Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Indberetning 2017 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2017 til Miljøstyrelsen

Transkript

1 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Indberetning 217 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 217 til Miljøstyrelsen Maj 218

2

3 Indhold 1. Indledning Ressourceforbrug, udfordringer og ny jordforureningsstrategi Indsatsen for at beskytte grundvandet Mindske sundhedsrisikoen Overfladevand og natur Borgerservice Samarbejde om sammenhængende indsats Store jordforureninger Udviklingsprojekter Budget Titel: Indberetning 217 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 217 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer miljoe-raastoffer@rsyd.dk Fra hjemmesiden kan der hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse. Udgivelsesår: 218 Forfattere: Foto: Line Boel, Mette Mihle Laurbak, m.fl. Region Syddanmark m.fl. Forsidefoto: Dybe grundvandsboringer i Odense 216. Side 2 af 37

4 Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra juni 214 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1) En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger og årsværk på jordforureningsområdet i det foregående kalenderår ekskl. personaleomkostninger. Alle udgifter i regnskabsoversigten opgøres eksklusiv moms, og disponeringer under værditabsordningen skal ikke indgå i opgørelsen. Budgetoverførsler fra indberetningsåret til det efterfølgende finansår skal anføres. Regnskabsoversigten skal være specificeret på: a) ledelse og planlægning, b) IT og data, c) borgerrettede opgaver, d) vidensniveau 1-kortlægning, e) indledende undersøgelser, f) videregående undersøgelser, g) projektering og etablering af afværgetiltag, h) drift og overvågning, og i) tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter (eksklusiv IT), jf. Miljøstyrelsens»Skema til blokinddeling af økonomi og årsværk«, der er tilgængelig på 2) En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter (regnskabsoversigtens punkt i). 3) Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen opgjort samlet. Årsværk skal opgøres inklusiv ledelse. 4) Aktivitetsplaner for det efterfølgende budgetår sat i relation til regionsrådets målsætninger samt de forventede omkostninger hertil. Der redegøres endvidere for regionsrådets prioritering af henholdsvis grundvands-, overfladevands-, natur- og arealanvendelseshensyn. 5) Budgettet for det efterfølgende budgetår specificeret på samme måde som regnskabsoversigten for det forløbne kalenderår. Desuden skal det budgetterede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen oplyses samlet. Årsværk skal opgøres inklusiv ledelse. 6) Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 1 mio. kr., og hvor forureningen kan have skadelig virkning på den nuværende arealanvendelse eller på grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning eller overfladevand. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«, der er tilgængeligt på Side 3 af 37

5 1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i 217. Publikationen bliver udarbejdet en gang om året, med det formål at give et overblik over regionens arbejde, samt for at leve op til cirkulæret fra Miljøstyrelsen om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på foregående side. Foruden denne indberetning udarbejder Region Syddanmark hvert år en arbejdsplan for nye undersøgelser og oprensninger. Planerne for 217 og 218 kan læses her: 2. Ressourceforbrug, udfordringer og ny jordforureningsstrategi Denne indberetning tager udgangspunkt i den nye Jordforureningsstrategi 217. I 216 har regionen i dialog med kommuner og vandforsyninger vedtaget en ny jordforureningsstrategi. Strategien er gældende fra 217. Formålet med strategien er at udarbejde en langsigtet plan for regionens indsats over for jordforurening med fokus på, hvordan ressourcerne kan prioriteres for at opnå størst mulig effekt af indsatsen for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Jordforureningsstrategi 217 afløser Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening 212 og inkluderer lovændringer og ny viden på jordforureningsområdet. For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, beskyttelsen af overfladevand og natur samt de lovpligtige myndighedsopgaver og udviklingen af teknikker og metoder, der kan optimere indsatsarbejdet. Regionens Jordforureningsstrategi 217 er udmøntet i bærende principper og består af et overordnet princip for regionens indsats og syv bærende principper for grundvandsindsatsen. (Se de bærende principper på næste side). Det betyder, at Region Syddanmark prioriterer indsatsen over for grundvandstruende forureningen højest. Forureninger, der medfører så kraftig indeklimapåvirkning, at de udgør en akut risiko for sundheden, vil også blive prioriteret til en indsats. Indsatsen over for jordforurening, der udgør en risiko ved direkte kontakt prioriteres, hvis forureningen udgør en stor og akut risiko for sundheden ved kontakt med den forurenede jord. Frem til og med 218 foretager regionen, efter aftale med staten, en risikovurdering af de kortlagte jordforureninger i forhold til overfladevand og natur. Fra 219 prioriterer staten den regionale indsats og de egentlige oprensninger af jordforureninger, der påvirker overfladevand og natur, skal indgå i de statslige vandplaner og forudsættes gennemført fra 221 og frem. Jordforureningsstrategi 217 og handleplaner for indsatsen kan læses her: Side 4 af 37

6 Det overordnede princip for regionens indsats At den overordnede prioritering af indsatsen fremover skal være: 1. Indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande har højeste prioritet 2. Indsatsen overfor indeklima problemer på boliggrunde prioriteres højt 3. Indsatsen i forhold til overfladevand og natur samt overfor jordforurening med kontaktrisiko prioriteres sideordnet: 3a. Indsatsen overfor overfladevand og natur prioriteres kun i særlige tilfælde 3b. Indsatsen overfor jordforurening med kontaktrisiko prioriteres kun i særlige tilfælde De syv bærende principper for grundvandsindsatsen Fokus på stoffer At det bærende princip bliver, at prioritere en områdevis indsats rettet alene mod de typer forureninger som udgør den største risiko for grundvand (dvs. de højmobile, svært nedbrydelige stoffer som eksempelvis chlorerede opløsningsmidler, MTBE og visse pesticider). Herved nedprioriteres den grundvandsrettede indsats mod andre typer af forureninger. At opprioritere en indsats rettet mod pesticidpunktkilder, hvor regionens indsats udgør en væsentlig del af den samlede grundvandsbeskyttende indsats i området, og hvor indsatsen kan ske i samarbejde med øvrige aktører i området. At det i helt særlige tilfælde kan være hensigtsmæssigt at fremrykke en indsats overfor en enkelt punktkildeforurening, hvis den udgør en særlig stor eller akut risiko. Fokus på vandressource At indsatsen rettes mod såvel den nuværende indvinding som den strategiske ressource. At den fremtidige områderækkefølge baseres på et princip om mest godt grundvand for pengene. Det betyder at rækkefølgen fastlægges ud fra hensyn til sårbarhed, behov for indvinding og omkostninger til håndtering af jordforureninger - med henblik på at få mest godt grundvand for pengene. Fokus på vandforsyning At områder, hvor det er vanskeligt at finde nyt godt grundvand, hvis den bestående forsyning ødelægges, også skal prioriteres. At nedprioritere indsatsen, hvor den på længere sigt ikke giver mening. En sådan beslutning tages aldrig uden en forudgående dialog med kommuner og vandforsyninger. Side 5 af 37

7 I 217 har Region Syddanmark anvendt 5 mio. kr. og 46,3 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Driftsregnskab 217 Driftsudgifter mio. kr. Ledelse og planlægning 1,8 1 IT og data 3,9 Borgerservice,3 V1 kortlægning 5,2 Indledende undersøgelser 13,5 Videregående undersøgelser 13,4 Projektering og etablering af afværge 7,2 Drift og overvågning 2,4 Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 2,4 I alt 5, Tabel 1: Fordelingen af de anvendte driftsmidler i Beløbet er inklusiv bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Tallene er fra regnskabsafslutning den 8. februar 218. Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 217 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist, som gennemsnitlige fordeling af de anvendte driftsmidler over de sidste 5 år samt fordelingen for 217. Ledelse og planlægning 5% 5% 4% 8%,4% IT og data Borgerservice 14% 1% V1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser 27% 27% Projektering og etablering af afværge Drift og overvågning Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 217 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 6 af 37

8 16, 14, 13,5 13,4 12, 1, 1,3 9,7 11, 8, 7,2 6, 4, 2,, 4,3 5,2 2,3 2,4 2,4 1,7,8,3 3,6 3,9 2,7 1,8 Gennemsnit over de sidste 5 år Indberetningsåret Figur 2a: Gennemsnitlig fordelingen af de anvendte driftsmidler over de sidste 5 år samt fordelingen for 217 (fordeling som i indberetningscirkulæret) i mio. kr Ledelse og planlægning IT og data Borgerserviceopgaver Udviklingsprojekter Drift og monitering Oprensninger Videregående unders. Indl. undersøgelser V1 kortlægning Figur 2b: Fordelingen af de anvendte driftsmidler (fordeling som i indberetningscirkulæret) i mio. kr. Side 7 af 37

9 Regionens samlede driftsudgifter i perioden er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget Økonomi Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i i mio. kr. Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 217 har regionen udført aktiviteter under værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter for i alt 2,6 mio. kr. Opgaver i 217 med ekstern finansiering Beløb udførte aktiviteter (1. kr.) Værditabsordningen (Statens Administration) Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) 379 Tabel 2: Ekstern finansiering af undersøgelser og oprensninger udført via Værditabsordningen og udviklingsprojekter i 217 angivet som beløb knyttet til konkrete aktiviteter i 217. Beløbene refunderes ikke nødvendigvis i det samme år, som udgifterne er afholdt. Det skyldes at udgifterne først refunderes, når sagerne er afsluttet. Side 8 af 37

10 Udfordringer i 217 For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges, og at regionens miljø- og sundhedsmæssig prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Statens Administration og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Statens Administration bevilger penge til det. Side 9 af 37

11 Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt er oprensning kun nødvendigt på 1-3 % af lokaliteterne. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 1 af 37

12 3. Indsatsen for at beskytte grundvandet Mest godt grundvand for pengene Formålet med prioriteringen af grundvandsindsatsen er at målrette regionens indsats mod de typer af forureninger, som vurderes at udgøre den største risiko for grundvandet. Regionen har indsats overfor grundvandstruende forureninger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker (IVO). Med baggrund i de bærende principper prioriterer regionen indsatsen for de mest grundvandstruende forureninger i de sårbare områder. I de bærende principper for den fremadrettede indsats på jordforureningsområdet er der tre særlige prioriteringer: Vandforsyninger uden alternativer, vandforsyninger uden fremtid og pesticidpunktkilder. Som et led i prioriteringen af indsatsen har vi inddelt regionen i 46 delområder. Rækkefølgen for indsatsen i delområder er fastlagt ved princippet Mest godt grundvand for pengene, som er beregnet ved summen af udgiften til den grundvandsrettede indsats i forhold til tilladt indvindingsmængde for delområdet. Områdeinddelingen giver mulighed for, at regionen kan påbegynde en indsats i flere delområder samtidig. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for de mest grundvandstruende forureninger i de områder, hvor værdifuldt grundvand er mest sårbart. Det er en forudsætning for en vellykket indsats, at regionens jordforureningsindsats koordineres med de øvrige indsatser til beskyttelse af grundvandet, som varetages af staten, kommunerne og vandforsyningerne. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforureninger ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på de tidligere amters kortlægningsarbejde og udføres sådan at områder med grundvandsindsats gøres færdig først. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på vidensniveau 2, hvis der konstateres forurening. Grunde der er kortlagt på vidensniveau 2, og som kan være en risiko for grundvandet, bliver undersøgt yderligere og eventuelt renset op, hvis det er nødvendigt. I 217 er opgaverne prioriteret og planlagt efter den nye Jordforureningsstrategi 217. Den inkluderer lovændringer, ændringer som følge af statens grundvandskortlægning i udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandværker og indsatsområder mv. Side 11 af 37

13 Regionen har i 217 udført 36 nye, videregående undersøgelser af forureninger i følgende geografiske områder: Assens, Esbjerg, Skærbæk, Kerteminde, Ribe, Billund, Tommerup, Fredericia, Sønderborg, Kolding, Tønder og Ølgod. De 36 nye videregående forureningsundersøgelser er fordelt som følger: Grundvand: 32 grundvandsprioriterede forureningsundersøgelser, heraf 6 videregående undersøgelser af akut prioriterede forureninger, der udgør en risiko for betydningsfuldt grundvand. Indeklima: 2 videregående undersøgelser af akut prioriteret forurening, der udgør en risiko for indeklimaet i boliger. Grundvand og indeklima: 1 videregående undersøgelse af akut prioriteret forurening, der udgør en risiko for grundvand og indeklima. Indeklima og kontakt: 1 videregående undersøgelse af akut prioriteret forurening, der udgør en risiko for indeklimaet i boliger og kontakt. Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 217 kortlagt i alt lokaliteter, heraf på V1, som muligt forurenede, og på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 696 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2) V1, Mistanke om forurening V2, Forurening konstateret Kortlagte lokaliteter i alt Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter samt det samlede antal kortlagte lokaliteter i Regionens kortlægningsindsats i 217 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til, og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller regionens miljøprioriterede indsats. Side 12 af 37

14 Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 217 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 524 lokaliteter, heraf 36 nye kortlægninger på V1. I 217 har regionen videreført, igangsat og/eller afsluttet indledende undersøgelser på 351 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 199 lokaliteter og heraf er 63 % blevet kortlagt på V2 og 37 % er udgået af kortlægningen. 145 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 6 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden efter en indledende undersøgelse. De indsatshensyn, der skelnes mellem her er: 1. Beskyttelse af grundvandet 2. Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3. Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til areal anvendelsen. Den samme lokalitet kan således have mere end et indsatshensyn men fremgår kun en gang på figuren Grundvand Areal Grundvand og areal Figur 6: Antal af regionens indledende undersøgelser fordelt på indsats, der har ført til kortlægning på Vidensniveau 2. Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor Side 13 af 37

15 del af undersøgelserne i gang efter ansøgning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). I 217 er der gennemført indledende undersøgelser alene af hensyn til risiko for grundvand på 1 lokaliteter. Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og det sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme, eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket, og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Overvågning Gennemsnit de sidste 5 år Indberetningsåret Figur 7a: Gennemsnitlig fordeling af antal sager med miljøprioriteret indsats over de sidste 5 år samt fordelingen for 217. Sagerne er fordelt efter trin/fase i indsatsen og indeholder videreførte og nye sager. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. Side 14 af 37

16 Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Overvågning Figur 7b: Antal sager med miljøprioriteret indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. I 217 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt ca. 192 lokaliteter. Denne indsats har kostet 22,9 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figurerne 8a og 8b nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Overvågning Gennemsnit de sidste 5 år Indberetningsåret Figur 8a: Gennemsnitlig fordeling af udgifter til den miljøprioriterede indsats over de sidste 5 år samt fordelingen for 217 fordelt efter trin/fase i indsatsen i mio. kr. Side 15 af 37

17 Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Overvågning Figur 8b: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen i mio. kr. I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i 217. De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til: 1. Beskyttelse af grundvandet 2. Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads 3. Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen 4. Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til overfladevand og natur Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet et væsentligt indsatshensyn også i 217. Side 16 af 37

18 Videregående unders. Oprensninger Drift af oprensninger Tilsyn og overvågning Grundvand Grundvand og areal Areal Miljøet i øvrigt Figur 9: Antal af regionens miljøprioriterede indsatser i 217 fordelt efter trin i indsatsen. Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af staten. Statens grundvandskortlægning følges op af konkrete planer for den grundvandsbeskyttende indsats. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders grundvandsbeskyttende indsats lægger regionen vægt på, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Før de nævnte undersøgelser og oprensninger sættes i gang, vurderer vi, om der også kan være en risiko for forureningspåvirkning af vandløb, søer og kystvande. Hvis der er en risiko, og det samtidig er hensigtsmæssigt i forhold til at optimere ressourceanvendelsen, vil den nævnte indsats også omfatte risikoen for overfladevand Regionens planlægning af forureningskortlægningen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 1, der viser en status for arbejdet med kortlægning af jordforurening (på V1, som muligt forurenet). Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Regionen har desuden bidraget til den fælles grundvandsbeskyttende indsats i 217 fx gennem: Deltaget i møder om grundvandskortlægningen med Miljøstyrelsen, kommuner og vandforsyninger m.fl. Deltaget i møder om kommunernes indsatsplanlægning og kommunale koordinationsfora. Videreført et offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) med Vandcenter Syd, Odense Kommune m.fl. om grundvandsbeskyttelsen i Odense Vest. Videreført et partnerskabsprojekt med Esbjerg Kommune og DIN Forsyning A/S samt Vejen Kommune og Læborg Vandværk om pesticider med fokus på samarbejdet mellem partnerne og afprøvning af konkrete handlemuligheder. Side 17 af 37

19 Videreført samarbejdet i Grundvandsforum Syd, som er et dialogforrum om grundvandsbeskyttelse i den jyske del af regionen. Formålet er at styrke samarbejdet yderligere i forhold til den fælles grundvandsbeskyttende indsats, som kommunerne, Miljøstyrelsen og regionen gennemfører. Udvekslet data om grundvandskortlægningen og V1- og V2- kortlagte grunde med Miljøstyrelsen. Udvekslet data om V1- og V2- kortlagte grunde med en række kommuner til brug for det kommunale grundvandsindsatsarbejde. Opdateret en række geografiske data fx områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, indsatsområder, mm. Udarbejdet høringssvar til en række love og bekendtgørelser fx bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Udarbejdet kommentarer til kommunale indsatsplaner, statslige grundvandskortlægningsrapporter og andre grundvandsrelaterede planer og programmer mv. Fremover vil regionen fortsat have stor fokus på viden-, data- og informationsudvekslingen med staten, kommunerne og vandforsyninger i regionen. Figur 1: Status for kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). I 217 er følgende områder afsluttet: Ørbæk/Kerteminde/Nyborg, Egtved/Give/Jelling, Skærbæk/Tønder. Side 18 af 37

20 4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Regionen har allerede gennemført og afsluttet flere målrettede tiltag for at mindske sundhedsrisikoen. F.eks. er der gennemført en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens byer. Denne indsats blev afsluttet i 211. Ligesom regionen har gennemført en systematisk opsporing af forureninger på renserier og udført indledende undersøgelser og risikovurderinger, hvor det var relevant. Det skyldes, at renserier meget ofte er forurenede, og at forureningen tit bl.a. udgør en sundhedsmæssig risiko. Hertil kommer at kommunerne og regionen løbende arbejder sammen om at sikre, at etablering af for eksempel nye boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Som nævnt prioriterer regionen i de kommende år indsatsen overfor forureninger med højmobile stoffer, der kan true sårbare områder med værdifuldt grundvand højest. Indsatsen overfor forureninger der truer indeklimaet i boliger har anden prioritet. Forureninger, der alene udgør en risiko ved direkte kontakt har tredje prioritet (sammen med forureninger, som kan påvirke overfladevand og natur). Sundhedsrisikoen fra direkte kontakt med den forurenede jord kan oftest fjernes ved at følge simple forholdsregler under brugen af det forurenede areal. Indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen Indeklima Det er regionen, der har ansvaret for at undersøge og udføre en indsats over for jordforurening, som udgør en risiko for indeklimaet i boliger. Forureninger, der medfører så kraftig indeklimapåvirkning, at de udgør en akut risiko for sundheden, vil blive prioriteret til en indsats. Arealanvendelse Regionen har ansvaret for at undersøge og udføre en indsats over for jordforurening, der udgør en risiko ved direkte kontakt. Indsatsens prioriteres, hvis forureningen udgør en stor og akut risiko for sundheden ved kontakt med den forurenede jord. Den særlige indsats mod forurening fra tidligere renserier Regionen har siden 215 gennemgået forureningsundersøgelser på et udvalg af tidligere renserier, hvor ny viden og erfaring har vist, at der var behov for at gennemføre nye undersøgelser. I blev 63 tidligere renseriundersøgelser gennemgået, og af disse er der udført eller påbegyndt indledende undersøgelser på 5 grunde. I 217 blev yderligere 36 tidligere renseriundersøgelser gennemgået. Af de indledende undersøgelser, der er gennemført ved udgangen af 217, er der behov for at gennemføre videregående undersøgelser ved 8 grunde. De videregående undersøgelser udføres, fordi der ved de indledende undersøgelser er Side 19 af 37

21 konstateret forurening, som udgør en risiko for betydningsfuldt grundvand eller risiko for indeklima i boliger. Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremrykket indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet i Udbetaling Danmark. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er ca. 8 års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 217 har regionen været bygherre på 11 videregående forureningsundersøgelser og 14 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 16 sager er startet i 217, 9 sager er videreført fra tidligere år. 14 sager er afsluttede i 217. Derudover har vi 8 sager med passivventilationsanlæg, som vi drifter. Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte henover årsskiftet Videregående unders. Nye Videreførte Afsluttede Oprensninger Figur 11: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i 217. Til indsatsen i 217 er der anvendt 2,21 mio. kr. ekskl. moms. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Side 2 af 37

22 Figurerne 12a og 12b viser antal af sager behandlet under værditabsordningen Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Gennemsnit de sidste 5 år Indberetningsåret Figur 12a: Gennemsnitlig fordelingen af antal sager behandlet under værditabsordningen over de sidste 5 år samt fordelingen for Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Figur 12b: Antal sager behandlet under værditabsordningen i Side 21 af 37

23 Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen, hvis der er forurenet på boligdelen. 36% F: Ingen sundhedsmæssig betydning F1: Ingen sundhedsmæssig betydning, hvis simple råd følges 5% 59% F2: Sundhedsmæssig betydning eller nødvendigt med nærmere undersøgelser Figur 13: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 88 forurenede boliggrunde i 217. Side 22 af 37

24 I 217 har regionen nuanceret kortlægningen for 88 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for ca. hver tredje har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser (F2). Figuren viser også at langt de fleste grunde kan nuanceres med F og F1. Det vil sige at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for anvendelse af boligen F: Ingen sundhedsmæss. betydn. F1: Ingen sundhedsmæss. betydn., hvis simple råd følges F2: Sundhedsmæss. betydn. ell. undersøgelser Gennemsnit de sidste 5 år Indberetningsåret Figur 14a: Gennemsnitlig fordelingen af antal nuanceringen ved kortlægningen på 879 boliggrunde over de sidste 5 år samt fordelingen for F2: Sundhedsmæss. betydn. ell. undersøgelser F1: Ingen sundhedsmæss. betydn., hvis simple råd følges F: Ingen sundhedsmæss. betydn. Figur 14b: Fordeling af antal nuanceringen ved kortlægningen på 879 boliggrunde i Side 23 af 37

25 Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 84 boligerklæringer efter indledende undersøgelser i 217. Samlet har regionen udstedt 91 boligerklæringer i 217. Side 24 af 37

26 Eksempler på MTBE-forurening Med Regionens primære indsatsområde - grundvandet, er der i 217 fokuseret især på at undersøge lokaliteter, hvor der er en risiko i forhold til grundvandsressourcer. Forneden er to eksempler af undersøgelser for MTBE-forurening. MTBE er tilsætningsstof til benzin for at hæve oktantallet. Vestergade 78, Svendborg Borearbejdet på Vestergade i Svendborg. Foto: Rambøll Vejlegårdsvej 2, 5672 Broby Forurening: Der har været servicestation på ejendommen siden Det har forårsaget en forurening med MTBE og olie- og benzinkomponenter i det terrænnære grundvand samt i dybtliggende grundvand. En lang og smal MTBEforureningsfane strømmer mod sydøst, mod indvindingsboringer tilhørende vandværket med navnet Grubbemølleværket. Formål: Formålet med undersøgelsen er at afgrænse MTBE-fanen og udføre en risikovurdering i forhold til Grubbemølleværket Indsats: Der er ind til nu udført 13 boringer til en dybde på mellem 2 og 35 m u.t. med flere filtre. Der er konstateret indhold af MTBE på 4.3 µg/l i det øvre magasin, samt spor af MTBE og dens nedbrydningsprodukter i et magasin, der har direkte kontakt til det magasin, hvorfra der udvides drikkevand. Forureningsfanen er meget smal og er i ca. 1 meters afstand endnu ikke afgrænset. Forurening: Der har været tankstation på ejendommen siden Driften har medført forurening med MTBE og olieog benzinkomponenter. Der er konstateret en ældre forurening, som er regionens ansvar, samt en nyere hvor kommunen er i gang med at give et undersøgelses påbud. Formål: Formålet med undersøgelsen er at afgrænse forureningen fra tankstationen, herunder MTBE-fanen og udføre en risikovurdering i forhold nærliggende vandværk samt vigtigt grundvand. Indsats: Der er indtil nu udført mere end 5 boringer til dybder mellem 1 og 4 m u.t. med flere filtre. Der er fundet stort indhold af fri fase olie i jorden omkring tankstationen og en ca. 7 meter lang MTBEforureningsfane. Der er konstateret indhold af MTBE på 24. µg/l i terrænnære magasiner, samt op til 1.4 µg/l i det primære magasin der anvendes til drikkevand. MTBE fanen er afgrænset og udgør ikke en risiko for det lokale vandværk. Figurerne viser udbredelsen af MTBE i det primære magasin samt geologien i området

27 5. Overfladevand og natur Overfladevand og natur blev 1. januar 214 skrevet ind i jordforureningsloven som et nyt indsatsområde. Overfladevand er kyster og fjorde samt målsatte vandløb og søer. Regionerne og Miljøstyrelsen har aftalt, at alle kortlagte lokaliteter med udgangen af 218 skal være gennemgået i forhold til risiko over for overfladevand og natur. Miljøstyrelsen har udarbejdet et screeningsværktøj, som regionerne skal anvende til opgaven. Screeningsværktøjet er under fortsat udvikling og tilpasning. Regionernes opgaver i forhold til overfladevand og natur frem til og med 218 kan inddeles således: Regionerne skal foretage kildeopsporing, risikovurdering, eventuelt udføre en akut indsats i forhold til jordforureninger, der truer overfladevand og foretage en prisberegning af indsatsen. Regionerne gennemfører en indledende automatisk screening af alle V1- og V2-kortlagte lokaliteter. Dette har resulteret i en liste med godt 3.2 forurenede grunde der potentielt kan true overfladevandet. I Region Syddanmark er antallet ca. 9 forurenede grunde hvor der er en identifikation på en risiko for overfladevand. Regionerne foretager en bearbejdet screening af lokaliteterne på listen, hvor der inddrages flere oplysninger om forureningerne og det overfladevand eller den natur, den muligvis truer. På baggrund af de gennemførte screeninger skal der udarbejdes et realistisk skøn over udgifterne til undersøgelser og oprensninger i perioden på de forurenede grunde, der udgør en risiko over for overfladevand og natur. Flere regioner har gennem en årrække udført en indsats over for forureninger, der kan true overfladevand: I Region Syddanmark har vi f.eks. ydet en betydelig indsats i Kærgård Klitplantage, hvorfra forurening strømmer ud mod Vesterhavet. I Region Syddanmark er der i alt lavet bearbejdede screeninger på 283 grunde i 217. Det er vurderet at de 89 af dem udgør en potentiel risiko for overfladevand. Figur 15. Figuren viser parametre, der er justerbare i en bearbejdet screening (fra Miljøstyrelsens vejledning til screeningsværktøjet).

28 6. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder bidrager til at opfylde regionens strategi. Viden og kommunikation Regionen har oplysninger om jordforureninger, som kan være relevant for borgere og virksomheder, f.eks. i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller i forbindelse med anlægsprojekter. Det skal være let at tilgå regionens oplysninger. Regionen vil styrke kommunikationen og derigennem synliggøre, hvor den enkelte lokalitet befinder sig i sagsforløbet. Det skal være nemt for alle at få viden og rådgivning om at bo på en forurenet lokalitet. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen ( 8-tilladelse). Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. 8-tilladelsen opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt byggeog anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 14 kommunale tilladelser efter 8 i 217. Heraf er 14 igangsat i 217 og er videreført fra tidligere år. I alt er 14 af sagerne afsluttet i 217. Regionen har endvidere behandlet undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 215 af disse sager i 217. Denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Oliebranchens miljøpulje ophørte med udgangen af 216. To ufærdige sager ved udgangen af 216 er overtaget af regionen til videre foranstaltninger i 217, med økonomisk kompensation fra OM. Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 9 forureningssager og regionen har været inddraget i 27 andre påbudssager. Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 32 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 19. Side 27 af 37

29 Nye Videreførte Afsluttede Figur 16: Antallet af nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i 217. Det bemærkes, at der i figur 16 ikke tages højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Omfanget af regionens borgerservicesager har de sidste år ligget forholdsvis konstant Høringer om byggeri, anlæg mv. ( 8) Frivillige undersøgelser og oprensninger, udtalelser m.v. Gennemsnit de sidste 5 år Indberetningsåret Figur 17a: Gennemsnitlig fordeling af antallet af regionens myndighedsopgaver over de sidste 5 år samt fordelingen for 217. Side 28 af 37

30 Høringer om byggeri, anlæg mv. ( 8) Frivillige undersøgelser og oprensninger, udtalelser m.v. Figur 17b: Oversigt over antallet af regionens myndighedsopgaver Side 29 af 37

31 7. Samarbejde om sammenhængende indsats Samarbejde og synergi Regionen vil bidrage til den nationale dagsorden for at sikre bedre sammenhæng og fornyelse i miljøindsatsen i forhold til jordforurening, grundvand og overfladevand. Regionen har stor erfaring med og viden om sikring af indeklima mod påvirkning fra forureninger. Denne viden skal bringes i spil i samarbejdet med kommunerne, f.eks. når en borger vil bygge eller ændre anvendelse af en forurenet lokalitet. Regionen tager medansvar for borgernes sundhed gennem samarbejde og videndeling med kommunerne. Et godt samarbejde med kommuner og vandforsyninger er en vigtig forudsætning for kvaliteten i regionens prioritering af indsats overfor grundvandstruende forureninger. Regionen vil gennem dialog med kommuner og vandforsyninger søge at optimere og effektivisere denne indsats. Oplysninger om jordforurening er vigtig og relevant for mange borgere f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, staten, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker hele regionen. Figuren herunder viser, hvordan søgesiden Søg en forurenet grund har afløst en stor del af de direkte henvendelser siden 28, hvorfra søgesiden dækker hele regionen. I 217 var der forespørgsler på regionens hjemmeside, medens regionens medarbejdere har besvaret 867 direkte forespørgsler via brev eller mail Direkte forespørgsler Web forespørgsler Figur 18: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler på attester i perioden Side 3 af 37

32 Hvor hurtigt blev henvendelserne besvaret i perioden fra Figur 19: Svartid på henvendelser i % pr. dag i perioden Figur 19 viser, at svartiden er kort for de 867 direkte henvendelser. Således blev 96% af henvendelserne besvaret inden 3 dage. Regionen arbejder løbende på at forbedre sin kommunikation og dialog med borgere og interessenter. I 217 har det udmøntet i videreførelsen og igangsættelsen af følgende aktiviteter: Vi har videreført arbejdet med en fornyelse af regionens hjemmeside, med det formål at sikre en god borgerservice, så det uanset målgruppe er enkelt, logisk og hurtigt at finde de oplysninger, man søger. Vi har opdateret en stor del af vores brevskabeloner til digital post og forbedret læsbarheden i dem, så de i højere grad imødekommer de informationer, som borgeren efterspørger i vores afgørelsesbreve. Vi har igangsat endnu en brugerundersøgelse, denne gang med fokus på dialogen med de borgere, hvor vi gennemfører en videregående undersøgelse eller afværgeindsats. Vi har informeret om regionens arbejde på jordforurenings- og råstofområdet i pressen. Regionerne og Miljøstyrelsen har hidtil samarbejdet om at udarbejde en årlig redegørelse over indsatsen på jordforureningsområdet. Efter at Miljøstyrelsen har besluttet at basere sig på digitale data, har regionerne valgt selv at udarbejde en fælles regional redegørelse om indsatsen. Det sker som led i en fælles strategi, der skal understøtte og udvikle regionerne på områder, hvor det giver effekt at gennemføre en fælles indsats. Publikationerne er at finde på regionens hjemmeside, Side 31 af 37

33 8. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 24 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 1 mio. kr. I 27 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 1 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 26 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. Siden 27 er der tilføjet yderligere fire lokaliteter til listen, således at der nu er kendskab til 48 store jordforureningssager i regionen. I 217 har regionen gennemført indsats på de 17 store jordforureningssager for i alt 9,8 mio. kr., jf. tabel 3. Lok.nr. Betegnelse Aktivitet Udgifter (i 1. kr) Rebbelsgrave Losseplads Drift Nyborg Gasværk Monitering Åsumvej Losseplads Undersøgelse Odense Købstads Losseplads Monitering Cotti-Rens Drift Maskinfabrik Rugårdsvej Oprensning Karma Arbejdstøj, Renseri Undersøgelse Ringe Gasværk Monitering Ringe Tjære- og Asfalt Drift og monitering Renseri, Kobberbæksvej Undersøgelse og drift Vapokon Drift og monitering Clip Rens Undersøgelse Kærgård Plantage, Grindsted Undersøgelse, oprensning og Products monitering Grindsted By Drift Renseri og trykkeri, Storegade 86 Oprensning Phønix Contractors Undersøgelse, drift og monitering Vaskemiddelfabrik og renseri, Oprensning 591 Dyrehavegårdsvej Sum Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i 217. Side 32 af 37

34 9. Udviklingsprojekter Regionens ambition for jordforureningsområdet bygger på tiltag, som tilsammen skal udvikle og synliggøre regionens viden og indsats. Regionens ambition tager udgangspunkt i et ønske om at skabe en helhedsorienteret indsats på tværs af regionens 22 kommuner, og derigennem udnytte den regionale skala til at foretage prioriteringer, som giver stor samfundsmæssige værdi. Innovation og vidensudvikling En vigtig forudsætning for at kunne levere en effektiv indsats over for jordforurening er, at regionen er med i front inden for fagområdet. Regionen skal aktivt påvirke og understøtte udviklingsaktiviteter, der kan effektivisere og kvalificere den samlede indsats. Regionens kompetencer skal samtidig styrkes gennem nye udviklingsorienterede og dialogsøgende samarbejder med universiteter og rådgivere, såvel nationalt som internationalt. Det er nødvendig med risikovillighed for at skabe råderum til innovation og faglig udvikling. I 217 har regionen arbejdet med 12 udviklingsprojekter, jf. tabel 4 på næste side. Det drejer sig blandt andet om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Desuden har regionen haft udviklingsprojekter i relation til at jordforureningslovens indsatsområder der fra 215 er blevet udvidet til også at omfatte overfladevand og natur. Samlet set har regionen gennemført udviklingsprojekter i 217 for 2,3 mio. kr. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Regionens egenfinansiering Eksterne midler - refunderet Figur 2: Oversigt over anvendte midler til udviklingsprojekter i mio. kr. De eksterne midler er opgjort som refunderede midler i regnskabsåret 217 i mio. kr. Side 33 af 37