KONVERTERING TIL FJERNVARME ENERGIDISTRIKT 38

Transkript

1 JANUAR 2016 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. KONVERTERING TIL FJERNVARME ENERGIDISTRIKT 38 PROJEKTFORSLAG

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2016 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. KONVERTERING TIL FJERNVARME ENERGIDISTRIKT 38 PROJEKTFORSLAG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 6. januar 2016 UDARBEJDET KUM KONTROLLERET JARU GODKENDT KUM

3 3 INDHOLD 1 Indledning Indstilling 5 2 Projektansvarlige 6 3 Forhold til varmeplanlægningen 7 4 Forhold til anden lovgivning 9 5 Fastlæggelse af forsyningsområder Forsyningsområder Nettovarmebehov 10 6 Tidsplan 13 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m Forhandlinger med berørte parter 15 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Energimæssig vurdering Miljømæssige vurdering Samfundsøkonomiske beregninger Selskabsøkonomiske beregninger 26

4 4 BILAG Bilag A Oversigtskort ledningstrace energidistrikt 38 Bilag B Specifikke forudsætninger Bilag C Samfundsøkonomiske beregninger Referencesituationen - Fortsat naturgasfyring Bilag D Samfundsøkonomiske beregninger Projektet - konvertering til fjernvarme Bilag E Selskabsøkonomiske beregninger

5 5 1 Indledning Dette projektforslag er udfærdiget i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer og Bekendtgørelse nr af 23. september 2015 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Projektforslaget vedrører konvertering fra naturgas til fjernvarme i Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej Ringstedgade. Projektforslaget er i overensstemmelse med Næstved Kommunes egne ønsker om at fremme anvendelsen af klimavenlig fjernvarme og medvirker ligeledes til udfasning af fossile brændsler. 1.1 Indstilling Byrådet i Næstved Kommune ansøges herved om godkendelse af projektforslaget for konvertering til fjernvarme i energidistrikt 38.

6 6 2 Projektansvarlige Den ansvarlige for projektet er: Næstved Varmeværk A.m.b.A. Aaderupvej Næstved Kontaktperson: Jens Andersen Tlf.: eller (direkte) Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Kontaktperson: Theodor Møller Moos Tlf.: eller (direkte)

7 7 3 Forhold til varmeplanlægningen Projektforslaget vedrører ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme. Med hensyn til godkendelse af et projektforslag gælder følgende hovedregel i 6 i Projektbekendtgørelsen: 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Regler for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme fremgår af 8 i Projektbekendtgørelsen: 8.. Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. dog stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i stk. 2 og 3 samt bilag 2. Stk. 2. Der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område. Stk. 3. Kompensation beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Varmedistributionsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til denne ejendom påbegyndes. Stk. 4. Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinanden de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende et projekt, der er omfattet af stk. 1, uden økonomisk kompensation, hvis 1) projektet vedrører et område uden etableret naturgasdistributionsnet, 2) naturgasdistributionsselskabet ikke ønsker kompensation eller 3) projektet modtages af kommunen til godkendelse efter den 31. december Kravene til kommunens vurdering af projektforslaget fremgår - som nævnt ovenfor af 24 i Projektbekendtgørelsen:

8 8 26.Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Stk. 3. Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i 6, stk. 3, og 7 i lov om varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v. En nødvendig forudsætning for godkendelse af projektforslaget er således at projektet samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. Dette er efterfølgende dokumenteret i kapitel 10. Næstved Varmeværk a.m.b.a. er endvidere indstillet på at betale kompensation til gasselskabet Dong Gas Distribution (DGD) efter de i Projektbekendtgørelsen fastsatte retningslinjer. Samlet set vurderes betingelser i 6 og 8 i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt og godkendelse af projektforslaget vil derfor være i fuld overensstemmelse med gældende varmeplanlægningsregler. I energidistrikt 38 er der pålagt tilslutningspligt til naturgas delvist via projektforslag og delvist via lokalplaner. Godkendelse af at området konverteres til et fjernvarmeområde forudsætter ophævelse af/dispensation fra de pligter, der er pålagt ved henholdsvis projektforslag og lokalplaner i området.

9 9 4 Forhold til anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder og vil således være i overensstemmlese med gældende lovgivning.

10 10 5 Fastlæggelse af forsyningsområder 5.1 Forsyningsområder Forsyningsområdet i energidistrikt 38 Nordre Farimagsvej Ringstedgade fremgår af efterfølgende kortskitse: 5.2 Nettovarmebehov I efterfølgende tabeller er opgjort antal ejendomme og tilhørende varmebehov fordelt på opvarmningsformer for bygningerne i energidistrikt 38. Data er baseret på udtræk fra BBR. Varmebehov er beregnet ud fra oplysningerne fra naturgasselskabet DGD omkring de konkrete naturgasforbrug for de naturgasfyrede ejendomme i energidistrikt 38 i årene 2012, 2013 og De aktuelle naturgasforbrug er graddagekorrigeret til et

11 11 normalår for hvert af de 3 kalenderår og gennemsnittet af de 3 graddagekorrigerede er valgt som varmebehov for de naturgasfyrede ejendomme. For de ikke naturgasfyrede ejendomme er varmebehovet først opgjort ud fra standardnøgletal for varmebehov fra Vejledningsmaterialet for strategisk energiplanlægning. Varmebehovet for de naturgasfyrede ejendomme opgjort efter disse nøgletal er højere end det det beregnede graddagekorrigerede naturgasforbrug. Varmebehovet for de ikke naturgasfyrede ejendomme er derfor nedjusteret tilsvarende. Data for varmebehov er opgjort med flere decimaler end anført, hvorfor der kan forekomme mindre afrundingsunøjagtigheder Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Tabel 5.9 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år FjernvarmNaturgas Olie Elvarme VarmepumBiomasse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.10 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. FjernvarmNaturgas Olie Elvarme VarmepumBiomasse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Det bemærkes, at ledningsnettet er dimensioneret til at kunne forsyne alle ejendomme i energidistrikt 38. De samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger i dette projektforslag er dog alene baseret på de ejendomme, der i dag er registreret som naturgas- eller oliefyrede. Det samlede øgede varmebehov for disse ejendomme udgør ca MWh, heraf regnes knap MWh tilsluttet over en årrække. Det øgede nettab i de nye fjernvarmeledninger udgør knap 500 MWh. Tilslutningstakten til fjernvarme fremgår af kapitel Samfundsøkonomiske beregnignsforudsætninger og mere detaljeret af bilag B.

12 Fjernvarmeledninger i energidistrikt 38 Der er opbygget en TERMIS-model (hydraulisk analyse af varmeforsyningen) af hele Næstved Varmeværks eksisterende ledningssystem. På basis af det ovenfor nævnte varmebehov er der gennemført en dimensionering af de nye fjernvarmeledninger. Fjernvarmeledningernes dimensioner i de enkelte veje fremgår af kortskitsen i bilag A Produktionsanlæg hos AffaldPlus og Næstved Varmeværk A.m.b.A. Langt størstedelen af varmen i Næstved leveres af AffaldPlus. AffaldPlus ejer forbrændingsanlægget til forbrænding af dagrenovation og brændbart affald. Næstved Forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer, der forbrænder omkring ton affald om året. Energien fra affaldsforbrændingen omdannes over en dampturbine i et kraftvarmeanlæg til el og varme. Næstved Forbrændingsanlæg leverer % af den samlede mængde fjernvarme. Derudover har AffaldPlus et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og en naturgaskedel, hvorved AffaldPlus samlet set leverer % af den nødvendige fjernvarme i Næstved. Den resterende del leveres af Næstved Varmeværks 5 naturgasfyrede spidslastcentraler med en samlet reserve- og spidslastkapacitet på omkring 100 MW Produktionsform for det øgede varmebehov Der er taget udgangspunkt i en EnergyPro-model anvendt i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget for konvertering af Dyssegårdsparken i Næstved. Denne EnergyPro-model var baseret på et graddagekorrigeret varmebehov for Næstved på ca MWh/år og indeholdt også det nye røggaskondenserngsanlæg hos Affald+. således at den samlede maksimale kapacitet, der kunne leveres baseret på affald udgør ca. 42 MW. Ved beregningerne for Dyssegårdsparken blev der tillagt et varmebehov i modellen på ca MWh inklusive nettabet i ledning til Dyssegårdsparken. I de aktuelle beregninger i EnergyPro er der nu tillagt yderligere ca MWh inklusive et nettab på lige knap 500 MWh. Når der tages hensyn til et øget varmemarked på de ovenfor anførte ca MWh viser EnergyPro beregningerne at ca. 61% af det øgede varmebehov dækkes af affaldsvarme fra Affald+ og 39% fra Affald+'s og Næstved Varmeværks egne naturgasfyrede spids- og reservelastkedler. De tilsvarende tal udgjorde 64% og 36% for Dyssegårdsparkens vedkommende.

13 13 6 Tidsplan Projektforslaget fremsendes til Næstved Kommune medio december Herefter forventes projektforslaget sendt i høring i januar 2016 med forventet efterfølgende godkendelse i Teknisk Udvalg i marts Efter udløb af klagefrist til Energiklagenævnet i april 2016 vil Næstved varmeværk indkalde til informationsmøder om opstart af projektet. Anlægsarbejderne forventes herefter påbegyndt i august måned og forventes afsluttet i november Parallelt med ovenstående varmeplanmæssige behandling af projektforslaget udfører Næstved Kommune en VVM-screening af projektet i perioden primo februar primo april 2016.

14 14 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Generelt forventes der ikke at være behov for arealafståelse eller servitutpålæg, idet det forventes at alle nye fjernvarmeledninger placeres i offentligt areal. I forbindelse med den endelige fastlæggelse af ledningstrace og stikledninger vil der blive taget højde for nærhed til de i området placerede 14 bygninger med høj bevaringsværdi og de 72 ejendomme med medium bevaringsværdi. Næstved Varmeværk a.m.b.a. vil i god tid før gravearbejderne påbegyndes - på vanlig vis tage kontakt til Museum Sydøstdanmark for at afklare om der er noget specifikt, der bør tages hensyn til indenfor det nye forsyningsområde. Der vil endvidere blive taget kontakt til Center for Natur og Miljø i forbindelse med planlægning af gravearbejdet i Bøgebakkevænget og Skovvænget, nord for sygehuset, da det er der ledningerne placeres tættest på skoven, idet det dog bemærkes at ledningerne der forventes placeret i offentligt vejareal.

15 15 8 Forhandlinger med berørte parter DGD er blevet kontaktet med henblik på at indhente oplysninger omkring naturgasforbruget til brug for beregning af kompensationsbetalingen. DGD har fremsendt disse oplysninger sammen med oplysninger omkring gaskedlernes alder. Oplysningerne omkring gasforbruget har som nævnt i kapitel dannet grundlag for beregning af varmebehovet og for beregning af kompensationsbeløbet. Oplysningerne omkring gaskedlernes alder har dannet grundlag for beregning af udskiftningstidspunktet for gaskedlerne i referencesituationen. Affald+ er orienteret om projektet og har bl.a. deltaget i afholdte orienteringsmøder om projektet.

16 16 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Der er udført brugerøkonomiske sammenligning mellem naturgasfyring/oliefyring og konvertering til fjernvarme for 3 forskellige kundetyper: 1 Almindelige forbrugere regnet som et standardhus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh (Det standardhus/forbrug, der indgår i de normale prisstatistikker) 2 De mellemstore forbrugere - gennemsnitsforbrug for de mellemstore forbrugere (48 MWh/år og ca. 400 m 2 ) 3 Den største foprbruger (5. Maj Gården Ringstedgade 44) Der er taget udgangspunkt i aktuelle naturgaspriser fundet på GasprisGuiden priomo december De anvendte gaspriser er beregnet som et gennemsnit af laveste laveste variable pris, og faste priser 3, 6 og 12 måneder fremadrettet. Fjernvarmepriserne er Næstved Varmeværk A.m.b.A.s takster for 2015/2016. Næstved Varmeværk A.m.b.a. yder rabat på tilslutning til fjernvarme (100% ved tilslutning år 1, 75% i år 2, 50% i år 3, 25% i år 4). I de efterfølgende eksempler er anført brugerøkonomisk fordel med/uden tilslutningsrabat. Alle anførte beløb er inklusive moms i de brugerøkonomiske eksempler.

17 17 Tabel 9.1 Brugerøkonomiske eksempler standardhus 130 m 2 og 18,1 MWh/år Anførte beløb er inklusive moms Fortsat naturgasfyring Kr./år Gasforbrug (85%) i m Variabel gaspris kr/m3 7, Abonnement 68 Serviceaftale/D&V Samlet naturgaspris Nyt naturgasfyr Kr./år Investering ny kedel (4,5%, 15 år) Gasforbrug (95%) i m³ Variabel gaspris kr/m³ 7, Abonnement 68 Serviceaftale/D&V Samlet naturgaspris Udskiftning til fjernvarme Fjernvarme Kr./år Tilslutningsbidrag - - Investering fv.unit (4,5%, 20 år) Abonnement 250 Arealafgift Variabel afgift kr/mwh Vedligehold fj-unit 625 Fjernvarme i alt Fordel fjernvarme i forhold til ekst. naturgas Fordel ved fjernvarme nyt gasfyr Det fremgår af tabellen, at en standardforbruger har en brugerøkonomisk fordel ved konvertering til fjernvarme. Værdien af den gratis tilslutning, udgør for det nævnte standardhus ca kr./år. Ved senere tilslutning reduceres den viste besparelse med op til ca kr./år.

18 18 Tabel 9.2 Brugerøkonomisk eksempel 48 MWh/år og 394 m 2 Anførte beløb er inklusive moms Gasforbrug (85%) i m³ Kr./år Gasforbrug (85%) i m Variabel gaspris kr/m3 7, Abonnement 75 Serviceaftale/D&V Samlet naturgaspris Nyt naturgasfyr Kr./år Investering ny kedel (4,5%, 15 år) Gasforbrug (95%) i m³ Variabel gaspris kr/m³ 7, Abonnement 75 Serviceaftale/D&V Samlet naturgaspris Udskiftning til fjernvarme Fjernvarme Kr./år Tilslutningsbidrag - - Investering fv.unit (4,5%, 20 år) Abonnement 250 Arealafgift Variabel afgift kr/mwh Vedligehold fj-unit Fjernvarme i alt Fordel fjernvarme i forhold til ekst. naturgas Fordel ved fjernvarme nyt gasfyr Også her er der tale om en besparelse ved konvertering til fjernvarme. Værdien af den gratis tilslutning, udgør for dette gennemsnitshus ca kr./år. Ved senere tilslutning reduceres den viste besparelse med op til ca kr./år.

19 19 Tabel 9.3 Brugerøkonomisk eksempel 5. Maj Gården Anførte beløb er inklusive moms Naturgas eksisterende fyr Kr./år Gasforbrug (85%) i m³ Variabel gaspris kr/m³ 7, Abonnement 143 Serviceaftale/D&V Samlet naturgaspris Naturgas nyt fyr Kr./år Investering ny kedel (4,5%, 15 år) Gasforbrug (95%) i m Variabel gaspris kr/m3 7, Abonnement 143 Serviceaftale/D&V Samlet naturgaspris Udskiftning til fjernvarme Fjernvarme Kr./år Tilslutningsbidrag - Investering fv.unit (4,5%, 15 år) Abonnement Arealafgift Variabel afgift kr/mwh Vedligehold fj-unit I alt Fordel fjernvarme i forhold til ekst gasfyr Fordel ved fjernvarme nyt gasfyr Også her er der tale om en brugerøkonomisk gevinst ved konvertering til fjernvarme. Det bemærkes at ovennævnte forbruger har indgået aftale om levering af fjernvarme.

20 20 10 Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Der er i overensstemmelse med reglerne i BEK 1124 og Energistyrelsens vejledning gennemført beregninger for følgende 2 alternativer: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring. 2 Projektet: konvertering til fjernvarme i energidistrikt 38 Beregningerne er baseret på de af Energistyrelsen udmeldte samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger fra december 2014 prisreguleret til 2015-prisniveau. Beregningsperiodne er Energistrømme i projekt og alternativ tager udgangspunkt i den i kapitel beskrevne produktionsfordeling. Under hensyntagen til tilslutningspligten til naturgas i området er det forudsat, at de oliefyrede ejendomme konverterer til naturgas, hvorfor der medtages en udgift til etablering af naturgasstikledning. De selskabsøkonomiske beregninger er baseret på oplysninger om takster, købspriser for affaldsvarme mv. fra Næstved Varmeværk Energimæssig vurdering I efterfølgende tabel er belyst de energistrømme, der indgår i de enkelte alternativer. Tabel 10.1 Oversigt energistrømme Brændselsforbrug og elproduktion Enhed Reference Projekt Fordel projekt Naturgas MWh Affald MWh Elproduktion MWh

21 21 Ovennævnte energistrømme er mere detaljeret beskrevet i beregningsbilagene Miljømæssige vurdering Tabel 10.2 Oversigt emissioner Emissioner i alt Enhed Reference Projekt Fordel projekt CO 2 -ækvivalenter tons SO 2 kg NO x kg Partikler (PM2,5) kg Det fremgår af tabellen, at der CO 2-mæssigt og SO₂-mæssigt er tale om en stor fordel ved projektet, hvorimod der er tale om et vist merudslip af hhv. NO X og partikler. Ovenstående emissioner er efterfølgende indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser med tilhørende beregningsforudsætninger.

22 Samfundsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Priser naturgaskedler og fjernvarmeunits og tilslutningstakt Tabel 10.3 Oversigt over investeringer naturgaskedler og fjernvarmeunits Tekst Effektbehov i kw Naturgas Fjernvarmeunit Primær kunde Store forbrugere Mellemstore forbrugere Almindelige forbrugere < Priser på udskiftning af naturgaskedler er for alle forbrugertypers vedkommende baseret på oplysninger fra Energistyrelsens Teknologikatalog, idet der for de større forbrugeres vedkommende er taget udgangspunkt i kedeleffektens størrelse og det i kataloget angivne interval for pris pr kw. For de almindelige forbrugeres vedkommende er prisen for gaskedler brugt direkte fra Teknologikataloget, dog korrigeret til 2015-prisniveau. Priser for fjernvarmeunits for de almindelige forbrugere er baseret på de af Næstved Varmeværk indhentede tilbud på indkøb af fjernvamreunints og tilsvarende tilbud på montering af disse fjernvarmeunits. For øvrige fjernvarmeforbrugeres vedkommende er der også her anvendt enhedspriser fra Tekonologikataloget prisreguelret til 2015-prisniveau. Næstved Varmeværk har indgået aftale om levering af fjernvarme med den primære kunde (5. Maj gården, Ringstedgade 44), 6 af de 8 større forbrugere samt en stor del af de mellemstore og almindelige forbrugere. Der er således regnet med tilslutning af den primære kunde og 6 af de 8 større forbrugere i år 1. Endvidere er medtaget 50% starttilslutning i år 1 af de almindelige og mellemstore kunder, voksende til til 90% af disse i løbet af 5 år. Tilslutningstakten fremgår af bilag B. Drift og vedligehold naturgasfyr og fjernvarmeunits

23 23 Priser for serviceaftale for almindelige forbrugere er fundet på DGDs internetside pr december Det vurderes relevant af hensyn til den økonomiske vurdering også at medtage omkostninger til reservedele som en del af omkostningerne til det årlige vedligehold af en gaskedel. Det fremgår endvidere af DGDs internetsider at der ikke kan nytegnes serviceaftaler med reservedelsforsikring på gasfyr der er ældre end 8 år. For reservedelsforsikringen gælder endvidere, at denne højst dækker med: op til kr., når gasfyret er under 5 år gammelt, op til kr. når gasfyret er under 10 år gammelt op til kr. når gasfyret er under 13 år gammelt. Med udgangspunkt i ovenstående og under hensyntagen til den begrænsede reservedelsdækning efter både 5 og 10 år er der taget udgangspunkt i en pris for service med to-årige eftersyn inklusive reservedele for et helt nyt gasfyr på kr./år for almindelige forbrugere. Drift og vedligehold for fjernvarmeunits for almindelige forbruger er vurderet til at udgøre 500 kr./år. For øvrige forbrugerstørrelser: Naturgas: kr./år + 40 kr./mwh Fjernvarme: 400 kr./år + 10 kr./mwh. Der er endvidere forudsat en gennemsnitlig årsvirkningsgrad på 93,5 % i startåret som et gennemsnit af de eksisternde kedler og de kedler, der udskifters i startåret. Årsvirkingsgraden vokser herefter over en årrække til 95% i de resterende år. Årsvirkningsgraden på 95% er valgt under hensyntagen til at ikke alle installationer vil kunne opnå kondenserende drift i hele året, også under hensyntagen til produktion af varmt brugsvand. Det kan endvidere tilføjes at reklamemateriale for en gaskedel henviser til at årsvirkningsgrader på ca 95% for nogle af de mest populære gaskedler i Danmark. Levetid for gaskedler I Energistyrelsen Teknologikatalog er oplyst en teknisk gennemsnitlig levetid på 22 år. Der er i projektforslagsberegningerne taget udgangspunkt i en økonomisk levetid på gaskedler på 15 år, i det er vurderet at virkningsgrad falder og omkostninger til vedligehold stiger efter år, så det økonomisk set er mere optimalt at udskif-

24 24 te gasfyret efter 15 år. Dette underbygges også af den relativt lave reservedelsdækning efter 10 års levetid og bortfald af reservedelsdækning efter 13 år. Udskiftningstakt gaskedler Gaskedlerne er regnet udskiftet i det kalenderår, hvor gaskedlerne er 16 år gamle. De 16 år er valgt for at sikre at alle kedler uanset installationstidspunkt på året er mindst 15 år gamle. Den anvendte udskiftnngstakt er vist i Bilag B Forudsætninger. Som følsomhedsanlayse er der illustreret konsekvenser med en levetid på 20 år for gaskedlerne. Ledningsinvesteringer Næstved Varmeværk Ledningsanlæg Anlæg Budgetpriser GJ Nyanlæg Ledninger Stål PEX Befæstet Budget overslag Bemærkning Kr. pr. kanalmeter Kanalmeter sum Ø , ,00 52 stik á Ø , ,00 34 stik á ,- Ø ,00 0,00 ændret dim Ø 33, , ,00 9 stik á 15 meter ændret dim Ø 48, , ,00 Hovedledninger villaområder ændret dim Ø 88, , ,00 Hovedledninger "højhuse" Skabe Omløb , ,00 Brønd 0>Ø , ,00 Ø 219>Ø ,00 0,00 Ø 323>Ø ,00 0, ,00 "Trafik" ,00 UF 10,00% ,00 Sum ,00 ex moms De anførte enhedspriser indeholder tillæg for planlægning, projektering, tilsyn, markedsføring og uforudsete udgifter. Der er endvidere regnet med en gennemsnitlig stikledningspris på kr./stk. Omkostninger til drift og vedligehold af ledningen udgør ca. ½% af investeringen pr år. Scrapværdiberegning af gade- og stikledninger til fjernvarme tager udgangspunkt i en levetid på 40 år. Levetid for fjernvarmeledninger er jf. Teknologikataloget mellem 30 og 50 år. Detaljeret oversigt over investeringer pr år fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger.

25 Samfundsøkonomiske beregningsresultater Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger fremgår af tabel De samfundsøkonomiske beregninger er udført med en kalkulationsrente på 4 %, gældende fra 31. maj 2013 ifølge Finansministeriet. Tabel 10.4 Samfundsøkonomiske beregningsresultater( inklusive nettoafgiftsfaktor) I Nutidsværdier Enhed Reference Projekt Fordel projekt Energiforbrug kr Investeringer i alt kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr Nox kr Partikler (PM2,5) kr Afgiftsforvridning kr I alt kr Det fremgår af tabellen, at den samfundsøkonomiske fordel ved det ansøgte udgør knap 5 millioner kr og at det ansøgte dermed samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige, hvorfor godkendelse af nærværende projektforslag er i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning. For mere detaljerede beregninger henvises til Bilag C og D Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser: Kalkulationsrente ± 2 procentpoint (dvs. 2% og 6%) Investeringer i alt ± 20% Varmebehov ± 20% Brændselspriser ± 20% Levetid på naturgaskedler på 20 år Årsvirkningsgrad på 100% for gaskedler i alle årene Levetid på 30 år for fjernvarmeledninger Resultatet af de gennemførte analyser fremgår af nedenstående tabel:

26 26 Tabel 10.5 Resultater følsomhedsanalyser samfundsøkonomi. Tekst Enhed Fordel projekt Reference 1000 Kr Kalkulationsrente 2% 1000 Kr Kalkulationsrente 6% 1000 Kr Investeringer plus 20 % 1000 Kr Investeringer minus 20 % 1000 Kr Varmebehov plus 20 % 1000 Kr Varmebehov minus 20 % 1000 Kr Brændselspriser plus 20 % 1000 Kr Brændselspriser minus 20 % 1000 Kr Levetid gaskedler 20 år 1000 Kr Årsvirkningsgrad gaskedler 100 % 1000 Kr Levetid fjernvarmeledninger 30 år 1000 Kr Tabel 10.7 Resultat af følsomhedsanalyser Det fremgår af ovenstående tabel, at ingen af følsomhedsanalyserne medfører et samfundsøkonomisk underskud og således må betragtes som værende rimelig robust Selskabsøkonomiske beregninger Der er gennemført selskabsøkonomiske beregninger på basis af de ovenstående forudsætninger omkring investeringer, drift og vedligehold mv. Der er endvidere indregnet en omksotning på ca. 1,1 million kr til kompensationsbetaling til DGD i den selskabsøkonomiske beregning. Kompensationsbetalingen er baseret på den forudsatte tilslutning og omfatter således kun ca 90% af de nuværende naturgasforbrugere. Den gennemsnitlige varmeproduktionspris til området er af Næstved Varmeværk oplyst til at udgøre ca. 360 kr./mwh. Prisen er en gennemsnitspris af sommervarme fra Affald+, almindelig affaldsvarmepris og spids-reservelastproduktion på naturgas. På indtægtssiden er indregnet Næstved Varmeværks udmeldte takster for 2015/2016. Der er regnet med udmeldte rabatter på tilslutning på hhv. 100%, 75%, 50% og 25% i de første 4 år efter introduktion af fjernvarme i de enkelte energidistrikter. I nedenstående figur er anført hhv. årlige indtægter, årlige udgifter og årets resultat.

27 kr. KONVERTERING TIL FJERNVARME ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 27 Selskabsøkonomi Indtægter i alt Udgifter i alt Selskabsøkonomisk resultat pr år Figur 10.1 Oversigt selskabsøkonomi. Det fremgår af figuren, at der er et selskabsøkonomisk underskud det første år, hvorefter der er et driftsøkonomisk overskud i alle årene herefter. Dette overskud vil i overensstemmelse med "hvile-i-sig-selv" princippet blive indregnet i de fremtidige takster i Næstved Varmeværk og dermed medvirke til at sænke disse. Mere detaljerede beregninger fremgår af bilag E. Der er endvidere udført følsomhedsanalyser for ændringer i investeringer og varmebehov jf. nedenstående tabel Tabel 10.6 Resultater følsomhedsanalyser selskabsøkonomi. Tekst Enhed Fordel projekt Reference 1000 Kr Investeringer plus 20 % 1000 Kr Investeringer minus 20 % 1000 Kr Varmebehov plus 20 % 1000 Kr Varmebehov minus 20 % 1000 Kr Selskabsøkonomisk set er projektet også rimelig robust.

28 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 28 Bilag A Oversigtskort ledningstrace energidistrikt 38 Oversigtskort med ledningstrace Figur A1: Energidistrikt 38

29 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 29 Bilag B Specifikke forudsætninger

30 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 30 Bilag B1. Specifikke forudsætninger - opgørelse af varmebehov Beregning af energistrømme Enhed Tilsluttet varmebehov Primær kunde MWh Store forbrugere MWh Mellemstore forbrugere MWh Alm. naturgaskunder MWh Nettovarmebehov MWh Bilag B2 Specifikke forudsætninger- investeringsoversigter udskiftning af gaskedler i referencen af pladsmæssige årsager er ikke alle årene vist. Beregning reinvestering i gaskedler Primær kunde Stk Store forbrugere Stk Mellemstore forbrugere Stk Alm. naturgaskunder Stk Sum Stk Primær kunde kr Store forbrugere kr Mellemstore forbrugere kr Alm. naturgaskunder kr Sum alle kunder kr Nyt gasstik - Oliekunder Kr D&V Kr

31 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 31 Bilag B3 Specifikke forudsætninger investeringsoversigt fjernvarmeledninger, fjernvarmeinstallatioenr samt drift og vedligehold fjernvarme Beregning investering Ledningsnet % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Investering Ledningsnet Kr D&V nyt fj-net Kr Beregning investering Primær kunde Stk Store forbrugere Stk Mellemstore forbrugere Stk Alm. naturgaskunder Stk Sum Stk Beregning investering Fjernvarmeinstallation invest Primær kunde kr Store forbrugere kr Alm. naturgaskunder kr Alm. naturgaskunder kr Sum alle kunder kr Beregning investering Stikledning Primær kunde kr Store forbrugere kr Alm. naturgaskunder kr Alm. naturgaskunder kr Sum alle kunder kr Beregning D&V fjernvarmekunder Primær kunde kr Store forbrugere kr Alm. naturgaskunder kr Alm. naturgaskunder kr Sum alle kunder kr Frakobling af gasstik Sum alle kunder kr

32 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 32 Bilag C Samfundsøkonomiske beregninger Referencesituationen - Fortsat naturgasfyring

33 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 33 Bilag C. Samfundsøkonomiske beregninger Referencesituationen - fortsat naturgasfyring (af pladsmæssige årsager er ikke alle år vist) Beregning af energistrømme Enhed Sum Tilsluttet varmebehov Primær kunde MWh Store forbrugere MWh Mellemstore forbrugere MWh Alm. naturgaskunder MWh Nettovarmebehov MWh Sum MWh Sum MWh Årsvirkningsgrad naturgas % 94% 94% 94% 94% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% Naturgasforbrug kedler MWh Naturgasforbrug kedler GJ Miljø Enhed Sum CO2-ækvivalenter tons SO2 kg NOx kg PM2,5 kg Afgifter Enhed Energi og CO2 kedel kr Nox-gaskedler kr Samlede afgifter kr Investeringer og drift og vedligehold Enhed NPV Løbende reinvestering i gas- og oliekedler kr Scrapværdi i slutår (15år) kr Scrapværdi i alt akkumuleret kr Nyt gasstik Alm. kunder - ikke naturgas kr Drift og vedligehold i alt kr Samfundsøkonomiske beregninger (beregningspriser) Samfundsøkonomi Enhed NPV Elektricitet - An husholdning* kr An forbrugernaturgas kr Energi i alt kr Investeringer kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr NOX kr PM2, kr Afgiftsforvridning kr Samfundsøkonomiske omkostninger i alt kr

34 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 34 Bilag D Samfundsøkonomiske beregninger Projektet - konvertering til fjernvarme

35 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 35 Bilag D. Samfundsøkonomiske beregninger Projektet del 1- konvertering til fjernvarme (af pladsmæssige årsager er ikke alle år vist) Beregning af energistrømme Enhed Sum Tilsluttet varmebehov i alt MWh Ledningstab i nye ledninger MWh Tilsluttet nettovarmebehov MWh Andel Affaldsvarme - 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% 61% Andel Naturgas - 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% 39% Affaldsvarme MWh Naturgas MWh Affaldsvarme GJ Naturgas GJ Brændselsforbrug Affaldsvarme GJ Naturgas GJ Naturgas Nm³ Elproduktion GJ Elproduktion MWh Miljø Enhed Sum CO2-ækvivalenter tons SO2 kg NOx kg PM2,5 kg CO2-ækvivalenter tons SO2 kg NOx kg PM2,5 kg CO2-ækvivalenter tons SO2 kg NOx kg PM2,5 kg CO2-ækvivalenter tons SO2 kg NOx kg PM2,5 kg

36 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 36 Bilag D. Samfundsøkonomiske beregninger Projektet del 2- konvertering til fjernvarme (af pladsmæssige årsager er ikke alle år vist) Afgifter Enhed Energi og CO₂ Naturgas kr Nox naturgas kr SO₂ kr Affaldsvarmeafgift kr kr Samlede afgifter kr Investeringer og drift og vedligehold Enhed NPV Frakobling af gasstik kr Investering Ledningsnet kr Stikledning kr Fjernvarmeinstallation invest kr Scrapværdi net i slutår (40år) kr Scrapværdi fjernvarmeunits i slutår (20år) kr Scrapværdi i alt akkumuleret kr D&V nyt fj-net kr D&V fjernvarmeunits kr D&V affaldsvarme, marginal kr 0 0 D&V naturgas, marginal kr Samfundsøkonomi Enhed NPV Affaldsvarme kr 0 0 Elproduktion kr An værknaturgas kr Energi i alt kr Investeringer kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr NOX kr PM2, kr Afgiftsforvridning kr Samfundsøkonomiske omkostninger i alt kr

37 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 37 Bilag E Selskabsøkonomiske beregninger

38 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 38 Bilag E Selskabsøkonomiske beregninger del 1 (Af pladsmæssige årsager er ikke alle årene vist) Tilsluttede forbruger - antal varmebeov og m² Primær kunde stk Store forbrugere stk Mellemstore forbrugere stk Alm. naturgaskunder stk Oliekunder stk Sum stk Primær kunde MWh Store forbrugere MWh Mellemstore forbrugere MWh Alm. naturgaskunder MWh Oliekunder MWh Sum Varmesalg MWh Ledningstab i nye ledninger MWh Tilsluttet nettovarmebehov MWh Primær kunde m² Store forbrugere m² Mellemstore forbrugere m² Alm. naturgaskunder m² Sum Varmesalg m²

39 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 39 Bilag E Selskabsøkonomiske beregninger del 2 (Af pladsmæssige årsager er ikke alle årene vist) Tilslutningsbidrag Primær kunde kr - Store forbrugere kr Alm. og mellemstore forbrugere kr Tilslutningsbidrag i alt kr Arealbidrag Primær kunde kr Store forbrugere kr Alm. og mellemstore forbrugere kr Arealafgift i lat kr Forbrug Primær kunde kr Store forbrugere kr Alm. og mellemstore forbrugere kr Alm. naturgaskunder kr Forbrug i alt kr sum kr Investeringer Gadeledninger kr Kompensationsbetaling kr Frakobling af gasstik kr Stikledninger kr Samlede investeringer kr

40 KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 38 I NÆSTVED 40 Bilag E Selskabsøkonomiske beregninger del 3 samlet oversigt (Af pladsmæssige årsager er ikke alle årene vist) Indtægter NPV Tilslutningsbidrag i alt kr Arealafgift i lat kr Forbrug i alt kr Indtægter i alt kr Udgifter NPV D&V nye fj-ledninger kr Financiering kr Varmeproduktion inkl afgifter kr Udgifter i alt kr Selskabsøkonomisk resultat pr år kr Selskabsøkonomi akkumuleret kr