Evaluering af Practice Based Small Group Learning

Transkript

1 Evaluering af Practice Based Small Group Learning December 2017 Region Hovedstaden Evaluering af Practice Based Small Group Learning Midtvejsevaluering efter modul 1,2 og 3 Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser

2 Evaluering af Practice Based Small Group Learing Midtvejsevaluering efter modul 1, 2 og 3. Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af Enhed for Tværsektoriel Udvikling Evalueringskonsulent Annette Hallum Knudsen Analysekonsulent Sarah Kajander Holmer Enhedschef Marie Fuglsang Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden, Den 22/ ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Annette Hallum Knudsen Kompetencecenter for Patientoplevelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: kopa@regionh.dk 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Baggrund Midtvejsevalueringens formål Undersøgelsesdesign 4 2 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview efter modul 1, 2 og Resultater fra individuelle interview vedr. oplevelser med udvikling af modulerne 16 3 Konklusion 18 4 Bilag: Spørgeskema 19 3

4 Introduktion 1 Introduktion 1.1 Baggrund Smågruppebaseret læring er en veldokumenteret læringsmetode inden for efteruddannelse af praktiserende læger. I Danmark er et stort antal praktiserende læger organiseret i efteruddannelsesgrupper via den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelse (DGE). Grupperne er i høj grad autonome og vælger selv undervisningsform og emner. I Region Hovedstaden deltager færre praktiserende læger i DGE-grupper end i de øvrige regioner. Practice Based Small Group Learning (PBSGL) er en veldokumenteret skotsk-canadisk metode til efteruddannelse af praktiserende læger, som med succes anvendes internationalt. DGE-Hovedstaden ønsker nu at afprøve læringsredskabet i Danmark med henblik på at evaluere praktiserende lægers udbytte af metoden som redskab til deres faglige udvikling. Princippet i PBSGL er, at en gruppe bestående af 5-12 læger mødes og drøfter et specifikt emne ud fra et skriftligt materiale (moduler), som udleveres inden mødet. Modulerne omhandler et bestemt emne, eksempelvis multimorbiditet, allergi, astma hos børn osv. og er opbygget på en måde, som sikrer en høj grad af refleksion blandt de deltagende læger. Møderne styres af en uddannet facilitator (som også er medlem af gruppen), der sikrer, at modulet anvendes efter formålet. Der afsættes 2-4 timer til mødet. Der pågår p.t. en proces, hvor modulerne i PBSGL bliver oversat og omsat til danske forhold. Med henblik på at sikre at denne proces skrider planmæssigt frem og at produktet matcher det, som de praktiserende læger har behov for bliver modulerne løbende evalueret med tilbagemelding til styregruppen. Denne midtvejsevaluering omfatter en opsamling på arbejdet med de første tre moduler. Den samlede evaluering af samtlige moduler vil foreligge ultimo Midtvejsevalueringens formål Formålet med midtvejsevalueringen er at bidrage til at kvalificere indhold, metode og facilitering af PBSGL ved at indsamle viden om: Hvordan processen omkring omsætning af PBSGL fra skotske til danske forhold er forløbet, herunder hvordan de implicerede parter har oplevet arbejdsprocessen omkring denne opgave, samt hvorledes denne proces mest hensigtsmæssigt kan forløbe. Hvordan de praktiserende læger i DGE-grupperne oplever at arbejde med de forskellige moduler i PBSGL, og i hvilket omfang de finder det udbytterigt i forhold til deres faglige udvikling. Hvordan arbejdet med de forskellige moduler forløber, samt hvad, der løbende er behov for af justeringer i DGE-gruppernes arbejde med PBSGL med henblik på at sikre størst muligt fagligt udbytte for de deltagende læger. Hvorvidt de deltagende læger ønsker, at PBSGL fremadrettet skal være en del af tilbuddet til DGEgrupperne. 1.3 Undersøgelsesdesign Nedenstående designmodel omfatter et overblik over planen for den samlede evaluering, som vil ligge klar ultimo 2018, hvoraf nærværende midtvejsevaluering omfatter evalueringen af modul 1, 2 og 3. Såvel midtvejsevaluering som afsluttende evaluering vil blive gennemført med fokus på følgende to dele: 1) Evaluering af de praktiserende lægers oplevelse af udbyttet med arbejdet med PBSGL. 4

5 Introduktion 2) Evaluering af processen omkring tilblivelsen af PBSGL og omsætning til danske forhold. Evalueringsmodel for 2017 Individuelle interview med udviklere af modul 1 og 2 Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger efter modul 1, 2 og 3 Oberservationsstudie i en PBSGL gruppe i forbindelse med modul 1 Fokusgruppeinterview med PBSGL gruppe efter modul 1 og 2 Midtvejsrapport Evalueringsmodel for 2018 Individuelle interview med udviklere af det danske modul samt redaktøren Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger efter det danske modul og modul 4 og 5 Fokusgruppeinterview med PBSGL gruppe efter det danske modul Spørgeskemaundersøgelse om transition (jobpraksisbeskrivelse) Endelig afrapportering Individuelle interview om udvikling af modulerne Midtvejsevalueringen omfatter individuelle telefoninterview med fagspecialist, praktiserende læge, oversætter og redaktør omkring deres oplevelse af udviklingen af modul 1 og Spørgeskemaundersøgelse Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt de praktiserende læger, der i projektperioden har deltaget i afprøvningen af PBSGL i de 17 DGE-grupper. Efter hvert gennemført modul får de praktiserende læger fra de 17 DGE-grupper tilsendt et spørgeskema. Der er udviklet særskilte spørgeskemaer til henholdsvis facilitatorerne og de almindelige gruppemedlemmer. Hvert spørgeskema indeholder foruden en række baggrundsspørgsmål mellem lukkede spørgsmål, hvoraf ni er ens på tværs af de to spørgeskemaer. Derudover indeholder spørgeskemaerne fem kommentarfelter. Spørgeskemaerne omhandler lægernes oplevelse af de enkelte moduler, herunder forberedelsen, det faglige indhold, form/faciliteringen, læring og udbytte (bilag 1). Spørgeskemaerne er udviklet af KOPA i samarbejde med projektgruppen. Spørgeskemaet er valideret ved gennemførelse af fire valideringsinterview med praktiserende læger. Udsendelsen af spørgeskemaerne foregår ved, at den enkelte gruppefacilitator videresender et åbent link til spørgeskemaet til gruppens medlemmer. Det skal bemærkes, at vi ikke har et præcist tal på hvor man- 5

6 Introduktion ge, der deltager i de enkelte PBSGL-møder, hvorfor vi ikke kan sige noget om svarprocenten, men udelukkende kan sige, hvor mange, der har svaret på spørgeskemaet ved hvert af modulerne. Tabel 1.1 Antal svar ved spørgeskemaundersøgelsen for modul 1, 2 og 3 Facilitatorer Almindelige gruppemedlemmer Modul Modul Modul Note: Ikke alle har svaret på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. Antallet af svar ved de enkelte spørgsmål kan derfor varierer Observationsstudie og fokusgruppeinterview Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen, og for at gøre resultaterne om udbyttet af det konkrete arbejde med PBSGL mere fyldige og nuancerede, har en konsulent gennemført observationer og fokusgruppeinterview med tre PBSGL-grupper i forbindelse med arbejdet med modul 1 og 3. Konsulenten har observeret, hvordan grupperne har arbejdet med modulerne og derefter interviewet grupperne omkring deres oplevelse med at arbejde med modulerne. 6

7 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL 2 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL 2.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview efter modul 1, 2 og 3 Figurerne nedenfor viser de overordnede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen af PBSGL modulerne 1,2 og 3. Her er resultaterne opgjort som et samlet resultat for hvert af de tre moduler. 1 For de spørgsmål, som besvares af både facilitatorer og almindelig gruppemedlemmer, fordeler svarerne sig generelt meget ens på tværs af de to deltagertyper inden for modulerne. For enkelte spørgsmål er der dog en umiddelbar forskel i svarene fra hhv. facilitatorer og almindelige gruppemedlemmer. 2 Dette fremgår i teksten. Samlet vurdering 9 ud af 10 har i høj grad lyst til fortsat at arbejde med PBSGL Efter alle tre PBSGL moduler svarer 90 % af dem, der har svaret på spørgeskemaet, at de i høj grad har lyst til fortsat af arbejde med PBSGL. De resterende svarer i nogen grad. Det giver således en indikation af, at det er en metode, som de praktiserende læger ser en hel del potentiale i at arbejde med. Figur 2.1 I hvilken grad har du lyst til fortsat at arbejde med PBSGL? Modul 1 (n=68) 91% 9% Modul 2 (n=63) 90% 10% Modul 3 (n=75) 91% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 0, Modul 3: 0 Den samlede vurdering af møderne er positiv Omkring seks ud af ti vurderer samlet set PBSGL mødet som virkelig godt, mens fire ud af ti vurderer det som godt. 1 Der er ikke lavet statistiske test af forskellene mellem resultaterne for de enkelte moduler. 2 Der er ikke lavet statistisk test af forskellen mellem resultaterne for hhv. facilitatorer og almindelige gruppemedlemmer inden for de enkelte moduler. 7

8 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Figur 2.2 Hvad er din samlede vurdering af PBSGL mødet? Modul 1 (n=67) 63% 37% Modul 2 (n=63) 62% 38% Modul 3 (n=75) 56% 44% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 0, Modul 3: 1 Den generelle positive vurdering af PBSGL fremgår også i de åbne kommentarfelter, hvor flere roser konceptet og supplerer med, at det er en god læringsmetode. Der er desuden flere, der fremhæver fremtidspotentialet i PBSGL ved at skrive, at der med tiden, når mødet og gruppen har fundet sin form, vil kunne komme god læring ud af møderne. Det er lovende, hvad der kan komme ud af det Deltager efter modul 1 Virkelig godt, vi får utrolig meget ud af denne type undervisning. Deltager efter modul 2 Metoden er god. Materialet behøver finpudsning. Er ikke altid praksisrelevant. Deltager efter modul 3 Fokusgruppernes samlede vurdering af PBSGL De tre fokusgruppeinterview peger ligeledes på, at de praktiserende læger overordnet set vurderer arbejdet med PBSGL positivt. De oplever emnerne som aktuelle for deres dagligdag i praksis, og at gruppediskussionerne gør, at lægerne både får reflekteret over den måde, de gør tingene på i deres daglige praksis, men i høj grad også det, som de ikke gør. Vi får snakket tingene igennem, som vi tror, vi gør ens. Men det gør vi ikke. Vi har forskellige holdninger til det. Jeg synes, at det er interessant at høre, hvad andre gør i stedet for at få det doseret fra en eller anden overlæge, der står og fortæller. Deltager i PBSGL modul 8

9 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL De praktiserende læger oplever, at det fungerer rigtig godt at arbejde med cases suppleret med fakta, da det minder om dagligdagen i praksis. De interviewede praktiserende læger har et klart ønske om at fortsætte med PBSGL efter projektperioden evt. i.f.m. systematisk efteruddannelse. Meningen er jo, at vi skal tænke over, hvad vi gør. Nogle ting gør vi rigtig godt, og det er dejligt. Og de få ting, vi så ændrer, er jo også fint. Så jeg synes, at det er godt. Deltager i PBSGL modul Det skriftlige materiale Casene er (meget) relevante for arbejdet i praksis Stort set alle lægerne, der har besvaret spørgeskemaet, svarer, at casene i de tre moduler er meget relevante eller relevante. Der er dog forskel på tværs af de tre moduler på hvor stor en andel, der svarer meget relevant. 91 % vurderer casene i modul 2, som meget relevante i forhold til arbejdet i egen praksis, mens det for modul 1 er 75 %. Halvdelen vurderer casene i modul 3 som meget relevante, hvor der som det eneste modul også er en lille andel, 3 %, der vurderer dem som mindre relevante. Figur 2.3 Hvor relevante er casene i forhold til arbejdet i din egen praksis? Modul 1 (n=72) 75% 25% Modul 2 (n=66) 91% 9% Modul 3 (n=75) 51% 47% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget relevante Relevante Mindre relevante Slet ikke relevante Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 0, Modul 3: 0 Gode relevante cases Deltager efter modul 2 Høj faglighed i det skriftlige materiale Fagligheden i det skriftlige materiale ved de enkelte moduler opleves af størstedelen af deltagerne, som meget høj eller høj. 32 % svarer meget høj i modul 2, hvilket er en lidt større andel end de to øvrige moduler, hvor det er mellem %. 9

10 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Ser man på svarene fra hhv. facilitatorer og almindelige gruppemedlemmer, er der en højere andel af de almindelige gruppemedlemmer, der svarer meget høj. 3 Figur 2.4 Hvordan oplever du fagligheden i det skriftlige materiale? Modul 1 (n=72) 22% 71% 7% Modul 2 (n=65) 32% 63% 5% Modul 3 (n=73) 21% 73% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget høj Høj Lav Meget lav Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 2, Modul 2: 0, Modul 3: 0 Casene var for nemme. Vi fik ok diskussioner, men ville nok have fået større fagligt udbytte hvis casene var mindre oplagte. Deltager efter modul 1 Fokusgruppernes oplevelse af det skriftlige materiale De interviewede praktiserende læger oplever, at casene er gode og virkelighedsnære, og niveauet er passende. De oplever, at det fungerer godt, at casene suppleres med casekommentarer og informationsark. Kombinationen af cases og fakta giver høj grad af læring. Det jeg synes, gør det her rigtig godt er case-kommentaren og informationsark, så man lige hiver det et niveau højere op. Fx det der med ibuprofen, det var ny viden for os alle. Jeg synes faktisk, at det giver det en høj kvalitet. Deltager i PBSGL modul Flere har brugt det skriftlige materiale til undervisning i deres egen praksis og har oplevet, at materialet også har fungeret efter hensigten i den sammenhæng. Jeg har brugt nogle af de der cases fra modulet om anæmi til vores uddannelseslæger og mine kolleger i praksis. Det var en dag, hvor jeg havde undervisningsseancen, så vi tog en case og diskuterede den. De var meget begejstrede. Deltager i PBSGL modul Omkring det skriftlige materiale til modul 3 om allergi anfægter de interviewede praktiserende læger, at der mangler referencer til den off label behandling, der anbefales, da det er meget vigtigt, at der er tyde- 3 Resultaterne er ikke vist i rapporten. 10

11 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL lige referencer, så lægerne kan gå tilbage i deres praksis og læse mere om - og anvende den behandling, der foreslås. Det kom bag på os, at det fremgår, at man kan firedoble antihistamindosis, og vores diskussion gik på, om den off label behandling overhovedet er ok? Jeg bliver lidt frustreret over, at det er noget af det, vi synes er nyt og epokegørende. Men man bliver i tvivl, om det overhovedet ok at bruge den behandling? Der står, at flere guidelines anbefaler men der skal ikke nogle henvisninger til det. Samtidig med at fagspecialisten frasiger sig ethvert ansvar. Jeg sidder tilbage med en følelse af: Tør jeg overhovedet bruge den behandling. Faktaarket skal sige, hvad der er ok. Deltager i PBSGL modul Facilitatorrollen Generelt oplever de almindelige gruppemedlemmer, at facilitatoren gør det godt i sin rolle som facilitator. Når de almindelige gruppemedlemmer svarer på, hvordan de oplever forskellige aspekter af faciliteringen af møderne, bl.a. hvordan facilitatoren var til at rammesætte mødet, lede diskussionen i relation til casen (se figuren nedenfor) og motivere gruppen, svarer næsten alle enten virkelig god eller god. Figur 2.5 Hvordan oplevede du, at facilitatoren af PBSGL mødet var til at lede diskussionen i relation til casen? Modul 1 (n=55) 44% 56% Modul 2 (n=50) 36% 64% Modul 3 (n=61) 64% 36% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig Note: Spørgsmålet er kun stillet til de almindelige gruppemedlemmer. Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 1, Modul 3: 0 Fokusgruppernes oplevelse af facilitatorrollen Både observationer og fokusgruppeinterview peger på, at det fungerer godt med en facilitator, som styrer mødet og holder diskussionerne i gang, og at formen, hvor én læser op og herefter diskussion og inddragelse af informationssektion giver høj grad af refleksion og læring. Vores facilitator er god til at holde os fast. For vi kunne jo godt have taget de her cases på fem min. nærmest. 11

12 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Hun er god til at få os til at overveje, det en gang til. Kunne man gøre noget andet eller? Så det er super. Deltager i PBSGL modul Mødets form Gode diskussioner på PBSGL møderne Samtlige respondenter oplever diskussionerne på PBSGL-møderne som enten virkelig gode eller gode. På modul 3 mødet oplever 57 % af respondenterne diskussionerne som virkelig gode, mens det for møderne omkring modul 1 og 2 er hhv. 51 % og 45 %. Meget flot og gennemarbejdet modul med stor relevans for mit daglige arbejde. Gav god basis for diskussion og vidensdeling. Deltager efter modul 2 Utroligt lærerigt at høre hvad mine kollegaer gør sig af tanker og handlinger. Der er meget fællesviden som bliver delt. Deltager efter modul 1 Figur 2.6 Hvordan oplevede du diskussionerne på PBSGL mødet? Modul 1 (n=71) 51% 49% Modul 2 (n=63) 45% 55% Modul 3 (n=75) 57% 43% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virkelig gode Gode Dårlige Virkelig dårlige Note: Spørgsmålet er kun stillet til de almindelige gruppemedlemmer. Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 0, Modul 3: 0 Fokusgruppernes oplevelse af mødets form De interviewede læger oplever mødernes form som interessante og fagligt givende. Dette understøttes af observationerne, hvor oplevelsen har været, at diskussionerne har været præget af stort engagement og respekt for hinandens viden og standpunkter. De PBSGL-møder, som er blevet observeret, er foregået under lidt forskellige rammer, to i almen praksis og et privat hos en af lægerne. Begge dele har fungeret godt, idet lægerne i grupperne har haft en oplevelse af hygge og afslappet stemning. Ved seancerne er der 12

13 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL ligeledes blevet serveret mad, og stemningen har båret præg af hygge og en rar atmosfære, hvilket fokusgrupperne også beskriver som en vigtig del af møderne. Det gør ikke noget, at omgivelserne er hyggelige og maden god. Og det at man kender hinanden. Man ved, at du gør sådan og jeg gør sådan. Vi har gensidig stor respekt for hinandens kunnen. Deltager i PBSGL modul Deltagerne får identificeret læringspunkter til videre brug i praksis Størstedelen af de læger, der har besvaret spørgeskemaerne, svarer, at de under PBSGL mødet fik identificeret læringspunkter til brug for videre udvikling af deres praksis. En lille andel svarer dog i mindre grad. Der er en større andel, der svarer i høj grad ved modul 2 mødet end ved de to øvrige møder. Samtidig er der også en mindre andel, der svarer i mindre grad ved modul 2 mødet. En større andel af de almindelige gruppemedlemmer svarer i høj grad sammenlignet med facilitatorerne ved modul 1 og 3. 4 Figur 2.7 I hvilken grad fik du under PBSGL mødet identificeret læringspunkter til brug for videre udvikling af din praksis? Modul 1 (n=71) 27% 63% 10% Modul 2 (n=63) 43% 54% 3% Modul 3 (n=75) 28% 60% 11% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 0, Modul 3: 0 Folk er meget begejstrede men jeg kunne godt tænke mig, at vi blev bedre til at konkretisere, hvad vi tager med os, så vi rent faktisk gør noget anderledes i morgen. Deltager (facilitator) efter modul 3 Udbytte og læring Deltagerne får udbytte af koblingen mellem egne erfaringer og den nye viden på mødet For alle tre PBSGL moduler gælder det, at stort set alle respondenter vurderer, at de har fået enten noget udbytte eller stort udbytte af at koble egne erfaringer med ny viden på PBSGL mødet. Igen skiller mo- 4 Resultaterne er ikke vist i rapporten. 13

14 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL dul 2 mødet sig lidt ud, da 62 % vurderer, at de har fået et stort udbytte, mens det tilsvarende tal for modul 1 og 3 mødet er mellem %. Figur 2.8 Hvordan vil du vurdere dit udbytte af at koble egne erfaringer med ny viden på PBSGL mødet? Modul 1 (n=70) 41% 57% 1% Modul 2 (n=63) 62% 38% Modul 3 (n=75) 39% 59% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Stort udbytte Noget udbytte Ringe udbytte Intet udbytte Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 0, Modul 2: 0, Modul 3: 0 Godt fagligt indhold på møderne Næsten samtlige respondenter vurderer, at det faglige indhold på PBSGL samlet set har været enten virkelig godt eller godt. For modul 2 mødet er det 61 %, der svarer virkelig godt til spørgsmålet omkring den samlede oplevelse af det faglige indhold på møderne. Dette er igen en højere andel end ved modul 1 og 3 mødet, hvor det er hhv. 51 % og 39 %. Figur 2.9 Hvad er din samlede vurdering af det faglige indhold på PBSGL mødet? Modul 1 (n=68) 51% 47% 1% Modul 2 (n=62) 61% 37% 2% Modul 3 (n=74) 39% 59% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Note: Antal, der har svaret Ved ikke ved hvert modul. Modul 1: 1, Modul 2: 1, Modul 3: 1 14

15 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Super gode møder, med et højt fagligt niveau i forhold til tidligere møder i DGE-grupper. Deltager efter modul 3 Fokusgruppernes oplevelse af udbytte og læring De interviewede praktiserende læger oplever et stort udbytte af PBSGL-møderne i særdeleshed med henblik på repetition af viden og at blive bekræftet i, at det, de går og gør, er det samme som kollegerne gør eller at det er det specialisterne anbefaler. Møderne opleves som givende og inspirerende, da der er mange indgangsvinkler på problemstillingerne og ikke nødvendigvis et bestemt facit. Der kom faktisk en meget god dynamik i gruppen, hvor vi snakkede på kryds og tværs. Og vi skal jo også vedkende os det, som vi ikke gør, eller det som vi gør, der måske er forkert. Det skal jo ikke være et sted, hvor man bare skal sidde og sige det rigtige. Deltager i PBSGL modul I særdeleshed peger de interviewede praktiserende læger på, at der opnås højere grad af læring ved diskussion på baggrund af case end ved undervisning, som de har prøvet tidligere. Det skyldes, at deltagerne i grupperne deler deres viden og erfaringer, hvilket ikke kan læses i en lærebog. Jeg synes, at man lærer meget af at snakke kollegialt. For fagstoffet kan vi jo alle sammen tilegne os, det er noget andet med de små tricks og sådan. Deltager i PBSGL modul Fokusgruppernes oplevelse af emnerne De interviewede praktiserende læger har oplevet emnerne som gode og lærerige. Emnet allergi på modul 3 vurderes dog som mindre udbytterigt end de øvrige emner. Det er så afgrænset en del af emnet. Jeg tænker, at det er svært at snakke om allergisk granit uden også at tale om astma. Og det jeg i virkeligheden selv har sværest ved det er fødevareallergien, og det var der ikke så meget om. Deltager i PBSGL modul Modulet om allergi opleves generelt lidt tyndere end de andre moduler, og det bliver nævnt, at det kunne være en fordel, hvis grupperne selv har indflydelse på, hvilke emner der skal udbydes som moduler. Jeg synes måske, at modulet om allergi var lidt tyndt. De andre har været bedre. Og det er selvfølgelig også det negative ved, at vi ikke selv vælger, hvilke moduler, der er interessante. For havde vi selv skullet vælge havde vi nok ikke valgt denne her. Deltager i PBSGL modul Ønsker til fremtidige emner Fokusgrupperne har mange forslag til emner, som de kunne ønske sig i kommende moduler. Der er kommet følgende forslag: Gynækologi, herunder svangerskabskomplikationer og blødningsforstyrrelser 15

16 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Gamle patienter, herunder demens, smertebehandling, medicinering For meget medicin og hvordan kommer vi af med det? Multimorbiditet Medicin/Interaktioner Hjerteinsufficiens Prostata Hypertensionsbehandling Ondt i maven hos børn og voksne Dyspnø 2.2 Resultater fra individuelle interview vedr. oplevelser med udvikling af modulerne I dette afsnit gennemgår vi de overordnede resultater fra de individuelle interview med fagspecialist, praktiserende læge, oversætter og redaktør. Interviewene peger på, at alle oplever, at processen omkring omsætning af PBSGL fra skotske til danske forhold er forløbet efter hensigten for de første tre moduler. Fagspecialist og praktiserende læge har haft et godt samarbejde om at udvikle materialet, hvor fagspecialisten står for den specialiserede del, imens den praktiserende læge har øje for, om materialet passer til dagligdagen i almen praksis Det letter processen at tage udgangspunkt i det skotske materiale Oplevelsen er, at det letter processen, at der er skotsk materiale at tage udgangspunkt i, når modulerne skal udarbejdes, frem for at starte helt fra bunden, da det vil kræve meget tid at skulle udarbejde materialet fra bunden, så det passer til dagligdagen i almen praksis. Når jeg skal lave sådan noget her, plejer jeg at tage udgangspunkt i nogle patienter. For hvis man skal opfinde noget, så kan man aldrig få det til at passe. Tingene er jo ikke som de står i bøgerne. Der er små detaljer, der stritter i forskellig retning. Så for mig er det en fordel at få noget, så jeg ikke skal komponere noget. Patienterne i det her set up er jo heller ikke nogen, jeg ser som hospitalslæge. Så hvis jeg skulle skrive det fra bunden, ville jeg nok skulle gætte mig til, hvad man gør i praksis. Og det tror jeg, at jeg ville have svært ved. Fagspecialist Fungerer efter hensigten med en rå-oversættelse Ifølge både praktiserende læge og fagspecialist er det ligeledes en hjælp, at det skotske materialet bliver oversat i en rå-udgave af en oversætter, inden fagspecialist og praktiserende læge modtager det. Selv om oversættelsen ikke er perfekt, da oversætteren naturligt nok mangler viden om emnet for at kunne oversætte det helt som det skal, er det alligevel tidsbesparende ikke at skulle arbejde med materialet på engelsk. Jeg synes, at det er rart, at det er oversat af en, selv om det skulle rettes igennem. Jeg kan jo sagtens oversætte fra engelsk, men det tager bare tid. Og selvfølgelig var der en del mystiske ting, som vedkommende ikke havde styr på, og sådan må det være. Men jeg tror, at det er en lettelse, at oversættelsen er ordnet af nogen, selv om man skal gå det efter. Fagspecialist 16

17 De praktiserende lægers oplevelse af arbejdet med PBSGL Større tidsforbrug end beregnet Den generelle oplevelse for de involverede er, at timeforbruget har været højere end forventet. Der er afsat otte timer til at udvikle et modul til henholdsvis den faglige ekspert og den praktiserende læge. Men det vurderes, at der ca. er brugt det dobbelte antal timer. Redaktørens tidsforbrug overstiger også det afsatte antal timer. Min vurdering er, at vi har fået rigtig meget forærende ved at få det fra skotterne, da deres kliniske dagligdag ligner vores rigtig meget. Der er beregnet otte timer, og jeg har måske brugt 16. Men det er jo heller ikke lang tid at bruge på at udvikle et undervisningsmodul af høj faglig kvalitet. Jeg synes faktisk at det er billigt sluppet. Praktiserende læge 17

18 Konklusion 3 Konklusion Resultaterne viser, at de praktiserende læger overordnet er meget tilfredse med PBSGL som metode, og at de har oplevet arbejdet med de tre første PBSGL-moduler som udbytterigt i forhold til deres faglige udvikling. Lægerne oplever diskussionerne i grupperne som gode, og at læring via cases og diskussioner er en god måde at lære på, hvor de får bragt deres viden og erfaringer i spil. Efter de første tre moduler er det lægernes holdning, at de fortsat ønsker, at PBSGL-metoden skal være et tilbud til DGE-grupperne. Interview med fagspecialist, praktiserende læge, oversætter og redaktør peger på, at omsætning af PBSGL fra skotske til danske forhold er forløbet efter hensigten, og at det er en fordel, at der foreligger et skotsk materiale at tage udgangspunkt i. Dog er timeforbruget for redaktør, fagspecialister, praktiserende læger højere end forventet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelse og interview kan det anbefales, at det timeantal, der afsættes til udvikling af modulerne er lidt højere. Endvidere skal der være opmærksomhed på, at det tydeligt skal fremgå af faktaarket i det skriftlige materiale, hvilken type behandling, der er evidens for med henvisning til referencer. 18

19 Bilag: Spørgeskema 4 Bilag: Spørgeskema Baggrundsoplysninger 1. Hvor længe har du arbejdet som praktiserende læge? 0-5 år 6-15 år 16 år eller mere Solopraksis Samarbejdspraksis Kompagniskabs-/ 2. Hvilken type praksis arbejder du i? delepraksis 3. Deltog du i PBSGL mødet som almindeligt gruppemedlem eller facilitator? Almindeligt gruppemedlem Facilitator 4. Hvor mange PBSGL møder har du deltaget i? Forberedelse Spørgsmål 5 besvares af almindelige gruppemedlemmer Jeg forbe- Jeg Jeg læste Jeg læste Jeg læste Ved ikke 5. Hvordan forberedte du dig forud for PBSGL mødet? (vha. modulets skriftlige materiale ekskl. casekommentarer) redte mig ikke skimmede modulet noget af modulet alt i modulet alt i modulet og supplerede med anden litteratur Spørgsmål 6 besvares af facilitator 19

20 Bilag: Spørgeskema Jeg forbe- Jeg Jeg læste Jeg læste Jeg læste Ved ikke 6. Hvordan forberedte du dig forud for PBSGL mødet? (vha. modulets skriftlige materiale) redte mig ikke skimmede modulet noget af modulet alt i modulet alt i modulet og supplerede med anden litteratur Det skriftlige PBSGL materiale Meget re- Relevante Mindre re- Slet ikke 7. Hvor relevante er casene i forhold til arbejdet i din egen praksis? levante levante relevante Ved ikke Meget Brugbar Mindre Slet ikke 8. Hvor brugbar synes du, at informationssektionen er? brugbar brugbar brugbar Ved ikke Meget Meget 9. Hvordan oplever du fagligheden i det skriftlige materiale? høj Høj Lav lav Ved ikke 20

21 Bilag: Spørgeskema 10. Hvis du har yderligere kommentarer til det skriftlige materiale til PBSGL mødet, er du velkommen til at skrive dem her: Facilitatorrollen Spørgsmål 11 og 12 besvares af almindelige gruppemedlemmer 11. Hvordan oplevede du, at facilitatoren af PBSGL mødet var til følgende: Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig Ved ikke a. At rammesætte mødet?... b. At lede diskussionen i relation til casen?... c. At konkludere på casen?... d. At sørge for at relevante aspekter af temaet blev drøftet?... e. At motivere gruppen?... f. At skabe tryghed i gruppen?... 21

22 Bilag: Spørgeskema 12. Hvis du har yderligere kommentarer til faciliteringen på PBSGL mødet, er du velkommen til at skrive dem her: Mødets afvikling Spørgsmål 13 og 14 besvares af facilitator 13. Hvordan oplevede du PBSGL mødet i forhold til følgende: Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Ved ikke a. Fremlæggelsen af casen?... b. Diskussionerne i relation til casen?... c. Konklusionerne på casen?... d. At få drøftet relevante aspekter af temaet?. e. Motivationen i gruppen?... f. Trygheden i gruppen?... 22

23 Bilag: Spørgeskema 14. Hvis du har yderligere kommentarer til afviklingen af PBSGL mødet, er du velkommen til at skrive dem her: Mødets form Spørgsmål 15 besvares af almindelige gruppemedlemmer 15. Hvordan oplevede du diskussionerne på PBSGL mødet? Virkelig gode Gode Dårlige Virkelig dårlige Ved ikke 16. I hvilken grad fik du under PBSGL mødet identificeret læringspunkter til brug for videre udvikling af din praksis? I høj I nogen I mindre Slet Ved ikke grad grad grad ikke Meget ak- Aktiv Mindre ak- Inaktiv Ved ikke 17. Hvordan vil du vurdere din egen deltagelse på PBSGL mødet? tiv tiv 23

24 Bilag: Spørgeskema Udbytte og læring Stort ud- Noget ud- Ringe Intet ud- 18. Hvordan vil du vurdere dit udbytte af at koble egne erfaringer med ny viden på PBSGL mødet? bytte bytte udbytte bytte Ved ikke Virkelig Virkelig 19. Hvad er din samlede vurdering af det faglige indhold på PBSGL mødet? godt Godt Dårligt dårligt Ved ikke 20. Skriv venligst hvilke læringspunkter du tog med dig fra PBSGL mødet? 21. Hvilke ændringer har du overvejet at foretage i din praksis, efter at du har arbejdet med modulet <navn på modul>? 24

25 Bilag: Spørgeskema Samlet vurdering I høj I nogen I mindre Slet Ved ikke 22. I hvilken grad har du lyst til fortsat at arbejde med PBSGL? grad grad grad ikke Virkelig Virkelig 23. Hvad er din samlede vurdering af PBSGL mødet? godt Godt Dårligt dårligt Ved ikke 24. Hvis du har yderligere kommentarer til arbejdet med PBSGL, er du velkommen til at skrive dem her: Tak for din besvarelse! 25

26 Kompetencecenter for Patientoplevelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: