Firmabil. beskatning af firmabil

Transkript

1 Firmabil beskatning af firmabil

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sædvanlige firmabiler 4 1 Bilens anvendelse Generelt Udelukkende erhvervsmæssig kørsel Kørsel mellem hjem og arbejde Firmabiler på gule plader Medarbejdere hos bilforhandlere Medarbejdere med kunde opsøgende arbejde (sælgere) Dagsbeviser 11 2 Beregning af skattepligtig værdi Skattepligtig værdi Beregningsgrundlag for beskatning Udenlandske biler Sale and leaseback Rådighedsperiode Delebil-leasing Egenbetaling Driftsudgifter i øvrigt 17 Specialkøretøjer 19 3 Specialkøretøjets art og anvendelse Godkendte specialkøretøjer Køretøjets anvendelse 20 Firmabil kontra egen bil 23 5 Indledning Egen bil Firmabil Firmabilanalyse Skattefri kørselsgodtgørelse 25 Selvstændigt erhvervsdrivende 28 6 Indledning Virksomhedsordningen anvendes Bilen holdes uden for virksomheden Bilen indgår i virksomheden 29 Moms Generelle momsmæssige regler Biler på hvide plader Biler på gule plader 31 4 Beskatningsgrundlag Generelt Kørsel mellem hjem og arbejde Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Anden privat kørsel 22 2 Firmabil beskatning af firmabil

3 Page Sædvanlige Title firmabiler Indledning Velkommen til Et år, der starter med en begyndende krise i flere sektorer, og hvor flere virksomheder sikkert vil holde igen med nye investeringer i bilparken. Investering i medarbejdere kan dog altid betale sig, såfremt virksomheden ønsker at holde på de gode og dygtige medarbejdere. Muligheden for at tilbyde medarbejdere en firmabil som en del af en fleksibel lønpakke behøver ikke være en dyr løsning for virksomheden. Leasing af biler samt muligheden for at lade firmabilen indgå i en fleksibel lønpakke, kan således nedbringe virksomhedens udgifter væsentligt og samtidig være med til at sikre medarbejderne et sparet privatforbrug. Resultatet er en fastholdelse af de dygtige medarbejdere uden de store omkostninger for virksomheden. Denne vejledning beskriver de skattemæssige regler for biler, der stilles til rådighed for medarbejdere som led i et ansættelsesforhold. Reglerne omfatter også bestyrelses medlemmer og hovedaktio næ rer, der får stillet bil til rådighed af den virksomhed, hvori de er bestyrelsesmed lem, eller som de selv ejer. Beskrivelsen omfatter både de almindelige bilordninger og de mere utraditionelle bilordninger, hvor der fx kan være tale om rådighed over special køretøjer, lån af bil, delebiler eller lignende. Herudover gennemgås reg ler ne for, hvilke dispositioner der udløser beskatning af vær di af fri firmabil, ligesom reglerne om befordringsfra drag berøres i det omfang, det er relevant for de enkelte af snit i hæftet. Da de skattemæssige over vejelser som oftest har stor betydning for både virksom hedens indkøb af firmabiler og medarbejderens valg af firmabil, håber vi, at denne vejledning kan bidrage med en bred og let tilgængelig information om beskatning af fri firmabil. Den 4. april 2008 indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance en aftale om forenkling af reglerne for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre tons. Med virkning fra den 1. januar 2009 blev lov nr vedtaget. Loven følger op på den politiske aftale og er en del af den forenkling, der blev sat i værk den 15. april Allerede efter den politiske aftale udsendte SKAT dog en meddelelse, hvor praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt under 3 tons blev ændret. Loven er således blot en præcisering af praksisændringen. De nye regler om gulpladebiler under tre tons vil blive omtalt flere steder i vores vejledning. Derudover har vi medtaget et afsnit om firmabil kontra egen bil. Den største overvejelse i forbindelse med en firmabil er ofte, hvorvidt det for med arbejderen kan betale sig at få en firmabil og dermed fir mabilbeskatning, i forhold til hvad det vil koste medarbej deren selv at erhverve bilen og modtage skattefri kørsels godtgørelse for den erhvervs mæssige kørsel. Ernst & Young s skatteafde ling står derfor gerne til disposition, såfremt der skulle være spørgsmål vedrørende bilordninger generelt eller be hov for uddybning af enkelte punkter. God fornøjelse! Heidi V. Hjelmgaard Manager Direkte: heidi.hjelmgaard@dk.ey.com Anne-Mette Høiriis Director (moms) Direkte: anne-mette.hoeiriis@dk.ey.com 3

4 Sædvanlige firmabiler Værdi af fri firmabil, der er til rådighed for pri vat kørsel, er A-indkomst og indgår i den personlige indkomst. Arbejdsgiveren skal som følge heraf løbende indeholde A-skat, AMbidrag og SP-bidrag (suspenderet i 2008) af værdien. Endvidere skal værdien indberettes til skattemyndighederne ved årets udgang. Såfremt den ansatte udelukkende får stillet fri firmabil til rådighed og ikke derudover modtager løn fra virksomheden, betales A-skatten og AM-bidraget via årsopgørelsen som restskat. 1 Bilens anvendelse 1.1 Generelt For sædvanlige firmabiler, det vil sige biler der efter deres art og fremtræden er et alternativ til en privat bil, beskattes medarbejderen af fri firmabil, hvis bilen stilles til rådighed for med arbejderen, uden at der betales fuldt vederlag herfor. Det er rådigheden over bilen til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbej de, der udløser beskatning. Udgangspunktet er, at værdien af fri firmabil opgøres som en procentdel af bilens værdi uanset omfanget af den faktiske private kørsel. Det er således den blotte rådighed over bilen til privat kørsel, der udløser beskatningen. Biler, der er leaset af arbejdsgiveren og derefter stillet til rådighed for medarbejderen, er på tilsvarende vis som biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren, omfattet af reglerne om fri firmabil. Salgsbiler, der indgår i en automobilforhandlers eller en brugtbilsforhandlers varelager, beskattes ligeledes, såfremt bilerne anvendes til forhandlerens private kørsel. For sådanne salgsbiler beskattes dog alene den faktiske private kørsel, jf. afsnit Udelukkende erhvervsmæssig kørsel Som det fremgår af definitionen ovenfor, vil der ikke ske beskatning, hvis bilen udeluk kende anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Erhvervsmæssig kørsel er: Befordring mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder Befordring mellem arbejdspladser Befordring inden for samme arbejdsplads Ifølge et nyt lovforslag pr. 1. januar 2009, er reglerne om erhvervsmæssig kørsel blevet ændret. Reglen om erhvervsmæssig kørsel mellem sædvanlige bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder er ændret, således at det alene er de forudgående 12 måneder, der er afgørende ved beregning af, om 60 dages reglen er overholdt. Derudover er der indført en formodningsregel om, at det uden videre antages, at 60 dages reglen er opfyldt i de situationer, hvor medarbejderen har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at befordringen vil falde uden for 60 dages reglen. Se nærmere herom under afsnit 5.4. Selvom bilen hovedsageligt anvendes til er hvervsmæssig kørsel, beskattes medarbejderen alligevel af fri firmabil, hvis medarbejderen har tilladelse til også at anvende bilen til privat kørsel. Hvis medarbejderen har en firmabil til sin rå dighed uden for normal arbejdstid, er det nor malt en betingelse for at undgå beskatning af firmabil, at der er indgået en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at bilen ikke må benyt tes til privat kørsel en såkaldt fraskrivelses erklæring. 4 Firmabil beskatning af firmabil

5 Page Sædvanlige Title firmabiler Arbejdsgiveren skal sikre sig, at aftalen overholdes. Dette kan fx ske, ved at arbejdsgiveren stiller krav om føring af et kilometerregnskab eller jævnligt foretager en vurdering af benzin udgifterne i forhold til omfanget af den er hvervsmæssige kørsel. Konstaterer arbejdsgiveren, at bilen anvendes til privat kørsel, påhviler det arbejdsgiveren at medtage værdi af firmabil på medarbejderens lønspecifikation og tilbageholde A-skat og AM-bidrag i værdien. Hvis en firmabil holder ved medarbejderens private bopæl uden for normal arbejdstid, er der en formodning om, at bilen også er til rå dighed for privat kørsel, hvilket har den virk ning, at medarbejderen skal beskattes af fri fir mabil. Det er i en sådan situation medarbej deren, der skal sandsynliggøre, at bilen ude luk kende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. 5

6 Medarbejderen kan alene sandsynliggøre, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel, ved fremlæggelse af et fuldstændigt kørselsregnskab udvisende udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Hvis medarbejderen blot én gang i løbet af året kører privat i en firmabil, hvor der foreligger en aftale om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, sker der beskatning af fri fir mabil for hele året eller for en kortere peri ode, hvis bilen ikke har været stillet til rådig hed for medarbejderen hele året. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at indgå en aftale med medarbejderen om, at firmabilen udelukkende må benyttes til erhvervsmæssig kørsel, anses medarbejderen for at have firma bil til rådighed for privat kørsel. Arbejdsgive ren skal således som normalt indeholde A-skat og AM-bidrag samt indberette værdien heraf til skattemyndighederne ved årets udgang. Det er i så fald op til medarbejderen at overbevise skattemyndighederne om, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel. Med arbejderen skal dels kunne dokumentere, at han ikke har accepteret arbejdsgiverens tilbud om at have bilen stillet til rådighed for privat kørsel ved forud for året at have meddelt ar bejdsgiveren sin beslutning, dels kunne godt gøre, at den samlede benyttelse af bilen ude lukkende har været erhvervsmæssig. Der vil fra skattemyndighedernes side typisk blive stillet krav om et fuldstændigt kilometerregnskab. 6 Firmabil beskatning af firmabil

7 Page Sædvanlige Title firmabiler Man bør være opmærksom på, at der på baggrund af definitionen af erhvervsmæssig kørsel, jf. ovenfor, kan være kørsel, der overgår fra at være erhvervsmæssig kørsel til at være privat kørsel på grund af 60-dages-reglen. En overskridelse af 60-dages-reglen vil således i sig selv betyde, at medarbejderen skal beskattes af værdien af fri bil. 1.3 Kørsel mellem hjem og arbejde Kørsel mellem bopæl og arbejdssted anses som udgangspunkt for privat kørsel. Stiller arbejdsgiveren således udelukkende en firmabil til rådighed til kørsel mellem hjem og arbejde, anses medarbejderen for at have fri firmabil til rådighed med deraf følgende beskat ning. Der er dog enkelte undtagelser herfra. Blandt andet har Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked svaret, at undtagelsesvis kør sel mellem det faste arbejdssted og den private bopæl ikke udløser beskatning af firmabil, når bilen den følgende dag udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, fx til kundebesøg eller kør sel til en lufthavn. Sådan kørsel kan maksi mum foretages 25 gange om året. Dette kræver dog, at medar bejderen i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat, hvilket kræver en fra skrivelses erklæring samt et kørselsregnskab. Medarbejderes befordring i firmabil på gule plader Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, anses ikke for at have fået fri bil stillet til rådighed, såfremt der alene foretages erhvervsmæssig kørsel i bilen. Det accepteres dog, at der lejlighedsvis køres mellem hjem og arbejde, såfremt arbejdsgiveren har afløftet momsen på bilen. Sådan kørsel har tidligere ikke kunnet anbefales som følge af de momsmæssige regler på området. Som omtalt indledningsvist indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i april 2008 en aftale om forenkling af reglerne for kørsel i varevogne og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over tre tons (gulpladebiler). Som følge af denne aftale, udstedte SKAT en meddelelse, hvor praksis for kørsel i sådanne køretøjer ændres med virkning fra den 15. april I henhold til den nye praksis for gulpladebiler på under tre tons, der ikke er specialindrettede, er det nu tilladt at køre mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året, selvom momsen er afløftet, såfremt køretøjet den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, fx kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette tilfælde tæller kørslen to gange. I tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation. Der må dog fortsat ikke køres svinkeærinder i tilknytning til kørslen, idet sådan kørsel fortsat ikke anses for momspligtigt formål, medmindre der er tale om specialindrettede gulpladebiler. Chaufførreglen Kørsel mellem hjem og arbejde udløser ikke beskatning af fri firmabil, hvis firmabilen føres af en chauffør, hvis primære arbejdsopgave er transport i firmaets interesse af personer og varer mv. Der kan for eksempel være tale om en privatchauffør. Det skal kunne godtgøres, at chaufførarbejdet er medarbejderens primære opgave. Skatterådet har bekræftet, at hverken medarbejderen eller chaufføren skal beskattes af fri bil i den situation, hvor firmabilen skal anvendes til repræsentative formål, og hvor hverken medarbejderen eller chaufføren har rådighed over bilen til privat brug. I sagen blev det oplyst, at der ville blive ført et korrekt kørselsregnskab, samt at chaufføren alene ville tage bilen med til den private bopæl maksimum 25 gange årligt i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel. Derudover vil kørsel mellem hjem og arbejde ikke udløse beskatning af fri firmabil i den situation, hvor medarbejderen er pålagt at aflevere/hente andre medarbejdere på vej til eller fra arbejde, uanset at medarbejderens primære arbejde ikke er chaufførarbejde. Vælger en medarbejder af egen drift at medbringe en kollega som en privat tjeneste, er der tale om privat kørsel, og medarbejderen vil blive beskattet af værdi af fri bil i henhold til reglerne herom for det pågældende køretøj. Kørsel i forbindelse med tilkaldevagter Den mellem partierne på Christiansborg indgåede aftale i april 2008 om forenkling af reglerne for særlige køretøjer, har også betydning for kørsel i forbindelse med tilkaldevagter. 7

8 Hvor det tidligere var et krav, at tilkaldene skete til uvisse adresser, er det efter den 15. april 2008 alene tilstrækkeligt, at man bliver kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Det er dog fortsat et krav, at der skal være tale om en reel tilkaldevagt. Det indebærer, at medarbejderen skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. I den forbindelse anses en telefonkæde, hvor medarbejderen blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, ikke for at medføre en reel mødepligt i tilfælde af tilkald. Samtidig er det et krav, at medarbejderen i rådighedsperioden kan møde udhvilet og ædru. Det er dog ikke ensbetydende med, at tilkalde vagten ikke kan deltage i familiefester og lignende. SKAT har således i en meddelelse anført, at familiefester og lignende arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen, accepteres, hvorimod tilkaldevagten ikke kan medtage bilen ved deltagelse i fx ugentlig fodboldtræning. Det bemærkes, at udtalelsen herom vedrører de momsmæssige konsekvenser ved an vendelse af en bil på gule plader i en til kaldevagtordning, men at dette også må anses for gældende vedrørende de skattemæssige konsekvenser. Derudover anerkendes en tilkaldevagt året rundt ikke, idet en fast tilkaldevagt ikke anses for reel, og firmabilen må således kun medtages til den private bopæl på de dage, hvor der er en reel risiko for, at medarbejderen kaldes på arbejde. Dette er senest slået fast af SKAT i et bindende svar. Kørsel mellem hjem og arbejde i indtil 60 dage Som nævnt tidligere er kørsel mellem hjem og arbejde i indtil 60 dage inden for de forudgåen de 12 måneder erhvervsmæssig kørsel. Denne kørsel medfører således ikke i sig selv beskatning af fri firmabil. Det bemærkes videre, at medarbejderen naturligvis skal være afskåret fra at benytte firmabilen til øvrig pri vat kørsel. Befordringsfradrag hjem og arbejde Der kan som udgangspunkt ikke foretages befordringsfradrag på selvangivelsen for dage, hvor arbejdsgiveren har betalt for transporten ved at stille en bil til rådighed herfor. I det omfang medarbejderen alligevel foretager be fordringsfradrag, skal et tilsvarende beløb medregnes til den personlige indkomst som værdi af arbejdsgiverbetalt befordring. Befordringsfradraget har en skatteværdi på ca. 33%. Da den personlige indkomst beskattes med op til ca. 63%, undlader de fleste med arbejdere at foretage befordringsfradraget. 1.4 Firmabiler på gule plader Stiller arbejdsgiveren en bil på gule plader til rådighed for medarbejderen, også til privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af fri firmabil på tilsvarende vis som af en almindelig bil på hvide plader. Stiller arbejdsgiveren derimod kun bilen til rådighed for medarbejderen til erhvervs mæssig kørsel, skal medarbejderen ikke beskattes af fri firmabil. Ligesom for biler på hvide plader var der tidligere for biler på gule plader en formodning for, at denne blev anvendt til privat kørsel, så fremt bilen var parkeret ved den private bopæl uden for normal arbejdstid. Med virkning fra den 1. januar 2002 blev der indført nye regler for gulpladebiler. Er der ved erhvervelse af bilen ikke betalt tillægsafgift efter vægtafgiftsloven og/eller fradraget moms af anskaffelsesprisen for varevognen, gælder formodningsreglen ikke længere uanset at bilen er parkeret ved den private bopæl uden for normal arbejdstid. I stedet er det nu skatte myndighederne, der skal bevise, at bilen har været anvendt til privat kørsel, med den virk ning at medarbejderen skal beskattes af fri firmabil. 8 Firmabil beskatning af firmabil

9 Page Sædvanlige Title firmabiler For biler, der er indregistreret før den 2. juni 1998, er det en betingelse, at momsen af an skaffelsessummen helt eller delvist er afløftet. For biler, der er indregistreret efter den 3. juni 1998, er det en betingelse, at der efter vægtaf giftslovens 2 ikke skal betales tillægs afgift for hel eller delvis privat anvendelse af firma bilen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovæn dringens rækkevidde har været drøftet gennem årene, herunder hvorvidt formodningsreglen reelt var afskaffet for gulpladebiler. Lands skatteretten har ved en kendelse i efteråret 2005 dog slået fast, at det er skattemyndig hederne, der har bevisbyrden, og at formod ningsreglen således ikke længere er gældende for gulpladebiler. I den omhandlede sag var der tale om en skat teyder, der drev selvstændig virksomhed i virk somhedsordningen. Virksomheden blev drevet fra den private bopæl, og virksomhedens to gulpladebiler var af denne grund uden for normal arbejdstid placeret ved den private bopæl. Skatteyderen havde alene i en kort periode haft en Harley Davidson motorcykel til rådighed for privat kørsel, men havde derudover ingen privat bil til rådighed. Skattemyndighederne beskattede skatteyderen af fri firmabil af begge gulpladebiler, da skatte yderen ikke havde andre biler til rådighed, da motorcyklen ikke var egnet til helårskørsel, og da der var ikke ført kørebog for de to gulplade biler. Landsskatteretten tilsidesatte som anført oven for skattemyndighedernes afgørelse om beskat ning og udtalte i den forbindelse følgende: Når der ikke betales tillægsafgift for pri vat anvendelse, og når momsen af anskaf felses summen er fratrukket, er dette en tilkende gi velse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndig hederne som udgangspunkt må lægge til grund. Da det ikke af myndighederne er doku men teret eller på anden måde sandsyn liggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil. Det bemærkes herved, at der ikke har været kørsel mellem hjem/arbejde, da klagerens bopæl og arbejds plads har samme adresse. Den påklagede an sættelse ophæves derfor. Som følge af Landsskatterettens klare udta lel se må det antages, at det ikke længere er nødvendigt for at undgå beskatning af fri firmabil i en bil på gule plader, at der føres et kilometerregnskab til dokumentation for, at gulpladebilen ikke anvendes til privat kørsel. Af forsigtighedsmæssige årsager må det dog fortsat anbefales, at der føres kørebog, idet der på nuværende tidspunkt alene er tale om én kendelse, hvorfor praksis på området endnu ikke kan siges at være helt klar. Dette understøttes af en kendelse fra 2007 fra Landsskatteretten. I sagen havde en skatteyder afhændet sin private bil i forbindelse med erhvervelse af en firmabil på gule plader, og havde herefter ikke længere en privat bil til rådighed. Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at formodningsreglen fortsat var gældende og da der ikke var ført kørselsregnskab, blev skatteyderen beskattet af fri bil. Om formodningsreglen fortsat er gældende afhænger således af omstændighederne i den konkrete sag, hvorfor førelse af en kørebog, når en gulpladebil holder ved den private bopæl om natten, fortsat må anbefales. Vedrørende kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted henvises til punkt Medarbejdere hos bilforhandlere Medarbejdere, der er ansat hos en bilforhandler og i kraft af arbejdet har flere forskellige biler til rådighed, beskattes alene af den dyreste af bilerne. For medarbejdere hos bilforhandlere er det muligt at undgå beskatning af værdi af fri bil og stadig køre i en af de biler, som arbejdsgiveren sælger. Således har mange bilforhandlere i dag en ordning med deres medarbejdere, hvorefter medarbejderen køber en bil af arbejdsgiveren (bilforhandleren), i hvilken forbindelse bilen alene afgiftsberigtiges af arbejdsgiveren med lavest mulig importøravance. Efter ca. et år tilbagesælges bilen til arbejdsgiveren, der herefter sælger bilen som brugt med en normal brugtbilsavance. Situationen er konkret den, at bilen købes og sælges til samme pris, idet med arbejderen køber bilen til en pris, der er lavere end bilens reelle markedsværdi. Medarbejderen afholder i ejerperioden samtlige driftsomkostninger, vedligeholdelsesomkostninger mv. 9

10 Baggrunden for denne fremgangsmåde er, at en medarbejder kan erhverve en vare til arbejdsgiverens kostpris, såfremt der er tale om en vare, som arbejdsgiveren udbyder til salg i sin virksomhed. Dette medfører, at hvis en bilforhandler sælger en bil til sin medarbejder, vil dette kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen, såfremt salget sker til bilforhandlerens kostpris for bilen. Erhverver medarbejderen derimod bilen til et beløb, der er lavere end bilforhandlerens kostpris, vil dette medføre beskatning hos medarbej deren af forskelsværdien op til bilforhandlerens kostpris. Efter et år tilbagesælges bilen til arbejdsgiveren, der herefter videresælger bilen med en almindelig brugtbilsavance. Som følge af at medarbejderen har købt bilen til en lavere pris end den daværende markedspris for bilen, vil tilbagesalget til arbejdsgiveren ofte ske til bilens nuværende markedspris, uanset at til bagekøbsprisen svarer til købsprisen. Det er netop også derfor, at det er muligt for bilforhandleren at videresælge bilen med en normal brugtbilsavance. Bilforhandleren lider således ikke noget tab ved at tilbagekøbe bilen, og hverken bilforhandleren eller medarbejderen har opnået mere eller mindre ved henholdsvis tilbagekøbet/tilbagesalget, end hvad en uafhængig tredje mand ville have opnået. Ud over at medarbejderen kan købe og tilbage sælge bilen til sin arbejdsgiver på ovennævnte fordelagtige måde, yder mange arbejdsgivere samtidig et personalelån til medarbejderen til køb af bilen. Personalelånet ydes til mindste renten, der udgør 3% i perioden 1/1-30/ Samtidig gøres lånet afdragsfrit, og medarbej deren betaler således alene rente af lånet. Bilen koster herved reelt kun medarbejderen den rente, der skal betales på personalelånet. Ved ovennævnte fremgangsmåde kan medarbejdere, der er ansat hos bilforhandlere, således undgå beskatning af firmabil og samtidig få en ny bil hvert år, uden at dette har nogen skattemæssig eller økonomisk ulempe for medarbejderen. 1.6 Medarbejdere med kundeopsøgende arbejde (sælgere) Medarbejdere med kundeopsøgende arbejde, fx en salgskonsulent, kan køre mellem hjemmet og arbejdspladsen højst én dag om ugen, uden at dette udløser beskatning af fri firmabil. Det er en betingelse herfor, at medarbejderen ikke som led i kundeopsøgende arbejde har fået stillet bilen til rådighed for privat kørsel. For sådanne medarbejdere, der dagligt opsøger kunder ved kørsel direkte fra bopælen, og som alene møder på arbejdsgiverens adresse én gang om ugen, har der ikke tidligere været offentliggjort afgørelser fra skattemyndig he derne om, at sælgere skal føre kørebog for at undgå beskatning af fri bil. Som følge af ændringen af reglen om erhvervsmæssig kørsel mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads, således at 60-dagesreglen nu alene beregnes på baggrund af de forudgående 12 måneder i stedet for de forudgående 24 måneder, bør det ikke længere være nødvendigt for medarbejdere med kundeopsøgende arbejde at føre kørebog. I forbindelse med ændring af reglen blev der samtidig indsat en ny bestemmelse om, at såfremt medarbejderen har et sådant kørselsmønster, der indebærer kørsel til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsplads i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig. Der er således med den nye bestemmelse indsat en formodningsregel for, at al kørsel anses for erhvervsmæssig, såfremt medarbejderen har et kørselsmønster, der antyder dette. Finder SKAT, at der er konkrete omstændigheder, der giver anledning til en vis berettiget tvivl om, at al kørslen er erhvervsmæssig, kan SKAT pålægge medarbejderen at føre et kørselsregnskab fremadrettet. Viser kørselsregnskabet efterfølgende, at der bliver kørt privat i bilen, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at pålægget ikke vil have virk ning for tiden inden, pålægget blev givet. Dette må betyde, at medarbejderen ikke kan blive beskattet af fri bil i tiden forud for pålægget om førelse af en kørebog. 10 Firmabil beskatning af firmabil

11 Page Sædvanlige Title firmabiler 1.7 Dagsbevis Med virkning fra den 1. januar er der indført en ordning, hvor der kan betales en afgift pr. dag for privat benyttelse af en gulpladebil, som dækker de afgifts- og skattemæssige krav, der følger af den private anvendelse af og rådighed over bilen. Dagsafgiften er fastsat til 225 kr. pr. dag, og der kan maksimalt købes 10 dagsbeviser pr. gulpladebil pr. år. Dagsbeviset skal medbringes under kørsel i bilen den pågældende dag og på forlangende forevises told- og skatteforvaltningen. Det bemærkes, at der alene kan købes dagsbeviser for gulpladebiler med tilladt totalvægt indtil tre tons. Indførelse af dagsafgiften/dagsbeviset er en afvigelse af EU-reglerne og skal derfor godkendes af EU. Dagsbeviset vil således først kunne købes på det tidspunkt, hvor EU har godkendt ordningen, selvom loven har virkning fra den 1. januar Den pågældende medarbejder, der får stillet gulpladebilen til rådighed til privat kørsel, skal dog beskattes af denne rådighed. Den skattepligtige værdi fastsættes til værdien af dagsbeviset, dvs. 225 kr., og anses for A-indkomst for medarbejderen, og den skattepligtige værdi er ligeledes omfattet af AMbidragspligten. Kører medarbejderen privat i gulpladebilen ud over de dage, hvor arbejdsgiveren har betalt dagsafgift for medarbejderen, skal medarbejderen som hidtil beskattes af værdi af fri bil efter de almindelige regler om værdi af fri bil. 11

12 2 Beregning af skattepligtig værdi 2.1 Skattepligtig værdi Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af beregningsgrundlaget op til kr. og 20% af det overskydende beløb uden maksimum. Beregningsgrundlaget udgør altid minimum kr. 2.2 Beregningsgrundlag for beskatning Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for den enkelte bil har det betydning, om bilen er mere eller mindre end tre år gammel på anskaffelsestidspunktet. De tre år (36 måneder) beregnes på grundlag af tidspunktet for bilens første indregistrering. For biler, der er leaset af arbejdsgiveren, fastsættes beregningsgrundlaget, som om bilen var købt af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Biler anskaffet højst tre år efter første indregistrering Beregningsgrundlaget i indregistreringsåret og i de to efterfølgende indkomstår er bilens ny vognspris. I det fjerde år nedsættes beregnings grundlaget til 75% af bilens oprindelige ny vognspris. Det er her vigtigt at være opmærk som på, at ejertiden ikke beregnes på grundlag af antal måneder, men på grund lag af antal indkomstår. For en bil, der indregistreres første gang i december 2006, nedsættes beregningsgrundlaget således allerede fra den 1. januar For en bil, der er indregistreret i 2006 og købes brugt i 2007, nedsættes beregningsgrundlaget lige ledes pr. 1. januar Nyvognsprisen er den pris, som lægges til grund ved beregning af registreringsaf gift ved første indregistrering inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger inkl. moms, og alt normalt tilbehør. Normalt tilbehør er sædvanligt tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder også fabriksmonteret ekstraudstyr. I 2006 afsagde Landsskatteretten en kendelse om der ved opgørelsen af beregningsgrund laget af en firmabil skulle medtages aftageligt træk og vinterdæk med aluminiumsfælge. Kendelsen var dog klart forkert, og efter at Kammeradvokaten var kommet med en udtalelse i sagen, genoptog Landsskatteretten sagen, hvorefter kendelsen blev ændret. Aftageligt træk og vinterhjul er således at anse for en kør videre udgift, der ikke skal indgå i beregningsgrundlaget. Ved første indregistrering af bilen skal den registreringsafgiftspligtige værdi som minimum indeholde en importør- og/eller forhand leravance. Denne importør- og/eller forhand leravance skal minimum udgøre 9% af im portprisen. Ved beregning af registreringsafgiften fragår værdien af særligt sikkerhedsfremmende udstyr, såsom airbags og blokeringsfri bremser, samt radio og batteri. Denne værdi fragår dog ikke i beregningsgrundlaget for fri firmabil. En bil, der er leaset af arbejdsgiveren, skal værdiansættes til den pris, bilen havde på leasingtidspunktet. Er der tale om leasing af en bil, der er mindre end tre år gammel, vil der således skulle ske beskatning af den nyvognspris, som leasingselskabet har betalt for bilen. Biler anskaffet mere end tre år efter første indregistrering samt hyrevogne Er bilen erhvervet mere end tre år efter første indregistrering, udgør beregningsgrundlaget arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle leveringsom kostninger og istandsættelses udgifter afholdt i forbindelse med købet. 12 Firmabil beskatning af firmabil

13 Page Sædvanlige Title firmabiler Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen. Det beror derfor på en konkret vurdering af, om istandsættelsen har en så naturlig sammenhæng med erhvervelsen, at denne skal indgå i beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget for biler, der er mere end tre år gamle, finder også anvendelse, så fremt bilen leases. Beregningsgrundlaget vil således her blive fastsat til bilens reelle mar kedspris på leasingtidspunktet. Bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere, der privat anvender biler, der indgår i virksomhedens varelager (salgsbiler), skal beskattes på grundlag af omfanget af den private kørsel. Såfremt der ikke er ført kørebog, der kan danne grundlag for fordelingen mel lem privat og erhvervsmæssig kørsel i sådanne salgsbiler, vil den private kørsel kunne an sæt tes skønsmæssigt til km årligt med til læg af kørsel mellem hjem og arbejde og even tuel kørsel til fritidsbolig. Værdien af den private anvendelse fastsættes til antallet af privat kørte kilometer ganget med den til enhver tid gældende kilometertakst for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring, dvs. 3,56 kr. pr. km (2009). Hvis der er tale om privat kørsel i biler med en salgspris på over kr., kan værdien af den private kørsel ikke fastsættes på grundlag af den faktiske private kørsel. Værdien af den private anvendelse af sådanne salgsbiler beskattes på grundlag af en konkret vurdering, hvor der blandt andet henses til bilens markedsværdi. For tidligere hyrevogne, der erhverves uden berigtigelse af registreringsafgift, er beregningsgrundlaget også arbejdsgiverens købspris. Dette er en undtagelse fra treårsreglen, idet bilen blot skal være frikørt efter registreringsafgiftslovens regler. En hyrevogn er frikørt, når: bilen har kørt mindst km og er mindst tre år gammel, eller bilen har kørt mindst km og er mindst to år gammel. 2.3 Udenlandske biler Danskere, der har en udenlandsk arbejdsgiver, og som får stillet en fri firmabil til rådighed af den udenlandske arbejdsgiver, beskattes på tilsvarende vis som almindelige danske med arbejdere. Det vil sige, at den skattepligtige værdi og beregningen heraf foregår på tilsva rende vis som for medarbejdere med danske arbejdsgivere. Udføres arbejdet for den udenlandske arbejds giver uden for Danmarks grænser, hvorfor bilen ikke er indregistreret på danske plader, og er medarbejderen fortsat omfattet af dansk skattepligt, vil denne ligeledes skulle beskattes af fri firmabil. I stedet for bilens udenlandske nyvognspris alternativt udenlandske handelspris, såfremt bilen er mere end tre år gammel skal den skattepligtige værdi af fri firmabil dog opgøres på grundlag af, hvad en tilsvarende dansk bil ville have kostet. Medarbejderen kan således ikke ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri firmabil drage fordel af, at den udenlandske arbejdsgiver har betalt en lavere pris for bilen, end en tilsvarende bil på danske plader ville have kostet. Anvendes den udenlandsk indregistrede bil i Danmark, kræver det, at arbejdsgiveren betaler en løbende registreringsafgift, der modsvarer den danske registreringsafgift, blot fordelt over otte år og fire måneder (plus et rentetillæg for kreditten ). Den 15. september 2005 tabte Danmark en sag ved EF-domstolen om udenlandsk indregistre rede firmabilers anvendelse i Danmark. Dom stolen fastslog, at de danske regler om betaling af dansk registreringsafgift er i strid med EU-traktatens bestemmelse om arbejdskraftens frie bevæge lighed. Domstolen fastslog således, at Danmark alene må opkræve registreringsafgift for firma biler, der skal an vendes varigt i Dan mark eller faktisk anvendes varigt i Danmark. Dommen omfatter således alene medarbejdere, der har bopæl i Danmark, og som arbejder i udlandet, eller som hovedsageligt arbejder i udlandet. Efter EF-domstolens afgørelse er registrerings afgiftsloven blevet ændret. Ifølge loven skal der ikke betales registreringsafgift i Danmark, såfremt en medarbejder fx får stillet en svensk firmabil til rådighed og: 13

14 firmabilen inden for en periode på 12 måneder anvendes mere end 183 dage uden for Danmark, eller den erhvervsmæssige kørsel i udlandet med firmabilen inden for en periode på 12 måneder overstiger den samlede kørsel i Danmark. Heri medregnes kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet. Ændringen får dog ikke indflydelse på beregningsgrundlaget, der fortsat tager udgangspunkt i, hvad en tilsvarende dansk bil koster. 2.4 Sale and leaseback Siden man med virkning for indkomståret 1994 indførte en beregningsmæssig forskel på firmabiler, alt efter om disse var anskaffet højst tre år efter første indregistrering eller anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, har der været en vis trafik med salg og genkøb (sale and leaseback) af firmabiler. Denne trafik er ikke blevet mindre af, at overgangsreglen for biler anskaffet før den 29. marts 2000 er ophævet med virkning fra 2003, og at der dermed ikke længere er et loft over beregnings grundlaget. Formålet med denne trafik er at reducere beregningsgrundlaget for værdi af fri bil fra 75% af nyvognsprisen til den værdi, som bilen kan anskaffes for som brugt. Det er således en for udsætning herfor, at der på genkøbstidspunktet er gået mere end 36 måneder fra bilens første indregistrering. Skattemyndighederne samt praksis på området har gennem tiden forsøgt at dæmpe omfanget af sale and leaseback af firmabiler med den begrundelse, at salget og det efterfølgende genkøb eller tilbageleasingen af bilen ikke har været forretningsmæssigt begrundet. 14 Firmabil beskatning af firmabil

15 Page Sædvanlige Title firmabiler I 2002 tilsidesatte Landsskatteretten således først et salg og derefter et genkøb af en bil mel lem koncernforbundne selskaber med samme ejerkreds og samme direktør. Bilen var før salget stillet til rådighed for selskabernes direktør og blev tillige efterfølgende stillet til rådighed for den samme direktør. Tilside sæt telsen skyldes klart, at der alene var 28 dage mellem salget og genkøbet, og der var således ingen forretningsmæssig begrundel se for de foretagne dispositioner. Ligningsrådet fulgte Landsskatterettens kendelse i en afgørelse fra 2003 og strammede samtidig praksis for koncernforbundne selskaber. Et selskab påtænkte at sælge en bil til holdingselskabet og derefter tilbagelease bilen. Bilen skulle herefter stilles til rådighed for den selvsamme direktør, som tidligere havde haft bilen til rådighed. Ligningsrådet fastslog, at salget og tilbageleasingen ikke ville blive tillagt skattemæssig betydning for så vidt angår beregningsgrundlaget af værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget ville således fortsat være nyvognsprisen, uan set at bilen ikke havde samme ejer. Efter Ligningsrådets udtalelse stod det fast, at sale and leaseback mellem koncernforbundne parter ikke ville blive tillagt betydning ved fastsættelse af beregningsgrundlaget af værdi af fri bil. Dette har dog ændret sig siden. I 2005 kom Landsskatteretten med en ny kendelse om sale and leaseback mellem koncernforbundne par ter. Landsskatteretten slog i kendelsen klart fast, at skattemyndighederne skal acceptere sale and leaseback, såfremt bilen er solgt til markedsprisen, bilen er blevet omregistreret, og den efterfølgende leasingaftale, der er indgået på markedsvilkår, overholdes. Skatteminister Kristian Jensen udtalte som følge af kendelsen, at overdragelse efter 3 år af en bil, der anvendes som fri bil i en koncern, uanset motivet for overdragelsen, som udgangs punkt skal anerkendes af ligningsmyndig he derne. Det er dog en forudsætning, at over drag elsen er sket på sædvanlige og markeds bestemte vilkår. Som følge heraf er det i dag muligt for koncernforbundne parter at sælge og tilbagelease biler, der er over tre år gamle, med den virk ning at beregningsgrundlaget ændres fra 75% af nyvognsprisen til købsprisen, uanset at bilen stilles til rådighed for den samme medarbejder både før og efter dispositionen. Betingelserne er, at salget er sket på markedsvilkår og der med til den reelle handelspris, samt at leasing aftalen er indgået på markedsvilkår. 2.5 Rådighedsperiode Såfremt bilen kun er til rådighed for privat anvendelse en del af året, nedsættes den skattemæssige værdi forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder, hvori bilen har været til rådighed. Hele måneder er i denne forbindelse antallet af 30-dages-perioder og ikke kalendermåneder. Har bilen været til rådighed i en del af en måned, beskattes fri bil som udgangspunkt for hele måneden. Starter rådighedsperioden i én måned og slutter midt i en anden, beskattes fri firmabil for hver påbegyndt 30-dages-periode. Har man haft bil til rådighed i perioden fra den 1. januar til den 3. maj og igen fra den 20. juni til den 31. december, sker der beskatning af fri firmabil for 11 måneder, idet perioden fra den 4. maj til den 20. juni udgør mere end 30 dage. Hvis bilen stilles til rådighed fra den 15. december til den 15. januar, skal medarbejderen beskattes af fri firmabil i to måneder, fordi denne periode overstiger 30 dage. Bilskifte i løbet af året De ovenfor nævnte regler medfører i princippet, at der ved bilskifte midt i en ka lendermåned skal ske beskatning af to biler i den pågældende måned. Det accepteres dog, at der alene sker beskatning af den dyreste af bilerne. På månedens lønspecifi ka tion skal der således medregnes 1/12 af årsværdien for den dyreste af bilerne. Jobskifte i løbet af året Hvis medarbejderen skifter job midt i en måned, skal den tidligere arbejdsgiver beregne fri firmabil for hele fratrædelsesmåneden. Den nye arbejdsgiver skal tilsvarende beregne fri firmabil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan, mod dokumentation for, at fri firmabil er beskattet via den tidligere arbejdsgiver i den pågældende måned, nedsætte beregningen af fri firmabil. Såfremt den nye arbejdsgiver stiller en dyrere bil til rådighed, er det kun forskelsbe løbet, der beskattes i tiltrædelsesmåneden. Hvis der der imod stilles en billigere bil til rådighed af den nye arbejdsgiver, skal der ikke beregnes fri firmabil i tiltrædelses måneden. Flere biler til rådighed I det omfang en medarbejder har flere biler til sin rådighed til privat kørsel på samme tid, beskattes rådigheden over hver enkelt bil. Bilforhandlere, herunder brugtvognsfor handlere, der ikke har en bestemt bil til rådighed, men kører i flere forskellige biler i løbet af måneden, beskattes efter særlige regler, jf. afsnit

16 Bil til rådighed for flere brugere Hvis en bil stilles til rådighed til privat kørsel for flere brugere, beskattes alle brugerne af fri firmabil. For privat kørsel i en mandskabsvogn eller et andet køretøj indrettet til erhvervsmæssig be fordring finder bestemmelserne om beskatning af fri firmabil til rådighed ikke anvendelse. Der vil i så fald alene ske beskatning på grund lag af den faktiske benyttelse. Der henvises i den forbindelse til det efterfølgende afsnit 3 om specialkøretøjer. Sameje Hvis medarbejderen ejer en bil i sameje med arbejdsgiveren, og bilen stilles til rådighed for privat kørsel, skal medarbejderen som udgangs punkt kun beskattes af fri firmabil for arbejds giverens ejerandel af bilen. Det er dog en forudsætning herfor: at det fremgår af kontrakten, at bilen er købt i sameje, og at parterne betaler en i forhold til ejerandelen svarende del af drifts- og finansieringsomkostninger på bilen. Hvis arbejdsgiveren betaler en større del af drifts- og finansieringsomkostningerne, end hvad der svarer til arbejdsgiverens ejerandel, skal medarbejderen beskattes af bilens fulde værdi. 2.6 Delebil-leasing Som følge af de skærpede regler for beskatning af værdi af fri bil er begrebet delebilleasing opstået. Konceptet går ud på, at der indgås to selvstæn dige leasingaftaler vedrørende samme bil: En mellem leasingfirmaet og arbejdsgiveren, som dækker arbejdstiden og den erhvervsmæssige kørsel, og en mellem leasingfirmaet og med arbejderen, som dækker fritiden og den private kørsel. Leasingfirmaet opgør alle udgifter på bilen, herunder løbende driftsudgifter som fx benzin, vægtafgift og forsikringer, og fakturerer den samlede udgift til de to leasingtagere, fordelt efter den erhvervsmæssige og den private kør sel. Parternes leasingydelse opgøres ud fra antal kørte kilometer i bilen. Der skal derfor føres et fuldstændigt kilometerregnskab, som skal være tilgængeligt i arbejdsgiverens virksomhed. Rent praktisk beregner leasingfirmaet de lø bende acontobetalinger på grundlag af parter nes forventede kørselsbehov. På grundlag af kilometerregnskabet slutafregner leasingfir maet med hver af parterne med regelmæssige mellemrum. Det accepteres normalt, at løben de afregning foretages hver tredje måned. Formålet med delebil-leasing er således, at både arbejdsgiveren og medarbejderen betaler for præcis deres andel af de samlede omkost ninger ved benyttelsen af bilen. Under forud sætning af at parterne hver især betaler lea sing ydelsen direkte til leasingselskabet, har arbejdsgiveren ikke stillet fri bil til rådighed for medarbejderen. Medarbejderen beskattes i så fald ikke af fri firmabil. Det er en forudsætning herfor, at der er vand tætte skodder mellem aftaleparterne. Der må således ikke ske afregning mellem arbejds giver og medarbejder. Hvis leasingaftalen ikke omfatter samtlige driftsudgifter på bilen, vil arbejdsgiveren typisk dække disse udgifter efter regning og efterfølgende opkræve med arbejderens andel heraf over lønnen. En sådan ordning vil ikke blive anerkendt af skattemyndighederne, idet en sådan ordning reelt må sidestilles med den situation, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for medarbejderens private kørsel, mod at med arbejderen foretager en egenbetaling med be skattede midler. Hvis ordningen tilsidesættes af skattemyndig hederne, beskattes medarbejderen af fri firma bil. Medarbejderens eventuelle egenbetaling af bilens driftsudgifter vil kunne reducere den skattepligtige værdi, jf. afsnit 2.6. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at ordningen også vil kunne tilsidesættes, hvis skattemyndighederne ikke anser det førte kilometerregnskab for fyldestgørende. Det må derfor anbefales, at parterne udviser den fornødne omhu ved førelsen af kilometerregnskabet. 2.7 Egenbetaling Har medarbejderen af beskattede midler betalt et beløb til arbejdsgiveren for at have bilen til rådighed for privat kørsel, reduceres den skatte pligtige værdi af fri firmabil med det indbetalte beløb. Det er uden betydning, om egenbetalingen sker ratevis i løbet af året eller som en samlet betaling én gang om året senest den 31. december. 16 Firmabil beskatning af firmabil

17 Page Sædvanlige Title firmabiler Indbetalinger efter indkomstårets udløb eller indbetalinger til andre end den arbejdsgiver, der har stillet bilen til rådighed, reducerer ikke den skattepligtige værdi. Øvrige udgifter, som medarbejderen selv afholder på bilen, nedsætter som udgangspunkt heller ikke den skattepligtige værdi. Medarbejderens private køb af benzin kan dog under visse omstændigheder nedsætte den skat tepligtige værdi af fri firmabil. Der kan eksem pelvis være tale om benzinudgifter under ferie ophold i udlandet, såfremt arbejds giveren alene dækker udgifter til køb af benzin her i landet. I det omfang virksomhedens benzinkort kun kan anvendes i forbindelse med erhvervsmæs sig kørsel, vil det beløb, som medarbejderen selv afholder til benzin, kunne reducere den skattepligtige værdi af fri firmabil. Det er dog en betingelse for at kunne modregne privat afholdte udgifter i den skattepligtige værdi: at arbejdsgiveren i sit regnskab udgiftsfører beløbet som en driftsomkostning og samtidig indtægtsfører samme beløb som egenbetaling i regnskabet for firmabilen. Det er af denne grund vigtigt, at medarbejderen gemmer kvitteringer for personligt afholdte udgifter til firmabilen og afleverer disse til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren vil herefter udgiftsføre beløbet som en driftsomkostning, og samtidig vil det af medarbejderens løn seddel fremgå, at den skattepligtige frie firmabil er nedsat med de afholdte udgifter. Det seneste år har der været en stigning i bilordninger, hvor arbejdsgiveren stiller en leaset bil til rådighed for medarbejderen som fri firmabil, mod at medarbejderens bruttoløn reduceres med leasingydelsen. Efter bruttolønsreduktionen bliver medarbejderen beskattet af værdi af fri firmabil. Bruttolønsreduktionen anses ikke for en be taling af beskattede midler, hvorfor denne form for egenbetaling ikke nedsætter den skattepligtige værdi af fri firmabil. 2.8 Driftsudgifter i øvrigt Ved beskatning af fri firmabil er driftsudgifterne indeholdt i den skattepligtige værdi. Driftsudgifterne er typisk udgifter til forsikrin ger, grønne afgifter, brændstof, reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinkler væske mv. Afholdelsen af sådanne udgifter medfører således ikke ekstrabeskatning hos medarbejderen, og medarbejderens egenbeta ling af sådanne udgifter reducerer den skatte pligtige værdi. Udgifter til garage, parkeringsplads, parkerings afgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, biltog, motorvejs- og broafgifter mv. er ikke indeholdt i den skattepligtige værdi. 17

18 Parkeringsbøder anses altid for en privat udgift. Benyttelsen af en parkeringsplads, der er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er ikke skattepligtig. Dette gælder også fx parkerings afgifter, færgebilletter og broafgifter, der ved rører udførelsen af arbejdet. Tilsvarende er værdien af en brobizz ikke skattepligtig, hvis brobizzen ikke må benyttes privat. Hvis arbejdsgiveren dækker udgifter, der ikke er erhvervsmæssige, eller som ikke vedrører driften af bilen, er der tale om et skattepligtigt gode, der skal beskattes sideløbende med vær dien af fri firmabil. Dette gælder, uanset om der er tale om løbende udgifter eller engangs ud gifter, fx indkøb af barnestol, skiboks eller be taling af biltog ved privat ferie. Vedrørende be skatning af personalegoder henvises til den af Ernst & Young udarbejdede publikation om løn goder. Såfremt medarbejderen som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde passerer Storebæltsbroen eller Øresundsbroen, vil med arbejderen ikke blive beskattet, hvis arbejds giveren har betalt broafgiften. Dette er dog under forudsætning af, at medarbejderen ikke selv tager fradrag for broafgiften. En eventuel dækning af medarbejderens ud gifter til færgetransport i forbindelse med kør sel mellem hjem og arbejde beskattes ikke. Det er dog en forudsætning, at medarbejderen ikke selv tager fradrag for udgiften. Såfremt der er tale om passage over Øresund, hvor medarbejderen vælger at tage færgen i stedet for Øresundsbroen, vil arbejdsgiverens betaling af udgifter til færgetransport betyde, at medarbejderen bliver skattepligtig af vær dien heraf. Dette hænger sammen med, at fra draget for befordringsudgifter mellem hjem og arbejde skal opgøres med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel. Som følge af Øresundsbroens eksistens nødvendiggør den normale transportvej ikke færgetransport. Hvis medarbejderen afholder udgifter, der ikke er erhvervsmæssige, eller som ikke vedrører driften af bilen, kan disse udgifter ikke anses for en egenbetaling. Hvis de refunderes af arbejdsgiveren, skal værdien heraf tillægges værdien af fri firmabil. Værdien af fri firmabil kan derfor ikke nedsættes som følge af, at medarbejderen har afholdt sådanne udgifter. 18 Firmabil beskatning af firmabil

19 Page Specialkøretøjer Title Specialkøretøjer Et specialkøretøj, der ikke er egnet som alternativ til et privat køretøj, vil som udgangspunkt ikke medføre beskatning af fri firmabil for medarbejderen. Køres der alligevel privat i specialkøretøjet, skal dette beskattes som B-indkomst. Der skal ikke betales AM-bidrag af denne værdi. Arbejdsgiveren har ingen oplysningspligt over for skattemyndighederne vedrørende eventuel privat kørsel i sådanne køretøjer. Medarbej deren skal derfor selv anføre det skattepligtige beløb på selvangivelsen. 3 Specialkøretøjets art og anvendelse 3.1 Godkendte specialkøretøjer Følgende erhvervskøretøjer antages at kunne kvalificeres som specialkøretøjer: Lastvogne Kranvogne Kassevogne med indrettet værksted Mandskabsvogne Andre specialkøretøjer Ved afgørelsen af hvorvidt et køretøj er spe cialindrettet, skal der som udgangspunkt fore tages en konkret vurdering af det enkelte køre tøj. Biler på gule plader anses ikke automatisk for at være specialkøretøjer. En varevogn anses således normalt for at være et køretøj, der er egnet til personbefordring, medmindre vare vognen er særligt indrettet som værkstedsvogn med fasttømrede reoler, hylder eller lignende med henblik på erhvervsmæssig benyttelse. SKAT har på baggrund af den i april 2008 mellem partierne på Christiansborg indgåede aftale om forenkling af reglerne for gulpladebiler, udarbejdet en vejledning om regler for særlige køretøjer, der nærmere præciserer, hvad der skal til for at et køretøj anses for specialindrettet. 19

20 For at der er tale om et specialindrettet køretøj, skal der ifølge vejledningen altid være tale om, at køretøjet ikke egner sig som alternativ til en privat bil, og følgende generelle betingelser skal være opfyldt: Der skal være et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde Det specialindrettede køretøj skal være nødvendigt for, at man som bruger kan udføre sit arbejde. Derudover taler følgende momenter for, at der er tale om et specialindrettet køretøj: Der er tale om et større køretøj Der er tale om en kassevogn Der er ikke sideruder i køretøjets varerum Der er som følge af et erhvervsmæssigt behov indrettet mange fastspændte reoler, der fylder det meste af køretøjets lastrum Køretøjet er ud over de fastspændte reoler også fyldt med nødvendigt værktøj og materialer Køretøjet er beskidt som følge af erhvervsmæssig brug Køretøjet lugter ubehageligt som følge af den erhvervsmæssige brug Der er indrettet erhvervsbetingede installationer på sædet ved siden af føreren Køretøjet bærer generelt præg af erhvervsmæssig anvendelse Følgende momenter taler derimod for, at der ikke er tale om et specialindrettet køretøj: Køretøjet er smart og minder om biler, der normalt anvendes privat Køretøjet er rent og pænt indvendig, så man ikke behøver arbejdstøj for at køre i det Køretøjet er en ladvogn uden nogen eller kun begrænset specialindretning Der er ikke erhvervsmæssigt behov for køretøjets indretning Der er ikke erhvervsmæssigt behov for at medbringe det pågældende værktøj mv. Køretøjet har firhjulstræk, uden at den erhvervsmæssige brug nødvendiggør dette Køretøjets normale anvendelsesområde svarer ikke til den erhvervsmæssige anvendelse I vejledningen anføres det, at der normalt skal lægges vægt på flere af de momenter, der er nævnt, udover de to generelle betingelser, men der kan dog også være andre konkrete forhold, der har betydning for vurderingen. Ifølge SKAT er typeeksemplet på et specialindrettet køretøj en VVS-kassevogn, der er helt fyldt op med reoler med værktøj og materialer til brug for den pågældendes arbejde - de såkaldte værkstedsvogne. Også selve hvervet har efter SKATs opfattelse betydning ved vurdering af, om der er tale om et specialindrettet køretøj, og der er således visse erhverv, der med større sandsynlighed kan få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre. Sådanne erhverv er eksempelvis: VVS Elektriker Murer Maler Fiskesælger Erhverv, der efter SKATs opfattelse ikke kan få godkendt et køretøj som specialindrettet, er følgende: Advokat Ejendomsmæglere Skolelærere Kontorpersonale Arkitekt og ingeniør 3.2 Køretøjets anvendelse For specialkøretøjer, det vil sige erhvervskøretøjer, der efter deres art og fremtræden ikke er egnet til personbefordring, udløser råderetten over bilen til privat kørsel ikke i sig selv be skatning. For sådanne specialkøretøjer skal beskatningen ske på grundlag af den faktiske benyttelse af bilen til privat kørsel. Udgangspunktet er således, at sådanne special køretøjer ikke anses for at være til rådighed for privat kørsel. Hvis specialkøretøjet rent faktisk alligevel anvendes til privat kørsel, har både omfanget og arten af denne kørsel betydning for en eventuel beskatning. 20 Firmabil beskatning af firmabil