Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i litteraturhistorie Kandidatuddannelsen i litteraturhistorie (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 7. september 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. september 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 28. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. september 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i litteraturhistorie Master of Arts (MA) in Comparative Literature Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6429 AUDD 6781 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for litteraturvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 30. september 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Direkte adgangsgivende bacheloruddannelser: - En bacheloruddannelse i litteraturhistorie (Aarhus Universitet) - En bacheloruddannelse i nordisk sprog og litteratur (Aarhus Universitet) - En bacheloruddannelse i litteraturvidenskab (Københavns Universitet og Syddansk Universitet) - En bacheloruddannelse i dansk (Københavns Universitet og Syddansk Universitet, Aalborg Universitet) - En bacheloruddannelse i andet humanistisk fag med et tilvalg (min. 45 ECTS) i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet eller tilsvarende tilvalg fra andre universiteter 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Retskrav: Bachelorer i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i litteraturhistorie Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for litteraturhistorie Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for litteraturhistorie Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturhistorie består af: Kernefaglig ekspert Professor, dr.philos. Kjersti Bale, Institutt for Litteratur, Områdestudier og Europeiske spåk (ILOS), Universitet i Oslo (UiO). Kjersti Bale er institutleder på ILOS Forskningsmæssigt arbejder hun med æstetik, Michel de Montaigne, norsk samtidslitteratur, litteraturteori og melankoli. Hun er desuden leder af Norges Forskningsråds Program for kulturforskning i perioden I forhold til uddannelsesområdet har hun i 2003 medvirket til at etablere æstetiske studier ved Det Humanistiske Fakultetet på UiO, som hun frem til 2005 også var studieleder for. Endelig er hun medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi og sidder med i redaktionen for tidsskriftet Kultur & Klasse (Aarhus Universitetsforlag). Tidligere har Kjersti Bale arbejdet som redaktør hos forlaget H. Aschehoug & Co. Aftagerrepræsentant Forlagschef for Politiken Skønlitteratur, Charlotte Weiss, uddannet cand.mag. i dansk og fransk fra Roskilde Universitet. Hun er til daglig leder af forlaget Politikens skønlitterære afdeling. Studerende Søren Nørrelund-Madsen, læser tysk og pædagogik på RUC, ligesom han er masterstuderende i fremmedsprogspædagogik på KU. Søren Nørrelund-Madsen har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 26. april 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 6.juli 2012 Høringssvar modtaget 13. august 2012 Det bemærkes, at kriterium 4 på kandidatuddannelsen er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens adgangskrav og det faglige niveau er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes desuden, at indstillingen for kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 5

9 Sagsbehandling afsluttet 23. august 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 7. september

10 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i litteraturhistorie på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens tilrettelæggelse, struktur samt kvalitetssikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen fremstår som en velstruktureret uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og det faglige niveau. Uddannelsen bygger på et solidt forskningsmiljø inden for litteraturhistorie. Uddannelsens dialog med aftagere og dimittender medvirker til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, og det understøttes af universitetets kvalitetssikringssystem, som uddannelsen er en aktiv del af. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i litteraturhistorie på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Det bemærkes, at indstillingen for kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens adgangskrav og det faglige niveau er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens tilrettelæggelse, struktur samt kvalitetssikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen fremstår som en velstruktureret uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og det faglige niveau. Uddannelsen bygger på et solidt forskningsmiljø inden for litteraturhistorie. Uddannelsens dialog med aftagere og dimittender medvirker til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, og det understøttes af universitetets kvalitetssikringssystem, som uddannelsen er en aktiv del af. 8

12 Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Århus Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende i en Bacheloruddannelse i Litteraturhistorie erhverve sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Overblik over centrale perioder og strømninger i litteraturhistorien og kritikhistorien fra antikken og frem til i dag Indsigt i væsentlige litteraturhistoriske og litteraturhistoriografiske problemstillinger Kendskab til væsentlige litteraturteoretiske og videnskabsteoretiske teorier Kunne overskue æstetiske problemområder og relatere dem til kulturelle og sociale områder i samtiden Forståelse for væsentlige værker set i deres verdenslitterære og kulturelle kontekst Forståelse af litterære værkers æstetiske og genremæssige egenart Færdigheder: Færdighed i litterær analyse, indsigt i forskellige analysemetoder og evne til at vurdere deres anvendelighed Færdighed i litteratur- og informationssøgning Kunne belyse og diskutere aktuelle problemstillinger på det kulturelle område ud fra en historisk bevidsthed Færdighed i at anvende forskellige videnskabelige metoder og vurdere deres relevans i forhold til en analytisk sammenhæng Kunne overskue et område, skelne væsentligt fra mindre væsentligt og kunne søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde Mundtlig og skriftlig formidlingsevne Kunne beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværgående karakter og kunne formidle disse, mundtligt og skriftligt, i en relevant sammenhæng Kompetencer: Kunne overføre analytiske indsigter og færdigheder fra et stofområde til et andet Kunne præsentere et projekt i et bredere forum og argumentere for dets gyldighed og relevans set i forhold til skiftende parametre Kunne samarbejde metodisk, selvstændigt og kritisk med tekster og afstemme den metode, der bringes i anvendelse, med arten af den teksttype og det emne, som skal behandles Kunne indgå professionelt i både individuelle og team- og procesorienterede arbejdsgange Kunne strukturere og videreudvikle egne læringsbehov og -processer 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer En kandidat i litteraturhistorie har: - viden om europæisk og ikkeeuropæisk litteraturhistorie - dybtgående viden om metoder og teori inden for litteraturhistorieskrivning, tekstanalyse, verdenslitteratur og litterær kultur - viden om betingelser for produktion og reception af litteratur på det nationale og globale marked - viden om grundlæggende problemstillinger, praktikker og metoder vedrørende litteraturformidling En kandidat i litteraturhistorie kan: - analysere tekster, forbinde tekstanalysen med overordnede historiske, filosofiske og kulturelle forståelse rammer og overføre viden fra ét område til et andet - forene detailstudier inden for litteraturen med globale, verdenslitterære og kulturhistoriske problemfelter - arbejde praktisk med litteraturformidlingsopgaver - benytte metoder og teori på et videnskabeligt niveau og formidle sin viden i en klar og overbevisende form - afgrænse emner inden for komplekse problemområder, planlægge og designe undersøgelsesprojekter En kandidat i litteraturhistorie har: - evnen til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og anskue en problemstilling ud fra flere synsvinkler - evnen til at analysere, overskue og formidle komplekse stofområder - evnen til selvstændigt at tage ansvar for egen læring og faglig udvikling - kompetencer til selvstændigt at designe, igangsætte og gennemføre forskningslignende undersøgelsesprojekter - evne til at anvende en humanistisk faglighed og lade den spille sammen med andres i en konkret arbejdssituation - evne til at samarbejde i større og mindre teams i koncentrerede projektforløb 11

15 Bacheloruddannelsens struktur 12

16 Kandidatuddannelsens struktur 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at en del af bachelordimittenderne fra litteraturhistorie vælger andre kandidatuddannelser end kandidatuddannelsen i litteraturhistorie (Grundoplysninger, samlet ansøgning s.77). På besøget uddybede ledelsen, at dette er en konsekvens af, at de generelle adgangskrav på kandidatuddannelserne på det humanistiske fakultet er ændret, så et tilvalg giver adgang til den tilsvarende kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart om ledelsen er i dialog med studieledere på de uddannelser, der optager bachelordimittender fra litteraturhistorie. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet, at uddannelsen indgår i dialogen med fakultetets aftagerpanel og uddannelsesnetværket på Institut for Æstetik og Kommunikation (før 2012 Institut for de Æstetiske Fag). Aftagerpanelet for det humanistiske fakultet (Nu en del af hovedområdet ARTS) blev nedsat i 2005 og sammensætningen er dynamisk, idet panelet løbende udvides med nye aftagere på baggrund af studienævnenes specifikke ønsker. Aftagerpanelet mødes samlet til en halvdages konference en gang om året og inddrages løbende i mindre fora inviteret af studienævnene eller fakultetet til konkrete diskussioner (Dokumentationsrapport, s. 6). Aftagerpanelet har bl.a. været benyttet i dialogen om profilfag, der har medført at alle kandidatuddannelser på det humanistiske fakultet har profilfag på 3. semester. Universitetet har beskrevet aftagerpanelets inddragelse i processen: Inddragelsen af panelet er foregået i flere trin: - Foråret 2007 og efteråret 2008: Afklarende møder for hele panelet med fokus på de humanistiske uddannelsers arbejdsmarkedsorientering - Foråret 2009: Afholdelse af to temamøder med hhv. aftagere inden for undervisningssektoren og andre aftagere med fokus på drøftelse af ideen om tematiske profiler på kandidatuddannelsernes 3. semester, herunder profilernes omfang og indhold. - Vinter og forår 2010/11: Afholdelse af en række fokusgruppeinterviews og møder inden for hver af de fem tematiske profiler (undervisning, kulturformidling, kommunikation, undersøgelsesdesign samt organisation, entrepreneurship og design) med fokus på det konkrete indhold og profilens kompetencebeskrivelse. (Dokumentationsrapport, s. 6) På grund af den organisatoriske udviklingsproces på Aarhus Universitet er aftagerpanelets videre status endnu ikke afgjort (Dokumentationsrapport, s. 6). På besøget redegjorde ledelsen dog for, at der sandsynligvis vil blive oprettet et aftagerpanel for hvert studienævn med undergrupper, der dækker de enkelte uddannelser under studienævnet. Denne model ligner uddannelsesnetværket for institut for de æstetiske fag. Uddannelsesnetværk ved Institut for de Æstetiske Fag blev nedsat i Uddannelsesnetværket er inddelt i grupper af aftagere, der repræsenterer instituttets forskellige uddannelser, herunder litteraturhistorie. På besøget uddybede ledelsen, at der blandt uddannelsesnetværkets aftagerrepræsentanter for litteraturhistorie også sidder alumner fra uddannelsen, der altså besidder særligt kendskab til uddannelserne og deres arbejdsmarked. Uddannelsesnetværket afholder temadage, og involveres også, når de studerende skal på ekskursio- 14

18 ner, virksomheds- og institutionsbesøg, når man vil supplere et undervisningsforløb med en gæsteforelæser udefra, eller når der skal etableres praktikophold på eksempelvis kulturinstitutioner og forlag i løbet af bachelor- og kandidatuddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 5) I dokumentationsrapporten er anvendelsen af uddannelsesnetværket beskrevet: Uddannelsesnetværkets første temadag blev afviklet i september 2010, og her blev emner som kernefaglighed, tværfaglighed, kompetenceafklaring, erhvervsrettelse af uddannelserne samt nye specialeformater som erhvervsspeciale diskuteret. Desuden blev de nye kandidatstudieordninger drøftet. Uddannelsesnetværket opfordrede instituttet til mere fokus på gruppearbejde og kollaborativ læring en opfordring som er blevet fulgt på litteraturhistorie både på kandidat- og bacheloruddannelsen [ ] Et andet eksempel på direkte udbytte af uddannelsesnetværket er en styrket praksisorienteret formidlingsdimension i kandidatuddannelsen i forbindelse med studieordningsrevisionen (Dokumentationsrapport, s. 5). På besøget uddybede ledelsen, at den styrkede formidlingsdimension kommer til udtryk ved at fagelementet litteraturformidling er blevet indført på kandidatuddannelsen. Universitetet fremhæver endvidere den løbende dialog med censorkorpset som en vigtig dialogmed uddannelsens aftagere, der både finder sted formelt ved studieordningsrevisioner som censorkorpset systematisk modtager i høring samt uformelt i de konkrete eksamenssituationer. Universitetet beskriver, at uformelle tilbagemeldinger tages op på undervisernes løbende måneder (Dokumentationsrapport, s.5). Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsen har etableret løbende dialoger med såvel fakultetets aftagerpanel som instituttets uddannelsesnetværk. Akkrediteringspanelet vurderer videre at dialogen med aftagerpanelet er blevet anvendt og at dialogen med uddannelsesnetværket anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen har en formaliseret dialog med censorformandskabet men at det er mindre klart hvordan og i hvilket omfang den uformelle dialog med censorer i konkrete eksamenssituationer anvendes til sikring og udvikling af uddannelsen Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er beskrevet, at dialogen med dimittender finder sted gennem dimittendundersøgelser, alumneforeninger samt en nyoprettet dimittenddatabase Universitetet har beskrevet, at der gennemføres systematiske dimittendundersøgelser rettet mod både bachelor- og kandidatdimittender: Aarhus Universitet har siden 2007 gennemført årlige dimittendundersøgelser blandt kandidatdimittender, der har været ledige 1½ og 4½ år. Siden 2008 har undersøgelsen også omfattet bachelordimittender (Dokumentationsrapport, s. 6). På besøget uddybede ledelsen, at dimittendundersøgelsen havde givet værdifuld information om dimittendernes karriereveje efter afsluttet kandidatuddannelse, hvilket har haft indflydelse på den øgede praksisdimension på uddannelserne, og i særdeleshed profilfagene på kandidatuddannelserne. Universitetet har desuden beskrevet, at kandidatuddannelsens alumner indgår i foreninger og databaser på hhv. universitetsniveau, institutniveau og uddannelsesniveau. - På universitetsniveau er den centrale alumneforening Gerda under oprettelse, men benyttes endnu ikke til aktiviteter på uddannelsen. - Institut for æstetik og kommunikation har derudover et alumnenetværk, der tæller 300 dimittender. Alumnerne i netværket inviteres til alumnedag og benyttes som gæsteforelæsere, mentorer samt som oplægsholdere til karrierevejsarrangementer for studerende på instituttets uddannelser. Universitetet har beskrevet aktiviteterne fra et alumnearrangement: I juni 2010 afholdtes en alumnedag på Institut for Æstetiske Fag, hvor undervisere fra de forskellige fag holdt faglige inspirationsoplæg, og hvor deltagerne deltog i workshops, som havde emner som Arbejdsmarkedet for kandidater fra IÆF og Udvikling af uddannelser og undervisningsformer på dagsordenen [ ] udbyttet fra alum- 15

19 nedagen var i lighed med udbyttet fra uddannelsesnetværket en opfordring til styrkelse af kollaborative og praksisorienterede læringsformer på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s.7) - På uddannelsesniveau er der desuden taget initiativ til at oprette en database over dimittender fra litteraturhistorie og deres karriereveje som et led i systematiseringen af kontakten med dimittender. (Dokumentationsrapport, s, 7). På mødet med underviserne blev det uddybet, at der eksisterer mange uformelle kontakter mellem undervisere og dimittender, der benyttes ved inddragelse af gæsteundervisere, virksomheder til at gennemføre projekter og ved rådgivning ved studieordningsrevisioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har etableret løbende dialoger med uddannelsernes dimittender gennem dimittendundersøgelser og alumnenetværk. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har angivet andelen af bachelordimittender, der videreuddanner sig, finder beskæftigelse eller rejser til udlandet: (Dokumentationsrapport, s. 8) Det fremgår af tabellen at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet for alle tre år. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. På besøget blev det uddybet, at en del af uddannelsens bachelordimittender tager en kandidatuddannelse i forlængelse af deres tilvalg. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har dokumenteret ledigheden for dimittender fra litteraturhistorie: (Dokumentationsrapport, s.8) 16

20 Akkrediteringspanelet bemærker, at der er tale om forholdsvis små populationer, da hhv. 28 og 19 personer indgår i statistikken for 2008 og Universitetet har beskrevet en række tiltag på uddannelsen for at styrke dimittenders overgang til arbejdsmarkedet: Litteraturhistorie har siden 2003 i lighed med øvrige humanistiske uddannelser ved Aarhus Universitet styrket sit fokus på kandidaternes arbejdsmarkedsparathed. Den aktuelle indsats omfatter (a) styrket karrierevejledning og (b) skærpelse af kandidatuddannelsens arbejdsmarkedsorientering. - Af karrierevejledningsinitativer kan nævnes: øget vejledning og styrkede muligheder for projektorienterede forløb, den førnævnte karrierevejledningsindsats på fakultetsniveau samt uddannelse af studenterstudievejledere og vejledningskoordinatorer til at varetage en fagnær, løbende erhvervsvejledning før og under uddannelsen. Udover det eksisterende alumnenetværk, der blev opbygget på Institut for Æstetiske Fag, blev der i foråret 2011 igangsat opbygningen af en database over alumner indenfor Litteraturhistorie med særligt fokus på deres karriereveje. Dette værktøj vil blive stillet til rådighed for de studerende gennem studievejledningen i foråret Endelig er der sat systematisk ind på at oplyse om erhvervsmuligheder tidligt i uddannelsen og til kommende studerende i forbindelse med studiepraktik for gymnasieelever og på studiemesser for potentielle kandidatstuderende, så de har et informeret grundlag om arbejdsmarkedssituationen forud for deres studievalg. - Kandidatuddannelsen har fra 2011 et større fokus på litteraturformidling, som også indeholder en praksisdimension, der sætter de studerende i forbindelse med andre institutioner og virksomheder. Ligeledes er der med studieordningen i 2011 indført profilfag på kandidatuddannelsens 3. semester (arbejdsmarkedsorienterede, tværfaglige valgfag), ligesom en række af de udbudte workshops på 2. semester understøtter og nødvendiggør praktisk anvendelse af faget. (Dokumentationsrapport, s. 8-9) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at uddannelsen på flere niveauer arbejder med at styrke dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens ledighed ikke ligger væsentligt over niveauet for hovedområdet samt at der er opmærksomhed på tiltag, der fremmer dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet fra universitetets side. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har dokumenteret dimittendernes beskæftigelse ved hjælp af tal fra en erhvervsundersøgelse fra ud af 100 mulige dimittender fra litteraturhistorie har medvirket til undersøgelsen. (Dokumentationsrapport,s 9) 17

21 Dimittenderne har ligeledes opgivet stillingsbetegnelser. Heraf fremgår det, at størstedelen har stillinger på AC-niveau med jobtitler som eksempelvis: Forlagsredaktør, kommunikationsrådgiver, gymnasielærer, ph.d.- stipendiat og AC-fuldmægtig. Akkrediteringspanelet bemærker at to personer har angivet stillingsbetegnelser under AC-niveau, såsom folkeskolelærer og tjener (Dokumentationsrapport, s. 9-10). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3: Medlemsoversigt for uddannelsesnetværk Bilag 4:Invitation til temadag Bilag 5: referat af temadag Bilag 6: Censorkorpset for litteraturhistorie Bilag 7:Program for Alumnedag på IÆF, juni 2010 Bilag 8: Invitation til Karrieredag på IÆF, 2009 Bilag 9: Invitation til kandidatreception, IÆF, 2011 Bilag 10: Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater Institut for Æstetiske Fag, august

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet, at det centrale forskningsmiljø bag uddannelsen udgøres af 1 professor, 6 lektorer, 1 adjunkt, 1 postdoc, 1 videnskabelig assistent og 11 ph.d.-stipendiater. Universitetet har desuden beskrevet forskningsområderne for professorer/lektorer: Svend Erik Larsen: Litteraturhistorie: Dansk og nordisk litteraturhistorie, litteratur og idéhistorie Studium generale: Naturopfattelser, tilgivelse, individualisme, globalisering Verdenslitteratur: Litteratur og globalisering, oversættelse Litteraturformidling: Har udgivet lærebog i litteraturhistorie Per Dahl: Litteraturhistorie: Dansk, nordisk og tysk litteraturhistorie, særligt det moderne gennembrud Studium generale: Kritikhistorie, litteraturhistoriografi Litterær kultur: Editionsfilologi, litteratursociologi Lis Møller: Litteraturhistorie: med særligt henblik på romantisk litteratur, æstetik og billedkunst Litteraturhistorie: Henrik Ibsen - med særligt henblik på forholdet mellem litteratur og psykologi Tekstanalyse: Metaforteori og -analyse, udvikling af lærebog i tekstanalyse Studium generale: Filosofisk empirisme (1700-tallet), romantisk æstetisk teori, psykologi ca og i særdeleshed Freuds psykoanalyse Frits Andersen: Litteraturhistorie: Rejselitteraturens historie, 1700-tallets litterære kultur, 1800-tallets realisme Verdenslitteratur: Globalisering og frihandel, fortællinger om Afrika Litterær kultur: Medier og menneskerettigheder i humanitære rædselskampagner Karen-Margrethe Simonsen: Litteraturhistorie: Litteraturhistoriografi, herunder historiceringslogikker, forståelsen af modernitet og humanisme, forholdet mellem litteraturhistorie, idéhistorie og politisk historie. Særligt fokus på det 16. og det 17. århundrede samt det 20. og 21. århundrede Tekstanalyse: Problemstillingsorienteret analyse 19

23 Verdenslitteratur: Litteratur og europæisk identitet, transnationale/-kontinentale litterære udvekslinger set i lyset af globalisering med primært fokus på erobringen af Latinamerika og dennes betydning for udvikling af litteratur i Europa Mads Rosendahl Thomsen: Litteraturhistorie: Internationale kanoniseringsprocesser, litteraturhistoriografisk teori Tekstanalyse: Udvikling af lærebog i tekstanalyse Studium generale: Litteraturhistoriografi, systemteori Verdenslitteratur: Migrationslitteratur og Holocaust-litteratur, teori og modeldannelse inden for studiet af transnational litteratur Tore Rye Andersen: Litterær Kultur: Bogen som medie, litteraturen i andre medier, bogmarkedet, boghistorie Litteraturformidling: Litteraturinstitutioner, formidlingspraksis, formidlingens genrer Litteraturhistorie: Moderne amerikansk litteratur, perioder, postmodernisme, postironisk litteratur Tekstanalyse: Paratekster, forfatterteori (Dokumentationsrapport, s ) Universitetet har desuden beskrevet, at fagets undervisere som en konsekvens af Aarhus Universitets nye organisering i fire hovedområder, fremover vil være organiseret i tværgående forskningsprogrammer. For indeværende er de fleste forskere involveret i forskningsgrupper såsom Erindringskultur, Globalisering og Æstetik, Mediekultur, mv. (Dokumentationsrapport, s. 12) Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har opstillet et skema, der beskriver bacheloruddannelsens fagelementer, undervisere samt andre undervisere med forskningskompetence inden for området. Som eksempel er det første år af bacheloruddannelsen gengivet nedenfor: (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har opstillet et skema, der beskriver kandidatuddannelsens fagelementer, undervisere samt andre undervisere med forskningskompetence inden for området. Som eksempel er det første år af kandidatuddannelsen gengivet nedenfor: 20

24 (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har givet eksempler på forskningsmiljøets samarbejde med praksis: Flere af fagets undervisere har i en årrække virket som avisanmeldere, hvilket især kommer til gavn i forbindelse med Litteraturformidling. Per Dahl har medvirket til udgivelse af en række værker, hvor han har stået for tekstkritisk editionsarbejde m.v., bl.a. ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Grundtvig Centeret. Han har desuden virket som udstillingskonsulent ved Johs. V. Jensen Museet i Farsø og som medarbejder ved projekt Dansk Editionshistorie. Svend Erik Larsen har medvirket til udformningen af læreplaner og siddet i eksamenskommission for de gymnasiale uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet tilrettelæggelsen af uddannelsen: Uddannelsen tilrettelægges af en fagleder blandt de fastansatte VIP er i samarbejde med studielederen på IÆF. Fordelingen af undervisningsforpligtigelser sker på baggrund af individuelle og kollektive samtaler. Faglederen initierer også, at der skabes koordinering mellem undervisere på de enkelte årgange. [ ] Den nuværende fagleder er lektor Mads Rosendahl Thomsen. Faglederen har som udgangspunkt denne funktion i 2 år, og i denne periode er vedkommende medlem af Studienævnet ved IÆF samt deltager i fagledermøder på IÆF (indtil udgangen af januar 2012, hvorefter den nye administrative struktur træder i kraft). Studieleder for IÆF er for indeværende Lars Kiel Bertelsen. (Dokumentationsrapport, s.14) På besøget uddybede ledelse og undervisere, at faggruppen spiller en aktiv rolle i tilrettelæggelsen af fagelementer og studieordningsrevisioner. Det er faglederen, der har ansvaret for at afholde fagmøder med faggruppen. I dokumentationsrapporten er der desuden links til CV for studieleder og fagleder. Akkrediteringspanelet har ligeledes inddraget ovenstående beskrivelse af de enkelte medlemmer af faggruppens forskningsområder. 21

25 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet brugen af VIP er på uddannelsen: De studerende undervises overvejende af undervisere på mindst postdoc niveau og herunder primært af fastansatte. Der er i organiseringen af undervisningen i en årrække blevet lagt særlig vægt på, at bachelorstuderende altid er sikre på også at modtage undervisning af fagets mest erfarne undervisere. Det store antal ph.d.-studerende anvendes primært på kandidatuddannelsen, som det kræves af deres uddannelsesforløb. Ph.d.-stipendiater under 4+4 ordningen aflægger i de første to år af deres uddannelse undervisning i form af feedback på de studerendes skriveøvelser og afvikling af mindre dele af forløb i form af gæsteforelæsninger aftalt med faglederen og de relevante undervisere. 3-årige ph.d.-stipendiater og ph.d.-stipendiater under 4+4 ordningens sidste del afvikler selvstændige forløb både på bacheloruddannelsen, som eksempelvis Tekstanalyse og -teori og Litteraturhistorie, og på kandidatuddannelsen, fx workshops eller Fagligt emne. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk at VIP-årsværk i de nedenstående tabeller er udtryk for antagelser. Universitetet har beskrevet at de ikke kan opgøre timetallet eksakt: I studieåret 2010/11 underviste 9 VIP på bacheloruddannelsen i litteraturhistorie og 6 VIP på kandidatuddannelsen. Der er personsammenfald i tre tilfælde. Instituttets timeopgørelsessystem muliggør ikke detaljerede analyser af antal konfrontationstimer pr. uddannelse. I stedet er opgørelsen af undervisningsårsværk foretaget således: - For VIP med undervisning kun på enten kandidat- eller bacheloruddannelsen opgøres al deres undervisningsforpligtelse til den pågældende uddannelse. - For de 3 VIP med undervisning både på bachelor- og kandidatuddannelsen opgøres deres undervisningsforpligtelse 50/50. (Dokumentationsrapport, s. 15) På besøget gav de studerende på både bachelor og kandidatuddannelse udtryk for at de tydeligt mærker, at de undervises af VIP er, der er aktive forskere. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har lavet følgende opgørelse for bacheloruddannelsen i litteraturhistorie: (Dokumentationsrapport, s. 15 ) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Akkrediteringspanelet lægger særligt vægt på det lave antal DVIP, da der kan rejses tvivl om de opgjorte tal er fuldt ud retvisende, jævnfør ovenstående. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har lavet følgende opgørelse for kandidatuddannelsen i litteraturhistorie: 22

26 (Dokumentationsrapport, s.15) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Akkrediteringspanelet lægger særligt vægt på det lave antal DVIP, da der kan rejses tvivl om de opgjorte tal er fuldt ud retvisende, jævnfør ovenstående. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen har opgjort stud/vip-ratioen samlet for bachelor og kandidat. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at VIP-årsværket er tilnærmet, jf ovenstående. (Dokumentationsrapport, s. 15) Universitetet har angivet, at de ikke kan levere STÅ separat for bachelor og kandidatuddannelsen før Aarhus Universitet leverer deres første aktivitetsindberetning i STADS i oktober Der er indgået aftale om dette med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (Høringssvar af 13. august 2012). Akkrediteringspanelet lægger i vurderingerne vægt på, at forholdet mellem den samlede studenterbestand og antallet af VIP-årsværk på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen sandsynliggør, at der ikke forekommer store udsving. Ligeledes lægger akkrediteringspanelet vægt på, at de studerende fra både bachelorog kandidatuddannelse på besøget gav udtryk for at de oplever gode muligheder for kontakt til underviserne. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har lavet en opgørelse over publikationer for forskningsmiljøet, der som nævnt ovenfor udgøres af 1 professor, 6 lektorer, 1 adjunkt, 1 postdoc, 1 videnskabelig assistent og 11 ph.d.-stipendiater. 23

27 Universitetet har angivet, at der tages forbehold for at klassifikationssystemet ikke har kunnet opgøre alle publikationer i forhold til den bibliometriske forskningsindikator (BFI). I bilag til dokumentationsrapporten har universitetet vedlagt en detaljeret liste over samtlige publikationer i perioden Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet som er knyttet til uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 11: Forskningspublikationer for litteraturhistorie Høringssvar af 13. august

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen giver titlen bachelor (BA) i litteraturhistorie. Det fremgår af kompetenceprofilen, at der er tale om en humanistisk bachelor, hvor de studerende får et dybere kendskab til litteraturhistorie, litteraturanalyse og litteraturteori. Universitetet fremhæver i dokumentationsrapporten, at de studerende jf. kompetenceprofilen bl.a. opnår: - Indsigt i litteraturens historie fra antikken og til i dag - Kendskab til de væsentligste litterære genrer og litteraturteorier - Evne til analyse af litterære tekster i et bredt genremæssigt og historisk spektrum. - Indsigt i Litteraturhistoriefaget i et metodisk og samfundsmæssigt perspektiv (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsen giver titlen cand.mag. i litteraturhistorie. Universitetet fremhæver i dokumentationsrapporten, at de studerende jf. kompetenceprofilen bl.a. opnår: - Viden om europæisk og ikke-europæisk litteraturhistorie - Dybtgående viden om metoder og teori inden for litteraturhistorieskrivning, tekstanalyse, verdenslitteratur og litterær kultur - Viden om betingelser for produktion og reception af litteratur på det nationale og globale marked - Evne til at arbejde med grundlæggende problemstillinger, praktikker og metoder vedrørende litteraturformidling - Evne til at forene detailstudier inden for litteraturen med globale, verdenslitterære og kulturhistoriske problemfelter - Evne til at arbejde praktisk med litteraturformidlingsopgaver (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 25

29 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i skematisk form redegjort for sammenhængen mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse. Det fremgår af skemaet, at samtlige af kvalifikationsrammens beskrivelser for viden, færdigheder og kompetencer er dækket af mindst et tilsvarende punkt i kompetenceprofilen. Som eksempel gengives et udsnit af skemaet: (Dokumentationsrapport, s. 18 ) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i skematisk form redegjort for sammenhængen mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. Det fremgår af skemaet, at samtlige af kvalifikationsrammens beskrivelser for viden, færdigheder og kompetencer er dækket af mindst et tilsvarende punkt i kompetenceprofilen. Som eksempel gengives et udsnit af skemaet: 26

30 (Dokumentationsrapport, s. 19) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

31 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Dokumentationsrapporten har beskrevet adgangskravene til bacheloruddannelsen i litteraturhistorie: Adgangskravene til bacheloruddannelsen er de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser: - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller samtidshistorie B eller Idehistorie B - Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) (Dokumentationsrapport, s. 21) På uddannelsens første semester har de studerende en række introducerende fag inden for litteraturhistorie, litteraturteori og tekstanalyse: Litteraturhistorisk intro, Litteraturhistorie 1, Tekstanalyse og tekstteori 1 samt Periodestudie. Dokumentationsrapporten beskriver, at uddannelsen har et 6 ugers introduktionskursus, hvor de studerende indføres i uddannelsens grundlæggende områder, akademisk fremstilling samt indføring i gruppearbejdsprocesser. Faget tekstanalyse bygger desuden videre på de tekstanalytiske færdigheder fra dansk i gymnasiet, mens faget litteraturhistorie både bygger videre på dansk og historie fra gymnasiet. Uddannelsen gennemfører desuden et pilotprojekt i 2012 om fuld studieaktivitet for de studerende på 1. og 2. semester, hvor undervisning, øvelsestimer m. instruktorer, vejledningsforløb og læsegruppeaktiviteter placeres sådan at de studerende opnår et fuldt studieskema. (Dokumentationsrapporten, s 21). På besøget gav de studerende udtryk for at de generelt oplever uddannelsens introduktions- og vejledningstiltag som nyttige, og at det faglige niveau var passende ved studiestart. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsens opbygning fremgår af s. 12 i denne rapport. Uddannelsen er opbygget af 135 ECTS-point inden for det litteraturhistoriske fagområde (1.-5. semester) og 45 ECTS-point tilvalg ( semester) Universitetet har beskrevet uddannelsens opbygning: Grundstammen i bacheloruddannelsen i litteraturhistorie udgøres af de to discipliner Litteraturhistorie og Tekstanalyse og tekstteori, hvor fagets helt grundlæggende stof og metodik etableres over 3 semestres kontinuerlige opbygning af viden og kompetencer. Hertil lægger sig en række et-semesters litteraturhistoriefaglige discipliner, som varetager særskilte uddannelsesmål: Periodestudie, Ny litteratur, Litteraturhistorisk felt og Hovedværksstudie. Fagets almene og specifikke videnskabsteori er placeret i 2. semesters Studium Generale. 3. semester byder på det såkaldte HUM-fag, som den studerende vælger i en pulje af fakultetsudbudte fag. I 4. semester indgår et valgfag, der vælges i et udbud af æstetiske valgfag. Bachelorprojektet fungerer som afsluttende og samlende på alle de øvrige discipliners fagligheder med en større opgave, med vægt på selvstændigt projektarbejde. (Dokumentationsrapport, s ) 28