommende mener, at der mangler en debat om Visionsprojektets rolle i at være kirke og få kristendommen fortalt. Disse problemstillinger medfører et demokratisk problem. Visionsdagen i 2011 opleves af de fleste som et godt arrangement, der fungerede som et fint startskud for Visionsprojektet. Nogle oplevede dog, at formålet med Visionsdagen var lidt diffust. 7

8 En enkelt person giver udtryk for, at der har været visse mangler i den efterfølgende proces med hensyn til ledelse og projektets formelle rammer. 2.4 Visionsgrupperne På Visionsmødet blev der nedsat syv forskellige visionsgrupper med fokus på hver sit område. Grupperne beskæftiger sig henholdsvis med gudstjenestefornyelse, drift, undervisning, rekruttering og fastholdelse af menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere og frivillige, kommunikation og diakonal virksomhed. En stor del af de interviewede er enten medlem af eller tovholder for en af grupperne. I interviewet er der ikke inkluderet et spørgsmål omkring gruppernes arbejde, men mange kommer alligevel ind på det særligt i forhold til de elementer af arbejdet, der ikke fungerer optimalt. En del mener, at selve nedsættelsen af grupperne på forskellig vis kan være problematisk. En person giver udtryk for, at der er nogle af grupperne, der er sat sammen med så forskellige holdninger at de ikke kan producere noget som helst. Der er en grad af tilfældighed i strukturen. Men sådan er vilkårene nok for den slags udviklingsarbejde. Men det kræver en form for skyldigt hensyn i processen. En person har helt generelt den opfattelse, at det konkret bliver svært at få de enkelte visionsgrupper til at spille sammen. Desuden er der en interviewperson der mener, at der i gruppernes sammensætning er nødt til at være geografisk spredning. Nogle stykker kommer ind på, at formålet med grupperne godt kan være lidt diffust og at det kommer helt an på tovholderen om der kommer et konkret resultat eller om man bare ender med at sidde i de der grupper og snakke uden at der sker noget. En person mener, at der skal sidde en, der sørger for at der sker noget, det skal opdateres, relevante nyhedsbreve, der skal afsættes ressourcer til det. Antallet af visionsgrupper diskuteres også, idet en person mener, at i det Visionsprojekt der er nu, er det måske for mange udvalg, og der er nogen, man får noget konkret ud af og nogen man ikke får noget ud af. Der skal måske sorteres i dem, mens en anden er af den opfattelse, at det er ikke bredt nok ud; der kunne være flere områder, hvor der kan arbejdes sammen. Flere nævner, at det er uklart, hvem der kan være med i grupperne og hvordan man eventuelt kan komme med i en eller flere grupper. Nogle afgående menighedsformænd træder ud af visionsgrupperne, fordi de er af den opfattelse, at de to ting hænger sammen. En person mener, at det vil være legalt, nu hvor grupperne kørt et år, at tage op, hvem der sidder i disse grupper og få nye ind, der tænker anderledes. En person giver udtryk for, at grupperne skal ikke være statiske, de skal åbnes og lukkes efter behov. En anden er af den opfattelse, at der mangler noget formalia for Visionsprojektet omkring fx rotation i grupperne. Der skal være tænkt nogle tanker, så vi ikke kører fast, ellers dør det. 8

9 Gruppen, der arbejdede med rekruttering, lukkede i løbet af undersøgelsen sig selv, fordi de mente at gruppens primære arbejdsopgave blev afsluttet med menighedsrådsvalget i november Flere udtalte, at vi træder vande i gruppen, og vi har brugt rigtig mange timer uden at få et konkret resultat ud af det. Endelig er der nogle interviewpersoner, der mener, at gruppernes rolle i Visionsprojektet er blevet uklar. En respondent forklarer, at grupperne skulle undersøge, hvad kan vi arbejde sammen om, hvis menighedsrådene vil. Jeg mangler den oversigt. Udvalgene er gået fra at være undersøgere til at være ansøgere. Det står ikke klart, hvor vi er i processen. En anden giver udtryk for, at det blev aftalt, at de nedsatte grupper skulle komme med ideer til fælles visioner og der skulle så være en fornyet drøftelse inden en vedtagelse. Vi mangler den tilbagemelding fra hvordan det er gået i grupperne. De fleste af dem, der er med i de forskellige grupper, synes at arbejdet med gruppens fokusområde er spændende, men selve det formelle omkring grupperne bliver betragtet som problematisk. Dette gælder både med hensyn til hvem der er med i grupperne, formålet med gruppernes arbejde og gruppernes rolle i forhold til Visionsprojektet mere overordnet. Disse svar indikerer, at det vil være gavnligt, hvis der bliver udarbejdet nogle formelle retningslinjer for visionsgrupperne på disse områder, så der er klarhed over rammerne for gruppernes arbejde og ansvarsområder. 3.0 Menneskelige ressourcer 3.1 Nuværende ansatte I interviewspørgsmålene indgår der ikke et specifikt spørgsmål omkring de ansatte, som allerede arbejder i de forskellige sogn, men mange interviewpersoner kommer ind på dette emne i løbet af interviewet. Det er i særlig grad personalet på kirkegårdene, der ligger mange på sinde, hvilket vil blive behandlet i afsnittet om kirkegårdsdrift længere nede i rapporten, da det for flertallet er en del af en integreret diskussion om kirkegårdens rolle i lokalområdet. Med hensyn til den samlede gruppe af ansatte i provstiet er flere af den opfattelse, at det vil være gavnligt, hvis de ansatte internt i provstiet kan afløse hinanden i forbindelse med sygdom og ferie. En del kommer ind på, at medarbejderne vil have glæde af et større samarbejde, hvor man kan møde hinanden og få nye kolleger med henblik på at få ny inspiration til det daglige arbejde. Et par personer nævner, at posten som præst i et lille sogn kan være ensom og at et større samarbejde derfor kan være godt, fordi det kan skabe mere kollegialt fællesskab. En person mener, at der fint kan være flere ansatte, der arbejder på tværs af sognene, og en anden person nævner, at det vil være godt at koordinere et samarbejde således at et hold bestående af en præst, en organist og en kirkesanger følges ad på tværs af sognene, når der skal være gudstjeneste mere end ét sted en 9

10 søndag. Vedkommende ønsker desuden, at der skal ske et større samarbejde omkring ansættelser også i forhold til normering, der fx afgør, hvor mange timers løn en kirkesanger får per tjeneste. En anden interviewperson er af den opfattelse, at det på sigt måske kunne være en god idé at køre stordrift med to store enheder, en i øst og en vest, med organister og kirkesangere. En person mener, at det vil være godt med et større samarbejde på tværs af sognene med organister, kirkesangere, kirkefunktionærer og andre. Den lokale forankring er dog ligeledes et tilbagevendende tema for en del af de interviewede, som nok ønsker inspiration og et fornuftigt samarbejde, men som samtidig er af den opfattelse, at de ansatte må høre til et enkelt eller eventuelt to-tre sogne men ikke hele provstiet, fx fordi man (menigheden) godt kan lide at kende de ansatte. En person nævner, at det også er vigtigt med lokale ansættelser i forhold til MUS (medarbejderudviklingssamtale), mens en anden udtaler at vi skal bevare integriteten, så jeg tror, vi skal passe på jobansættelse for spredt. Mange er desuden af den opfattelse, at folk er meget knyttede til deres egen præst, hvilket blandt andet forklares ved at man bakker sin lokale kirke op og hvis den lokale præst holder fri, gør menigheden det også. Derfor mener flertallet ikke, at det vil være en god idé, hvis præsterne mister tilknytningen til et lokalt sogn. Den overordnede tendens i interviewene er, at hvis det kan lade sig gøre rent praktisk vil det være fint med en højere grad af intern afløsning særligt ved ferier og sygdom. En del steder er der allerede forskellige afløsningsordninger, men der findes ikke en overordnet ordning for hele provstiet. Flere mener, at særligt organister og kirkesangere udmærket kan have en løsere tilknytning til et lokalt sogn og i vid udstrækning arbejde bredt på tværs af provstiet. Omvendt er det også en udbredt holdning, at der er stor værdi i det lokale tilhørsforhold og særligt med hensyn til præsten lægger de fleste interviewpersoner stor vægt på en stærk lokal tilknytning. 3.2 Manglende kompetencer og ønske om nye medarbejdere En del interviewpersoner giver udtryk for, at de mener, at det ville være gavnligt, hvis der bliver ansat nye medarbejdere ved Brønderslev Provsti. Der er dog ikke bred enighed om, hvilke kompetencer en eller flere nye medarbejdere skal være i besiddelse af eller hvilke funktioner, der skal overtages gennem eventuelle nyansættelser. Der er en række forskellige forslag til, hvilke medarbejdere det kunne være gavnligt at ansætte. Tre foreslår en medarbejder, der kan hjælpe med det administrative arbejde, hvilket blandt andet begrundes med, at så får vi tid til at være kirke. Seks personer udtaler et ønske om en kommunikationskonsulent, hvilket fx begrundes med at der er så mange gode historier, der bare ikke kommer ud. Præsterne magter det ikke. Seks giver udtryk for at det ville være en god idé med en sognemedhjælper, der kan arbejde bredt på tværs af sognene og som varetager opgaver, der 10

11 ellers ikke er tid til. Otte foreslår en skole-kirkekonsulent, der kan hjælpe med at etablere kontakt mellem kirke og skole i alle sogne med en lokal skole. En person vil gerne have ansat en musikalsk ungdomsmedarbejder, der fungerer som inspirator og igangsætter, mens en anden ønsker flere præster og også en særlig ungdomspræst. En interviewperson udtaler, at det er godt, at der er mulighed for at få lavet regnskab centralt og flere udtaler, at det er fint, at der er kommet eksterne personalekonsulenter til, som kan hjælpe med det administrative og med at lave ansættelsesbeviser etc. Det er dog ikke alle, der umiddelbart ønsker at ansætte nye medarbejdere i provstiregi. En person nævner, at det ikke nødvendigvis behøver at være fastansatte personer, men at det kan være billigere med løsere tilknyttet hjælp, mens en anden giver udtryk for, at der ikke bør ansættes nye medarbejdere, men at provstiudvalget selv bør stå for fx ekstern kommunikation. En anden interviewperson ønsker, at der bliver lavet en fælles strategi med stiftet, man må kunne finde en struktur, hvor man i stiftet kan dele fx skole-kirkemedarbejdere, kommunikationsmedarbejdere et ekspertteam. En person mener overordnet set ikke, at det vil være gavnligt med fælles ansættelser. Interviewguiden er udformet således, at det er interviewpersonerne selv, der har taget initiativ til at diskutere spørgsmålet om at ansætte nye medarbejdere. Der er derfor også en stor andel af de interviewede, der slet ikke nævner størrelsen eller sammensætningen af medarbejderstaben i deres interview. Den store andel af interviewpersoner, som kommer ind på dette emne og udtaler et ønske om ansættelse af forskellige nye medarbejdere, indikerer dog, at der er en udbredt opfattelse af, at der mangler specialiserede medarbejdere, som kan træde til på forskellige områder. Det gælder både i det interne arbejde særligt med administration og i kirkens arbejde udadtil med hensyn til skolekirkesamarbejdet, sognearbejdet og kommunikation. Samtidig er der en mindre del andel af de interviewede, der ikke ønsker fælles ansættelser eller stiller sig tvivlende over for, om det kan svare sig rent økonomisk. 3.3 Frivillige Frivillighed indgår ikke som et særskilt spørgsmål i interviewet, men mange kommer ind på emnet. De frivillige nævnes særligt i forbindelse med afholdelse af større arrangementer som Fyld- Danmarks-Kirker -kampagnen, hvor frivillige i flere kirker deltog i den alternative høstgudstjeneste. Frivillighed bruges i denne sammenhæng om alt det frivillige arbejde inden for kirken, der ligger ud over arbejdet i menighedsrådene. Der bliver generelt givet udtryk for, at det er godt at få engageret de frivillige og at Visionsprojektet kan hjælpe med at inddrage de frivillige. En person mener, at det gennem Visionsprojektet vil være nemmere at gøre bedst mulig brug af den ressource, som de frivillige udgør. Ifølge en anden interviewperson er det en styrke nu hvor der bliver involveret flere frivillige, folk, der ikke 11

12 tidligere har været en del af kirkearbejdet. Vedkommende mener, at en del af årsagen er, at der er kommet nogle mere spændende arbejdsopgaver til for de frivillige, så de ikke kun bruges til kaffete-lavning. En interviewperson er af den opfattelse, at en af styrkerne ved den lokalt forankrede sognekirke er, at man der kan finde sine frivillige. En anden person nævner, at det var godt, at der deltog frivillige i gudstjenesten i forbindelse med Fyld-Danmarks-Kirker-arrangementet, og arbejder på at få frivillige til at være aktører i gudstjenesten på en eller anden måde. En del interviewpersoner er af den opfattelse, at visionsgrupperne primært henvender sig til ansatte ved de forskellige kirker og til menighedsrådsmedlemmer, men der er bred enighed om, at alle skal have mulighed for at være med i grupperne, så alle de, der er frivillige rundt omkring også skal have tilbuddet. Flere giver udtryk for, at mange mennesker gerne vil hjælpe til i kirken på frivillig basis, men at det kan være en udfordring at få folk til at selv at melde sig. Generelt har interviewpersonerne, der kommer ind på dette emne, den opfattelse, at den bedste måde at få folk til at blive frivillige er ved at henvende sig personligt til dem og spørge direkte. Erfaringen er, at de fleste er glade for at blive spurgt og gerne vil være med. Denne fremgangsmåde er et kæmpe arbejde, men det virker. En person understreger, at det der med at rekruttere frivillige er utroligt vigtigt, man skal finde dygtige folk. Muligt vi kunne få mere træning i det. Man skal spørge meget konkret, definere det ret præcist, så man ved, hvad man siger ja til. Et andet forslag består i at beskrive mulighederne for at engagere sig frivilligt i kirkebladene og opfordre folk til at deltage, hvis de gerne vil have indflydelse på provstiets kirker. En person kommer ind på, at man skal passe på med ikke at drive rovdrift på de frivillige inden for det her provstiprojekt, især hvis ens forslag bare bliver forkastet gang på gang. Det skal man passe på med, det er for dumt. Det giver mere blod på tanden at komme videre med ens projekter. En udfordring i samarbejdet mellem kirkens ansatte og frivillige, som nogle enkelte nævner, er, at det er svært, fordi det for nogen er et arbejde og for nogen er det noget man gør i fritiden. De frivillige har også et arbejde, man er jo ikke nødvendigvis pensionist, så det kan fx være svært at finde et tidspunkt at mødes. Det kræver virkelig at alle vil det, så præsten fx også kan være villig til at holde møder om aftenen. Samlet set vurderer alle de interviewpersoner, der kommer ind på frivillighedsområdet, at de frivillige er en stor gevinst for kirken. Flere er af den opfattelse, at Visionsprojektet kan være medvirkende til at engagere flere frivillige blandt andet fordi der bliver flere spændende arbejdsopgaver og fordi større arrangementer som fx Fyld-Danmarks-Kirker gør det synligt, at frivillige kan bidrage til gudstjenesterne. Der er desuden bred enighed om, at udfordringen med i første omgang at finde frivillige med lyst til at bruge tid på kirken, bedst løses ved at den enkelte 12

13 mulige frivillige bliver kontaktet personligt, selvom det er et meget tidskrævende arbejde. 4.0 Ledelse, drift og administration 4.1 Visionsprojektets ledelse Ledelse er ikke et område, der direkte berøres i interviewspørgsmålene og det er ikke et emne, som flertallet af de interviewede kommer ind på. Alligevel er der nogle stykker der nævner forskellige ledelsesproblematikker. En interviewperson nævner, at det er uklart hvem der skal have det økonomiske ansvar for Visionsprojektets økonomi, og spørger, om det er provsten, provstiudvalget eller en helt ny gruppe, der skal styre det. En interviewperson er af den opfattelse, at der er et generelt ledelsesproblem, måske begrundet historisk i de små selvledende enheder det skal der dog ikke laves om på, ellers vil ingen i menighedsråd. Der skal være selvstyre, men det skal også føre til noget. Samme person mener også, at provsten skal være en tydelig leder, der skal turde gå forrest og turde at have en offentlig mening, mens der lige nu er en manglende tydelighed fra provstiets side. En person mener, at der er et ledelsesproblem i forhold til den enkelte, lokale sognekirke, hvor ledelsen ofte er for dårlig, hvilket er uprofessionelt. Ifølge en anden interviewperson kunne det på ansatteområdet være godt med central styring. Det er en stor mundfuld at tage sig af personale. En person synes, at det er godt med et stærkt provsti, fordi der ellers er kirkegårdsledere, der gerne vil bestemme. Omvendt mener en interviewperson, at det vil være en dårlig idé med en overordnet administrationschef, fordi der ikke skal være for lange kommandorækker og at det er vigtigt, at der er ansvar så langt nede i hierarkiet som muligt. En anden er af den opfattelse, at Visionsprojektet skal have en ledelsesmæssig balance, hvor det ikke skal blive så meget, at provstiet går ind og bestemmer over menighedsrådene det skal være menighedsrådene, der bestemmer og træffer afgørelser. Flere nævner desuden, at menighedsrådene selv skal have mulighed for at beslutte, om de ønsker at tage del i samarbejdet omkring Visionsprojektet, så de enkelte menighedsråd ikke føler, at vi kører dem ned. Eftersom kun et mindretal af de interviewede direkte kommer ind på ledelsesspørgsmål, er det vanskeligt at afgøre, hvad den overordnede holdning er til ledelse i såvel de enkelte sogn som i provstiet mere overordnet. Dog indikerer det forholdsvist lave antal af interviewpersoner, der af sig selv nævner emnet, at ledelse ikke står i centrum for de flestes overvejelser i forbindelse med Visionsprojektet. Det er ikke muligt at lave en entydig konklusion omkring dette emne både på grund af de få besvarelser, der berører området og på grund af de meget forskelligartede svar. En mere 13

14 dybdegående undersøgelse af ledelse i Folkekirken kunne eventuelt være gavnlig, men en sådan ligger ikke inden for denne rapports rammer. 4.2 Økonomi og spareplaner En vigtig faktor for en stor del af de interviewede i forhold til Visionsprojektet er økonomi. Mange nævner økonomien i forbindelse med tanker omkring spareplaner. En del er af den opfattelse at økonomi kan udgøre en af de store udfordringer for implementeringen af og engagementet i Visionsprojektet. Flere interviewpersoner mener, at økonomien er et følsomt område, som kan blive en udfordring, fordi de enkelte sogne skal afgive egne midler til Visionsprojektet. En person giver dog udtryk for, at der ikke er blevet taget penge fra sognene, men at Visionsprojektet bliver finansieret af midler, som ellers fra 2013 kunne være gået til mulige renoveringer. En person understreger at projektet ikke skal presses ned over hovedet, og mindre sogne vil kunne føle, at det ikke er rimeligt, hvis det får økonomiske konsekvenser. Omvendt påpeger to, at det er nødvendigt med visse økonomiske midler for at projektet overhovedet kan blive til noget. En anden person forestiller sig, at økonomi kan være en udfordring, fordi det kan blive svært at nå til enighed om, hvordan pengene skal bruges. En person er af den opfattelse, at at hvis vi ikke havde Visionsprojektet, ville vi miste mere end vi kunne spare. Altså vi får noget ud af det, selvom vi ikke får så mange penge. Med hensyn til økonomien ser interviewpersonerne dog ikke kun udfordringer. En mener, at økonomien overordnet set vil kunne blive styrket som følge af Visionsprojektet. To personer håber, at projektet vil kunne medføre, at man kan få mere liv i kirken og få mere ud af pengene, få mere kirke for pengene. Der er to, der mener, at folk vil blive mere positive, hvis de oplever, at det er en økonomisk gevinst. En interviewperson ønsker, at man via Visionsprojektet kan skabe grundlag for økonomisk vinding gennem samarbejde. Flere kommer desuden ind på besparelser i forhold til Visionsprojektet. En person mener, at selve Visionsprojektet må opfattes som et spareprojekt, mens en anden udtaler, at det ikke handler om at spare. En tredje er af den opfattelse, at folk mangler forståelse for at vi er et stort fællesskab, også fx ved besparelser. En person siger, at skal vi spare, kommer det til at gå ud over det kirkelige liv. Endelig kommer en interviewperson ind på, at der skal foretages en status over projektet, også hvad angår økonomiske spørgsmål, hvor der bør være en bevidsthed om, hvorfor vi deler pengene ud som vi gør, mens en anden mener, at det er en udfordring, hvis det ikke er tydeligt, hvem der skal betale sogn eller provsti. Økonomi indgår ikke som et selvstændigt spørgsmål i interviewet, men størstedelen af de 14

15 interviewede berører det i løbet af samtalen, hvilket viser, at det opfattes som et helt centralt emne i forbindelse med Visionsprojektet. Knap en tredjedel er bekymrede for, hvordan projektet vil påvirke økonomien i det enkelte sogn eller for, hvordan andre vil opfatte projektet på grund af sognets økonomiske situation. Flere ser dog også muligheder for at projektet kan medføre en bedre brug af kirkens penge, så der er sidste ende vil være flere penge til det kirkelige liv. Der er desuden en tendens til bekymring over om projektet vil medføre besparelser, der kan påvirke kirken negativt. En enkelt mener, at der mangler en overordnet økonomisk plan. Af disse forholdsvist blandede svar fremgår det, at der er mange forskelligartede overvejelser, forhåbninger og bekymringer vedrørende Visionsprojektets økonomiske aspekter, hvorfor det formodentlig kunne være gavnligt at arbejde frem mod en afklaring af, hvilken betydning projektet vil have for økonomien på de forskellige områder. 4.3 Generel drift af bygninger etc. Driften af kirkens bygninger, herunder selve kirken, præstegårde, velfærdsbygninger og andet, er et emne, som berøres af et mindretal af de interviewede. Her er det særligt muligheden for at spare penge ved at gøre driften mere energibesparende, der er i centrum. En af visionsgrupperne er en driftsgruppe, hvor der fokuseres på at minimere omkostninger til kirke, opvarmning og så videre. Flere nævner, at der som et konkret tiltag er blevet lagt dataloggere ud i samtlige kirker. De har ligget der siden sidste vinter og registrerer udsving i kirkernes temperaturer. Disse udsving sammenholdes med en kalender over kirkens brug, og det har vist sig, at nogle kirker opvarmes selv når de ikke er i brug. Ifølge de personer, der kommer ind på emnet, er det meget dyrt at varme kirkerne op, fordi de ikke er isolerede, ligesom inventaret i kirkerne ikke kan tåle, hvis kirken konstant er varm. En interviewperson mener desuden, at alt vi forbruger skal være i respekt for skaberværket, så vi skal helst være grønne, ellers er der ikke overensstemmelse mellem hvad vi siger og hvad vi gør. Et andet område vedrørende kirkens drift, som der har været fokus på, er kalkning af de hvide kirker. Der er blevet taget initiativ til en fælles vejledning for, hvordan kalkningen skal foregå. Forhåbningen er, at hvis kalkningen bliver udført så godt som muligt, kan den holde længere og det vil give flere penge til kirkens liv og vækst. En person giver udtryk for, at Visionsprojektet er vigtigt i forhold til at skabe besparelser på driftsområdet, fordi ingen i vedkommendes eget sogn havde tænkt over at det var en mulighed før. En anden mener, at Visionsprojektet måske skal konkretiseres til ( ) fælles fokus på billigere drift. En interviewperson er af den opfattelse, at kirkegårdsdriften og driften af bygninger rent økonomisk skal adskilles fra kirkens øvrige liv ved at der laves to separate budgetter. En anden nævner, at man via Visionsprojektet kan hjælpe hinanden på driftsområdet, så det ikke kun er det 15

16 menighedsråd, der ligger inde med en stor viden om noget, som får glæde af det, men os alle sammen. De personer, der nævner driften, giver generelt udtryk for, at det vil være en god måde at spare penge på, selvom det varierer lidt, i hvor høj grad man regner med at besparelserne vil få en praktisk betydning. Det er primært opvarmning af kirkerne og kalkning af de hvide kirker, der er i fokus. Flere mener, at Visionsprojektet er gavnligt i forbindelse med at sænke udgifterne til drift, fordi man kan få inspiration af hinanden og arbejde sammen om fx at nå frem til fælles vejledninger for best practice. 4.4 Kirkegårdsdrift Omkring halvdelen af de interviewede kommer ind på kirkegårdsdriften. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan kirkegårdene bedst kan drives i fremtiden. Det er særligt økonomien og spørgsmålet om hvorvidt kirkegårdene bør drives lokalt, som det foregår i dag, eller om de skal ledes fra mere centralt hold, der er i fokus. Ud af de 19 interviewpersoner, der kommer ind på kirkegårdsdriften, er ti af den opfattelse, at det i vid udstrækning vil være bedst at kirkegården fortsat drives lokalt. Argumenterne for at bevare den lokale kirkegårdsdrift drejer sig primært om, at de mennesker, der bruger kirkegården gerne vil kende personalet. En person mener, at kirkegårdspersonalet betragter sig som ambassadører for og har stor kontaktflade til borgerne. De ansatte på kirkegården kan have en vigtig rolle for de efterladte, der lige kan komme forbi til en lille snak. Der er mere i det end bare praktiske gøremål. En anden person udtaler, at ved stordrift mister man den omsorg, som også kirkegårdspersonalet yder for de folk, der kommer der, og det er meget vigtigt, at den skal være der. De lokale medarbejdere ser kirkegården som deres have, de har en form for ejerskab, og det er meget bedre end folk, der kommer farende med en hækkesaks. To understreger, at økonomiske fordele ikke kan opveje det, som man mister ved at fjerne den lokale forankring. To andre stiller sig tvivlende over for, om der overhovedet vil blive en besparelse, selv hvis man lægger driften om til stordrift, fordi menighedsrådene hører fra de store kirker, at sammenlægning er godt, mens studier absolut ikke viser det. Flere nævner desuden også omkostningerne ved at transportere maskiner og personale rundt til de forskellige kirkegårde, hvis det bliver besluttet, at kirkegårdene skal sammenlægges. Endelig giver tre udtryk for, at tal og statistikker skal tages med et vist forbehold, fordi der kan være forskellige omstændigheder der gør sig gældende, som betyder, at en kirkegård fx fremstår som urimeligt dyr i forhold til andre. En person kommer ind på, at det kan give arbejdsløse gravere i de små sogne, hvis det bliver lagt sammen i større enheder. Det er ikke meningen, at der er nogen, der kommer i klemme. 16

17 De fleste af dem, der ikke ønsker stordrift, giver dog udtryk for, at et mere lokalt funderet samarbejde mellem fx to, tre eller fire kirker vil være en god idé både med hensyn til økonomi og muligheden for et kollegialt fællesskab graverne imellem. Ni personer mener derimod, at stordrift og sammenlægninger vil være en fordel både med hensyn til praktiske hensyn som medarbejderes ferie, sygdom og kurser og på grund af muligheden for økonomiske besparelser på kirkegårdsdriften. Flere nævner, at det vil være en god idé fx at etablere to centre med en i øst og en i vest, der står for at koordinere og udsende medarbejdere til de enkelte kirkegårde. For at sikre, at borgerne stadig kan komme i kontakt med personalet, foreslår en, at det kunne være sådan, at der var en på vores kirkegård to bestemte dage om ugen, hvor det så var tydeligt at se, at de dage er der den graver på vores kirkegård. Så hvis nogen ville henvende sig direkte, så var der de dage til det. Den model er der mange af de interviewede der bakker op om. En person giver udtryk for, at formålet med stordrift ikke skal være at spare penge, men at det handler om at bruge pengene anderledes og bedre. Det handler om at få mere kirke for pengene. Vedkommende mener, at det vil være godt, hvis provstiet fremlægger tallene for kirkegårdsdriften for menighedsrådene, så de har noget at sammenligne ud fra og gå efter. Vedkommende understreger, at en eventuel proces omkring sammenlægninger skal foregå på en måde, hvor de ansattes holdninger og meninger bliver hørt. Tre af de ni interviewpersoner, der er positivt indstillede over for tanken om stordrift, har allerede en vis erfaring med sammenlægninger, idet de ikke selv står for den daglige drift af deres lokale kirkegårde, hvilket i stedet foregår mere centralt. Alle tre oplever, at sammenlægningen er en fordel. En person udtaler, at vi er godt stillet, fordi vi ikke har kirkegårdsdriften selv, og det er den, der virkelig tager kræfter og penge. En anden mener, at det er skønt ikke at have noget med kirkegården at gøre, det er fantastisk. Alle tre anbefaler andre at gøre det samme vedrørende kirkegårdsdriften. Som det fremgår af ovenstående er spørgsmålet omkring den fremtidige kirkegårdsdrift et område, der optager mange mennesker. Overordnet set er der to forskellige synspunkter, der ligger langt fra hinanden. Halvdelen af de interviewede, der kommer ind på problematikken, ønsker at bevare den lokale styring af kirkegårdene - dog gerne kombineret med et udvidet lokalt samarbejde -, mens den anden halvdel ser flere fordele i at omlægge driften til stordrift. Argumenterne har primært økonomi, kollegialt fællesskab, tid og kræfter, nærhed og omsorg som sine omdrejningspunkter. Det er ud fra denne undersøgelse ikke muligt at slutte sig til en overordnet strømning eller holdning til spørgsmålet, men mange af de interviewede giver tydeligt udtryk for, at det er et emne, som der er mange følelser og holdninger knyttet til. 17

18 5.0 Samarbejde og forholdet mellem det lokale og det centrale 5.1 Forholdet mellem det lokale og det centrale Et område, der optager mange af de interviewede, er forholdet mellem det lokale og det centrale, og hvordan Visionsprojektet enten allerede påvirker det eller hvordan det kan tænkes at påvirke forholdet i fremtiden. De overordnede tendenser i interviewene går i retning af, at langt størstedelen af de interviewede giver udtryk for, at der er en stor styrke i det lokale, i at have et stærkt lokalt fællesskab og i at kende hinanden i lokalområdet. Visse personer er bekymrede for, om Visionsprojektet vil føre til en højere grad af centralisering, som kan medføre en svækkelse af det lokale kirkearbejde. Omvendt er en del interviewpersoner af den opfattelse, at det lokale nok har sine fordele, men at der også er svagheder i kun at arbejde lokalt, hvor Visionsprojektet vil kunne åbne for flere muligheder for alle. En del interviewpersoner giver udtryk for, at styrken i det lokale er tilknytningen til den lokale kirke, som folk gerne vil bakke op om. Styrken ved det lokale beskrives med udsagn som folk vil være her, og de kan godt lide, når vi laver noget med lokale aktører, og det er styrken, at man er lokalt forankret. Det er muligt skræddersy hertil, hvor jeg bor. En person mener at styrken ved det lokale er sammenhæng, kontinuitet og progression. Flere kommer desuden ind på, at de små sogne har mistet alt andet end kirken, det er derfor vi skal styrke det lokale. Her tænkes kirken således ind i de små lokalsamfund som den sidste samlende institution, hvorfor det ikke blot er for kirkens egen skyld, at det lokale ikke må blive nedprioriteret. Flertallet af de interviewede mener dog også, at der er en svaghed ved et ensidigt fokus på lokale, fordi vi godt kan komme til at isolere os, vi bliver holdt fast i, at vi er nok i os selv, og det er en svaghed, at man ikke kender til de andres arrangementer, der sker mange ting, som man går glip af, fordi man kun er fokuseret på sin egen lille afdeling. En interviewperson giver desuden udtryk for, at der er mangel på kompetence lokalt, der er for lidt faglighed. En anden er af den opfattelse, at der er noget, der kan foregå centralt og dermed styrke det lokale, hvorved det lokale og det centrale kan komme til at støtte op om hinanden i stedet for at stå i et indbyrdes modsætningsforhold. Problematikkerne omkring centralisering drejer sig i høj grad om, at mange interviewpersoner oplever, at folk ikke har lyst til at krydse sognegrænserne eller bruge tid på transport, og at det derfor bliver lidt sværere at komme af sted til ikke-lokale arrangementer, gudstjenester etc. En person giver udtryk for, at det er relativt nemt at få folk fra små sogne til at køre ind til de større, men at det er vanskeligt at få folk til at tage fra en stor by til en mindre. Vedkommende er af den opfattelse, at det vil være nødvendigt fortsat at operere lidt i øst og vest i det her provsti. Omvendt er der også enkelte af de interviewede, der ikke mener, at afstanden er den største udfordring, 18

19 fordi afstanden i dag ikke er den samme, altså det er nemt at komme frem. De mener i højere grad det er et spørgsmål om tid eller vane, der afholder folk fra at deltage i arrangementer i andre kirker. Særligt i forhold til de unge er der nogle der mener, at afstand er underordnet, fordi folk kører jo med deres unge, de unge flytter sig jo. Samlet set er det et generelt ønske, at det lokale tilhørsforhold, som kirken har i de enkelte sogne, bliver styrket, fordi det opleves, at der er mange værdier i det lokale. Mange giver dog også udtryk for, at det lokale ikke bør stå alene, dels fordi man nemt kan gå i stå, hvis man isolerer sig, og dels fordi der er mange nye muligheder i et større samarbejde. Den primære udfordring består i at få folk til at bevæge sig over sognegrænserne for at deltage i arrangementer i andre kirker. 5.2 Forholdet mellem store og små sogne En del af de interviewede kommer i forbindelse med Visionsprojektet ind på forholdet mellem provstiets store og små sogne. De, der berører dette område, giver generelt udtryk for at de selv eller andre er af den opfattelse, at de små sogne risikerer at forsvinde i et samarbejde med de store. En person udtaler, at der kan være små sogne, der har svært ved at lege med med de store sogne, der synes, at de har svært ved det og bliver væk i forhold til de store. En anden mener, at et samarbejde mellem de mindre kirker kan være en udmærket idé, men understreger samtidig, at det i samarbejdet er vigtigt, at det er lige børn, der leger bedst. Det er ikke de to store kirker i provstiet, der skal bestemme det hele. En lille kirke må ikke risikere at drukne i et arrangement med en stor kirke. En person mener desuden, at det kan være en udfordring for projektet, at der er forskel på by- og landsogne. Kulturerne er forskellige. I byerne er der mange ansatte og flere arrangementer. På landet hviler det meget på menighedsrådet; der er det dem, der skal trække læsset. Flere af de interviewede mener på den anden side, at et samarbejde vil være en fordel også for de små sogne. En person udtaler, at både store og små sogne kan have lige meget glæde af samarbejdet, for de store sogne har rigtig mange arbejdsopgaver, mens de små måske ikke har grundlag for så meget. Ifølge en anden interviewperson, vil et samarbejde komme særligt små sogne til gode, fordi der kommer flere aktiviteter i deres kirke. En tredje mener, at et samarbejde i Visionsprojektets regi vil hjælpe med at opfylde et ideal om at der skal være samme muligheder for kirke over det hele og at vi ikke kun tænker på eget område. Der en vis bekymring for, hvad et projekt som Visionsprojektet kan komme til at betyde for provstiets små sogne, der generelt opleves som lidt mere udsatte. Flere personer pointerer, at de små sogne ikke må komme til at forsvinde i relationen til de store sogne, hvis de fx samarbejder om at afholde et arrangement. Der er dog også flere, der mener, at Visionsprojektet vil kunne facilitere et øget samarbejde på en sådan måde, at det også vil være til gavn for de små sogne. 19

20 5.3 Samarbejde, fællesskab og inspiration Samarbejde, fællesskab og inspiration er begreber, der hyppigt dukker op i interviewene i mange forskellige sammenhænge. Langt størstedelen af de interviewede er af den opfattelse, at Visionsprojektet i høj grad drejer som at skabe mere samarbejde og fællesskab på tværs af sognene og at dette samarbejde vil give grobund for inspiration på en lang række områder og niveauer. Et vist mindretal af interviewpersoner kommer ind på, at selvom de generelt er positivt indstillede over for idéen om større samarbejde, kan der være forskellige udfordringer i forhold til at få et samarbejde etableret og at få det til at fungere praktisk i hverdagen. En person mener, at det handler om at blive klar til samarbejde. Vi er ikke vant til at samarbejde ret meget, mens en anden udtaler, at det kan være en udfordring for Visionsprojektet overordnet set, hvis der er mangel på vilje til at samarbejde. Flere giver desuden udtryk for, at det bør være frivilligt om det enkelte sogn ønsker at deltage i samarbejdet eller ej, selvom det selvfølgelig er rarest, hvis det bliver bredt ud til alle. En anden interviewperson ser ikke umiddelbart en problematik i denne sammenhæng, idet vedkommende udtaler, at jeg kan ikke lige forestille mig, hvad der kunne tage skade af at samarbejde omkring Visionsprojektet, der kommer jo ikke nogen udefra og bestemmer, at de traditioner, som man har ved den enkelte kirke, må man ikke have mere. En person mener, at der mangler en fælles afklaring af, hvad det giver mening at samarbejde om. En anden påpeger, at et samarbejde skal huskes i hverdagen, så andre bliver hørt eller informeret. Størstedelen af de personer, der mener, at der kan være forskellige udfordringer forbundet med et øget samarbejde, giver dog på linje med de øvrige interviewede udtryk for, at et øget samarbejde vil kunne medføre meget positivt for såvel provstiet som helhed som for de enkelte sogne. Samarbejdet beskrives med udsagn som, at vi kan være flere om noget større, vi samler kræfterne og vi skal have mere samarbejde på flere niveauer. Det øgede samarbejde tænkes primært ind i tre rammer. Den ene omhandler muligheden for at få inspiration af hinanden, fordi der kommer mange flere idéer end hvis man bare selv sad med det, der kommer rigtigt mange idéer. I den forbindelse er det desuden godt at have et forum, hvor man kan sige alt, også de vilde idéer. Muligheden for at dele erfaringer og få inspiration af hinanden nævnes både som relevant for forskellige personalegrupper og for menighedsrådene, hvor vi kunne få god hjælp på mange måder, så vi ikke selv skal finde ud af det hele hele tiden. Et andet område, hvor samarbejde bliver betragtet som særligt relevant er inden for planlægning og afholdelse af arrangementer. Flere nævner, at der pt. ofte laves to ens opgaver to steder i stedet for at samarbejde og lave den ét sted. En anden udtaler, at det vil være godt at samarbejde om arrangementer. Det lukkes op, så flere får mulighed for at komme til noget. En person kommer desuden ind på, at projektet også kan være en hjælp i forhold til materialer, idet det kunne være fantastisk, hvis man havde et fælles materialedepot, hvor man kunne låne af hinanden. Fx hvis 20

21 nogen har et æsel til et krybbespil. En materialecentral ligesom skolerne har, også bøger og noget. Det er jo også dyrt hvis man hele tiden skal købe nyt. Endelig er flere af den opfattelse, at et samarbejde på tværs af provstiet vil være medvirkende til at skabe en større fællesskabsfølelse på tværs af sognegrænser. En person siger, at jeg tror, at Visionsprojektet kan åbne øjnene for, at man ikke behøver at blive nedlagt, fordi man samarbejder. En anden mener at samarbejde giver et løft og et fællesskab. Samarbejde, inspiration og fællesskab er det område, hvor flest interviewpersoner vurderer, at Visionsprojektet vil kunne have en positiv indflydelse på såvel det daglige arbejde i de enkelte sogn som på det kirkelige liv i provstiet mere overordnet. Der er flere, der mener, at et samarbejde ikke kan forventes at blive etableret ganske gnidningsløst, men også denne gruppe interviewpersoner ser samarbejdet som en god idé. Et øget samarbejde nævnes primært i relation til gensidig inspiration, arrangementer og fællesskabsfølelse. Eftersom samarbejde fremhæves som Visionsprojektets største fordel blandt et stort flertal af de interviewede, vil det formentlig være tilrådeligt, at ønsket om samarbejde i videst muligt omfang inddrages i planlægning og afvikling af fremtidige projekter og aktiviteter i Visionsprojektets regi. 6.0 Det kirkelige liv 6.1 Særlige arrangementer og kultur i kirken Et område, der fylder meget i undersøgelsens besvarelser, er, hvordan Visionsprojektet kan tænkes at bidrage til fremtidige arrangementer og i lidt mindre grad, hvordan Visionsprojektet allerede har været involveret i enkelte allerede afviklede arrangementer. Den generelle opfattelse blandt de interviewede er meget positiv i forhold til Visionsprojektets mulighed for at skabe grobund for både større og flere arrangementer af forskellig karakter. Som eksempler på arrangementer, der allerede er blevet afholdt i Visionsprojektets regi nævnes særligt Visionsdagen i Hjallerup, der opfattes som startskud for Visionsprojektet, Fyld-Danmarks-Kirkergudstjenesterne og endelig ungdomsgudstjenesterne i Asaa og Mylund (disse gudstjenester blev afviklet, mens denne undersøgelse var omtrent midtvejs i interviewfasen, hvorfor nogle interviewede kommer ind på den som et fremtidigt arrangement, mens andre refererer til den som allerede afholdt og evalueret). Alle tre tiltag vurderes samlet set i langt overvejende grad særdeles positivt. Fremover mener flertallet af de interviewede, at Visionsprojektet kan hjælpe med at skabe større arrangementer, og mange er desuden af den opfattelse, at Visionsprojektet kan gøre at der kommer flere besøgende ved arrangementer. Der er mange forskellige idéer til, hvilke arrangementer det vil være relevant at afholde inden for Visionsprojektets rammer, men ofte nævnte 21

22 forslag er foredragsaftener og koncerter. Desuden er der mange, der har ønsker om arrangementer særligt målrettet børn- og ungeområdet, hvilket bliver behandlet særskilt i afsnittet 6.2 Tiltag for børn og unge. Endelig nævner flere, at den kommende Visionsdag i foråret 2013 for kirkegårdens personale er en god idé. En del kommer ind på, at det gennem Visionsprojektet i højere grad vil være muligt at udbyde en bredere vifte af arrangementer blandt andet fordi det er nemmere at lave målgruppeorienterede arrangementer i et større geografisk område. Desuden vil det være godt at uddelegere opgaver, så alle ikke skal gøre alting på samme tid - det gælder de mest specielle ting som babysalmesang og pilgrimsvandringer, hvor man så kan henvise til andre. Samtidig er der også nogle, der mener, at man skal være påpasselig med ikke at favorisere de store kirker over de små, når der skal afholdes et arrangement på provstiniveau, men at det skal være begge veje med arrangementer, så der også sker noget i de små sogne. Et andet område vedrørende afholdelse af arrangementer, som mange nævner i forbindelse med Visionsprojektet, er, at det vil være en stor fordel, hvis Visionsprojektet kan være behjælpelig med at koordinere fremtidige arrangementer også selvom de afholdes af de enkelte sogne. Flere nævner, at der har været problemer med ens arrangementer, der er blevet holdt meget tæt på hinanden, fordi der manglede overblik over, hvad der blev planlagt i andre sogne. Desuden vil det være en fordel, hvis man kan koordinere det sådan, at der ikke afholdes to arrangementer på samme aften. Flertallet af de interviewede er således positivt indstillede over for at Visionsprojektet også fremover kan spille en rolle i forbindelse med afholdelse af forskellige arrangementer. Der er særligt fokus på, at det gennem Visionsprojektet vil være muligt at afholde større eller mere målgruppeorienterede arrangementer, som det ikke kan lade sig gøre for et enkelt sogn at holde. Endelig er der også mange, der ønsker at Visionsprojektet kan have en administrativ funktion med at koordinere de forskellige sognes egne arrangementer, så der ikke bliver holdt identiske arrangementer eller to arrangementer den samme aften. 6.2 Tiltag for børn og unge Mange af de interviewede berører området omkring den kirkelige indsats i forhold til børn og unge. Her er det særligt provstiets ungdomsgudstjenester i Asaa og Mylund den 25. november 2012, der nævnes, og derudover kommer flere med idéer og forslag til, hvordan Visionsprojektet fremover kan appliceres på børne- og ungeområdet. Den generelle opfattelse af ungdomsgudstjenesterne er meget positiv. Flere giver udtryk for, at arrangementet var en succes, og at det er godt med ungdomsgudstjenester! Det er både processen med de unge frivillige, der deltog i gudstjenesten, afviklingen og antallet af deltagere, der lægges vægt på i evalueringen af arrangementet. En enkelt interviewperson mener dog ikke, at det var en 22

23 god idé at arrangere ungdomsgudstjenesterne på provstiniveau, men at det ville være bedre, hvis de sogne, der ville lave ungdomsgudstjenester sammen, gik sammen og gjorde det. Ud over ungdomsgudstjenester er der en del, der udtrykker ønske om at lave andre arrangementer målrettet børn og unge. Den gruppe, som flest mener, at der mangler muligheder for, er de unge efter at de er blevet konfirmeret. Det vil være godt, hvis man har noget virkeligt velfungerende at henvise de unge til, når de er blevet konfirmeret. Flere foreslår, at man arbejder på at oprette et ungdomsfællesskab for unge efter at de er blevet konfirmeret. Et forum for unge i provstiet. De, der kommer ind på dette område, er generelt af den opfattelse, at det er nødvendigt at arbejde på tværs af sognene for at etablere et godt tilbud for de unge. Opfattelsen er, at det vil kræve flere ressourcer end de enkelte sogn har til rådighed at etablere et godt tilbud, fordi med de unge er det vigtigt, at det har kvalitet og hyppighed. Der er flere andre mere spredte forslag til aktiviteter for børn og unge. Nogle stykker nævner, at babysalmesang også i de mindre kirker er også en opgave for provstiet. En person mener, at det ville være godt med børneklubber, men det kræver, at der også stilles faciliteter til rådighed. En anden giver udtryk for, at det ville være godt med et samarbejde omkring konfirmanderne, så man kan lave nogle større arrangementer for dem, hvor en anden person konkret foreslår, at vi kunne have et konfirmandstævne med fodboldturnering eller rollespil. Overordnet set er de interviewpersoner, der kommer ind på dette emne, af den opfattelse, at tiltag for børn og unge er et område, hvor Visionsprojektet kan spille en positiv rolle. Det er særligt unge efter konfirmationen, som de interviewede mener, at der mangler arrangementer for på provstiniveau, men også andre muligheder for børne- og ungdomsarbejde på tværs af sognene bliver nævnt. 6.3 Kristendomsundervisning En del af de interviewede kommer ind på undervisning som en vigtig del af folkekirkens arbejde. Som et led i den undervisningsforpligtelse mener flere, at Visionsprojektet kan spille en rolle i at etablere forskellige undervisningstilbud. En person mener, at det kunne være spændende at lave religionsundervisning for voksne, mange mangler det og vil gerne have det. Der kunne man godt lave et samarbejde i det nære. Måske en kursusrække i øst som den de har i Brønderslev. Et andet konkret forslag er, at der kan komme målrettet og tilrettelagt undervisning om gudstjenesten for unge, så de får det maksimale ud af gudstjenesten og bliver klædt på, mens en anden nævner, at de har lavet kristendomskurser i Helsingør Provsti, det vil være noget for os også. Flere nævner således undervisning som et vigtigt område for kirken, hvor Visionsprojektet betragtes som et godt forum til at tilrettelægge og afholde undervisning for både unge og voksne. 23

24 6.4 Gudstjenestefornyelse En del af de interviewede kommer ind på, at det er nødvendigt at skabe fornyelser i gudstjenesten, fordi den ikke tiltrækker ret mange mennesker som det er nu. Det initiativ, der primært omtales i denne forbindelse er Fyld-Danmarks-Kirker, som en del kirker i provstiet deltog i. Langt størstedelen af dem, der kommer ind på Fyld-Kirken-arrangementet, er meget positive over for det, fordi der deltog mange frivillige i både planlægning og afholdelse af gudstjenesten. Desuden var der et stort fremmøde og mange positive tilkendegivelser efterfølgende, hvorfor mange regner med at gentage succesen i Andre tiltag der nævnes i forbindelse med gudstjenestefornyelse er spaghettigudstjenester og ungdomsgudstjenester. En del kommer i den forbindelse ind på, at der skal være en balance mellem almindelig kirke og tivoli-kirke. Flere mener, at Visionsprojektet spiller en positiv rolle i forbindelse med gudstjenestefornyelse, fordi man selv kan byde ind med noget og høre, hvad de kan andre steder fx med hensyn til Fyld- Danmarks-Kirker. En interviewperson mener, at Folkekirken skal forny sig, ritualbogen spænder hele tiden ben for at lave noget nyt, især når man har en præst der ikke tør begå liturgisk selvtægt. Højmessen som den er, er en pensionistgudstjeneste, og det er ikke kun pensionister der skal have glæde af budskabet. Vedkommende ønsker, at vi kunne være et prøveprovsti, der fik lov at lege med liturgien. Holdningen til gudstjenestefornyelse er generelt positiv og særligt Fyld-Danmarks-Kirker får mange rosende ord. Flere mener, at Visionsprojektet er et rigtig godt forum at diskutere gudstjenestefornyelse i, fordi man kan dele erfaringer og idéer med hinanden. 6.5 Diakoni Kirkens rolle som den, der hjælper de udsatte i samfundet bliver nævnt af mange i forbindelse med undersøgelsen. Alle, der kommer ind på dette område, mener, at diakoni er en af kirkens kerneopgaver og at det derfor også er vigtigt i forhold til Visionsprojektet, hvor de interviewede generelt er positivt indstillede over for Visionsprojektets mulighed for at spille en rolle inden for diakonien. En person giver udtryk for, at det er godt, at Visionsprojektet hjælper med de bløde værdier som diakoni, og en anden udtaler, at vi må have en vision for velfærdsdiakoni. Inden for Visionsprojektet er der nedsat en gruppe, der har diakoni som sit hovedområde, og flere af de interviewede fremhæver gruppens arrangement juleaften i Brønderslev Kirke som et godt eksempel på, hvordan diakoni kan foregå på tværs af sognene. Nogle stykker giver udtryk for, at det er fint med arrangement juleaften. Det ville vi ikke kunne klare lokalt, mens en anden mener, at der er noget, der kan foregå centralt og dermed styrke lokalt, fx juleaftenarrangement. Det er nemt at tilbyde, når det er et andet sted, og dermed kan lokale folk komme af sted. Ellers var det slet 24

25 ikke blevet til noget. Ud over det konkrete arrangement i Brønderslev juleaften kommer flere ind på, at man mere generelt kan få idéer til diakoni gennem samarbejde. Nogle stykker nævner desuden, at gruppen, der arbejder med diakoni, er i gang med at udarbejde et idékatalog over mulige diakoniopgaver. En person mener desuden, at vi kunne hjælpe med ægteskabsrådgivning. Vi kunne have en sorggruppe, mens en anden foreslår, at man også laver noget for de mange østeuropæiske arbejdere, som nogle gange kommer til at sidde selv. Hvis man kunne finde nogen, der kunne tale sproget og har hjerte for det, ville det jo være oplagt. En person mener også, at det kunne være en diakoniopgave at hjælpe enlige forsørgere. Diakoni bliver altså opfattet som et vigtigt emne for Visionsprojektet, hvor det primære fokus ligger på det kommende juleaftensarrangement i Brønderslev. Derudover er der flere, der mener, at det vil være godt med diakonigruppens idékatalog og at et samarbejde i provstiet omkring diakoni vil være gavnligt. 7.0 Kommunikation og synlighed 7.1 Synlighed En stor del af de interviewede kommer ind på problematikken omkring Visionsprojektets synlighed såvel internt i provstiet som eksternt. Det overordnede indtryk er, at der særligt i offentligheden mangler synlighed omkring både Visionsprojektet i sig selv og provstiet som helhed, og derfor skal Visionsprojektet kommunikeres ud, mange ved ikke hvad det drejer sig om og vi skal huske at fortælle om alle de gode arrangementer, hvor der kommer mange mennesker. Man glemmer nogle gange at få det synliggjort. Udfordringen med at øge Visionsprojektets synlighed optager mange respondenter. Mange mener, at medierne kan være en vigtig del af løsningen, fordi det skal i avisen, hvis man vil have almindelige mennesker med og man er nødt til at være åben i relation til pressen, man er nødt til at fortælle befolkningen hvad man arbejder med, ellers kan befolkningen ikke vide det. Konkret er det særligt lokalaviserne, som flere nævner som det mest oplagte medie at benytte, idet det er lokalaviserne, som alle får, der er vejen ud til folk. Ud over lokalaviserne er der også enkelte blandt de interviewede som kommer ind på, at det vil være godt at indsende eksempelvis omtaler af arrangementer til Nordjyske Stiftstidende. Mange af de interviewede mener, at større arrangementer i Visionsprojektets regi vil være med til at skabe større synlighed omkring projektet gennem mund-til-mund-metoden, fordi ved at der kommer flere til arrangementer er der flere, der vil fortælle naboen om det næste arrangement. Mere skaber mere. Desuden er en del af den opfattelse, at de store arrangementer vil skabe større 25

26 synlighed i forhold til pressen det er en bedre historie at skrive om flere sogne, der sammen skabte arrangement med 300 deltagere end at den lokale kirke havde arrangement med 20 deltagere. Giver mere omtale. Andre idéer til at skabe synlighed er annoncer i de lokale medier, et kort papir hvor det beskrives hvad projektet går ud på som kommer med i kirkebladet, hvor man opfordrer til at møde op til en bestemt dag eller henvende sig og tilstedeværelse på de sociale medier. Et par stykker roser provstiets nye logo som et godt tiltag, så kan vi se, at der er noget fra provstiet. Flere interviewpersoner kommer desuden ind på, at der er visse problemer med manglende intern kommunikation, hvor vi ikke ved, hvad hinanden laver. Dette opleves både med hensyn til Visionsprojektet, visionsgrupperne og mere generelt inden for provstiet. Overordnet er de fleste, der berører dette emne, af den opfattelse, at der aktivt skal gøres noget for at skabe synlighed omkring såvel Visionsprojektet som provstiet, fordi kun få mennesker kender til det i forvejen. Det er særligt de lokale ugeaviser, der opfattes som ideelle medier til dette formål. Flere mener, at Visionsprojektets store arrangementer både vil give mere omtale fra mund-til-mund og i pressen. I forbindelse med Visionsprojektets synlighed kommer flere desuden ind på, at det vil være en fordel med en kommunikationsmedarbejder, hvilket behandles i afsnit 3.2 Manglende kompetencer og ønske om nye medarbejdere. 7.2 Fælles hjemmeside og sociale medier En konkret idé til at skabe større synlighed omkring både Visionsprojektet og provstiet er en fælles provstihjemmeside, som kommunikationsgruppen har foreslået. Provstiudvalget besluttede midt i perioden, hvor interviewene blev foretaget, at følge kommunikationsgruppens forslag om en fælles hjemmeside for provstiet. Der er derfor forskel på, om de interviewede udtaler sig før eller efter, at det blev vedtaget, at der skal etableres en hjemmeside. Den generelle holdning til en fælles provstihjemmeside er positiv, idet flertallet, der kommer ind på den, gerne vil have den, fordi den fx opfattes som særligt relevant for Visionsprojektet og fordi en hjemmeside er forudsætningen for at komme videre. En hjemmeside er nødvendig for at være det samlende punkt. Omvendt er der dog flere der har betænkeligheder i forhold til hjemmesiden. Nogle er i tvivl om den vil blive brugt, og mener, at det nytter ikke noget bare at lave en provstihjemmeside uden videre, ingen vil finde den, mens en person har mere tiltro til et fælles nyhedsbrev, men det vil tage tid at få folk til at tilmelde sig det. Andre vil gerne beholde kirkernes egne hjemmesider uden at være forpligtede på en fælles provstihjemmeside. En person mener, at hvis en kirke skal have en hjemmeside er det for sig selv eller sammen med et nabosogn. Der er flere idéer til, hvilket indhold, der skal være at finde på en fælles hjemmeside. Mange 26

27 nævner, at en fælles kalenderfunktion vil være et godt element, fordi det vil give mulighed for at finde interessante arrangementer uden at skulle klikke ind på hver kirkes egen side. Hjemmesiden tænkes også brugt til at give inspiration til det daglige arbejde i kirkerne, hvor en person foreslår, at hjemmesiden skal indeholde artikler både til menig mand, personale og menighedsråd, fx beskrivelse af projekter, der kan være til inspiration. En person ønsker også, at hjemmesiden skal være et sted, hvor man kan lægge historier ud om fx Fyld-Kirken-arrangementer og menighedsrådsvalg gerne et samarbejde med Folkekirkens hjemmeside. Flere kommer desuden ind på, at hjemmeside kan være konkret redskab for kirkegårdsdriften, hvor man fx kan lægge sine maskiner ud, så andre kan se, hvad der er og man kan låne af hinanden. Slutteligt nævner en del, at der skal være fakta omkring provstiet på hjemmesiden, så det fx er nemt at finde mailadresser og telefonnumre. En person understreger, at hvis hjemmesiden skal være god, skal der sidde en, der sørger for at der sker noget. Det skal opdateres, der skal være relevante nyhedsbreve, der skal afsættes ressourcer til det. Ud over de allerede nævnte betænkeligheder omkring selve det at få en hjemmeside til provstiet er der flere, der kommer ind på forskellige udfordringer omkring en provstihjemmeside. Dels skal den være meget nem at finde, også fordi det kun er de færreste, der ved, hvad et provsti er og derfor næppe vil søge specifikt efter det. Dels skal den have et overskueligt design, så den er nem at finde rundt på og endelig skal der være en person, som har ansvaret for at opdatere den. Flere respondenter kommer desuden ind på, at det vil være godt, hvis kirkerne og provstiet var aktivt tilstede på de sociale medier med en blog eller på Facebook, idet det fx i forbindelse med ungdomsgudstjenesten ville være fint med opdateringer på Facebook fra en kommunikationsmedarbejder. Den overordnede holdning til en provstihjemmeside er således positiv. De udfordringer, som hyppigst omtales er, at den måske ikke vil blive brugt og at nogle sogne kan foretrække ikke at være med i samarbejdet. Mange ønsker at hjemmesiden skal være et sted, hvor man kan finde konkrete oplysninger og inspiration samtidig med at den kan fungere som et arbejdsredskab fx for kirkegårdspersonalet. 7.3 Fælles kirkeblad Kommunikationsgruppen har ud over logo og hjemmeside også stillet forslag om et fælles kirkeblad for hele provstiet. Denne idé er der forskellige holdninger til, idet nogen er meget afvisende mens andre er særdeles positive. Derudover er der flere, som mener, at selve kirkebladsformatet ikke længere er tidssvarende og at der derfor hverken skal være lokale kirkeblade eller et fælles kirkeblad. De, der ønsker et samlet kirkeblad for provstiet, giver udtryk for, at det kunne være spændende 27

28 med fælles kirkeblad, og at det kunne være godt med et fælles kirkeblad. Vi har ikke et længere og kan godt mangle det. Det må kunne lade sig gøre fælles. Der er desuden et par stykker, der egentlig gerne vil have et fælles kirkeblad, men som ikke har tiltro til idéen i praksis. En person giver udtryk for, at vedkommende ønsker at et fælles kirkeblad kunne lykkes, men jeg tror ikke at det kan. Der er for mange knaster, det er for anderledes. For modstanderne af det fælles kirkeblad er det særligt ønsket om at bevare et lokalt blad, der er i fokus, fordi kirkebladet er en af de få ting, der bærer det lokale, det kan tabe ved at blive del af noget større, og fordi vi skal støtte lokalbladet her, det har det svært. Fælles kirkeblad kan ikke lade sig gøre. En person nævner, at kirkebladet nok er vigtigere for de små sogne. Et lille sted kæmper man for at finde og bevare identiteten og her er kirkebladet vigtigt. Nogle af de interviewede refererer til et tidligere forsøg med at lave et fælles kirkeblad, som ikke fungerede blandt andet på grund af problemer med at få indsendt materiale og overholdelse af deadlines. Endelig er der enkelte interviewpersoner, der giver udtryk for, at kirkebladene ikke længere er det optimale medie at kommunikere kirkens budskab og arrangementer ud gennem, fordi man aner ikke hvad man får for de penge, man bruger på kirkebladet. Kirkebladene bruges måske ikke så meget, smides måske ofte ud sammen med reklamerne. Meget bedre at nedlægge kirkeblad, sende ud til dem, der måtte være interesseret, og bruge pengene på hjemmeside og kommunikation. De foreslår, at man i stedet kan lægge gudstjenesteoversigter i kirkerne, sætte annoncer i ugeaviserne om arrangementer, så man kan spare en del penge eller at man kan trykke få kirkeblade og printe nogle stykker ud, lægge dem i kirker og på plejehjem og sende til dem, der måtte ønske det sikkert meget lille oplag. Det er nemmere med et nyhedsblad for hvert sogn. Det er svært at nedbryde grænserne, men så kan man fx fire gange om året udsende noget overordnet om hvad der sker i provstiet. Omvendt er der en interviewperson, der understreger, at de næste ti år i hvert fald skal man have et kirkeblad, ellers er det at svigte en stor del af kirkegængerne. Holdningen til et fælles kirkeblad er således noget splittet med både tilhængere og modstandere. Det samme gælder den overordnede holdning til om det overhovedet er relevant med kirkeblade i det hele taget. Denne diskussion optager dog ikke de interviewede i samme grad som spørgsmålet om det eventuelle fælles kirkeblad. 8.0 Provstiets rolle i det kirkelige liv Med Visionsprojektet har Brønderslev Provsti påtaget sig en rolle, der går ud over den almindelige administrative funktion, som provstiet ellers plejer at have. Reaktionerne på at provstiet ønsker at tage aktivt del i det kirkelige liv er generelt positive. En person udtaler, at Visionsprojektet underbygger det kirkelige arbejde i provstiet. Vi vil at kirken 28

29 ikke kun er mursten, men levende sten. Provstiet får tydeliggjort to pinde: en administrativ og en kirkevinkel, mens en anden mener, at det er jo spændende, at man bevæger sig ud over det administrative. Denne respons drejer sig både om provsten og provstiudvalget, idet en person tidligere har opfattet provstiudvalget som dem der styrede kassen og det var det. Derfor er det godt, at de også tager nogle andre kirkelige ting op. Godt at provstiet ikke kun er administrator, mens en anden er af den opfattelse, at det er helt vildt dejligt at få en provst der gider tænke nyt og tænke på tværs og tænke på kirke. Hun tænker liv frem for mursten. Der er dog også en person, der mener, at det er ikke sikkert, at visionsprojektet skal bruges på det kirkelige liv. Vedkommende henviser til betænkning 1527 (der omhandler, hvad provsteembedet fremover skal indeholde), og udtrykker det synspunkt, at måske skal visionsprojektet konkretiseres til at være personalekonsulent og fælles fokus på billigere drift og ikke det kirkelige liv. Omvendt er der en person, der mener at provstiet ikke er tydeligt nok i forhold til Visionsprojektet, og at projektet vil blive meget lettere at gøre konkret og få skabt resultater, hvis provstiet tør gå forrest med en vision. Provsten skal turde gå forrest, turde have en offentlig holdning. I forhold til det daglige arbejde ude i sognene er der flere, der er af den opfattelse, at Visionsprojektet medfører positive forandringer også i forhold til opfattelsen af provstiet. En person udtaler, at min følelse af at være et provsti er blevet fremmet, før var vi bare en flok præster under en tilfældig provst. Nu er der meget mere fællesskab og en følelse af sammenhæng som ikke var der før. Hvis man fastholder at det er det her man vil, kan man udvikle det her provsti helt vildt til det gode. Kolleger udefra har misundt, at man samarbejder ud over sin egen lille sognegrænse, helt anderledes end det provsti man kommer fra. En anden ønsker, at der kommer fokus på at der skal være lidenskab og respekt involveret i ens arbejde for kirken, og vedkommende mener, at sådan noget kunne projektet være med til. En person ønsker, at projektet med tiden vil føre til en følelse af høre til i provstiet, tilknytning til provstiet og ikke kun til det enkelte sogn. Om ti år ønsker jeg, at vi har en identitet, der hedder: vi er Brønderslev Provsti. En anden person mener, at provstiet er allerede blevet meget mere synligt gennem det her, der er tydeligere holdninger, der kan ses og mærkes. Meget mere lagt op til dialog. Overordnet er modtagelsen af provstiets mere kirkeligt aktive rolle positiv, idet mange er af den opfattelse, at Visionsprojektet fremmer samarbejdet på tværs af sognene, skaber synlighed og er medvirkende til at facilitere en fælles identitet som Brønderslev Provsti. 29

30 9.0 Konklusion Formålet med denne rapport er at belyse, hvilke holdninger, der knytter sig til Visionsprojektet i Brønderslev Provsti blandt såvel præster, menighedsrådsformænd som andre særligt interesserede ude i de forskellige sogne. Det generelle indtryk er, at Visionsprojektet bliver positivt modtaget. En del ser det som en mulighed for en nødvendig fornyelse af folkekirken, mens andre særligt har fokus på, at det åbner for et fokus på kirkens liv frem for økonomi og mursten. En mindre del af de interviewede stiller sig mere afventende, idet de tvivler på, at projektet bliver til noget i praksis, mens andre er bekymrede for, om det blot vil lægge en større arbejdsbyrde på de ansatte eller om menighedsrådene vil miste noget af deres selvbestemmelse. Det generelle kendskab til Visionsprojektet er udmærket, men de fleste har kun et grundigt kendskab til den visionsgruppe, som de selv er med i. Selve processen omkring oprettelsen af Visionsprojektet og visionsgrupperne er genstand for nogen kritik, idet flere efterlyser nogle mere formelle retningslinjer og en tydeligere retning. Såvel nuværende ansatte, eventuelt kommende ansatte som frivillige nævnes i forbindelse med Visionsprojektet. En del ønsker større samarbejde på tværs af sognene mellem de ansatte. Dette gælder dog ikke præsterne, idet de fleste foretrækker, at præsten bevarer sit lokale tilhørsforhold. Mange udtaler ønske om nye ansatte i Visionsprojektets regi. Det er særligt en kommunikationskonsulent, en fælles sognemedhjælper og en skole-kirkekonsulent, der efterspørges. En stor del af de interviewede kommer desuden ind på det frivillige arbejde i kirken, hvor den overordnede forhåbning er, at Visionsprojektet kan være medvirkende til at engagere flere frivillige. Ledelse er ikke et emne, der optager mange af respondenterne i undersøgelsen, men mange kommer ind på spørgsmålet om økonomi, hvor det særligt er sognenes økonomi i forhold til Visionsprojektets midler, der er i centrum. Nogle ser Visionsprojektet som et spareprojekt, andre føler at de mister penge mens atter andre tror, at Visionsprojektet vil give en økonomisk gevinst. Et mindretal af de interviewede kommer ind på drift af kirkens bygninger. De, der berører dette emne, regner med, at Visionsprojektet gennem samarbejde, fokus på energibesparelser etc. vil være medvirkende til at gøre driften mere effektiv. Driften af kirkegårdene i provstiet er derimod genstand for stor interesse. Det er særligt spørgsmålet om, hvorvidt kirkegårdene skal sammenlægges i fx to store centre eller om de fortsat skal drives decentralt, der er i fokus. Omkring halvdelen ønsker sammenlægninger, mens den anden halvdel ønsker den lokale drift. Forholdet mellem det lokale og det centrale og mellem de store sogne og de små nævnes hyppigt i forbindelse med Visionsprojektet. Generelt ønsker man at styrke det lokale uden dermed at isolere sognene fra hinanden. En del er bekymrede for om projektet kan medføre, at de små sogne drukner i 30

31 forhold til de store, mens andre håber, at projektet både vil gavne store og små sogne. I den sammenhæng er det særligt Visionsprojektets mulighed for at skabe samarbejde og åbne op for inspiration og fællesskab, der er i fokus. Flertallet af respondenter kommer ind på Visionsprojektets indflydelse på det kirkelige liv. Her er der generelt store forhåbninger til, at Visionsprojektet kan være medvirkende til, at der kan laves store arrangementer og tiltag for børn og unge, og at der kan arbejdes med gudstjenestefornyelse, kristendomsundervisning og diakoni til gavn for både det enkelte sogn og for Brønderslev Provsti som helhed. En del af de interviewede mener, at både Visionsprojektet og provstiet i almindelighed skal være mere synlige, hvis projektet skal blive en succes. Det er primært artikler i lokalaviserne og mundtil-mund-metoden, der anses for relevante i denne sammenhæng. Desuden er mange positivt indstillede over idéen om en fælles provstihjemmeside, mens forslaget om et fælles kirkeblad får en noget mere blandet modtagelse. Overordnet set betragtes provstiets nye direkte engagement i det kirkelige liv gennem Visionsprojektet som noget positivt, der er med til at føre provstiet videre. Flere nævner, at Visionsprojektet er med til at skabe en følelse af en fælles identitet som Brønderslev Provsti. Ifølge undersøgelsens respondenter er det således det uafklarede forhold mellem en styrkelse af det lokale over for ønsket om større centralisering, manglen på gennemskuelige, formelle rammer for samarbejdet og økonomiske bekymringer, der frembyder de største udfordringer for Visionsprojektet fremadrettet. De mest positive aspekter anses derimod for at være muligheden for inspiration og fællesskab på tværs af sognegrænser, større råderum med hensyn til arrangementer og den nyskabelse, som mange mener, at kirken trænger til for at overleve i fremtiden. 31