DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

Transkript

1 DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2013 DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

2 INDHOLD BERETNING... 3 PÅ VEJ MOD DIGITALISEREDE RETSSALE... 4 BRUGERUNDERSØGELSE VISER STOR TILFREDSHED MED RETTERNE... 7 DANSKE DOMSTOLE I EUROPÆISK PERSPEKTIV ÅR MED BEDSTE PRAKSIS ÅRET DER GIK I TAL FOKUSOMRÅDER DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

3 BERETNING Sagsbehandlingstiden i byretterne faldt over en bred kam i De behandlede næsten trekvart million sager. Byretterne er nu på vej mod en normalsituation, hvor de behandler lige så mange sager, som der kommer ind. De danske byretter behandlede i 2013 i alt sager, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne er på næsten alle områder blevet kortere fra 2012 til Fra 2011 lykkedes det at nedbringe sagsbehandlingstiderne for straffe- og fogedsager, og nu er det også lykkedes med de civile sager. Efter at sagerne havde hobet sig op, har byretterne arbejdet sig igennem sagsbunkerne. Byretterne er nu i en situation med mere stabil drift. Vi har fået has på bunkerne og bragt sagsbehandlingstiden ned ved byretterne: Vi skal nu arbejde på at nå vores mål om korte sagsbehandlingstider over hele linjen, samtidig med at vi fastholder den høje kvalitet. Vi er meget opmærksomme på, at vi også skal have bragt landsretternes sagsbehandlingstider ned, siger højesteretsdommer Jens Peter Christensen, der er formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse. Hos Tinglysningsretten har sagsbehandlingstiderne nået et meget lavt niveau, og i 2013 var det kun cirka sager ud af i alt omtrent to millioner sager, der ikke blev ekspederet inden for 10 dage. Langt størstedelen af alle tinglysninger sker elektronisk i løbet af få minutter. SAMARBEJDE GIVER TILFREDSE BRUGERE Udover de kortere sagsbehandlingstider blev der også arbejdet på andre fronter for at nå domstolenes mål. I 2013 blev der blandt andet udarbejdet en ny fælles vejledning om behandling af civile sager ved byretterne, anbefalinger til hurtigere behandling af straffesager, vedtaget fælles retningslinjer for brug af i kommunikationen med brugerne og indført fælles åbningstider ved retterne. De mange samarbejder på tværs af retterne har bidraget til at skabe en mere ensartet og effektiv opgaveløsning, og det har ikke undgået brugernes opmærksomhed. Det fremgik af den store brugerundersøgelse, der blev gennemført i Den viste stor fremgang i brugernes tilfredshed med retterne siden 2009, hvor der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse. TRE UDVALG KLAR MED ANBEFALINGER I 2013 afsluttede de tre udvalg, som blev nedsat i 2012, deres arbejde. I juli afgav arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager en række anbefalinger og en redegørelse om initiativer, der kan nedbringe tiden fra politianmeldelse og anholdelse til domfældelse. I oktober anbefalede skifteudvalget, at skiftesager i fremtiden i et vist omfang skal kunne klares på nettet. Før jul afleverede udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager en afsluttende rapport til justitsministeren med en lang række forslag til, hvordan man kan effektivisere processen. I Domstolsstyrelsens bestyrelse lægges der vægt på, at de midler, der måtte blive frigjort ved gennemførelsen af forslagene fra det civile udvalg og skifteudvalget, kan anvendes til arbejde med kvalitet i domstolenes sagsbehandling. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

4 PÅ VEJ MOD DIGITALISEREDE RETSSALE I det forløbne år har Danmarks Domstole gennemført en lang række initiativer, som bringer retterne nærmere målet om digitaliserede retssale. Digitalisering spiller en afgørende rolle, hvis domstolene fortsat skal kunne levere god og tidssvarende service til retternes brugere samt sagsbehandling og afgørelser af høj kvalitet så effektivt som muligt. Derfor blev domstolenes digitaliseringsstrategi i 2013 gennemgribende revideret, så den kan fungere som et fælles pejlemærke for de digitale indsatser i de kommende år. Der blev ligeledes gennemført flere konkrete initiativer, som alle bringer retterne godt på vej mod digitaliserede retssale. For eksempel blev der implementeret nye ensartede retningslinjer for brug af som led i den praktiske håndtering af lov om digital post, og mulighederne for at udveksle digitalt sagsmateriale mellem domstolene og anklagemyndigheden blev forbedret. EFFEKTIV BERAMMELSE AF RETSMØDER Danmarks Domstole fik også et nyt værktøj til at lette arbejdet med berammelse af retsmøder, som er en tung og tidskrævende opgave ved retterne. Således var det nye system Berammelse Søg og reserver, som understøtter en effektiv planlægning af retsmøder, indført i alle retter ved udgangen af Systemet hjælper mødearrangøren med at finde ledige tidspunkter, egnede lokaler og andre faciliteter til afholdelse af et retsmøde. Det er en stor lettelse i arbejdet med at beramme for eksempel flerdommer- og flerdagessager, og det hjælper mødearrangøren i dialogen med forsvarerne og anklagemyndigheden. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

5 MINDRE TRANSPORT OG STØRRE SIKKERHED 2013 blev også året, hvor Retten på Bornholm som den første ret fik installeret videokonferencesystemet Video3. Systemet gør det muligt at foretage fristforlængelser via virtuelle møder, ligesom systemet kan være med til at lette gennemførelsen af interne møder hos domstolene, anklagemyndigheden, politiet og Kriminalforsorgen. Når Video3 er fuldt gennemført i 2015, har omkring 200 retter, fængsler, arresthuse og politistationer taget det nye system i brug. Det primære formål med Video3 er at spare tid og penge ved at reducere transport i forbindelse med fristforlængelsessager, men systemet nedbringer samtidig flugt- risikoen ved fangetransporter og miljøbelastningen fra kørslen. Video3 kommer til at betyde en forbedring af serviceniveauet ved retterne. Foruden videokonferencer kan systemet bruges som moderne AV-udstyr i retten, hvor der bliver adgang til at fremlægge dokumenter og øvrige beviser digitalt, afspille billed- og lydfiler samt at gennemføre telefonkonferencer. Muligheden for digital bevisførelse er et stort fremskidt, som også er med til at sikre hensynet til offentlighed i retsplejen, fordi alle i retssalen, herunder tilhørerne, vil kunne følge med via skærme. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

6 TABLETS LETTER ARBEJDET I RETTERNE I sensommeren 2013 afdækkede Domstolsstyrelsen omfanget og brugen af ipads og andre tablets ved retterne. Undersøgelsen viste, at retterne samlet havde indkøbt 490 ipads og 24 andre tablets, og at mange allerede var i fuld gang med at bruge tablets som et naturligt værktøj i retsarbejdet. Retterne afholdt digitale retsmøder og brugte tablets til alt fra dokumenthåndtering i store flerdommersager til løbende opdatering af sagerne i forbindelse med fogedkørsel og informationssøgning på internettet og i forskellige databaser. De foreløbige erfaringer fra retterne har vist, at der er store gevinster at hente ved digitalisering og brug af tablets i retterne især i forbindelse med retternes og parternes håndtering af de store mængder dokumenter i flerdommersager. Undersøgelsen viste, at der var behov for en mere systematisk videndeling og nogle generelle retningslinjer og anbefalinger herom. I forlængelse heraf udarbejdede Domstolsstyrelsen, med udgangspunkt i retternes erfaringer, en række anbefalinger om teknologivalg, indkøb, indretning af retssale, undervisning af brugere, arbejdsgange og sikkerhed. PILOTAFPRØVNING AF JFS Det var forventningen, at første fase af domstolenes nye sagssystemer (JFS) skulle have været gennemført i Problemer i testen medførte imidlertid, at idriftsættelsen blev sat i bero, og der blev gennemført et såkaldt review og en pilotafprøvning af JFS, der skulle danne grundlag for en beslutning om platformens fremtid. Afprøvningen foregik ved at udvikle og teste en pilotløsning, der understøttede de forskellige trin fra sagen blev modtaget, til dommen blev afsendt i en civil sag. Pilotløsningen gjorde det muligt at sætte en stor del af den allerede udviklede JFS-platforms forskellige systemelementer i spil i en konkret brugssituation. Som pilotafprøvning testede Retten i Horsens og Vestre Landsret løsningen på både afsluttede og verserende civile sager. Kort før jul godkendte Domstolsstyrelsen resultatet af pilotafprøvningen, og i februar 2014 traf bestyrelsen beslutning om, at JFS-platformen kan og skal være fundamentet for den videre digitalisering af domstolenes sagsbehandling. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

7 BRUGERUNDERSØGELSE VISER STOR TILFREDSHED MED RETTERNE I 2013 gennemførte Danmarks Domstole en stor brugerundersøgelse, som viser, at 9 ud af 10 personer, der har været i berøring med retterne, er tilfredse. Brugerundersøgelsen 2013 blev gennemført i maj-juni, hvor over personer lige fra tiltalte til vidner, advokater, anklagere og domsmænd svarede på spørgsmål om retternes effektivitet og service. Undersøgelsen fulgte op på en tilsvarende undersøgelse fra 2009, som blev gennemført for at få en status på brugernes tilfredshed med retterne efter domstolsreformen i FREMGANG SIDEN 2009 Siden har retterne og Domstolsstyrelsen arbejdet på at forbedre resultatet, og den nye undersøgelse viser stor fremgang på stort set alle områder. Undersøgelsen viser blandt andet, at 87 procent af alle brugerne er tilfredse med retten generelt. Det er en forbedring på 8 procentpoint fra 2009, hvor andelen af tilfredse brugere var 79 procent. På spørgsmål om retternes medarbejdere svarede 90 procent af brugerne, at de er tilfredse. Det er en fremgang på 6 procentpoint i forhold til 2009, hvor andelen af tilfredse brugere var 84 procent. GOD MØDELEDELSE Der er særlig stor tilfredshed med mødeledelsen, som er en af domstolenes absolutte kerneydelser. 94 procent af alle brugere svarede, at de er enige i, at dommere og andre mødeledere ved retterne er venlige og kompetente, og andelen af brugere, der føler sig ordentlig behandlet i retten, ligger lige så højt. Retternes sagsbehandlingstid er fortsat det område, hvor der er færrest tilfredse brugere, idet alene 54 procent af brugerne er tilfredse. Der er imidlertid en stor fremgang siden 2009, hvor kun 40 procent af brugerne var tilfredse med sagsbehandlingstiden. Den nye undersøgelse viser også, at tilfredsheden med retterne generelt og med retternes medarbejdere deles af alle parter og faggrupper, der har været i berøring med retterne, mens der på andre områder er store forskelle på, hvordan de forskellige brugergrupper bedømmer retterne. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

8 FORSKELLE MELLEM BRUGERGRUPPER Resultatet af undersøgelsen viser, at der er stor forskel på de forskellige brugergruppers tilfredshed med retterne. For eksempel er advokater og anklagere generelt mere kritiske end de øvrige brugergrupper. Samtidig er der en tendens til, at arvinger og domsmænd er mere positive end retternes øvrige brugere. Der er således 95 procent af domsmænd og 92 procent af arvinger, som er tilfredse med retten generelt, mens det tilsvarende tal for advokater og advokatfuldmægtige er 83 procent. Brugerundersøgelsen viser, at retterne i høj grad lever op til værdierne om ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed. Og selvom der stadig er mulighed for forbedring, viser brugerundersøgelsen 2013, at Danmarks Domstole har valgt rigtigt med de overordnede mål om kortere sagsbehandlingstider, mere ensartet opgaveløsning, tidssvarende kommunikation og om fortsat at være en attraktiv arbejdsplads. Et fortsat arbejde med disse mål skal gerne sikre, at domstolene også fremover gør sig fortjent til befolkningens tillid og respekt. FOKUS ER DE RIGTIGE STEDER Selv om brugerundersøgelsen også viser betydelige forskelle i brugertilfredsheden ved de enkelte retter, er der alle steder sket store forbedringer siden den sidste brugerundersøgelse. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

9 DANSKE DOMSTOLE I EUROPÆISK PERSPEKTIV I marts 2013 lancerede EU-Kommissionen The EU Justice Scoreboard et nyt dataværktøj, som gør det muligt at sammenligne retssystemerne i medlemsstaterne på kvalitet, uafhængighed og effektivitet. Der er store kulturelle og organisatoriske forskelle i retssystemerne i medlemsstaterne i EU. Alligevel vil EU-Kommissionen nu med udviklingen af The EU Justice Scoreboard skabe et værktøj, som formidler objektive, pålidelige og sammenlignelige data om kvalitet, uafhængighed og effektivitet i de europæiske retssystemer. Formålet med The EU Justice Scoreboard er ikke at rangordne medlemsstaternes retssystemer, men derimod at formidle data, som kan hjælpe medlemsstaterne til at sikre en effektiv retspleje til gavn for udvikling og vækst i Europa. I den første udgave fra 2013, som bygger på data fra 2010, har The EU Justice Scoreboard fokus på indikatorer for effektivitet i behandlingen af civile sager, herunder sagsbehandlingstider for sager behandlet i første instans, forholdet mellem indkomne og afsluttede sager samt antallet af verserende sager ved retterne opgjort som antallet af sager, der er til behandling i starten af en periode. Scoreboardet fra 2013 tegner generelt et billede af, at Danmark på det fleste områder ligger godt sammenlignet med de øvrige europæiske lande, hvad angår sagsbehandlingstider. Danmarks særdeles effektive sagsbehandling af tinglysningssager gør, at domstolene samlet set indtager den flotte førsteplads i figur 1. FIGUR 1: SAGSBEHANDLINGSTIDER ANGIVET I DAGE FOR IKKE-STRAFFESAGER (CIVILE SAGER, FOGEDSAGER, TINGLYSNING MV.) NO DATA 0 DK LT PL AT BG NL HU FI CZ EE DE LV RO LU SK SI SE FR IT ES EL CY MT PT BE LE UK Kilde: CEPEJ-analyse FIGUR 2: SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR INSOLVENSSAGER (ANGIVET I ÅR) (EN+WL) (SC) (NI) 0.5 NO DATA 0 IE BE FI DK UK AT NL DE CY LT ES IT FR EL HU LU PT SI SE IT LV PL CZ BG RO SK MTUK UK Kilder: CEPEJ-analyse og World Bank: Doing Business DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

10 Scoreboardet ser også på indikatorer, der kan være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden og øge kvaliteten i opgaveløsningen ved retterne, herunder anvendelse af systemer til måling og evaluering, it-systemer, uddannelsesaktiviteter samt ressourceforbruget i medlemsstaternes retssystemer. Til gengæld viser scoreboardet også, at Danmarks Domstole ifølge tallene fra 2010 halter bagefter mange af de øvrige europæiske lande, når det gælder muligheden for at kommunikere elektronisk med retterne. For eksempel viser figur 3, at Danmark har godt styr på dokumentation af domstolenes aktiviteter. Således har domstolene dokumentation på alle de områder, der måles på i scoreboardet. FIGUR 3: TILGÆNGELIGE MÅLINGER AF RETTERNES AKTIVITETER FIGUR 4: ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM RETTERNE OG ANDRE AKTØRER (VÆGTET INDIKATOR MIN=0, MAX=4) Annual activity report Number of postponed cases Number of incoming cases Length of proceedings (timeframes) Number of decisions Other elements (NI) (EN+WL) (SC) (SC) (EN+WL) 2.0 (NI) DK EE ES FR HU LV LT AT PL RO SK UK BE BG FI DE IT NL PT SI UK UK CZ EL CY MT SE IE LU Kilde: CEPEJ-analyse 0 EE MTAT PT CZ LV FI LT SI IT NL UK DE IE RO UK FR PL SK ES HUUK BG LU SE CY BE DK EL Kilde: CEPEJ-analyse DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

11 10 ÅR MED BEDSTE PRAKSIS Bedste Praksis er et af de mest vellykkede og populære initiativer ved Danmarks Domstole. I 2013 kunne teamet fejre 10 års fødselsdag. I april blev det fejret, at domstolene i ti år har haft glæde af Bedste Praksis, som siden 2003 har understøttet organisationen i nye initiativer, ændrede arbejdsgange og effektivisering. Og der er sket meget, siden Bedste Praksis-holdet blev dannet i Da der blev indført embedsregnskaber ved retterne, blev det synligt, at der var brug for at arbejde mere konkret med sagsgangene, fordi der var store forskelle på, hvor meget tid hver ret brugte på de forskellige sagstyper. Det blev starten på Bedste Praksis, som i dag består af DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

12 fem fuldtidskonsulenter, der alle trækker på forudgående erfaring fra retterne i arbejdet med at understøtte videndeling på tværs af retterne. Siden er Bedste Praksis-konceptet med at udbrede kendskabet til de gode ideer blevet suppleret af flere andre arbejdsmetoder til at sikre effektive arbejdsgange og ensartethed blandt andet Lean og Ti trin til en mindre bunke, som har hjulpet mange retter til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Bedste Praksis-holdets vigtigste redskab er involvering af medarbejderne i projekterne. Uden denne involvering havde de mange projekter, Bedste Praksis og retterne har gennemført, aldrig fået nogen effekt. Teamet møder aldrig op i en ret og fortæller, hvad der skal gøres. I stedet stiller de spørgsmål til, hvordan tingene bliver gjort og hvorfor. På den måde bidrager de til at skabe klarhed over, hvilke sagstrin i en proces der har værdi og tilfører noget vigtigt, og hvilke sagstrin der snarere bliver udført af vane og derfor kan skæres bort. Projekterne skal helst resultere i smartere arbejdsgange, men Bedste Praksis arbejder ikke kun for at øge effektiviteten og produktiviteten ved retterne. En lige så vigtig opgave er at understøtte udvikling ved at gøre det naturligt for medarbejderne at tale om nye ideer og tanker, så de selv kan finde nye måder at gøre tingene bedre og smartere som en naturlig del af arbejdet. Bedste Praksis-holdet står altid til rådighed for sparring på telefonmøder eller egentlige møder. Desuden faciliterer holdet hvert forår og efterår en række seminarer, hvor alle retternes ledelser mødes, og hvor de oplever vilje og lyst til at ensarte opgaverne. Holdningen er, at hvis andre kan gøre det nemmere, så kan man sikkert også selv. I de sidste par år har Bedste Praksis ofte arbejdet med tværgående projekter, der involverer flere myndigheder end domstolene. På den måde kommer de hele vejen omkring en sag og sikrer afvikling af sager i alle led på den bedste måde. Bedste Praksis har ligeledes spillet en afgørende rolle i udvikling, udformning og implementering af domstolens mål og værdier, og her er arbejdet langt fra slut. DE HJALP OS TIL SELV AT FINDE LØSNINGERNE Kirsten Maigaard, dommer ved Retten i Viborg Hvilke projekter har du gennemført sammen med Bedste Praksis-teamet? Vi har gennemført flere Leanprojekter sammen med Bedste Praksis. Vi har blandt andet haft et fælles projekt om domsmandssager med Retten i Holstebro, Retten i Herning og Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi. Det gik ud på at forbedre hele systemet. Hvilke resultater førte det med sig? For det første fik vi forståelse for hinandens arbejde på tværs af myndighederne. Det blev tydeligt, hvilke udfordringer de andre sad med i det daglige. Vi fik samtidig synliggjort de problemstillinger, der er i de sager, som vi så kunne forholde os til på en anden måde end før. Hvilken forskel gjorde Bedste Praksis-teamet? De fungerede som en slags katalysator, som fik os alle sammen bragt sammen. De kan stille nogle gode spørgsmål, der gør, at vi begynder at tænke over nogle ting. De har en stor viden om, hvad vi laver ved domstolene og kan med deres spørgsmål få os selv til at finde frem til løsningerne. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

13 ÅRET DER GIK DET GODE FOGEDMØDE NY VEJLED- NING GENNEM BRUGERINDDRAGELSE Fogedretterne har lavet en ny vejledning, som skal skabe større klarhed og ensartethed i behandling af almindelige fogedsager. I 2013 afholdt fogedretterne i hele landet en række meget velbesøgte dialogmøder om, hvad fogedretterne og de professionelle brugere hver især har behov for og selv kan gøre for at forbedre behandlingen af fogedsager. Dialogmøderne gjorde det klart, at brugerne efterspurgte større klarhed og mere ensartethed i behandlingen af sager og krav i de forskellige fogedretter. Den nye vejledning er resultat af de forslag, der fremkom til møderne. Vejledningen henvender sig til advokater og inkassobureauer og skal bidrage til at skabe klarhed og ensartethed, så sagerne kommer enkelt og godt gennem fogedretterne. Desuden skal vejledningen sikre, at sagsbehandlingen er af højeste kvalitet. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

14 NY VEJLEDNING OM CIVILE SAGER Brugerundersøgelser og retternes daglige samarbejde med advokater, der arbejder på tværs af retskredse, har peget på en række uhensigtsmæssige forskelle i behandlingen af civile sager ved byretterne. Dommerforeningen og Advokatrådet indgik derfor i 2012 et samarbejde, der i 2013 resulterede i en ny vejledning om behandling af civile retssager. Vejledningen er fælles for alle byretterne, og formålet med den er at sikre, at behandlingen af de civile sager ved byretterne bliver mere ensartet både på forberedelsesstadiet og under afviklingen af hovedforhandlingen. FORSLAG OM CIVILE SAGER I HØRING Selvom sagsbehandlingstiden i de civile sager er faldende på de fleste områder, er den fortsat for lang. For at opnå hurtigere behandling af de civile sager nedsatte justitsministeren i efteråret 2012 et udvalg, som skulle komme med forslag til at effektivisere den civile sagsbehandling. Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene har afsluttet sit arbejde og afleverede før jul en afsluttende rapport til justitsministeren med en lang række forslag til, hvordan udvalget mener, at man kan optimere og effektivisere processen og dermed sikre en bedre og mere effektiv behandling af de civile sager i alle instanser. De dele af udvalgets forslag til lovændringer, der blandt andet vedrører sagstilgangen til Højesteret, er blevet gennemført ved en lovændring, der er trådt i kraft 1. februar Justitsministeren sendte den 20. december 2013 udvalgets samlede rapport i høring. Efter høringen vil regeringen have et godt grundlag for at tage stilling til de forslag, som udvalget er fremkommet med. SAMARBEJDE PÅ TOPLEDERNIVEAU SKAL STYRKE STRAFFESAGSKÆDEN I maj mødtes ca. 35 repræsentanter fra topledelsen i domstolene, politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen til en workshop, hvor de skulle udvikle konkrete forslag, der kan styrke det tværgående samarbejde om straffesagerne. Deltagerne skulle udveksle ideer og forslag til nye former for samarbejde på tværs både på de områder, hvor den enkelte myndighed har brug for hjælp fra de andre myndigheder, og på de områder, hvor man selv mener at kunne bidrage til helheden. Det blev startskuddet til et samarbejde på tværs i straffesagskæden, som skal være med til at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne, øget koordination og udveksling af styringsrelevant information. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

15 FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I juni deltog Danmarks Domstole i Folkemødet på Bornholm for at møde danskerne på en anden måde end sædvanligt, og både standen og arrangementerne tiltrak sig stor opmærksomhed. Omkring 500 besøgende tog imod udfordringen med at tippe 13 rigtige i quizzen Tør du teste din viden om straf?. Det gav anledning til mange gode samtaler med både politikere, journalister og helt almindelige danskere. Det helt store trækplaster var dog arrangementerne, som blev afviklet på den anden side af teltdugen i Advokatsamfundets større telt. Fredag morgen var flere end 100 elever fra de lokale 8. klasser til filmvisning og debat, og senere på dagen trak en fiktiv straffesag, hvor medlemmer af Folketingets Retsudvalg agerede nævninger, fulde huse. Lørdag var der stor interesse for den fiktive fogedsag en forældremyndighedssag og for retsmæglingen over en nabostrid, hvor sagens parter ligesom i både straffe- og fogedsagen blev spillet entusiastisk af amatørskuespillere. ANBEFALINGER OM HURTIGERE BEHANDLING AF STRAFFESAGER Den 20. april 2012 nedsatte Domstolsstyrelsen efter forslag fra Domstolenes Samarbejdsforum en arbejdsgruppe med repræsentanter fra domstolene, anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne, som fik til opgave at identificere og overveje relevante indsatsområder og komme med konkrete forslag, der kan bidrage til en mere effektiv og bedre behandling af straffesager. Arbejdsgruppen lagde stor vægt på at inddrage erfaringer fra de forskellige instanser i straffesagskæden for at finde de løsninger, der vil give størst gevinst i forhold til at effektivisere sagsbehandlingen af straffesager. Samtidig skal løsningerne fungere i hverdagen i politiet, anklagemyndigheden og ved domstolene. Arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager afgav i juli 2013 en række anbefalinger og en redegørelse om tiltag, der kan nedbringe tiden fra politianmeldelse og anholdelse til domfældelse. Justitsministeren og andre folketingspolitikere var blandt de mange besøgende, der kiggede forbi domstolsteltet, som fra morgen til aften var bemandet med omkring 30 domstolsansatte fra hele landet i de tre dage, Folkemødet varede. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

16 DOMSTOLENES OMDØMME ER FREMRAGENDE Reputation Institute offentliggjorde i september en rapport, som placerer Danmarks Domstole som nummer fem på en liste over 40 af de mest synlige organisationer i Danmark. Rapporten bygger på en undersøgelse, der er foretaget blandt danskere, og hvor organisationens omdømme fastsættes efter dens score på en skala, hvor 100 er det højeste. I undersøgelsen får Danmarks Domstole en score på 81. Det placerer organisationen i kategorien med et fremragende omdømme. Der er tale om en fremgang sammenlignet med 2012, hvor scoren var 76,6 og lå i kategorien med et stærkt omdømme. Rapporten konkluderer, at domstolenes styrke er ansvarlighed, som har stor betydning i vurderingen af danske offentlige organisationers samlede omdømme. Domstolene scorer dog mere gennemsnitligt på områderne etik og udvikling, ligesom undersøgelsen viser, at Danmarks Domstoles kommunikationsprofil ikke er tilstrækkelig klar. I rapporten anbefaler Reputation Institute, at Danmarks Domstole fastholder ansvarligheden og samtidig øger fokus på udvikling af service og etik. SKIFTESAGER I FREMTIDEN Der blev i 2012 nedsat et udvalg, der blandt andet skulle undersøge, om man kunne effektivisere og optimere skiftesagsområdet ved at centralisere opgaverne. Udvalget afsluttede sit arbejde i 2013 med en række anbefalinger. Udvalget kunne ikke pege på forhold, der taler for en centralisering af skifteretternes arbejde. I stedet anbefalede udvalget at satse på en mere omfattende digital sagsbehandling i skifteretterne samt udbredelse af bedste praksis. RETNINGSLINJER FOR BRUG AF Den 1. oktober 2013 trådte et sæt nye retningslinjer for retternes brug af i kraft. Retningslinjerne skal gøre det billigere, lettere og hurtigere at kommunikere med Danmarks Domstole. De nye retningslinjer gælder både for byretterne og de overordnede retter og beskriver, hvilke dokumenter og henvendelser retterne kan og bør modtage pr. . Kommunikationen med brugerne vil fremover først og fremmest foregå via brugernes digitale postkasse (e-boks), men fordi flere advokatfirmaer har installeret og fortsat bruger certifikat til kommunikation med retterne, er certifikatløsningen endnu ikke afskaffet. Derimod er det, efter at de nye retningslinjer er trådt i kraft, ikke længere muligt at kommunikere med retterne via fax. NYE REGLER OM FORKYNDELSE For den enkelte borger er det langt mindre indgribende at blive ringet op og få forkyndt en meddelelse end at få besøg af stævningsmanden hjemme eller på arbejdspladsen. Derfor hilser retterne de nye regler for forkyndelse, som trådte i kraft den 1. juli 2013, velkommen. I løbet af sommeren og efteråret blev der afholdt kurser i de nye regler om forkyndelse, og der arbejdes fortsat ved retterne med at finde den rette anvendelse af reglerne, som også åbner for andre nye muligheder end telefonforkyndelse. I den forbindelse har Bedste Praksis-holdet indsamlet og delt retternes erfaringer om fordele og ulemper, når de nye regler bliver brugt i forbindelse med forskellige typer sager. I nogle typer sager lader det til, at telefonforkyndelse kan få en positiv virkning på både sagsbehandlingstiden og retternes ressourceforbrug i forbindelse med forkyndelse. Justitsministeriet har haft udvalgets redegørelse i høring, og i løbet af 2014 skal der følges op på anbefalingerne. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

17 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 I september modtog alle medarbejdere ved retterne og i Domstolsstyrelsen en med invitation til at deltage i trivselsundersøgelsen resultatet, som viste fremgang på alle punkter siden undersøgelsen i De bedste resultater i trivselsundersøgelsen lå meget højt på skalaen, som går fra 1-7, og hvor et resultat over 6 regnes for meget tilfredsstillende. 88 procent af medarbejderne svarede på undersøgelsen, og i november kunne Domstolsstyrelsen offentliggøre D OM STOLSST YR E LSE N ÅR SB E R E T NING

18 Spørgsmål Resultat 2013 Resultat 2010 Jeg behandler rettens/styrelsens brugere respektfuldt. 6,7 - Jeg lever op til Danmarks Domstoles værdier om troværdighed og åbenhed og lydhørhed i mit daglige arbejde. 6, 5 Jeg yder en ekstra indsats for at hjælpe min arbejdsplads med at skabe de ønskede resultater. 6,4 Jeg tager medansvar for, at tingene på min arbejdsplads fungerer på den mest effektive måde. 6,4 Jeg er stolt af at fortælle andre, at jeg arbejder på min arbejdsplads. 6,0 6,3-5,8 Det fremgår af trivselsundersøgelsen, at det navnlig er motivation og tilfredshed og engagement, medarbejderne vurderer højt. Det vidner om loyale medarbejdere, som er glade for deres arbejdsplads. Resultaterne af trivselsundersøgelsen blev efterfølgende drøftet i de forskellige samarbejdsfora, i retterne og i afdelingerne med henblik på at følge op med initiativer, der vil gøre trivslen for medarbejderne endnu bedre og sikre, at Danmarks Domstole fortsat er en attraktiv offentlig arbejdsplads. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

19 20 MILLIONER KRONER TIL BUNKEBEKÆMPELSE I GRØNLAND Som led i finanslovsforhandlingerne besluttede regeringen i november at afsætte 20 millioner kroner til nedbringelse af sagsbunker ved de grønlandske domstole. Beløbet skal dække både domstolenes og anklagemyndighedens udgifter. Der er gennem mange år sket en ophobning af sager ved kredsretterne i Grønland. Det skyldes blandt andet, at der er stor mangel på uddannede kredsdommere. Det nuværende antal verserende sager har derfor nået et niveau på omkring 6.500, heraf omkring kriminalsager (domsmandssager). Til sammenligning vurderes normalniveauet at være på ca sager. Rådet for Grønlands Retsvæsen anbefalede i august 2013, at der er behov for to typer indsats: For det første skal antallet af verserende sager bringes ned til et rimeligt niveau, og for det andet skal sagsbehandlingen stabiliseres, så kredsretterne kan behandle de sager, der kommer ind, og der ikke opstår nye bunker. De 20 millioner kroner skal først og fremmest bruges til at nedbringe bunken af ophobede sager til et normalt niveau i løbet af tre år. Det skal ske ved etablering af en taskforce med udstationering af danske domstolsjurister, kontorfuldmægtige og anklagere, som tager til Grønland for at behandle sager. Taskforcen skal især tage sig af kriminalsager, men der kan også være behov for at gøre noget ved civile sager og skiftesager, hvor der i dag også er lange sagsbehandlingstider. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for retterne, Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten, som sammen skal tilrettelægge indsatsen. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

20 2013 I TAL Hvert år behandler Danmarks Domstole mange forskellige typer af sager. Det drejer sig først og fremmest om civile sager, straffesager, fogedsager og skiftesager. Her kan du se de seneste års udvikling i statistikkerne. CIVILE SAGER Civile sager er sager, der handler om at få afgjort en uenighed mellem to parter. En civil sag kan for eksempel handle om mangler ved køb af fast ejendom, økonomiske mellemværender, ægteskabssager, nabotvister eller opsigelse af en medarbejder Modtagne civile sager Afsluttede civile sager STRAFFESAGER En straffesag er en sag, hvor retten afgør, om en person skal straffes for en lovovertrædelse. Tallene dækker alt fra sager om færdselsbøder til overlagt drab Modtagne straffesager Afsluttede straffesager FOGEDSAGER Fogedsager handler om gæld. Hvis en skyldner ikke betaler sin gæld, kan kreditor, hvis han har det nødvendige grundlag, få sagen behandlet i fogedretten. Tvangsauktioner og udsættelse af lejemål er nogle af de andre sager, som fogedretten behandler Modtagne fogedsager Afsluttede fogedsager SKIFTESAGER I skiftesager behandler skifteretten spørgsmål om skifte af formuer. Det vil sige de situationer, hvor der skal fordeles formue efter et dødsfald eller en konkurs Modtagne skiftesager Afsluttede skiftesager DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

21 VERSERENDE SAGER Verserende sager er de sager, der er under behandling ved domstolene på et givet tidspunkt Skiftesager Fogedsager Civile sager Straffesager SAGSBEHANDLINGSTID Sagsbehandlingstiden er den tid, der går, fra retten modtager sagen, til den er afsluttet med en afgørelse. SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER VED BYRETTERNE (ANTAL DAGE) Sager med domsmænd Sager uden domsmænd Tilståelsessager Nævningesager Note: Indførelsen af en forenklet praksis, hvor der afsiges dom uden retsmøde i bødesager har forkortet sagsbehandlingstiden markant for sager uden domsmænd. Det blev indført i efteråret 2011 og har påvirket de gennemsnitlige sagsbehandlingstider markant i 2012 og 2013 for sager uden domsmænd. SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR CIVILE SAGER VED BYRETTERNE (ANTAL DAGE) Almindelige sager Boligretssager Småsager Forældreansvarssager Ægteskabssager Note: Porteføljen for almindelige sager og boligretssager blev ændret i efteråret 2011 som følge af forhøjelsen af beløbsgrænsen for betalingspåkrav fra kr. til kr. En række mere ukomplicerede sager er derfor flyttet fra civile sager til fogedsagsområdet. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider er påvirket heraf. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

22 TINGLYSNING Ifølge tinglysningsloven skal en tingslysning være behandlet senest ti dage efter, den er anmeldt. ANTAL SAGER VED TINGLYSNINGSRETTEN AFGJORT INDEN FOR 10 DAGE Tinglysningssager afgjort indenfor 10-dages-fristen 86 % 90 % 81 % 84 % 97 % 99,9 % 99,9 % Se flere tal for domstolenes sagsbehandling i Danmarks Domstoles årsrapport 2013 og på domstol.dk DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

23 FOKUSOMRÅDER 2014 Domstolsstyrelsens bestyrelse vedtog den 12. december 2013 en handlingsplan for Danmarks Domstole, der udstikker retningen for de kommende år. Bestyrelsen har besluttet, at der skal arbejdes videre med fem fokusområder i De fem fokusområder skal bidrage til at understøtte og realisere de overordnede mål om korte sagsbehandlingstider, tidssvarende kommunikation, ensartethed i opgaveløsningen og en fortsat attraktiv offentlig arbejdsplads. Fokusområderne er pejlemærker for de kommende år. De skal blandt andet give domstolene mulighed for at vurdere, hvordan retterne hensigtsmæssigt kan arbejde mere digitalt i fremtiden. FOKUSOMRÅDE 1: KLAR, PARAT, DIGITAL Fokusområdet skal sikre de fornødne digitale kompetencer til skriftlig kommunikation og dokumenthåndtering, så retterne er klar til de sagsgange, der kræves den dag, hvor underskriftkravet er afskaffet. FOKUSOMRÅDE 2: TEKSTUDVALGENE Formålet med fokusområdet er at styrke domstolenes tre tekstudvalg, som skal sikre tidssvarende og ensartede tekster til brugerne samt forberedelse af digitalisering. FOKUSOMRÅDE 4: DIGITALE RETSMØDER Det digitale retsmøde bidrager til en modernisering af retternes arbejdsmåde og understøtter ønsket om at være en åben, lydhør organisation. Muligheden for at afvikle digitale retsmøder er en vigtig del af den generelle digitaliseringsindsats, når sager bliver digitale. FOKUSOMRÅDE 5: DEN DIGITALE RETSPROCES Den digitale retsproces er grundlaget for digitaliseringen af retternes arbejde, idet den etablerer mulighed for digital kommunikation med eksterne parter via en portal og understøtter fuldt digitale sager fra start til slut til gavn for både dommere, øvrige jurister og sagsbehandlere. Fokusområderne bliver i januar og februar 2014 uddybet med mere præcise indsatser og mål i retternes individuelle handlingsplaner og i Domstolsstyrelsen arbejdsprogrammer, der nærmere beskriver, hvilke indsatser der skal iværksættes for at realisere handlingsplanen for Danmarks Domstole. FOKUSOMRÅDE 3: KVALITET GENNEM VIDENDELING Formålet med fokusområdet er at arbejde med kvalitet gennem systematisk videndeling på tværs af Danmarks Domstole samt at bidrage til faglig udvikling og mere ensartet opgaveløsning. DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING

24 DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSTOLSSTYRELSEN Store Kongensgade København K DOMSTOLSSTYRELSEN ÅRSBERETNING