Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Strandhuse Børnehave 2017 Leder: Jytte Buch Petersen

2 Data Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe 0 0 Antal Børn i specialgruppe 8 7 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 77 81,1% 83 82,2% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 8 8,4% 10 9,9% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 5 5,3% 7 6,9% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 4 4,2% 1 1,0% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 1 1,1% 0 0,0% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Antal underretninger 0 2 *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total % % Generel indsats 10 47,6% 25 54,3% Fokuseret indsats 2 9,5% 8 17,4% Særlig indsats 9 42,9% 13 28,3% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) % Antal ansøgninger 4 3 8,1% Hvor mange er bevilliget 4 3 8,1% Antal der gør brug heraf 3 3 8,1% Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 4 3 8,1% Personalets sygefravær i % 3,68 6,8 Kortidsfravær 2,55 2,12 Langtidsfravær 1,13 4,69 Antal studerende Lønnede studerende 1 2

3 Ulønnede studerende 2 2 PAU-elever 1 1 Har institutionen madordning for børnehavebørn? nej nej Økologimærke 0 0 Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,8% ,8% Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau ,2% ,2% Har lederen en fuld diplom i ledelse? nej Nej Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? ja Ja Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 3 3 Antal kompetencepædagoger 4 4 Kompetencepædagoger; Natur 1 1 Kompetencepædagoger; Sprog 1 1 Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse 1 1 Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk 1 1 Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. 1 3

4 Lederens kommentar til talmaterialet Børnesammensætningen i Strandhuse Børnehave er fordelt med 8 børn i specialgruppen Spirene og 93 i almen grupperne. Det viser sig løbende gennem rapporten. Børnelinalen: Her har vi størstedelen af børnene i optimal udvikling. Spiregruppen står for størstedelen af børnene i kategori 3 og 4. Spiregruppen er en gruppe for børn med motoriske og kommunikative udfordringer af en karakter, der som udgangspunkt vurderes som værende i kategori 3. Forskydningen fra 4 a og 4 b til flere i kategori 3 skyldes at målgruppen på spiregruppen i modsætningen til 2016 mere rammer det, den er tiltænkt og ikke nødvendigvis børn, der er truet på almen trivsel. Der foretaget 2 underretninger men derudover arbejdes der med følgende: Løbende og kontinuerlige statussamtaler 50 statusudtalelser på de børn, der er andre hjælpeforanstaltninger inde over Løbende og tæt samarbejde med PPR Konstruktive og guidende samarbejdsrelationer med forældre Trepartssamtaler når/hvis der er familierådgivere involveret. Løbende kontakt med familieafdelingen ved de børn, hvor det er nødvendigt. Sprogvurderinger: Huset har en aftale om, at der laves et kompetencehjul på alle 4 årige. Dermed også en sprogvurdering over tid på alle børn. Alle spiregruppens børn er rubriceret under særlig indsats. Derudover har vi i almengrupperne en stigning i antallet af børn med massive sproglige udfordringer. Udfordringer der handler om stærkt forsinket sprogudvikling og børn med forældre fra andre kulturer. Skoleudsættelser: Antallet af skoleudsættelser er konstant, hvilket bunder i, at Spiregruppens børn ofte har brug for et ekstra år i Spiregruppen. Der sker dog ikke længere en automatisk skoleudsættelse - bare fordi man er et spirebarn. Sygefravær: Sygefraværet er steget med 3,12%. Voldsomt - men dækker over at vi gennem hele 2016 har haft en langtidssygemeldt kollega. Korttidsfraværet er faldet med 0,43 %. Alt i alt tilfredsstillende. Personalefordeling: Den procentvise fordeling på 76/23 ml. pædagoger og medhjælpere, skyldes at personalet på Spiregruppen udelukkende er pædagoger. Trækkes tallene udelukkende for almenafdelingen, kommer tallet lidt tættere på 55/45. Uddannelse: Antallet af diplom moduler er også i 2016 steget. Derudover har vi nu 2 pædagoger med årskursus i KRAP.

5 Program for læringsledelse Baggrund for valg af kompetencepakke I forhold til arbejdet med vores læreplan havde vi et ønske om at tage fat på børns leg. Den kompetencepakke lå ikke klar. Derfor faldt valget på noget der ligner. Den valgte kompetencepakke Sociale kompetencer I kompetencepakken arbejdes der med 5 delområder med tilhørende dimensioner indenfor sociale kompetencer - herunder leg, glæde og humor. Arbejdet med kompetencepakken Teamkoordinatorer: Møder før hvert modul, hvor de 3 koordinatorer sammen fremhæver essensen, sætter tidsrammen, finder områder der med fordel skal understøttes af andet end teksten og samler Elses tilbagemeldinger. Personalet: Arbejder i 3 teams med modulerne på personalemøder, hvor der afsættes 2 timer. Møderne afholdes hver 2 mdr. Ledelsen: Forbereder og indkalder til teamkoordinatormøder. Samler materialer før og efter møderne. Laver det understøttende ekstra materialer. Forbereder og dagsordensætter personalemøder. Er fluen på væggen til møderne og den der kan samle trådene til senere brug. Forandring af den pædagogiske praksis I øvelsesmodulet arbejdede vi med information til forældre, synlighed i aktivitets udbuddet og pædagogikken i det at skabe gode afleveringer af børn om eftermiddagen. Meget konkrete områder, der i T2 har vist en opadgående tendens. Fælles sprog giver større mulighed for fælles ansvar og fælles forandring. Arbejdet med sociale kompetence pakken er i sin vorden. Lige nu ses: Anden opmærksomhed omkring vores ageren i overfyldte vintergarderober aftaler der betyder andre tilgange hos voksne. De debatter, der tages under modulerne, er stille med til at få fælles øjne på diverse områder. At få sociale kompetencer brudt op i delområder, giver mere nuancerede forståelser for hvad, der kan være på spil for børn, der bøvler med det sociale liv og dermed større målrettethed i indsatsen. Udfordringer i arbejdet med kompetencepakken Tid. Tid til bearbejdning af feedbacken.

6 Tid til implementeringen efter modulets afslutning der er så meget gods i modulerne, at vi med fordel kan dykke ned i enkelt dele for at få en reel implementering i huset. Således at det kommer til at sidde på rygraden. Enkelt moduler må ikke placeres med alt for stor afstand; så skal der samles for meget op. Kompetencepakkerne må ikke afløse hinanden i en lind strøm; så mister vi pusten og dybden. Feed back Feedbacken udefra har stor effekt på vores opfølgning på modulerne. Vi oplever at kunne bruge meget mere tid dels på at forstå og implementere feedbacken. Måske kunne en model være: Ingen skriftlige tilbagemeldinger. En fælles opsamling min. på det efterfølgende personalemøde, hvor de vigtigste ting trækkes frem og fællesgøres og at det var Else, der kom med det.

7 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2017 Design/Innovation Eksisterende strategier/politikk er 1.KK vision 2.Designstrategi 3.Rammer for pæd. læreplaner Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledel se Session omkring Lysfest SLI model/cirkulær Læringssynet i navngivning af sprogstartegi Strandhuse geder. Børnehave Indretning af huset Historien om Hans til fastelavn. Samarbejde ml. Lyshøj områdets Lysfest institutioner omk. fodbold turnering. Fodboldturnering i Eltang. 2 på yogakursus i Esbjerg 2 samlede uger med sprogarbejde Fælles eftermiddag i januar. for alle med børneyoga. Børneyoga alene og med sprog Børnedesign på Tværs: 1 august dag på Nicolai.

8 Tidlig indsats og 1.Plads til alle store Faste grupperinger Samtaler Ny kollegaer GLO og inklusion som små (Fælles omkring diverse Handleplaner LSP samarbejdet med strategi) ting. Lyshøjskolen 2. Strategisk Plan på 2 på KRAP Børneområdet for Pigegruppe uddannelsen LSP: Sociale Plads til alle store problematikker. kompetencer. som Små 1 hos Susan Hart/ 3.Ramme for Idræt på tværs en dag, som udløber pædagogiske med de mindste. af den metode de læreplaner pædagogiske Samlinger giver konsulenter sammenhængskraf introducerer os for. t. Både de daglige på stuerne og de fælles fredagssamlinger. Leg/venskaber ml. børn på tværs af stuerne. Forældreinddragel Styrelsesvedtægten Fokuspunkter Bag for en sag LSP fokus i foråret Målrettede se inddragelse af for omk. omkring forældremøder den verden vi forældrebestyrelser selvhjulpenhed. Fokuspunkter afhentningssituation ex. nye forældre fungerer i det vi arbejder en og information. og kommende Bag for en sag. med, er det skolebørns forældre Pensionisten Poul er forældre. Børn knokler understøtter. vores handymand sammen med Organisering af forældre for at Arbejdseftermidd Ferieordning i Lyshøj ferieordning i legepladsen ag i maj. Lyshøj i 17 skinner.

9 Bedsteforældre dage med blomsterplantning. Julekirke Spejdernes område Fællesspisninger i september. Julefest LSP model afprøvet med bestyrelsen. sammen med Drejens Den røde tråd og formidling af den i forhold til forældre et LSP pkt. Bedsteforældre dage Målrettede forældremøder ex. nye forældre kommende skolebørns forældre. Glemt tøj og genbrug Rammesætning 1.Koldingmodellen Storebørnsgrupper Samarbejde på MUS (ledelse) tværs i projekter. 2.Designstrategi Traditioner som Trivselsrapport 3. Etc. fællesskabelse af LSP som fælles Strandhuse uddannelse Traditioner og identitet. årshjul. Natur og legeplads som læringsrum Sprogarbejdet i huset.

10 Ny ramme for stuemøder og møder på tværs. LSP arbejdet overordnet.