DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Udviklingen i den kollektive trafik 2

Transkript

1 KOLDING KOMMUNE DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG BAGGRUNDSNOTAT ADRESSE COWI A/S Havneparken Vejle TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Udviklingen i den kollektive trafik 2 3 Busnettet i dag Ruter Passagerer og brugere 14 4 Betjening af væsentlige rejsemål Beboere Arbejdspladser Centerområder Skoler og uddannelser 26 5 Brugerundersøgelse 28 6 Fremkommelighed Tidligere undersøgelser Fremkommelighedsanalyse 31 7 Byudvikling 32 8 Kvaliteter og problemstillinger 35 Bilag A Beskrivelse af bybusruter PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 30. april 2013 UDARBEJDET NBPT / CRHO KONTROLLERET PV GODKENDT CRHO

2 2/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 1 Baggrund Kolding Kommune er i samarbejde med Sydtrafik og COWI ved at udarbejde en kollektiv trafikplan for et nyt bybusnet i Kolding, som skal erstatte det nuværende fra 1988 og være med til at styrke den kollektive trafik i Kolding. Dette notat belyser udviklingen i den kollektive trafik i Kolding, busnettet i dag samt kommunens udviklingsplaner for byen. Sidst i notatet udpeges eksisterende kvaliteter og problemstillinger for den kollektive trafik, som skal danne baggrund for det videre forløb i udarbejdelsen af den kollektive trafikplan. 2 Udviklingen i den kollektive trafik For at skabe et billede af den baggrund trafikplanen skal bygges på, er udviklingen i den kollektive trafik i Sydtrafiks område og bybusnettet i Kolding samt årsager hertil belyst. Sydtrafiks område Passagertallet i hele Sydtrafiks område er faldet fra 2007 til I 2007 var der i alt ca. 24,7 mio. påstigere, mens der i 2011 var knap 24 mio. påstigere, hvilket svarer til et fald på ca. 3 % (Figur 1). Der blev dog registreret en mindre stigning fra 2010 til Antallet af påstigere på bybusserne har fulgt den generelle tendens. Det skal bemærkes, at en række regionalruter i 2009 overgik fra regional til kommunal finansiering, hvorfor antallet af påstigere på disse rutetyper ændrer sig noget fra Påstigere pr. år fordelt på rutetype Antal påstigere Bybusser Lokalruter Regionalruter I alt Figur 1 Udviklingen i antal tusind påstigere pr.år i Sydtrafiks område fra 2007 til 2011 (Kilde: Trafikstyrelsen, ). Af figur 2 ses, at antallet af køreplantimer i Sydtrafiks område er faldet en smule fra 2007 til Særligt for regionalruterne er der sket et fald, mens der for lokalruterne er sket en stigning. Det bemærkes, at ændringerne i forbindelse med overførslen af en række ruter fra regional til kommunal finansiering først er slået helt igennem i 2010, idet overførslen er sket medio 2009.

3 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 3/43 Køreplantimer Køreplantimer pr. år fordelt på rutetype Bybusser Lokalruter Regionalruter I alt Figur 2 Køreplantimer pr. år i Sydtrafiks område i perioden (Kilde: Trafikstyrelsen, ). Antallet af påstigere pr. køreplantime på Sydtrafiks busser viser et mindre fald fra 2007 og frem til 2009 (Figur 3). Særligt fra 2010 til 2011 er tallet igen steget. Tendensen er særligt udpræget for bybusserne, hvor antal påstigere pr. køreplantime faldt fra 2007 til 2009 fra 38,0 til 33,2. Fra 2009 til 2011 steg tallet igen op til 36,5 påstigere pr. køreplantime Påstigere pr. køreplantime Bybusser Lokalruter Regionalruter Alle ruter Figur 3 Antal påstigere pr. køreplantime i Sydtrafiks område, Bybusser i Kolding I tabel 1 ses antallet af påstigere på ugeniveau for bybusruterne i Kolding fra Sydtrafiks efterårstællinger for 2008, 2009, 2011 og Der foreligger ikke passagertællinger fra Passagertallene stammer fra ugetællinger, der er foretaget af chaufførerne og er således behæftet med en vis usikkerhed.

4 4/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG I efterårstællingen 2012 havde det samlede bybusnet i Kolding godt ugentlige påstigere. Dette svarer til en stigning på knap 10 % i forhold til 2011, det samme som i 2009 og et fald på 15,6 % i forhold til Passagerfaldet i Kolding er således væsentlig større end det gennemsnitlige passagerfald for hele Sydtrafiks område. Passagerfaldet på godt 15 % fra 2008 til 2009 er markan. Til sammenligning faldt antallet af påstigere på Fredericias bybusser fra 2008 til 2009 med 7,1 %, og i Vejles bybusser faldt antallet af påstigere med 2,7 %. Det samlede fald i påstigere i hele Sydtrafiks område var fra 2008 til 2009 på 4,5 %. Tabel 1 Påstigere pr. uge på bybusruterne i Kolding. Der foreligger ikke passagertællinger for 2010 (Kilde: Sydtrafik, 2012) Påstigere pr. uge Buspassagertallet er generelt faldet gennem de senere år på landsplan, og analyser viser, at såvel forhold som relaterer sig til kvaliteten af busbetjeningen (takststigninger og serviceforringelser) som ydre forhold (alderssammensætning, bilejerskab, benzinpriser mv.) har betydning herfor. Følgende forhold vurderes specielt at kunne have medvirket til faldet i antal buspassagerer i Kolding: Stigende takster Stigning i bilrådighed Reduktion i køreplantimer fra 2008 til 2009 Passagertællingernes usikkerhed. Ingen af ovenstående forhold kan dog forklare det fulde passagerfald og særligt faldet mellem 2008 og Befolkningsvækst og stigende benzinpriser burde desuden have medvirket til en øget anvendelse af kollektiv trafik, mens et fald i andelen af unge i kommunen opvejes af en stigning i andelen af ældre. I det følgende beskrives de enkelte forhold nærmere. Driftsudbud Kvaliteten af den kollektive trafik Figur 4 viser udviklingen i antallet af årlige køreplantimer for bybusserne i Kolding fra 2007 til Antallet af køreplantimer har ligget relativt stabilt siden I 2009 blev der dog gennemført en række justeringer af kørslen på bybusserne i Kolding, herunder en reduktion af betjeningen på rute 3, og tidspunktet for overgang fra 20-minuttersdrift til timedrift om aftenen blev lagt tidligere. I 2011 havde bybusserne i alt køreplantimer, hvilket nogenlunde svarer til niveauet i 2007, og i 2012 havde bybusruterne godt køreplantimer.

5 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 5/ Køreplantimer Figur 4 Årlige køreplantimer for bybusserne i Kolding i perioden Tallet for 2012 er det budgetterede antal køreplantimer (Kilde: Sydtrafik ). Takster Taksterne for kontantbilletter og klippekort i Kolding er steget i perioden 2007 til Den samlede stigning for en kontantbillet (voksen) til 2 zoner er på godt 11 %, mens prisen på en tur med et to-zoners voksenklippekort er steget 25 %. I den første del af perioden er taksterne fra de tre tidligere trafikselskaber, der i 2007 blev til Sydtrafik, harmoniseret. Det har betydet, at der er sket et mindre fald på kontantbilletprisen i Kolding i Fra 2011 til 2013 er der sket større stigninger i billetprisen. 25 Takstudviklingen Pris pr. tur Kontantbillet Klippekort Figur 5 Takstudviklingen pr. tur med kontantbilletter og klippekort (voksen) i Kolding i perioden (Kilde: Sydtrafik, 2013).

6 6/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Befolkning Alder Demografiske forhold Befolkningstallet i Kolding Kommune har i perioden været svagt stigende, fra ca indbyggere i 2008 til ca indbyggere i 2012, svarende til en stigning på 1,3 %. Den samlede befolkningsstigning dækker over større forskelle i udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper (Tabel 2). Generelt er der sket et fald i antallet af beboere i aldersgruppen 0-39 år. Antallet af årige er faldet næsten 10 % i perioden. Antallet af beboere i aldersgruppen er som eneste aldersgruppe under 39 år steget (3,4 %). Samlet er befolkningsgruppen under 39 år faldet med cirka 2,4 % i perioden. I samme periode er befolkningsgruppen på 40 eller derover steget med 5,2 %, og gruppen over 70 år er steget med 11,3 %. Der er i de seneste 5 år således kommet en større andel ældre i befolkningen i Kolding Kommune. Særligt faldet i antallet af indbyggere i aldersgrupperne 0-9 og år kan påvirke antallet af brugere i kollektiv trafik, idet mange i disse aldersgrupper er busbrugere. Tabel 2 Befolkningstilvækst opdelt på aldersgrupper fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012 (Kilde: Danmarks Statistik, 2013). Aldersgruppe Befolkningstilvækst (%) Befolkningsandel 2008 (%) Befolkningsandel 2012 (%) 0-9 år -1,5 12,6 12, år -0,7 13,2 12, år 3,4 11,2 11, år -9,4 14,3 12, år 2,9 14,6 14, år 3,2 12,6 12, år 4,9 11,3 11, år 13,7 6,4 7, år 7,4 3,2 3, år 5,7 0,6 0,6 > 99 år 125,0 0,0 0,0 Alle 1,3 100,0 100,0 Bilejerskab Ydre rammebetingelser Anvendelse af kollektiv trafik påvirkes i høj grad af bilejerskabet i de områder, den betjener. I Kolding Kommune har antallet af familier uden egen bil været stabilt i perioden Antallet af familier med bil er dog steget med cirka svarende til 5,8 % i samme periode. Dette svarer til, at andelen af familier med bilrådighed er steget fra 65,6 % i 2007 til 66,9 % i For Danmark som helhed havde 59,7 % af familierne bilrådig-

7 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 7/43 hed, og Kolding Kommune har således en højere bilrådighed end landsgennemsnittet Bilrådighed Familier uden bil Familier med bil Figur 6 Familier med og uden bil i Kolding Kommune i perioden (Kilde: Danmarks Statistik, 2013). Benzinpriser og forbrugerpriser I perioden er prisen for et klip på et to-zoners klippekort i Kolding steget en smule mindre end den almindelige prisudvikling. Det bemærkes dog, at prisen for et klip i 2013 er steget til 12,50 kr. Benzinprisen er fra 2007 til 2012 steget noget mere, dog med de udsving, der ofte kendetegner udviklingen i benzinprisen. 14 Prisudvikling Forbrugerprisindeks Benzinpris Klippekort Figur 7 Udviklingen i forbrugerprisindeks, benzinpris og pris for en rejse med klippekort (2 zoner) i Kolding Benzinpris og klippekort er angivet i reelle priser, forbrugerprisindekset er angivet i forhold til 2007 (2007 = 10) (Kilde: Danmarks Statistik og Sydtrafik, 2013).

8 8/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 3 Busnettet i dag Det nuværende bybusnet i Kolding består af syv ruter samt en tilkaldetaxa. Bybusruterne køres af i alt 22 busser, hvoraf tre er små bybusser, to er ledbusser og resten er almindelige bybusser. Alle bybusruter betjener bymidten, hvor strækningen Brostræde - Munkegade - Fredericiagade - Behrensvej - Mazantigade udgør den primære korridor for kollektiv trafik. Den kollektive trafik har to hovedknudepunkter i bymidten. Det drejer sig om Klostergården og Mazantigade (Figur 8 og Figur 9). Figur 8 Bybusterminal ved Klostergården, hvor der er mulighed for omstigning mellem alle bybusruter. Figur 9 Stoppestedet ved Mazantigade, hvor der i dag er rutebilstation med mulighed for omstigning til lokalruter og regionalbusruter.

9 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 9/43 Alle ruter betjener og har delvis korrespondance ved Klostergården, der fungerer som bybusterminal og har en central placering i Brostræde umiddelbart syd for gågaden. Længere mod øst ligger Mazantigade ved Kolding Rutebilstation og togstation. Det er også her muligt at skifte mellem samtlige bybusruter, som har delvis korrespondance, samt til og fra regionalruter, lokalruter og tog. Der foreligger på nuværende tidspunkt planer om at flytte bybusterminalen fra Klostergården til rutebilstationen i Mazantigade, hvor det eksisterende stoppested for bybusser skal ombygges og indgå som en del af en ny hovedterminal. Klostergården skal dog bevares som stoppested. Figur 10 Placering af knudepunkter for den kollektive trafik i bymidten i Kolding. I bydelene nord og syd for bymidten er bybusnettet karakteriseret ved en del sløjfekørsel og stor fladedækning, idet byen spreder sig ud rent geografisk. Tilkaldetaxaen kan bestilles i aftenperioder og weekender og kører mellem Bramdrupdam, Kolding Storcenter og Klostergården. Der er også mulighed for at benytte Flextur i Kolding by, men dog udelukkende til eller fra enten politistationen eller Media Park. Tilkaldetaxaen (rute 7) og Flextur beskrives ikke nærmere i dette notat.

10 10/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Der blev i 2012 brugt godt køreplantimer på de syv bybusruter. Størstedelen af køreplantimerne bruges på rute 1-6, som er i drift i tidsrummet kl på alle ugens dage. Disse ruter har som udgangspunkt 20-minutters drift på hverdage i tidsrummet kl og timedrift på øvrige tidspunkter. En del busser er tilknyttet flere forskellige ruter, bl.a. kører de to ledbusser samt en af de små busser på rute 4, 5 og 6. Tabel 3 Årlige antal køreplantimer og tilknyttede driftsbusser for bybusruterne i Kolding (Kilde: Sydtrafik, 2012). Rute Køreplantimer / år Tilknyttede driftsbusser I alt Tabel 4 Bustyper der anvendes på bybusruterne i Kolding (Kilde: Sydtrafik, 2012). Bustype Antal passagerer Antal 10 m bybus m bybus m ledbus Ruter Figur 11 og figur 12 viser busbetjeningen i Kolding By. Bybusnettet er i dag et dobbeltradialt system, hvor alle bybusruter betjener en bydel henholdsvis nord og syd for bymidten. Rute 1 og 2 betjener området omkring Munkevænget nordvest for bymidten samt bydelene Brændkær og Tved sydøst for bymidten i hver sin retning med kun få forskelle i ruteføring. Nord for bymidten betjener ruterne bl.a. Kolding Sygehus, Skovparken samt bolig- og erhvervsområder omkring Esbjergvej, mens ruterne betjener bl.a. Designskolen, IBC, højhusene ved Kløvervej og boligområderne ved Agtrupvej sydøst for bymidten. Rute 3 forbinder Albuen i Koldings nordvestlige del med bymidten og Vonsild i Koldings sydlige del. Ruten betjener bl.a. Kolding Storcenter, Ervhvervspark Bramdrup samt Kolding Hallen og erhvervsområdet øst for Vonsildvej i den sydlige del af byen og har en række forskellige forløb henover dagen. Rute 4 forbinder boligområderne i Nr. Bjert og Trapholt nord for Kolding Fjord med bymidten og Haderslevvej og Mosevej i Koldings sydlige del. Ruten har forskellige forløb i Nr. Bjert og Trapholt. Rute 5 forbinder Bramdrupdam i nord og Knud Hansens Vej i syd via bymidten. Ruten betjener dele af Industri Nord, Kolding Storcenter, Kolding Gymnasium og Sygehuset samt boligområderne ved Tøndervej og i Seest.

11 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 11/43 Rute 6 forbinder Bramdrupdam, bymidten og Carl Plougs Vej. Ruten kører i en sløjfe syd for Klostergården. I sydgående retning køres ad Haderslevvej til Carl Plougs Vej, mens der i nordgående retning køres ad Agtrupvej og Tvedvej til Klostergården. Ruten betjener således boligområderne umiddelbart syd for bymidten samt boligområderne nord for Fynsvej. Rute 4 er i vognløb med rute 5 og 6. Således fortsætter rute 4 fra endestationen Knud Hansens Vej som rute 5, ligesom rute 5 ved ankomst til Knud Hansens Vej skifter til rute 4. Ligeledes er rute 6 i Bramdrupdam bundet sammen med rute 5. Mens rute 1-6 betjener de større bolig-, erhvervs- og institutionsområder i Kolding på hverdage og i weekenden, giver rute 15 en ekstra busbetjening mellem bymidten og Kolding Storcenter i weekenden. Rute 1, 2 og 15 har begyndelsessted og endestation ved Klostergården, mens køreplanen for de øvrige ruter starter og ender i udkanten af Kolding, hvor Klostergården angives midt i køreplanen. Disse ruter har på visse tidspunkter af dagen forholdsvis lange opholdstider på Klostergården. Rute 1 og 2 har en omløbstid på 60 minutter, mens rute 3 har en omløbstid på 80 minutter. Rute 4-6 har omløbstider på 240 minutter. Rute 15 har en omløbstid på 35 minutter. På især de længere ture fra yderområderne i Bramdrupdam, Nørre Bjert, Trapholt og Vonsild er rejsetiden forholdsvis høj. Ud over bymidten betjenes især sygehuset, storcentret, området omkring Munkevænget samt bydelene Tved, Brændkær og Bramdrupdam af flere af bybusruterne. Bydelene Nørre Bjert, Trapholt, Seest og Vonsild betjenes kun af en enkelt bybusrute, mens kun en del af Industri Nord er betjent af bybusnettet. Alle disse yderområder er dog i større eller mindre grad betjent af lokalruter eller regionalruter. Indenfor bybusnettets betjeningsområde betjener lokal- og regionalruterne nogle af de samme stoppesteder. Bybusruterne er beskrevet nærmere i bilag A.

12 12/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Figur 11 Oversigt over bybusruter, lokalruter og regionale ruter i Kolding by.

13 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 13/43 Figur 12 Oversigt over bybusruternes ruteføring i Kolding (Kilde: Sydtrafik, 2013). Bybusrute 1-6 er nærmere beskrevet i bilag A, mens rute 7 ikke er behandlet nærmere i dette notat.

14 14/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 3.2 Passagerer og brugere I det følgende afsnit præsenteres en oversigt over antallet af påstigere pr. rute, antallet af på- og afstigere på stoppestedsniveau samt passagerbelastningen pr. rute henover driftsperioden. Opgørelsen af antallet af påstigere pr. rute samt antallet af på- og afstigere på stoppestedsniveau skal synliggøre anvendelsen af ruterne og stoppestederne, mens passagerbelastningskurverne skal være med til at synliggøre anvendelsen af busserne henover dagen og ugen. Passagertal Der var i 2012 godt passagerer, der ugentligt anvendte de syv bybusruter i Kolding. En tredjedel af passagererne rejste med rute 5, som således er den klart mest passagertunge rute (Figur 13). Ruterne 1-4 havde i 2012 mellem passagerer, mens rute 6 og 15 havde en noget lavere passagerbelastning Påstigere pr. uge Figur 13 Udvikling i antal påstigere pr. uge for de syv bybusruter i Kolding. Der foreligger ingen passagertal for 2010 (Kilde: Kolding Kommune, 2012). For bybussystemet som helhed er der cirka 38 påstigere pr. køreplantime 1. Dette er lidt højere end gennemsnittet for bybusser i Sydtrafiks område, som ligger på cirka 36,5 påstigere pr. køreplantime. De syv bybusruter har mellem ca. 22 og 45 påstigere pr. køreplantime (Figur 14). Rute 5 har flest påstigere pr. køreplantime, men kun marginalt flere end rute 1 og 2. Rute 6 har færrest påstigere pr. køreplantime. Forskellen kan skyldes, at rute 6 i højere grad end de andre ruter kører i områder med lavere befolkningstæthed. 1 Det er til beregningen skønnet, at det årlige antal påstigere svarer til 48 gange antallet af ugentlige påstigere fra efterårstællingen.

15 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 15/43 Påstigere pr. køreplantime Figur 14 Antal påstigere pr. køreplantime for de syv bybusruter i Kolding (2012). Brug af stoppesteder På figur 15 og figur 16 ses fordelingen af på- og afstigere på alle stoppesteder i Kolding i Bemærk, at det på kortene ikke fremgår hvor mange afgange, der er fra de enkelte stoppesteder, og at kortet således udelukkende er udtryk for hvor mange, der dagligt står på bussen på de enkelte lokaliteter. Klostergården er klart det mest benyttede stoppested i Kolding med over daglige på- og afstigere (Tabel 5). Mazantigade er ikke overraskende også et meget anvendt stoppested med ca daglige på- og afstigere. En stor del af de øvrige mest anvendte stoppesteder ligger i området ved Sygehuset og Gymnasiet samt ved Kolding Storcenter. Derudover er der enkelte stoppesteder ved Købmandsskolen og ved højhusene på Kløvervej i Tved samt ved etageboligerne på Knud Hansens Vej. Tabel 5 Stoppesteder med over 200 daglige på.- og afstigere på en hverdag i 2012, sorteret efter antal påstigere (Kilde: Kolding Kommune, 2013). Stoppested Påstigere Afstigere Ruter Klostergården Alle Mazantigade Alle Kolding Storcenter v Bio , 5, 15 Palmealle v. Esbjergvej , 2, 3 C.F. Tietgens Vej v. Skovvangen , 15 Skovvangen v. Gymnasiet , 15 Tvedvej v. købmandsskolen , 2, 6 Knud Hansens Vej , 5 Lærkevej v. Skovparken , 2 Kløvervej v. Tvedvej , 2 Lærkevej v. Rylevej , 2 Skovbrynet v. Sygehuset , 2, 5, 6, 15 Det er særligt i erhvervsområderne i Koldings sydlige, nordvestlige og nordligste del, der er få påstigere. Også i områderne omkring Drejens og Nørre Bjert er der generelt få påstigere på stoppestederne.

16 16/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Mønstret for på- og afstigning er generelt meget ens i bymidten med Klostergården og Mazantigade som de mest anvendte stoppesteder til både på- og afstigning. Der er en lille tendens til flere påstigere and afstigere i boligområder, hvilket indikerer at påstigning sker tættere på bopælen. Figur 15 Antal påstigere på stoppestedsniveau på en hverdag inden kl. 17 på bybusnettet i Kolding i 2012 (Kilde: Kolding Kommune, 2013).

17 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 17/43 Figur 16 Antal afstigere på stoppestedsniveau på en hverdag inden kl. 17 på bybusnettet i Kolding i 2012 (Kilde: Kolding Kommune, 2013). Passagerbelastning Der er generelt observeret en høj belægning i busserne i myldretiden. Rute 1 og 5 kører i dag med dubleringsbusser mellem Mazantigade og C. F. Tietgensvej i morgenmyldretiden. Brugere Data fra Transportvaneundersøgelsen viser, at kollektiv trafik i dag udgør ca. 3 % af det samlede antal daglige rejser i Kolding Kommune, mens bilture udgør ca. 64 %, cykelture udgør ca. 12 % og gangture ca. 18 % (Figur 17). Andelen af rejser med kollektiv trafik ligger på niveau med Region Syd og lige under landsgennem-

18 18/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG snittet. Andelen af rejser med bil ligger lidt over regions- og landsgennemsnittet, mens andelen af rejser med cykel ligger under gennemsnittet. Data fra Transportvaneundersøgelsen viser, at knap halvdelen af alle daglige kollektive rejser med bus i Kolding Kommune er uddannelsesrelaterede (Figur 18). Dette svarer til ca. hver sjette uddannelsesrelateret rejse i Kolding. I den gennemførte brugerundersøgelse var ca. en tredjedel af respondenterne på vej til eller fra uddannelse. De uddannelsesaktive udgør således i dag et vigtigt kundesegment for den kollektive trafik. 120% Transportmiddelvalg 100% 80% 60% 40% 20% Øvrig Tog Bus Gang Cykel Bilpassager Bilfører 0% Kolding Kommune Region Syd Danmark Figur 17 Fordeling af transportmiddelvalg opgjort på antal rejser pr. dag i perioden (Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2012). 120% 100% 80% 60% 40% 20% Turformål Uddannelse Erhverv Fritid Ærinde Pendling 0% Rejser med bus Rejser med tog Figur 18 Fordeling af kollektive rejser med bus og tog pr. dag i perioden opgjort på turformål (Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2012).

19 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 19/43 4 Betjening af væsentlige rejsemål I dette afsnit beskrives den nuværende betjening af beboere, arbejdspladser, uddannelsesfunktioner samt centerfunktioner i Kolding i dag. Figur 19 viser den samlede dækning af alle bybusstoppesteder i Kolding inden for en luftlinjeafstand på henholdsvis 400 og 600 m. Af figuren ses, at der er generelt en god dækning af størstedelen af byen inden for 400 m. Områder, der ikke betjenes af bysbusnettet i dag, er i mere eller mindre grad betjent af lokalruter eller regionalruter, dog med længere gangafstande. Figur 19 Stoppestedsdækning inden for en luftlinjeafstand på henholdsvis 400 m og 600 m for bybusruterne i Kolding.

20 20/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 4.1 Beboere Figur 20 viser befolkningstætheden i Kolding i dag, mens figur 21 viser de eksisterende stoppesteders dækning af befolkningen i dag. Figur 20 Befolkningstæthed på 100x100 m kvadratnet i Kolding by baseret på adressebaseret CPR-data fra Kolding Kommune. Der er knap indbyggere i Kolding. Knap af indbyggerne er bosat i bymidten, i områderne ved Skovparken, Munkevænget og nord for Nordre Ringvej samt i bydelene Tved, Brændkær og Seest, som tilsammen udgør et forholdsvist beskedent areal i forhold til byens samlede udstrækning. De største befolknings-

21 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 21/43 koncentrationer ligger i en korridor, der strækker sig fra boligområderne ved Esbjergparken og Skovparken, over bymidten og til Højhusene i bydelen Tved. De mindre befolkningskoncentrationer ligger i byens periferi ved Bramdrupdam og Nørre Bjert-Trapholt, som begge i dag rummer ca indbyggere, samt i Vonsild, hvor der i dag bor ca indbyggere. Figur 21 Dækning af befolkningen inden for en luftlinjeafstand på henholdsvis 400 m og 600 m for bybusruterne i Kolding. Ca indbyggere, svarende til ca. 90 % af det samlede indbyggertal i Kolding by, bor mindre end 400 m fra et bybusstoppested i dag. Godt indbyggere,

22 22/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG svarende til ca. 95 % af det samlede indbyggertal i Kolding by, bor mindre end 600 m fra et bybusstoppested i dag. Det er primært yderområderne i byen, der ikke betjenes inden for 600 m. 4.2 Arbejdspladser Figur 22 viser koncentrationen af arbejdspladser i Kolding i dag, mens figur 23 viser de eksisterende stoppesteders dækning af arbejdspladserne i dag. Arbejdspladserne er et udtræk fra CVR-registret, hvori den angivne placering og antal arbejdspladser kan være fejlbehæftet. Figur 22 Arbejdspladskoncentration i Kolding by baseret på adressebaseret CVR-data fra Kolding Kommune.

23 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 23/43 Der er ca arbejdspladser i Kolding i dag. Ifølge CVR-data er den største arbejdsplads i byen sygehuset med ca ansatte. Øvrige store arbejdspladser ligger i de to store erhvervsområder i den nordvestlige del af byen. Figur 23 Dækning af arbejdspladser inden for en luftlinjeafstand på henholdsvis 400 m og 600 m for bybusruterne i Kolding. Knap arbejdspladser svarende til ca. 85 % af det samlede antal arbejdspladser i Kolding ligger mindre end 400 m fra et bybusstoppested i dag. Godt arbejdspladser svarende til ca. 90 % af det samlede antal arbejdspladser i Kolding ligger mindre end 600 m fra et bybusstoppested i dag. Det er primært arbejdspladser i Industri Nord, som ikke betjenes af bybusnettet.

24 24/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 4.3 Centerområder Figur 24 viser placeringen af de væsentligste centerområder i Kolding i dag, mens figur 25 viser de eksisterende stoppesteders dækning af disse områder. Figur 24 Centerområder i Kolding i dag (Kilde: Kommuneplan, 2010).

25 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 25/43 Figur 25 Dækning af centerområder inden for en luftlinjeafstand på henholdsvis 400 m og 600 m for bybusruterne i Kolding. Tyngden i detailhandlen ligger i bymidten i Kolding og aflastningsområdet ved Kolding Storcenter, hvor den primære udvalgsvarehandel er lokaliseret. Herudover er der syv bydelscentre i Kolding, som indeholder blandede butiks- og servicefunktioner, der primært betjener et afgrænset lokalt opland. Bydelscentrene ligger ved Palme Allé, Domhusgade, Mosevej, Vonsildvej, Lyshøj Allé, Gefionvej og Centervej. Alle væsentlige centerområder er godt betjent af bybusnettet i dag.

26 26/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 4.4 Skoler og uddannelser Figur 26 viser placeringen af de væsentligste skoler og uddannelsesinstitutioner i Kolding i dag, mens figur 27 viser de eksisterende stoppesteders dækning af disse områder. Figur 26 Væsentlige skoler og uddannelsesinstitutioner i Kolding i dag.

27 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 27/43 Figur 27 Dækning af skoler og institutioner inden for en luftlinjeafstand på henholdsvis 200 m og 400 m for bybusruterne i Kolding. Koldings bybusnet dækker hovedparten af skolerne og uddannelsesinstitutionerne i Kolding. Blandt de væsentligste uddannelsesinstitutioner i Kolding er Kolding Gymnasium, sygehusskolen og University College Syddanmark, som alle ligger i området omkring Skovparken nord for bymidten. I periferien af bymidten ligger IBC mod sydøst og Syddansk Universitet mod vest. Der ligger desuden Munkensdam Gymnasium i Seest. Syddansk Universitet flytter til Buen i Fem skoler eller uddannelsesinstitutioner i Kolding og omegn betjenes ikke af bybusserne, men de betjenes alle af andre ruter (Tabel 6).

28 28/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Tabel 6 Skoler og uddannelser uden bybusbetjening i Kolding. Institution Lokalitet Anden busbetjening (rute) Dalby Skole Dalby 254 Eltang Centralskole Eltang 251, 532 Sdr. Bjert Centralskole Sdr. Bjert 254, 530, 533 Heldagsskolen Esbjergvej, Kolding 88 UCK Harte 88 5 Brugerundersøgelse Der er i uge 6 i 2013 gennemført en interviewundersøgelse blandt brugerne af bybusserne i Kolding. Der var i alt 279 respondenter, og nogle af hovedresultaterne præsenteres i dette afsnit. Flere oplysninger kan findes i notatet "Brugerundersøgelse" fra februar Den største gruppe af adspurgte er de årige, som udgør cirka en tredjedel. Aldersgrupperne og er med henholdsvis 22 % og 21 % af de adspurgte de næststørste grupper. Knap to tredjedele af de adspurgte foretog deres tur i forbindelse med enten arbejde (32 %) eller uddannelse (31 %). 87 % af de adspurgte bruger bussen mindst flere gange ugentligt, og 62 % er daglige brugere. 35 % af de adspurgte har foretaget eller skal foretage skift fra/til en anden bybusrute på den konkrete tur. Kun få af de adspurgte foretog skift til en bybus fra tog eller oplandsruter. Figur 28 viser hovedresultaterne fra brugerundersøgelsen. Figur 28 Tilfredshed med og vigtighed af en række parametre i bybusnettet i Kolding, alle ruter.

29 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 29/43 Tilfredsheden med rejsetiden i bybusserne var højest blandt de undersøgte elementer (8,25 ud af 10). Den lavest angivne tilfredshed er med prisen på rejser med bybusser (5,53). Det vigtigste element er samlet set bussernes pålidelighed (9,16), mens rejseinformation er angivet til at være det mindst vigtige (7,14). To tredjedele af de adspurgte passagerer angiver, at de ikke mener, at der er behov for ændringer af det nuværende net. Det er især passagerer på rute 1, som er tilfredse med det nuværende rutenet. Således mener 80 % af de adspurgte passagerer på rute 1, at der ikke er behov for ændringer af bybusnettet (Figur 29). Rute 4 og 6 har den største andel, der synes, der er behov for ændringer (hhv. 41,7 % og 42,9 %). Behov for ændringer opdelt på rute 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Figur 29 Buspassagerernes holdning til, hvorvidt der er behov for ændringer af det nuværende bybusnet, ruteopdelt. 6 Fremkommelighed 6.1 Tidligere undersøgelser I den gældende kommuneplan fra 2010 er det angivet, at der opleves generelle trængselsproblemer på trafikvejnettet på primært to strækninger: Vejlevej på strækningen mellem Ny Esbjergvej og Vestre Ringgade Fynsvej på strækningen mellem Nordre Ringvej og Nr. Bjertvej. Da et af målene i kommuneplanen er at reducere biltrafikken på vejnettet, lægger kommuneplanen ikke op til, at vejnettet skal udvides. De nævnte strækninger foreslås dog udvidet med henblik på, at to spor kan reserveres til bustrafik og to spor til biltrafik. Det blev dog i en undersøgelse vurderet, at etablering af busbaner på Vejlevej ikke var gavnligt. Kolding Kommune fik også i 2010 medfinansiering til at etablere busprioritering i en række kryds på en strækning i bymidten. Projektet blev dog ikke blev gennemført.

30 30/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Herudover har Tide Busser tilkendegivet, at buschaufførerne i dag oplever fremkommelighedsproblemer på særligt følgende lokaliteter: Udkørsel fra Skovbrynet ved Kolding Sygehus til Nordre Ringvej, idet venstresvingende biler ofte spærrer for busserne. Kolding Kommune oplyser, at der i forbindelse med udbygning af Sygehuset vil blive etableret signalanlæg i dette kryds og ved de andre adgangsveje til Sygehuset. Der kan opstå forsinkelser ved krydsene Tøndervej / Vestre Ringgade og Tøndervej / Seest Bakke, som ligger meget tæt på hinanden. Her kan busserne også i nogle tilfælde komme til at spærre for anden trafik i krydset. Der er ikke p.t. planer om større ændringer af disse kryds. Figur 30 Tidligere udpegede lokaliteter med fremkommelighedsproblemer.

31 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 31/ Fremkommelighedsanalyse Der er i marts og april 2013 gennemført en kortlægning af busfremmeligheden med udgangspunkt i GPS data fra bybusserne i Kolding fra november Formålet med denne kortlægning var at udpege lokaliteter med potentielle fremkommelighedsproblemer i myldretiden for den kollektive trafik i dag. Kortlægningen er afrapporteret i bilagsnotatet "Kortlægning af busfremkommelighed i Kolding" fra april I det følgende præsenteres de væsentligste resultater fra kortlægningen. Der er identificeret i alt 28 strækninger, hvor bussernes rejsehastighed falder med over 10 % i myldretiden (Figur 31). Mange af de udpegede strækninger ligger i tilknytning til signalregulerede kryds på og omkring følgende større veje i byen: Vejlevej Haderslevvej Tøndervej Fynsvej Østerbrogade. Eventuelle fremkommelighedsproblemer for busserne på disse veje skyldes formentlig forsinkelser i krydsene på grund af den generelle trafikbelastning samt tætliggende kryds. Der er også udpeget strækninger på sideveje til de større veje. Eventuelle fremkommelighedsproblemer for busserne på disse strækninger, som omfatter Egtvedvej, Egtved Allé, Bramdrupvej, Galgebjergvej, Islandsvej og Holbergvej, skyldes formentlig en nedprioritering af trafikken i de signalregulerede kryds. Eventuelle fremkommelighedsproblemer fra Paabyvej i krydset ved Vejlevej skyldes formentlig, at krydset ikke er signalreguleret. Herudover er der udpeget enkelte strækninger i bymidten, hvor eventuelle forsinkelser for busserne formentlig primært skyldes tætliggende kryds og forholdsvis smalle gader. De udpegede lokaliteter bør undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen af det nye bybusnet.

32 32/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Figur 31 Oversigt over udpegede strækninger med trængselsproblemer i Kolding By. 7 Byudvikling Kolding Kommune har udpeget en række byudviklingsområder i Kolding by (Figur 32): Bymidten Ådalsbyen Holmstaden Design City Kolding Kolding Fjordby

33 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 33/43 Sydbyen Kløvkær Kolding Idrætsby Nordic Synergi Park Nordbyen Erhvervsområder ved Birkemosevej Innovationsparken Udbygning af sygehuset. Byudviklingsområderne i og omkring bymidten har fokus på etablering af nye boliger og forstærkning af uddannelsesfunktionerne i området omkring IBC, som er under udvikling til et samlet område for uddannelse og vidensbaserede erhverv. Planlægningen for placering af Syddansk Universitetscenter, SDU, i området er igangsat. Syd for bymidten ligger to større byudviklingsområder med lidt længere tidsperspektiv. Kolding Idrætsby består af udviklingen af en ny idrætsbydel med et nyt stadion og udbygning af faciliteterne omkring de eksisterende Koldinghallerne. Nordic Synergi Park er et markant projekt, som skal udvikle et område på 15 kvadratkilometer til et centrum for bæredygtig vækst med uddannelser, boliger og op mod arbejdspladser. I visionen indgår højfrekvent busbetjening af området. Nord for bymidten omfatter de væsentligste byudviklingsområder Innovationsparken med etableringen af et IBC kursuscenter samt erhvervspark og udbygningen af sygehuset. I Kolding Kommunes befolkningsprognose er der indarbejdet en befolkningsvækst på ca indbyggere frem til Fordelingen af denne befolkningsvækst fremgår af figur 33. De fleste byudviklingsområder ligger inden for eksisterende byområde og dermed også tæt ved det eksisterende bybusnet (Figur 32). Det vil således kun kræve en eventuel øgning af betjeningen for at servicere disse områder i fremtiden. En undtagelse er Nordic Synergi Park, og betjeningen af dette områder vil i fremtiden vil skulle indtænkes i det kollektive trafiksystem.

34 34/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Figur 32 Vigtige byudviklingsområder i Kolding og det eksisterende bybusnet. Herudover er der selve udbygningen af sygehuset (Kilde: Kolding Kommune, 2012).

35 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 35/43 Figur 33 Befolkningsudvikling i Kolding, baseret på data fra befolkningsprognosen, samt det eksisterende bybusnet. 8 Kvaliteter og problemstillinger På baggrund af beskrivelsen af den kollektive trafik i Kolding i dag er der udpeget følgende overordnede kvaliteter og problemstillinger for den kollektive trafik: Kvaliteter Koldings eksisterende bybusnet har en god dækning af byen. En stor del af indbyggerne har højst 400 m til et stoppested.

36 36/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Med 20-minutters drift på seks af bybusruterne har den kollektive trafik et godt serviceniveau i dagtimerne. Der er gode skiftemuligheder mellem de enkelte bybusruter på Klostergården og ved Mazantigade. Kunderne angiver generelt en god tilfredshed med bybusnettet. To tredjedele af de adspurgte passagerer mener ikke, at der er behov for at ændre bybusnettet på nuværende tidspunkt. Tilfredsheden er især høj for passagerer, der anvender rute 1 og 2. Problemstillinger Meget sløjfekørsel og afvigende ruteforløb medfører, at rutestrukturen kan virke uoverskuelig og være svær at forstå for ikke-stedkendte. Rejsetiden på nogle af ruterne fra især nogle af yderområderne og indtil midtbyen er forholdsvis lang. Med kun timedrift efter kl. 17 på hverdage og hele weekenden er der et forholdsvist lavt serviceniveau udenfor dagtimer og i weekender, og der ikke altid betjening inden for butikkernes åbningstider. En stor del af passagererne klager over frekvensen i disse perioder. Der er ikke meget restkapacitet i myldretiden i dag. Dette er især gældende på rute 1 og 5, som kører med dubleringsbusser i morgenmyldretiden. I fremkommelighedsanalysen er der udpeget flere lokaliteter, hvor der kan være fremkommelighedsproblemer for busserne i dag. Disse lokaliteter bør undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen af det nye bybusnet.

37 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 37/43 Bilag A Beskrivelse af bybusruter Rute 1: Klostergården - Munkevænget / Højhusene Rute 1 kører i en dobbelt sløjfe. Der køres mellem Klostergården og Munkevænget i den vestlige del af Kolding og mellem Klostergården og Højhusene ved Kløvervej i byens østlige del. Ruten har samme forløb som rute 2, der køres modsat. På den vestlige sløjfe kører rute 1 mod uret, mens den kører med uret på den østlige sløjfe. Den vestlige sløjfe på rute 1 betjener Klostergården i bymidten, Mazantigade ved stationen, Kolding Sygehus, Skovparken samt erhverv og boligområder i området omkring Esbjergvej. Den østlige sløjfe betjener Designskolen, IBC, Højhusene ved Kløvervej og boligområderne langs Agtrupvej. Omløbstiden for den vestlige sløjfe er 24 til 28 minutter alt efter tid på dagen. På den østlige sløjfe er omløbstiden 22 til 26 minutter. I dagtimerne er der 20- minuttersdrift på rute 1, mens der i aftentimerne og i weekender er timedrift. Ruten havde i 2012 godt ugentlige påstigere. Figur 34 Ruteforløb for rute 1 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m.

38 38/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Rute 2: Klostergården - Munkevænget / Agtrupvej / Klostergården Rute 2 kører i en dobbelt sløjfe på samme strækninger som rute 1. Rute 2 adskiller sig fra rute 1 ved, at den på hver tredje afgang kører via Bredgade og Låsby Banke og dermed betjener centrum af Kolding. I modsætning til rute 1 føres rute 2 ikke helt frem til højhusene i Kolding øst. Rute 2 havde i 2012 knap ugentlige påstigere. Figur 35 Ruteforløb for rute 2 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m. Rute 3: Albuen / Palme Allé - Klostergården - Vonsild Rute 3 forbinder Albuen i Koldings nordvestlige del med bymidten og Vonsild i Koldings sydlige del. Ruten har en række forskellige forløb henover dagen. Om morgenen og eftermiddagen betjenes erhvervsområderne vest for Vejlevej ved Albuen, mens der i de mellemliggende timer i stedet køres til/fra Kolding Storcenter øst for Vejlevej, og om aftenen afgår/ender rute 3 ved Palme Allé / Esbjergvej. Længere mod syd føres ruten i retning mod syd enten ad Dyrehavevej forbi Dyrehaveskolen eller ad Ndr. Ringvej. Mod nord køres altid ad Dyrehavevej. Også syd for bymidten er der forskellige ruteforløb. I dagtimerne køres i sydgående retning ad Sdr. Ringvej og Vonsildvej til Vonsild Skole. På de tidlige morgenafgange køres i stedet via erhvervsområderne på Jernet og Essen. Om aftenen køres via Jernet og Koldinghallerne.

39 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 39/43 I nordgående retning køres dagen igennem via erhvervsområderne ved Essen og Jernet. De tidligste morgenafgange afgår fra Dannersvej og betjener dermed ikke Vonsild. Om aftenen køres ad Vonsildvej og Haderslevvej direkte fra Vonsild til Klostergården. I dagtimerne har rute 3 20-minuttersdrift, mens der i aftentimer og weekender er timedrift. Rute 3 havde i 2012 godt ugentlige påstigere. Figur 36 Ruteforløb for rute 3 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m.

40 40/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Rute 4: Nørre Bjert - Klostergården - Knud Hansens Vej Rute 4 forbinder Nr. Bjert og Trapholt nord for Kolding Fjord med bymidten og Haderslevvej og Mosevej i Koldings sydlige del. Rute 4 er i vognløb med rute 5 og 6, og ved endestationen Knud Hansens Vej hhv. ankommer og fortsætter bussen som rute 5. Mellem Klostergården og Knud Hansens Vej køres altid samme rute - via Haderslevvej til Klostergården. Nord for Klostergården køres via Mazantigade og Fynsvej til boligområdet ved Petersbjerggård. Herfra køres enten til Fjordvej via Trapholt eller til Nørre Bjert. Rute 4 har 20-minuttersdrift i dagtimerne og timedrift om aftenen og i weekender. Rute 4 havde i 2012 godt ugentlige påstigere. Figur 37 Ruteforløb for rute 4 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m. Rute 5: Bramdrupdam - Klostergården - Knud Hansens Vej Rute 5 er den mest benyttede bybusrute i Kolding og har knap en femtedel af det samlede antal påstigere. Ruten forbinder Bramdrupdam i nord og Knud Hansens Vej i Syd via bymidten. Ruten betjener Industri Nord, Kolding Storcenter, Kolding Gymnasium og Sygehuset samt boligområderne ved Tøndervej og i Seest. Ved Knud Hansens Vej fortsætter bussen som rute 4, ligesom rute ankommer 4 til Knud Hansens Vej og fortsætter som rute 5. På samme måde er rute 5 bundet

41 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 41/43 sammen med rute 6 i Bramdrupdam. Køretiderne for rute 5 varierer mellem 40 og 60 minutter. Nogle afgange, særligt i weekender og aftentimer, har relativt lange opholdstider på Klostergården. I dagtimerne har ruten 20-minuttersdrift, mens der i aftentimerne og weekender er timedrift. Rute 5 havde i 2012 ugentligt godt påstigere. Figur 38 Ruteforløb for rute 5 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m.

42 42/43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG Rute 6: Bramdrupdam - Klostergården - Carl Plougs Vej Rute 6 forbinder Bramdrupdam, bymidten og Carl Plougs Vej. Ruten er i Bramdrupdam bundet sammen med rute 5, og skifter således nummer enten til eller fra rute 5 her. Ruten har forskellige ruteforløb syd for Klostergården. I sydgående retning køres ad Haderslevvej til Carl Plougs Vej, mens der i nordgående retning køres ad Agtrupvej og Tvedvej til Klostergården. Ruten betjener således boligområderne umiddelbart syd for bymidten samt boligområderne nord for Fynsvej. Rute 6 havde i 2012 ugentligt påstigere. Figur 39 Ruteforløb for rute 6 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m.

43 DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I DAG 43/ Rute 15: Klostergården - Kolding Storcenter Rute 15 køres udelukkende lørdage samt på søndage i december op til jul. Ruten forbinder bymidten, Mazantigade og Kolding Station med Kolding Storcenter. Undervejs standses bl.a. på Skovvangen og C.F. Tietgensvej. På søndage i december standses udelukkende ved Klostergården, Mazantigade og Kolding Storcenter. Rute 15 havde i 2012 ugentligt 149 påstigere. Figur 40 Ruteforløb for rute 15 med angivelse af stoppesteder og dækningsradius i luftlinjeafstand på hhv. 400 m og 600 m.