STOPPESTEDSHÅNDBOG. Håndbog til brug for de nordjyske kommuner ved nybygning eller ombygning af stoppesteder. Februar

Transkript

1 STOPPESTEDSHÅNDBOG Hånbog til brug for e norjyske kommuner ve nybygning eller ombygning stoppesteer Februar ugave

2 Norjyllans Trikselskab John F. Kenneys Plas 1R, 3.sal Postboks Aalborg Tlf Fa Hånbogen er vejleene. Der tages forbehol for trykfejl og opateree stanarer i f vejreglerne.

3 INDHOLD Inlening Stoppesteskoncept Ministop Stop Superstop Terminal Designguie Stoppesteets inretning

4 INDLEDNING Kollektiv trik er mere en transport fra et punkt til et anet. Det er en samlet rejse, er starter når brugeren forlaer sit hjem, og slutter når brugeren har nået sin estination. Rejsen består flere elementer, hvor stoppesteet ugør en væsentlig el, iet stoppesteet er brugerens første møe me, og erme også første intryk, en kollektive trik. I hele NTs områe fines er omkring små og store stoppesteer samt en række terminaler. Stoppesteerne er meget forskelligartet stanar og karakter, og en stor el er i årlig stan. Dette betyer ligelees, at netop e norjyske stoppestesforhol rangerer lavt i forhol til kunetilfreshe i forbinelse me en kollektive trik. Me projekt Strategisk opgraering stoppesteer i Norjyllan sætter Norjyllans Trikselskab og e norjyske kommuner i fællesskab fokus på at forbere stoppestesforholene i regionen. Projektet omhanler uarbejelsen et fælles esignkoncept for stoppesteer og terminaler, for herigennem at opnå en ensartet, høj kvalitet på stoppesteerne og veligeholelsen her. NTs stoppesteskoncept skal sikre, at er ve renovering eksisterene og anlæggelsen nye stoppesteer implementeres et let genkeneligt proukt, er giver tryghe og komfort for brugerne. Ve at forbere stoppestesforholene er målet at løfte kunernes oplevelse ophol ve stoppesteerne i forbinelse me venteti/omstigning samt unerstøtte brugen en kollektive trik i Norjyllan. Særligt i e tyntbefolkee områer og minre byer i regionen er stoppesteerne neslite. På stoppesteer i yerområer, hvor er er langt imellem busgange, har brugerne i højere gra brug for goe ventefaciliteter, og formålet me projektet er sålees også at prioritere og forbere stoppestesforholene i e norjyske yerområer. Eksempler på stoppesteer i yerområerne i Norjyllan. 4

5 Denne hånbog er en vejlening til brug i e norjyske kommuner ve renovering eller nybygning stoppesteer og terminaler. Hånbogen er esuen et supplement til vejreglerne og ineholer en række anbefalinger til, hvoran stoppesteer bør anlægges. Første kapitel i enne rapport beskriver NTs stoppesteskoncept. I konceptet ineles stoppesteerne på baggrun antal aglige passagerer i fire kategorier; ministop, stop, superstop og terminal. Stoppesteerne prioriteres i forhol til stoppesteets tilstan, placering, funktion og steets potentiale for nye passagerer. Konceptet beskriver hvilke faciliteter, er skal være ve e forskellige typer stop, og sikrer at er implementeres et ensartet esignkoncept og en optimal uformning på eksisterene og nye stoppesteer i Norjyllan. Hernæst fines et kapitel ineholene NTs esignmanual, me beskrivelser og visualiseringer NTs stoppestesinventar. Treje kapitel ineholer imensionering stoppesteer, heruner inretning og inventar. 5

6

7 STOPPESTEDSKONCEPT STOPPESTEDSKONCEPT NTs stoppesteskoncept består en typeopeling stoppesteer efter brugsomfanget (antal passagerer per ag). For hver stoppestestyperne er er efineret et sæt minimumsfaciliteter. Omfanget faciliteter er efter evisen: Jo flere aglige brugere, jo bere faciliteter. Et ministop er uen overækning og ineholer e helt basale faciliteter som staner, køreplanstavle og evt. en skralespan. Et ministop i et overornee net har eruover fast belægning. Et stop har eruover læskærm og cykelstativ, hvis er er plas og behov. Hvis stoppesteet er blant e større, bør man overveje belysning og realtisinformation me tisnetælling til næste bus. Ambitionsniveauet på et superstop inkluerer en elektronisk informationsskærm, mulighe for internetopkobling via WIFI til kunerne og en informationstavle me trikinformation. På e egentlige terminaler, som typisk ligger i bycentrum (evt. ve en station), finer kunerne også inenørsfaciliteter me toilet. På en terminal vil er yerligere være mulighe for bilparkering og overækket cykelparkering. Nogle stoppesteer har lit forskellig funktion pga. eres beliggenhe og sammenhæng til byen/oplanet. Derfor ses konceptet som en hovekategorisering, hvorufra et enkelte stoppestes behov vureres. Stoppesteerne inrettes, så e er tilgængelige for alle efter imensioner og anbefalinger fra vejreglerne.

8 MINISTOP Et ministop er et basale stoppeste, er anvenes hvor er er få påstigere eller ve rene stigningsstoppesteer. Stoppesteskategorien er typisk at fine uenfor byerne, på minre stoppesteer i byerne eller hvor plasforholene er snævre og opsætning øvrigt stoppestesustyr ikke er muligt. Serviceniveau på et ministop Neenfor er oplistet e enkelte elementer, er bør etableres på et ministop. De valgfrie elementer skal kun etableres, hvis et vureres, at er er et behov. Facilitet Stoppestesstaner Køreplantavle Fast belægning Affalskurv Cykelparkering Stanar Valgfri Stoppestesstaner: Alle stoppesteer skal markeres me en staner me færselsskiltet E31 Busholeplas. Staneren placeres u for bussen forør, a staneren angiver, hvor bussen skal hole. Køreplantavle: En køreplantavle oplyser bussernes gangstier. Fast belægning: Uføres typisk i fliser og hæves fra kørebanen me en kantsten, så er sikres nem in- og ustigning bussen. Såfremt er er cykelsti, føres enne i ugangspunktet bag om perronen, så passagerne sikkert kan foretage in- og ustigning. Affalskurv: Placeres i forbinelse me staneren og opsættes kun, hvis er er et behov. Cykelparkering: Hvis stoppesteet har et stort oplan, kan er evt. opsættes cykelstativer. Da passagergrunlaget på isse stoppesteer er lavt, vil et i langt e fleste situationer ikke være nøvenigt. Det hænger erme en konkret vurering. Cykelparkeringen placeres i umielbar tilknytning til stoppesteet. Påstigninger: Ministop har typisk 0-10 påstigninger om agen. Drift: Ministoppesteet kræver et minimum i rift og veligeholelse. Den primære opgave er at veligehole belægningen (tilretning fliser, fjernelse ukrut mv.) samt, hvis er er falskurv at tømme en jævnligt. Køreplantavler uskiftes efter behov, typisk én gang årligt i forbinelse me køreplanskifte. Agangsforhol: Placeres så vit muligt i forbinelse me stier, agangsveje mv. 971X Kørebane Belægning 8 Ill. 8.1: Principsnit for ministop.

9 Staner Perron Ill. 9.1: Principplan for ministop.

10 STOP Et stop er et traitionelle stoppeste, som primært bruges ve påstigningsstoppesteer. Stoppesteskategorien giver en basale service i form ventefaciliteter og fines typisk inenfor bygrænserne. Serviceniveau på et stop Neenfor er oplistet e enkelte elementer, er bør etableres på et stop. De valgfrie elementer skal kun etableres, hvis et vureres, er er et behov. Facilitet Stoppestesstaner Køreplantavle Fast belægning Læskærm Affalskurv Cykelparkering Realti Belysning i læskærm Stanar Valgfri Uover stanarelementerne beskrevet uner ministop er er følgene elementer i kategorien stop: Læskærm: Læskærmen skaber læ for regn og blæst og giver komfort til ventene passagerer. Læskærmen imensioneres, så er er tilstrækkelig plas til at servicere et aglige antal passagerer ve stoppesteet. Affalskurv: Placeres i forbinelse me staneren. Cykelparkering: Placeres i forbinelse me læskærmen. Hvis ikke er er plas, placeres en i umielbar nærhe, a stanen mellem busstoppesteet og cykelparkeringen skal være så kort som muligt for at opnå en effekt. Realti: Realtisinformation er rigtig go information til kunerne og kan opsættes på e stoppesteer, hvor et vureres, at er er et behov. Belysning i læskærm: Afhængig gaebelysningen ve stoppesteet kan er inarbejes belysning i læskærmen. Belysningen mevirker til at skabe tryghe for kunerne og synlighe for chaufførerne. Påstigninger: Et stop har typisk påstigninger om agen. Drift: Stoppesteet bør serviceres jævnligt me rengørring læskærm, tømning falskurv, veligeholelse belægning mv. Køreplantavler uskiftes efter behov, typisk én gang årligt i forbinelse me køreplanskifte. Når er er konstateret sli, hærværk eller lignene uberes et umielbart efter. Agangsforhol: Stoppesteet ligger typisk i byområer me go agang. Hvis ikke placeres stoppesteet i forbinelse me stier, agangsveje mv. 971X Kørebane Fortov 10 Ill. 10.1: Principsnit for stop.

11 Staner Affalskurv Læskærm Cykelparkering Ill. 11.1: Principplan for stop. 11

12 SUPERSTOP Et superstop er placeret på centrale steer typisk i e større byer, hvor e kan fungere som hovestoppeste. Superstoppesteer kan f.eks. etableres som løsning for terminaler eller ve got benyttee stoppesteer. Serviceniveau på et superstop Neenfor er oplistet e enkelte elementer, er bør etableres på et superstop. De valgfri elementer skal kun etableres, hvis et vureres, er er et behov. Facilitet Stoppestesstaner Køreplantavle Fast belægning Læskærm Affalskurv Cykelparkering Realti Belysning i læskærm Afgang- og informationsskærm WIFI Kys og Kør Chaufførfaciliteter Offentligt toilet Stanar Valgfri Uover stanarelementerne beskrevet uner ministop og stop er er følgene elementer i kategorien superstop: Læskærm: Da benyttelsen på superstoppesteer er markant større en på et stop, skal læskærmen imensioneres efter antallet påstigninger. Cykelparkering: En el cykelparkeringen kan me forel overækkes for at skabe et incitament for kombinationsrejser. Realti: Placeres i staneren, enten inbygget i pylonstaner eller som top på rørstaner. Belysning i læskærm: Der inarbejes belysning i læskærmen og i evt. overækket cykelparkering. Belysningen er me til at skabe et trygt opholsrum og synlighe for chaufførerne. Afgang- og informationsskærm: Centralt på superstoppesteet opstilles en gangsskærm me visning fremtiige gange fra superstoppesteet samt information fra NT. Alt efter inretningen superstoppesteet kan gang- og informationsskærmen være en erstatning for realti. WiFi: På superstoppesteer tilbyes kunerne esuen opkobling til WiFi. 971X Kørebane Perron Cykelsti Fortov 12 Ill. 12.1: Principsnit for superstop.

13 Staner Afgang- og informationsskærm Affalskurv Læskærm Cykelparkering 971X Ill. 13.1: Principplan for superstop. 13

14 Kys og Kør: Da superstoppesteet ofte er et centrale knuepunkt i byen for kollektiv trik, vil er være behov for Kys og Kør-faciliteter. Kys og Kør skal placeres i umielbar nærhe stoppesteet. Chaufførfaciliteter: Ve behov kan er etableres chaufførfaciliteter. Dette vil typisk være ve enestationer samt ve superstoppesteer, er har løst en terminal. Etableringen chaufførfaciliteter sker efter en konkret vurering e enkelte steer. Offentligt toilet: Ve behov kan er etableres offentlige toiletter. De offentlige toiletter placeres i umielbar tilknytning til ventefaciliterne. Specielt ve superstoppesteer, hvor er kan forventes ophol eller skift, vil offentlige toiletter være aktuelle. Påstigninger: Et superstop har typisk påstigninger om agen. Drift: Superstoppesteet serviceres jævnligt me rengørring læskærm, tømning falskurv, veligeholelse belægning, rengørring toiletter og chaufføfaciliteter mv. Køreplantavler uskiftes efter behov, typisk én gang årligt i forbinelse me køreplanskifte. Når er er konstateret sli, hærværk eller lignene uberes et umielbart efter. Der ingås servicetale på alt elektronisk ustyr, heruner en lovgivningsmæssige logning WiFi forbinelsen. Agangsforhol: Superstoppesteet er typisk placeret i byområer me go agang. Da superstoppesteet fungerer som knuepunkt me skift mellem ruter, er et vigtigt at er sikres krysningsmuligheer, hvis stoppesteet er placeret i vejen. 14

15 TERMINAL En terminal fungerer som et stort knuepunkt i e større byer, hvor en række busruter har ugangspunkt. Terminalerne benyttes mange kuner og fungerer som skiftepunkt mellem ruterne. Det er på terminalerne, hvor et beste serviceniveau fines. Terminalerne ligger typisk centralt i byen og i sammenhæng me f.eks. en station. Serviceniveau på en terminal Til venstre er oplistet e enkelte elementer, er bør etableres på en terminal. De valgfri elementer skal kun etableres, hvis et vureres, at er er et behov. Uover stanarelementerne beskrevet uner ministop, stop og superstop er er følgene elementer i kategorien terminal: Facilitet Stoppestesstaner Køreplantavle Fast belægning Læskærm Affalskurv Cykelparkering Stanar Valgfri Cykelparkering: Goe cykelparkeringsforhol ve terminaler er vigtige, a mange brugere benytter sig cykel på vej til eller fra en terminal. Cykelparkeringen bør placeres tættest muligt på terminalen, og en større el bør være overækket og me belysning. Overvågning: Større terminaler bør være vieoovervåget, for at skabe tryghe for ventene kuner og forhinre hærværk mv. Overækket cykelparkering Realti Belysning i læskærm Bilparkering: Bilparkeringsplaser placeres i umielbar nærhe terminalen. Afgang- og informationsskærm WIFI Kys og Kør Chaufførfaciliteter Kys og Kør: Kys og Kør-faciliteter giver mulighe for sætning og hentning passagerer, og bør placeres tættest muligt på terminalens busgangsplaser. Offentligt toilet Overvågning Bilparkering 971X 974X Fortov Kørebane Perron Kørebane Fortov Ill. 15.1: Principsnit for terminal. 15

16 Staner Afgang- og informationsskærm Affalskurv Læskærm Cykelparkering 16 Ill. 16.1: Principplan for terminal.

17 Chaufførfaciliteter: Da terminaler ofte er enestationer, skal er være faciliteter, såsom opholsrum og toilet, til buschaufførerne. Offentligt toilet: På terminaler bør er være agang til et offentligt toilet for ventene passagerer. Påstigninger: Terminaler har typisk over påstigninger om agen. Drift: Terminaler serviceres jævnligt me rengørring læskærm, tømning skralespan, veligeholelse belægning, rengørring toiletter og chaufføfaciliteter mv. Køreplantavler uskiftes efter behov, typisk én gang årligt i forbinelse me køreplanskifte. Når er er konstateret sli, hærværk eller lignene uberes et umielbart efter. Der ingås servicetale på alt elektronisk ustyr, heruner en lovgivningsmæssige logning WiFi forbinelsen. Agangsforhol: Terminaler er ofte placeret i byområer me goe agangsforhol for biler, cykler og fogængere. 17

18

19 DESIGNGUIDE Norjyllans Trikselskab har i samarbeje me arkitektfirmaet C.F. Møller uviklet et nyt esignkoncept for ustyr til stoppesteer i Norjyllan. Det nye esign ineholer alle e traitionelle elementer ve et stoppeste, såsom læskærm, staner, falskurv, bænke og cykelparkering så er sikres en sammenhæng fra element til element. Designet er uarbejet i samarbeje me en arbejsgruppe beståene repræsentanter fra e norjyske kommuner. Det nye esignkoncept skal anne grunlag for nyetableringer og opgraering stoppesteer fremover. Der er på baggrun esignet ingået en rammetale me Veksø A/S er står for prouktion og salg ustyret. 19

20 20 Ill. 20.1: NT rørstaner og pylonstaner. Ill. 20.2: Illustrationen viser sammenhængen mellem NT rørstanere, pylonstanere og læskærme /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg ÅLBÆK KLIT PLANTAGE /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg ÅLBÆK KLIT PLANTAGE ÅLBÆK KLIT PLANTAGE /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg ÅLBÆK KLIT PLANTAGE /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg ÅLBÆK KLIT PLANTAGE /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg /960X mo Viborg 68 mo Geste a a a a a a a a a a a a a a a a /960X mo Viborg 68 mo Geste F /960 mo Viborg Farver Alle proukter holes i to farve eller en kombination e to. De to farver er neutrale farver, er passer in i e fleste bymiljøer. Grunfarven er en lys grå kalet Chrome Silver 2 (Lakeree overfaler) / Silver Metalic (Alucobon i tag på læskærm) mens kontrastfarven er en mørkegrå Ral 7021 Pearl. Tekst bliver skrevet me sort. Stanere Et e primære elementer ve stoppesteerne er staneren, er angiver hvor bussen holer. I NT fines er to versioner stanere: Rørstaner (me eller uen køreplaninformation og realti) Pylonstaner (me eller uen realtisinformation) Rørstanere anvenes på langt e fleste stoppesteer, og fungere erfor som en primære stanertype. På Færselsskilt E31 Stoppestesnavn NT Logo NT Logopanel Køreplankassette Evt. realti ÅLBÆK KLIT PLANTAGE ÅLBÆK KLIT PLANTAGE

21 stoppesteer me mange passsagerer eller på centrale stoppesteer/terminaler, hvor et er vigtigt at stoppesteet visuelt passer got in i omgivelserne vil pylonstaneren være en rigtig go løsning. Pylonstaneren kan også inbygges i læskærmen, så er ikke er behov for en fritståene staner. Fælles for rørstaner og pylonstanere er at esignet hænger sammen og er tilpasset hinanen. Derme kommer er et fælles utryk lige meget hvilken staner løsning er vælges. På illu 20.2 er e forskellige stanerløsninger vist overfor hinanen. Som et illustreres så bygges e enkelte elementer på fra en basale rørstaner til en integreree pylonstaner, så er staig er sikret en sammenhæng. På alle stoppesteer monteres stoppesteets navn, a navnet nu og i fremtien har stor betyning for kunens brug kollektiv trik. Navnet går igen på alle igitale meier såsom Rejseplanen, infoskærme i busserne, NTs hjemmeseie, køreplaner mv. Navnet oplyses NT. Designetaljer: Rørstanere fremstilles stålrør me en iameter på 6 cm og pulverlakeres i grunfarven. Topskiltet har et lovpligtige færselsskilt E31 monteret samt angivelse stoppesteets navn og NTs logo. Navnepanel og panel me NT-logo lakeres i samme farve som rørstaneren (grunfarven). Samtlige pylonstanere forberees for inbygning realti. Realtismouler til rørstanere inbygges i et kabinet er har samme esignutryk som topskiltet. Læskærme Læskærme opsættes ve stoppesteer for at skabe en bere komfort for kunerne hvor ets primære formål er at skabe ly og læ. Læskærmen er uformet som et halvtag me transparente sier samt en bom til montering bænke i forskellige størrelser. Læskærme fines i fem versioner: Basis læskærm (me glas i gavle eller me inbygget pylonstaner) Basis-mini læskærm (me glas i gavle eller me inbygget pylonstaner) Ill. 21.1: Illustrationen viser tre varianter læskærmene. Der er mulighe for at inbygge staner i alle varianter. 21

22 Smal læskærm (me glas i gavle, åbne gavle eller me inbygget pylonstaner) Smal-mini læskærm (me glas i gavle, åbne gavle eller me inbygget pylonstaner) Hybri læskærm, er er en kort ugave en smalle læskærm (me glas i gavle, åbne gavle eller me inbygget pylonstaner) Langsier og gavle er transparente for els at chaufførene på stan kan se ventene passagerer, els at transparente sier er me til at skabe øget tryghe for kunerne. Bommen giver mulighe for at inrette læskærmene me enten siebænke eller ståbænke eller en kombination begge. Designetaljer: Læskærmene kommer i følgene størrelser: Basis: Basis-mini: Smal: Smal-mini: Hybri: For en smalle og hybriversionen gæler et at er er mulighe for at hole gavlene åbne, hvis plasforholene ikke tillaer gavle. Læskærmene er opbygget me stålramme samt alucobonplaer og farvet i grunfarven. Læskærme kommer fastmonteret på betonfunament me skrisikker overflae til nem og enkelt montage på steet. Størrelser på betonplaer (BDH): Basis: Basis-mini: Smal: Smal-mini: Hybri: Ill. 22.1: Illustrationen viser to versioner læskærmen enten me lukkee eller åbne gavle. Stoppestesnavn påføres fronten uhænget me selvklæbene folie. 22

23 Samtlige læskærme forberees for inbygning LED belysning og tilslutning strøm el. inbygning solceller til rift belysning. Regnvan lees fra taget bagu me en hælning på taget på 1%. Bænke Sie- og ståplaser uføres som plinte til eftermontage på bom i læskærm eller på fritståene bom. Plinte leveres i varierene længer. Sieflaen uføres planker i mahogni, er fremtræer hele og ubrute. Dimenstioner på bænke (LD): SIebænk: Enkeltsæe: Ståbænk: 1000 Længe på fritståene monteringsbom (L): Det er muligt, at eftermontere armlæn på sieplaser. Disse uføres i bukket flastål me en mahogniliste. Ill. 23.2: Ståbænk og bænk me armlæn til montering på bom i læskærm eller fritståene bom. 23

24 Cykelparkering Der fines tre typer cykelparkering: Lænestativ (bre el. smal) Bøjleparkering (enkelt eller obbelt) Overækket cykelparkering Cykelparkeringen er bygget op omkring e samme esignelementer som fines i bommen i læskærmen, så en gennemgåene esignlinje fastholes. Designetaljer: Lænestativ til cykler uføres som en rammekonstruktion i rustfrit stål pulverlakeret i grunfarven me liste i maghoni. Bøjleparkering fremstilles som en monteringsbom me påboltee hjulholere, enten enkelt eller obbeltsiet. Samtlige ele pulverlakeres i grunfarven. Overækket cykelparkering er bygget i e samme materialer og farver som læskærmene. Glas i gavle uføres i hæret glas, og regnvan bortlees mo u-rene i tagflaens mite. Teksten Cykelparkering påføres et lorette miterpanel me en folieapplikation. Overækningen forberees til installation LED belysning samt for tilslutning strøm eller inbygning solceller til rift belysning. Overækket cykelparkering kommer me påmonteret betonfunament i skrisikker overflae mens læstativer kommer til påboltning eller me nestøbningsakre til støbning på steet. Det anbefales proucenten at monteringen sker ve nestøbning. Bøjleparkering kommer i følgene konfigurationer: Enkeltsiet me enten 2, 4 eller 6 plaser (L: 1100, 2200 eller 3300) Dobbeltsiet me enten 4, 8 eller 12 plaser (L: 1100, 2200 eller 3300) Ill. 24.1: Cykelparkering som lænestativ, bøjleparkering samt overækket cykelparkering. 24

25 Affalskurv Affalskurve uføres me en stålprofil til nestøbning og påsat falskurv. Kurven lakeres i kontrastfarven, mens holeren lakeres i grunfarven. Affalskurve forsynes me 40L inerspan i plast, er letter håntering og tømning skral. Affalskurve åbnes me en specialnøgle. Ill. 25.1: Affalskurv. 25

26

27 STOPPESTEDETS INDRETNING Dette kapitel baserer sig på anbefalinger fra vejreglerne ugivet Vejirektoratet. De metagne emmer er e mest alminelige problemstillinger i forbinelse me stoppesteer, men ønskes er en uybning henvises til vejreglerne, er giver en mere ybegåene beskrivelse og vejlening samt metager specialsituationer som ikke er behanlet i ette kapitel. Følgene vejregler er anvent og er relevant for inretning stoppesteer og terminaler: Kollektiv trik på veje Hånbog og trikterminaler Færselsarealer for alle 27

28 Placering stoppeste Stoppesteer placeres langs busruter, hvor et er hensigtsmæssigt i forhol til e lokale forhol, triksikkerhe, gangstane og placeringen større rejsemål som f.eks. større boligområer og inkøbscentre. Afstanen mellem stoppesteer langs en busrute påvirker gangti og samlet rejseti. Små stoppestesstane giver sålees kortere gangstane for passagererne men en længere, samlet køreti for bussen, mosat store stoppestesstane. Stoppesteer bør erfor placeres i forhol til en vejning mellem krav til gangstane og rejsetier. I byområer er en stoppestesstan på 400 m ofte optimal. I byer bør stoppesteer esuen placeres i forbinelse me et krys eller fogængeroverfelt hvis muligt, for at opnå en størst mulige triksikkerhe og tilgængelighe for brugerne. Hvis er er en risiko for bilkø bag holene busser ve stoppesteer, bør er være en forskyning på minimum 15 m mellem stoppesteerne i e to sier vejen, så biler kan passere bussen. I lanområer placeres stoppesteer, hvor et er hensigtsmæssigt, ofte me en stor stoppestesstan. Dette tillaer esuen et friere stansningsmønster for busserne ve at anvene såkalte vinkestrækninger, hvor bussen stanser efter behov og erme ikke nøvenigvis i forbinelse me et stoppeste. he for bilen, men er mere plaskrævene og omkostningstung. Anlæggelsen hhv. et stoppeste langs vejsie/fremrykkee eller i en buslomme hænger e lokale forhol, plaskapacitet og omfanget bil- og bustrik på et pågælene ste. Længen et stoppeste hænger, hvilket princip er anvenes. Ve princip 1: Stoppestes langs vejsie/ fremrykkee er er ikke kilestrækninger før og efter stoppesteet. Stoppesteer langs vejsie/fremrykkee har erme en længe, er svarer til bussens længe gange antallet busser, er skal være plas til. Ve princip 2: Stoppeste i buslomme skal er før og efter stoppesteet anlægges en kilestrækning, er sikrer en gliene til- og frakørsel fra stoppesteet. Ve for korte kilestrækninger forringes fremkommeligheen for bussen. I illustration 29.1 er imensionerne for e to principper i forskellige situationer angivet. Målene er angivet som e anbefalee mål i byområer, hvor hastigheen er uner 70 km/t. Ve højere hastigheer anbefales et, at er anlægges en længere kilestrækning før stoppesteet. 971X Stoppestesvarianter Der er overornet to principper for stoppesteer langs vej: 1. Stoppeste langs vejsie el. fremrykkee. 2. Stoppeste i buslomme. Ve stoppesteer langs vejsie el. fremrykkee forstås en fysisk uformning, hvor bussen stanser i samme vognbane og erme spærrer for bagfrakommene trik i samme bane (se ill. 28.1). Denne type stoppeste giver en go fremkommelighe for bussen, er kan køre retlinet til stoppesteet. Ve stoppesteer i buslomme forstås en fysisk uformning, er betyer at bussen skal foretage et S-sving for at køre til stoppeste. Ve enne type stop holer bussen i en separat vognbane, og spærrer erme ikke for en øvrige trik (se ill. 28.1). Stoppesteer i buslomme giver en go fremkommelig- Ill. 28.1: Illustrationen viser snit for hhv. princip 1: Stoppeste langs vejsie/fremrykkee og princip 2: Stoppeste i buslomme. 971X 28

29 Stoppeste langs vejsie 14 m Fremrykket stoppeste 14 m P P 1,5 m Stoppeste i vejmite 4 m 14 m 2 m Stoppeste i buslomme markeret me kantsten 18 m 14 m 18 m 2,7 m Stoppeste i buslomme markeret me mærkning P 18 m 14 m 18 m P 2,7 m Ill. 29.1: De anførte imensioner gæler for stoppesteer til busser me en længe på op til 13,7 m. Målene er e efter vejreglerne anbefalee imensioner for stoppesteer i byer. De tre første illustrationer viser princip 1: Stoppeste langs vejsie/fremrykkee, og e to neerste illustrationer viser princip 2: Stoppeste i buslomme. 29

30 Busstørrelser I NT opererer man me forskellige busstørrelser alt efter en behovsvurering på e enkelte ruter. Variationen i NTs områe er meget stor, a er bliver anvent busser, er i længen svinger fra ca. 10 m til 13,7 m. Der fines busstørrelser på markeet, er er minre eller større, men generelt set anvenes er busser i en angivne størrelse. I infrastrukturen er et nøvenigt at tage høje for e forskellige busstørrelser, og erfor anbefales et, at stoppesteer inrettes så e kan anvenes 13,7 m busser. Det betyer bl.a. at perronen skal have en længe på minimum 14 m. 10 m servicebus. H: 313 cm, B: 225 cm, L:1000 cm 12 m stanarbus. H: 313 cm, B: 225 cm, L: 1200 cm Tilgængelighe Busserne skal kunne benyttes alle, heriblant færselshanicappee og personer, er mebringer barnevogn og lignene. Dette stiller en række krav til uformningen e enkelte stoppesteer. For at sikre tilgængelighe for alle, inrettes stoppesteerne, så e overholer følgene retningslinjer: Sammenhængene sti- og fortovsforløb me en minimumsbree på 1,5 m Gangbaner uføres i jævne og skrisikre belægninger Trikantgrupper askilles ve hjælp kantsten eller taktil belægning En kantstenshøje ve stoppesteer, er sikrer en minimal niveauforskel ve in- og ustigning bussen Ingen niveauforskelle mellem fortov/kørebane og kørebane/cykelsti ve krysninger Kontrastfarver, er synliggør stoppesteet for svagtseene Opmærksomhes- og retningsfelter ve stoppesteer Velbelyste informationstavler i korrekt læsehøje Belægninger Belægningen på busholeplasen/i buslommen bør være forstærket i forhol til kørebanen, så overflaen er mostansygtig overfor bl.a. sporkøring Det anbefales i vejreglerne, at er enten anlægges en semifleksibel belægning eller en betonbelægning til formålet. 13,7 m bus. H: 313cm, B: 225 cm, L:1370 cm Ill. 30.1: Illustrationen viser eksempler på imensioner for forskellige bustyper. Det er vigtigt, at er foretages en effektiv vaning holeplasen, så er ikke sprøjtes van på ventene passagerer og fogængere, når bussen kører til stoppesteet. Afvaning holeplasen bør ske ve enten at etablere et tvær- eller længefal på maks. 25, eller ve at placere vaningsbrøne og riste. Brøne og riste på selve holeplasen bør ungås, a e giver rystelser i bussen, og a bussen slier meget på em. Brøne og riste bør i steet placeres i kantsten, hvis muligt. Belægningen på gangarealer og fortove skal være skrisikker og fast me en jævn overflae. Brosten, chaussésten eller lignene bør erfor som hoveregel ikke anvenes i gangbaner. Gangarealet bør have en bree på min. 1,5 m og have en klar askillelse til anre trikformer, enten ve hjælp en kantsten, en opkant, en græsrabat, en hånliste eller ve hjælp taktile belægninger. Taktile belægninger Taktile belægninger benyttes for at lette orienteringen for bline og svagtseene mennesker. Der anvenes tre typer taktile belægninger: Leelinjer Opmærksomhesfelter Retningsfelter 30

31 Leelinjer er retningsgivene belægninger, imens opmærksomhesfelter består punktformee elementer, er angiver en fare eller retningsænring. En leelinje kan esuen være en kantsten me et opspring på minst 5 cm eller et skift mellem to belægninger me meget forskellige overflaer. Et retningsfelt er en leelinje, hvor belægningen er gjort bre nok til, at en opages, hvis man kommer gåene skråt eller vinkelret i forhol til belægningens retning. Retningsfelter benyttes f.eks. ve fogængerovergange. U for bussens ingangsør anlægges et cm bret opmærksomhesfelt samt et cm bret retningsfelt. I vejreglen Færelsarealer for alle - Hånbog i tilgængelighe er er en række anbefalinger til inretning stoppesteer. Disse bør følges og principskitserne i enne hånbog skal kun ses som vejleene. Perron In- og ustigning bussen bør ske på særligt inrettee arealer, f.eks. i form en perron/bushelle eller et fortovsareal. En eventuel perron skal anlægges i en tilstrækkelig bree i forhol til antallet passagerer, er benytter stoppesteet, så passagerer trygt kan foretage på- og stigninger samt orientere sig om trikken. En perron i vejsie skal min. være 1,5 m bre, og en perron i vejmite skal være minst være 2 m bre. Perronen skal have min. en længe e busser, er skal hole ve en (min 14 m for perroner me plas til én bus). Perronbreer uner hhv. 1,5 bør ikke etableres. Såfremt er placeres en læskærm på perronen, bør perronen være minst 3,5 m bre. 971X Kantsten Niveauforskel ve in- og ustigning bussen bør være så lav som mulig, så passagererne kan gå irekte in og u bussen uen trin. I henhol til vejreglerne kan er etableres kantstenshøjer på hhv. 8 og 17 cm. Hvis bussen ikke kan køre retlinet til stoppesteet, må kantstenen hensyn til busser me lavt gulv ikke være mere en 8 cm høj, a bussens karosseri kan svinge in over kantstenen. Hvis bussen kan køre retlinet til og fra stoppesteet, kan kantstenen være op til 17 cm høj. Fortov 971X Kørebane Perron i vejsie Min. 1,5 m Det anbefales i vejreglerne, at 17 cm kantsten kun anvenes hvor: Bussen kan køre retlinet til stoppeste Stoppesteet er placeret i busbaner, på terminaler eller på strækninger, hvor planlægningshastigheen ikke overstiger 40 km/t. Kørebane Perron i vejmite Min. 2 m Cykelsti Fortov For at forebygge skaer på bussens æk ve in- og usvingning, bør er alrig anvenes skarpe kantsten noget ste i stoppesteet. Kantsten mo busholeplaser bør erfor alti være fasee betonkantsten eller runee granitkantsten. 17 cm Bussen kan køre retlinet til stoppeste 8 cm Bussen skal foretage S-sving til stoppeste Kørebane 971X Perron i vejsie me læskærm Min. 3,5 m Ill. 31.2: Illustrationen viser principsnit for hhv. en perron i vejsie og i vejmite. Ill. 31.1: Kantstenshøjer ve forskellige typer stoppesteer. 31

32 Friareal Inventar skal placeres minimum 50 cm fra kantsten a bussens speje risikere at ramme et når bussen kører in til stoppesteet. Staneren bør ikke placeres langt fra kantstenen a stanere bruges til at angive hvor bussen holer samt signalere stoppeste me stansning forbut. Anbefalee mål Minimum Normal Perron i vejsie 1,5 m 2 m Perron i vejmite 2 m 3 m Perron me læskærm 3,5 m - Ill. 32.1: Tabel me anbefalee mål for perronbreer. Cykelsti Ve stoppesteer på en strækning me cykelbane anbefales et, at er enten etableres en forstærket cykelbane eller en cykelsti, er føres bagom en bushelle/ perron. En forstærket cykelbane vil sige, at er u for stoppesteet etableres et kort stykke me kantstensopspring, så instigning i bussen kan ske uen niveauforskel. På strækninger me begrænset plas, kan et være nøvenigt at lae på- og stigninger foregå irekte på cykelstien, omen et giver nogle sikkerhesmæssige uforringer. På stoppesteer, hvor ustigning sker irekte på en cykelsti, har cyklister vigepligt for ustigene passagerer, imens et ve stoppesteer me cykelsti, er er ført bagom en perron, er krysene fogængere, er har vigepligt overfor cyklister. For at øge opmærksomheen på potentielle, krysene fogængere, kan er me forel etableres rumlestriber på cykelstien. Der skal etableres en kantstenslysning på 5-9 cm mellem fortov og cykelsti samt nesænket kantsten i niveau u for bussens miterste ør, så personer me bevægehanicap eller personer me barnevogne og lignene kan stige og på. Ligelees bør er etableres et 4 m bre fogængerfelt på cykelstien, er forbiner fortov og perron, hvis enne forefines. Læskærm Læskærme skal placeres, så en åbne sie er umielbart u for bussens ingangsør, når bussen stanser. Faste genstane ve stoppesteet (læskærme, staner el. beplantning) må ikke placeres, så e spærrer for bussens for-, miter- og bagøre. Læskærmen skal esuen placeres, så ventene passagerer og bussen er synlige for hinanen. Der skal være et frit gangareal på læskærmens tilstøene fogængerområe på minst 1 m. Læskærme bør forsynes me belysning, hvis ikke gaelyset er tilstrækkeligt. Dette sikrer at chaufføren kan se e ventene passagerer og skaber et mere trygt venteområe. Vægge bør forsynes me bænke i normal siehøje. Ve stop me mange, aglige passagerer, bør er etableres ekstra sieplaser. Stoppestesstaner Stoppestesstaneren markerer et ste, hvor bussen stanser, og sikrer at bussen så vit muligt holer et samme ste hver gang. Staneren placeres båe på fortov og på busperron, hvis enne forefines. Staneren bør som hoveregel placeres min. 50 cm fra kantstenen for at sikre, at en ikke kollierer me siespejle og karosseri på usvingene busser. Staneren forsynes me nøvenig skiltning, heruner køreplaner i køreplankassetter placeret me overkanten kassetten i 1550 mm. Yerligere kassette placeres uner uen at en øvre høje ænres. Der må maksimalt sættes to kassetter på samme sie staneren. Cykelparkering Goe cykelparkeringsfaciliteter kan være me til at forbere en kollektive triks kunepotentiale, iet goe parkeringsfaciliteter er vigtige, for at få folk til at cykle til og fra stoppesteer og terminaler. Det anbefales, at er etableres et antal cykelstativer, er svarer til mellem 10 % og 30 % passagertallet ve stoppesteet/ terminalen. Placeringen cykelparkering bør overvejes nøje, iet stativer placeret for langt væk fra stoppesteet ikke vil blive brugt. Som ugangspunkt bør cykelparkeringen placeres på et ste mellem en eventuel cykelsti og en nærmeste stationsåbning eller ganglinje til busholeplasen. Der bør løbene fjernes forkert placeree cykler. 32

33 33

34 Norjyllans Trikselskab John F. Kenneys Plas 1R, 3.sal Postboks Aalborg Tlf Fa