Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forum for Offentlig Topledelse: e-survey"

Transkript

1 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158 besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 40 pct. Topledere er typisk mænd over 50 år med en lang videregående uddannelse De offentlige topledere er typisk mænd i alderen år. Langt de fleste har en lang videregående uddannelse mere specifikt som cand.jur., cand.oecon./polit. eller cand.scient.pol. De ældre topledere er typisk jurist- eller økonomuddannet - mens den yngre topleder i højere grad er scient.pol. eller økonom uddannet. Topledere har lang arbejdstid og de yngre arbejder mest De fleste af de offentlige topledere arbejder mellem timer om ugen. Der er ikke markante forskelle mellem ansættelsessteder og arbejdstid, men de yngre topledere under 50 år arbejder i gennemsnit længere end deres ældre kolleger. Stat, Amt og Kommune er relativt adskilte verdener Der er meget lav mobilitet mellem stat på den ene side og amt og kommune på den anden side. Ingen departementschefer og kun 14 pct. af styrelsesdirektørerne har ledererfaring fra amt eller kommune. Ingen amtsdirektører, og blot 11 pct. af kommunaldirektørerne har ledererfaring fra staten. Med undtagelse af kommunaldirektørerne er et flertal af toplederne rekrutteret internt til deres nuværende lederstilling og kommunaldirektørerne kommer enten fra samme eller en anden kommune.

2 2 Det private og det offentlige lærer af hinanden via netværksdannelse, men ikke via mobilitet I alt har 15 pct. af toplederne ledererfaring fra den private sektor. Toplederne med ledelseserfaring fra den private sektor findes blandt styrelsesog kommunaldirektører. Det er også kun de færreste topledere, der har ledererfaring eller lederuddannelse fra udlandet. Men det er tydeligt, at flere af toplederne indgår i netværksdannelser med topledere fra den private sektor. At være offentlig topleder opleves som udfordrende, krævende og udviklende men tid til strategisk tænkning savnes Omkring 90 pct. af toplederne uanset ansættelsesområde er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres job. Man er tæt på de politiske beslutninger. Det er rådgivning og servicering af den politiske ledelse, sagsbehandling og faglig ledelse og generel ledelse, der er de opgavetyper, der optager mest tid for toplederne. Derimod anvender toplederne kun omkring 5 pct. på hver af følgende opgavetyper: egen kompetenceudvikling, ekstern kommunikation, netværk og andre opgaver. Toplederne bruger i gennemsnit mere tid på rådgivning, sagsbehandling, ledelse, økonomistyring og ekstern kommunikation end de ønsker. Derimod bruger toplederne i gennemsnit mindre tid på strategisk analyse, organisationens strategiske udvikling, egen kompetenceudvikling, og netværk end de ønsker. De vigtigste ledelsesudfordringer er effektivisering, markedsgørelse, strukturændringer og prioritering Topledernes svar på de mest centrale og afgørende udfordringer ligger i tæt forlængelse af de nye politiske krav til offentlige organisationer. Det handler om intern effektivisering og en højere produktivitet, mere offentlig-privat samspil, implementering af strukturkommissionens beslutninger og en konstant prioritering af organisationens ressourcer.

3 3 Sammenfatning af undersøgelsen Dette afsnit opsummerer kort undersøgelsens hovedkonklusioner. E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158 besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 40 pct. Svarprocenten var højest for departementschefer og amtsdirektører og lavest for kommunaldirektører og styrelsesdirektører. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at kortlægge offentlige toplederes profil. En kort sammenfatning af undersøgelsens konklusioner gives i det følgende. Alders- og uddannelsesprofil De offentlige topledere er typisk mænd i alderen år. Langt de flest har en lang videregående uddannelse mere specifikt har de en uddannelse som cand.jur., cand.oecon/polit. eller cand.scient.pol. De fleste ledere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse er kommunaldirektører. Arbejdstid De fleste af de offentlige topledere arbejder i mellem timer om ugen. Der er ikke markante forskelle mellem ansættelsessteder og arbejdstid, men de yngre topledere, under 50 år, arbejder i gennemsnit længere end deres ældre kolleger. Mobilitet og rekruttering Der er meget lav mobilitet mellem stat på den ene side og amt og kommune på den anden side. Ingen departementschefer og kun 14 pct. af styrelsesdirektørerne har ledererfaring fra amt eller kommune. Ingen amtsdirektører, og blot 11 pct. af kommunaldirektørerne har ledererfaring fra staten. I alt har 15 pct. af toplederne ledererfaring fra den private sektor. Toplederne med ledelseserfaring fra den private sektor findes blandt styrelsesog kommunaldirektører. Det er også kun de færreste topledere, der har ledererfaring eller lederuddannelse fra udlandet. Med undtagelse af kommunaldirektørerne er et flertal af toplederne rekrutteret internt til deres nuværende lederstilling kommunaldirektørerne kommer enten fra samme eller en anden kommune. Ansættelsesforhold og netværk De fleste topledere er ansat som tjenestemænd.

4 4 Den hyppigste form for netværksdeltagelse er netværk på tværs af sektorområder og netværk med privat sektor. Der er dog også 15 pct., der ikke deltager i nogen netværk. Jobskifte og jobtilfredshed Knap 16 pct. af offentlige topledere overvejer at skifte job indenfor det nærmeste år. Af disse overvejer mere end halvdelen at skifte til det private erhvervsliv. Der er en tendens til, at flere yngre topledere overvejer at skifte job end deres ældre kolleger. Omkring 90 pct. af toplederne uanset ansættelsesområde er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres job. Knap 60 pct. af toplederne mener, at det enten i høj grad eller i nogen grad er blevet vanskeligere at leve op til de krav og forventninger, der stilles til offentlige topledere. Dette varierer fra 55 pct. blandt kommunaldirektørerne til 80 pct. blandt amtsdirektørerne. Faktisk og ønsket tidsanvendelse Rådgivning og servicering af den politiske ledelse, sagsbehandling og faglig ledelse, og ledelse er de tre opgavetyper, der optaget mest tid for toplederne. Derimod anvender toplederne kun omkring 5 pct. på hver af følgende opgavetyper: egen kompetenceudvikling, ekstern kommunikation, netværk og andre opgaver. Toplederne bruger i gennemsnit mere tid på rådgivning, sagsbehandling, ledelse, økonomistyring og ekstern kommunikation end de ønsker. Derimod bruger toplederne i gennemsnit mindre tid på strategisk analyse, organisationens strategiske udvikling, egen kompetenceudvikling, og netværk end de ønsker. Forskellen mellem faktisk og ønsket tidsanvendelse varierer ikke mellem ansættelsesområderne.

5 5 1. Besvarelsesprocent - hvem svarer E-surveyen blev sendt ud til alt 392 topledere, hvor i alt 158 besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 40,3 pct.. Den følgende kortlægning af offentlige topledere dækker altså kun de 40 pct., som har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev sendt ud fredag d med svarfrist fredag d Der er ikke blevet sendt rykkere ud til de topledere, der ikke har svaret på spørgeskemaet, og derfor kan den forholdsvis korte svarfrist muligvis forklare de manglende besvarelser. Besvarelsesprocenten for forskellige grupper fremgår af nedenstående tabel 1. Det ses, at 143 ud af 345 mandlige topledere besvarede spørgeskemaet (svarende til 41,4 pct.), mens 15 ud af 47 kvindelige topledere besvarede spørgeskemaet (svarende til 31.9 pct.). Samlet er 91 pct. af respondenterne dermed mandlige topledere, mens kun 9 pct. er kvindelige topledere. Grupperes respondenterne efter ansættelsessted, fremgår det, at 11 ud af 18 departementschefer, 42 ud af 85 styrelsesdirektører, 10 ud af 15 amtsdirektører og 95 ud af 274 kommunaldirektører besvarede spørgeskemaet. Der er altså højest besvarelsesprocent i gruppen af amtsdirektører og departementschefer, mens kun godt 1/3 af kommunaldirektørerne besvarede spørgeskemaet. Det skal bemærkes, at betegnelsen amts- og kommunaldirektør i denne forbindelse inkluderer direktøren i hhv. Amtsrådsforeningen og KL. Samlet udgør kommunaldirektørerne dog 61 pct. af respondenterne, mens den næststørste gruppe udgøres af styrelses- og institutionsdirektører (27 pct.). Hhv. 7 og 6 pct. af respondenterne er departementschefer og amtsdirektører. Tabel 1. Besvarelsesprocent. Antal besvarelsenecent Populatio- Besvarelsespro- Alle ,3% - Kvinder ,9% - Mænd ,4% - Departementschefer ,1% - Styrelses- eller institutionsdirektører ,4% - Amtsdirektører (Amtsrådsforeningen inkl.) ,7%

6 6 - Kommunaldirektører ,7% (KL inkl.) 1 1 Antal respondenter blandt kommunaldirektører summer ikke med antallet af kommuner, da sektorforvaltningsdirektørerne i Københavns kommune har modtaget et spørgeskema hver. Figur 1. Kønsfordelingen blandt respondenterne. Figur 2. Ansættelsesfordelingen blandt respondenterne. 7% 9% 27% 60% 91% 6% Kvinder Mænd Dep.chef Amtsdirektør Styrelses-direktør Kommunal-direktør 2. Diverse baggrundsvariable profil på offentlige topledere Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af en række baggrundsvariable, hvilket kan være med til at kortlægge profilen på offentlige topledere. Aldersprofil Som det fremgår af figur 3 og tabel 2 befinder de fleste topledere sig i aldersintervallerne og år. Lige over 60 pct. af respondenterne befinder sig i disse to intervaller. Omvendt er knap 4 pct. af toplederne 40 år eller yngre, og 11 pct. af toplederne er mellem 41 og 45 år. Figur 3. Aldersprofil Antal år år år år år år Tabel 2. Aldersprofil Antal Pct. -40 år 6 3, år 17 11, år 28 18, år 47 30, år 47 30, år 10 6,5 Samlet ,0

7 7 Uddannelse Topledernes uddannelsesmæssige baggrund fremgår af nedenstående. Omkring 63 pct. af respondenterne, svarende til 100 personer, har en lang videregående uddannelse, mens yderligere knap 10 pct. har en M.A., MPA eller Ph.D. Knap en fjerdedel af respondenterne har en kort eller mellemland uddannelse. Figur 4. Længde af uddannelse Antal Kort eller mellemlang 100 Lang videregående Ph.D. M.A. eller MPA. Andet Tabel 3. Længde af uddannelse Antal Pct. Kort eller 39 24,7 mellemlang Lang videregående ,3 Ph.D. 11 7,0 M.A. eller 4 2,5 MPA. Andet 4 2,5 Samlet ,0 Blandt topledere med en videregående uddannelse er den dominerende uddannelse cand.jur. (knap 25 pct.), efterfulgt af cand.scient.pol. (knap 22 pct.) og cand.oecon/polit (19 pct.). Der er dog en gruppe på 33 personer, svarende til 31 pct., som har en anden type videregående uddannelse. De hyppigst forekommende uddannelser er: officer-uddannelse (4 personer), cand.scient. (5 personer), ingeniør (2 personer), cand.scient.adm og cand.scient.soc. (tilsammen 5), læge og dyrlæge (tilsammen 3 personer). Figur 5. Type videregående uddannelse Tabel 4. Type videregående uddannelse Antal Pct cand.oecon 20 19, / polit cand.jur 26 24,8 20 cand.scient ,9 15 pol cand.mag 2 1,9 1 0 cand.merc 1 1,0 Andet 33 31,4 Samlet ,0 Antal cand.oecon/polit. cand.jur cand.scient.pol cand.mag cand.merc Andet

8 8 Alder og uddannelse Tabel 5 nedenfor viser sammenhængen mellem alder og uddannelse. Tabellen viser, at der er en mindre andel af de yngste topledere, som har en kort eller mellemlang uddannelse: ingen af de seks topledere, som er 40 år eller derunder har en kort eller mellemlang uddannelse, og kun knap 18 pct. topledere i aldersintervallet år har en kort eller mellemlang uddannelse. Blandt topledere i alderen 46 til 60 år er der mellem 25 og 32 pct., som har en kort eller mellemlang uddannelse. Tilsvarende er andelen af topledere med en lang videregående uddannelse faldende med alderen - dog med undtagelse af topledere på 61 år eller derover. Tabel 5. Alder og uddannelse. -40 år år år år år år Total (antal personer) Andele i hvert aldersinterval (pct.): Kort eller mellemlang 17,6 32,1 25,5 29,8 Lang videregående 100,0 76,5 57,1 59,6 55,3 90,0 Ph.D. 5,9 3,6 6,4 10,6 10,0 M.A. eller MPA. 7,1 2,1 2,1 Andet 6,4 2,1 Sum (pct.) Som nævnt ovenfor er det knap 2/3 dele af toplederne, som har en videregående uddannelse. Hvilken type videregående uddannelse de forskellige topledere har, er i nedenstående tabel fordelt på aldersintervaller. Cand.jur., som er den største uddannelsesgruppe blandt toplederne, er stærkest repræsenteret i de ældre grupper. Topledere med andre uddannelsesmæssige baggrunde end de opstillede er ligeledes stærkest repræsenteret blandt de ældre topledere. Derimod er cand.oecon/polit. og særligt cand.scient.pol. stærkest repræsenteret blandt de yngre topledere. Tabel 6. Alder og type videregående uddannelse -40 år år år år år år Total (antal personer) Andele i hvert aldersinterval (pct.): cand.oecon/polit. 16,7 28,6 5,9 26,7 11,1 11,1 cand.jur 7,1 29,4 20,0 40,7 33,3 cand.scient.pol 66,7 42,9 17,6 23,3 11,1 cand.mag 5,9 11,1 cand.merc 3,7

9 9 Andet 16,7 21,4 41,2 30,0 33,3 44,4 Sum (pct.) Ansættelsessted og uddannelse Som det fremgår af tabel x.1 nedenfor har alle statslige topledere med undtagelse af én, en lang videregående uddannelse, og nogen oven i købet en Ph.D. (det antages, at en lang videregående uddannelse er en betingelse for en Ph.D.). Den uddannelsesmæssige baggrund er mest varieret på det kommunale område, hvor knap 40 pct. har en kort eller mellemlang uddannelse. Tabel x.1 Sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsessted Kort eller Lang Ph.D. M.A. eller Andet Total mellemlang videregående MPA. Stat (departement) N Pct. 81,8% 18,2% 100,0% Styrelsesdirektører N Pct. 2,4% 76,2% 21,4% 100,0% Amtsdirektører N Pct. 10,0% 90,0% 100,0% Kommunaldirektører N Pct. 39,4% 52,1% 4,3% 4,3% 100,0% Total N Pct. 24,8% 63,1% 7,0% 2,5% 2,5% 100,0% Tabel x.2 nedenfor viser, hvor de næsten 2/3 dele af toplederne med en videregående uddannelse er ansat samt hvilken videregående uddannelse de har. De dominerende uddannelser er økonomer, jurister og cand.scient.pol er. Økonomerne er stærkest repræsenteret blandt departementscheferne og amtsdirektørerne, mens juristerne er stærkest repræsenteret blandt departementscheferne og styrelsesdirektørerne. Topledere med en uddannelse i statskundskab er stærkest repræsenteret blandt kommunaldirektører, men også blandt departementschefer og amtsdirektører, hvorimod de er svagt repræsenteret blandt styrelsesdirektørerne. Både blandt styrelsesdirektører og kommunaldirektører er der dog en stor gruppe på hhv. 38 pct. og 26 pct., der har en anden videregående uddannelse end de her nævnte.

10 10 Tabel x.2 Sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsessted cand. oecon/ polit cand. cand.jur scient.pol cand.mag cand. merc Andet Total Departementschef N Pct. 33,3% 33,3% 22,2% 11,1% 100% Styrelsesdirektør Pct. 12,5% 37,5% 9,4% 3,1% 37,5% N % Amtsdirektør Pct. 44,4% 11,1% 22,2% 22,2% N % Kommunaldirektør Pct. 18,0% 20,0% 32,0% 2,0% 2,0% 26,0% N % Total N ,0% 24,8% 21,9% 1,9% 1,0% 26,7% 100% Pct. Arbejdstid Det hyppigst forekommende svar på spørgsmålet om den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er intervallet fra timer (tabel x.3 og figur 6). Tabellen viser desuden, at langt størstedelen af toplederne arbejder mellem 41 og 60 timer om ugen, og at omkring 60 pct. af de offentlige topledere arbejder mere end 50 timer om ugen. Figur 6. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 60% 50% 40% 30% 20% 10% Tabel x.3 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid Frekvens Pct. Under 37 timer timer 6 3,9% timer 58 37,4% timer 75 48,4% timer 13 8,4% timer 3 1,9% Over 80 timer 0 - Total % 0% Under 37 timer timer timer timer timer timer Over 80 timer Sammenlignes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med ansættelsesstedet, viser der sig en svag tendens til, at topledere i amter og statslige

11 11 styrelser og institutioner arbejder mere end i kommuner og departementerne (tabel x.4 og x.5). Der er dog ingen tydelig statistisk signifikant sammenhæng. Tabel x.4 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid Total timer timer timer timer timer Departementschef N Pct. 45,5% 45,5% 9,1% 100,0% Styrelsesdirektør N Pct. 4,9% 29,3% 48,8% 12,2% 4,9% 100,0% Amtsdirektør N Pct. 20,0% 70,0% 10,0% 100,0% Kommunaldirektør N Pct. 4,3% 41,9% 46,2% 6,5% 1,1% 100,0% Total N Pct. 3,9% 37,4% 48,4% 8,4% 1,9% 100,0% Tabel x.5 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 50 timer 51 timer Total Departementschef N Pct. 45,5% 54,5% 100,0% Styrelsesdirektør N Pct. 34,1% 65,9% 100,0% Amtsdirektør N Pct. 20,0% 80,0% 100,0% Kommunaldirektør N Pct. 46,2% 53,8% 100,0% Total N Pct. 41,3% 58,7% 100,0% Der er ikke en klar sammenhæng mellem alder og arbejdstid heller ikke, hvis aldersvariablen kategoriseres anderledes end i tabel x.6. Dog tyder det på, at der er relativt flere topledere under 50 end topledere over 50, der har en arbejdstid over 60 timer pr. uge. Det er dog svært at konkludere klart, da der kun er få respondenter, der placerer sig i disse kategorier, og sammenhængen ikke statistisk signifikant.

12 12 Tabel x.6 Sammenhæng mellem gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og alder Total timer timer timer timer timer 50 år N Pct. 4,0% 38,0% 42,0% 12,0% 4,0% 100,0% 51 år N Pct. 2,9% 36,3% 52,9% 6,9% 1,0% 100,0% Total N Pct. 3,3% 36,8% 49,3% 8,6% 2,0% 100,0% 3. Mobilitet/rekruttering Topledernes tidligere lederpositioner Topledernes tidligere lederpositioner er skitseret i tabel 7-10 nedenfor opdelt efter nuværende ansættelsessted. Det fremgår af tabel 7, at ingen af departementscheferne har tidligere ledererfaring fra amter eller kommuner. Departementschefernes tidligere ledererfaring er nogenlunde ligeligt fordelt mellem samme departement som de nu er chef i, styrelse eller institution i samme eller andet ministerområde, eller andet departement. Tabel 7. Departementchefernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 4 28,6% Har været leder i styrelse e.l. indenfor samme ministerområde 3 21,4% Har været leder i andet departement 4 28,6% Har været leder i styrelse e.l. indenfor andet ministerområde 3 21,4% Har været leder i amt - Har været leder i kommune - Total 1) 14 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Tilsvarende viser tabel 8, at kun få styrelses- eller institutionsdirektører har ledererfaring fra amter eller kommuner. Det er også få styrelses- eller institutionsdirektører, der har ledererfaring fra et departement på et andet ministerområde. Styrelses- eller institutionsdirektører har derimod typisk tidligere ledererfaring fra departementet på samme ministerområde (30 pct.) eller fra styrelser på andre områder (34 pct.). 7 styrelses- eller institutionsdirektører (svarende til 14 pct.) har kun ledelseserfaring fra den styrelse eller institution, som de nu er chef for.

13 13 Tabel 8. Styrelses- og institutionsdirektørernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 7 14,0% Har været leder i departement indenfor samme ministerområde 15 30,0% Har været leder i styrelse e.l. indenfor andet ministerområde 17 34,0% Har været leder i departement indenfor andet ministerområde 4 8,0% Har været leder i amt 3 6,0% Har været leder i kommune 4 8,0% Total 1) 50 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Amtsdirektørerne har primært ledelseserfaring fra samme eller andre amter, men også fra kommuner. Derimod er der ingen amtsdirektører, der har ledererfaring fra staten. Tabel 9. Amtsdirektørernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 2 20,0% Har været leder i departement i staten - Har været leder i styrelse e.l. i staten - Har været leder i andet amt 5 50,0% Har været leder i kommune 3 30,0% Total 1) 10 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Kommunaldirektørerne har primært ledelseserfaring fra samme kommune (23 pct.) eller andre kommuner (57 pct.). Kun 8 ud af 107 kommunaldirektører har ledelseserfaring fra et amt, mens 13 kommunaldirektører har ledelseserfaring fra staten. Tabel 10. Kommunaldirektørernes tidligere lederpositioner Antal Procent Har ikke været leder i andre dele af den offentlige sektor 25 23,4% Har været leder i departement i staten 3 2,8% Har været leder i styrelse e.l. i staten 10 9,3% Har været leder i amt 8 7,5% Har været leder i anden kommune 61 57,0% Total 1) 107

14 14 1) Antallet af svar stemmer ikke nødvendigvis overens med antallet af respondenter, da respondenterne kan vælge flere svarkategorier. Ledererfaring fra den private sektor Som det fremgår af tabel 11 er det de færreste offentlige topledere, som har erfaring fra den private sektor kun 24 ud af 158 topledere (svarende til 15,2 pct.) har erfaring fra den private sektor. De topledere, som har ledererfaring fra den private sektor, er 7 styrelsesdirektører og 17 kommunaldirektører. Derimod er der ingen departementschefer eller amtsdirektører, som har ledererfaring fra den private sektor. Tabel 11. Ledererfaring fra den private sektor? Ja Nej Total Departementschef 11 - (100%) 11 Styrelsesdirektør 7 35 (16,7%) (83,3%) 42 Amtsdirektører 10 - (100%) 10 Kommunaldirektører (17,9%) (82,1%) 95 Total (15,2%) (84,8%) 158 Tabel 12 nedenfor giver et nogenlunde tilsvarende billede. Tabellen viser hvorfra offentlige topledere er blevet rekrutteret til deres nuværende job. Det fremgår, at departementschefer og styrelsesdirektører er blevet rekrutteret fra staten, amtsdirektører primært fra amterne og kommunaldirektørerne primært fra kommunerne. Tabel 12. Hvor er offentlige topledere rekrutteret fra til deres nuværende job? Fra amt Fra (Amtsrådsforeningen Fra den kom- private inkl.) mune sektor Total Fra staten Departementschef 11 (100%) Styrelsesdirektør 35 (83,3%) Amtsdirektører - Kommunaldirektører Total 6 (6,4%) 52 (33,1%) (4,8%) 7 (70%) 5 (5,3%) 14 (8,9%) 1 (2,4%) 3 (30%) 74 (78,7% ) 78 (49,7% ) 4 (9,5%) - 9 (9,6%) 13 (8,3%) 11 (100%) 42 (100%) 10 (100%) 94 (100%) 157 (100%)

15 15 Rekruttering Af tabel 13 fremgår det endvidere, at 9 ud af 11 departementschefer er blevet rekrutteret internt fra samme departement. Blandt styrelsesdirektørerne er 2/3 internt rekrutteret, mens det er 6 ud af 10 amtsdirektører, der er rekrutteret internt. Som den eneste ledergruppe er et flertal af kommunaldirektører ikke internt rekrutteret, idet knap 64 pct. af kommunaldirektørerne er rekrutteret udefra. Som det fremgår af ovenstående tabel rekrutteres kommunaldirektørerne dog stadig fra det kommunale niveau blot fra andre kommuner. Tabel 13. Intern rekruttering? Departementschef Styrelsesdirektør Amtsdirektører Kommunaldirektører Total Ja Nej Total (81,8%) (18,2%) (66,7) (33,3%) (60%) (40%) (36,2%) (63,8%) (48,7%) (51,3%) 100 Antallet af toplederstillinger Som det fremgår af figur 6 og tabel 14 har over 40 pct. af toplederne bestridt deres nuværende stilling i op til 4 år. Yderligere knap 30 pct. af toplederne har bestridt deres nuværende stilling i mellem 5 og 10 år. De resterende 28 pct. har bestridt deres nuværende stilling i mere end 10 år, og en enkelte topledere har bestridt deres nuværende stilling i omkring 30 år. Over halvdelen af respondenterne har ydermere fungeret som topledere i minimum 11 år. Under 10 pct. har blot været topleder i under 2 år (se figur 7 og tabel 15). Tabel 16 og figur 8 viser desuden, at langt de fleste topledere har haft mindre en 2 toplederstillinger. Kun 22 pct. har haft minimum 3 toplederstillinger.

16 16 Figur 6. Antal år i nuværende stilling Antal personer år 3-4 år 5-6 år 7-8 år 9-10 år år År i nuværende stilling Figur 7. Antal år som topleder år Tabel 14. Antal år i nuværende stilling Antal Pct. 0-2 år 36 22,9 3-4 år 34 21,7 5-6 år 22 14,0 7-8 år 15 9, år 5 3, år 21 13, år 24 15,3 Total ,0 Tabel 15. Antal år som topleder Antal personer år 3-4 år 5-6 år 7-8 år 9-10 år år år År som topleder Antal Pct. 0-2 år 15 9,6 3-4 år 16 10,2 5-6 år 14 8,9 7-8 år 12 7, år 8 5, år 40 25, år 52 33,1 Total

17 17 Figur 8. Antal topleder stillinger Antal topleder-stillinger Tabel 16. Antal topleder stillinger Antal stillinger Antal Pct , , , , ,3 Total Ansættelsesvilkår Tabel 17 viser topledernes fordeling mht. ansættelsesvilkår. Over halvdelen af toplederne er ansat som tjenestemænd, og yderligere 28 pct. er ansat som tjenestemænd på åremål. Den tredje største gruppe er topledere, som er overenskomstansatte på åremål. Tabel 17. Ansættelsesvilkår. Antal Pct. Åremål, tjenestemand 44 28,4% Åremål, overenskomst 24 15,5% Tjenestemand 80 51,6% Overenskomst 3 1,9% Kontrakt 3 1,9% Andet 1 0,6% Total ,0% Det fremgår af figur 9, at tjenestemænd udgør den største enkeltgruppe blandt alle topleder-grupperne. Andelen af rene tjenestemænd er dog mindre blandt styrelsesdirektører og kommunaldirektører end blandt departementschefer og amtsdirektører. Der kompenseres dog for dette forhold ved at inkludere andelen af tjenestemænd ansat på åremål.

18 18 Figur 9. Ansættelsesvilkår og ansættelsessted. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Departementschef Andet Kontrakt Overenskomst Tjenestemand Åremål, overenskomst Åremål, tjenestemand 5. Erfaring og/eller uddannelse fra udlandet Det er de færreste topledere, der har ledererfaring eller en lederuddannelse fra udlandet. Kun 10 pct. af samtlige topledere har ledererfaring fra udlandet, mens 7 pct. har en lederuddannelse fra udlandet. Topledere i staten har større udlandserfaring, både i form af uddannelse og ledererfaring, end topledere i amter og kommuner. Figur 10. Andele topledere med udlandserfaring 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Tabel 18. Andele topledere med udlandserfaring Ledelseserfaring fra udlandet? Ja Pct. I alt 16 10,3% - Departementschefer 3 27,3% - Styrelsesdirektører 5 11,9% - Amtsdirektører 1 10,0% - Kommunaldirektører 7 7,5%

19 19 Figur 11. Andele topledere med lederuddannelse fra udlandet 14 % 12 % 10 % 8% 6% 4% 2% 0% Tabel 19. Andele topledere med lederuddannelse fra udlandet Lederuddannelse fra udlandet? Ja Pct. I alt 11 7,1% - Departementschefer 1 9,1% - Styrelsesdirektører 5 11,9% - Amtsdirektører - Kommunaldirektører 5 5,4% 6. Netværk Netværk og ansættelsessted Som det fremgår af tabel 20 og figur 12 nedenfor deltager de fleste topledere i en eller anden form for netværk. 28 topledere deltager dog ikke i noget netværk. Den type netværk, som de fleste topledere uanset ansættelsessted deltager i, er netværk på tværs af sektorer. Derudover deltager en forholdsvis høj andel af styrelsesdirektører og kommunaldirektører, hhv. 29 og 25 pct., i netværk med den private sektor. Blandt amtsdirektører er der også over en fjerdedel, som deltager i VL-grupper. Tabel 20. Netværksdeltagelse fordelt på ansættelsessted På tværs af VL-grupper sektorområder Med privat sektor Ingen netværk Total N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Departementschefer 1 8,3% 7 58,3% 1 8,3% 3 25,0% 12 Styrelsesdirektører 9 13,8% 31 47,7% 19 29,2% 6 9,2% 65 Amtsdirektører 4 26,7% 7 46,7% 2 13,3% 2 13,3% 15 Kommunaldirektører 7 8,0% 42 47,7% 22 25,0% 17 19,3% 88 Total 21 11,7% 87 48,3% 44 24,4% 28 15,6% Procentsatserne er række-procenter, dvs. de angiver andelen af f.eks. departementschefer, der deltager i de forskellige typer netværk.

20 20 Figur 12. Netværksdeltagelse fordelt på ansættelsessted 100% 80% Ingen netværk 60% 40% 20% 0% Departementschefer Total Med privat sektor På tværs af sektorområder VL-grupper Alder og netværk Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem topledernes alder og deres deltagelse i forskellige typer netværk. Mest markante tendens er, at de ældste topledere, i aldersintervallet år, ikke deltager i VLgrupper. Som følge heraf deltager en større andel af disse topledere i netværk med den private sektor og i netværk på tværs af sektorer. Tabel 21. Alder og netværk år år år år år N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. VL-grupper 2 8,7% 3 8,8% 9 16,1% 6 12,2% På tværs af sektorområder 12 52,2% 20 58,8% 22 39,3% 25 51,0% 7 53,8% Med privat sektor 4 17,4% 9 26,5% 15 26,8% 9 18,4% 5 38,5% Ingen netværk 5 21,7% 2 5,9% 10 17,9% 9 18,4% 1 7,7% Total ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% 1 Procentsatserne er kolonne-procenter.

21 21 Figur 13. Netværk og alder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år Ingen netværk Med privat sektor På tværs af sektorområder VL-grupper 7. Jobskifte Af de 158 respondenter er det 25 topledere, svarende til knap 16 pct., der overvejer at skifte job indenfor det nærmeste år. Blandt disse 25 topledere, er det de 14, som overvejer at skifte til det private erhvervsliv. Tabel 22. Overvejelser om jobskifte Overvejer at skifte job indenfor det nærmeste år? Overvejer at skifte til det private erhvervsliv? N Pct. 1 N Pct. Ja 25 15,8% 14 51,9% Nej ,6% 10 37,0% Ved ikke / ønsker ikke at svare 21 13,3% 3 11,1% Total Procentsatserne er kolonne-procenter. Alder og jobskifte Tabel 23 nedenfor viser, at der er en tendens til, at yngre topledere i højere grad end deres ældre kolleger overvejer at skifte job inden for det nærmeste år. Således er det 7 ud af 23 af de årige topledere, svarende til 30 pct., som overvejer at skifte job, mens ingen af de årige topledere har samme overvejelser. Tilsvarende sammenhæng findes i forhold til overvejelserne om at skifte til det private erhvervsliv. Her er det også de yngre topledere, der oftest har overvejelser om at skifte til det private erhvervsliv. Disse tendenser er også illustreret i figur 14 og 15 nedenfor.

22 22 Tabel 23. Alder og jobskifte Overvejer at skifte job inde n for det nærmeste år Overvejer at skifte til det private erhvervsliv N Pct. 1 Total N Pct. Total år 7 30,4% ,4% år 6 22,2% ,7% år 8 17,4% ,4% år 4 8,5% ,0% år Total 25 16,3% ,9% 27 1 Procentsatserne er række-procenter, dvs. de viser andelen i hvert aldersinterval, fx 30,4 pct. blandt topledere i aldersintervallet år, der overvejer at skifte job inden for det nærmeste år. Figur 14. Overvejer at skifte job inde for det nærmeste år fordelt på aldersintervaller Figur 15. Overvejer at skifte til det private erhvervsliv fordelt på aldersintervaller 35,0% 80,0% 30,0% 70,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% år år år år år 0,0% år år år år år Ansættelsesvilkår Næsten halvdelen af de topledere, der overvejer at skifte job inden for det nærmeste år er åremålsansatte tjenestemænd. Åremålsansatte tjenestemænd udgør også den største gruppe blandt de topledere, der overvejer at skifte til det private erhvervsliv. Den næststørste gruppe af topledere, der overvejer at skifte job, er almindelige tjenestemænd, som næsten udgør en fjerdedel af dem, som overvejer at skifte job. Tjenestemænd er dog også det dominerende ansættelsesforhold, idet 80 ud af de 158 respondenter er ansat som tjenestemænd.

23 23 Overvejer at skifte til det private erhvervsliv Tabel 24. Ansættelsesforhold og jobskifte Overvejer at skifte job inden for det nærmeste år N Pct. 1 N Pct. 1 Åremål, tjenestemand 12 48,0% 6 42,9% Åremål, overenskomst 4 16,0% 4 28,6% Tjenestemand 6 24,0% 3 21,4% Overenskomst 1 4,0% 1 7,1% Kontrakt Andet 2 8,0% Total ,0% ,0% 1 Procentsatserne er kolonne-procenter, og viser dermed ansættelsesforholdene for de topledere, der overvejer at skifte job. F.eks. viser tabellen, at 48 pct. af de topledere, der overvejer at skifte job er åremålsansatte tjenestemænd. 8. Jobtilfredshed Over halvdelen af toplederne kategoriserer sig selv som meget tilfredse med deres job, og knap 40 pct. er tilfredse (se tabel 25). Blot 3 respondenter er utilfredse med deres job. Denne tendens er nogenlunde ens på tværs af ansættelsesområder. Dog er der en større andel af departementschefer og amtsdirektører, der karakteriserer deres jobtilfredshed som neutral. For disse to gruppers vedkommende skal der dog tages højde for, at der numerisk er tale om små grupper, og derfor bliver procentsatserne nemt store. For alle ansættelsesområder gælder, at mindst 80 pct. af toplederne er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Tabel 26 viser desuden, at et flertal af topledere på tværs af ansættelsesområder finder, at det er blevet sværere at leve op til de krav og forventninger, der stilles til offentlige topledere. Tabel 25. Jobtilfredshed opdelt efter ansættelsesområde Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Total Departementschef N Pct. 36,4% 45,5% 18,2% 100% Styrelsesdirektør N Pct. 42,9% 47,6% 4,8% 4,8% 100% Amtsdirektør N Pct. 50% 30% 20% 100% Kommunaldirektør N Pct. 56,5% 35,9% 5,4% 1,1% 100% Total N Pct. 51,0% 39,4% 7,1% 1,9% 100,0%

24 24 Tabel 26. Er det blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere? Fordelt på ansættelsesområde. I høj I nogen I mindre I ringe grad grad grad grad Slet ikke Total Departementschef N Pct. 9,1% 54,5% 18,2% 18,2% - 100,0% Styrelsesdirektør N Pct. 9,5% 47,6% 16,7% 16,7% 9,5% 100,0% Amtsdirektør N Pct. 20,0% 60,0% 10,0% 10,0% 100,0% N Kommunaldirektør Pct. 8,7% 48,9% 21,7% 8,7% 10,9% 100,0% Total N Pct. 9,7% 49,7% 19,4% 11,0% 9,7% 100,0% Alder og jobtilfredshed Af tabel 27 fremgår det, at der ikke er nogen markant forskel på jobtilfredsheden mellem de forskellige aldersgrupperinger. For alle grupperinger er der omkring 90 pct. af respondenterne, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Dog er der flere blandt de yngste topledere, der er meget tilfredse med deres job. Det fremgår desuden af tabel 28, at der er en større andel af de ældre topledere, der mener det er blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere. Der er færrest blandt de yngre topledere, der mener det er blevet vanskeligere at leve op til ovennævnte krav. Tabel 27. Jobtilfredshed og alder. Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Total år N Pct. 59,1% 31,8% 4,5% 4,5% 100% år N Pct. 48,1% 40,7% 7,4% 3,7% 100% år N Pct. 52,2% 39,1% 6,5% 100% år N Pct. 46,8% 42,6% 8,5% 2,1% 100% år N Pct. 50,0% 40,0% 10,0% 100% Total N Pct. 50,7% 39,5% 7,2% 2,0% 100%

25 25 Tabel 28. Er det blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere? Fordelt efter alder. I høj grad I nogen grad I mindre grad I ringe grad Slet ikke Total år N Pct. 9,1% 31,8% 22,7% 13,6% 22,7% 100% år N Pct. 14,8% 44,4% 25,9% 14,8% 100% år N Pct. 13,0% 58,7% 10,9% 13,0% 2,2% 100% år N Pct. 4,3% 46,8% 23,4% 14,9% 10,6% 100% år N Pct. 10,0% 80,0% 10,0% 100% Total N Pct. 9,9% 50,0% 19,1% 10,5% 9,9% 100% Jobtilfredshed og opgavetyper Tabel 29 viser jobtilfredsheden hos topledere, som beskæftiger sig hhv. mere eller mindre end gennemsnittet med de forskellige opgavetyper. Tabellen viser således, at der kun er en marginal forskel på topledernes jobtilfredshed afhængigt af om de bruger mere eller mindre tid på rådgivning og servicering af den politiske ledelse. Det samme gør sig gældende for de fleste øvrige opgavetyper strategisk analyse, ledelse, organisationens udvikling og økonomistyring. Derimod er der en større forskel på topledernes jobtilfredshed afhængigt af om de bruger mere eller mindre tid på Sagsbehandling og faglig ledelse, således at topledere, der bruger mindre tid på denne opgavetype end gennemsnittet, i højere grad karakteriserer sig selv som meget tilfredse. Denne forskel udlignes dog delvist, hvis kategorien tilfreds inddrages.

26 26 Tabel 29. Opgavetyper og jobtilfredshed. Meget Opgave fordeling tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Total Rådgivning Under N gns. Pct. 52,6% 35,5% 6,6% 3,9% 100,0% Over N gns. Pct. 46,4% 46,4% 7,2% 0,0% 100,0% Total Sagsbehandling Under N gns. Pct. 59,7% 32,5% 5,2% 2,6% 100,0% Over N gns. Pct. 40,6% 46,9% 9,4% 1,6% 100,0% Total Strategisk analyse Under N gns. Pct. 50,5% 40,4% 7,1% 2,0% 100,0% Over N gns. Pct. 47,6% 40,5% 7,1% 2,4% 100,0% Total Ledelse Under N gns. Pct. 49,4% 40,7% 7,4% 1,2% 100,0% Over N gns. Pct. 52,4% 38,1% 6,3% 3,2% 100,0% Total Organisationens Under N udvikling gns. Pct. 49,5% 41,4% 8,1% 0,0% 100,0% Over N gns. Pct. 52,2% 37,0% 4,3% 6,5% 100,0% Total Økonomi styring Under N gns. Pct. 47,8% 40,6% 7,2% 2,9% 100,0% Over N gns. Pct. 54,3% 37,1% 7,1% 1,4% 100,0% Total Der er en tendens til, at de topledere, der anvender mindre tid på følgende opgavetyper end gennemsnittet, også mener, at det i høj grad er blevet vanskeligere, at leve op til de krav der stilles til offentlige topledere: sagsbehandling, strategisk analyse, ledelse, og økonomistyring. Tendensen udlignes delvist hvis kategorien i nogen grad inddrages i analysen. Det overordnede billede er dog, at den tid, som toplederne bruger på de nævnte opgavetyper, ikke har nogen markant sammenhæng med topledernes opfattelse af, hvorvidt det er blevet sværere at leve op til de krav og forventninger, der stilles til offentlige topledere.

27 27 Tabel 30. Er det blevet vanskeligere at leve op til krav og forventninger til offentlige topledere? Fordelt efter opgavetyper. Opgavefordeling I høj I nogen I mindre I ringe grad grad grad grad Slet ikke Total Rådgivning Under N gns. Pct. 10,5% 48,7% 21,1% 9,2% 9,2% 100,0 Over N gns. Pct. 10,1% 47,8% 18,8% 13,0% 10,1% 100,0 N Total Pct. 10,3% 48,3% 20,0% 11,0% 9,7% 100,0 Sagsbehandling Under N gns. Pct. 13,0% 42,9% 23,4% 10,4% 10,4% 100,0 Over N gns. Pct. 7,8% 53,1% 17,2% 10,9% 9,4% 100,0 N Total Pct. 10,6% 47,5% 20,6% 10,6% 9,9% 100,0 Strategisk analyse Under N gns. Pct. 12,1% 42,4% 23,2% 12,1% 10,1% 100,0 Over N gns. Pct. 7,1% 61,9% 9,5% 9,5% 9,5% 100,0 N Total Pct. 10,6% 48,2% 19,1% 11,3% 9,9% 100,0 Ledelse Organisationens udvikling Under N gns. Pct. 11,1% 46,9% 17,3% 12,3% 11,1% 100,0 Over N gns. Pct. 9,5% 49,2% 23,8% 9,5% 7,9% 100,0 N Total Pct. 10,4% 47,9% 20,1% 11,1% 9,7% 100,0 Under N gns. Pct. 9,1% 50,5% 20,2% 9,1% 10,1% 100,0 Over N gns. Pct. 13,0% 43,5% 19,6% 15,2% 8,7% 100,0 N Total Pct. 10,3% 48,3% 20,0% 11,0% 9,7% 100,0 Økonomi styring Under N gns. Pct. 13,0% 43,5% 23,2% 10,1% 8,7% 100,0 Over N gns. Pct. 8,6% 48,6% 18,6% 12,9% 11,4% 100,0 N Total Pct. 10,8% 46,0% 20,9% 11,5% 10,1% 100,0

28 28 9. Faktisk og ønsket tidsanvendelse Respondenterne blev endelig også spurgt om, hvordan deres arbejdstid fordelte sig på forskellige opgavetyper, og hvordan den faktiske fordeling stemmer overens med den ønskede tidsfordeling. Rådgivning, sagsbehandling og ledelse er de tre arbejdsopgaver, som toplederne i gennemsnit bruger mest tid på, idet toplederne i gennemsnit bruger omkring 43 pct. af deres tid på disse tre opgavetyper tilsammen. Derimod anvender toplederne kun omkring 5 pct. på hver af følgende opgavetyper: egen kompetenceudvikling, ekstern kommunikation og presse, netværk og andre opgaver. Tabel 31 viser også den gennemsnitlige ønskede tidsanvendelse, og dermed er det også muligt at beregne den gennemsnitlige difference forstået som faktisk tidsanvendelse minus ønsket tidsanvendelse. Toplederne bruger i gennemsnit mere tid på følgende opgavetyper, end de ønsker: rådgivning, sagsbehandling, ledelse, økonomistyring og ekstern kommunikation. Derimod anvendes der mindre tid på de resterende opgaver end toplederne ønsker: strategisk analyse, organisationens strategiske udvikling, egen kompetenceudvikling, og netværk. Tabel 31. Gennemsnitlig tidsanvendelse fordelt på opgavetyper faktisk og ønskelig. Faktisk tidsanvendelse Ønsket tidsanvendelse Gennemsnitlig difference Gns. Median Gns. Median 1 Rådgivning og servicering af politisk ledelse 18, ,9 15 1,0 Sagsbehandling og faglig ledelse 16, ,4 10 5,2 Strategisk analyse 10, ,8 15-4,1 Ledelse 17, ,3 15 0,5 Organisationens strategiske udvikling 11, ,7 15-3,5 Organisationens økonomistyring 8,6 8,5 7,1 5 1,4 Egen kompetenceudvikling 4,3 5 6,7 5-2,5 Ekstern kommunikation og presse 5,9 5 3,6 5 2,3 Netværk samt eksterne relationer 6,7 5 8,3 8,5-1,6 Andet 5,1 5 5,5 5-0,5 1 Gennemsnitlig difference er beregnet som faktisk minus ønsket tidsforbrug. Dermed indikerer et positivt tal ud for en opgavetype, at toplederne gennemsnitligt anvender mere tid på denne opgavetype end hvad de ønsker. Differencen er målt i procentpoint.

29 29 I det følgende er det kun de opgavetyper, hvor den gennemsnitlige faktiske fordeling er over 10 pct., der behandles. Sammenlignes fordelingen af arbejdstid på tværs af ansættelsesområder viser tabel 32, at topledere i statslige styrelser og institutioner bruger en mindre del af deres arbejdstid på rådgivning og servicering af den politiske ledelse end deres kolleger andre steder i den offentlige sektor. Sammenhængen er statistisk sikker. Der er endvidere en tendens til, at amtskommunale topledere bruger en mindre del af deres arbejdstid på sagsbehandling og faglig ledelse end de andre grupper, mens kommunale topledere tilsyneladende bruger forholdsmæssig lidt tid på strategisk analyse. Disse tendenser er dog ikke statistisk sikre. Statslige ledere i styrelser og institutioner bruger forholdsmæssig meget tid på ledelse. Sammenhængen er tæt på at være statistisk sikker, hvis der sammenlignes med kommunerne. Der er ingen statistisk signifikant samvariation, hvis der sammenlignes med departementschefer og amtsdirektører, hvilket givetvis hænger sammen med, at der kun er få respondenter i disse grupper. Tabel 32. Fordelingen af arbejdstid på tværs af ansættelsesområder Departementschefetørerer Styrelsesdirek- Amtsdirektø- Rådgivning og servicering af den politiske ledelse Sagsbehandling og faglig ledelse Strategisk analyse Kommunaldirektører 20,6% 9,7% 27,8% 21,9% 20,2% 16,6% 11,1% 16,6% 13,5% 11,7% 13,2% 9,6% Ledelse Organisationens strategiske udvikling 15,5% 21,0% 16,5% 16,9% 8,9% 13,2% 12,0% 10,5% Tabel 33 viser en sammenligning af den gennemsnitlige difference mellem faktisk og ønsket tidsanvendelse på tværs af ansættelsesområder. Her fremgår det, at styrelsesdirektører, som den eneste gruppe, bruger mindre tid på rådgivning, end de egentlig ønsker. Departementschefer, amtsdirektører og kommunaldirektører bruger derimod mere tid på rådgivning og servicering af den politiske ledelse, end de ønsker.

30 30 Denne opgavetype er den eneste, hvor der er forskel på fortegnet af den gennemsnitlige difference mellem ansættelsesområderne. På de øvrige opgavetyper er departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører enige om, at de enten bruger for meget eller for lidt tid på den enkelte opgavetype. Tabel 33. Den gennemsnitlige difference 1 mellem faktisk og ønsket tidsanvendelse på tværs af ansættelsesområder. Departementschef Styrelsesdirektør Amtsdirektør Kommunaldirektør Rådgivning og servicering af politisk 1,4-1,0 2,8 1,5 ledelse Sagsbehandling og 4,2 3,8 1,3 6,4 faglig ledelse Strategisk analyse -3,0-2,9-5,5-4,7 Ledelse 0,0 1,0 3,1 0,2 Organisationens strategiske udvikling -1,4-1,6-5,2-4,4 Organisationens økonomistyring 0,9 1,3 3,8 1,3 Egen kompetenceudvikling -4,9-4,4-4,6-1,1 Ekstern kommunikation og presse 4,5 3,8 1,5 1,3 Netværk samt eksterne relationer -0,6-2,0-1,5-1,6 Andet 0,0-0,9 2,0-0,5 1 Gennemsnitlig difference er beregnet som faktisk minus ønsket tidsforbrug. Dermed indikerer et positivt tal ud for en opgavetype, at toplederne gennemsnitligt anvender mere tid på denne opgavetype end hvad de ønsker. Differencen er målt i procentpoint.

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

E-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen

E-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen E-survey 3 God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen August 2004 E-survey 3 Indledning Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan ledelsesniveauet

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Resultater af Forums e-survey 4

Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Morgendagens Offentlige Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut

Morgendagens Offentlige Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Offentlige 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Summary offentlige ledere er defineret som personer i den kommunale eller statslige sektor som bestrider en lederstilling og er under 40 år. Mændene

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere