Konver. egi. Konvertering til STADS. Baggrundspapir om konverteringsstrategi for AU STADS. Version 1.0

Transkript

1 Knver tering sstrat egi fr AU Knvertering til STADS Baggrundspapir m knverteringsstrategi fr AU STADS Versin maj 2010 Knverteringsprjektgruppen Bjarke Parner (STUF) Christian Kch Ramsing (STUF) Niels Kjærgaard (Fælles IT) Elisabeth Hansen (ASB) Jørn Alsbjerg (ASB) Berete Svennevig (Lgica) Jnna Kragh Jacbsen (prjektleder, STUF) 1

2 Knverteringsstrategi fr AU STADS Histrik Versin Ændringsdat Initialer Hvad er der blevet ændret BJP/JKJ JKJ Rettelser efter review fra Greg Stne, prjektleder fr implementering g frankring JKJ Rettet efter review fra knverteringsprjektgruppen BJP/JKJ Rettelser indsat efter review med Kristine Stugård Thmsen, Birthe Hestbæk, Flemming Bøge, Steffen Skvfged, Berete Svennevig, Christian Kch Ramsing, Bjarke Parner, Elisabeth Hansen JKJ Rettelser indsat efter 2. review med Kristine Stugård Thmsen, Elisabeth Hansen, Bjarke Parner JKJ Gdkendt i styregruppen 2

3 Knverteringsstrategi fr AU STADS 1. Indledning Frudsætninger fr gennemførsel af knverteringstrategi AU-kdestruktur Uddannelsesstruktur g struktur i indskrivning Knverteringsprincipper Knverteringsmråder Knverteringsrækkefølge Rækkefølge fr indknvertering af de nuværende systemer i AU STADS Opbygning af rammer i AU-STADS Nutid - Den nye mdel Frtid - Den gamle mdel Ibrugtagningsstrategi Knsekvenser Risici

4 Knverteringsstrategi fr AU STADS 1. Indledning Aarhus Universitet har besluttet at tage det studieadministrative system STADS i brug i ktber Grundlaget fr denne ibrugtagning er en krrekt verførsel af uddannelsesdata fra de eksisterende studieadministrative systemer til en fælles AU STADS integratiner til nødvendige, mkringliggende systemer er på plads Scpet fr dette knverteringsprjekt, g dermed nærværende knverteringsstrategi, er knvertering af data fra DELFI samt STADS-versinerne fra ASB g HIH til AU STADS. Resultatet af knverteringen skal være retvisende fr alle histriske data i de afleverende systemer, g underbyggende fr den nye struktur, sm uddannelser på Aarhus Universitet fremadrettet skal pbygges i. Dette ntat beskriver knverteringsprjektets frventede knverteringsstrategi fr tilvejebringelse af AU STADS. Knverteringsstrategien er baseret på den viden, knverteringsprjektet besidder på nuværende tidspunkt. Der er stadig en del ubekendte faktrer i knverteringen, g strategien skal betragtes sm værende i prces, g vil blive revideret ved ny viden. Næste revisin af dkumentet vil være ultim august Frudsætninger fr gennemførsel af knverteringstrategi Frudsætninger fr at samle data fra tre selvstændige enheder (institutiner) i ét fælles system mfatter en fælles kdestruktur ensartet uddannelsesstruktur g struktur fr indskrivning af de studerende fælles hjælpebegreber, f.eks. prøvefrmer fælles administrative enheder (kder g hierarki) fælles stamtabeller, f.eks. pstnumre, udenlandske institutiner 2.1. AU-kdestruktur Kder i de afgivende systemer fr Eksamensaktiviteter Undervisningsaktiviteter Grupper Studierdninger 4

5 Knverteringsstrategi fr AU STADS Rammer Uddannelser Uddannelsesdele Mdeller Studieretninger skal ændres til kder, sm er dannet i verensstemmelse med den af AU vedtagne kdestruktur i STADS, jf. Indstilling af fælles kdestruktur. Det er en frudsætning, at der findes en msætning af alle disse kder Uddannelsesstruktur g struktur i indskrivning Fr ASB freligger et arbejde med at pbygge den nye struktur fr deres nye uddannelser efter fr aktive studerende i fælles AU STADS, jf. indstillingen Organisering g tilrettelæggelse af uddannelsesdata på AU. Indskrivninger fr ASBs studerende skal ske i den struktur, sm er vedtaget fr AU STADS, dvs. der indskrives ikke til en studierdning fr rammens uddannelse, men til en studierdning fr en uddannelsesdel under rammens uddannelse. Dette gælder gså i det tilfælde, hvr uddannelsen ikke indehlder mere end 1 del. Fælles hjælpebegreber Følgende begreber skal være fælles standardværdier, sm skal vedtages fr hele AU. Belastningsenheder Prøvefrmer Undervisningsfrmer Sprgkder Eksamenstyper Administrative enheder Det kræver en harmnisering af de eksisterende værdier på institutinerne fr at kunne pbygge et fælles hierarki. 3. Knverteringsprincipper Det verrdnede princip fr knverteringen til AU STADS er at genskabe data i et mfang, hvr der ikke sker tab af kritisk infrmatin. Det fælles AU STADS skal indehlde alle plysninger m: Hvem der har været indskrevet, til hvilke uddannelser, den peride, de har været indskrevet, g hvrdan de er afsluttet Alle eksamensresultater Opgavetitler på specialer mm. Adgangsgrundlag i det mfang, at det findes i de afleverende systemer 5

6 Knverteringsstrategi fr AU STADS Dette er under frudsætning af, at infrmatinen findes i de nuværende studieadministrative systemer. Eksamensresultater kan enten knverteres 1. ind på studierdningernes struktur 2. ind på persnen uden angivelse af hvilken uddannelse, resultatet hører til Ad 1) Struktureret knvertering Uddannelsen verføres med resultater, g der sker en ny beregning af snit g beståelsesdater. Ad 2) Kmprimeret knvertering Den studerendes ramme tilknyttes en kmprimeret studierdning indehldende én dummy aktivitet, der enten er bestået eller ikke bestået. Da der kun er en sådan kmprimeret studierdning i rammen, kan de tilhørende resultater ikke vises, g fremdrift derfr ikke ses. 8000C frventer at knvertere 99 % af alle uddannelser, hvr den studerende har været indskrevet efter , i struktureret frm (jf. afsnittet Nutid Den nye mdel). ASB frventer at knvertere i struktureret frm alle studerende, der var aktive pr. september 2007 g frem, g kun på de uddannelser, de har været indskrevet på efter september 2007, jf. indstillingen Angående knvertering af ASB_STADS til AU_STADS vedlagt sm bilag. Dette betyder, at en bestået bachelruddannelse i juni 2007 knverteres i kmprimeret frm, mens den samme persns kandidatuddannelse vil blive knverteret struktureret Knverteringsmråder Så vidt muligt knverteres alle data, sm de findes i de afgivende systemer. De plysninger, der kan knverteres ind i STADS, er plysninger m uddannelserne, m de studerendes indskrivning, m de studerendes resultater g hvilke uddannelser der er bestået, m tilmeldinger samt plysninger m betalingsuddannelser. KOT-data Der frefindes t typer KOT-data: Data i frbindelse med administratin af ptagelsesdata (KOT) g KOT-statistikdata Sagsbehandlingsdata til brug fr administratinen under årets sagsbehandling er plysninger m ptagelse gennem KOT frud fr indskrivningen. Disse data gemmes ikke i DELFI i dag, g kan ikke knverteres ind i STADS. Det er data m pint i kvte 2, dispensatiner, mregninger af udenlandske eksamen, praktiske ptagelsesprøver på idræt g musik mm. 6

7 Knverteringsstrategi fr AU STADS Da ptagelsesregler, pintgivning i kvte 2, mregninger af snit g dispensatinspraksis ændrer sig næsten hvert år, er disse data ikke særligt sammenlignelige fra år til år. I STADS kan denne type data arkiveres, hvilket ASB har gjrt. Histriske ptagelsesdata vil ikke blive knverteret. KOT-statistikdata Disse data mhandler hvr mange søgte, kvte, pririteter, fag, ptagne, køn, adgangsgivende eksamen, hvr mange fik tilbudt plads, hvr mange blev ptaget mm. Pt. håndteres KOT-statistikdata fr 8000C (fr ASB g HIH efter indføring af samlet ptagelse) i en datawarehuse-løsning hs Fælles IT. Prjektet Systemstratgi/FIT skal beslutte, m g i givet fald hvrdan den nuværende datawarehuse-løsning skal videreføres. Histriske data fra ASB g HIH kan evt. tilføjes. Bevisdata Uddannelsesnavne, prøvenavne, grader på dansk g engelsk vil blive knverteret. Dele af bevisdata sm kmpetencebeskrivelser g tekster til Diplma Supplement er bevisdata, sm STADS ikke kan indehlde. Disse data skal placeres i et delsystem, hvrfra de kan anvendes til bevisudskrivelse. AU FIT har planlagt et sådant prjekt prim Ph.d.-data Ph.d.erne administreres meget frskelligt på de frskellige fakulteter (med varierende datakvalitet). DJF g DMU har slet ikke Ph.d.-data i et studieadministrativt system. ASB administrerer heller ikke Ph.d.erne i STADS. STADS-systemet understøtter udelukkende studieadministratin. Ph.d.erne betragtes ikke alene sm studerende, men gså sm ansatte, g er derfr mere et anliggende fr persnaleadministratin g øknmiadministratin. Ph.d.-data er ikke et anliggende fr knverteringsprjektet g vil ikke blive mfattet af knverteringen til STADS. Eftervidereuddannelse (EVU) Eftervidereuddannelser knverteres med 1. Udbud (prgram g pris fr udbudt uddannelse). Her knverteres kun det aktive. 2. Genererede betalingspster i indeværende g fremtidige semester på knverteringstidspunktet knverteres 3. Uddannelser knverteres ligesm rdinære studerende 4. Debitrplysninger (firmaadresser mv.) 5. Navisin-knti Udenlandske SelvBetalere (USB ere) USB-betalinger kan ikke administreres i STADS, g kan derfr ikke knverteres. ASB håndterer disse i Navisin. 7

8 Knverteringsstrategi fr AU STADS Internatinale studerende STADS indehlder ikke særlig funktinalitet til administratin af internatinale studerende. Data til administratin af indgående g udgående internatinale studerende, krdinatrer, Denmark Tday, blig- g rejseplysninger knverteres derfr ikke. De internatinale studerende vil blive indskrevet på uddannelsesrammer g knverteret med resultater ligesm rdinære studerende. Eksamens- g undervisningstilmeldinger I frbindelse med eksamenstilmeldinger fr vinterterminen 2011/2012 bør de enkelte mråder nøje verveje, hvilken prces de ønsker: a) Lave eksamenstilmeldinger i de eksisterende systemer g lade dem knvertere til STADS b) Vente med eksamenstilmeldingerne til STADS kører I frbindelse med undervisningstilmeldinger vedrørende undervisning i efteråret 2011 må mråderne nøje verveje, m de vil: a) Knvertere dem til eksamenstilmeldinger i de eksisterende systemer, sm efterfølgende knverteres til eksamenstilmeldinger i STADS b) Lave eksamenstilmeldinger i STADS Alle afdelinger, der administrerer eksamens- g undervisningstilmeldinger, bør nøje verveje, hvrdan de vil planlægge arbejdet i efteråret Undervisningsudbud, sm vedrører efteråret 2011 g senere, vil blive knverteret Knverteringsrækkefølge Der er 3 slags rækkefølge i spil i knverteringen: 1. Rækkefølgen i STADS-knvertering: Først uddannelsesdata, så studenterdata. Studenterdata pdelt i: Persndata, resultatdata g indskrivningsdata. Endelig tilmeldingsdata, adgangsgrundlag g plysninger m betalingsuddannelser 2. Rækkefølgen af pbygning af rammer 3. Rækkefølgen fr indknvertering af de tre nuværende systemer i AU-STADS Rækkefølge i STADS knvertering Rækkefølgen i STADS-knverteringen er bestemt af STADSknverteringsprgrammellet, sm beskrevet under punkt 1 i afsnit

9 Knverteringsstrategi fr AU STADS Rækkefølgen fr pbygning af rammer Opbygningen af hver enkelt uddannelsesramme fr alle tidligere g nuværende studerende er en tidskrævende prces, der frventes at tage uger. Derfr knverteres der i bundter, så gamle uddannelser, hvr der ikke længere er aktive studerende, knverteres først. Sidste runde bliver en str kørsel med de aktive studerende. Knvertering af de gamle uddannelser frventes at starte mkring 1. januar 2011, g sidste kørsel med de aktive studerende frventes igangsat ca. 5. ktber, når STÅ-tællingen fr 2011 er kørt. Slutknverteringen af de aktive studerende vil dg frdre en peride på frventeligt 1 til 2 uger, hvr DELFI g ASB-STADS lukkes, g AU STADS endnu ikke er idriftsat. Dette afhænger igen af knverteringsprgrammellets hastighed ved pbygning af uddannelsesrammer Rækkefølge fr indknvertering af de nuværende systemer i AU STADS Alle uddannelser inden fr en fælles bekendtgørelse skal knverteres samtidigt i en STADS-knvertering. Bekendtgørelser, sm alle institutinerne er underlagt, skal sammenkøres, g uddannelser skal harmniseres før knvertering. Bekendtgørelse 338 g 682 er t fælles bekendtgørelser, sm uddannelser fr 8000C, ASB g HiH hører under. Gamle bekendtgørelser, der er særegne fr en enkelt af institutinerne, vil blive knverteret enkeltvist. En senere indknvertering af HiH vil kræve en manuel indtastning af uddannelser g uddannelsesdele, før resterende data kan knverteres. Fælles systemerne vil skulle lukkes i knverteringsperiden. 8000C g ASB vil samrdne STADS-stamtabellerne gså med HiHs værdier mht. administrative enheder, aktivitetsgrupper, belastningsenheder, eksamensaktiviteter, undervisningsfrmer, pstdistrikter, landekder mv., således at HiHs uddannelsesdata kan efterknverteres. Knverteringsrækkefølgen vil i verrdnet træk være: C-uddannelser på rene 8000C-bekendtgørelser, hvr der ikke er aktive studerende. 2. ASB-uddannelser på rene ASB-bekendtgørelser, hvr der ikke er aktive studerende C g ASB-uddannelser på samme bekendtgørelse, hvr der ikke er aktive studerende. 4. De bekendtgørelser, hvr der er aktive studerende. HiH mfattes ikke af denne knvertering, men vil skulle indknverteres på et tidspunkt efter idriftsættelsen ktber

10 Knverteringsstrategi fr AU STADS Frud fr ASBs STADS-STADS-knvertering skal ASBs (g på tilsvarende vis HiHs) uddannelser pbygges i studierdninger i henhld til den nye struktur (uddannelse med tilhørende uddannelsesdel), g der skal ændres i studierdninger, så de peger på de rigtige uddannelser. På ASB er den nye uddannelsesstruktur ibrugtaget pr. 1. september Opbygning af rammer i AU-STADS Nutid - Den nye mdel Her findes 99 % af studerende, der har været indskrevet på en uddannelse efter 1. september Alle prøver, studierdninger g resultater er til rådighed g vil blive pbygget i prgrammer/rammer. Den resterende 1 % er typisk studerende, der har frladt AU krt efter 1. september 1995, på mindre uddannelser, sm aldrig er blevet bygget p i struktureret frm i DELFI. Her vil vurderingen ske fr hver enkelt Frtid - Den gamle mdel Datakvaliteten i DELFI falder j længere tilbage tidsmæssigt, vi går. Der kan eksempelvis mangle indskrivningsdata, så det ikke er muligt at se, hvrnår den pågældende har været indskrevet. Uddannelserne består endvidere fte kun af et resultat fr den beståede uddannelse, men ikke de enkelte resultater eller kun en delmængde af de enkelte resultater. Opgaven med at strukturere løse resultater i en uddannelsesramme vil ikke stå mål med arbejdsindsatsen med at bringe dataene p på samme niveau sm de aktive data. Da disse histriske studerende heller ikke er født med en ramme (studieprgram i DELFI), vil de blive knverteret ind i den tilstand, de frefindes i. Alle, der har bestået en uddannelse, vil dg gså kunne findes i STADS, med samme beståede uddannelse. 4. Ibrugtagningsstrategi Det er vigtigt, at der ikke pstår en situatin, hvr de samme data (kan) pdateres både i DELFI, ASB-STADS g i det samlede AU-STADS samtidig. Dette sikres ved, at de nuværende systemer lukkes før den endelige verførsel af data til AU-STADS. Om dette er muligt afhænger af, hvr hurtigt knverteringen kan ske. Her er det pbygning af de studerendes rammer i AU-STADS, der er det kritiske punkt. En anden mulighed er at tage AU-STADS i brug på frskellige tidspunkter fr 8000C, ASB g HiH. Studieadministratinen frventes i dette scenarie at skulle være lukket i tre mgange. 10

11 Knverteringsstrategi fr AU STADS En tredje mulighed er at tage AU-STADS i brug på bestemte funktinelle mråder, mens andre mråder frtsat varetages af de nuværende systemer, indtil gså plysninger fra disse mråder knverteres. Studieadministratinen vil gså her være lukket flere gange. Ibrugtagningsstrategien skal vedtages på prgramniveau under hensynstagen til de samlede frdele g ulemper fra prgrammets prjekter. Knverteringsstrategiens bidrag hertil er følgende: Knverteringsprjektet anbefaler, at de nuværende studieadministrative systemer lukkes før endelig verførsel til AU STADS. Herved bibehldes planlægningen af efterår 2011 i de afgivende systemer, g tilmeldinger skal efterfølgende knverteres til AU STADS. Undervisningstilmeldingen til frårssemesteret 2012 skal til gengæld ske i AU STADS. Ibrugtagningstidspunktet er fastsat til ktber 2011 således, at STÅ-tællinger g indberetninger fr 2011 skal ske i de afleverende studieadministrative systemer. STÅtællinger g indberetninger fra 2012 udfærdiges fra det fælles AU-STADS. Vælges en løsning med ibrugtagning af bestemte funktinelle mråder i AU STADS samtidig med, at de resterende mråder sker i de eksisterende systemer, f.eks. afslutning af studieåret i de afgivende systemer, mens planlægning af undervisning sker i AU STADS, fås en vergang med parallel drift. Ulemperne med denne ibrugtagning er, at brugerne får adgang til det endelige prduktinsmiljø før idriftsættelsesdagen, men under knverteringen. Brugerhandlinger ved paralleldrift af DELFI, ASB STADS g AU STADS kan frårsage nedbrud af slutknverteringen eller i bedste fald stre frsinkelser, der vil medføre en frlænget lukning af studieadministratinen på AU. Etableres en dublet af AU STADS til planlægningen af det nye studieår, så knverteringen kan ske i prduktinsmiljøet, vil give en ekstra STADS-STADS-knvertering til følge. Fallbackplanen fr Big Bang-idriftsættelsen er business as usual. Den anbefalede knverteringsstrategi vil gøre det lettere at arbejde med en fallbackplan ud fra Quality Gates. Quality Gates er særlige milepæle, der adskiller frskellige faser i sftwareudvikling, hvr næste fase afhænger af den fregående. Quality Gates i knverteringen vil være kntrlpunkter til afgørelse af G/N G fr videreknvertering mhp. at verhlde idriftsættelsestidspunktet ktber 2011, g dermed et G/N G fr prgrammet sm helhed. Den ansvarlige beslutningstager vil være styregruppen eller udvalgte medlemmer af styregruppen, sm prgramlederen knkret vil repræsentere. 11

12 Knverteringsstrategi fr AU STADS 5. Knsekvenser ASBs anbefaling m alene at fretage fuld knvertering af studerende g deres uddannelsesdata siden september 2007 Det vil være muligt at se i STADS Hvem der har været indskrevet, til hvilke uddannelser, den peride, de har været indskrevet, g hvrdan de er afsluttet Alle eksamensresultater Adgangsgrundlag, år, eksamenstype Det vil ikke være muligt at se i STADS Ledelsesinfrmatin vil ikke kunne udtrække data fra STADS m studieprgressin (hvr meget blev bestået efter 1., 2. eller 3. år) fr data ændre end 5 år De kmprimerede uddannelser vil ikke have gennemsnit Det vil ikke være muligt at lave sammenlignelige gennemsnitsstatistikker på kmprimerede uddannelser. Studieprgressiv ledelsesinfrmatin på ASB-studerende udskrevet før sept skal hentes i den statinære datawarehuse, men det vil så kun være én gang pr. statistik, da data ikke ændres. 13-skala g 7-trinsskala Resultater bestået efter 13-skala i de afgivende systemer, vil blive knverteret til 7-trinsskala i STADS. Originale 13-skala karakterer kan ses i et enkelt skærmbillede, g udskrifter. Ved knvertering mregnes alle snit til 7-trinsskalaen, hvrved alle 13-skalasnit frsvinder i STADS Karakterskalaskiftet ved knvertering kan betyde, at enkelte studerende består nget på 7-trinsskalaen, sm var ikke bestået på 13-skalaen (eller mvendt). Dette frventes fr 8000C at være et mindre antal, sm vil blive tilrettet manuelt efter knverteringen, så ingen skifter status. Fr ASB er det et meget strt prblem, jf. ASBs knverteringsntat Angående knvertering af ASB_STADS til AU_STADS. Håndtering af restdata Data fra DELFI, sm ikke kan knverteres til STADS, frdi STADS ikke kan indehlde disse data, er restdata. Overrdnet set vil restdata, sm ikke varetages på anden vis, medføre, at DELFI ikke kan lukkes Berørte frretningsprcesser ikke kan varetages krrekt 12

13 Knverteringsstrategi fr AU STADS Restdata skal kunne håndteres i andre systemer udviklet enten via STADSsamarbejdet eller hs AUs FIT, eller lægges i datawarehuse-løsninger hs FIT. Ansvaret herfr ligger hs FIT i samarbejde med de af STADS-prgrammets prjekter, hvis mråde er berørt, samt hs Systemstrategi-gruppen. Big Bang-idriftsættelsen Kmpleksiteten i knverteringen mindskes, f.eks. studerende på tværs af fakulteter Paralleldrift undgås Wrkarunds undgås Data skal kun tastes én gang g ét sted Idriftsættelsesstrategien kan ikke ændres tæt på vergang uden stre knsekvenser fr tidsplan Begyndervanskeligheder med systemet fås på hele institutinen Senere knvertering af HiH Et fælles AU STADS vil ikke være realiseret pr. ktber 2011 Der skal driftes et ekstra system Medarbejdere i fællesadministratinen kan ikke tilgå data m HiH-studerende, medmindre de skal arbejde i t systemer (paralleldrift) Alle STÅ-tællinger g øvrige indberetninger skal laves i t systemer Al ledelsesinfrmatin skal kbles til en ekstra kilde Alle frespørgsler m data skal prduceres t gange g efterfølgende samrdnes Alle interne prcesser skal til stadighed samrdne data til eller fra frskellige systemer Skal knvertering af HiH ske til ktber 2011, vil der være str risik fr, at 8000C-data ikke knverteres rettidigt. Arbejdsmlægninger mkring systemskiftet Skiftet mellem studieadministrative systemer g den nødvendige karensperide medfører, at alt studieadministrativt arbejdet i efteråret 2011 vil bliver berørt. Et eksempel er undervisnings- g eksamenstilmeldinger, der nrmalt fretages i strt mfang lige mkring skiftet. Driftsmæssige knsekvenser fr det administrative persnale på hvedmråderne ved planlægning g tilmelding til undervisning g eksamen, da periderne vil være anderledes end nrmalt Første årsprøvekntrl fregår nrmalt på begge sider af det planlagte skifte, men vil skulle udføres meget tidligt eller senere. Selvbetjening skal antageligvis lukkes i en peride, g tilmeldingsperiden skal flyttes Alle afdelinger g mråder skal derfr lave en særlig planlægning af arbejdspgaverne i efteråret

14 Knverteringsstrategi fr AU STADS Lukning af de afleverende systemer Prduktinsmiljøerne lukkes ca. 5. ktber. Eksisterende miljøer kan stadig anvendes til pslag Der kan ikke tastes resultater i de afgivende systemer efter , hvis resultaternes beståelsesdat ligger efter Selvbetjeningen lukkes mellem ca. 5. ktber, g ibrugtagningstidspunktet 1-2 uger senere. Revisinsspr Revisinspr fr 2011 g tidligere år frsvinder med det afgående system, når der knverteres til et nyt system. Skal revisinsspr gemmes, skal det derfr ske på grundlag af de gamle studieadministrative systemer. Der skal træffes beslutning m, hvr data fr revisinsspr skal gemmes, når DELFI g ASB-STADS lukkes. 14

15 Sandsynlighed (P) Knverteringsstrategi fr AU STADS 7. Risici I det følgende er de 5 største risici fr knverteringen psummeret. De enkelte risici er vurderet g kategriseret ud fra sandsynlighed g knsekvens. Høj 3 2,1 Mellem 4,5 Lav Lav Mellem Høj Knsekvens (K) Udregning af risikens størrelse er via sandsynlighed (P) x knsekvens (K) = faktr: P (1-5), hvr 5 er størst, K (1-5), hvr 5 er størst 1) Knverteringsprgrammellets hastighed er fr langsm ved pbygning af rammer (P=5, K=5, F= 25) Afbødefranstaltninger: Denne risik er imødegået ved aftale med Lgica m en prttype-løsning vedrørende parallelle regelcheckere, der frventes at kunne ptimere på hastigheden af rammepbygningen. Desuden gennemføres målinger af knverteringshastigheden i rammepbygning fra juni 2010 på preprduktinsmiljø til ktber 2010, hvrefter plan B med knvertering af aktive studerende i grupper synkrniseres med regelmæssig frekvenser (deltaknverteringer) 2) Knaphed på vidensressurcer (P=4, K=5, F=20) Herunder ufrudsete gaps i knverteringsprgrammellet, ufrudsete udfrdringer i afleverende systemer, der er afledt af de knappe vidensressurcer g deres spredning ver mråder Afbødefranstaltninger: Omrganiseringer med tættere kbling mellem ressurcer i prjektet er fretaget. Ressurceknapheden er eskaleret sm en fare fr fremdriften 3) Nye systemer, sm gså skal have knverterede data/uventede knverteringspgaver (P=5, K=3, F=15) Knverteringsprjektets scpe er knvertering fra DELFI, ASB-STADS samt HiH- STADS til AU STADS. Afbødefranstaltninger: Pres på beslutningsprcesserne g rientering m status på fremdrift/status. Knverteringspgaver fra mkringliggende systemer, sm UVA/Kursuskatalg g restdata fra DELFI, vil blive adresseret af STADS-prgrammet via Systemstrategi-prjektet. 15

16 Knverteringsstrategi fr AU STADS 4) Organisatinsændring afledt af faglig frandringsprces (P=4, K=3, F=12) 5) Ustabilt eller fejlbehæftet STADS-knverteringsprgrammel (P=3, K=3, F=9) Afbødefranstaltninger: Der arbejdes med wrkarunds fr ustabilitet g fejl, der ikke er shwstppere. Identificeres en shwstpper indmeldes dette sm en fejl i STADSsamarbejdet. Desuden arbejdes med prcesptimerende input, hvr nn-funktinelle krav bedes kørt uden fr den nrmale leverancecyklus. 16