KONVERTERING TIL FJERNVARME I 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED

Transkript

1 JULI 2017 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. KONVERTERING TIL FJERNVARME I 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JULI 2017 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. KONVERTERING TIL FJERNVARME I 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Projektforslag KUM/PAKO TMM KUM

4

5 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 5 INDHOLD Resume 7 1 Indledning Indstilling 9 2 Projektansvarlige 10 3 Forhold til varmeplanlægningen 11 4 Forhold til anden lovgivning 13 5 Fastlæggelse af forsyningsområder Forsyningsområdet Varmegrundlag Nyt fjernvarmenet Eksisterende forhold Næstved Fjernvarme A.m.b.A Tidsplan 23 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m Forhandlinger med berørte parter 25 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger Energimæssig vurdering 32

6 6 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 10.2 Miljømæssig vurdering Samfundsøkonomiske beregninger Selskabsøkonomisk vurdering 37 BILAG Bilag A Oversigtskort 39 Bilag B Notat verificering af Energidistrikter 41 Bilag C Samfundsøkonomiske beregninger 78 Bilag D Selskabsøkonomiske beregninger 87

7 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 7 Resume Dette projektforslag vedrører konvertering af 14 energidistrikter i Næstved. Projektforslaget er udarbejdet med baggrund i Næstved Varmeværk A.m.b.A.s udbygningsplan for fjernvarme i Næstved. Projektforslaget er ligeledes udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen Næstved Kommune og projektet er i overensstemmelse med Næstved Kommunes egne ønsker, jf. kommunens Varmeplan 2010 om at fremme anvendelse af klimavenlig fjernvarme og medvirker ligeledes til udfasning af fossile brændsler. Ved gennemførelse af det i projektforslaget beskrevne vil der være en samfundsøkonomisk fordel på ca. 21 millioner kr. Selskabsøkonomisk set er projektforslaget til fordel for Næstved Varmeværk A.m.b.A. og dermed også for de nuværende forbrugere tilsluttet til Næstved Varmeværk A.m.b.A. Brugerøkonomisk set er projektforslaget for fjernvarmeforbrugerne billigere end fortsat fyring med naturgas. Miljømæssigt reduceres CO₂-emissionerne over perioden med ca tons. Det øgede fjernvarmebehov leveres primært fra Affald+ suppleret med spids- og reservelast fra eksisterende naturgasfyrede kedler hos Næstved Varmeværk A.m.b.A.

8 8 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 1 Indledning Dette projektforslag vedrører konvertering af 14 energidistrikter i Næstved: Energidistrikterne 35 og 36 samt 43, 44 og 6 - opstart 2018 Energidistrikterne 3,4,5 og 5A opstart 2019 Energidistrikterne 33 og 39 opstart 2020 Energidistrikterne 2 og 2A opstart 2021 Energidistrikt 16 opstart 2022 Projektforslaget er udarbejdet med baggrund i Næstved Varmeværk A.m.b.A.s udbygningsplan for fjernvarme i Næstved. Projektforslaget er ligeledes udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen Næstved Kommune og projektet er i overensstemmelse med Næstved Kommunes egne ønsker jf. kommunens Varmeplan 2010 om at fremme anvendelse af klimavenlig fjernvarme og medvirker ligeledes til udfasning af fossile brændsler. Projektforslaget er udfærdiget i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning med senere ændringer (Varmeforsyningsloven). Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016: Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

9 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 9 Forsyningsområdet fremgår af nedenstående oversigtskort: Figur 1-1: Oversigtskort over energidistrikter gule markeringer 1.1 Indstilling Det indstilles til Næstved Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Byrådet i Næstved Kommune ansøges herved om godkendelse af projektforslaget for konvertering fra naturgas til fjernvarme af de 14 nævnte energidistrikter.

10 10 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 2 Projektansvarlige Den ansvarlige for projektet er: Næstved Varmeværk A.m.b.A. Åderupvej Næstved Kontaktperson: Direktør Jens Andersen Tlf.: Vedrørende projektforslagets indhold kan Næstved Fjernvarme A.m.b.A.s rådgiver kontaktes: COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Kontaktperson: Kurt Madsen Tlf.: eller (direkte).

11 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 11 3 Forhold til varmeplanlægningen Projektforslaget vedrører ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme. Med hensyn til godkendelse af et projektforslag gælder følgende hovedregel i 6 i Projektbekendtgørelsen: 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Regler for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme fremgår af 8 i Projektbekendtgørelsen: 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. dog stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i stk. 2 og 3 samt bilag 2. Stk. 2. Der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område. Stk. 3. Kompensation beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Varmedistributionsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til denne ejendom påbegyndes. Stk. 4. Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinanden de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende et projekt, der er omfattet af stk. 1, uden økonomisk kompensation, hvis 1) projektet vedrører et område uden etableret naturgasdistributionsnet, 2) naturgasdistributionsselskabet ikke ønsker kompensation eller 3) projektet modtages af kommunen til godkendelse efter den 31. december Kravene til kommunens vurdering af projektforslaget fremgår af 26 i Projektbekendtgørelsen: 26. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af

12 12 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Stk. 3. Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i 6, stk. 3, og 7 i lov om varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v. En nødvendig forudsætning for godkendelse af projektforslaget er således, at projektet samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. Dette er efterfølgende dokumenteret i kapitel 10. Næstved Varmeværk A.m.b.A. er endvidere indstillet på at betale kompensation til gasselskabet Dong Gas Distribution (DGD) efter de i Projektbekendtgørelsen fastsatte retningslinjer. Samlet set vurderes betingelser i 6 og 8 i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt og godkendelse af projektforslaget vil derfor være i fuld overensstemmelse med gældende varmeplanlægningsregler. I nogle af lokalplanområderne i de forskellige energidistrikter er der specifikt anført tilslutningspligt til naturgas. Næstved Kommune er indstillet på at dispensere fra krav om naturgas ved overgang til fjernvarme. Det bemærkes endvidere at de blokvarmecentraler, der i dag forsynes med naturgas i konverteringsområderne, bliver forpligtiget til at overgå til fjernvarmeforsyning, når der skal udføres arbejder på disse blokvarmecentraler, der er projektforslagspligtige, eksempelvis større renoveringer eller udskiftninger af eksisterende gaskedler jf. blokvarmecentralreglerne i 20 og 21 i Projektbekendtgørelsen: 20. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i nærheden af et fjernvarmeforsynet område, hvis det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at udvide forsyningsområdet til at inkludere blokvarmecentralen. 21. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et område, der er godkendt til individuel naturgasforsyning, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med naturgas. Dette gælder dog ikke, hvis anlægget indrettes som kraftvarme-anlæg. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i nærheden af et område, der er godkendt til individuel naturgasforsyning, hvis det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at udvide forsyningsområdet til at inkludere blokvarmecentralen. Stk. 3. Ved projekter for blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 3 MW, der er forsynet med naturgas, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen indrettes som et kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt..

13 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 13 4 Forhold til anden lovgivning Projektet vil blive udført efter gældende normer og standarder og vil således være i overensstemmelse med gældende lovgivning. I overensstemmelse med miljølovgivningen udfører Næstved Kommune ligeledes en VVM-screening af nærværende projekt.

14 14 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 5 Fastlæggelse af forsyningsområder 5.1 Forsyningsområdet Nedenstående kort illustrerer placeringen af de forskellige energidistrikter, der forudsættes konverteret fra naturgas til fjernvarme. Kortet er også vist i bilag A.

15 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 15 Figur 5-1: Oversigtskort 5.2 Varmegrundlag I efterfølgende tabeller er opgjort antal ejendomme og tilhørende varmebehov fordelt på opvarmningsformer for bygningerne i de forskellige energidistrikter. Data er baseret på udtræk fra BBR. Varmebehov er beregnet ud fra oplysningerne fra Dansk Gas Distribution (DGD) omkring de konkrete naturgasforbrug for de naturgasfyrede ejendomme i de forskellige energidistrikter for i årene 2013, 2014 og 2015 (data for 2016 foreligger ikke). De aktuelle naturgasforbrug er graddagekorrigeret til et normalår for hvert af de 3 kalenderår og gennemsnittet af de 3 graddagekorrigerede er valgt som varmebehov for de naturgasfyrede ejendomme. Ved omregning til varmebehov er der anvendt en årsvirkningsgrad på 93 %. For de resterende få ejendomme er varmebehovet estimeret på baggrund af vejledningsmaterialet for strategisk energiplanlægning og nedjusteret for forholdet mellem det oplyste graddagekorrigerede varmebehov fra Dong Gas Distribution og det estimerede varmebehov for naturgas. Data for varmebehov er opgjort med flere decimaler end anført, hvorfor der kan forekomme mindre afrundingsunøjagtigheder. I nedenstående tabeller er anført en oversigt for de forskellige energidistrikter og afslutningsvis en samlet oversigt. Tabel 5-1: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikterne 43, 44 og 6 Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle

16 16 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Tabel 5-2: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikterne 35 og 36. Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle Tabel 5-3: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikterne 3,4, 5 og 5A. Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle Tabel 5-4: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikterne 33 og 39. Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle

17 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 17 Tabel 5-5: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikt 2. Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle Tabel 5-6: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikt 2A. Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle Tabel 5-7: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i energidistrikt 16. Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle

18 18 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Tabel 5-8: Oversigt varmebehov, antal kunder, areal og samlet effektbehov pr kundetype i alle 14 udbygningsområder Samlet varmebehov Antal Areal Samlet effekt MWh stk. m² kw Primær kunde Etageboliger Mellemstore forbrugere Alm. naturgaskunder heraf oliekunder Sum alle De enkelte energidistrikter udbygges efter følgende tidsplan: Energidistrikterne 35 og 36 samt 43, 44 og 6 - opstart 2018 Energidistrikterne 3,4,5 og 5A opstart 2019 Energidistrikterne 33 og 39 opstart 2020 Energidistrikterne 2 og 2A opstart 2021 Energidistrikt 16 opstart 2022 Det er generelt forudsat at der opnås en forhåndstilsagn på mellem 40 og 65% forud for igangsætning af anlægsarbejderne i de enkelte anlægsår jf. ovenstående tidsplan. Dette skal forstås således, at hvis områder med opnået forhåndstilsagn på 40% ikke får den forventede stigning i tilslutning de efterfølgende år øges krav for igangsætning til op mod 65% både for at beskytte samfundsøkonomi og selskabsøkonomi. Beregningsteknisk er der i de enkelte opstarts år forudsat en starttilslutning på 40 % voksende til en sluttilslutning på ca. 90 % over 8 år. Etageboliger og de 5 primære forbrugere er forudsat tilsluttet inden for de første 2-3 år. Der er for nærværende indgået aftale med godt 40% af varmebehovet i energidistrikterne 35, 36, 43, 44 og 6. I 2016 blev der igangsat et konverteringsprojekt i energidistrikt 38. Her knap 1 år efter opstart af dette projekt er der nu opnået en tilslutningsprocent på ca. 78 %. De anvendte beregningstekniske forudsætninger omkring tilslutning vurderes derfor som et konservativt skøn.

19 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 19 Det bemærkes, at ledningsnettet er dimensioneret til at kunne forsyne alle ejendommene i de forskellige energidistrikter. De samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger i dette projektforslag er dog alene baseret på de ejendomme, der i dag er registreret som naturgas- eller oliefyrede. Det samlede øgede varmebehov for disse ejendomme udgør knap MWh, heraf regnes knap MWh tilsluttet over en årrække. Med indregning af energibesparelser på 1,5 % om året er tilslutningen i slutåret (2037) godt MWh. Det øgede nettab i de nye fjernvarmeledninger udgør ca MWh. Tilslutningstakten til fjernvarme fremgår af kapitel Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. 5.3 Nyt fjernvarmenet Der er opbygget en TERMIS-model (hydraulisk analyse af varmeforsyningen) af hele Næstved Varmeværks eksisterende ledningssystem. På basis af det ovenfor nævnte varmebehov er der gennemført en dimensionering af de nye fjernvarmeledninger. Fjernvarmeledningernes placering og øvrige forudsætninger fremgår af Bilag B: Notat Verificering af energidistrikter. Ledningstraceerne for distributionsnettene er kun foreløbige, da de endelige ledningstraceer først kan udformes, når detailprojekteringen i de forskellige energidistrikter er afsluttet. Denne usikkerhed er forsøgt imødekommet ved i følsomhedsberegningerne at indregne en usikkerhed på plus/minus 20%. 5.4 Eksisterende forhold Næstved Fjernvarme A.m.b.A Nuværende varmegrundlag Det nuværende varmebehov udgør ca MWh i et normal år. Med indregning af en forventet årlig energibesparelse på 1,5 % om året falder dette varmebehov til knap MWh i De 1,5 % er lavere end energisparemålet på 2%. I disse tal er indregnet de nyligt fremsendte projektforslag for Skyttemarken og boligområderne nord for Halfdan Rasmussens Vej Produktionsanlæg hos AffaldPlus og Næstved Varmeværk A.m.b.A. Langt størstedelen af varmen i Næstved leveres af AffaldPlus. AffaldPlus ejer forbrændingsanlægget til forbrænding af dagrenovation og brændbart affald. Næstved Forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer, der forbrænder omkring ton affald om året.

20 20 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED For nærværende ( ) har AffaldPlus i gennemsnit afsat 17% af den afsatte energi som el. Fremadrettet forventes det dog i indeværende projektforslag at der ikke produceres helt så meget el. Efter behov bypasses elproduktion derfor og der kan således leveres op til 52 MW effekt fra Affaldplus og ind til Næstved via transmissionsledningerne. Uden Bypass kan der leveres op til ca. 44 MW affaldsvarme via transmissionsledningerne. De sidste 8 MW kan dog fortsat leveres fra AffaldPlus naturgasbaserede varmeproduktion. Samlet set leverer AffaldPlus op mod ca % af den samlede varmemængde til Næstved Varmeværk. A.m.b.A. Den resterende del leveres af Næstved Varmeværks 5 naturgasfyrede spidslastcentraler med en samlet reserve- og spidslastkapacitet på omkring 100 MW Produktionsform for det øgede varmebehov Der er taget udgangspunkt i en EnergyPro-model, hvor der er forudsat op til 52 MW affaldsvarme fra Affaldplus og naturgasbaseret varme for det resterende varme. I nedenstående 3 figurer er illustreret det samlede varmebehov i Næstved inklusive den forudsatte udbygningstakt for perioden med tilhørende produktionsfordelingen mellem affaldsvarme (inklusive bypass) og naturgas for samme periode samt produktionsfordeling mellem affaldsvarme (inklusive bypass) og naturgas marginalt set for konverteringsområderne. Det nuværende varmebehov i Næstved Fjernvarme forsyningsområde udgør ca MWh. Tilvæksten fra konverteringsområderne udgør inklusive nettab maksimalt MWh pr år faldende til MWh i slutåret. Da der samtidig er indregnet en årlig energibesparelse på 1,5 % pr år også i konverteringsområderne vurderes det, at der er tilstrækkelig med kapacitet i de nuværende produktionsanlæg hos hhv. Affald+ og hos Næstved Varmeværk A.m.b.A.

21 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 21 AlleOmraader Naturgas 8 MW affald fra bypass 44 MW affald som grundlast Figur 5-2: Varmebehov i Næstved inklusive konverteringsområderne med produktionsfordeling Marginalt Naturgas 8 MW affald fra bypass 44 MW affald som grundlast Figur 5-3: Varmebehov udbygningsområder, inklusive nettab med tilhørende produktionsfordeling Det fremgår klart af figuren at affaldsvarmen inklusive bypassvarmen leverer en meget stor del af det samlede varmebehov.

22 22 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 100% Marginalt 90% 80% 70% 60% 50% 40% Naturgas 8 MW affald fra bypass 44 MW affald som grundlast 30% 20% 10% 0% Figur 5-4: Varmeproduktionsfordeling konverteringsområder Det fremgår af figuren at ca. 80 % af varmebehovet til konverteringsområderne leveres som affaldsbaseret varme i de første år, voksende til ca. 95 % i slutningen af perioden. Den primære årsag til denne vækst skyldes energibesparelser, der er forudsat for både nye og eksisterende kunder i Næstved Varmeværks forsyningsområde.

23 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 23 6 Tidsplan Projektforslaget forventes godkendt ultimo Fjernvarmeledningerne forventes etableret jf. den tidligere beskrevne udbygningstakt. Fjernvarmeforsyning forventes foreløbigt påbegyndt primo Parallelt med ovenstående varmeplanmæssige behandling af projektforslaget udfører Næstved Kommune en VVM-screening af projektet.

24 24 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Ledningsnettet fremføres fortrinsvist i offentlig vej, men også hvor det er fordelagtigt på private matrikler, efter aftale mellem de enkelte grundejere i lokalplanområdet og Næstved Varmeværk A.m.b.A. Næstved Varmeværk A.m.b.A. vil i god tid før gravearbejderne påbegyndes - på vanlig vis tage kontakt til Museum Sydøstdanmark for at afklare om der er noget specifikt, der bør tages hensyn til inden for de nye forsyningsområder.

25 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 25 8 Forhandlinger med berørte parter Generelt har udvidelser af fjernvarmeforsyningen været drøftet med Affald+, der har tilkendegivet, at de kan levere den fornødne mængde affaldsvarme. Gasforbrugsoplysninger er indhentet hos Dansk Gas Distribution medio maj måned Der er ikke gennemført forhandlinger med øvrige berørte parter, dvs. primært Dansk Gas Distribution.

26 26 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Der er udført brugerøkonomiske sammenligning mellem naturgasfyring/oliefyring og konvertering til fjernvarme for 4 forskellige kundetyper: 1 Almindelige forbrugere regnet som et standardhus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh (Det standardhus/forbrug, der indgår i de normale prisstatistikker). 2 Eksempel på gennemsnit af almindelige forbrugere (areal på 145 m² og et varmebehov på 16,5 MWh/år). 3 Eksempel på mellemstor forbrugere - gennemsnitsforbrug for de mellemstore forbrugere (75 MWh/år og ca. 975 m 2 ). 4 Etageboliger (gennemsnit 40 MWh og ca. 450 m².). Der er taget udgangspunkt i gaspriser oplyst af/indhentet af Næstved Varmeværk A.m.b.A. i forbindelse med kundeundersøgelser gennemført i foråret Fjernvarmetarifferne er baseret på Næstved Varmeværks gældende takster for 2016/17, herunder også rabatterne på tilslutningsbidraget (100 % rabat samtidig med gadeledning, 75 % rabat år 2, 50 % rabat år 3 og 25 % rabat år 4) på tilslutning i de første 4 år efter at gadeledning er etableret. Der er ligeledes taget udgangspunkt i Næstved Varmeværks abonnementsordning vedrørende leje af fjernvarmeunits, Model A Varmemesterordning. Denne indebærer at omkostninger til fjernelse af eksisterende installation, opsætning af fjernvarmeunit mv. samt drift og vedligehold af fjernvarmeunit indgår i denne abonnementspris. Forudsætninger og resultater fremgår af efterfølgende tabeller.

27 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 27 Tabel 9-1: Brugerøkonomi naturgas og fjernvarme standardhus (130 m² og 18,1 MWh/år) Vejledende beregning af forbrugerøkonomi Anførte beløb er inklusive moms Forbrugertype Abonnement tilvalgt Alm. naturgaskunde Model A: Varmemesterordningen m² MWh kw Nm³ Grundforudsætning forbrug Nuværende varmeudgift V.grad Gasforbrug A conto forbrug 90% 1835 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,50 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. I alt kr. Varmeudgift, nyt naturgasfyr V.grad Gasforbrug A conto forbrug 95% 1738 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,50 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. Afskrivning (4,5%, 15 år) ny kedel á ,00 kr kr. I alt kr. Fjernvarmeudgift Varmeforbrug A conto forbrug 18 MWh Årlig udgift Forbrugsbidrag 18 MWh á 488,50 kr./mwh kr. Arealbidrag 130 m² 26,00 kr./m² kr. Målerbidrag 1 stk. á 437,50 kr./stk. 438 kr. Samlet pris kr. Model A - Varmemesterordningen* kr. I alt kr. * Omfatter årlig d&v, afskrivning investering af fjernvarmeinstallation, kompensationsbetaling samt afkobling naturgas. Værdi af rabatordning Årlig værdi 100 % rabat på tilslutning år 1 (4,5%, 20 år) Tilslutning á ,00 kr kr. I alt kr. Årlig besparelse Nuværende varmeudgift fraregnet fjernvarmeudgift Varmeudgift, nyt naturgasfyr fraregnet fjernvarmeudgift kr kr. Som det fremgår af ovenstående er der positiv brugerøkonomi ved tilslutning til fjernvarme.

28 28 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Tabel 9-2: Brugerøkonomi naturgas og fjernvarme gennemsnitshus (145 m² og 16,5 MWh/år) Vejledende beregning af forbrugerøkonomi Anførte beløb er inklusive moms Forbrugertype Abonnement tilvalgt Alm. naturgaskunde Model A: Varmemesterordningen m² MWh kw Nm³ Grundforudsætning forbrug , Nuværende varmeudgift V.grad Gasforbrug A conto forbrug 90% 1673 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,50 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. I alt kr. Varmeudgift, nyt naturgasfyr V.grad Gasforbrug A conto forbrug 95% 1585 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,50 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. Afskrivning (4,5%, 15 år) ny kedel á ,00 kr kr. I alt kr. Fjernvarmeudgift Varmeforbrug A conto forbrug 17 MWh Årlig udgift Forbrugsbidrag 16,5 MWh á 488,50 kr./mwh kr. Arealbidrag 145 m² 26,00 kr./m² kr. Målerbidrag 1 stk. á 437,50 kr./stk. 438 kr. Samlet pris kr. Model A - Varmemesterordningen* kr. I alt kr. * Omfatter årlig d&v, afskrivning investering af fjernvarmeinstallation, kompensationsbetaling samt afkobling naturgas. Værdi af rabatordning Årlig værdi 100 % rabat på tilslutning år 1 (4,5%, 20 år) Tilslutning á ,00 kr kr. I alt kr. Årlig besparelse Nuværende varmeudgift fraregnet fjernvarmeudgift Varmeudgift, nyt naturgasfyr fraregnet fjernvarmeudgift kr kr. Som det fremgår af ovenstående er der også her positiv brugerøkonomi konvertering til fjernvarme ved gennemsnitshuset.

29 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 29 Tabel 9-3: Brugerøkonomi naturgas og fjernvarme, etagebolig (40 MWh/år, 449 m².) Vejledende beregning af forbrugerøkonomi Anførte beløb er inklusive moms Forbrugertype Abonnement tilvalgt Etagebolig Model A: Varmemesterordningen m² MWh kw Nm³ Grundforudsætning forbrug Nuværende varmeudgift V.grad Gasforbrug A conto forbrug 90% 4070 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,30 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. I alt kr. Varmeudgift, nyt naturgasfyr V.grad Gasforbrug A conto forbrug 95% 3855 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,30 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. Afskrivning (4,5%, 15 år) ny kedel á ,00 kr kr. I alt kr. Fjernvarmeudgift Varmeforbrug A conto forbrug 40 MWh Årlig udgift Forbrugsbidrag 40 MWh á 488,50 kr./mwh kr. Arealbidrag 449 m² 22,50 kr./m² kr. Målerbidrag 1 stk. á 1.125,00 kr./stk kr. Samlet pris kr. Model A - Varmemesterordningen* kr. I alt kr. * Omfatter årlig d&v, afskrivning investering af fjernvarmeinstallation, kompensationsbetaling samt afkobling naturgas. Værdi af rabatordning Årlig værdi 100 % rabat på tilslutning år 1 (4,5%, 20 år) Tilslutning á ,71 kr kr. I alt kr. Årlig besparelse Nuværende varmeudgift fraregnet fjernvarmeudgift Varmeudgift, nyt naturgasfyr fraregnet fjernvarmeudgift kr kr. Også ved etageboliger er der positiv brugerøkonomi ved tilslutning til fjernvarme.

30 30 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Tabel 9-4: Brugerøkonomi naturgas og fjernvarme (mellemstor forbruger 76 MWh/år og 975m 2 ). Vejledende beregning af forbrugerøkonomi Anførte beløb er inklusive moms Forbrugertype Abonnement tilvalgt Mellemstor forbruger Model A: Varmemesterordningen m² MWh kw Nm³ Grundforudsætning forbrug Nuværende varmeudgift V.grad Gasforbrug A conto forbrug 90% 7663 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,15 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. I alt kr. Varmeudgift, nyt naturgasfyr V.grad Gasforbrug A conto forbrug 95% 7260 m³ Årlig udgift Gasudgift m3 á 8,15 kr./m³ kr. Abonnement 0 kr. El-forbrug og Vedligeholdelse (excl. afskrivning) anslået kr. Afskrivning (4,5%, 15 år) ny kedel á ,00 kr kr. I alt kr. Fjernvarmeudgift Varmeforbrug A conto forbrug 76 MWh Årlig udgift Forbrugsbidrag 76 MWh á 488,50 kr./mwh kr. Arealbidrag 975 m² 22,50 kr./m² kr. Målerbidrag 1 stk. á 1.125,00 kr./stk kr. Samlet pris kr. Model A - Varmemesterordningen* kr. I alt kr. * Omfatter årlig d&v, afskrivning investering af fjernvarmeinstallation, kompensationsbetaling samt afkobling naturgas. Værdi af rabatordning Årlig værdi 100 % rabat på tilslutning år 1 (4,5%, 20 år) Tilslutning á ,70 kr kr. I alt kr. Årlig besparelse Nuværende varmeudgift fraregnet fjernvarmeudgift Varmeudgift, nyt naturgasfyr fraregnet fjernvarmeudgift kr kr. Også her er der en økonomisk fordel ved overgang til fjernvarme. Generelt bemærkes det endvidere at erfaringer fra bl.a. hovedstadsområdet og også energidistrikt 38 viser, at der også tilsluttes forbrugere, hvor brugerøkonomien ikke umiddelbart taler for det. Dette understreges også af, at der allerede er opnået en tilslutningsprocent på 78 i energidistrikt 38 under et år efter opstart af dette projekt.

31 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger Der er i overensstemmelse med BEK 825 og Energistyrelsens vejledninger gennemført to sæt samfundsøkonomiske beregninger: Et sæt er for individuel forsyning baseret på fortsat naturgasfyring. Et andet sæt samfundsøkonomiske beregninger er for fjernvarme fra Næstved varmeværk, baseret på den i kapitel 5, figur 5.4 viste produktionsfordeling. De nuværende oliefyrede ejendomme forudsættes ved individuel forsyning generelt at konvertere til naturgas.

32 32 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 10.1 Energimæssig vurdering Ved projektets gennemførelse fremkommer nedenstående tal over perioden. Tabel 10-1: El- og varmeproduktion i de to scenarier for et normal år i den fuldt udbyggede situation. Brændselsforbrug og elproduktion Enhed Reference Projekt Fordel projekt Naturgas MWh Affald MWh Elproduktion MWh Energistrømmene er værdisat i den samfundsøkonomiske analyse Miljømæssig vurdering Emissionerne ved varmeproduktionen er beregnet for referencen og for projektet. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Udledningen af drivhusgasserne CO₂, CH4 og N2O er omregnet til CO₂-ækvivalenter. Tabel 10-2: Oversigt emissionsdata for den samlede beregningsperiode på 20 år Emissioner i alt Enhed Reference Projekt Fordel projekt CO 2 -ækvivalenter tons SO 2 kg NO x kg Partikler (PM2,5) kg I fjernvarmescenariet er der her taget udgangspunkt i oplyste emissionsdata fra Affaldplus 2016, som er noget lavere end standardværdierne fra Energistyrelsens forudsætninger. Sammenlignet med referencescenariet fører fjernvarme samlet set til en reduceret emission af CO₂-ækvivalenter, SO₂-emissioner og af partikelemissionerne (PM2,5) og øgede emissioner af NOX. Emissionerne er værdisat og indgår i de samfundsøkonomiske beregninger nedenfor i henhold til gældende vejledning fra Energistyrelsen på området. Derfor indgår emissionerne ikke direkte i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf Samfundsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Der er anvendt Energistyrelsens brændselsprisforudsætninger fra maj Beregningsperioden er fastsat til Prisniveau er 2017.

33 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 33 I overensstemmelse med disse beregningsforudsætninger er CO₂-emissionerne fra naturgaskedlerne i referencen prissat i overensstemmelse med afsnit 6.1 bemærkninger omkring CO₂-emissioner udenfor kvotesektoren. Der er suppleret med følsomhedsanalyser for lav og høj CO₂-kvotepris. De anvendte ledningspriser er oplyst af Næstved Varmeværk og fremgår af efterfølgende tabel: Tabel 10-3: Oversigt over anvendte gadeledningspriser. Ledningsdimension Pris kr./meter dobbelt rør Ø 33, Ø 42, Ø 48, Ø 60, Ø 76, Ø 88, Ø 114, Ø 139, Ø Nettabet er vurderet til at udgøre 15 % af det samlede varmebehov, dvs. af sum af varmesalg og nettab, svarende til godt 17,5 % af varmesalget. For almindelige forbrugere er der taget udgangspunkt i en stikledningspris på kr./stk. For mellemstore forbrugere anvendes ligeledes en stikledningspris på kr./stik afhængig af gennemsnitseffekten og for etageboliger anvendes generelt en stikledningspris på kr./stik. Levetid for fjernvarmeledningerne er forudsat til 40 år. De samlede investeringer i gadeledningerne i alle konverteringsområder er fordelt over de første 5 år, dvs til og med 2022, stikledningsudgifter afholdes i takt med de forudsatte tilslutninger. I nedenstående tabel er anført de samlede gadeledningsinvesteringer i de forskellige energidistrikter: Tabel 10-4: Energidistrikt Oversigt over gadeledningsinvesteringer i de forskellige energidistrikter Gadeledningsinvestering i millioner kr. ED 35 og 36 3,7 ED 43, 44, og 6 17,8 ED 3,4 5 og 5A 50,8 ED 33 og 39 37,7

34 34 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED ED 2A 8,6 ED 2 12,4 ED 16 2,1 Gadeledningsinvesteringer i alt 133,2 I bilag B er anført en mere detaljeret oversigt over ovenstående anlægsomkostninger. Omkostninger til drift og vedligehold for det nye fjernvarmenet er baseret på omkostninger til vand og elforbrug i distributionsnettet for de eksisterende fjernvarmeledninger i Næstved by. Disse udgør mellem 2,50 2,75 kr./mwh købt/produceret varme, og der er i beregningerne valgt en afrundet pris på 3 kr./mwh for leveret varme til fjernvarmesystemet. Reelt er der ikke andre omkostninger end disse marginale driftsomkostninger, da der erfaringsmæssigt ikke opstår behov for vedligeholdelsesomkostninger af nye fjernvarmenet de første 20 år. I bilag B indeholder overslaget for ED 33 og 39 også omkostninger til stikledninger. Disse omkostninger er fratrukket i ovenstående tal og er af beregningstekniske årsager tillagt sammen med alle de øvrige stikledninger. Omkostninger til etablering af stikledninger er ikke indeholdt i ovenstående priser. De samlede omkostninger til etablering af stikledninger udgør ca. 39,6 millioner kr. Med basis i Energistyrelsens Teknologikatalog, oplysninger fra gaskedelproducenter og COWIs erfaringstal er der er taget udgangspunkt i følgende omkostninger til naturgaskedler og fjernvarmeunits. Effektbehovet for mellemstore forbrugere, etageboliger og store forbrugere er baseret på gennemsnitsforbrug for de forskellige kategorier og en årlig benyttelsestid på ca timer Tabel 10-5: Oversigt over priser gaskedler og fjernvarmeunits Effektbehov Gaskedel pris i kr. Fjernvarmeunitpris i kr. <25 kw Ca. 35 kw Ca. 40 kw Ca. 50 kw Ca. 60 kw Ca. 250 kw Ca. 400 kw

35 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 35 Ca. 700 kw Ca kw Omkostninger til drift og vedligehold udgør for forbrugere <25 kw kr./år for naturgasinstallationer (baseret på service fra DGD 2-årige eftersyn på helt nye gaskedler inklusive reservedele) og 500 kr./år for fjernvarmeunits. Begge beløb eksklusive moms. Baseret på Teknologikataloget anvendes følgende omkostninger for drift og vedligehold for alle øvrige forbrugere (eksklusive moms), Naturgas: kr./år + 50 kr./mwh. Fjernvarme: 400 kr./år + 10 kr./mwh. Der er endvidere forudsat en gennemsnitlig årsvirkningsgrad på knap 94% i startåret voksende til 95% over nogle få år og derefter konstant 95%i alle årene, idet det forudsættes, at ikke alle forbrugere vil have temperaturforhold i hele året, der opfylder kravene til kondenserende drift Levetid naturgaskedler og udskiftningstakt Der er taget udgangspunkt i en økonomisk levetid på 15 år, svarende til hvad der blev anvendt i projektforslaget for Energidistrikt 38, der blev godkendt i Udskiftningstidspunkt i referencen er baseret på de af gasselskabet oplyste tidspunkter for installation af gaskedlerne Samfundsøkonomisk beregningsresultat Tabel 10-6: Samfundsøkonomiske resultater for reference- og fjernvarmescenariet I Nutidsværdier Enhed Reference Projekt Fordel projekt Energiforbrug kr Investeringer i alt kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr Nox kr Partikler (PM2,5) kr Afgiftsforvridning kr I alt kr Den samfundsøkonomiske analyse viser en positiv difference på ca. 21 millioner kroner. Dette vurderes dette at være et acceptabelt niveau. Der henvises til bilag C for mere detaljerede beregninger.

36 36 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser: Kalkulationsrente ± 2 procentpoint (dvs. 2 % og 6 %) Investering i samlet fjernvarmesystem ± 20 % Varmebehov ± 20 % Brændselspriser ± 20 % CO₂ pris som indenfor kvotesektoren CO₂ pris på 1000 kr./ton fra og med 2021 Levetid gaskedler 20 år Årsvirkningsgrad gaskedler 100% Levetid på fjernvarmerør 30 år Tabel 10-7: Oversigt resultater følsomhedsanalyser. Nuværdier af cashflow i perioden Tekst Enhed Fordel projekt Reference kr Kalkulationsrente 2% kr Kalkulationsrente 6% kr Investeringer plus 20 % kr Investeringer minus 20 % kr Varmebehov plus 20 % kr Varmebehov minus 20 % kr Brændselspriser plus 20 % kr Brændselspriser minus 20 % kr CO₂ pris som indenfor kvotesektor kr CO₂1000 kr./ton kr Levetid gaskedler 20 år kr Årsvirkningsgrad gaskedler 100 % kr Levetid fjernvarmeledninger 30 år kr Det fremgår af tabellen, at der er negativ samfundsøkonomi ved høj kalkulationsrente, højere investeringer, lavere varmebehov, CO₂-pris som indenfor kvotesektoren og ved lang levetid på gaskedlerne. Alle øvrige følsomheder falder positivt ud. Samlet set vurderes de anvendte hovedforudsætninger at være rimeligt konservative, hvorfor det vurderes at projektet samlet set er tilstrækkelig robust.

37 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Selskabsøkonomisk vurdering Selskabsøkonomiske beregningsforudsætninger Der er taget udgangspunkt i oplyste varmekøbspriser for affaldsvarme (marginalpris 27 kr./gj svarende til 100 kr./mwh) for al ekstra varme til de nye energidistrikter og for varme fra bypass samt en egenproduktionspris for naturgasbaseret varme (465 kr./mwh.) Kompensationsbetaling til naturgasselskabet er medtaget. Omkostningerne hertil er beregnet ud fra gasselskabets oplysninger om gasforbrug for de forskellige forbrugertyper. Kompensationsbetalingen er baseret på den forudsatte tilslutning og omfatter således kun ca. 90 % af de nuværende naturgasforbrugere. Selskabsøkonomisk regnes der med finansiering over 20 år (annuitetslån) med en rente på 3%. På indtægtssiden er indregnet Næstved Varmeværks udmeldte takster for 2016/2017. Der er regnet med udmeldte rabatter på tilslutningsbidraget på hhv. 100 %, 75 %, 50 % og 25 % i de første 4 år efter introduktion af fjernvarme i de enkelte energidistrikter. I nedenstående figur er anført likviditetsvirkningen af projektet samt den akkumulerede værdi af projektet: Selskabsøkonomi kr Indtægter i alt Udgifter i alt Selskabsøkonomisk resultat pr år Selskabsøkonomi akkumuleret Figur 10-1: Oversigt selskabsøkonomi. Det fremgår af figuren, at der er et selskabsøkonomisk underskud meget begrænset i det første år, hvorefter der er overskud i alle årene herefter.

38 38 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Den akkumulerede værdi af projektet udgør ca. 76 millioner kr. Dette overskud vil i overensstemmelse med "hvile-i-sig-selv" princippet blive indregnet i de fremtidige takster i Næstved Varmeværk og dermed medvirke til at sænke disse. Mere detaljerede beregninger fremgår af bilag D. Der er endvidere udført følsomhedsanalyser for ændringer i investeringer og varmebehov jf. nedenstående tabel: Tabel 10-8: Resultater følsomhedsanalyser selskabsøkonomi. Tekst Enhed Fordel projekt Reference kr Investeringer plus 20 % kr Investeringer minus 20 % kr Varmebehov plus 20 % kr Varmebehov minus 20 % kr Tabellen viser et robust selskabsøkonomisk overskud i alle tilfælde.

39 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 39 Bilag A Oversigtskort

40 40 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED Oversigtskort over energidistrikter.

41 PROJEKTFORSLAG KONVERTERING AF 14 ENERGIDISTRIKTER I NÆSTVED 41 Bilag B Notat verificering af Energidistrikter

42 NÆSTVED VARMEVÆRK VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER TIL PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk ANALYSE INDHOLD 1 Indledning 3 2 Konklusion Område 33 og Vestlige del af byen Område Område 16 og 2A Område 35 og Opsummering Område 33 og Område 5, 5A, 4 og Område 43, 44 og Område Område Område 2A Område 35 og Grundlag Forudsætninger Databehandling 9 5 Tilslutning af områder Område 33 og Område 5, 5A, 4, Område 43, 44 og Område Område PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Analyse KSRN/PAKO TMM TMM O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

43 2 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 5.6 Område 2A Område 35 og Ledningstracé 19 7 Pumpeoplysninger 20 BILAG Bilag A Bilag B Områdeoversigt Budgetpriser O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

44 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 3 1 Indledning Dette notat har til formål at beskrive de hydrauliske påvirkninger, som en række kommende energidistrikter har på Næstved Varmeværks fjernvarmenet, når områderne tilsluttes, samt danne et investeringsgrundlag for videre planlægning. Ledningerne i energidistrikterne er dimensioneret i Termis, hvorfra ledningsmængderne også er udtrukket. Mængderne fra Termis bruges til at beregne investeringspriserne i forbindelse med tilslutning af energidistrikterne. Ligeledes skal den hydrauliske analyse danne grundlag for investeringspriser til eventuelle komponenter, renoveringer, opdimensioneringer eller lignede, som måtte være nødvendigt for, at Næstveds fjernvarmenet hydraulisk fungerer og overholder trykgrænserne. Der er taget udgangspunkt i Næstveds Mastermodel fra juni 2016, hvor område 38 derudover er tilsluttet, da det er under udførelse. Dernæst er udvalgte energidistrikter tilføjet til modellen i følgende rækkefølge: Område 33, 39 Område 5, 5A, 4, 3 Område 43, 44, 6 Område 2 Område 16 Område 2A Område 35, 36 I Bilag A ses en oversigt over placeringen af områderne. Der er lavet to undersøgelser for hvert energidistrikt: 50 MW: I dette scenarie er belastningen i modellen 50 MW, og alt varmen produceres/veksles på centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. De resterende centraler i nettet er ikke i drift, og det gør det derved problematisk at overholde trykgrænserne i nettet. Over 50 MW: Dette scenarie simulerer en spidslastsituation i Næstved. Centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park producerer omkring 50 MW. Derudover producerer centralerne på H. C. Andersens Vej, Kanalvej, Sygehuset og Ny Holsted. Centralen på Ejlersvej er normalt ude af drift, da der er særlige begrænsninger for, hvor meget denne central må køre. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

45 4 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER På Figur 1 er vist, hvor centralerne er placeret i nettet. De gule markeringer angiver de udvalgte energidistrikter. Ny Holsted Område 33 og 39 Sygehuset H. C. Andersens Vej Ejlersvej Område 43, 44, 6 Område 35, 36 Kanalvej Åderupvej Sct. Jørgens Park Område 5, 5A, 4, 3 Område 2A Område 2 Figur 1; Oversigt over ledningsnettet O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

46 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 5 2 Konklusion Af den hydrauliske analyse kan det konkluderes, at det vil være nødvendigt at planlægge, hvilke kedler der skal sættes i drift hvornår, for at hjælpe med at overholde trykgrænserne i nettet. 2.1 Område 33 og 39 For Område 33 og 39 konkluderes det, at det vil være nødvendigt at etablere en returpumpe på centralen på Ny Holsted samt øge lasten på centralen. Pumpen skal løfte 1,5 bar ved et flow på 110 t/h. Det vil være nødvendigt at sætte kedlen på Ejlersvej samt Booster 1 i drift i en spidslast. For Booster 1 kræves det, at pumpen kan løfte 2,8 bar ved et flow på 290 t/h grundet trykforholdene ved en belastning på 50 MW. Det er uvist, om Booster 1 har den nødvendige pumpekapacitet, hvorfor det skal undersøges nærmere. Derudover skal der etableres en returventil for at holde vanddækning i den østlige del af Næstved. Returventilens arbejde er 0,5 bar ved et flow på 163 t/h, hvilket er størst i scenariet over-50- MW. 2.2 Vestlige del af byen Energidistrikterne i den vestlige del af byen kan forsynes i en spidslastsituation ved at øge pumpetrykket fra centralen på Åderupvej. Her skal det undersøges, hvorvidt pumpen har tilstrækkelig pumpekapacitet til at løfte 3,2 bar ved et flow på 657 t/h. For Område 5, 5A og 3 er der ingen ledningsændringer i nettet, hvorimod Område 4 kræver, at ca. 140 meter tracé opdimensioneres fra DN80 og DN100. Det samme gør sig gældende for Område 43, 44 og 6, hvor forsyningen af energidistrikterne vil kræve, at ca. 375 meter tracé bliver opdimensioneret fra 108/180 til DN Område 2 Energidistrikt 2 kan tilsluttes uden ændringer i nettet, dog vil en pumpe være nødvendig, hvis mere end 60 pct. af belastningen tilsluttes. Pumpen bør placeres og koordineres alt efter, om energidistrikt 2A tilsluttes, da dette område vil kræve en pumpe. 2.4 Område 16 og 2A Energidistrikt 16 vil ligeledes ikke kræve ændringer i nettet. Når energidistrikt 2A tilsluttes er det nødvendigt at etablere en fremløbspumpe, for at sikre et differenstryk på over 0,5 bar ved den yderste forbruger. 2.5 Område 35 og 36 Til sidst tilsluttes energidistrikt 35 og 36, disse vil påvirke forsyningen af Område 43 og 44. Differenstrykket i område 43 og 44 vil dog forsat være over 0,7 bar i en spidslastsituation. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

47 6 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 3 Opsummering Det er af Næstved Varmeværk oplyst en forventede rækkefølge for tilslutningen af de forskellige områder. Denne er anvendt i analysen, og i det følgende vil resultatet af dette kort blive gennemgået. 3.1 Område 33 og 39 Ved tilslutning af Område 33 og 39 vil det i 50-MW-scenariet være nødvendigt at etablere en returpumpe på centralen ved Ny Holsted for at holde differenstrykket yderst i erhvervsområdet, samt at Booster 1 er i drift. Det skal undersøges, hvorvidt pumpen har kapacitet til at klare den nødvendige løftehøjde, eller om der skal investeres i en ny fremløbspumpe. I scenariet over-50-mw kræves en idriftsættelse af kedlen på Ejlersvej i en spidslastsituation for at hæve trykkene i Næstved Nord. Derudover vil det ligeledes være nødvendigt at bruge pumpen ved Booster 1 for at holde differenstrykket på 0,5 bar. Endvidere kræves det, at der etableres en returventil ved eller i nærheden af Booster 1 for at sikre et returtryk på 1,0 bar i den østlige del af Næstved Nord. Samtidig øges produktionen fra centralen på Ny Holsted. Selvom centralen kører fuld last, er det nødvendigt at etablere en returpumpe på centralen ved Ny Holsted. 3.2 Område 5, 5A, 4 og 3 Område 5, 5A, 4 og 3 tilsluttes samtidig og vil i 50-MW-scenariet ikke kræve nogle ændringer i nettet, udover at det er nødvendigt at opdimensionere ca. 140 meter ledning ad Odensevej for at kunne forsyne Område 4. I scenariet over- 50-MW kræves, at fremløbstrykket ved centralen på Åderupvej øges. Det skal derfor undersøges, om pumpen har den kapacitet, eller det kræver nye pumper på centralen. 3.3 Område 43, 44 og 6 Det samme gør sig gældende for Område 43, 44 og 6, som alle kan forsynes og overholde trykgrænserne i 50-MW-scenarie. Ved tilslutning af ledningsnettet kræves det, at der ad Grimstrupvej opdimensioneres ca. 375 meter ledning til DN125. I over-50-mw scenariet er der ingen trykproblemer, da Område 5A, 5, 4 og 3 er det kritiske område i denne del af byen. 3.4 Område 2 Område 2 kan ligeledes forsynes i 50-MW-scenariet uden, at det kræver nogle ændringer i det eksisterende nettet. I scenariet over-50-mw er det ligeledes ikke nødvendigt at foretage ændringer i nettet. 3.5 Område 16 Område 16 kan ligeledes forsynes i 50-MW-scenariet og over-50-mw-scenariet uden, at det er nødvendigt at foretage nogle ændringer i nettet. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

48 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Område 2A Tilsluttes Område 2A på den eksisterende ledning ved Dyssegårdsparken kan området forsynes og have tilstrækkelig kapacitet i 50-MW-scenariet. I over-50- MW-scenariet bliver differenstrykket lavere end 0,5 bar, og det bliver nødvendigt at etablere en fremløbspumpe eller undersøge, hvorvidt trykket kan øges fra Booster Område 35 og 36 Område 35 og 36 kan tilsluttes de eksisterende ledninger, hvorfor det nye tracé for området er begrænset. I 50-MW-scenariet kan forbrugerne tilsluttes uden at der skal foretages ændringer i nettet, hvilket også er gældende for over-50-mwscenariet, når centralen på H.C. Andersensvej producerer tilstrækkeligt. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

49 8 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 4 Grundlag Der er taget udgangspunkt i Næstveds Mastermodel fra juni Der er lavet analyser i følgende modeller, som er navngivet ud fra, hvilke områder de indeholder. Filnavne: NV Område 14, 38, 13, 33, 39.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6, 2.tml Næstved ED 16.7tm Næstved ED 16, 9, 10, 2A.7tm Næstved ED 16, 9, 10, 2A, 35, 36.7tm Der er yderligere gemt en model for henholdsvis 50-MW-scenarie og over-50- MW-scenarie. Under hver afsnit er noteret, hvilke modeller der er brugt til analysen. Ledningsmængder er hentet fra model: NV Område 14, 13, 38, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6, 2 - Over 50 MW.tml NV - Fortsættelse af tilslutning Område 16, 9+10, 2A, Over 50 MW tml 4.1 Forudsætninger I forbindelse med analysen vurderes konsekvenserne for nettet, hvis forskellige områder tilsluttes. Der er forudsat følgende parametre: Fremløbstemperatur HC 1 : 88,8 C Returtemperatur HC: 48,7 C Maksimalt fremløbstryk: 6,0 bar Minimum returtryk: 1,0 bar Minimum differenstryk: 0,5 bar Maksimalt trykgradient: 100 Pa/m Afkøling for nye forbruger: 40 C Ledning "under banen" er opdimensioneret fra DN150 og DN200 til henholdsvis DN200 og DN250 på hver side af krydsningen. 1 HC = Hovedcentral = Central på Åderupvej O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

50 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 9 Effekterne på centralerne ændres igennem analysen, fordi behovet flyttes, når nye tilslutninger finder sted. Det er vist i en tabel under hver tilslutning. Der gøres opmærksom på, at der er et lokalt problem med et kritisk returtryk på Sjølundhøjen, som bliver værre efterhånden som områderne tilsluttes. I de værste tilfælde er returtrykket negativt, mens det i alle scenarier er under 1 bar. 4.2 Databehandling Dette afsnit vil kort beskrive, hvordan de modtagede data er behandlet, og hvilke data der er indlæst i Termis. Der er taget udgangspunkt i BBR-oplysninger for forbrugerne i de udvalgte områder, og disse data er via MapInfo blevet opdelt i henhold til områdeafgræsningerne. Det forventede forbrug, beregnet på baggrund af Varmeplan Danmark (VPD), er herefter omregnet til en nominel effekt ud fra erfaringstal på timer pr. år. Derudover er der modtaget gasforbrug for de udvalgte områder fra DONG Energy, som ligeledes er omregnet til en nominel tilslutningseffekt også ud fra et erfaringstal på timer pr. år. Forbrugere på BBR-listen, som er kategoriseret "ingen varmeinstallation", er udeladt. Der er taget udgangspunkt i gasforbrug opgivet fra DONG Energy, mens der for de kunder, som ikke har et gasforbrug er anvendt BBR-Data regnet på baggrund af VPD. Forbrugerne har fået tildelt fiktive ID-numre ud fra område og antal. Følgende data er herefter indlæst i Termis: ID-nummer Forbrugertype Nominel effekt Afkøling Der er valgt to forbrugertyper alt efter, om det er bolig eller erhverv Type 5, som er bolig, er sat til en belastningsfaktor på 0,9 og type 7, som er erhverv, er sat til 0,6. De to forbrugertyper reducerer tilslutningsværdien i forhold til den forventede tilslutning for forbrugertyperne. 90 % for bolig og 60 % for erhverv. Dette betyder, at ledningsnettet fra analysen ikke kan anvendes direkte, men skal korrigeres i forhold til, hvilke ejendomme der faktisk tilsluttes. Belastningsfaktoren ganges på hver enkel forbrugers nominelle effekt. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

51 10 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Specifikt for ED 33 og 39 er Erhverv-Gasforbrug valgt til forbrugertype 10 (dvs. faktor 1,0), mens Erhverv-BBR-data er valgt til forbrugertype 7 (dvs. faktor 0,6). Specifikt for ED 16, 9 og 10 er der indlæst BBR-data, mens der for ED 35 og 36 udelukkende er indlæst forbrug baseret på gasforbrug. 5 Tilslutning af områder Nedenstående afsnit vil beskrive konsekvenserne ved tilslutningen af udvalgte energidistrikter. 5.1 Område 33 og 39 Område 33 og 39 indlæst i modellen. De indeholder følgende: Belastning: 5,8 MW før belastningen er reduceret. 5,2 MW efter belastning Forbrugere: 127 stk. Filnavne: NV Område 14, 38, 13, 33, 39-50MW.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39 - Over 50 MW.tml Område 33 og MW Område 33 og 39 tilsluttes i den nordlige del af Næstved. I dette scenarie leveres 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,65 for at give en samlet effekt på 50,2 MW. I grove træk svarende til en belastning på 65% af maks. last i hele modellen. Ved tilslutning af Område 33 og 39 er differenstrykket negativt i området. For at løse problemet er det nødvendigt at installere en returpumpe ved centralen på Ny Holsted. Det skyldes, at afstanden fra Hovedcentralen og til Område 33 og 39 er over 8 km, hvilket giver et stort tryktab i ledningen. Returpumpen skal løfte 1,1 bar ved et flow på 72 t/h i dette scenarie. I afsnit 7 er resultaterne for returpumpen i de resterende scenarier vist. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

52 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 11 Tabel 1; Profilplot fra central på Åderupvej til kritiske forbruger i Område 39 Desuden skal fremløbspumpen ved Booster 1 yde ekstra for at holde et differenstryk på 0,5 bar i Næstved Nord. Pumpen skal løfte 2,8 bar ved et flow på 290 t/h, hvilket vil være dimensionerende for pumpen. Hovedpumpen på Åderupvej skal løfte 2,9 bar ved et flow på 580 t/h for at holde et differenstryk før Booster 1 på 0,5 bar Område 33 og 39 - Over 50 MW Forbrugerne i Område 33 og 39 forsynes i dette scenarie fra centralen Ny Holsted, der producerer 8,0 MW. Produktionsfordelingen fremgår af Tabel 2. Derudover er lastfaktoren sat til 1, og dette giver en samlet effekt på 75,0 MW. ED Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 4,5 Ejlersvej 4,4 Kanalvej 3,5 Sct. Jørgens Park 22,4 Åderupvej 29,9 Sum 75,0 Tabel 2; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed. Det er begrænset, hvor meget centralen på Ejlersvej kan producere, eftersom det vil hæve trykket i nettet til over 6 bar. Det maksimale fremløbstryk i nettet er 5,3 bar. Endvidere er det ikke relevant at øge produktionen på H. C. Andersens Vej, eftersom der ikke er problemer i den del af nettet. I forbindelse med den øgede belastning bliver der negativt differenstryk i størstedelen af Område 33 og 39. For at holde et differenstryk på 0,5 bar ved den O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

53 12 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER kritiske forbruger, Næstved Storcenter 1, skal returpumpen på centralen på Ny Holsted yde en trykændring på 1,4 bar ved et flow på 110 t/h. 5.2 Område 5, 5A, 4, 3 Efter Område 33 og 39 er Område 5, 5A, 4 og 3 indlæst i modellen. De fire områder indeholder følgende: Belastning: 5,5 MW før belastningen er reduceret. Forbrugere: 1039 stk. Filnavne: NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3-50MW.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3 - Over 50 MW.tml For at forsyne Område 4 er det nødvendigt at opdimensionere 140 meter tracé ad Odensevej. Ledningen skal opdimensioneres fra DN80 til DN100. På Figur 2 er traceet markeret med gult. Figur 2; Opdimensionering af ledning på Odensevej Område 5, 5A, 4, 3-50 MW Område 5, 5A, 4 og 3 tilsluttes i den sydvestlige del af byen. I dette scenarie leveres 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,60 for at give en samlet effekt på 49,8 MW. Ved tilslutning kræves, at traceet opdimensioneres på Odensevej for at forsyne de nye forbrugere i dette scenarie. Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer i nettet for at kunne forsyne energidistrikt 5, 5A, 4, 3 ved en samlet maks. belastning på op til 50 MW. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

54 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Område 5, 5A, 4, 3 - Over 50 MW For at levere varme til energidistrikterne 5, 5A, 4 og 3 er kedlen på Kanalvej sat i drift. Produktionsfordelingen fremgår af Tabel 3. Derudover er lastfaktoren sat til 1, og dette giver en samlet effekt på 80,2 MW. ED 5, 5A, 4, 3 Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 4,5 Ejlersvej 7,0 Kanalvej 5,9 Sct. Jørgens Park 22,5 Åderupvej 30,0 Sum 80,2 Tabel 3; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed. Ved tilslutning af Område 5, 5A, 4 og 3 findes det kritiske punkt i Område 3 ved Dyrnæsvej. Det er nødvendigt at hæve fremløbstrykket fra centralen på Åderupvej for at sikre et differenstryk på 0,5 bar ved den kritiske forbruger på Dyrnæsvej. Pumperne på Åderupvej skal løfte 3,2 bar ved et flow på 638 t/h. Det er uvist, hvorvidt den eksisterende pumpe har tilstrækkelig kapacitet, eller om det er nødvendigt at investere i en ny pumpe. 5.3 Område 43, 44 og 6 Efter tilslutning af Område 33, 39, 5, 5A, 4, 3 er det Område 43, 44 og 6, som er indlæst i modellen. Område 43, 44 og 6 indeholder følgende: Belastning: 1,9 MW før belastningen er reduceret. Forbrugere: 255 stk. Filnavne: NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6-50MW.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6 - Over 50 MW.tml For at forsyne Område 43, 44 og 6 renoveres forbindelsesledningen til området. Ledningen er 375 meter og skal opdimensioneres fra 108/180 til DN125. På Figur 3 er ledningsstrækningen, som skal opdimensioneres, markeret med gult. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

55 14 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Figur 3; Opdimensionering af ledning på Grimstrupvej Område 43, 44 og 6-50 MW Område 43, 44 og 6 tilsluttes i den vestlige del af byen. I dette scenarie leveres 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,59 for at give en samlet effekt på 50,0MW. For at forsyne Område 43, 44 og 6 skal ledningen ad Grimstrupvej opdimensioneres. Forbrugerne kan forsynes, når ændringerne der er beskrevet i de foregående afsnit er udført Område 43, 44 og 6 - Over 50 MW For at forsyne Område 43, 44 og 6 kan produktionen fra centralerne på H. C. Andersens Vej øges. Det fremgår af Tabel 4, hvilke kedler der er aktive. Derudover er lastfaktoren sat til 1, og dette giver en samlet effekt på ca. 82 MW. ED 43, 44 og 6 Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 11,5 Ejlersvej 5,7 Kanalvej 2,3 Sct. Jørgens Park 21,9 Åderupvej 30,2 Sum 81,9 O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

56 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 15 Tabel 4; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed. Ved at øge produktionen på centralen i den vestlige del af Næstved (H. C. Andersens Vej) kan Område 43, 44, 6 forsynes uden etablering af en pumpe. Derved kan holdes et differenstryk over 0,5 bar ved den kritiske forbruger ved Grimstrupvej Område 2 Område 2 er tilsluttet i modellen og indeholder følgende: Belastning: 1,2 MW før effekten er reduceret via forbrugertypen Forbrugere: 66 stk. Filnavne: NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6, 2-50MW.tml NV Område 14, 38, 13, 33, 39, 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6, 2 - Over 50 MW.tml Område 2 er tilsluttet på Dyssegårdsvej, hvor der etableres en forlængelse af ledningen fra Parkvej. Figur 4; Tilslutning af ED Område 2-50 MW Område 2 tilsluttes i den sydlige del af byen. Der leveres i alt 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,58 for at give en samlet effekt på 49,7 MW. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

57 16 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer i nettet for at kunne forsyne energidistrikt 2 ved en samlet maks. belastning på op til 50 MW Område 2 - Over 50 MW Produktionsfordelingen fremgår af Tabel 5. Derudover er lastfaktoren sat til 1 for at give en samlet effekt på 82,7 MW. ED 2 Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 11,9 Ejlersvej 6,2 Kanalvej 2,3 Sct. Jørgens Park 22,0 Åderupvej 30,0 Sum 82,7 Tabel 5; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed på effekten. Tilsluttes Område 2 vil differenstrykket blive 0,7 bar ved den kritiske forbruger på Brolæggervænget 14. Øges belastningen for erhverv til 70 pct. i stedet for 60 pct. bliver differenstrykket imidlertid negativt, hvorfor det vil være nødvendigt at etablere en pumpe. 5.5 Område 16 Område 16 er tilsluttet i modellen og indeholder følgende: Belastning: 0,6 MW før effekten er reduceret via forbrugertypen Forbrugere: 43 stk. Filnavne: Næstved ED16 50 MW.7tm Næstved ED16.7tm Område 16 tilsluttes ved at forlænge tracéet på Erantisvej samt Anemonevej. Derudover tilsluttes to forbrugere på Bellisvej, hvor tracéet forlænges. Ledningstracé fremgår af Bilag A Område MW Energidistrikt 16 tilsluttes i den nordlige del af byen. Der leveres i alt 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,58 for at give en samlet effekt på 49,9 MW. Differenstrykket er 0,6 bar ved den yderste forbruger i ED 16. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

58 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 17 Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer i nettet for at kunne forsyne energidistriktet ved en maksimal belastning på op til 50 MW Område 16 Over 50 MW Produktionsfordelingen fremgår af Tabel 6Tabel 5. Derudover er lastfaktoren sat til 1 for at give en samlet effekt på 83,2 MW. ED 16 Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 11,9 Ejlersvej 5,8 Kanalvej 2,3 Sct. Jørgens Park 22,4 Åderupvej 30,5 Sum 83,2 Tabel 6; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed. Ved tilslutning af ED16 i en spidslastsituation vil differenstrykket blive 0,9 bar ved den yderste forbruger i ED 16. Det er imidlertid ikke det kritiske sted, hvilket bliver ved de yderste forbrugere i ED3, hvor differenstrykket er 0,7 bar. Pumperne på Åderupvej løfter 3,2 bar ved et flow på 643 t/h. 5.6 Område 2A Område 2A er tilsluttet i modellen og indeholder følgende: Belastning: 0,77 MW før effekten er reduceret via forbrugertypen Forbrugere: 154 stk. Filnavne: Næstved ED16, 9, 10, 2A 50 MW.7tm Næstved ED16, 9, 10, 2A.7tm Område 2A tilsluttes på Dyssegårdsvej ved Dyssegårdsparken. Der er ikke behov for at opdimensionere tracéet Område 2A 50 MW Energidistrikt 2A tilsluttes i den sydlige del af byen. Der leveres i alt 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,56 for at give en samlet effekt på 49,6 MW. Differenstrykket er 2,1 bar ved den yderste forbruger i ED2A. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

59 18 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer i nettet for at kunne forsyne energidistriktet ved en maksimal belastning på op til 50 MW Område 2A Over 50 MW Produktionsfordelingen fremgår af Tabel 7. Derudover er lastfaktoren sat til 1 for at give en samlet effekt på 85,4 MW. ED 2A Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 11,9 Ejlersvej 5,8 Kanalvej 5,0 Sct. Jørgens Park 22,6 Åderupvej 29,8 Sum 85,4 Tabel 7; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed. Ved tilslutning af ED2A i en spidslastsituation er det nødvendigt at etablere en fremløbspumpe til ED2A. Det vil være nødvendigt at den løfter 0,5 bar ved et flow på 15 t/h. Dette er forudsat, at der ikke er etableret en pumpe til ED Område 35 og 36 Område 35 og 36 er tilsluttet i modellen og indeholder følgende: Belastning: 0,5 MW før effekten er reduceret via forbrugertypen Forbrugere: 23 stk. Filnavne: Næstved ED16, 9, 10, 2A, 35, MW vers2.7tm Næstved ED16, 9, 10, 2A, 35, 36 vers2.7tm Område 35 og 36 tilsluttes på Maglemølle, Vestre Kaj, Præstemarken og Vestre Kaj ved Toldbodgade. Der er ikke behov for at opdimensionere tracé. Forbrugeren på Maglemølle 59 er ikke tilsluttet i denne analyse Område 35 og MW Energidistrikt 36 og 36 tilsluttes i det vestlige del af byen. Der leveres i alt 50 MW fra centralerne på Åderupvej og Sct. Jørgens Park. Lastfaktoren i Termis er sat til 0,56 for at give en samlet effekt på 49,9 MW. Differenstrykket er 1,76 bar ved den kritiske forbruger (Maglemølle 46) i ED 35 og 36. Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer i nettet for at kunne forsyne energidistriktet ved en maksimal belastning på op til 50 MW. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

60 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER Område 35 og 36 Over 50 MW Produktionsfordelingen fremgår af Tabel 8. Derudover er lastfaktoren sat til 1 for at give en samlet effekt på 85,9 MW. ED 35 og 36 Effekt [MW] Sygehus 2,3 Ny Holsted 8,0 H.C. Andersens Vej 11,9 Ejlersvej 5,8 Kanalvej 6,0 Sct. Jørgens Park 22,6 Åderupvej 29,3 Sum 85,9 Tabel 8; Producerede effekter fra centralerne. Eftersom returtemperaturen varierer vil der være en usikkerhed. Når ED 35 og 36 tilsluttes fjernvarmenettet i en spidslastsituation på over 50 MW, vil differenstrykket være lavest ved de yderste forbrugere i ED44, 3, 2 og 2A. Alle differenstryk vil dog være over 0,5 bar, hvormed der ikke er yderligere behov for pumpenergi. 6 Ledningstracé For at forsyne forbrugerne i energidistrikterne er der udlagt tracé, som fremgår af Bilag A. Tabel 9 angiver de samlede tracémeter for de udvalgte energidistrikter. Der er ikke medtaget stikledninger for Område 5, 5A, 4, 3, 43, 44, 6, 2, 16, 2A, 35 og 36. ED5, 5A, ED43, ED 35 DIM ED33, 39 ED2 ED16 ED 2A 4, 3 44, 6 og 36 DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN SUM Tabel 9; Samlet oversigt over ledningstracé for de udvalgte energidistrikter. I de områder, hvor der er behov for opdimensionering af et tracé, er disse medregnet i tabellen. O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

61 20 VERIFICERING AF ENERGIDISTRIKTER 7 Pumpeoplysninger På Tabel 13 ses en oversigt over maksimal pumpeydelse for fremløbspumpen ved Booster 1. Pumpeenergien er meget afhængig af, hvor varmen produceres. Alle pumpe resultater er angivet uden internt tryktab. Fremløbspumpe ED33, 39 ED5, 5A, 4, 3 ED43, 44, 6 ED2 ED16 ED2A ED35, MW Over 50 MW Løftehøjde [bar] 2,8 2,3 2,2 2,1 1,5 1,5 1,5 Flow [t/h] Løftehøjde[bar] 1,5 0,5 0,8 0,9 0,7 0,7 0,7 Flow [t/h] * Tabel 10; Oversigt over løftehøjde og flow for fremløbspumpe ved Booster 1 *Kedel på Ejlersvej producerer mindre. I Tabel 11 ses en oversigt for løftehøjde og flow for returpumpen ved Ny Holsted. Returpumpe ED33, 39 ED5, 5A, 4, 3 ED43, 44, 6 ED2 50 MW Over 50 MW Løftehøjde [bar] 1,1 0,9 0,9 0,9 Flow [t/h] Løftehøjde [bar] 1,4 1,5 1,5 1,5 Flow [t/h] Tabel 11; Oversigt over løftehøjde og flow for returpumpe ved Ny Holsted O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Sendt til Kurt d _PAKO\Verificering af energidistrikter til projektforslag docx

62 Bilag A Ledningstracé O:\A000000\A001784\TERMIS\Model\Næstved\Projekter\ Verificering af energidistrikter i TERMIS\Bilagsforside A.docx

63

64

65

66

67 Dato Initialer KSRN

68

69

70