Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forum for Offentlig Topledelse: e-survey"

Transkript

1 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158 besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 40 pct. Topledere er typisk mænd over 50 år med en lang videregående uddannelse De offentlige topledere er typisk mænd i alderen år. Langt de fleste har en lang videregående uddannelse mere specifikt som cand.jur., cand.oecon./polit. eller cand.scient.pol. De ældre topledere er typisk jurist- eller økonomuddannet - mens den yngre topleder i højere grad er scient.pol. eller økonom uddannet. Topledere har lang arbejdstid og de yngre arbejder mest De fleste af de offentlige topledere arbejder mellem timer om ugen. Der er ikke markante forskelle mellem ansættelsessteder og arbejdstid, men de yngre topledere under 50 år arbejder i gennemsnit længere end deres ældre kolleger. Stat, Amt og Kommune er relativt adskilte verdener Der er meget lav mobilitet mellem stat på den ene side og amt og kommune på den anden side. Ingen departementschefer og kun 14 pct. af styrelsesdirektørerne har ledererfaring fra amt eller kommune. Ingen amtsdirektører, og blot 11 pct. af kommunaldirektørerne har ledererfaring fra staten. Med undtagelse af kommunaldirektørerne er et flertal af toplederne rekrutteret internt til deres nuværende lederstilling og kommunaldirektørerne kommer enten fra samme eller en anden kommune.

2 2 Det private og det offentlige lærer af hinanden via netværksdannelse, men ikke via mobilitet I alt har 15 pct. af toplederne ledererfaring fra den private sektor. Toplederne med ledelseserfaring fra den private sektor findes blandt styrelsesog kommunaldirektører. Det er også kun de færreste topledere, der har ledererfaring eller lederuddannelse fra udlandet. Men det er tydeligt, at flere af toplederne indgår i netværksdannelser med topledere fra den private sektor. At være offentlig topleder opleves som udfordrende, krævende og udviklende men tid til strategisk tænkning savnes Omkring 90 pct. af toplederne uanset ansættelsesområde er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres job. Man er tæt på de politiske beslutninger. Det er rådgivning og servicering af den politiske ledelse, sagsbehandling og faglig ledelse og generel ledelse, der er de opgavetyper, der optager mest tid for toplederne. Derimod anvender toplederne kun omkring 5 pct. på hver af følgende opgavetyper: egen kompetenceudvikling, ekstern kommunikation, netværk og andre opgaver. Toplederne bruger i gennemsnit mere tid på rådgivning, sagsbehandling, ledelse, økonomistyring og ekstern kommunikation end de ønsker. Derimod bruger toplederne i gennemsnit mindre tid på strategisk analyse, organisationens strategiske udvikling, egen kompetenceudvikling, og netværk end de ønsker. De vigtigste ledelsesudfordringer er effektivisering, markedsgørelse, strukturændringer og prioritering Topledernes svar på de mest centrale og afgørende udfordringer ligger i tæt forlængelse af de nye politiske krav til offentlige organisationer. Det handler om intern effektivisering og en højere produktivitet, mere offentlig-privat samspil, implementering af strukturkommissionens beslutninger og en konstant prioritering af organisationens ressourcer.

3 3 Sammenfatning af undersøgelsen Dette afsnit opsummerer kort undersøgelsens hovedkonklusioner. E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158 besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 40 pct. Svarprocenten var højest for departementschefer og amtsdirektører og lavest for kommunaldirektører og styrelsesdirektører. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at kortlægge offentlige toplederes profil. En kort sammenfatning af undersøgelsens konklusioner gives i det følgende. Alders- og uddannelsesprofil De offentlige topledere er typisk mænd i alderen år. Langt de flest har en lang videregående uddannelse mere specifikt har de en uddannelse som cand.jur., cand.oecon/polit. eller cand.scient.pol. De fleste ledere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse er kommunaldirektører. Arbejdstid De fleste af de offentlige topledere arbejder i mellem timer om ugen. Der er ikke markante forskelle mellem ansættelsessteder og arbejdstid, men de yngre topledere, under 50 år, arbejder i gennemsnit længere end deres ældre kolleger. Mobilitet og rekruttering Der er meget lav mobilitet mellem stat på den ene side og amt og kommune på den anden side. Ingen departementschefer og kun 14 pct. af styrelsesdirektørerne har ledererfaring fra amt eller kommune. Ingen amtsdirektører, og blot 11 pct. af kommunaldirektørerne har ledererfaring fra staten. I alt har 15 pct. af toplederne ledererfaring fra den private sektor. Toplederne med ledelseserfaring fra den private sektor findes blandt styrelsesog kommunaldirektører. Det er også kun de færreste topledere, der har ledererfaring eller lederuddannelse fra udlandet. Med undtagelse af kommunaldirektørerne er et flertal af toplederne rekrutteret internt til deres nuværende lederstilling kommunaldirektørerne kommer enten fra samme eller en anden kommune. Ansættelsesforhold og netværk De fleste topledere er ansat som tjenestemænd.

4 4 Den hyppigste form for netværksdeltagelse er netværk på tværs af sektorområder og netværk med privat sektor. Der er dog også 15 pct., der ikke deltager i nogen netværk. Jobskifte og jobtilfredshed Knap 16 pct. af offentlige topledere overvejer at skifte job indenfor det nærmeste år. Af disse overvejer mere end halvdelen at skifte til det private erhvervsliv. Der er en tendens til, at flere yngre topledere overvejer at skifte job end deres ældre kolleger. Omkring 90 pct. af toplederne uanset ansættelsesområde er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres job. Knap 60 pct. af toplederne mener, at det enten i høj grad eller i nogen grad er blevet vanskeligere at leve op til de krav og forventninger, der stilles til offentlige topledere. Dette varierer fra 55 pct. blandt kommunaldirektørerne til 80 pct. blandt amtsdirektørerne. Faktisk og ønsket tidsanvendelse Rådgivning og servicering af den politiske ledelse, sagsbehandling og faglig ledelse, og ledelse er de tre opgavetyper, der optaget mest tid for toplederne. Derimod anvender toplederne kun omkring 5 pct. på hver af følgende opgavetyper: egen kompetenceudvikling, ekstern kommunikation, netværk og andre opgaver. Toplederne bruger i gennemsnit mere tid på rådgivning, sagsbehandling, ledelse, økonomistyring og ekstern kommunikation end de ønsker. Derimod bruger toplederne i gennemsnit mindre tid på strategisk analyse, organisationens strategiske udvikling, egen kompetenceudvikling, og netværk end de ønsker. Forskellen mellem faktisk og ønsket tidsanvendelse varierer ikke mellem ansættelsesområderne.

5 5 1. Besvarelsesprocent - hvem svarer E-surveyen blev sendt ud til alt 392 topledere, hvor i alt 158 besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 40,3 pct.. Den følgende kortlægning af offentlige topledere dækker altså kun de 40 pct., som har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev sendt ud fredag d med svarfrist fredag d Der er ikke blevet sendt rykkere ud til de topledere, der ikke har svaret på spørgeskemaet, og derfor kan den forholdsvis korte svarfrist muligvis forklare de manglende besvarelser. Besvarelsesprocenten for forskellige grupper fremgår af nedenstående tabel 1. Det ses, at 143 ud af 345 mandlige topledere besvarede spørgeskemaet (svarende til 41,4 pct.), mens 15 ud af 47 kvindelige topledere besvarede spørgeskemaet (svarende til 31.9 pct.). Samlet er 91 pct. af respondenterne dermed mandlige topledere, mens kun 9 pct. er kvindelige topledere. Grupperes respondenterne efter ansættelsessted, fremgår det, at 11 ud af 18 departementschefer, 42 ud af 85 styrelsesdirektører, 10 ud af 15 amtsdirektører og 95 ud af 274 kommunaldirektører besvarede spørgeskemaet. Der er altså højest besvarelsesprocent i gruppen af amtsdirektører og departementschefer, mens kun godt 1/3 af kommunaldirektørerne besvarede spørgeskemaet. Det skal bemærkes, at betegnelsen amts- og kommunaldirektør i denne forbindelse inkluderer direktøren i hhv. Amtsrådsforeningen og KL. Samlet udgør kommunaldirektørerne dog 61 pct. af respondenterne, mens den næststørste gruppe udgøres af styrelses- og institutionsdirektører (27 pct.). Hhv. 7 og 6 pct. af respondenterne er departementschefer og amtsdirektører. Tabel 1. Besvarelsesprocent. Antal besvarelsenecent Populatio- Besvarelsespro- Alle ,3% - Kvinder ,9% - Mænd ,4% - Departementschefer ,1% - Styrelses- eller institutionsdirektører ,4% - Amtsdirektører (Amtsrådsforeningen inkl.) ,7%

6 6 - Kommunaldirektører ,7% (KL inkl.) 1 1 Antal respondenter blandt kommunaldirektører summer ikke med antallet af kommuner, da sektorforvaltningsdirektørerne i Københavns kommune har modtaget et spørgeskema hver. Figur 1. Kønsfordelingen blandt respondenterne. Figur 2. Ansættelsesfordelingen blandt respondenterne. 7% 9% 27% 60% 91% 6% Kvinder Mænd Dep.chef Amtsdirektør Styrelses-direktør Kommunal-direktør 2. Diverse baggrundsvariable profil på offentlige topledere Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af en række baggrundsvariable, hvilket kan være med til at kortlægge profilen på offentlige topledere. Aldersprofil Som det fremgår af figur 3 og tabel 2 befinder de fleste topledere sig i aldersintervallerne og år. Lige over 60 pct. af respondenterne befinder sig i disse to intervaller. Omvendt er knap 4 pct. af toplederne 40 år eller yngre, og 11 pct. af toplederne er mellem 41 og 45 år. Figur 3. Aldersprofil Antal år år år år år år Tabel 2. Aldersprofil Antal Pct. -40 år 6 3, år 17 11, år 28 18, år 47 30, år 47 30, år 10 6,5 Samlet ,0

7 7 Uddannelse Topledernes uddannelsesmæssige baggrund fremgår af nedenstående. Omkring 63 pct. af respondenterne, svarende til 100 personer, har en lang videregående uddannelse, mens yderligere knap 10 pct. har en M.A., MPA eller Ph.D. Knap en fjerdedel af respondenterne har en kort eller mellemland uddannelse. Figur 4. Længde af uddannelse Antal Kort eller mellemlang 100 Lang videregående Ph.D. M.A. eller MPA. Andet Tabel 3. Længde af uddannelse Antal Pct. Kort eller 39 24,7 mellemlang Lang videregående ,3 Ph.D. 11 7,0 M.A. eller 4 2,5 MPA. Andet 4 2,5 Samlet ,0 Blandt topledere med en videregående uddannelse er den dominerende uddannelse cand.jur. (knap 25 pct.), efterfulgt af cand.scient.pol. (knap 22 pct.) og cand.oecon/polit (19 pct.). Der er dog en gruppe på 33 personer, svarende til 31 pct., som har en anden type videregående uddannelse. De hyppigst forekommende uddannelser er: officer-uddannelse (4 personer), cand.scient. (5 personer), ingeniør (2 personer), cand.scient.adm og cand.scient.soc. (tilsammen 5), læge og dyrlæge (tilsammen 3 personer). Figur 5. Type videregående uddannelse Tabel 4. Type videregående uddannelse Antal Pct cand.oecon 20 19, / polit cand.jur 26 24,8 20 cand.scient ,9 15 pol cand.mag 2 1,9 1 0 cand.merc 1 1,0 Andet 33 31,4 Samlet ,0 Antal cand.oecon/polit. cand.jur cand.scient.pol cand.mag cand.merc Andet

8 8 Alder og uddannelse Tabel 5 nedenfor viser sammenhængen mellem alder og uddannelse. Tabellen viser, at der er en mindre andel af de yngste topledere, som har en kort eller mellemlang uddannelse: ingen af de seks topledere, som er 40 år eller derunder har en kort eller mellemlang uddannelse, og kun knap 18 pct. topledere i aldersintervallet år har en kort eller mellemlang uddannelse. Blandt topledere i alderen 46 til 60 år er der mellem 25 og 32 pct., som har en kort eller mellemlang uddannelse. Tilsvarende er andelen af topledere med en lang videregående uddannelse faldende med alderen - dog med undtagelse af topledere på 61 år eller derover. Tabel 5. Alder og uddannelse. -40 år år år år år år Total (antal personer) Andele i hvert aldersinterval (pct.): Kort eller mellemlang 17,6 32,1 25,5 29,8 Lang videregående 100,0 76,5 57,1 59,6 55,3 90,0 Ph.D. 5,9 3,6 6,4 10,6 10,0 M.A. eller MPA. 7,1 2,1 2,1 Andet 6,4 2,1 Sum (pct.) Som nævnt ovenfor er det knap 2/3 dele af toplederne, som har en videregående uddannelse. Hvilken type videregående uddannelse de forskellige topledere har, er i nedenstående tabel fordelt på aldersintervaller. Cand.jur., som er den største uddannelsesgruppe blandt toplederne, er stærkest repræsenteret i de ældre grupper. Topledere med andre uddannelsesmæssige baggrunde end de opstillede er ligeledes stærkest repræsenteret blandt de ældre topledere. Derimod er cand.oecon/polit. og særligt cand.scient.pol. stærkest repræsenteret blandt de yngre topledere. Tabel 6. Alder og type videregående uddannelse -40 år år år år år år Total (antal personer) Andele i hvert aldersinterval (pct.): cand.oecon/polit. 16,7 28,6 5,9 26,7 11,1 11,1 cand.jur 7,1 29,4 20,0 40,7 33,3 cand.scient.pol 66,7 42,9 17,6 23,3 11,1 cand.mag 5,9 11,1 cand.merc 3,7

9 9 Andet 16,7 21,4 41,2 30,0 33,3 44,4 Sum (pct.) Ansættelsessted og uddannelse Som det fremgår af tabel x.1 nedenfor har alle statslige topledere med undtagelse af én, en lang videregående uddannelse, og nogen oven i købet en Ph.D. (det antages, at en lang videregående uddannelse er en betingelse for en Ph.D.). Den uddannelsesmæssige baggrund er mest varieret på det kommunale område, hvor knap 40 pct. har en kort eller mellemlang uddannelse. Tabel x.1 Sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsessted Kort eller Lang Ph.D. M.A. eller Andet Total mellemlang videregående MPA. Stat (departement) N Pct. 81,8% 18,2% 100,0% Styrelsesdirektører N Pct. 2,4% 76,2% 21,4% 100,0% Amtsdirektører N Pct. 10,0% 90,0% 100,0% Kommunaldirektører N Pct. 39,4% 52,1% 4,3% 4,3% 100,0% Total N Pct. 24,8% 63,1% 7,0% 2,5% 2,5% 100,0% Tabel x.2 nedenfor viser, hvor de næsten 2/3 dele af toplederne med en videregående uddannelse er ansat samt hvilken videregående uddannelse de har. De dominerende uddannelser er økonomer, jurister og cand.scient.pol er. Økonomerne er stærkest repræsenteret blandt departementscheferne og amtsdirektørerne, mens juristerne er stærkest repræsenteret blandt departementscheferne og styrelsesdirektørerne. Topledere med en uddannelse i statskundskab er stærkest repræsenteret blandt kommunaldirektører, men også blandt departementschefer og amtsdirektører, hvorimod de er svagt repræsenteret blandt styrelsesdirektørerne. Både blandt styrelsesdirektører og kommunaldirektører er der dog en stor gruppe på hhv. 38 pct. og 26 pct., der har en anden videregående uddannelse end de her nævnte.

10 10 Tabel x.2 Sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsessted cand. oecon/ polit cand. cand.jur scient.pol cand.mag cand. merc Andet Total Departementschef N Pct. 33,3% 33,3% 22,2% 11,1% 100% Styrelsesdirektør Pct. 12,5% 37,5% 9,4% 3,1% 37,5% N % Amtsdirektør Pct. 44,4% 11,1% 22,2% 22,2% N % Kommunaldirektør Pct. 18,0% 20,0% 32,0% 2,0% 2,0% 26,0% N % Total N ,0% 24,8% 21,9% 1,9% 1,0% 26,7% 100% Pct. Arbejdstid Det hyppigst forekommende svar på spørgsmålet om den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er intervallet fra timer (tabel x.3 og figur 6). Tabellen viser desuden, at langt størstedelen af toplederne arbejder mellem 41 og 60 timer om ugen, og at omkring 60 pct. af de offentlige topledere arbejder mere end 50 timer om ugen. Figur 6. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 60% 50% 40% 30% 20% 10% Tabel x.3 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid Frekvens Pct. Under 37 timer timer 6 3,9% timer 58 37,4% timer 75 48,4% timer 13 8,4% timer 3 1,9% Over 80 timer 0 - Total % 0% Under 37 timer timer timer timer timer timer Over 80 timer Sammenlignes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med ansættelsesstedet, viser der sig en svag tendens til, at topledere i amter og statslige

11 11 styrelser og institutioner arbejder mere end i kommuner og departementerne (tabel x.4 og x.5). Der er dog ingen tydelig statistisk signifikant sammenhæng. Tabel x.4 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid Total timer timer timer timer timer Departementschef N Pct. 45,5% 45,5% 9,1% 100,0% Styrelsesdirektør N Pct. 4,9% 29,3% 48,8% 12,2% 4,9% 100,0% Amtsdirektør N Pct. 20,0% 70,0% 10,0% 100,0% Kommunaldirektør N Pct. 4,3% 41,9% 46,2% 6,5% 1,1% 100,0% Total N Pct. 3,9% 37,4% 48,4% 8,4% 1,9% 100,0% Tabel x.5 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 50 timer 51 timer Total Departementschef N Pct. 45,5% 54,5% 100,0% Styrelsesdirektør N Pct. 34,1% 65,9% 100,0% Amtsdirektør N Pct. 20,0% 80,0% 100,0% Kommunaldirektør N Pct. 46,2% 53,8% 100,0% Total N Pct. 41,3% 58,7% 100,0% Der er ikke en klar sammenhæng mellem alder og arbejdstid heller ikke, hvis aldersvariablen kategoriseres anderledes end i tabel x.6. Dog tyder det på, at der er relativt flere topledere under 50 end topledere over 50, der har en arbejdstid over 60 timer pr. uge. Det er dog svært at konkludere klart, da der kun er få respondenter, der placerer sig i disse kategorier, og sammenhængen ikke statistisk signifikant.

12 12 Tabel x.6 Sammenhæng mellem gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og alder Total timer timer timer timer timer 50 år N Pct. 4,0% 38,0% 42,0% 12,0% 4,0% 100,0% 51 år N Pct. 2,9% 36,3% 52,9% 6,9% 1,0% 100,0% Total N Pct. 3,3% 36,8% 49,3% 8,6% 2,0% 100,0% 3. Mobilitet/rekruttering Topledernes tidligere lederpositioner Topledernes tidligere lederpositioner er skitseret i tabel 7-10 nedenfor opdelt efter nuværende ansættelsessted. Det fremgår af tabel 7, at ingen af departementscheferne har tidligere ledererfaring fra amter eller kommuner. Departementschefernes tidligere ledererfaring er nogenlunde ligeligt fordelt mellem samme departement som de nu er chef i, styrelse eller institution i samme eller andet ministerområde, eller andet departement. Tabel 7. Departementchefernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 4 28,6% Har været leder i styrelse e.l. indenfor samme ministerområde 3 21,4% Har været leder i andet departement 4 28,6% Har været leder i styrelse e.l. indenfor andet ministerområde 3 21,4% Har været leder i amt - Har været leder i kommune - Total 1) 14 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Tilsvarende viser tabel 8, at kun få styrelses- eller institutionsdirektører har ledererfaring fra amter eller kommuner. Det er også få styrelses- eller institutionsdirektører, der har ledererfaring fra et departement på et andet ministerområde. Styrelses- eller institutionsdirektører har derimod typisk tidligere ledererfaring fra departementet på samme ministerområde (30 pct.) eller fra styrelser på andre områder (34 pct.). 7 styrelses- eller institutionsdirektører (svarende til 14 pct.) har kun ledelseserfaring fra den styrelse eller institution, som de nu er chef for.

13 13 Tabel 8. Styrelses- og institutionsdirektørernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 7 14,0% Har været leder i departement indenfor samme ministerområde 15 30,0% Har været leder i styrelse e.l. indenfor andet ministerområde 17 34,0% Har været leder i departement indenfor andet ministerområde 4 8,0% Har været leder i amt 3 6,0% Har været leder i kommune 4 8,0% Total 1) 50 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Amtsdirektørerne har primært ledelseserfaring fra samme eller andre amter, men også fra kommuner. Derimod er der ingen amtsdirektører, der har ledererfaring fra staten. Tabel 9. Amtsdirektørernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 2 20,0% Har været leder i departement i staten - Har været leder i styrelse e.l. i staten - Har været leder i andet amt 5 50,0% Har været leder i kommune 3 30,0% Total 1) 10 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Kommunaldirektørerne har primært ledelseserfaring fra samme kommune (23 pct.) eller andre kommuner (57 pct.). Kun 8 ud af 107 kommunaldirektører har ledelseserfaring fra et amt, mens 13 kommunaldirektører har ledelseserfaring fra staten. Tabel 10. Kommunaldirektørernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 25 23,4% Har været leder i departement i staten 3 2,8% Har været leder i styrelse e.l. i staten 10 9,3% Har været leder i amt 8 7,5% Har været leder i anden kommune 61 57,0% Total 1) 107

14 14 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Ledererfaring fra den private sektor Som det fremgår af tabel 11 er det de færreste offentlige topledere, som har erfaring fra den private sektor kun 24 ud af 158 topledere (svarende til 15,2 pct.) har erfaring fra den private sektor. De topledere, som har ledererfaring fra den private sektor, er 7 styrelsesdirektører og 17 kommunaldirektører. Derimod er der ingen departementschefer eller amtsdirektører, som har ledererfaring fra den private sektor. Tabel 11. Ledererfaring fra den private sektor? Ja Nej Total Departementschef 11 - (100%) 11 Styrelsesdirektør 7 35 (16,7%) (83,3%) 42 Amtsdirektører 10 - (100%) 10 Kommunaldirektører (17,9%) (82,1%) 95 Total (15,2%) (84,8%) 158 Tabel 12 nedenfor giver et nogenlunde tilsvarende billede. Tabellen viser hvorfra offentlige topledere er blevet rekrutteret til deres nuværende job. Det fremgår, at departementschefer og styrelsesdirektører er blevet rekrutteret fra staten, amtsdirektører primært fra amterne og kommunaldirektørerne primært fra kommunerne. Tabel 12. Hvor er offentlige topledere rekrutteret fra til deres nuværende job? Fra amt Fra (Amtsrådsforeningen Fra den kom- private inkl.) mune sektor Total Fra staten Departementschef 11 (100%) Styrelsesdirektør 35 (83,3%) Amtsdirektører - Kommunaldirektører Total 6 (6,4%) 52 (33,1%) (4,8%) 7 (70%) 5 (5,3%) 14 (8,9%) 1 (2,4%) 3 (30%) 74 (78,7% ) 78 (49,7% ) 4 (9,5%) - 9 (9,6%) 13 (8,3%) 11 (100%) 42 (100%) 10 (100%) 94 (100%) 157 (100%)

15 15 Rekruttering Af tabel 13 fremgår det endvidere, at 9 ud af 11 departementschefer er blevet rekrutteret internt fra samme departement. Blandt styrelsesdirektørerne er 2/3 internt rekrutteret, mens det er 6 ud af 10 amtsdirektører, der er rekrutteret internt. Som den eneste ledergruppe er et flertal af kommunaldirektører ikke internt rekrutteret, idet knap 64 pct. af kommunaldirektørerne er rekrutteret udefra. Som det fremgår af ovenstående tabel rekrutteres kommunaldirektørerne dog stadig fra det kommunale niveau blot fra andre kommuner. Tabel 13. Intern rekruttering? Departementschef Styrelsesdirektør Amtsdirektører Kommunaldirektører Total Ja Nej Total (81,8%) (18,2%) (66,7) (33,3%) (60%) (40%) (36,2%) (63,8%) (48,7%) (51,3%) 100 Antallet af toplederstillinger Som det fremgår af figur 6 og tabel 14 har over 40 pct. af toplederne bestridt deres nuværende stilling i op til 4 år. Yderligere knap 30 pct. af toplederne har bestridt deres nuværende stilling i mellem 5 og 10 år. De resterende 28 pct. har bestridt deres nuværende stilling i mere end 10 år, og en enkelte topledere har bestridt deres nuværende stilling i omkring 30 år. Over halvdelen af respondenterne har ydermere fungeret som topledere i minimum 11 år. Under 10 pct. har blot været topleder i under 2 år (se figur 7 og tabel 15). Tabel 16 og figur 8 viser desuden, at langt de fleste topledere har haft mindre en 2 toplederstillinger. Kun 22 pct. har haft minimum 3 toplederstillinger.

16 16 Figur 6. Antal år i nuværende stilling Antal personer år 3-4 år 5-6 år 7-8 år 9-10 år år År i nuværende stilling Figur 7. Antal år som topleder år Tabel 14. Antal år i nuværende stilling Antal Pct. 0-2 år 36 22,9 3-4 år 34 21,7 5-6 år 22 14,0 7-8 år 15 9, år 5 3, år 21 13, år 24 15,3 Total ,0 Tabel 15. Antal år som topleder Antal personer år 3-4 år 5-6 år 7-8 år 9-10 år år år År som topleder Antal Pct. 0-2 år 15 9,6 3-4 år 16 10,2 5-6 år 14 8,9 7-8 år 12 7, år 8 5, år 40 25, år 52 33,1 Total

17 17 Figur 8. Antal topleder stillinger Antal topleder-stillinger Tabel 16. Antal topleder stillinger Antal stillinger Antal Pct , , , , ,3 Total Ansættelsesvilkår Tabel 17 viser topledernes fordeling mht. ansættelsesvilkår. Over halvdelen af toplederne er ansat som tjenestemænd, og yderligere 28 pct. er ansat som tjenestemænd på åremål. Den tredje største gruppe er topledere, som er overenskomstansatte på åremål. Tabel 17. Ansættelsesvilkår. Antal Pct. Åremål, tjenestemand 44 28,4% Åremål, overenskomst 24 15,5% Tjenestemand 80 51,6% Overenskomst 3 1,9% Kontrakt 3 1,9% Andet 1 0,6% Total ,0% Det fremgår af figur 9, at tjenestemænd udgør den største enkeltgruppe blandt alle topleder-grupperne. Andelen af rene tjenestemænd er dog mindre blandt styrelsesdirektører og kommunaldirektører end blandt departementschefer og amtsdirektører. Der kompenseres dog for dette forhold ved at inkludere andelen af tjenestemænd ansat på åremål.

18 18 Figur 9. Ansættelsesvilkår og ansættelsessted. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Departementschef Andet Kontrakt Overenskomst Tjenestemand Åremål, overenskomst Åremål, tjenestemand 5. Erfaring og/eller uddannelse fra udlandet Det er de færreste topledere, der har ledererfaring eller en lederuddannelse fra udlandet. Kun 10 pct. af samtlige topledere har ledererfaring fra udlandet, mens 7 pct. har en lederuddannelse fra udlandet. Topledere i staten har større udlandserfaring, både i form af uddannelse og ledererfaring, end topledere i amter og kommuner. Figur 10. Andele topledere med udlandserfaring 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Tabel 18. Andele topledere med udlandserfaring Ledelseserfaring fra udlandet? Ja Pct. I alt 16 10,3% - Departementschefer 3 27,3% - Styrelsesdirektører 5 11,9% - Amtsdirektører 1 10,0% - Kommunaldirektører 7 7,5%

19 19 Figur 11. Andele topledere med lederuddannelse fra udlandet 14 % 12 % 10 % 8% 6% 4% 2% 0% Tabel 19. Andele topledere med lederuddannelse fra udlandet Lederuddannelse fra udlandet? Ja Pct. I alt 11 7,1% - Departementschefer 1 9,1% - Styrelsesdirektører 5 11,9% - Amtsdirektører - Kommunaldirektører 5 5,4% 6. Netværk Netværk og ansættelsessted Som det fremgår af tabel 20 og figur 12 nedenfor deltager de fleste topledere i en eller anden form for netværk. 28 topledere deltager dog ikke i noget netværk. Den type netværk, som de fleste topledere uanset ansættelsessted deltager i, er netværk på tværs af sektorer. Derudover deltager en forholdsvis høj andel af styrelsesdirektører og kommunaldirektører, hhv. 29 og 25 pct., i netværk med den private sektor. Blandt amtsdirektører er der også over en fjerdedel, som deltager i VL-grupper. Tabel 20. Netværksdeltagelse fordelt på ansættelsessted På tværs af VL-grupper sektorområder Med privat sektor Ingen netværk Total N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Departementschefer 1 8,3% 7 58,3% 1 8,3% 3 25,0% 12 Styrelsesdirektører 9 13,8% 31 47,7% 19 29,2% 6 9,2% 65 Amtsdirektører 4 26,7% 7 46,7% 2 13,3% 2 13,3% 15 Kommunaldirektører 7 8,0% 42 47,7% 22 25,0% 17 19,3% 88 Total 21 11,7% 87 48,3% 44 24,4% 28 15,6% Procentsatserne er række-procenter, dvs. de angiver andelen af f.eks. departementschefer, der deltager i de forskellige typer netværk.

20 20 Figur 12. Netværksdeltagelse fordelt på ansættelsessted 100% 80% Ingen netværk 60% 40% 20% 0% Departementschefer Total Med privat sektor På tværs af sektorområder VL-grupper Alder og netværk Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem topledernes alder og deres deltagelse i forskellige typer netværk. Mest markante tendens er, at de ældste topledere, i aldersintervallet år, ikke deltager i VLgrupper. Som følge heraf deltager en større andel af disse topledere i netværk med den private sektor og i netværk på tværs af sektorer. Tabel 21. Alder og netværk år år år år år N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. VL-grupper 2 8,7% 3 8,8% 9 16,1% 6 12,2% På tværs af sektorområder 12 52,2% 20 58,8% 22 39,3% 25 51,0% 7 53,8% Med privat sektor 4 17,4% 9 26,5% 15 26,8% 9 18,4% 5 38,5% Ingen netværk 5 21,7% 2 5,9% 10 17,9% 9 18,4% 1 7,7% Total ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% 1 Procentsatserne er kolonne-procenter.

21 21 Figur 13. Netværk og alder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år Ingen netværk Med privat sektor På tværs af sektorområder VL-grupper 7. Jobskifte Af de 158 respondenter er det 25 topledere, svarende til knap 16 pct., der overvejer at skifte job indenfor det nærmeste år. Blandt disse 25 topledere, er det de 14, som overvejer at skifte til det private erhvervsliv. Tabel 22. Overvejelser om jobskifte Overvejer at skifte job indenfor det nærmeste år? Overvejer at skifte til det private erhvervsliv? N Pct. 1 N Pct. Ja 25 15,8% 14 51,9% Nej ,6% 10 37,0% Ved ikke / ønsker ikke at svare 21 13,3% 3 11,1% Total Procentsatserne er kolonne-procenter. Alder og jobskifte Tabel 23 nedenfor viser, at der er en tendens til, at yngre topledere i højere grad end deres ældre kolleger overvejer at skifte job inden for det nærmeste år. Således er det 7 ud af 23 af de årige topledere, svarende til 30 pct., som overvejer at skifte job, mens ingen af de årige topledere har samme overvejelser. Tilsvarende sammenhæng findes i forhold til overvejelserne om at skifte til det private erhvervsliv. Her er det også de yngre topledere, der oftest har overvejelser om at skifte til det private erhvervsliv. Disse tendenser er også illustreret i figur 14 og 15 nedenfor.

22 22 Tabel 23. Alder og jobskifte Overvejer at skifte job inde n for det nærmeste år Overvejer at skifte til det private erhvervsliv N Pct. 1 Total N Pct. Total år 7 30,4% ,4% år 6 22,2% ,7% år 8 17,4% ,4% år 4 8,5% ,0% år Total 25 16,3% ,9% 27 1 Procentsatserne er række-procenter, dvs. de viser andelen i hvert aldersinterval, fx 30,4 pct. blandt topledere i aldersintervallet år, der overvejer at skifte job inden for det nærmeste år. Figur 14. Overvejer at skifte job inde for det nærmeste år fordelt på aldersintervaller Figur 15. Overvejer at skifte til det private erhvervsliv fordelt på aldersintervaller 35,0% 80,0% 30,0% 70,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% år år år år år 0,0% år år år år år Ansættelsesvilkår Næsten halvdelen af de topledere, der overvejer at skifte job inden for det nærmeste år er åremålsansatte tjenestemænd. Åremålsansatte tjenestemænd udgør også den største gruppe blandt de topledere, der overvejer at skifte til det private erhvervsliv. Den næststørste gruppe af topledere, der overvejer at skifte job, er almindelige tjenestemænd, som næsten udgør en fjerdedel af dem, som overvejer at skifte job. Tjenestemænd er dog også det dominerende ansættelsesforhold, idet 80 ud af de 158 respondenter er ansat som tjenestemænd.

23 23 Overvejer at skifte til det private erhvervsliv Tabel 24. Ansættelsesforhold og jobskifte Overvejer at skifte job inden for det nærmeste år N Pct. 1 N Pct. 1 Åremål, tjenestemand 12 48,0% 6 42,9% Åremål, overenskomst 4 16,0% 4 28,6% Tjenestemand 6 24,0% 3 21,4% Overenskomst 1 4,0% 1 7,1% Kontrakt Andet 2 8,0% Total ,0% ,0% 1 Procentsatserne er kolonne-procenter, og viser dermed ansættelsesforholdene for de topledere, der overvejer at skifte job. F.eks. viser tabellen, at 48 pct. af de topledere, der overvejer at skifte job er åremålsansatte tjenestemænd. 8. Jobtilfredshed Over halvdelen af toplederne kategoriserer sig selv som meget tilfredse med deres job, og knap 40 pct. er tilfredse (se tabel 25). Blot 3 respondenter er utilfredse med deres job. Denne tendens er nogenlunde ens på tværs af ansættelsesområder. Dog er der en større andel af departementschefer og amtsdirektører, der karakteriserer deres jobtilfredshed som neutral. For disse to gruppers vedkommende skal der dog tages højde for, at der numerisk er tale om små grupper, og derfor bliver procentsatserne nemt store. For alle ansættelsesområder gælder, at mindst 80 pct. af toplederne er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Tabel 26 viser desuden, at et flertal af topledere på tværs af ansættelsesområder finder, at det er blevet sværere at leve op til de krav og forventninger, der stilles til offentlige topledere. Tabel 25. Jobtilfredshed opdelt efter ansættelsesområde Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Total Departementschef N Pct. 36,4% 45,5% 18,2% 100% Styrelsesdirektør N Pct. 42,9% 47,6% 4,8% 4,8% 100% Amtsdirektør N Pct. 50% 30% 20% 100% Kommunaldirektør N Pct. 56,5% 35,9% 5,4% 1,1% 100% Total N Pct. 51,0% 39,4% 7,1% 1,9% 100,0%

24 24 Tabel 26. Er det blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere? Fordelt på ansættelsesområde. I høj I nogen I mindre I ringe grad grad grad grad Slet ikke Total Departementschef N Pct. 9,1% 54,5% 18,2% 18,2% - 100,0% Styrelsesdirektør N Pct. 9,5% 47,6% 16,7% 16,7% 9,5% 100,0% Amtsdirektør N Pct. 20,0% 60,0% 10,0% 10,0% 100,0% N Kommunaldirektør Pct. 8,7% 48,9% 21,7% 8,7% 10,9% 100,0% Total N Pct. 9,7% 49,7% 19,4% 11,0% 9,7% 100,0% Alder og jobtilfredshed Af tabel 27 fremgår det, at der ikke er nogen markant forskel på jobtilfredsheden mellem de forskellige aldersgrupperinger. For alle grupperinger er der omkring 90 pct. af respondenterne, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Dog er der flere blandt de yngste topledere, der er meget tilfredse med deres job. Det fremgår desuden af tabel 28, at der er en større andel af de ældre topledere, der mener det er blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere. Der er færrest blandt de yngre topledere, der mener det er blevet vanskeligere at leve op til ovennævnte krav. Tabel 27. Jobtilfredshed og alder. Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Total år N Pct. 59,1% 31,8% 4,5% 4,5% 100% år N Pct. 48,1% 40,7% 7,4% 3,7% 100% år N Pct. 52,2% 39,1% 6,5% 100% år N Pct. 46,8% 42,6% 8,5% 2,1% 100% år N Pct. 50,0% 40,0% 10,0% 100% Total N Pct. 50,7% 39,5% 7,2% 2,0% 100%

25 25 Tabel 28. Er det blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere? Fordelt efter alder. I høj grad I nogen grad I mindre grad I ringe grad Slet ikke Total år N Pct. 9,1% 31,8% 22,7% 13,6% 22,7% 100% år N Pct. 14,8% 44,4% 25,9% 14,8% 100% år N Pct. 13,0% 58,7% 10,9% 13,0% 2,2% 100% år N Pct. 4,3% 46,8% 23,4% 14,9% 10,6% 100% år N Pct. 10,0% 80,0% 10,0% 100% Total N Pct. 9,9% 50,0% 19,1% 10,5% 9,9% 100% Jobtilfredshed og opgavetyper Tabel 29 viser jobtilfredsheden hos topledere, som beskæftiger sig hhv. mere eller mindre end gennemsnittet med de forskellige opgavetyper. Tabellen viser således, at der kun er en marginal forskel på topledernes jobtilfredshed afhængigt af om de bruger mere eller mindre tid på rådgivning og servicering af den politiske ledelse. Det samme gør sig gældende for de fleste øvrige opgavetyper strategisk analyse, ledelse, organisationens udvikling og økonomistyring. Derimod er der en større forskel på topledernes jobtilfredshed afhængigt af om de bruger mere eller mindre tid på Sagsbehandling og faglig ledelse, således at topledere, der bruger mindre tid på denne opgavetype end gennemsnittet, i højere grad karakteriserer sig selv som meget tilfredse. Denne forskel udlignes dog delvist, hvis kategorien tilfreds inddrages.

26 26 Tabel 29. Opgavetyper og jobtilfredshed. Meget Opgave fordeling tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Total Rådgivning Under N gns. Pct. 52,6% 35,5% 6,6% 3,9% 100,0% Over N gns. Pct. 46,4% 46,4% 7,2% 0,0% 100,0% Total Sagsbehandling Under N gns. Pct. 59,7% 32,5% 5,2% 2,6% 100,0% Over N gns. Pct. 40,6% 46,9% 9,4% 1,6% 100,0% Total Strategisk analyse Under N gns. Pct. 50,5% 40,4% 7,1% 2,0% 100,0% Over N gns. Pct. 47,6% 40,5% 7,1% 2,4% 100,0% Total Ledelse Under N gns. Pct. 49,4% 40,7% 7,4% 1,2% 100,0% Over N gns. Pct. 52,4% 38,1% 6,3% 3,2% 100,0% Total Organisationens Under N udvikling gns. Pct. 49,5% 41,4% 8,1% 0,0% 100,0% Over N gns. Pct. 52,2% 37,0% 4,3% 6,5% 100,0% Total Økonomi styring Under N gns. Pct. 47,8% 40,6% 7,2% 2,9% 100,0% Over N gns. Pct. 54,3% 37,1% 7,1% 1,4% 100,0% Total Der er en tendens til, at de topledere, der anvender mindre tid på følgende opgavetyper end gennemsnittet, også mener, at det i høj grad er blevet vanskeligere, at leve op til de krav der stilles til offentlige topledere: sagsbehandling, strategisk analyse, ledelse, og økonomistyring. Tendensen udlignes delvist hvis kategorien i nogen grad inddrages i analysen. Det overordnede billede er dog, at den tid, som toplederne bruger på de nævnte opgavetyper, ikke har nogen markant sammenhæng med topledernes opfattelse af, hvorvidt det er blevet sværere at leve op til de krav og forventninger, der stilles til offentlige topledere.

27 27 Tabel 30. Er det blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere? Fordelt efter opgavetyper. Opgavefordeling I høj I nogen I mindre I ringe grad grad grad grad Slet ikke Total Rådgivning Under N gns. Pct. 10,5% 48,7% 21,1% 9,2% 9,2% 100,0 Over N gns. Pct. 10,1% 47,8% 18,8% 13,0% 10,1% 100,0 N Total Pct. 10,3% 48,3% 20,0% 11,0% 9,7% 100,0 Sagsbehandling Under N gns. Pct. 13,0% 42,9% 23,4% 10,4% 10,4% 100,0 Over N gns. Pct. 7,8% 53,1% 17,2% 10,9% 9,4% 100,0 N Total Pct. 10,6% 47,5% 20,6% 10,6% 9,9% 100,0 Strategisk analyse Under N gns. Pct. 12,1% 42,4% 23,2% 12,1% 10,1% 100,0 Over N gns. Pct. 7,1% 61,9% 9,5% 9,5% 9,5% 100,0 N Total Pct. 10,6% 48,2% 19,1% 11,3% 9,9% 100,0 Ledelse Organisationens udvikling Under N gns. Pct. 11,1% 46,9% 17,3% 12,3% 11,1% 100,0 Over N gns. Pct. 9,5% 49,2% 23,8% 9,5% 7,9% 100,0 N Total Pct. 10,4% 47,9% 20,1% 11,1% 9,7% 100,0 Under N gns. Pct. 9,1% 50,5% 20,2% 9,1% 10,1% 100,0 Over N gns. Pct. 13,0% 43,5% 19,6% 15,2% 8,7% 100,0 N Total Pct. 10,3% 48,3% 20,0% 11,0% 9,7% 100,0 Økonomi styring Under N gns. Pct. 13,0% 43,5% 23,2% 10,1% 8,7% 100,0 Over N gns. Pct. 8,6% 48,6% 18,6% 12,9% 11,4% 100,0 N Total Pct. 10,8% 46,0% 20,9% 11,5% 10,1% 100,0

28 28 9. Faktisk og ønsket tidsanvendelse Respondenterne blev endelig også spurgt om, hvordan deres arbejdstid fordelte sig på forskellige opgavetyper, og hvordan den faktiske fordeling stemmer overens med den ønskede tidsfordeling. Rådgivning, sagsbehandling og ledelse er de tre arbejdsopgaver, som toplederne i gennemsnit bruger mest tid på, idet toplederne i gennemsnit bruger omkring 43 pct. af deres tid på disse tre opgavetyper tilsammen. Derimod anvender toplederne kun omkring 5 pct. på hver af følgende opgavetyper: egen kompetenceudvikling, ekstern kommunikation og presse, netværk og andre opgaver. Tabel 31 viser også den gennemsnitlige ønskede tidsanvendelse, og dermed er det også muligt at beregne den gennemsnitlige difference forstået som faktisk tidsanvendelse minus ønsket tidsanvendelse. Toplederne bruger i gennemsnit mere tid på følgende opgavetyper, end de ønsker: rådgivning, sagsbehandling, ledelse, økonomistyring og ekstern kommunikation. Derimod anvendes der mindre tid på de resterende opgaver end toplederne ønsker: strategisk analyse, organisationens strategiske udvikling, egen kompetenceudvikling, og netværk. Tabel 31. Gennemsnitlig tidsanvendelse fordelt på opgavetyper faktisk og ønskelig. Faktisk tidsanvendelse Ønsket tidsanvendelse Gennemsnitlig difference Gns. Median Gns. Median 1 Rådgivning og servicering af politisk ledelse 18, ,9 15 1,0 Sagsbehandling og faglig ledelse 16, ,4 10 5,2 Strategisk analyse 10, ,8 15-4,1 Ledelse 17, ,3 15 0,5 Organisationens strategiske udvikling 11, ,7 15-3,5 Organisationens økonomistyring 8,6 8,5 7,1 5 1,4 Egen kompetenceudvikling 4,3 5 6,7 5-2,5 Ekstern kommunikation og presse 5,9 5 3,6 5 2,3 Netværk samt eksterne relationer 6,7 5 8,3 8,5-1,6 Andet 5,1 5 5,5 5-0,5 1 Gennemsnitlig difference er beregnet som faktisk minus ønsket tidsforbrug. Dermed indikerer et positivt tal ud for en opgavetype, at toplederne gennemsnitligt anvender mere tid på denne opgavetype end hvad de ønsker. Differencen er målt i procentpoint.

29 29 I det følgende er det kun de opgavetyper, hvor den gennemsnitlige faktiske fordeling er over 10 pct., der behandles. Sammenlignes fordelingen af arbejdstid på tværs af ansættelsesområder viser tabel 32, at topledere i statslige styrelser og institutioner bruger en mindre del af deres arbejdstid på rådgivning og servicering af den politiske ledelse end deres kolleger andre steder i den offentlige sektor. Sammenhængen er statistisk sikker. Der er endvidere en tendens til, at amtskommunale topledere bruger en mindre del af deres arbejdstid på sagsbehandling og faglig ledelse end de andre grupper, mens kommunale topledere tilsyneladende bruger forholdsmæssig lidt tid på strategisk analyse. Disse tendenser er dog ikke statistisk sikre. Statslige ledere i styrelser og institutioner bruger forholdsmæssig meget tid på ledelse. Sammenhængen er tæt på at være statistisk sikker, hvis der sammenlignes med kommunerne. Der er ingen statistisk signifikant samvariation, hvis der sammenlignes med departementschefer og amtsdirektører, hvilket givetvis hænger sammen med, at der kun er få respondenter i disse grupper. Tabel 32. Fordelingen af arbejdstid på tværs af ansættelsesområder Departementschefetørerer Styrelsesdirek- Amtsdirektø- Rådgivning og servicering af den politiske ledelse Sagsbehandling og faglig ledelse Strategisk analyse Kommunaldirektører 20,6% 9,7% 27,8% 21,9% 20,2% 16,6% 11,1% 16,6% 13,5% 11,7% 13,2% 9,6% Ledelse Organisationens strategiske udvikling 15,5% 21,0% 16,5% 16,9% 8,9% 13,2% 12,0% 10,5% Tabel 33 viser en sammenligning af den gennemsnitlige difference mellem faktisk og ønsket tidsanvendelse på tværs af ansættelsesområder. Her fremgår det, at styrelsesdirektører, som den eneste gruppe, bruger mindre tid på rådgivning, end de egentlig ønsker. Departementschefer, amtsdirektører og kommunaldirektører bruger derimod mere tid på rådgivning og servicering af den politiske ledelse, end de ønsker.

30 30 Denne opgavetype er den eneste, hvor der er forskel på fortegnet af den gennemsnitlige difference mellem ansættelsesområderne. På de øvrige opgavetyper er departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører enige om, at de enten bruger for meget eller for lidt tid på den enkelte opgavetype. Tabel 33. Den gennemsnitlige difference 1 mellem faktisk og ønsket tidsanvendelse på tværs af ansættelsesområder. Departementschef Styrelsesdirektør Amtsdirektør Kommunaldirektør Rådgivning og servicering af politisk 1,4-1,0 2,8 1,5 ledelse Sagsbehandling og 4,2 3,8 1,3 6,4 faglig ledelse Strategisk analyse -3,0-2,9-5,5-4,7 Ledelse 0,0 1,0 3,1 0,2 Organisationens strategiske udvikling -1,4-1,6-5,2-4,4 Organisationens økonomistyring 0,9 1,3 3,8 1,3 Egen kompetenceudvikling -4,9-4,4-4,6-1,1 Ekstern kommunikation og presse 4,5 3,8 1,5 1,3 Netværk samt eksterne relationer -0,6-2,0-1,5-1,6 Andet 0,0-0,9 2,0-0,5 1 Gennemsnitlig difference er beregnet som faktisk minus ønsket tidsforbrug. Dermed indikerer et positivt tal ud for en opgavetype, at toplederne gennemsnitligt anvender mere tid på denne opgavetype end hvad de ønsker. Differencen er målt i procentpoint.

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2009 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Version 2 Af Jeppe Krag

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt brugere

Evaluering af Jobnet blandt brugere Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2007 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Af Jeppe Krag Indhold 1 Indledning...

Læs mere