Projektlederanalyse Projektledernes arbejde, kompetencer og udfordringer
|
|
- Camilla Johnsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektlederanalyse 2018 Projektledernes arbejde, kompetencer og udfordringer Oktober 2018
2 Resume Denne analyse sætter fokus på projektlederne i IDAs medlemsskare. Den beskriver omfanget og karakteren af deres arbejdsopgaver, og den skildrer deres ansvarsområder, kompetencer og udfordringer. Frem for alt forsøger den at finde forklaringer på nogle af de både positive og negative tendenser, som datagrundlaget afslører. Halvdelen af projektlederne har ansvar for både økonomi/budget, deadline og medarbejderressourcer. Samtidigt er det kun fire ud af ti, som også har alle ressourcerne inden for tid, økonomiske ressourcer/budget og medarbejderressourcer/kompetencer til rådighed. I det hele taget viser der sig en forskel mellem projektledernes ansvar og rådigheden over nødvendige ressourcer. Især tid er en mangelvare: Hele 42 pct. af projektlederne med ansvar for deadline har ikke de nødvendige tidsmæssige ressourcer. På trods af udfordringerne med ressourcer mener over fire femtedele, at arbejdet som projektleder er attraktivt. Blandt de forhold, der gør arbejdet som projektleder attraktivt, er ansvar for projektet (86 pct.), variationen i arbejdsopgaver (73 pct.) og muligheden for udvikling (65 pct.). Dette billede er konsistent med tidligere undersøgelser. Årsagen jeg kan bringe andre end mine ingeniørfaglige kompetencer i spil er i år faldet til en fjerdeplads, hvor det i 2016 og 2017 var henholdsvis på en tredje- og andenplads. Retter vi blikket mod forhold, der gør jobbet som projektleder mindre attraktivt, så vurderer over en femtedel, at der ikke er noget, der tæller ned. Der er dog også klare udfordringer, som deles af mange projektledere. Tre ud af fem projektledere melder, at arbejdet som projektleder er for presset/stressende. Derudover mener en ud af fem, at der ikke følger anerkendelse med arbejdet som projektleder (20 pct.), og hver sjette angiver, at projektlederrollen ikke bliver set som en reel karrierevej (17 pct.). Det er interessant, at hele 57 pct. af projektlederne er blevet tilbudt ansættelse andre steder de seneste to år end deres nuværende arbejdsplads. Det viser, at projektlederne er eftertragtede medarbejdere. 52 pct. af projektlederen har angivet højere løn som motiverende for, at de bliver i deres nuværende projektlederstilling. Andre hyppige motivationsfaktorer er mere indflydelse (39 pct.), og betalt efteruddannelse (38 pct.). De mere traditionelle work/life-balance -emner - såsom bedre arbejdsmiljø og kortere arbejdsuge - har oplevet en stigning på ranglisten ift. sidste år. Sidste år var bedre arbejdsmiljø på en ottendeplads og kortere arbejdsuge på en tiendeplads, hvilket i år har ændret sig til en henholdsvis sjette- og syvendeplads. Hele 63 pct. har modtaget opkvalificering, siden de blev projektledere. Den mest udbredte opkvalificering modtaget af projektlederne er kurser. Beklageligvis er mangel på kompetencer stadig aktuelt. Det gælder ikke mindst kompetencer relateret til det at lede nedad. Dette vedrører konfliktløsning (33 pct.), medarbejderledelse (27 pct.), personlig kommunikation og gennemslagskraft (26 pct.) samt motivation af projektdeltagere (24 pct.). Derudover er det næsten hver tredje projektleder, der angiver at have manglende viden eller kompetencer ift. kontraktstyring. 2
3 Indhold 1. Projektledernes arbejde ansvar og ressourcer Ansvarsområder Ressourcer til rådighed Karriere, kompetencer og opkvalificering Stillingen som projektleder Opkvalificering Besiddet og manglende kompetencer Metode
4 1. Projektledernes arbejde ansvar og ressourcer I dette afsnit giver vi et overblik over de områder, projektlederne har ansvar for, samt over deres vurdering af adgangen til de nødvendige ressourcer, når de kan udføre deres arbejde som projektledere. Det overordnede billede er konsistent med projektlederundersøgelserne fra 2016 og Ansvarsområder Overordnet set har stort set alle projektlederne mindst et ansvarsområde nemlig deadline, budget/økonomi eller medarbejderressourcer. Især deadline træder frem. Stort set alle projektlederne (98 pct.) har ansvar for deadline - efterfulgt af budget/økonomi, hvor hele 86 pct. har ansvar for dette, jf. figur 1.1. Derimod er det godt halvdelen, som har ansvaret for medarbejderressourcer (58 pct.). Figur 2.1: Projektlederens ansvarsområde (Pct.) Budget/økonomi: 86 pct. 1 pct. Deadline: 98 pct. 6 pct. 50 pct. 8 pct. 0 pct. Medarbejderressourcer til rådighed: 58 pct. Ingen af ovenstående: 0 pct. Kilde: IDAs Projektlederpanel 2018 (N=1.010) Note: Kategorien Ved ikke er filteret fra Det er ikke mange af projektlederne, som kun har ét af de tre ansvarsområder. Halvdelen har ansvaret for alle tre ansvarsområder (50 pct.), lidt over en tredjedel for deadline og budget/økonomi (35 pct.) og cirka en tiendedel over deadline og medarbejderressourcer (8 pct.). Der er ingen, der har ansvar for både budget/økonomi og medarbejderressourcer uden at have ansvar for deadline. Denne fordeling af ansvarsområder er konsistent i forhold til sidste års undersøgelse, jf. IDAs Projektlederundersøgelse
5 Projektledernes muligheder for succesfuldt at fuldføre projektet falder og stiger med antallet af disse ansvarsområder. Man kan forstille sig, at den ideale ansvarsfordeling ville være at have del i alle områderne (som halvdelen faktisk har), da man derved har overblikket. Der kan dog også være en bagside ved netop at have flere ansvarsområder. Det gælder ikke mindst, hvis man ikke samtidig råder over de nødvendige ressourcer. 2.2 Ressourcer til rådighed Ser man på projektledernes vurdering af deres adgang til de nødvendige ressourcer er tallene (ligesom for ansvarsområde) meget konsistente med sidste års undersøgelse. Igen vurderer over halvdelen af projektlederne, at de har tid nok til at gennemføre projekterne tilfredsstillende (57 pct.). 85 pct. angiver, at de har de økonomiske ressourcer/budget, og - med en lille stigning - vurderer 60 pct., at de har medarbejderressourcer/kompetencer, jf. figur 2.1. Figur 2.2 Har projektlederne generelt de ressourcer til rådighed, du har brug for at gennemføre projekterne tilfredsstillende, inden for (Pct.) Økonomiske/budget: 85 pct. 18 pct. Tid: 57 pct. 1 pct. 40 pct. 3 pct. 4 pct. Medarbejderressourcer/ kompetencer: 60 pct. Ingen af ovenstående: 7 pct. Kilde: IDAs Projektlederpanel 2018 (N=969) Note: Kategorien Ved ikke er filteret fra 5
6 Af den samlede gruppe giver hver fjortende projektleder (7 pct.) udtryk for ikke at have nogen af de tre ressourcer til rådighed i tilstrækkeligt omfang. Derudover er det 18 pct., som vurderer, at de kun har de økonomiske ressourcer/budget til rådighed at gennemføre projekterne tilfredsstillende, hvorimod 1 pct. og 4 pct. mener, at de kun har henholdsvis tid og medarbejderressourcer/kompetencer nok til rådighed. Tre af ti har to af de tre ressourcer til rådighed, men de mangler således den sidste. Endeligt er der 40 pct., der har alle de ressourcer til rådighed for at kunne gennemføre projekterne tilfredsstillende. Der opstår en problematisk situation, når halvdelen har både deadline, budget/økonomi og medarbejderressourcer som deres ansvarsområde, og der samtidigt kun er fire af ti, som også har alle ressourcerne inden for tid, økonomiske ressourcer/budget og medarbejderressourcer/kompetencer til rådighed. Hvis de projektledere, som manglede ressourcer inden for givende områder, heller ikke var ansvarlige for dem, ville det ikke være problematisk. Det er primært, når man som projektleder er ansvarlig over for et ansvarsområde, som man ikke har tilstrækkelig med ressourcer på, at der opstår et problem. Som det fremgår i tabel 2.1, kommer denne problemstilling ikke mindst til udtryk ved tidsaspektet, da 42 pct. af projektlederne har ansvar for deadline uden at have de nødvendige ressourcer. Det kommer mindst til udtryk på det økonomiske aspekt, i og med at kun 13 pct., der har ansvar for budget/økonomi uden at have nok økonomiske ressourcer. Tabel 2.1 Kryds mellem ansvar og ressourcer for områder (Pct.) Har du ansvar for følgende områder i de projekter, du leder? Ressourcer til rådighed på området? Økonomiske ressourcer/ budget Medarbejderressourcer/ kompetencer Budget/økonomi Ja Nej I alt Ja Nej I alt Medarbejderressourcer til rådighed Ja Nej I alt Ja Nej I alt Deadline Ja Nej I alt Tid Ja Nej I alt Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035) Note: Kategorien Ved ikke er filteret fra i tabellen Dette problematiske mønster er konsistens fra sidste års undersøgelse. Her fandt vi ligeledes at ansvar og ressourcer ikke nødvendigvis følges ad. 6
7 3. Karriere, kompetencer og opkvalificering Dette afsnit giver en status på projektledernes opkvalificering, karrierevej og kompetencer. Derudover vil afsnittet, med fokus på disse tre punkter, beskrive stress og trivsel for projektlederne. 3.1 Stillingen som projektleder Som figur 3.1 viser, er det over halvdelen af projektlederne, som aktivt har søgt efter at blive projektleder (55 pct.). Der er 16 pct. af projektlederne, der fik rollen som projektleder pålagt af sin leder (hvilket er 3 procentpoint flere end i IDAs Projektlederundersøgelse 2017). Figur 3.1 Hvordan fik du stillingen/rollen som projektleder? (Pct.) 1% Jeg har aktivt søgt efter at blive projektleder 28% Jeg fik pålagt en projektopgave af min leder 16% 55% Det var hverken planlagt eller pålagt ovenfra, at jeg endte med projektledelse Ved ikke Vejen til projektlederrollen synes at være forbundet med en højere tilfredsheden med jobbet. En større andel personer synes om jobbet, når de aktivt har søgt efter at blive projektleder, end når de er blevet pålagt projektlederrollen, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Synes du, at arbejdet som projektleder er attraktivt? (Pct.) Hvordan fik du stillingen/rollen som projektleder? Jeg har aktivt søgt efter at blive projektleder Jeg fik pålagt en projektleder opgave af min leder Det var hverken planlagt eller pålagt ovenfra, at jeg endte med projektledelse Ja Hverken eller Nej Ved ikke I alt Ved ikke I alt 7
8 Det er samlet set over fire femtedele, som finder arbejdet som projektleder attraktivt, og når projektlederne blev adspurgt til, hvad der tæller op i forhold til, at arbejdet som projektleder er attraktivt, angiver de i stor grad de samme årsager som de sidste to års undersøgelser. Både i 2016 og 2017 var ansvaret for projektet topscorer, hvor henholdsvis 74 pct. og 78 pct. mente, at det er en af årsagerne til, at jobbet virker attraktivt. I år er ansvar for projektet (86 pct.), variationen i arbejdsopgaver (73 pct.) og muligheden for udvikling (65 pct.) de årsager, der oftest angives som attraktive karakteristika ved arbejdet som projektleder. I 2016 og 2017 var årsagen jeg kan bringe andre end mine ingeniørfaglige kompetencer i spil henholdsvis på en tredje- og andenplads. Dette er i år faldet til fjerde plads. I lighed med tidligere undersøgelser er rejseaktiviteter til udlandet og/eller samarbejde med udlandet, samt det at projektledelse er en trædesten i et videre karriereforløb blandt de årsager, der angives mindst hyppigt, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Hvad tæller op i forhold til, at arbejdet som projektleder er attraktivt? (Pct.) 1 Ansvar for projektet Der er større variation i arbejdsopgaver Jeg får en mulighed for at udvikle mig Jeg kan bringe andre kompetencer i spil Ledelse af medarbejdere Jeg kan bringe mine uddannelsesspecifikke kompetencer i spil Det er en trædesten i mit videre karriereforløb Rejseaktivitet og/eller samarbejde med udlandet Andet Der er ikke noget der tæller op Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N= 1.035). Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Selvom 83 pct. af alle projektledere mente, at jobbet som projektleder var attraktivt, så kan der også være karakteristika, der trækker ned ved arbejdet som projektleder. Der er godt en femtedel, som mener, at der ikke er noget, der tæller ned ved jobbet som projektleder, jf. figur Spørgsmålet blev i år stillet på den måde, at alle blev spurgt om det, ikke kun projektledere der mente at arbejdet som projektleder er attraktivt. På den måde kom det også til udtryk at 1 pct. ikke mente der var noget der talte op ved arbejdet som projektleder. 8
9 Den problematik ved arbejdet som projektleder, der oftest angives, er, at det er for presset/stressende. Hele tre ud af fem projektledere melder dette. Dette stemmer i overens med figur 2.1, hvor 45 pct. angav, at de mangler tidsmæssige ressourcer til at gennemføre deres arbejde tilfredsstillende. Derudover tæller det ned, at de ikke mener, der følger anerkendelse med arbejdet som projektleder (20 pct.), og derudover at projektlederrollen ikke bliver set som en reel karrierevej (17 pct.). Manglende anerkendelse af et stykke arbejde kan have konsekvenser for motivation og trivsel på arbejdspladsen, og det er derfor ikke overraskende, at det påvirker attraktiviteten. Tilbage står dog, at pres/stress er den klart mest dominerende negative faktor. Figur 3.3 Hvad tæller ned i forhold til, at arbejdet som projektleder er attraktivt? (Pct.) Det er for presset/stressende 60 Der er ikke noget der tæller ned 21 Der følger ikke anerkendelse med jobbet 20 Det bliver ikke set på som en reel karrierevej 17 Jeg er for langt fra mit fag 10 Andet 7 Jeg finder projektledelse kedeligt Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N= 1.035). Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Andelen, der angiver at pres/stress tæller ned ift. attraktiviteten ved projektlederjobbet, stiger med det selvvurderede stressniveau. 95 pct. af dem, som i meget høj grad er stresset, angiver, at pres/stress trækker attraktiviteten ned - mod kun 16 pct. i den anden ende af stress-skalaen, jf. tabel 3.2. Når stressproblematikken er nærværende i hverdagen, så ser det altså ud til at blive forbundet med selve projektlederstillingen. 9
10 Figur 3.4 Andel hvor pres/stress gør projektlederjobbet mindre attraktivt fordelt på grad af stress i hverdagen (Pct.) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N= 1.035). Pct. af de der har valgt, at det der tæller ned ved jobbet som projektleder, er at det er for presset/stressende Projektlederne blandt IDAs medlemmer er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Hele 57 pct. af projektlederne er blevet tilbudt ansættelse andre steder de seneste to år, jf. tabel 3.1. Tabel 3.2 Hvor mange år har du arbejdet som projektleder? (Pct.) Har du fået tilbud om ansættelse andre stedet de seneste 2 år? Ja Nej Ved ikke/ vil ikke svare 5 år og under år år år år år og over I alt I alt Der synes at være en tendens til, at projektledere med mere erfaring oftere bliver tilbudt andet job end projektledere med mindre erfaring. Dette gælder i det mindste frem til års erfaring, hvor hele 64 pct. er blevet tilbudt ansættelse andre steder de seneste 2 år. Når næsten tre ud af fem projektledere oplever at få tilbudt job andre steder inden for de seneste 2 år, er det i høj grad relevant for arbejdsgiverne at have fokus på forhold, der øger fastholdelsen. I figur 3.5 fremgår projektledernes vurdering af, hvad der skal til, for at de bliver fastholdt i nuværende stilling. Og her er løn, indflydelse og efteruddannelse topscorerne. 10
11 Figur 3.5 Hvad skal der til for, at din arbejdsgiver holder på dig? (Pct.) Højere løn 52 Mere indflydelse Betalt efteruddannelse Bonus for en ekstra arbejdsindsats 30 Udsigt til et tilbud om en lederstilling Kortere arbejdsuge Bedre arbejdsmiljø Mere ansvar Mere fleksibilitet Andet Mulighed for at arbejde mere specifikt med mit faglige område Udstationeringer/projekter i udlandet 8 Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N= 1.035). Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar I lighed med sidste års undersøgelse er der i år flest, der har angivet højere løn som motiverende for, at de bliver i deres nuværende projektlederstilling (52 pct.). Andelen er dog faldet med 5 procentpoint. Andre hyppige motivationsfaktorer er mere indflydelse (39 pct.) og betalt efteruddannelse (38 pct.). Indflydelse har dermed sneget sig op på en andenplads, hvor det sidste år var på tredjepladsen. Det skyldes også, at andelen, der peger på betalt efteruddannelse, er faldet markant siden sidste år fra 49 til 38 pct. De mere traditionelle work/life-balance -emner - såsom bedre arbejdsmiljø og kortere arbejdsuge er steget på ranglisten. Sidste år var bedre arbejdsmiljø på en ottendeplads og kortere arbejdsuge på en tiendeplads, hvilket i år har ændret sig til en henholdsvis sjette- og syvendeplads. 3.2 Opkvalificering Da betalt efteruddannelse for tredje år i træk ligger i top 3 for motiverende faktorer for at blive i nuværende projektstilling, er det relevant at rette opmærksomheden på opkvalificeringsindsatsen. Næsten to ud af tre har modtaget opkvalificering som projektleder, jf. figur
12 Figur 3.6 Har du modtaget opkvalificering siden du blev projektleder? (Pct.) Alle år år år år år % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Andelen, der har modtaget opkvalificering som projektleder, vil naturligt være større, jo længere man har været projektleder. Blandt dem, der har været projektledere i op til fem år, har ca. halvdelen modtaget opkvalificering. Det stiger til ca. to tredjedele for gruppen, der har været projektledere for 6-10 år siden og videre til ca. fire femtedele for dem med højere projektlederanciennitet. Vi ser således en udfladning efter de 10 år, hvor andelen, der ikke har modtaget opkvalificering, stabiliserer sig omkring de 20 pct. Tabel 3.3. viser, at de opkvalificerede projektledere er lidt overrepræsenterede blandt dem, der har fået tilbud om ansættelse andre steder de seneste 2 år. 59 pct. af de opkvalificerede projektledere har fået tilbudt andet job mod 53 pct. af projektlederne, der ikke har modtaget opkvalificering. Dette kunne indikere, at projektledere med opkvalificering fremstår mere attraktive på arbejdsmarkedet. Tabel 3.3 Har du fået tilbud om ansættelse andre steder de seneste 2 år? (Pct.) Har du modtaget opkvalificering siden du blev projektleder? Ja Nej Ved ikke I alt Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare I alt Den mest udbredte opkvalificering modtaget af projektlederne er kurser. Hele 85 pct. af de, der har modtaget opkvalificering, har således været på kurser. Det er en langt højere andel end både uddannelser, certificeringer, sidemandsoplæring, mentorforløb og andet, jf. figur
13 Figur 3.7 Hvilke af følgende former for opkvalificering har du modtaget? (Pct.) Kurser 85 Uddannelser Certificeringer Sidemandsoplæring 35 Mentorforløb 14 Andet Pct. af de, der har modtaget opkvalificering. Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. 3.3 Besiddet og manglende kompetencer Sidste års undersøgelse viste, at hver tredje projektleder følte, at de manglede kompetencer i deres arbejde som projektleder. I år er denne andel faldet betydeligt, hvilket dog kan være et resultat af ændret spørgsmålsformulering. 2 Af tabel 3.4. fremgår det, at 81 pct. af projektlederne mener, at de mangler viden eller kompetencer for mindst ét af de givne områder, og 19 pct. der ikke mener, at de mangler viden eller kompetencer. Tabel 3.4 Inden for hvilke af følgende områder føler du, at du oplever mangel på viden ellekompetencer? (Pct.) I alt Mindst ét område valgt* 81 Jeg føler ikke at jeg mangler viden eller kompetencer 19 I alt 100 Note: * Budgetplanlægning, medarbejderledelse, projektstyring, personlig kommunikation og gennemslagskraft, interessehåndtering, håndtering af leverandører, håndtering af styringsgruppen/projektejer, håndtering af kunder, mødeledelse, motivation af projektdeltagere, forretningsforståelse, konflikthåndtering, fagligt indsigt i pågældende projekter og andet. Problematikken med mangel på kompetencer og vidensområder ses især at dreje sig om lederrollen, som projektledere skal påtage sig, nemlig kompetencer i forbindelse med at lede nedad. Dette vedrører konfliktløsning (33 pct.), medarbejderledelse (27 pct.) samt personlig kommunikation og gennemslagskraft (26 pct.) og motivation af projektdeltagere (24 pct.), jf. figur IDAs projektlederpanel 2016 formulerede spørgsmålet således: Føler du, at du mangler viden eller kompetencer i dit arbejde som projektleder?, hvorimod at spørgsmålet i denne undersøgelse har været: Inden for hvilke af følgende områder føler du, at du oplever mangel på viden eller kompetencer?. Her er respondenten altså blevet mødt, med givne vidensområder eller kompetencer, hvorefter de har haft muligheden for at svare, at de ikke føler, at de mangler nogle af givende vidensområder eller kompetencer. I dette års undersøgelse, er alle respondenter i stedet mødt med spørgsmålet: Inden for hvilke af følgende områder føler du, at du oplever mangel på viden eller kompetencer?. Således har alle respondenter set følgende kompetencer og vidensområder, hvorved de også har haft muligheden for at svare, at de ikke mangler viden eller kompetencer. 13
14 Figur 3.8. Inden for hvilke af følgende områder føler du, at du oplever mangel på viden eller kompetencer? (Pct.) Konflikthåndtering Kontraktstyring Medarbejderledelse Personlig kommunikation og gennemslagskraft Motivation af projektdeltagere Budgetplanlægning Jeg føler ikke at jeg mangler viden eller kompetencer Interessehåndtering Håndtering af styregruppen/projektejer Forretningsforståelse Håndtering af leverandører Projektstyring Håndtering af kunder Fagligt indsigt i pågældende projekter Mødeledelse Andet Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar Procent Figur 3.8 giver indtryk af, at der er en særlig kompetenceudfordring for projektlederne ift. at lede nedad. Som projektleder har man mange roller, og en væsentlig rolle er rollen som teamleder, hvor man har ansvaret for at lede nedad. Der er derfor lavet en særskilt publikation om dette emne. En anden observation fra figur 3.8 er, at næsten hver tredje projektleder angiver manglende viden eller kompetencer ift. kontraktstyring. Det er problematisk eftersom eksterne leverandører ofte er centrale for projekters succesfulde gennemførelse. Vi ser således, at manglende kompetencer inden for kontraktstyring er mere fremherskende blandt personer, der i højere grad beskriver sig som stressede i hverdagen, jf. figur
15 Figur 3.9 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? (Pct.) Kontraktstyring I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ikke valgt Valgt Note: Svarkategorien Ved ikke er fjernet da der er for få observationer Som projektleder skal man være klædt på til både faglig og personlig ledelse. Hvis man føler mangler indenfor sine vidensområder eller kompetencer kan dette være et antræk til stress. Denne problemstilling er derfor fortsat i temaanalysen om projektledernes lederrolle. Metode Denne undersøgelse er tredje undersøgelse i række årlige undersøgelser af projektledernes ansvarsområder og udfordringer. Undersøgelsen er gennemført blandt IDAs medlemmer, der er registreret som projektledere. I alt har besvaret hele undersøgelsen, hvilket svarer 23 pct. til af de inviterede. Deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, om de vil være en del af IDAs projektlederpanel. Følgende undersøgelser vil blive sendt til IDAs projektlederpanel, samt de der har registreret sig som projektledere siden sidste års undersøgelse eller ikke tidligere har deltaget. Af de 1.035, der har deltaget har meldt 604 (58 pct.) sig til IDAs projektlederpanel. Undersøgelsen er gennemført i 2. kvartal af
Projektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer.
Projektlederpanel 2016 - En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer. August 2016 Projektlederpanel 2016 Resume Denne analyse beskriver projektlederne i IDA, deres ansvarsområder og
Læs mereProjektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes arbejde, udfordringer og trivsel
Projektlederpanel 2017 En IDA-analyse af projektledernes arbejde, udfordringer og trivsel December 2017 Resumé Denne analyse retter blikket mod projektlederne i IDAs medlemsskare. Den beskriver omfanget
Læs mereTemaanalyse: Projektledernes lederrolle Kunsten at lede nedad
Temaanalyse: Projektledernes lederrolle Kunsten at lede nedad Januar 2019 Resume Det er en præmis for en projektleder at have en projektgruppe, der sammen skal levere opgaver og kompetencer til at fuldføre
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereIDA lederpanel Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere
IDA lederpanel 2016 Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere November 2016 IDA lederpanel 2016 Resume Denne analyse beskriver mellemlederne i IDA,
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereTopledernes forventninger til 2018
Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,
Læs mereIDA Lederpanel 2017 Januar 2018
IDA Lederpanel 2017 Januar 2018 Resume Denne analyse stiller skarpt på mellemlederne i IDAs medlemsskare med udgangspunkt i et spørgeskema gennemført af 894 lederansatte medlemmer. Udover at tegne et portræt
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereErfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger
Erfaring med lokal løn Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger December 2014 Erfaring med lokal løn Resume IDA har i slutningen af
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs merearbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,
7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereOverblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere
Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer
Det siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer FOA Kampagne og Analyse December 2010 FOA - Fag og Arbejde gennemførte i november 2010 en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereAlle. Klar til karriere Young Professionals Survey 2018
Alle Klar til karriere Young Professionals Survey 2018 Leder Studerende og yngre kandidater er i høj kurs i dansk og internationalt erhvervsliv. Med god grund. De byder ikke blot ind med høj energi og
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereVilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud
Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereOffentligt ansattes frokostpause
Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf
Ref. MSL/- 22.08.2017 Advokateksamen Juni 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereMedlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler
Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereLedernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik
Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf
Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereTopledernes forventninger til 2019
Topledernes forventninger til 2019 Februar 2019 Cheføkonom Martin Kyed Tlf. 25157831 / mky@ida.dk Topledernes forventninger til 2019 IDA har spurgt toplederne blandt IDAs medlemmer om deres forsventninger
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning
En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereNotat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt
Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser
Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn
FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereUndersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente
Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Oktober 2009 Denne analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 353 rådhus-, biblioteks- samt regionsbetjente og er gennemført i perioden
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mere