IDA Toplederpanel 2017
|
|
- Olivia Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDA Toplederpanel 7 Februar
2 Resume Respondenterne i denne analyse er topledere blandt IDAs medlemmer. Den typiske topleder i undersøgelsen er en mand på ca. 54 år. Gennemsnitligt set fik toplederen sin første lederstilling som 34 årig og ca. ni år efter som 43 årig blev vedkommende topleder for første gang. De har således typisk en betydelig erhvervs- og ledelseserfaring. Fire ud af fem har desuden taget en lederuddannelse, og tre fjerdedele af disse angiver, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har været medvirkende til, at de fik deres nuværende stilling. Næsten 0 pct. af toplederne er tilfredse med deres rolle. Og mere end syv ud af ti angiver at være meget tilfreds med rollen som leder. Toplederne i undersøgelsen indikerer, at der er problemer med de digitale kompetencer i virksomhederne. Det gælder både i topledelsen og hos medarbejderne. Adspurgt, om kompetenceniveauet hos medarbejdere og teams er tilstrækkeligt, vurderer toplederne, at der særligt er problemer på de hårde kompetencer som digitale forretningsmæssige kompetencer samt programmeringssprog og programmer, mens de personlige kompetencer ofte er tilstrækkelige. Når toplederne skal sikre de nødvendige digitale kompetencer hos medarbejderne, indgår opkvalificering for mere end ni ud af ti. En fjerdedel angiver opkvalificering som den primære metode, mens 67 pct. kombinerer opkvalificering og rekruttering. Forventningerne til er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst, mens kun 4 pct. forventer nedskæringer. Omkring fire ud af ti forventer øget budget til forskning og udvikling, og næsten ingen forventer beskæringer. Samme billede gør sig gældende på budgettet til opkvalificering af medarbejdere. Investeringsniveauet ift. nye teknologier ligger højt. Det gælder både, når man spørger til de seneste to års investeringer og til investeringsforventningerne til. o Særligt automatiseret dataudveksling, cloud-teknologi og elektronisk ressourceplanlægning ligger højt, hvor hhv. 56 pct., 44 pct. og 4 pct. af toplederne forventer investeringer i. o Teknologier som kunstig intelligens og 3D-printere ligger betydeligt lavere - endnu. Den mest udtalte barriere for udvikling og vækst i virksomheden er ifølge toplederne muligheden for at rekruttere og holde på kvalificerede tekniske/naturvidenskabelige medarbejdere. 56 pct. opfatter dette som en barriere for udvikling og vækst, hvilket understreger udfordringen for den danske økonomi med mangel på STEM-uddannede. Dette kan desuden være medvirkende årsag til, at outsourcing stadig er den dominerende trend. pct. af toplederne forventer outsourcing eller offshoring til udlandet i, mens et fåtal forventer insourcing eller backshoring fra udlandet. Også manglende tid til at iværksætte og gennemføre vækstplaner er en væsentlig barriere. Godt to ud af fem topledere oplever denne barriere. Krav og regler fra offentlige myndigheder indtager pladsen som den barriere, der angives tredje-mest, hvorefter adgang til finansiering og skattetrykket kommer. 2
3 Indhold Toplederprofil Digitalisering og digitale kompetencer Forventninger til... 4 Faglig baggrund og lederuddannelser
4 Toplederprofil Som afsæt for analysen vil dette afsnit forsøge at opridse en profil af toplederne blandt IDAs medlemmer. Denne beskrivelse af lederne og deres daglige arbejde skal bidrage til en bedre forståelse af de historier både positive og negative der blive belyst i resten af analysen. Profileringens første element gælder kønsfordelingen blandt toplederne. 9 pct. af deltagerne i undersøgelsen er kvinder, jf. figur.. Det er den suverænt laveste andel af de grupper, figuren indeholder. Ud over topledere viser figuren kønsfordelingen for mellemledere, projektledere og erhvervsaktive IDA-medlemmer generelt. Det er tydeligt, at kønsfordelingen bliver mere og mere skæv, jo længere op i ledelseshierarkiet man kommer, og tendensen er yderst systematisk. I kontrast til de 9 pct. kvindelige topledere udgør de pct. af mellemlederne og hele 24 pct. er kvinder blandt både projektledere og IDA-medlemmer generelt. Figur. Kønsfordeling, pct Topledere 0 IDA Mellemlederpanel 7 Kvinde IDA Projektlederpanel 7 Mand Erhvervsaktive IDAmedlemmer samt CRM-data Topleder er typisk ikke noget, man bliver med lidt erhvervserfaring. Figur.2 viser således, at der blandt lederne naturligt er en kraftig overrepræsentation af både årige og især (relativt set) blandt de 60+-årige. Andelen, der er i sidstnævnte alderskategori er således mere end tre gange så stor blandt toplederne (25 pct.) end blandt IDA-medlemmer generelt ( pct.). Omvendt er kun pct. af toplederne under 40 år gamle, mens dette gælder næsten halvdelen af hele gruppen af IDA-medlemmer. Figur.2 Aldersfordeling, pct Under Erhvervsaktive IDA-medlemmer Topledere 4
5 Nedenstående figur.3 understreger denne pointe. 2 pct. af toplederne i undersøgelsen har opnået en lederstilling inden de er fyldt 40 år, men det er især i fyrrerne, at de er avanceret til en toplederstilling. Figur.3 Aldersprofil for topledernes karrierevej, pct Under Alder ved første lederstilling Alder ved første toplederstilling Toplederne i undersøgelsen blev således typisk ledere i starten af trediverne og topledere i starten af fyrrerne, jf. tabel.. I gennemsnit har toplederne i undersøgelsen haft ni års ledererfaring, før de avancerede til deres toplederstilling. Tabel. Deskriptiv aldersstatistik Alder (ultimo 7) Første lederstilling Første toplederstilling Gennemsnit 54,0 34,4 43,4 Median I lighed med undersøgelsen i 6 giver toplederne udtryk for stor tilfredshed med rollen som topleder. Hele 72 pct. angiver at være meget tilfreds med rollen, og ingen udtrykker utilfredshed. I 6 var billedet endnu mere positivt, jf. tabel.2. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tabel.2 Hvor tilfreds er du generelt med rollen som leder? Pct. 6 7 Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 0 0 Meget utilfreds 0 0 Ved ikke 0 0 Total 0 0 samt IDA Toplederpanel 6 (N=). I forhold til samme undersøgelse i 6 indgår der færre topledere fra store virksomheder med over 500 medarbejdere. Respondenterne kommer således primært fra virksomheder med under 50 medarbejdere, jf. Medianerne er med for at bakke op om de angive gennemsnit. At medianerne ligger så tæt på de respektive gennemsnit indikerer, at gennemsnitsværdierne er valide mål og således ikke uproportionalt påvirket af få meget gamle/meget unge topledere 5
6 figur.4. En del af det generelle mønster er dog stadig relativt konsistent et sted mellem 50 og 60 pct. er topledere i virksomheder med under 50 medarbejdere. Figur.4 Hvor mange medarbejdere i virksomheden hører under dit ledelsesområde? Ikke direkte personaleledelse. Pct samt IDA Toplederpanel 6 (N=). 2 Digitalisering og digitale kompetencer Efter at have tegnet et portræt af toplederne, vil der i dette afsnit rettes et blik mod den stadigt tiltagende digitalisering og ikke mindst de krav til kompetencer og kompetenceudvikling, dette stiller til både topledere og medarbejdere. Det overordnede indtryk er noget blandet, når man ser på ledernes vurderinger af de eksisterende digitale kompetencer i deres respektive virksomheder. Mens hele 77 pct. af toplederne føler sig kompetente til at træffe strategiske beslutninger på digitaliseringsområdet, vurderer kun lidt over halvdelen, at der generelt er nok digitale kompetencer i topledelsen, jf. tabel 2.. Det er især alarmerende, fordi det første tal ikke antager bestemte behov en del af de pct., der ikke føler sig kompetente, er måske topchefer i virksomheder, hvor digitalisering ikke er en prioritet. Det andet spørgsmål, derimod, spørger direkte ind til, om der er tilstrækkeligt med digitale kompetencer. At kun 57 pct. svarer ja til dette er ikke betryggende. Mindst ligeså problematisk er det, at knap hver tredje topleder i undersøgelsen vurderer, at deres medarbejdere og teams har utilstrækkelige digitale kompetencer. Tabel 2. Topledernes vurderinger af digitale kompetencer. Pct. Føler du dig kompetent til at Vurderer du, at der er træffe strategiske beslutninger tilstrækkeligt med digitale på digitaliseringsområdet? kompetencer i virksomhedens topledelse? Vurderer du, at dine medarbejdere og/eller dine teams generelt har tilstrækkeligt med digitale kompetencer? Ja Nej 37 Ved ikke Total
7 En positiv historie er i den forbindelse, at personlige kompetencer ligger klart højest over topledernes vurderinger af, hvilke kompetencer deres medarbejdere/teams besidder, jf. figur 2.. Næsten fire ud af fem vurderer, at medarbejdere og/eller teams har tilstrækkeligt med personlige kompetencer. Udfordringerne ligger primært på de digitale forretningsmæssige kompetencer, hvor over 40 pct. angiver manglende kompetencer, samt på programmeringssprog og programmer, hvor en tredjedel af toplederne vurderer kompetencerne som utilstrækkelige. Figur 2. Vurderer du, at dine medarbejdere og/eller dine teams har tilstrækkeligt med kompetencer inden for følgende områder? Pct. Personlige kompetencer Programmeringssprog og programmer IKT-relaterede faglige kompetencer Digitale forretningsmæssige kompetencer Andre generelle kompetencer Ja Nej Ved ikke. Anm.: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar I forhold til de IKT-relaterede faglige kompetencer er det påfaldende, at en tredjedel svarer Ved ikke. Det kunne tyde på en manglende evne til at vurdere organisationens IKT-kompetenceniveau fra topledernes side. Toplederne i undersøgelsen tenderer til primært at sikre de nødvendige digitale kompetencer gennem opkvalificering. Mere end ni ud ti topledere arbejder således med at sikre disse kompetencer helt eller delvist gennem opkvalificering, jf. tabel 2.2. Rekruttering er noget mindre udbredt i hvert fald som selvstændigt redskab. Selvom 67 pct. af toplederne i undersøgelsen arbejder med en kombination af rekruttering og opkvalificering, er det kun 4 pct., der primært arbejder med rekruttering. 7
8 Tabel 2.2 Hvordan arbejder du som topleder med at sikre, at dine medarbejdere har - eller får - de nødvendige digitale kompetencer? Pct. Primært via rekruttering af nye medarbejdere 4 En kombination af rekruttering og opkvalificering 67 Primært via opkvalificering af eksisterende medarbejdere 25 Andet 4 Total 0 En fjerdedel af toplederne sikrer primært de nødvendige digitale kompetencer gennem opkvalificering af eksisterende medarbejdere. Det kraftige fokus på opkvalificering kan skyldes flere forhold. Det tilskynder fx til opkvalificering, når det er vanskeligt at rekruttere nok nye medarbejdere med de rette digitale kompetencer og tyder desuden på, at der i den nye digitale virkelighed ofte er behov for opkvalificering uanset hvad. Ud over rekruttering og opkvalificering tyer toplederne af og til også til mere akutte og kortsigtede løsninger på det problem manglende digitale kompetencer internt i organisationen udgør. Næsten tre fjerdedele af topledernes virksomheder har således trukket på ekstern konsulenthjælp som en konsekvens af denne problematik, jf. tabel 2.3. Ikke overraskende er andelen højere, faktisk hele 3 pct., blandt topledere, der vurderer, at medarbejderstaben mangler digitale kompetencer. Tabel 2.3 Har din virksomhed trukket på ekstern konsulenthjælp på grund af manglende digitale kompetencer internt i organisationen? Pct. Vurderer du, at dine medarbejdere og/eller dine teams generelt har tilstrækkeligt med digitale kompetencer? Ja Nej Ved ikke I alt Ja Nej Ved ikke Total Forventninger til Dette afsnit handler om topledernes forventninger til udviklingen i løbet af det kommende år. På grund af deres position forventer vi, at de har fingeren på pulsen i forhold til virksomhedens udvikling i det foregående år og er i stand til at komme med forsigtige bud på dens fremtidige udvikling. Som afsæt for dette er det relevant med et indblik i, hvad toplederne ser som de største barrierer for vækst og udvikling i virksomheden. Sammenligner man svarene fra dette års Toplederpanel med sidste års ditto, er de utroligt konsistente. Mangel på kvalificeret teknisk/naturvidenskabelig arbejdskraft er stadig den suverænt største barriere for vækst over halvdelen af toplederne peger således på denne faktor, jf. figur 3.. Det er en lille men ikke betydelig positiv udvikling i forhold til sidste års andel. Tid til at iværksætte og gennemføre vækstplaner (43 pct.), krav og regler fra det offentlige (2 pct.) og adgang til finansiering (22 pct.) er også stadig blandt de emner, som en del af toplederne peger på som barrierer for vækst.
9 Figur 3. Hvilket af følgende opfatter du på nuværende tidspunkt som barriere(r) for udvikling/vækst i virksomheden? Pct. Muligheden for at rekruttere og holde på kvalificerede tekniske/naturvidenskabelige medarbejdere Manglende tid til at iværksætte og gennemføre vækstplaner Krav og regler fra offentlige myndigheder 2 34 Adgang til finansiering Niveauet for det samlede skattetryk Kvaliteten af den fysiske infrastruktur Adgang til udenlandske markeder Kvaliteten af den digitale infrastruktur Ingen af ovenstående barrierer og IDA Toplederpanel 6 (N=). Anm.: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar Barrierer til trods ser det lyst ud på salgsfronten, hvis man spørger toplederne, hvad de forventer af det kommende år. Langt de fleste, 72 pct., forventer således øget salg, og kun 4 pct. forventer en tilbagegang, jf. tabel 3.. Tabel 3. Hvad er dine forventninger til udviklingen i virksomhedens salg i? Pct. Forventer øget salg 72 Forventer ingen ændring 23 Forventer reduceret salg 4 Ved ikke Total 0. Til gengæld forventer toplederne i undersøgelsen ikke de store udviklinger i forhold til opkøb og frasalg. Otte ud af forventer således ingen udvikling, jf. tabel
10 Tabel 3.2 Hvad er dine forventninger til evt. opkøb/frasalg i? Pct. Forventer opkøb af andre virksomheder 3 Forventer hverken opkøb eller frasalg 0 Forventer frasalg af dele af virksomheden 5 Ved ikke 3 Total 0 I lyset af de store udviklinger inden for digitalisering og nye teknologier er der behov for at satse på løbende opkvalificering af medarbejderstaben og investeringer i forskning og udvikling (R&D). I det lys er det positivt, at stort set ingen af toplederne i undersøgelsen forventer beskæringer af budgetterne til opkvalificering hhv. R&D kun pct. vurderer, at budgetterne vil blive mindre i det kommende år, jf. figur 3.2. For begge indsatsområder forventer seks ud af ti ingen ændring, mens fire ud af ti forventer forøgelse af budgetterne. Figur 3.2 Hvad er dine forventninger til udviklingen i følgende budgetter i? Pct Budget til opkvalificering af medarbejdere 0 Budget til forskning og udvikling (R&D) Forventer forøgelse af det samlede budget Forventer beskæringer Forventer ingen ændring Ved ikke Til gengæld ser det ud til, at outsourcing og offshoring til udlandet stadig er den langt dominerende hovedtrend i sammenligning med insourcing og backshoring fra udlandet. Således er andelen, der forventer outsourcing/offshoring til udlandet seks gange større, jf. tabel 3.3. Et forbehold er dog, at langt størstedelen af toplederne svarer ved ikke, hvorfor tolkninger af tabellen skal være med en vis varsomhed.
11 Tabel 3.3 Hvad er dine forventninger til virksomheden i? Pct. Outsourcing til et andet sted i Danmark 5 Insourcing fra et andet sted i Danmark 6 Outsourcing eller offshoring til udlandet Insourcing eller backshoring fra udlandet 3 Ved ikke 6 Total 0 At 72 pct. af toplederne forventer øget salg afspejler sig også i deres forventninger til udviklingen på medarbejderfronten. To tredjedele forventer således også, at de i virksomheden vil ansætte flere medarbejdere i løbet af, jf. tabel 3.4. Kun 4 pct. forventer nedskæringer i antallet af medarbejdere. Tabel 3.4 Hvad er dine forventninger til udviklingen på medarbejderfronten i løbet af? Pct. Forventer at ansætte flere 66 Forventer ingen ændringer Forventer nedskæringer i antallet af medarbejdere 4 Ved ikke 0 Total 0 Retter man et blik på de teknologiske investeringer, bliver der øjensynligt investeret bredt i Industri 4.0- teknologier. Dette gælder både, når man spørger ind til de foregående og de kommende to år. Således svarer 6 pct. af toplederne i undersøgelsen, at deres arbejdsplads har investeret i automatiseret dataudveksling og 5 pct. har investeret i Cloud-teknologi, jf. figur 3.3. For disse to typer teknologier er det kun ca. en tredjedel, der vurderer, at teknologien er relevant for virksomheden, men at de ikke har investeret i den. Figur 3.3 Har virksomheden investeret på følgende områder i løbet af de seneste to år? Pct. Automatiseret dataudveksling 6 2 Cloud-teknologi Elektronisk Ressourceplanlægning (ERP) Nye sensorer Big Data Internet of Things-relateret teknologi (IoT) Robotter/samarbejdende robotter D-printere Nye kommunikationsteknologier (fx TRM) Kunstig intelligens (AI) % % % % 40% 50% 60% 70% 0% 90% 0% Ja Nej Ikke relevant Ved ikke. Anm.: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar
12 Figuren giver dermed også et godt indtryk af, hvilke teknologier toplederne ikke vurderer er relevante for virksomheden. Generelt vurderes de fleste af teknologierne som relevante, men for både kunstig intelligens (AI) og 3D-printere vurderer omkring en fjerdedel af toplederne, at de ikke er relevante for virksomheden. Topledernes forventninger til det kommende års teknologiske investeringer er meget konsistente i forhold til deres erfaringer med de foregående to år. Således er det igen automatiseret dataudveksling (56 pct.), Cloudteknologi (44 pct.) og Elektronisk Ressourceplanlægning (4 pct.), der topper listen, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Regner du med at virksomheden investerer på følgende områder i løbet af det kommende år? Pct. Automatiseret dataudveksling Cloud-teknologi Elektronisk Ressourceplanlægning (ERP) Big Data Nye sensorer 44 Robotter/samarbejdende robotter Internet of Things-relateret teknologi (IoT) Nye kommunikationsteknologier (fx TRM) Kunstig intelligens (AI) D-printere % % % % 40% 50% 60% 70% 0% 90% 0% Ja Nej Ikke relevant Ved ikke. Anm.: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar Figur 3.5 illustrerer sammenhængen. På x-aksen har vi andelen af topledere (pct.), hvis virksomheder har investeret i bestemte teknologier i de foregående to år, på y-aksen andelen af topledere (pct.), der forventer, at virksomheden investerer i samme teknologier i det kommende år. Som det fremgår, er der en tæt sammenhæng 2 dette tyder på en høj grad af kontinuitet i investeringer hos de virksomheder, toplederne er ansatte i. Punkter under den røde linje er teknologier, hvor færre topledere forventer yderligere investeringer i teknologien, end der har investeret i de foregående to år. Her ser vi bl.a. de to teknologier, hvor investeringsaktiviteten har været mest udbredt, hhv. automatiseret dataudveksling og cloud-teknologi. Et forbehold er, at forventningerne kun går på det kommende år, ikke de to kommende år i modsætning til de seneste to års investeringer. 2 Kører man en lineær regression (OLS) af de to variable på hinanden, er forklaringsgraden (Adj. R 2 ) på 0,94. 2
13 Figur 3.5 Foregående og forventede investeringer Punkter over den røde linje er omvendt teknologier, hvor flere topledere forventer større investeringer i teknologien, end tilfældet har været de sidste to år. Det inkluderer en lang række teknologier, hvor investeringsaktiviteten i løbet af de seneste to år har været mere beskeden, herunder kunstig intelligens, robotter og Big data. Figur 3.6 sammenligner investeringsforventninger fra årets toplederpanel med sidste års ditto. Som det fremgår, er investeringsforventningerne faldet for langt de fleste typer teknologi, hvilket umiddelbart er overraskende. 3
14 Figur 3.6 Regner du med at virksomheden investerer på følgende områder i løbet af det kommende år? Pct. Automatiseret dataudveksling Cloud-teknologi Elektronisk Ressourceplanlægning (ERP) Big Data Nye sensorer Robotter/samarbejdende robotter Internet of Things-relateret teknologi (IoT) Nye kommunikationsteknologier (fx TRM) Kunstig intelligens (AI) 3D-printere og IDA Toplederpanel 6 (N=) En mulig forklaring kan være, at toplederne i løbet af det seneste år har fået flere erfaringer med at investere i ny teknologi, og de på den baggrund er blevet lidt mere forsigtige. En af udfordringerne med at implementere ny teknologi kan være manglende kompetencer i virksomheden, og som vi så i kapitel 2, vurderer nogle af toplederne, at der ikke er tilstrækkeligt med digitale kompetencer i hhv. topledelsen og hos medarbejderne. Det kan spille ind på investeringsforventningerne. Niveaumæssigt ligger forventningerne dog stadig højt. 4 Faglig baggrund og lederuddannelser Afslutningsvist vil dette afsnit beskrive topledernes brug af deres tekniske/naturvidenskabelige uddannelsesbaggrund i deres daglige arbejde som leder. Desuden vil deres brug af diverse lederuddannelser blive adresseret. Toplederne i undersøgelsen bruger i høj grad deres tekniske og naturvidenskabelige baggrund i deres arbejde. 99 pct. af toplederne svarer således, at de på én eller flere fronter trækker på deres uddannelsesmæssige baggrund. Det gælder især ift. det strategiske arbejde, men også i forbindelse med forretningsudvikling og sparring med medarbejderne, jf. figur 4.. Mest overraskende er det måske, at over halvdelen toplederne bruger deres uddannelsesbaggrund til at løse konkrete opgaver i det daglige arbejde. 4
15 Figur 4. Hvordan bruger du din tekniske/naturfaglige baggrund i dit daglige arbejde? Pct. Til udviklingen af virksomhedens strategi Til sparring med medarbejderne om faglige emner 4 6 Til forretningsudvikling 77 Til at løse konkrete opgaver 56 Andet Jeg bruger ikke min faglige baggrund i mit daglige arbejde Anm.: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar Otte ud af ti topledere i undersøgelsen har taget en eller flere lederuddannelser, jf. figur 4.2. De mest populære er korterevarende executive-uddannelser, som knap en tredjedel af dem har taget. Derudover er også HDuddannelser samt kortere ophold på internationale topuniversiteter/ledelsesskoler udbredte. Topledernes forkærlighed for korterevarende lederuddannelser kan muligvis forklares med manglende tid til lange uddannelser. Figur 4.2 Har du taget en eller flere af følgende lederuddannelser? Pct. Executive-uddannelser af kortere varighed Kortere ophold på internationale topuniversiteter/ledelsesskoler HD MBA 3 Diplomlederuddannelse MiniMBA International MBA Anden 25 Ingen Anm.: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar En ikke ubetydelig del af toplederne vurderer endvidere, at deres lederuddannelse i et eller andet omfang har bidraget til, at de har deres nuværende toplederstilling. Således svarer 75 pct. af toplederne, at uddannelsen har bidraget til dette i nogen, høj eller meget høj grad. Det er positivt, hvis de forskellige lederuddannelser kan ruste ledere bedre til potentielt at klare sig i en stilling som topleder. 5
16 Tabel 4. Har din lederuddannelse været medvirkende til, at du har den stilling, du har i dag? Pct. I meget høj grad 2 I høj grad 7 I nogen grad 37 I lav grad 3 I meget lav grad Ved ikke 2 Total 0 Kilde: IDA Toplederpanel 7 (N=63) Metode Denne undersøgelse er anden undersøgelse i en række årlige undersøgelser af ledernes ansvarsområder og udfordringer. Undersøgelsen er gennemført blandt de af IDAs medlemmer, der er registreret som topledere. I alt har 79 ledere besvaret hele undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på. Undersøgelsen er gennemført i november 7. 6
Topledernes forventninger til 2018
Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,
Læs mereIDAs Toplederpanel IDAs topledere giver deres bud på nye forventninger og udfordringer i 2017
IDAs Toplederpanel 2016 IDAs topledere giver deres bud på nye forventninger og udfordringer i 2017 Januar 2017 Resume Denne analyse beskriver IDAs topledermedlemmer og deres forventninger til virksomheden
Læs mereTopledernes forventninger til 2019
Topledernes forventninger til 2019 Februar 2019 Cheføkonom Martin Kyed Tlf. 25157831 / mky@ida.dk Topledernes forventninger til 2019 IDA har spurgt toplederne blandt IDAs medlemmer om deres forsventninger
Læs mereIDA Lederpanel 2017 Januar 2018
IDA Lederpanel 2017 Januar 2018 Resume Denne analyse stiller skarpt på mellemlederne i IDAs medlemsskare med udgangspunkt i et spørgeskema gennemført af 894 lederansatte medlemmer. Udover at tegne et portræt
Læs mereStor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater
Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater August 2016 Høj andel IDA-medlemmer, der også er medlem af fagtekniske netværk i IDA Undersøgelsen
Læs mereIDA lederpanel Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere
IDA lederpanel 2016 Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere November 2016 IDA lederpanel 2016 Resume Denne analyse beskriver mellemlederne i IDA,
Læs mereLedernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011
Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Resume... 1 3. Konjunkturvurdering... 2 4. Hvad gjorde virksomhederne konkret det foregående halve
Læs mereForum for Offentlig Topledelse: e-survey
1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158
Læs mereDer ligger store muligheder i innovation og digitalisering
Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereSUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU
Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereKlimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne
Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne Danske virksomheder kan gennem varer og serviceydelser både bidrage til en bedre bundlinje og til at imødegå klimaforandringerne.
Læs mereK- afdelingen lader IT i stikken
K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereSURVEY. Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv APRIL
Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv SURVEY APRIL 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetagerside revisorernes 1 af 13 interesser
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereKRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010
CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.
Læs mereNotat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige
Notat 12. december 2016 J-nr.: 84990 / 2355745 Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige udbud. En undersøgelse blandt Dansk Byggeris små medlemmer med under
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereMere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018 Virksomhederne i DI s Virksomhedspanel ser ganske lyst på det kommende
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs merePolitikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål
Politikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål Politikerne har det primære ansvar for at realisere FN s Verdensmål, men de løfter ikke dette ansvar. Det mener et udsnit af IDAs virksomhedsledere,
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereBarometeret ligger fortsat på et højt niveau Figur 1: Samlet konjunkturbarometer for agroindustrien
Økonomisk analyse 31. juli 18 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fald i agroindustriens forventninger dog fortsat højt niveau Konjunkturbarometeret
Læs mereOverblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere
Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereSURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i
- Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereKun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier
Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK, 3377 3316 Anders Michael Tetens Hoff, chefkonsulent, AHOF@DI.DK, 3377 3899 NOVEMBER 2018 Kun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereProjektlederanalyse Projektledernes arbejde, kompetencer og udfordringer
Projektlederanalyse 2018 Projektledernes arbejde, kompetencer og udfordringer Oktober 2018 Resume Denne analyse sætter fokus på projektlederne i IDAs medlemsskare. Den beskriver omfanget og karakteren
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereSygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Læs mereDI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereSMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET ØKONOMISK ANALYSE Små- og mellemstore virksomheder i industrien halter efter teknologitoget Selvom ny teknologi er med til at løfte
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION
ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION ØKONOMISK ANALYSE Robotter baner vejen for hjemtagning af produktion Fire ud af fem af de virksomheder, der har flyttet produktion fra udlandet tilbage
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereDanske virksomheder er i EU's digitale top
19. februar 2019 2019:2 Danske virksomheder er i EU's digitale top Af Gitte Frej Knudsen og Peter Søndergaard Rasmussen Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne.
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereGodt erhvervsklima giver arbejdspladser
September 2012 Godt erhvervsklima giver arbejdspladser AF KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereKONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20
KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20 Indhold ERHVERVSRÅDET HERNING & IKAST-BRANDE OVERBLIK. 3 KONJUNKTUR-SURVEY... 4 HVORDAN ER KONJUNKTURSITUATIONEN?... 5 KONJUNKTURKORT... 6 HVORDAN ER VIRKSOMHEDERNES
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereSMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009
Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?
Revisorbranchens Ekspertpanel Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? April 21 Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? FSR har nu gennemført sin første survey-undersøgelse.
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereDansk-Tysk Handelskammers
Dansk-Tysk Handelskammers Konjunkturrundspørge 2018 2 Juni 2018 Om rundspørge til konjunkturer og rammebetingelser 2018 Dansk-Tysk Handelskammer har i tidsrummet fra den 14. maj til den 3. juni 2018 gennemført
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereVirksomhederne forventer fremgang i 2017
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Virksomhederne forventer fremgang i 2017 Medlemmerne i DI s Virksomhedspanel har positive forventninger til det kommende år som
Læs mereProjektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes arbejde, udfordringer og trivsel
Projektlederpanel 2017 En IDA-analyse af projektledernes arbejde, udfordringer og trivsel December 2017 Resumé Denne analyse retter blikket mod projektlederne i IDAs medlemsskare. Den beskriver omfanget
Læs mereIt-chefernes dagsorden 2007
Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereVisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne
VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre,
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereHOTEL- OG RESTAURANT- VIRKSOMHEDERNES STRATEGI OG UDFORDRINGER I 2018 HORESTA KONJUNKTURUNDERSØGELSE DEL 3. HORESTA Viden & Udvikling JUNI 2018
HOTEL- OG RESTAURANT- VIRKSOMHEDERNES STRATEGI OG UDFORDRINGER I 2018 HORESTA KONJUNKTURUNDERSØGELSE DEL 3 HORESTA Viden & Udvikling JUNI 2018 Konklusioner: Strategi og udfordringer Ens strategier hos
Læs mereØkonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.
CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet
Revisorbranchens Ekspertpanel Barrierer for vækst og produktivitet September Revisorbranchens Ekspertpanel 31.8. Indledning Hvordan står det til med væksten og produktiviteten ude i virksomhederne? Hvilke
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereFN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag
FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag Knap 40 pct. af virksomhederne arbejder med FN s Verdensmål. Det viser en undersøgelse foretaget blandt IDAs Toplederpanel. De
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereSammenfatning af Forums tre e-surveys
Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs merePwC s CEO Survey 2019 Highlights
PwC s CEO Survey 2019 Highlights 1 Highlights PwC s CEO Survey 2019 Få et overblik over danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden et
Læs mereStigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark
ANALYSE Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark Resumé De danske virksomheder oplever i disse år en mangel på arbejdskraft, som ikke er oplevet magen siden dagene før finanskrisen i slutningen
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereDårlig ledelse hæmmer produktiviteten
ØKONOMISK ANALYSE 17. december 2018 Dårlig ledelse hæmmer produktiviteten Godt halvdelen af de danske industrivirksomheder oplever ifølge Dansk Metals tillidsrepræsentanter ledelsesudfordringer. Problemerne
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mere