ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME

Transkript

1 DECEMBER 2012 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. REVISION 3: MARTS 2014 ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME PROJEKTFORSLAG

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2012 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. REVISION 3: MARTS 2013 ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME PROJEKTFORSLAG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 00 VERSION 3.1 UDGIVELSESDATO 28. november Revision 3: 31. marts 2014 UDARBEJDET KUM KONTROLLERET TMM GODKENDT TMM

3 3 INDHOLD 1 Indledning Indstilling 6 2 Projektansvarlige 7 3 Forhold til varmeplanlægningen 8 4 Forhold til anden lovgivning 11 5 Fastlæggelse af forsyningsområder Forsyningsområder Nettovarmebehov 18 6 Tidsplan 32 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m Forhandlinger med berørte parter 34 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Energimæssig vurdering Selskabsøkonomiske beregninger 46

4 4 BILAG Bilag A Oversigtskort ledningstrace pr. energidistrikt Bilag B Specifikke forudsætninger Bilag C Samfundsøkonomiske beregninger Referencesituationen - Fortsat naturgasfyring Bilag D Samfundsøkonomiske beregninger Projektet - Biomassevarme og konvertering til fjernvarme Bilag E Samfundsøkonomiske beregninger Alternativ Biomassekraftvarme og konvertering til fjernvarme Bilag F Selskabsøkonomiske beregninger Bilag G Oversigtskort Placering af biomasseanlæg Bilag H Oversigtskort effektbehov og produktionsfordeling

5 5 1 Indledning Dette projektforslag er udfærdiget i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer og Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Projektforslaget vedrører etablering af et nyt biomassevarmeværk med en kapacitet på ca. 12 MW varme i Maglemølleområdet og konvertering fra naturgas til fjernvarme i følgende områder: Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej Energidistrikt 14, Kildemarksvej, Glentevej Energidistrikt 33+39, Holsted Erhvervsområde Energidistrikt 35+36, Maglemølle - Fabriksvej Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Baadebyggervej Energidistrikt 5, Aaderupvej - (1 industrivirksomhed) Projektforslaget er således i fuld overensstemmelse med Næstved Kommunes egne ønsker om at fremme anvendelsen af klimavenlig fjernvarme og medvirker ligeledes til udfasning af fossile brændsler og er derved også i fuld overensstemmelse med det nyligt indgåede Energiforlig. Revision 1 af april 2013 vedrører korrektion af beregninger og revurdering af enkelte beregningsforudsætninger. Revision 2, som er indeholdt i denne udgave, omfatter opdateringer og supplementer som Næstved Kommunen har ønsket efter behandling af revision 1. De samfundsøkonomiske beregninger er udført med en kalkulationsrente på 4 % i stedet for 5 % da Finansministeriet har ændret dette fra den 31. maj De samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger er suppleret med en beregning på længere tilslutningstakt. Endvidere er suppleret med en redegørelse om produktionskapacitet og affaldsvarmeleverance.

6 6 Revision 3, som er indeholdt i denne udgave omfatter opdateringer og supplementer som Næstved Kommune har ønsket, efter at Energiklagenævnet har hjemvist projektforslaget til fornyet sagsbehandling. Ændringerne vedrører indarbejdelse af konsekvenser af øget varmeleveance fra Affald+ som følge af projektforslag for etablering af røggaskondenseringsanlæg hos Affald+. Der er ligeledes efter ønske fra Næstved Kommune tilføjet en række uddybende bemærkninger/forklaringer til de af DONG Gas Distribution (DGD) anførte klagepunkter i deres påklage til Energiklagenævnet, herunder også korrektion af en mindre regnefejl vedrørende reinvesteringsperioden for naturaskedler. 1.1 Indstilling Byrådet i Næstved Kommune ansøges herved om godkendelse af projektforslaget for etablering af biomassevarmeværket og konvertering til fjernvarme. Projektforslaget omfatter etablering af et biomassevarmeværk på ca. 12 MW i Maglemølleområdet og ændring af områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme i energidistrikterne 6, 14, 33+39, 35+36, 38, 43, 44 og 5.

7 7 2 Projektansvarlige Den ansvarlige for projektet er: Næstved Varmeværk A.m.b.A. Aaderupvej Næstved Kontaktperson: Jens Andersen Tlf.: eller (direkte) Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Kontaktperson: Theodor Møller Moos Tlf.: eller (direkte)

8 8 3 Forhold til varmeplanlægningen Projektforslaget vedrører etablering af et biomassevarmeværk og ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme. Med hensyn til godkendelse af et projektforslag gælder følgende hovedregel i 6 i Projektbekendtgørelsen: 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24. Etablering af et biomassevarmeværk er omfattet af paragrafferne 9 og 15 i Projektbekendtgørelsen: 9. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. 15. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2-6 for fastlæggelse af brændselsvalg. Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraftvarme-producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af CO2-afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, jf. dog 13. Stk. 5. Ved etablering af et varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen uanset kravet i 6 godkende et projekt, hvis 1) fjernvarmenettet drives af en virksomhed, jf. bilag 2, og 2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet, end et anlæg med en kapacitet på maksimalt 1 MW, kan levere, som svarer til maksimalt 8000 MWh årligt, jf. dog stk. 6.

9 9 Stk. 6. Hvis det biomassebaserede varmeproduktionsanlæg skal drives af en virksomhed, jf. bilag 2, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget har en kapacitet på maksimalt 1 MW. Regler for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme fremgår af 7 i Projektbekendtgørelsen: 7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der er omfattet af stk. 1, og som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1 og 2, ikke godkende etablering af naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomasssebaseret fjernvarme, kraft-varme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning. Kravene til kommunens vurdering af projektforslaget fremgår - som nævnt ovenfor af 24 i Projektbekendtgørelsen: 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Stk. 2. Forudsætter projektet anvendelse af de i lovens 6, stk. 3, og 7 nævnte regler, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger mv. Samlet set betyder ovenstående krav, at det er nødvendigt at belyse følgende 3 alternativer i dette projektforslag: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring i de anførte energidistrikter 2 Projektet: Etablering af et biomassevarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter 3 Alternativet defineret som etablering af et biomassekraftvarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter En nødvendig forudsætning for godkendelse af projektforslaget er således at projektet samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. Dette er efterfølgende dokumenteret i kapitel 10. Det er endvidere en forudsætning jf. 15 stk. 4 at biomasseanlægget alene er dimensioneret efter det øgede varmebehov. Dette er eftervist i kapitel 5. Med hensyn til om naturgasselskabets økonomi forrykkes væsentligt kan der tages udgangspunkt i følgende:

10 10 Den gennemsnitlige konverterede gasmængde udgør i perioden ca MWh. Den distribuerede naturgasmængde i DONG Gas Distributions (DGDs) net udgjorde jf. årsrapport for 2011 ca. 9,9 TWh, svarende til ca MWh. Den tabte gasmængde udgør ca. 0,3 % af den distribuerede gasmængde. Det vurderes ikke, at en tabt distributionsindtægt fra denne meget marginale andel af DGDs samlede distribuerede gasmængde vil kunne forrykke gasselskabets økonomi væsentligt. Ovenstående vurdering af om gasselskabets økonomi forrykkes væsentligt ved dette projektforslag er i fuld overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelser ved tilsvarende konverteringsprojekter. Samlet set betyder dette at godkendelse af projektforslaget vil være i fuld overensstemmelse med reglerne i Projektbekendtgørelsen.

11 11 4 Forhold til anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder.

12 12 5 Fastlæggelse af forsyningsområder 5.1 Forsyningsområder Forsyningsområdet i de respektive energidistrikter fremgår af efterfølgende kortskitser: Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej

13 Energidistrikt 14, Kildemarksvej - Glentevej

14 Energidistrikt ,Holsted Erhvervsområde

15 Energidistrikt , Maglemølle - Fabriksvej

16 Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej

17 Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Bådebyggervej Energidistrikt 5, Aaderupvej (1 industrivirksomhed)

18 Nettovarmebehov I efterfølgende afsnit er opgjort antal ejendomme og tilhørende varmebehov fordelt på opvarmningsformer. Data er baseret på udtræk fra BBR. Varmebehov er baseret på nøgletal fra Varmeplan Danmark justeret efter de lokale forhold i Næstved. I efterfølgende tabeller er anført hhv. varmebehov og antal ejendomme fordelt på opvarmningsform for hvert energidistrikt og samlet set. Data for varmebehov er opgjort med flere decimaler end anført, hvorfor der kan forekomme mindre afrundsunøjagtigheder Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej Tabel 5.1 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.2 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 14, Kildemarksvej - Glentevej Tabel 5.3 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt

19 19 Tabel 5.4 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt ,Holsted Erhvervsområde Tabel 5.5 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.6 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt , Maglemølle - Fabriksvej Tabel 5.7 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt

20 20 Tabel 5.8 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Tabel 5.9 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.10 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej Tabel 5.11 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt

21 21 Tabel 5.12 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Bådebyggervej Tabel 5.13 Oversigt varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.14 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 5, Aaderupvej (1 industrivirksomhed) Den pågældende virksomhed har et årligt varmebehov på ca MWh.

22 Sammenfatning Tabel 5.15 Oversigt samlet varmebehov i MWh/år MWh/år Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.16 Oversigt samlet antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeidiverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Det bemærkes, at produktionsanlæg og ledningsnet er dimensioneret til at kunne forsyne alle ejendomme i ovenstående tabeller. De samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger i dette projektforslag er dog alene baseret på de ejendomme, der i dag er registreret som naturgas- eller oliefyrede. Det samlede øgede varmebehov for disse ejendomme udgør knap MWh, heraf regnes knap MWh tilsluttet over en årrække. Det øgede nettab i de nye fjernvarmeledninger udgør ca MWh. Den samlede stigning i effektbehovet fra tilvæksten på de ca MWh udgør ca. 16 MW. I overensstemmelse med seneste afgørelse i Energiklagenævnet er der herefter taget udgangspunkt i en effekt på ca. 12 MW for det nye biomasseværk. 5.3 Produktionskapacitet og effektbehov Nuværende forsyningsområde NVV's nuværende effektbehov og produktionskapacitet samt produktionsfordeling er vist i efterfølgende skemaer samt i Bilag H1. Effektbehov Effektbehovet inden for NVV's nuværende forsyningsområde udgør 81 MW, fordelt med 47,5 MW på Midtbyen, 16,2 MW på Vestbyen og 17,3 MW på Nordbyen.

23 23 Produktionskapacitet og fordeling, normal drift I normal drift udgøres grundlasten af op til 50 MW fra AffaldPlus, der leveres ind på veksleranlæggene Åderupvej (ÅDV) og Sankt Jørgens Park (SJP). Når lasten overstiger de 50 MW opstartes samtidigt de gasfyrede centraler Næstved Sygehus (NSH) og Ny Holsted (NYH). Når lasten øges yderligere mod spidslasten suppleres yderligere med den gasfyrede central Kanalvej (KNV). Denne driftsfølge sikrer, at grundlasten på de 50 MW fra AffaldPlus altid udnyttes først, og at forsyningen sikres under hensyntagen til kapacitetsbegrænsningerne i ledningsnettet (søledningen til Vestbyen under Havnen samt banekrydsningen til Nordbyen). Nuværende forsyningsområde Produktionskapacitet [MW] Produktionsfordeling ved 81 MW [MW] AffaldPlus Åderupvej (ÅDV) AffaldPlus Sankt Jørgens Park (SJP) Åderupvej (ÅDV) (*) - - Kanalvej (KNV) (*) 39,2 18,7 HC Andersensvej (HCA) (*) - - Næstved Sygehus (NSH) 4,3 4,3 Ejlersvej (EJV) (*) - - Ny Holsted (NYH) 8 8 Sum (inkl. Kanalvej) 101,5 81 Tabel 5-17 Produktionskapacitet og fordeling, normal drift (*) angiver at produktionsenheden udelukkende kan anvendes ifm. reservelast. ÅDV centralen er kapacitetsbegrænset, således at gaskedlerne står som reservelast for AffaldPlus. KNV indgår som reservelast for AffaldPlus og er kapacitetsbegrænset af ledningsnettet til Vestbyen og Nordbyen. HCA og EJV er gamle centraler, der alene er godkendte til drift ved reservelast.

24 24 Produktionskapacitet og fordeling, reservelast når AffaldPlus er ude Nuværende forsyningsområde (ved reservelast) Produktionskapacitet [MW] Produktionsfordeling ved 81 MW [MW] AffaldPlus Åderupvej (ÅDV) - - AffaldPlus Sankt Jørgens Park (SJP) - - Åderupvej (ÅDV) (*) 33,2 30 Kanalvej (KNV) 39,2 38,7 HC Andersensvej (HCA) (*) - - Næstved Sygehus (NSH) 4,3 4,3 Ejlersvej (EJV) (*) - - Ny Holsted (NYH) 8 8 Sum 84,7 81 Tabel 5-18 Produktionskapacitet og fordeling, reservelast når AffaldPlus er ude Forsyningsområdet inkl. projektforslagets nye brugere Med tilslutning af de nye brugere jf. nærværende projektforslag bliver det fremtidige effektbehov, den fremtidige produktionskapacitet og produktionsfordeling som vist i efterfølgende skemaer samt i Bilag H2.

25 25 Effektbehov Med tilslutning af de nye brugere jf. nærværende projektforslag bliver det fremtidige effektbehov på i alt 97,7 MW, fordelt som vist i nedenstående skema: Effektbehov i MW Effektbehov i nuværende forsyningsområde i MW Effektbehov til nye bruger jf nærværende projektforslag i MW Fremtidigt effektbehov i MW Midtbyen 47,5 0,4 47,9 Vestbyen 16,2 7,9 24,1 Nordbyen 17,3 8,4 25,7 I alt 81 16,7 97,7 Tabel 5-19 Fremtidig effektbehov Produktionskapacitet og fordeling, normal drift Grundlasten udgøres (som i dag) af op til 50 MW fra AffaldPlus, der leveres ind på veksleranlæggene Åderupvej (ÅDV) og Sankt Jørgens Park (SJP). Når lasten overstiger de 50 MW opstartes det nye biomassefyrede værk på Havnen (BIO) og den gasfyrede central Ny Holsted (NYH). Når lasten øges yderligere mod spidslasten suppleres yderligere med de gasfyrede centraler Kanalvej (KNV) og Næstved Sygehus (NSH). Denne driftsfølge sikrer, at grundlasten på de 50 MW fra AffaldPlus altid udnyttes først (som i dag), at det nye bioværk på Havnen kommer ind som 2. prioritet, og at forsyningen sikres under hensyntagen til kapacitetsbegrænsningerne i ledningsnettet (søledningen til Vestbyen under Havnen samt banekrydsningen til Nordbyen).

26 26 Udvidet forsyningsområde Produktionskapacitet [MW] Produktionsfordeling ved 97,7 MW [MW] AffaldPlus Åderupvej (ÅDV) AffaldPlus Sankt Jørgens Park (SJP) Åderupvej (ÅDV) (*) - - Kanalvej (KNV) (*) 39,2 23,4 HC Andersensvej (HCA) (*) - - Næstved Sygehus (NSH) 4,3 4,3 Bioværk på Havnen (BIO) 12,0 12,0 Ejlersvej (EJV) (*) - - Ny Holsted (NYH) 8 8 Sum (inkl. Kanalvej) 113,5 97,7 Tabel 5-20 Produktionskapacitet og fordeling, fremtidig normal drift (*) se note under Opgørelsen viser, at bioværket indgår med op til 12 MW i varmeleveringen for at sikre leveringen.

27 27 Produktionskapacitet og fordeling, reservelast når AffaldPlus er ude Udvidet forsyningsområde Produktionskapacitet [MW] Produktionsfordeling ved 97,7 MW [MW] AffaldPlus Åderupvej (ÅDV) - - AffaldPlus Sankt Jørgens Park (SJP) - - Åderupvej (ÅDV) (*) 33,2 33,2 Kanalvej (KNV) (*) 39,2 39,2 HC Andersensvej (HCA) (*) 12,6 1,0 Næstved Sygehus (NSH) 4,3 4,3 Bioværk på Havnen (BIO) 12,0 12,0 Ejlersvej (EJV) (*) - - Ny Holsted (NYH) 8 8 Sum 109,3 97,7 Opgørelsen viser, at bioværket indgår med op til 12 MW for at sikre leveringen. Det samme forhold gør sig gældende uanset om Affaldplus kan øge sin affaldsvarmeproduktion ved f.eks. at etablere en røggaskondensering Planlagt biomasseanlæg Der påregnes etableret et traditionelt flisfyret anlæg med tilhørende lagerfaciliteter til flis mv. på en grund i Maglemølleområdet. Grunden ligger lige syd for Dalum papirfabrik, se bilag G. Træflis betragtes som CO 2 -neutral. Det skyldes, at der ved forbrænding af flis ikke udvikles mere CO 2, end der er forbrugt under træets vækst. Endvidere udvikles der ved forbrænding samme mængde CO 2, som ved den forrådnelsesproces, der i sidste ende er det uundgåelige alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Det flisfyret varmeværk i Næstved designes til at anvende såvel tørt som vådt flis, herunder have-/parkaffald samt energipil og poppel. Teknikken i et flisfyret varmeværk er i dag kendt og gennemprøvet teknologi med stor driftssikkerhed. Et flisfyret anlæg opbygges typisk af følgende hovedelementer:

28 28 Brændselslager Typisk opbevares en flismængde svarende til min. 7 døgns maksimale forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. Kran til flishåndtering Kranen er fuldautomatisk og transporterer flisen fra aflæssegrav til flislager og videre til kedlens indfyringssystem. Kranen mikser endvidere de forskellige fliskvaliteter for at opnå mere ensartet brændselskvalitet. Indfyringssystem Flisen afleveres ved hjælp af en kran i en eller flere indfødningstragte. Forbrændingskammer og kedel Flisen fyres fra tragten ind i en tørrezone på en bevægelig trapperist og videre til forbrændingszonen. Fra forbrændingskamret, der har vandkølede sider og ristevangere, passerer røgen gennem kedlens konvektionspart og economiserdel, hvor der henholdsvis sker en afkøling af røggasserne og opvarmning af det cirkulerende kedelvand og dermed opvarmning af fjernvarmevandet. Askehåndtering Fra risten i forbrændingskammeret falder asken ned i et askeopsamlingssystem. Asken opsamles i en container, som anvendes til at transportere asken til deponi eller udspredning i skov. Askemængden udgør typisk 1½ - 2 % af det indfyrede brændsel. Røggasrensning flyveaske Flyveasken er den del af asken, der følger med røggasserne gennem kedlen mod skorstenen. Flyveasken udskilles via cyklon fra røggassen og transporteres til det øvrige askesystem i snegle. Røggaskondensering Med røggaskondensering foropvarmes det kolde returvand med den varme røggas, hvilket bidrager til en samlet høj anlægsvirkningsgrad. Røggassen vaskes ved køleprocessen, hvilket medfører en særdeles effektiv udvaskning af faste partikler, hvorfor partikel emissionen i røggassen er reduceret til et absolut minimum. Skorsten Efter røggasrensning ledes røggasserne ud gennem skorsten. Skorstenshøjden fastlægges jf. gældende krav og forventes at være ca m. Akkumuleringstank Biomasseværket vil jf. afsnit indgå som varmeproducerende anlæg når Næstveds varmebehov overstiger affaldforbrændingsanlæggets varmeproduktion. En akkumuleringstank ifm. biomasseværket via opladning/afladning sikre en optimering af biomasseværkets drift; specielt i de perioder (på døgnet og/eller året), hvor varmebehovet i Næstved ligger og varierer omkring affaldsforbrændingsanlæggets maksimal varmeproduktion. Akkumuleringstankens størrelse vil være omkring m 3, svarende til en højde på ca. 18 m.

29 29 Styring, regulering og overvågning (SRO) Anlægget etableres fuldautomatisk, med styring af lagerbeholdning, indfødning, styring af forbrændingsprocessen, varmeproduktion mm. Anlægget fjernovervåges af vagtpersonale. Biomassevarmeværket er som tidligere anført dimensioneret ud fra et øget varmebehov på knap MWh. Dette svarer til et øget effektbehov på ca. 16 MW. Ud fra en samlet vurdering af varmebehov og investeringer er der taget udgangspunkt i en kapacitet på ca. 12 MW varme. Biomasseanlægget er således alene dimensioneret ud fra det øgede varmebehov i de anførte energidistrikter. I den fuldt udbyggede situation for det øgede varmebehov og med maksimum anvendelse af flisanlægget vil der være behov for tilførsel af flis svarende til ca. 4-5 lastvogne om dagen i de 5-6 måneder, hvor anlægget vil være i drift. Ved tilførsel med skib vil det svare til ca. 2-3 skibe pr. måned afhængig af størrelsen på skibet. Placering ved Susåen vil ligeledes være velegnet til eventuelle fremtidige projektmuligheder vedrørende etablering af varmepumpeanlæg til udnyttelse af energien i Susåen Fjernvarmeledninger i de enkelte energidistrikter Der er opbygget en TERMIS-model (hydraulisk analyse af varmeforsyningen) af hele Næstved Varmeværks eksisterende ledningssystem. På basis af de ovenfor nævnte varmebehov er der for hvert energidistrikt gennemført en dimensionering af de nye fjernvarmeledninger og behov for ledningsforstærkninger i det eksisterende fjernvarmesystem. Fjernvarmeledningerne i de enkelte energidistrikter fremgår af kortskitserne i bilag A Produktionsanlæg hos AffaldPlus og Næstved Varmeværk A.m.b.A. Langt størstedelen af varmen i Næstved leveres af AffaldPlus. AffaldPlus ejer forbrændingsanlægget til forbrænding af dagrenovation og brændbart affald. Næstved Forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer, der forbrænder omkring ton affald om året. Energien fra affaldsforbrændingen omdannes over en dampturbine i et kraftvarmeanlæg til el og varme. Næstved Forbrændingsanlæg leverer % af den samlede mængde fjernvarme. Derudover har AffaldPlus et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og en naturgaskedel, hvorved AffaldPlus samlet set leverer % af den nødvendige fjernvarme i Næstved. Den resterende del leveres af Næstved Varmeværks 5 naturgasfyrede spidslastcentraler med en samlet reserve- og spidslastkapacitet på omkring 100 MW.

30 30 Disse spids- og reservelastkedler har af forsyningssikkerhedsmæssige årsager ikke kapacitet til også at være grundlast for det øgende varmebehov, men indgår som spids-og reservelast også for det øgede varmemarked. Samlet set anses anvendelse af de bestående produktionsanlæg således ikke som et relevant forsyningsscenarie for det øgede varmebehov Produktionsform for øget varmebehov Det nye biomassebaserede varmeproduktionsanlæg har en kapacitet på ca. 12. MW, hvilket udgør ca. 80 % af det øgede effektbehov på ca. 16 MW jf. afsnit Det nuværende varmebehov ab værk er MWh. Heraf dækker affaldsforbrændingsanlægget en stor del af anlæggets samlede varmeproduktion. Det udvidede varmebehov udgør MWh til rumopvarmning og varmt brugsvand samt MWh til nettab. 25 % af nettovarmebehovet og hele nettabet antages at være graddageuafhængigt. Det giver et varmeproduktionsbehov på MWh, hvoraf 36 % er graddageuafhængigt og 64 % er graddageafhængigt. Der er opstillet en EnergyPro-model. Her er varmebehovet lig varmeproduktionsbehov på MWh fra det nye varmeafsætningsgrundlag, hvoraf 64 % er graddageafhængigt. Til at dække dette varmebehov indgår som grundlast affaldsvarme. Derudover indsættes en 12 MW biomassekedel og til sidste Næstved Varmeværks eksisterende naturgasfyrede spids- og reservelastkedler. Affaldplus oplyser, at der fremover ikke forventes bortkølet affaldsvarme i normaldrift, som hidtil. Med den nuværende anlægskonstruktion oplyser Affaldsplus, at der leveres tilstrækkeligt med affaldsvarme i perioden april til oktober til at dække varmebehovet, således at flisværket ikke skal producere varme i den periode. Næstved Kommune har anmodet Næstved Varmeværk om at tage hensyn til Affald+' planlagte røggaskondenseringsanlæg, som beskrevet i projektforslag dateret juli Røggaskondenseringsanlægget medvirker til at øge den til rådighed værende mængde affaldsvarme med ca. 14% Varmeproduktionsbehovet på de MWh e er indregnet med efterfølgende produktionsfordeling: Varme fra affaldsforbrændingsanlægget: MWh (36 %) Biomassekedlen: MWh (62,3 %) Næstved Varmeværks spids- og reservelastkedler: 415 MWh (1,0 %)

31 31 I forhold til tidligere revisioner af projektforslaget er der kun tale om en marginal forøgelse af andelen af varme fra affaldsforbrændingsanlægget fra 35,4 % til 36,0 %. Naturgasandelen er reduceret fra 2% til 1%. Ovennævnte produktionsfordeling for det øgede varmebehov er regnet konstant i den fuldt udbyggede situation, dvs. fra og med I årene forud er der en marginalt lavere gaskedeldækning og en marginalt højere dækning med affaldsvarme.

32 32 6 Tidsplan Projektforslaget forventes godkendt medio/ultimo Herefter påbegyndes opførsel af biomasseanlægget. Tidsplan for udbygning af de enkelte delområder fremgår af nedenstående tabel: Distriktnumre Områdenavn Netto varmebehov i MWh Antal bygninger Areal i m2 Startår Starttilslutning i % Slutår Sluttilslutning i % 6 Digtervejsskolen - Glentevej Kildemarksvej - Glentevej Holsted erhvervsområde Maglemølle - Fabriksvej Nordre Farimagsgade - Ringstedgade Grimstrupvej - Solbærvej Grimstrupvej - Bådebyggervej Åderupvej I alt En mere detaljeret tidsplan for udbygningen i de enkelte delområder fremgår i af bilag B: Specifikke forudsætninger.

33 33 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Der forventes ikke at være behov for arealafståelse eller servitutpålæg, idet det forventes at alle nye fjernvarmeledninger placeres i offentligt areal. Det nye biomasseanlæg er placeret på et grundareal, som Næstved Varmeværk A.m.b.A. har købt fra Dalum Papirfabrik.

34 34 8 Forhandlinger med berørte parter Udvidelse af fjernvarmeområder er drøftet med Affald+, som får en større afsætning af affaldsvarme. Der har ikke været kontakt til naturgasselskabet.

35 35 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Der er udført brugerøkonomiske sammenligning mellem natrugasfyring/oliefyring og konvertering til fjernvarme for 3 forskellige kundetyper: 1 Standardhus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh (Det standardhus/forbrug, der indgår i de normale prisstatistikker) 2 Gennemsnitsforbrug for de mindre forbrugere i alle energidistrikter (35 MWh/år og ca. 200 m 2 ) 3 Større forbruger på 600 MWh og et etageareal på m 2. Der er taget udgangspunkt i aktuelle naturgas- og oliepriser samt takster fra Næstved Varmeværk A.m.b.A. for 2013/2014. Ved fortsat individuel naturgasfyring er anvendt Naturgas Fyns forsyningspligtpris fra marts Den anvendte pris er lidt lavere end i de tidligere udgaver af projektforslaget, hvorfor den anses for at give et positivt billede af naturgaspriserne. Det kan tilføjes at fastprisaftaler fremadrettet i hhv 6, 12, 24 og 36 måneder er højere end den her valgte pris. Næstved Varmeværk A.m.b.a. yder rabat på tilslutning til fjernvarme (100% ved tilslutning år 1, 75% i år 2, 50% i år 3, 25% i år 4). I de efterfølgende eksempler er anført brugerøkonomisk fordel med/uden tilslutningsrabat. Alle anførte beløb er inklusive moms.

36 36 Tabel 9.1 Brugerøkonomiske eksempler standardhus 130 m 2 og 18,1 MWh/år Eksisterende kedel Kr./år Gasforbrug (18,1 MWh - 85%) i m Variabel gaspris kr/m3 9, Abonnement 0 Serviceaftale Samlet naturgaspris Ny kedel Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) Gasforbrug (18,1 MWh - 95%) i m Variabel gaspris kr/m3 9, Abonnement 0 Serviceaftale Samlet naturgaspris Fortsat oliefyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 20 år) Olieforbrug (18,1 MWh - 90%) i l Oliepris pr l Service og skorstensfejer Samlet gasoliepris Udskiftning til fjernvarme 18,1 MWh Kr./år Tilslutningsbidrag Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas fratrukket energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) Målerbidrag 375 Fast afgift kr/m2 26, Variabel afgift kr/mwh Leje og service fjernvarmeunit I alt med frakobling af N-gas I alt ved gratis tilslutning til fjv Fordel fjernvarme - ekst gaskedel Fordel fjernvarme - ekst gaskedel og gratis tilslutning Fordel fjernvarme i forhold til ny naturgas Fordel fjernvarme med gratis tilslutning ved nyt N-gasfyr Fordel ved fjernvarme i forhold til oliefyring Det fremgår af tabellen, at en standardforbruger har en brugerøkonomisk fordel ved konvertering til fjernvarme.

37 37 Værdien af den gratis tilslutning, dvs. ved tilslutning i det første år medfører en yderligere besparelse for det nævnte standardhus på ca kr./år. Tabel 9.2 Brugerøkonomisk eksempel 35 MWh/år og 200 m 2 Eksisterende naturgaskedel Kr./år Gasforbrug (35 MWh - 85%) i m Variabel gaspris kr/m3 9, Abonnement 0 Serviceaftale Samlet naturgaspris Ny naturgaskedel Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) Gasforbrug (35 MWh - 95%) i m Variabel gaspris kr/m3 9, Abonnement 0 Serviceaftale Samlet naturgaspris Fortsat oliefyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 20 år) Olieforbrug (35 MWh - 90%) i l Oliepris pr l Service og skorstensfejer Samlet gasoliepris Udskiftning til fjernvarme - 35 MWh Kr./år Tilslutningsbidrag Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas fratrukket energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) Målerbidrag 375 Fast afgift kr/m2 26, Variabel afgift kr/mwh Leje og service fjernvarmeunit I alt med frakobling af N-gas I alt ved gratis tilslutning til fjv Fordel fjernvarme - ekst gaskedel Fordel fjernvarme - ekst gaskedel og gratis tilslutning Fordel fjernvarme i forhold til ny naturgas Fordel fjernvarme med gratis tilslutning ved nyt N-gasfyr Fordel ved fjernvarme i forhold til oliefyring Også her er der tale om en besparelse ved konvertering til fjernvarme.

38 38 Værdi af gratis tilslutning udgør også her ca kr./år. Tabel 9.3 Brugerøkonomisk eksempel større forbruger( 600 MWh og3.500 m 2 ) Eksisterende kedel Kr./år Gasforbrug (600 MWh - 85%) i m Variabel gaspris kr/m3 8, Abonnement 150 Serviceaftale Samlet naturgaspris Ny gaskedel Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) Gasforbrug (600 MWh - 95%) i m Variabel gaspris kr/m3 8, Abonnement 150 Serviceaftale Samlet naturgaspris Udskiftning til fjernvarme (600 MWh) Kr./år Stikledning 20 m Arealbidrag Hedefladebidrag Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas - energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) Målerbidrag Fast afgift (trappetarif) Variabel afgift kr/mwh Leje og service fjernvarmeunit I alt med frakobling af N-gas I alt ved gratis tilslutning til fjv Fordel fjernvarme - ekst gaskedel Fordel fjernvarme - ekst gaskedel og gratis tilslutning Fordel fjernvarme i forhold til ny naturgas Fordel fjernvarme med gratis tilslutning ved nyt N-gasfyr Også her er der tale om en brugerøkonomisk gevinst ved konvertering til fjernvarme. Værdi af gratis tilslutning udgør her ca kr./år.

39 39 10 Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Der er i overensstemmelse med reglerne i BEK 795 og Energistyrelsens vejledning gennemført beregninger for følgende 3 alternativer: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring i de anførte energidistrikter 2 Projektet: Etablering af et biomassevarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter 3 Alternativet defineret som etablering af et biomassekraftvarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter Beregningerne er baseret på de af Energistyrelsen udmeldte samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger fra oktober Energistrømmene i referencesituationen er baseret på det aktuelle varmebehov og en forudsat årsvirkningsgrad på naturgaskedler startende med 90% i 2013, voksende til 95% over en kort årrække. Energistrømme i projekt og alternativ tager udgangspunkt i den i kapitel beskrevne produktionsfordeling. De selskabsøkonomiske beregninger er baseret på oplysninger om takster, købspriser for affaldsvarme mv. fra Næstved Varmeværk Energimæssig vurdering I efterfølgende tabel er belyst de energistrømme, der indgår i de enkelte alternativer.

40 40 Tabel 10.1 Oversigt energistrømme 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev Energimæssige betragtninger år 2033 Enhed Samlet naturgasforbrug GJ Samlet træflisforbrug GJ Affaldsvarme GJ elproduktion MWh Det fremgår af tabellen, at der er en væsentlig energibesparelse i projektet, hvilket skyldes den bedre udnyttelse af den bortkølede varme fra Affald+. Ovennævnte energistrømme er mere detaljeret beskrevet i beregningsbilagene. Emissioner i alt Enhed 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev CO 2 -ækvivalenter tons SO 2 /SO 4 kg NO x kg Partiker (PM 2,5 ) kg Det fremgår af tabellen, at der CO 2 -mæssigt er tale om en stor fordel ved projektet, hvorimod der er tale om et vist merudslip af hhv. SO 2 /SO 4, NO X og partikler. Ovenstående emissioner er efterfølgende indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser med tilhørende beregningsforudsætninger.

41 41 Tabel 10.3 Oversigt over investeringer, drift og vedligehold Detaljeret oversigt over investeringer i gaskedler, fjernvarmeunits og gade- og stikledninger med tilhørende beregninger af scrapværdier fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger. Supplerende bemærkninger til ovenstående tabel: Ad 1 Fortsat naturgasfyring Priser naturgasfyr 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev Tekst Enhed Investeringer Gaskedler større forbrugere Kr./stk Gaskedler mindre forbrugere Kr./stk Fjernvarmeunits større forbrugere Kr./stk Fjernvarmeunits mindre forbrugere Kr./stk Biomassevarmeværk/kraftvarmeværk Mio. kr Fjernvarmeledninger i alt (gade-og stik) Mio. kr Drift og vedligehold Gaskedler større forbrugere Kr./år Gaskedler mindre forbrugere Kr./år Fjernvarmeunits større forbrugere Kr./år Fjernvarmeunits mindre forbrugere Kr./år Biomasseanlæg Kr/MWh brændsel Variabelt vedligehold gaskedler Kr/MWh varme 8 Fjernvarmeledninger (efter 10 år) % af inv. 0,5 0,5 Projektforslagets forbrugertyper er beregningsmæssigt opdelt på 2 kategorier, almindelige forbrugere og større forbrugere. For de almindelige forbrugeres vedkommende udgør det gennemsnitlige varmebehov ca MWh/år, hvilket er betydeligt højere end det normale forbrug for villaer på MWh/år. Der er i projektforslaget anvendt en gennemsnitspris eksklusive moms på kr./år, hvor en pris kr. eksklusive moms kan være relevant for mindre villaer, rækkehuse mv. De kr. indeholder også et tillæg for at de nuværende oliefyrede kunder skal afholde en omkostning til en ny gasstikledning.

42 42 Priserne for naturgasfyr fra naturgasselskaber er normalt opgivet for en såkaldt standardinstallation, der f.eks. anvendes til en ensartet prissammenligning. En standardinstallation dækker dog ikke en række situationer f.eks. aftræk gennem taget, afløb fra kondenserende fyr og fyr der er installeret i kælderen. Det bemærkes endvidere, at den situation hvor en gaskunde har brug for et nyt gasfyr ofte vil optræde som en ikke-forudset begivenhed, hvor der ikke altid vil være tid til at indhente det bedste tilbud. Det gennemsnitlige forbrug for de større forbrugere udgør ca. 215 MWh/år. Med en benyttelsestid op på ca timer svarer det til en gennemsnitlig installeret effekt på ca. 120 kw. Med baggrund i en vurdering af, at en del af de større forbrugere af forsyningssikkerhedsmæssige årsager vil have fordelt deres installation på mere end en gaskedel, vurderes den nødvendige reinvestering i gaskedler til kr. eksklusive moms pr større forbruger. Pris serviceaftale Priser for serviceaftale er fundet på DGDs internetside Det vurderes relevant af hensyn til den økonomiske vurdering også at medtage omkostninger til reservedele som en del af omkostningerne til det årlige vedligehold af en gaskedel. Det fremgår endvidere af DGDs internetsider at der ikke kan nytegnes serviceaftaler med reservedelsforsikring på gasfyr der er ældre end 8 år. For reservedelsforsikringen gælder endvidere, at denne højst dækker med: op til kr., når gasfyret er under 5 år gammelt, op til kr. når gasfyret er under 10 år gammelt op til kr. når gasfyret er under 13 år gammelt. Med udgangspunkt i ovenstående og under hensyntagen til den begrænsede reservedelsdækning efter både 5 og 10 år er der taget udgangspunkt i en pris for service med et-årige eftersyn inklusive reservedele for et helt nyt gasfyr. Omkostninger til drift og vedligehold for de større forbrugeres vedkommende er baseret på erfaringstal. Levetid for gaskedler I Energistyrelsen Teknologikatalog er oplyst en teknisk gennemsnitlig levetid på 22 år. Der er i projektforslagsberegningerne taget udgangspunkt i en økonomisk levetid på gaskedler på 15 år, i det er vurderet at virkningsgrad falder og omkostninger til vedligehold stiger efter år, så det økonomisk set er mere optimalt at udskif-

43 43 te gasfyret efter 15 år. Dette underbygges også af den relativt lave reservedelsdækning efter 10 års levetid og bortfald af reservedelsdækning efter 13 år. Udskiftningstakt gaskedler Med baggrund i ovenstående er det forudsat, at konvertering fra naturgas til fjernvarme for de berørte kunder vil ske på et tidspunkt, hvor det økonomisk set ville være fordelagtig at skifte til et nyt gasfyr. Ad 2 Projektet Ny biomassekedel(varmeproducerende) Biomasseværk Prisen på de 57 millioner kr. er baseret på følgende hovedposter: Tabel 10.4 Oversigt over anlægsbudget for biomasseværk Tekst Beløb i millioner kr. Maskinanlæg (*) 28 Bygge/anlæg 13 Akkumuleringstank 3 Tilslutninger el, kloak, vand 3 Tilslutning til fjv. net 1 Køb af grund 5 Omkostninger 4 Budget i alt 57 (*) Maskinanlæg er inkl. brovægt, fliskran, ovn/kedel, røgrens, el, SRO, skorsten. Drift og vedligehold for biomassevarmeværket er sat til 40 kr./mwh jf. Teknologikataloget. Scrapværdi af biomasseanlægget er sat til grundværdi og 1/3 af Bygge/anlægsomkostningerne.

44 44 Fjernvarmeledninger Der er taget udgangspunkt i følgende enhedspriser :Tabel 10.5:Oversigt fjernvarmeledningspriser Enhedspriser Ubefæstet Befæstet Kr. Kr. DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN De anførte enhedspriser indeholder tillæg for planlægning, projektering, tilsyn, markedsføring og uforudsete udgifter. Der er endvidere regnet med en gennemsnitlig stikledningspris på kr./stk. Omkostninger til drift og vedligehold af ledningen udgør ca. ½% af investeringen pr år efter 10 år. Scrapværdiberegning af gade- og stikledninger tager udgangspunkt i en levetid på 50 år. Detaljeret oversigt over investeringer pr år pr energidistrikt fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger. Ad 3 Alternativet dvs. biomassekraftvarmeværket. Der er her taget udgangspunkt i en estimeret pris på 85 millioner kr. for et biomassekraftvarmeanlæg med en indfyret effekt på 14,6 MW 12 MW varmeeffekt og 2,4 MW eleffekt (ORC) anlæg. Drift og vedligehold for biomassekraftvarmeværket er sat til 45 kr./mwh. Øvrige data som for projektet.

45 Samfundsøkonomiske beregningsresultater Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger fremgår af tabel De samfundsøkonomiske beregninger er udført med en kalkulationsrente på 4 %, gældende fra 31. maj 2013 ifølge Finansministeriet. Tabel 10.6 Samfundsøkonomiske beregningsresultater( inklusive nettoafgiftsfaktor) 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev I Nutidsværdier Enhed Brændsel kr Elindtægt kr Investeringer i alt kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr Nox kr Partikler kr Afgiftsforvridning kr I alt kr Det fremgår af tabellen at den samfundsøkonomiske fordel ved det ansøgte - nyt biomassevarmeværk -udgør ca. 14,5 millioner kr og at det ansøgte dermed samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige, hvorfor godkendelse af nærværende projektforslag er i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning. Næstbilligste alternativ er referencesituationen, dvs. fortsat naturgasfyring, hvorimod biomassebaseret kraftvarmeproduktion er det dyreste alternativ. For mere detaljerede beregninger henvises til Bilag C - E Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser: Kalkulationsrente ± 2 procentpoint (dvs. 2% og 6%) Investeringer i alt ± 20% Varmebehov ± 20% Tilslutningstakt for almindelige forbrugere forlænget 4 år Resultatet af de gennemførte analyser fremgår af nedenstående tabel, idet der dog alene er sammenlignet referencen, dvs. fortsat naturgasfyring.

46 46 Tabel 10.7 Resultat af følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser Enhed Fordel Projekt Reference mio. kr 14,5 Kalkulationsrente 2% mio. kr 44,2 Kalkulationsrente 6% mio. kr -6,4 Investeringer + 20% mio. kr 1,6 Investeringer - 20% mio. kr 27,4 20% højere varmebehov mio. kr 27,2 20 % lavere varmebehov mio. kr 1,7 Tilslutningstakt alm. forbrugere forlænget 4 år mio. kr. 11,8 Det fremgår af tabellen, at der er negativ samfundsøkonomisk resultat ved høj kalkulationsrente, endvidere er der reduceret samfundsøkonomisk fordel ved højere investeringer samt ved lavere varmebehov, hvorimod der en forøget samfundsøkonomisk fordel i de øvrige følsomhedsanalyser. Med det nuværende renteniveau vurderes det ikke sandsynligt, at kalkulationsrenten forøges. Med hensyn til investeringer, så er der anvendt konservative priser, hvorfor det vurderes noget mere sandsynligt, at investeringerne falder end at de stiger. Mht. varmebehov, så vil eksempelvis hurtigere konverteringer af flere ejendomme og tilslutning af elopvarmede huse medføre et øget varmebehov. Samlet set vurderes det ikke sandsynligt at varmebehovet vil falde i væsentligt omfang. Den forudsatte starttilslutning bekræftes af de hidtidige erfaringer, og tilslutningstakten regnes også for realistisk, og selv om den forlænges 4 år er der fortsat en god samfundsøkonomiske fordel Selskabsøkonomiske beregninger Der er gennemført selskabsøkonomiske beregninger på basis af de ovenstående forudsætninger omkring investeringer, drift og vedligehold mv. Pris på affaldsvarme er sat til ca. 146 kr./mwh (inklusive afgifter). Naturgaspris er oplyst af Næstved Varmeværk. Flisprisen er baseret på Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik for 4. kvartal 2013, dvs. en gennemsnitsværdi på ca. 171 kr./mwh. Prisen på affaldsvarme er anført ud fra en marginalbetragtning. I den normale pris der betales for affaldsvarme er alle faste omkostninger indregnet. Når produktionen af affaldsvarme øges er det kun de variable omkostninger der stiger. Den i projektforslaget anvendte pris er derfor lavere end den normale affaldsvarmepris. Ved stigen statsafgift på affaldsvarme stiger prisen for affaldsvarme, men naturgasprisen vil stige tilsvarende da begge følger samme afgiftsniveau. På indtægtssiden er indregnet Næstved Varmeværks udmeldte takster for 2013/2014.

47 47 Der er regnet med udmeldte rabatter på tilslutning på hhv. 100%, 75%, 50% og 25% i de første 4 år efter introduktion af fjernvarme i de enkelte energidistrikter. I nedenstående figur er anført hhv. årlige indtægter, årlige udgifter og årets resultat. Figur 10.1 Oversigt selskabsøkonomi. Det fremgår af figuren, at der er et selskabsøkonomisk underskud de første 3 år, hvorefter der er et driftsøkonomisk overskud i alle årene herefter. Dette overskud vil i overensstemmelse med "hvile-i-sig-selv" princippet blive indregnet i de fremtidige takster i Næstved Varmeværk og dermed medvirke til at sænke disse. Nedsættelse af taksterne vil ligeledes gøre det mere attraktivt at skifte til fjernvarme og dermed underbygge den forudsatte konverteringstakt i de enkelte energidistrikter. Mere detaljerede beregninger fremgår af bilag F.

48 48 Bilag A Oversigtskort ledningstrace pr. energidistrikt Oversigtskort med ledningstrace pr. energidistrikt Figur A1: Energidistrikterne 5, 6, 43 og 44

49 49 Figur A2: Energidistrikt 14

50 50 Figur A3: Energidistrikt 33 og 39

51 51 Figur A4: Energidistrikt 35 og 36

52 52 Figur A5: Energidistrikt 38